Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager"

Ingvar Gabriel Groth
8 år siden
Visninger:

1 Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd

2 Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise? Hvad er en statsgældskrise? Årsager til statsgældskrise iflg. økonomisk teori? Hvad gik galt? Hvordan undgås fremtidige statsgældskrise? Nye EU tiltag til at forhindre statsgældskriser?

3 Baggrund for den europæiske statsgældskrise? Finanskrise skaber dyb recession Kvartalsvis udvikling i BNP 2007 = Danmark USA Euroområdet

udvikling i BNP 2007 = 100 110 105 Danmark USA

4 Baggrund for den europæiske statsgældskrise? Dyb recession påvirker offentlig saldo og gæld Ændring i offentlig balance fra 2007 til 2009 Percentage points France Ireland Germany Netherlands Spain Italy Portugal Greece Eurozone

offentlig balance fra 2007 til 2009 Percentage points 16 14 12

5 Baggrund for den europæiske statsgældskrise? Dyb recession påvirker offentlig saldo og gæld Udvikling i offentlig bruttogæld relativ til BNP Pct. af BNP 200 Grækenland Italien Portugal 150 Spanien

offentlig bruttogæld relativ til BNP Pct.

6 Hvad er en statsgældskrise? Første fase af statsgældskrisen Udvikling i 10-årige statsobligationsrenter Pct Tyskland Portugal Irland Italien Spanien Frankrig Grækenland 2011

7 Hvad er en statsgældskrise? Anden fase af statsgældskrisen Merrente på 10 årige statsobligationer ifht. Tyskland

8 Årsager til statsgældskrise iflg. økonomisk teori? Lidt gældsmatematik Gæld(+1) = Gæld + Offentlige udgifter (uden renter) Skat + Nominel rente Gæld = Gæld + primær saldo + Nominel rente Gæld Gæld = 0 typisk ikke hensigtsmæssigt (stabiliseringspolitik, fremtidige generationer har gavn af offentlige investeringer ) Gæld kan godt blive med at vokse uden at staten går fallit men gældskvoten (= gæld/bnp) kan ikke blive ved med at vokse! Krav for at gældskvote ikke vokser: Primær saldo/bnp (rente vækstrate) gældskvote

rente Gæld Gæld = 0 typisk ikke hensigtsmæssigt (stabiliseringspolitik, fremtidige generationer har gavn af offentlige

9 Årsager til statsgældskrise iflg. økonomisk teori? Lidt gældsmatematik Krav til primær saldo/bnp for at fastholde gældskvote: Gældskvote Nom. rente BNP-vækst Primær saldo 50% 5% 5% 0% 50% 5% 3% 1% 50% 7% 3% 2% 100% 5% 3% 2% 100% 10% 3% 7% Hvis gældskvoten allerede er 100%, og renten på gælden stiger fra 5% til 10%, så koster det 5% af BNP at holde gældskvoten uændret!

rente BNP-vækst Primær saldo 50% 5% 5% 0% 50% 5% 3% 1% 50% 7% 3% 2% 100% 5% 3% 2% 100% 10%

10 Årsager til statsgældskrise iflg. økonomisk teori? Lidt gældsmatematik Tillid Underskud og gæld Rente

11 Årsager til statsgældskrise iflg. økonomisk teori? Tillid og troværdighed afgørende Land med relativt stor gæld Tillid til betaling af renter og afdrag lav rente gæld kan serviceres tillid Ej statsbankerot Mistillid høj rente kun servicering af gæld med store underskud mistillid endnu højere renter Statsbankerot To stabile situationer (tillid, ej bankerot) og (misstillid, bankerot) selvopfyldende forventninger Kan skifte fra tillid til mistillid, fordi gældskvoten vokser men også blot pga. små tilfældigheder/begivenheder nærmest umuligt at forudsige, om og hvornår det sker! Problemstilling er ikke ny, hverken teoretisk eller i praksis!

Mistillid høj rente kun servicering af gæld med store underskud mistillid endnu højere renter Statsbankerot To stabile situationer (tillid, ej bankerot) og

12 Hvad gik galt? EU s vækst og stabilitetspagt gældende siden 1999 Gældsloft på 60 pct. for bruttogælden Underskudsgrænse på 3 pct. for den faktiske saldo Et individuelt fastlagt mellemfristet mål (MTO) for hvert enkelt land for den strukturelle saldo, som højest må udgøre et underskud på 1 pct. Krav til den faktiske saldo kan afviges i særlige tilfælde. Hvis gælden er større end 60 pct. skal gældskvoten være faldende og dermed konvergere mod loftet.

for den faktiske saldo Et individuelt fastlagt mellemfristet mål (MTO) for hvert enkelt land for den

13 Hvad gik galt? Manglende finanspolitisk disciplin (VSP ikke overholdt) Offentligt budgetoverskud Percent of GDP Percent of GDP Germany France Netherlands Ireland Spain Italy Greece Portugal

budgetoverskud Percent of GDP 8 4 0-4 Percent of GDP 8 4 0-4 -8-12 -16 1996

14 Hvad gik galt? Manglende finanspolitisk disciplin (VSP ikke overholdt) Offentlig bruttogæld Bruttogæld i 2011 Bruttogæld i 2007 Pct. af BNP Tyskland Holland Spanien Grækenland Euroområdet Danmark Frankrig Irland Italien Portugal Pct. af BNP Tyskland Holland Spanien Grækenland Euroområdet Danmark Frankrig Irland Italien Portugal

15 Hvad gik galt? Manglende finanspolitisk disciplin (VSP ikke overholdt) Offentlig bruttogæld Bruttogæld i 2011 Bruttogæld i 2000 Pct. af BNP Tyskland Holland Spanien Grækenland Euroområdet Danmark Frankrig Irland Italien Portugal Pct. af BNP Tyskland Holland Spanien Grækenland Euroområdet Danmark Frankrig Irland Italien Portugal

16 Hvad gik galt? Offentlige udgiftsstyring i Danmark (DØR forår 2010) I gennemsnit over de seneste 10 år har den forventede reale vækst i det offentlige forbrug været 0,8 pct. pr. år Den faktiske reale vækst har været over dobbelt så høj: 1,7 pct. pr. år. Real mervækst i det offentlige forbrug Pct.point

forventede reale vækst i det offentlige forbrug været 0,8 pct. pr.

17 Hvordan undgås fremtidige statsgældskriser? For at undgå at komme i statsgældsproblemer er det vigtigt: at gældskvoten ikke er for høj at store underskud på den offentlige saldo kun er temporære at der ikke er stor risiko for at staten pludselig hænger på passiver i den private sektor (Irland, Spanien) At der ikke er store byrder i fremtiden, som der ikke er planlagt efter (demografi) at der er politisk mulighed/vilje for at gennemføre upopulære stramninger før pistolen er for panden

offentlige saldo kun er temporære at der ikke er stor risiko for at staten pludselig hænger på passiver i den private

18 Nye EU tiltag til at forhindre statsgældskriser? Uændret gældsloft (60%), gældsgrænse (3%) og MTO (½%), men stærkere håndhævelse og kriseberedskab ESM: Permanent krisefond som kan komme udsatte lande til undsætning med nødlån betinget af konsolideringsprogram ECB s OMT program: Mulighed for systematisk og ubegrænset opkøb af statsobligationer fra et land i et ESM program Six Pack: Overvågning af makroubalancer (husholdningernes gæld, huspriser, betalingsbalance): varslingssystem + mulighed for sanktioner Finanspagt: Krav til strukturel saldo (MTO) skal indskrives i national lovgivning budgetlov

til undsætning med nødlån betinget af konsolideringsprogram ECB s OMT program: Mulighed for systematisk og ubegrænset opkøb af statsobligationer fra

20 Tak for opmærksomheden!

Relaterede dokumenter

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten