HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?"

Transkript

1 HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet Business and Social Sciences Institut for Økonomi

2 Statsgældskrisen Torben M. Andersen Institut for økonomi Aarhus Universitet

3 Finanskrisen 1. fase 2.fase 3. fase Finansielle bobler, ustabilt finansielt system Faldende forbrug, investeringer Økonomisk recession Ekspansiv finanspolitik Store budgetunderskud og stigende gæld Opstramning af finanspolitikken Fortsat afmattet økonomisk udvikling

4 Statsgældskrise - Hvorfor? Finanskrisen? Politiske fejl? Markedsfejl? Euroen fejlkonstruktion?

5 Finanskrisen og de offentlige finanser Vækst OECD Vækst Offentlig saldo Budgetsaldo % BNP

6 Offentlig gæld % af BNP %

7 Fortidens syndere: Manglende konsolidering! 120 OECD % af BNP

8 Har i glemt demografien? 0,6 0,5 Ældrekvoten OECD Europe Flere ældre: pensioner, sundhedsvæsen, ældrepleje 0,4 0,3 0,2 Mindre arbejdsstyrke 0,1 0, = udgifter løber fra indtægterne

9 % af BNP 25 Gæld+Demografi: Permanente krav til årligt overskud! 20 Efterlønsreform = budgetforbedring på mindre end 1 % af BNP!! DK HU SE EE IT BG FI DE AT PL MT BE FR NL SK PT LV RO CZ LT SI CY LU UK IE ES EL -5

10 Underskudsbias Systematik tendens til underskud i de offentlige finanser Asymmetri: Større forværring i dårlige tider, end forbedring i gode tider Politisk bias: kortsigtede hensyn på bekostning af de langsigtede

11 Tilpasning af de offentlige finanser Asymmetri? Budgettilpasning Gode tider: overskud Dårlige tider: underskud Dårlige tider Gode tider 0.2 Symmetri eller tends 0 til at underskud er -0.2 større end overskud?

12 Renten på statsobligationer Germany Belgium Ireland Spain France Italy Netherlands Austria Portugal Finland Greece Gældsrisiko Valutakursrisiko

13 Rentereaktioner i krislande % Frankring Spanien Italien Portugal Grækenland Irland 0

14 Statgældskrise Store budgetunderskud kort og lang sigt Stigende gæld Stigende renteudgifter øget underskud og gæld! Gældsspiral udløses ingen selvkontrol

15 Rente og gældsdynamik Primær budget saldo, % BNP Krav til primærsaldo for at holde uændret gæld! Gæld, % BNP Gælddynamik Gæld, % BNP År 1% 3% 5% 1% 3% 5%

16 Grænser for gæld? Renteeffekt: Gæld over 75% af BNP Væksteffekt: Gæld over 90% af BNP Stabiliseringsevne: Gæld over 75% af BNP

17 Brutto- og nettogæld Bruttogæld 150 Nettogæld %

18 Dobbelte underskud 15.0 CHE UK IRL USA ICE GRE JPN FRA POL ESP POR SWE NLD GER AUT DNK LUX CZA FIN BEL HUN ITA SLV CAN AUS NZL KOR Betalingsbalance, % af BNP Budgetsaldo, % af BNP

19 Euro-området En nationalbank (ecb) = alle har samme pengepolitik 17 lande = 17 regeringer = 17 x finanspolitik Hvordan styres det?

20 Euroens regler Stabilitets- og vækstpagten Krav til de offentlige finanser: Underskud må ikke være større end 3 % af BNP Gæld må ikke været større end 60% af BNP Hverken ECB eller noget medlemsland hæfter for et andet lands gæld Markedet vil skabe disciplin! Hvem holder statsobligationerne?

21 IRE UK LAT GRE SPA LIT FRA POR POL SLO ROM NET SLV BEL CYP CZH AUT ITA GER DEN FIN MAL LUX HUN SWE EST BUL IRE UK LAT GRE SPA LIT FRA POR POL SLO ROM NET SLV BEL CYP CZH AUT ITA GER DEN FIN MAL LUX HUN SWE EST BUL FINANSKRISEN Budgetunderskud

22 Fælles pengepolitik men indre spændinger!! 1.25 Konkurrenceevne Tyskland Euro området samlet

23 Det politiske dilemma! Exit strategi = hvordan får man styr på finanserne? Opstramning Øg skatterne Besparelser Kort sigt: negativ effekt på økonomien Hvis ikke Stigende gæld Stigende renter Mistet selvbestemmelse Økonomisk afmatning

24 Danmark vi er ikke helt i mål! 3 Systematiske budgetunderskud 2 1 % af BNP

25 Konklusion Store gældsproblemer = store tilpasningskrav Manglende politisk kapital Nye regler for ØMU-området Lang tilpasningsperiode

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2017 COM(2017) 112 final ANNEXES 1 to 9 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om medlemsstaternes anvendelse af Rådets direktiv 95/50/EF

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer

Langtidsledighed og initiativer Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen [email protected] Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen [email protected] Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Dagens program. Svend Aage Madsen

Dagens program. Svend Aage Madsen Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: [email protected]

Læs mere

Format Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).

Format Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling). SKATTENUMRE TIN-numre opdelt på emne : Skattenummerstruktur 1. AT Østrig 99-999/9999 9 cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling). 2. BE Belgien 99999999999

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Form 1500-04/2016 AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette eksponeringer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES)

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Finanstilsynet 4 april 2017 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet indberette eksponeringer over en

Læs mere