Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Transkript

1 Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang. Men sammenligner man på tværs af de europæiske lande, så er der ingen sammenhæng mellem lave lønomkostninger og høj beskæftigelse. Faktisk er det de lande, der har de højeste lønninger som Danmark, Norge, Schweiz og Sverige der også har flest i beskæftigelse. Løntørke eller decideret lønnedgang fremstilles fra politisk hold ofte som en nødvendighed for at sikre den danske konkurrenceevne og beskæftigelse. Igen og igen hører man argumentet om, at vores relativt høje lønniveau i Danmark er til skade for beskæftigelsen. Men sammenligner man lønomkostninger med beskæftigelsesgrad og arbejdsløshedsprocent i EU-landene samt andre europæiske lande, så taler tallene deres eget tydelige sprog: Lande med et højt lønniveau har ikke en lavere beskæftigelse. Man kan også vende budskabet om og konkludere, at lavere løn ikke er trylleformularen til at få flere danskere i arbejde. Lavere lønninger er ingen garanti for højere beskæftigelse. Andre faktorer end lønniveau er afgørende, når det kommer til jobskabelse, det samlede beskæftigelsesniveau og spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder bevarer arbejdspladser på dansk jord. Lave lønomkostninger gir ikke høj beskæftigelse 1 Danmark placerer sig i top tre over de højeste lønomkostninger i Europa i Da var de 1 Lønomkostninger for arbejdsgiver pr. arbejdstime (average hourly labour cost) er de samlede omkostninger for arbejdsgiveren i forbindelse med ansættelsen. Heri indregnes alle omkostninger som relaterer sig til ansættelsesforholdet, udover løn drejer det sig bl.a. om forsikringsomkostninger, arbejdsgiverafgifter mv. Data dækker virksomheder med minimum 10 ansatte. Beskæftigelsesgrad findes ved at dividere antallet af personer mellem 20 og 64 år, der er i beskæftigelse med det samlede antal personer i denne aldersgruppe. Indikatoren baseres på EU s Labour Force Survey. Kontakt Jens Jonatan Steen T E. jjs@cevea.dk Forfattere Sarah Richardt Schoop og Kristian Weise E. srs@cevea.dk /kw@cevea.dk Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 SUI NO SE NL DK CYP AT DE GB FI LU PT CZ SVN FR BE EE BUL IE LV PL SK LT GR RO ESP IT HUN MT CRO danske lønomkostninger 38,4 euro pr. time. Som det ses af figur 1, er lønomkostningerne i 16 ud af de 30 lande i analysen halvt så store som de danske eller lavere endnu. Men i samtlige af disse 16 lande var beskæftigelsesgraden lavere end i Danmark. 75,8 pct. af danskerne mellem år var, ifølge Eurostat, i beskæftigelse. Mens beskæftigelsesgraden i 11 ud af de 16 lande var under 70 pct. Det var i øvrigt de samme 11 lande, hvor lønomkostningerne var allerlavest nemlig under 10 euro pr. arbejdstime. Der kan altså ikke sættes lighedstegn mellem lave lønomkostninger og høj beskæftigelse. Ud af de 30 lande topper Norge listen med de højeste lønomkostninger. Her koster det gennemsnitligt 41,4 euro i timen at have en medarbejder ansat. Schweiz kommer ind på en 2.plads med en timelig lønomkostning på 41,1 euro og Danmark på en 3.plads med 38,4 euro. I bunden findes Bulgarien, Rumænien og Litauen med lønomkostninger på henholdsvis 3,1, 4,2 og 5,5 euro pr. time. På trods af det, er beskæftigelsesgraden væsentligt højere i både Norge, Schweiz og Danmark end i de tre lavtlønslande. I Norge, Schweiz og Danmark er mellem 75,8-81,1 pct. af de årige i arbejde, mens tallet ligger mellem 63,3-65,4 pct. i Bulgarien, Rumænien og Litauen. FIGUR 1: Lønomkostninger pr. arbejdstime og beskæftigelsesgrad, Beskæftigelsesgrad, pct. Lønomkostninger for arbejdsgiver pr. arbejdstime, euro 2 Beregningerne er foretaget på baggrund af tal fra 2010, da der ikke foreligger tal fra samtlige lande fra

3 Beskæftigelsesgrad, pct. Der er andet i verden end lønniveau Niveauet for lønomkostninger forklarer altså ikke, hvor jobs, der er i et land, og hvor stor en andel af befolkningen, der er i beskæftigelse. Andre forklaringer skal i spil. Når man betragter samtlige lande på parametrene beskæftigelsesgrad og lønomkostninger, som i figur 2, kan man se, at der er grupper af lande, der ligner hinanden ift. lønomkostninger og beskæftigelsesgrad. Det er lande, der typisk også ligner hinanden på andre parametre, som deres overordnede økonomiske struktur, hvor de har komparative forhold, uddannelsesniveau, skattesystemer, udbygning af velfærdsstat m.m. De kan derfor også betragtes som såkaldte families of nations. De nordiske lande indplacerer sig eksempelvis i samme kategori med både en høj beskæftigelsesgrad og relativt høje lønomkostninger. Her bevarer andre faktorer end lave lønomkostninger altså arbejdspladser i landet. I den anden ende af skalaen finder man en række østeuropæiske lande som Bulgarien, Rumænien, Polen og Ungarn, hvor lønomkostningerne er lave, men beskæftigelsesgraden også er det. Hvorvidt et land har en stor del af sin befolkning i beskæftigelse kan altså ikke forklares ud fra lønomkostninger alene. Og heller ikke hvorvidt, der skabes flere eller færre job i landet. Hvis det var tilfældet, ville der være en højere beskæftigelsesgrad i lavtlønslande. Der er adskillige forklarende faktorer, men bl.a. produktivitet, innovation og arbejdskraftens kvalitet og kompetencer spiller naturligvis ind. Tallene tegner et billede af, at vi i Danmark har andre efterspurgte kompetencer, eksempelvis indenfor disse områder, som giver vores økonomi de styrker, der sikrer et højt beskæftigelsesniveau. Og som også gør det værdifuldt for virksomheder at oprette og bevare arbejdspladser på dansk jord. FIGUR 2: Lønomkostninger pr. arbejdstime og beskæftigelsesgrad, BUL RO EE LV LT PL HUN CZ SK MT CRO PT CYP SVN GR GB ESP IT AT FI IE NL DE LU FR SE BE DK SUI NO Lønomkostninger for arbejdsgiver pr arbejdstime, euro 3

4 NO AT SUI NL LU CYP MT DE SVN RO CZ DK GB BE SE IT FI PL FR BUL HUN CRO PT GR IE SK EE LT LV ESP Lave lønomkostninger, men høj arbejdsløshed Beskæftigelsesgraden tager udgangspunkt i, hvor mange i den arbejdsdygtige alder, der er i arbejde. Men landene imellem kan der være variation i, hvor stor en del af denne gruppe, der betragtes som en del af arbejdsstyrken. Derfor er det interessant også at undersøge sammenhængen mellem lønomkostninger og arbejdsløshedsprocent, der opgøres som den andel af den aktive arbejdsstyrke, der ikke er i arbejde. Og heller ikke her der nogen sammenhæng mellem lave lønomkostninger og lav arbejdsløshedsprocent. Igen er billedet snarere det modsatte. Kigger man på de 16 lande, hvor lønomkostningerne er halvt så store som i Danmark, så ses det af figur 3, at arbejdsløshedsprocenten i 9 ud af de 16 lande er over 10 pct. Omvendt er arbejdsløshedsprocenten i 12 ud af de 14 lande med lønomkostninger over 20 euro pr. time under 10 pct. Den højeste arbejdsløshed findes i lande med lave og mellemhøje lønomkostninger. Flere af landene med de højeste lønomkostninger har omvendt også den laveste arbejdsløshed. FIGUR 3: Lønomkostninger pr. arbejdstime og arbejdsløshedsprocent, Lønomkostninger for arbejdsgiver pr. arbejdstime, euro Arbejdløshedsprocent 4

5 Fejlslutninger dominerer debatten Den virkelige verden viser, at tingene ikke helt hænger sammen som politikere og interesseorganisationer ofte giver udtryk for. Lavere lønninger er ingen garanti for højere beskæftigelse og mindre arbejdsløshed. Fejlslutningen skyldes typisk, at der i den offentlige debat sættes lighedstegn mellem virksomheders og landes økonomi. Men de fungerer på ingen måde på samme vis. I de enkelte virksomhed er udgifter primært omkostninger, der forlader virksomhedens økonomiske kredsløb. Men i et land, er den enes udgift den andens indkomst. Det, der for en virksomhed er omkostninger, er for en anden virksomhed eller en person, der enten kan være i landet eller udenfor det, en indtægt. Pengene bliver dermed i det økonomiske kredsløb. På samme vis kan virksomheder hugge markedsandele fra og udkonkurrere hinanden. En af de måder, der er mest ligetil for at gøre det, er at sænke sine omkostninger og dermed gøre sine produkter billigere. Men mellem lande har konkurrencen flere facetter og der er ikke på samme måde tale om et nulsums-spil. Derfor kan man ikke overføre forståelsen af virksomheders indbyrdes konkurrence til landes. Og derfor kan man heller ikke opgøre et lands konkurrenceevne på samme måde som en virksomheds. Forståelsen af lønomkostninger i en virksomhed kan derfor heller ikke overføres til et land og dens økonomi. Når det er sagt, så skal lønningerne i et land på lang sigt modsvare produktiviteten i det enkelte land. Så hvis man som land ikke løbende forbedrer sig, øger sin innovation, bruger mere ny teknologi, sikrer at befolkningen får flere kompetencer m.m., så er der heller ikke plads til fortsatte lønstigninger. Det er det, der er Danmarks udfordring i dag. Over det seneste årti er vi blevet dårligere til at forbedre vores produktivitet, bl,a. fordi lønmodtagernes kompetenceniveau ikke er blevet løftet tilstrækkeligt, og fordi virksomhederne ikke har investeret tilstrækkeligt i ny teknologi og produktion. Hvordan vi sikrer, at produktiviteten i Danmark øges, er det, som den politiske diskussion burde handle om, snarere end hvorvidt, vi skal have 3, 5 eller 7 års løntørke. Kilder Source data for tables and figures (MS Excel): Wages and labour costs. Employment rate &language=en Unemployment rate. language=en&pcode=tsdec45 0&plugin=1 5

6 Anneks, tal i undersøgelsne Omkostninger pr. Beskæftigelsesgrad, arbejdstime i euro pct. Arbejdsløshedsprocent Denmark 38,4 75,8 7,5 Belgium 37,7 67,6 8,3 Sweden 36,0 78,7 8,4 France 33,2 69,2 9,7 Luxembourg 32,5 70,7 4,6 Netherlands 30,4 76,8 4,5 Germany 29,1 74,9 7,1 Finland 29,0 73 8,4 Austria 28,2 74,9 4,4 Ireland 27, ,7 Italy 24,4 61,1 8,4 Spain 20,3 62,5 20,1 United Kingdom 19,2 73,6 7,8 Greece 17, ,6 Cyprus 14,4 75,4 6,4 Slovenia 14,0 70,3 7,3 Portugal 12,2 70,5 12,0 Czech Republic 9,7 70,4 7,3 Malta 8,3 60,1 6,9 Slovakia 8,3 64,6 14,5 Poland 7,5 64,6 9,6 Estonia 7,3 66,7 16,9 Hungary 7,2 60,4 11,2 Latvia 5, ,8 Lithuania 5,5 64,4 17,8 Romania 4,2 63,3 7,3 Bulgaria 3,1 65,4 10,3 Switzerland 41,1 81,1 4,5 Croatia 8,6 58,7 11,8 Norway 41,4 79,6 3,6 6