Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger, søstjerner, europæisk østers og stillehavsøsters i Løgstør Bredning 2018/2019

Transkript

1 Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger, søstjerner, europæisk østers og stillehavsøsters i Løgstør Bredning 2018/2019 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 2018

2 Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger, søstjerner, europæisk østers og stillehavsøsters i Løgstør Bredning 2018/2019 Forfattere: Pernille Nielsen Kerstin Geitner Jeppe Olsen Mette Møller Nielsen 2

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 4 2 ÅLEGRÆS 6 3 MAKROALGER 7 4 BLÅMUSLINGER OG SØSTJERNER 8 5 EUROPÆISK ØSTERS OG STILLEHAVSØSTERS 10 6 PÅVIRKET AREAL OG KUMULATIVE EFFEKTER 12 7 REFERENCER 17 BILAG 1 18 BILAG 2 19 BILAG 3 22 BILAG

4 1 INDLEDNING I forbindelse med fiskerisæsonen 2017/2018 blev der gennemført intensiv monitering af blåmuslinger, søstjerner, ålegræs og makroalger samt udarbejdet en detaljeret konsekvensvurdering vedrørende fiskeri af blåmuslinger og søstjerner i Natura 2000 område N16 i Løgstør Bredning (Nielsen et al. 2018). Denne fungerer som baseline for en 3-årig konsekvensvurderingperiode gældende til og med fiskerisæsonen 2019/2020. Nærværende notat er udarbejdet for at dokumentere potentielle ændringer i blåmuslinger, søstjerner, ålegræs og makroalger i forhold til den fulde konsekvensvurdering udarbejdet for fiskerisæsonen 2017/2018 for Natura 2000 området i Løgstør Bredning, hvorfor der udelukkende rapporteres data fra DTU Aquas egne undersøgelser. Disse omfatter bestandsestimat af blåmuslinger, stillehavsøsters, europæisk østers og søstjerner samt supplerende undersøgelser for ålegræs og makroalger. Alle undersøgelserne er foretaget i først halvdel af Derudover indgår analyser af data indsamlet under fiskeri via det elektroniske moniteringssystem (black box systemet). Notatet afrapporterer udviklingen i blåmuslinge-, og søstjernebestanden, bestandsestimater for stillehavsøsters og europæisk østers samt indeholder beregninger af påvirket areal og kumulative effekter for blåmuslinger, bundfauna og makroalger baseret på de foreliggende black box datasæt. Udgangspunktet for vurderingen er udpegningsgrundlaget, der er gældende for fuglebeskyttelsesområde F12 samt habitatbeskyttelsesområde H16, muslingepolitikken samt den konsekvensvurderingsanmodning (Bilag 1), som Fiskeripolitisk Kontor, Udenrigsministeriet (UM) har fremsendt på baggrund af fiskeplanerne fremsendt af Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) (Bilag 2) og det afholdte møde mellem UM, fiskerierhvervet og DTU Aqua d. 15. juni Fiskeplan fra fiskeriets organisationer samt anmodning fra Fiskeripolitisk kontor/um Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation har udarbejdet fiskeplaner for fiskeri af hhv. blåmuslinger, stillehavsøsters, søstjerner og europæisk østers i Natura 2000 området, Løgstør Bredning i Limfjorden for fiskerisæson 2018/2019. I fiskeplanerne fremsættes der forslag om en samlet kvote for fangst og omplantning af t blåmuslinger, t søstjerner og 400 t europæisk østers. Fiskeri af blåmuslinger og østers ønskes samlet maksimalt at påvirke 3% af bredningen. Fiskeri af blåmuslinger til konsum (skallængde >4,5 cm) vil finde sted i områder med biomassetæthed større end 1 kg m -2, mens fiskeri af blåmuslinger til omplantning vil foregå, hvor biomassetætheden er større end 2,5 kg m -2. Derudover vil der ikke blive fisket blåmuslinger på lavere vanddybder end 4 m, mens dybdegrænsen for søstjernefiskeri ønskes fastsat til 2 m. Ved oplysninger om ålegræs på vanddybder >4 m foreslår erhvervet at disse områder lukkes for fiskeri med ålegræskasser samt bufferzone der følger dybdegrænsen. Overstiger mængden af landede sten 100 t i tilladelsesperioden, vil der blive ihværksat en handleplan for genudlægning af sten. Den fulde fiskeplan kan læses i bilag 2. I anmodningen fra Fiskeripolitisk kontor fremgår det (den fulde anmodning fremgår af Bilag 1), at der skal tages udgangspunkt i muslingepolitikkens målsætninger og præmisser samt anvendelse af den lette muslingeskraber, teknisk udstyr (black box), genudlægning af større sten, max 15 fartøjer pr. område samt fastsættelse af en dybdegrænse, så fiskeriet ikke foregår i, og i nærheden af områder med ålegræs. I afsnittet om opgørelse af kumulative påvirkninger skal der som udgangspunkt anvendes den hidtidige brugte model for opgørelse af de kumulative påvirkninger. Fiskeripolitisk kontor har anmodet om, at black box data for den forgangne sæson skal anvendes i opgørelsen af kumulativ påvirkning. 4

5 Desuden for blåmuslinger: DTU Aqua anmodes om at vurdere, om den ansøgte kvote er bæredygtig for bestanden i området eller ift. arealpåvirkningen. Såfremt en kvote på tons ikke er bæredygtig for bestanden og eller ikke er i overensstemmelse med arealpåvirkningen, anmodes DTU Aqua om at fastsætte en bæredygtig kvote, som notatet dermed skal tage udgangspunkt i. Desuden for europæisk østers: DTU Aqua anmodes om at vurdere, om den ansøgte kvote er bæredygtig for bestanden i området. Såfremt en kvote på 400 tons ikke er bæredygtig for bestanden, bedes DTU Aqua fastsætte en bæredygtig kvote, som notatet dermed skal tage udgangspunkt i. Dybdegrænsen for fiskeri fastsættes til 5 meter. DTU Aqua bedes tilpasse minimumsdybdegrænsen og/eller udlægge ålegræskasser, såfremt beregning af den potentielle dybdegrænse ud fra sigtdybden resulterer i en potentiel dybdeudbredelse af ålegræs på større vanddybder end 5 meter. For søstjerner anmodes om følgende: Arealpåvirkningen af det ansøgte søstjernefiskeri skal medtages i konsekvensvurderingen. Dybdegrænsen er fastsat til samme dybdegrænse, som for muslingefiskeriet. Derudover har Fiskeripolitisk kontor anmodet om en vurdering af: om et fiskeri efter stillehavsøsters inden for Natura 2000 området vil kunne gennemføres i udpegede områder med tætte forekomster af stillehavsøsters. DTU Aqua bedes om muligt udpege sådanne områder og DTU Aqua bedes beregne arealpåvirkning af dette fiskeri separat, og ikke medtage påvirkning ift. de 15% kumuleret arealpåvirkning, da fiskeriet medvirker til reduktion af udbredelsen af en invasiv art. Effekten af en gennemførelse af fiskeplanen analyseres i nærværende konsekvensanalyse i de tilfælde, hvor anmodningen fra Fiskeripolitisk kontor (Bilag 1) ikke modificerer fiskeplanen. Forvaltningen af muslingefiskeriet Fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden er reguleret af bekendtgørelse nr. 764 af 19/06/2017 og bekendtgørelse nr af 03/12/2017. Udover de lovmæssige reguleringer fastlagde det tidligere Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en muslingepolitik, der blev offentliggjort primo juli Politikken bygger på, at muslingeproduktion skal være bæredygtig og leve op til EU s miljødirektiver (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013). Muslingeskrab i Natura 2000 områder skal forvaltes efter følgende målsætninger: Det skal være i overensstemmelse med habitatdirektivets bestemmelser og irreversible skader på stenrev skal undgås. Forvaltningen skal være adaptiv og tage den bedst tilgængelige videnskabelige viden i anvendelse. Der skal ske en videreudvikling af forvaltningen med fokus på arealpåvirkning. Ved en bedømmelse af effekten af skrabende redskaber i fiskeriet af muslinger i Natura 2000 områder, skal der tages udgangspunkt i arealpåvirkning af økosystemkomponenterne ålegræs, makroalger, blåmuslinger og bundfauna. 5

6 2 ÅLEGRÆS DTU Aqua har foretaget supplerende videomonitering af ålegræs på 37 stationer i Løgstør Bredning i juni 2018 efter samme metode som i den detaljerede undersøgelse fra 2016 (Nielsen et al. 2018). Ligeledes er databehandlingen af undersøgelserne i 2018 for både ålegræs og makroalger (se nedenfor) foretaget efter samme principper som i den fulde konsekvensvurdering for fiskerisæsonen 2017/2018. Undersøgelserne viser ingen betydende ændringer i forhold til udbredelsen af ålegræs moniteret i 2016 (Figur 1). Ålegræsbedene fordeler sig i de samme områder med undtagelse af et område i den sydvestlige del af bredningen, hvor ålegræs ikke blev observeret i 2018, modsat tilfældet i Dette område er dog uden for Natura 2000 område, hvorved DTU Aqua har fastholdt ålegræskasserne fra sidste års fulde konsekvensvurdering (Figur 2). Figur 1. Forekomsten af ålegræs i Løgstør Bredning. Observationer fra 2018 er vist som punkter, hvorimod den arealmæssige udbredelse baseret på undersøgelserne fra 2016 er vist som grønne plamager. Farvekategorierne baserer sig på følgende forekomster: rød = ingen ålegræs (kun vist som punkter); gul = enkeltstående frøspirede planter (kun vist som punkter); lysegrøn = mindre bede; mørkegrøn = tætte sammenhængende ålegræsbede. Der er foretaget interpolation mellem de enkelte positioner i hver transekt for mindre og tætte bede, men ikke for enkeltstående planter (2016 data). Dybdekurverne er angivet med blå nuancer i 1 m intervaller. For hver position blev der moniteret ca. 90 m havbund. I ålegræskasserne er der forekomster af ålegræs i spredte og sammenhængende bede med en tilhørende 300 m bufferzone omkring. To af ålegræskasserne (A5-A6) ligger indenfor det lukkede område og er derfor ikke angivet med koordinater, men blot markeret på Figur 2. Det samme gælder for de ålegræskasser, der ligger udenfor Natura 2000 området (B1-B3). Kasserne er valgt på baggrund af DTU Aquas observerede forekomster og modelanalyser og som sammenhængende områder uanset dybdegrænser, hvorfor bedene forekommer spredte inden for hver kasse. Herved sikres det, at der gives mulighed for ålegræssets sammenhængende ud- 6

7 bredelse. Bufferzonen på 300 m fra registrede ålegræsbede er valgt på baggrund af foreløbige studier af sedimentspredning i forbindelse med fiskeri. DTU Aquas forslag til ålegræskasser er angivet nedenfor (Figur 2). Der er ved ålegræskassernes udformning ikke i alle tilfælde taget hensyn til forekomst af enkelte frøspirede planter, da disse generelt har ringe chance for overlevelse i flere områder af Løgstør Bredning. Koordinaterne til ålegræskasserne findes i Bilag 3. Figur 2. Placering af seks foreslåede ålegræskasser indenfor Natura 2000 området (A1-A6) i Løgstør Bredning samt 3 ålegræskasser (B1-B3) uden for Natura 2000 området. DTU Aqua vurderer, at et fiskeri med den lette muslingeskraber efter t blåmuslinger, 400 t europæisk østers med den lette østersskraber samt t søstjerne med søstjernevod i Løgstør Bredning på vanddybder >5 m og uden for de angivne ålegræskasser ikke vil påvirke ålegræssets aktuelle eller potentielle udbredelse i habitatområde H16. 3 MAKROALGER DTU Aqua gennemførte i maj-juni 2016 en omfattende kortlægning af makroalger på 44 transekter i Løgstør Bredning dækkende vanddybder mellem 1-6 m. Der blev fundet makroalger på alle transekterne og makroalger på 61% af transekterne på 6 m dybde. I Figur 3 er vist forekomster af makroalger på transekterne. De fleste forekomster blev fundet på 1-3 m, med sargassotang som den mest dominerende art. På dybere vanddybder (4-6 m) var forekomsterne generelt mindre tætte og primært domineret af filamentøse brun- og rødalger og skorpealger. DTU Aqua har foretaget opfølgende videomonitering af makroalger på 37 stationer i Løgstør Bredning i juni Disse er vist som punktobservationer i Figur 3. Generelt er der over hele bredningen observeret færre forekomster af makroalger i 2018 end i den omfattende undersøgelse i

8 På baggrund af udviklingen vurderer DTU Aqua, at et fiskeri af t blåmuslinger, 400 t europæisk østers og t søstjerner på vanddybder >5 m ikke vil have betydende påvirkning for makroalgernes udbredelse. Den største forekomst af makroalger i bredningen er på lavere vanddybder, og generelt aftager dækningsgraden med vanddybden, men et fiskeri med bundskrabende redskaber vil påvirke makroalgerne i områderne udenfor ålegræskasserne. Figur 3. Forekomsten af makroalger i Løgstør Bredning. Observationer fra 2018 er vist som punkter, hvorimod den arealmæssige udbredelse baseret på undersøgelserne fra 2016 er vist som brune plamager. Farvekategorierne baserer sig på følgende forekomst: rød = ingen makroalger (kun vist som punkter); gul = enkelte individer af 1-3 arter (kun vist som punkter); lysebrun = mellemstore forekomster af en eller flere arter; mørkebrun = store forekomster af en eller flere arter. Der er foretaget interpolation mellem de enkelte positioner i hvert transekt for mellemstore og store forekomster, men ikke for enkelte forekomster (2016 data). Dybdekurverne er angivet med blå nuancer i 1 m intervaller. For hver position blev der moniteret ca. 90 m fjordbund. Der blev landet ca. 1,3 t sten i produktionsområde og i fiskesæsonen 2017/2018, hvilket er et fald i forhold til den foregående sæsons landing af 3,6 t sten. Fjernelse af sten er en irreversibel påvirkning, der reducerer forekomsten af substrat og dermed udbredelsen af makroalger og epibentiske bunddyr. Både den lette muslinge- og østersskraber er spinkle konstruktioner og vil formodentligt ikke kunne anvendes til fiskeri i områder med større sten. 4 BLÅMUSLINGER OG SØSTJERNER DTU Aquas bestandsundersøgelse af forekomsten af blåmuslinger i foråret 2018 angiver en bestand på ±4.644 t i Løgstør Bredning (Figur 4). Muslingebestanden i Løgstør Bredning er i 2018 cirka halveret i forhold til Udbredelsen og tætheden af blåmuslingebestanden er vist i figur 5. Den gennemsnitslige biomasse i hele området er estimeret til 0,07 kg m -2. 8

9 Figur 4. Bestandsudviklingen i Løgstør Bredning inkl. 95% konfidensintervaller (stiplede linier). Der er ikke foretaget bestandsundersøgelser i 2001 og Figur 5. Udbredelseskort, der viser fordelingen og tætheden af blåmuslinger i Løgstør Bredning i Tætheden (kg m -2 ) af blåmuslinger er angivet på højre y-akse. DTU Aqua har siden 2013 systematisk registeret vægten og antallet af søstjerner i det årlige blåmuslingebestandstogt. Bestanden af søstjerner er beregnet ved hjælp af en standardmetode, hvor gennemsnitstætheden for alle stationer indenfor H16 ganges med arealet af H16, der er dybere end 3 m og med en redskabseffektivitet på 50%. Med denne metode kan bestanden af søstjerner for hele Limfjorden estimeres til t, mens bestanden i Løgstør Bredning er estimeret til t i 2018 (Figur 6). 9

10 Søstjerner (tons) Figur 6. Bestandsudviklingen af søstjerner i Løgstør Bredning i på dybder >3 m. År Der indgår 6 fuglearter i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet F12, hvoraf det kun er hvinand, der fouragerer på muslinger. DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) har opdateret fugletallene for 6 danske Natura 2000 områder, herunder Løgstør Bredning. Måltallet for hvinand er blevet justeret fra individer til individer (Petersen et al. 2016). DCE har tidligere beregnet den mængde muslinger, der skal være til rådighed i Natura 2000 området i Løgstør Bredning for hvinand ved en bestand på individer (Clausen et al. 2009). Med de nye måltal (1.732) bliver mængden af muslinger, der skal være tilrådighed på ca t blåmuslinger årligt. DTU Aquas undersøgelser af forekomsten af blåmuslinger i 2018 angiver en bestand på ±4.644 t i fuglebeskyttelsesområde F12 i Løgstør Bredning. Fødebehovet for hvinand udgør ca. 11% af muslingebestanden i Et fiskeri af op til t, som angivet i anmodningen fra Fiskeripolitisk kontor, vil fjerne op til 19% af bestanden i området. DTU Aqua vurderer, at et fiskeri af t blåmuslinger ikke vil medføre betydende ændringer i forekomsten af blåmuslinger i habitatområde H16, Løgstør Bredning. Bestanden af søstjerner i Løgstør Bredning er estimeret til t, mens den for hele Limfjorden er estimeret til t. Et fiskeri af t søstjerner vil fjerne ca. 11% og 5% af bestanden af søstjerner i hhv. Løgstør Bredning og Limfjorden. Søstjernefiskeri af t søstjerner vurderes at være bæredygtigt i forhold til bestanden i Løgstør Bredning såvel som hele Limfjorden. Arealpåvirkningen af et fiskeri af t søstjerner kan ikke estimeres, men DTU Aqua vurderer, at et sådant fiskeri sandsynligvis vil påvirke mindre end 3% af arealet af Løgstør Bredning H16. 5 EUROPÆISK ØSTERS OG STILLEHAVSØSTERS I foråret 2018 har DTU Aqua i forbindelse med bestandstogtet for blåmuslinger og østers i Limfjorden inkluderet flere stationer i Natura 2000 området i Løgstør Bredning, således, at det har været muligt at estimere bestanden af den hjemhørende europæiske østers og den invasive stillehavsøsters i området. Fordelingen af europæisk østers i foråret 2018 er vist i Figur 7, hvor den samlede bestand er estimeret til ca t, som hovedsageligt (>98%) er lokaliseret i område 33, 34, og

11 Figur 7. Udbredelseskort (fordeling og tæthed) for europæisk østers i Løgstør Bredning i foråret 2018 på vanddybder >3 m. I forhold til den samlede bestand af europæisk østers i Løgstør Bredning på ca t i 2018 på vanddybder >3 m vurderer DTU Aqua, at et fiskeri af 400 t er bæredygtigt i forhold til bestanden af europæisk østers i Løgstør Bredning. Derudover er det DTU Aquas vurdering, at fiskeriet af europæisk østers i Løgstør Bredning også vil være bæredygtigt i forhold til den samlede bestand af europæisk østers i hele Limfjorden (ca t) også ved et eventuelt fiskeri i habitatområdet i Nissum Bredning samt i områderne udenfor. Bestandsestimatet for stillehavsøsters i Natura 2000 området i Løgstør Bredning er estimeret til ca t, på vanddybder >3 m, som er lokaliseret i område 33, 34, og 36. Fordelingen og tætheden af stillehavsøsters i foråret 2018 er vist i Figur 8. 11

12 Figur 8. Udbredelseskort (fordeling og tæthed) for stillehavsøsters i Løgstør Bredning i foråret 2018 på vanddybder >3 m. 6 PÅVIRKET AREAL OG KUMULATIVE EFFEKTER I løbet af fiskerisæsonen 2017/2018 (data fra september maj 2018, begge måneder inklusive) er det samlede påvirkede areal ved blåmuslingefiskeri beregnet til 3,7 km 2, hvilket udgør 1,2% af arealet af Natura 2000 området i Løgstør Bredning (Figur 9, venstre), mens søstjernefiskeriet har påvirket 0,28 km 2, svarende til 0,09% af arealet af Natura 2000 området (Figur 9, højre). Figur 9. Arealpåvirkning ved hhv. blåmuslingefiskeri (venstre) og søstjernefiskeri (højre) i fiskerisæsonen 2017/18 (Sep 2017 til og med maj 2018) i Løgstør Bredning. Arealet er genereret ud fra black box data. 12

13 Gentaget fiskeri af blåmuslinger og søstjerner kan have en kumulativ påvirkning, når fiskeriet udføres år efter år i det samme Natura 2000 område. Formålet med dette afsnit er at estimere omfanget af den kumulative påvirkning. På baggrund af black box data, kan de faktiske påvirkede arealer beregnes for hver fiskerisæson, hvilket viser, at fiskeriet i den samlede perioden ( ) har påvirket mellem 1,0-8,1% af den marine del af Natura 2000 området (Tabel 1), mens den kumulative arealmæssige udbredels af fiskeriet i samme periode ses i Figur 10. Figur 10. Total arealpåvirkning for fiskerisæsonerne 2014/15, 2015/16, 2016/17 og 2017/18 i Løgstør Bredning. Arealerne er genereret ud fra black box data. I beregningen af de kumulative effekter for de enkelte økosystemkomponenter blåmuslinger, bundfauna og makroalger er der taget hensyn til om det samme areal er blevet påvirket flere gange således, at arealer der allerede er påvirket én gang indenfor den samme fiskerisæson, ikke tæller to eller flere gange i den samlede arealpåvirkning. Den gennemsnitslige bimasse er estimeret til 0,07 kg m -2 og der er ikke fundet stationer med biomassetætheder >1 kg m -2. Antages det, at den kommende sæsons fiskeri vil foregå på tætheder på minimum 1 kg m -2, som angivet i fiskeplanen (Bilag 2), estimeres et fiskeri af t blåmuslinger til at påvirke 6,2 km 2, svarende til 2,0% af den marine del af Natura 2000 området i Lovns Bredning (Tabel 1). 13

14 Tabel 1. Arealpåvirkning genereret ud fra black box data for fiskeriet/omplantning i Løgstør Bredning i perioden Fiskerisæsonen 2018/2019 er baseret på et fiskeri af t blåmuslinger og en antaget biomasse på 1,0 kg m -2. Der er i beregningerne anvendt et areal for habitatområde H16 på 316 km 2 og en effektivitet af muslingeskraberen på 65%. De landede mængder er baseret på landingsstatistik fra Fiskeristyrelsen for hver fiskerisæson i perioden ( ). Arealberegningerne for Europæisk østers er beregnet ud fra ansøgt kvote og en gennemsnitslig arealpåvirkning på 0,0536 km 2 per tons østers (se tekst for yderligere forklaring). Fiskerisæson Mængde Biomasse i fisket område Arealpåvirkning (ton) (kg m -2 ) (konsum + omplantning) km 2 % 2013/ ,1 1,3 2014/ ,0 3,2 2015/ ,6 8,1 2016/ ,0 1,0 2017/2018 Blåmusling / søstjerner / 11,7-3,7 / 0,28 1,2 / 0, /2019 (ansøgt) Blåmusling (antaget) 6,2 2,0 Enhed: km 2 /tons 2018/2019 (ansøgt) Europæisk østers 400 0, ,4 6,8 I konsekvensvurderingen for fiskerisæsonen 2017/2018 er muslingefiskeriets effekt på økosystemkomponenterne blåmusling, ålegræs, makroalger og bundfauna undersøgt, og det er angivet, hvor lang gendannelsestiden er for de enkelte økosystemkomponenter hhv. 3, >20, 5 og 4 år jf. Nielsen er al Det er disse gendannelsestider, der anvendes ved beregning af de kumulative effekter for hver enkelt økosystemkomponent. Specifikt for beregning af de kumulative effekter for makroalger er der taget højde for den ikke homogene fordeling (for yderligere information se Nielsen et al 2018), hvorfor der i dette års beregninger er anvendt samme faktor på 0,745 som i konsekvensvurderingen for sæsonen 2017/2018. I forhold til søstjernefiskeri er der ved beregning af kumulative effekter kun en effekt på makroalgerne, og den sættes til 50% af effekten af muslingeskraberen j.f. Petersen et al. (2015). Ved et fiskeri af t søstjerner i Løgstør Bredning i løbet af fiskerisæsonen 2018/2019 vurderer DTU Aqua, at fiskeriet maksimalt vil påvirke 3% af arealet i Natura 2000 området i Løgstør Bredning. Udfra de beregnede arealpåvirkningen for de tidligere fiskerisæoner (jf. tabel 1) og den estimerede arealpåvirkning (2,0%) for den kommende fiskerisæson, de angivne gendannelsestider og ved at anvende en effektivitet på 65% for muslingeskraberen estimeres den samlede kumulerede påvirkning ved et fiskeri af t blåmuslinger i fiskerisæsonen 2018/2019 til at være 4,2% for blåmusling, 11,8% for makroalger og 12,3% for bundfauna (se endvidere Tabel 2 og Bilag 4 for detaljerede beregninger). 14

15 Imidlertid er der for fiskerisæsonen 2018/19 også ansøgt om fiskeri af 400 t europæisk østers i Natura 2000 området i Løgstør Bredning. Til beregning af påvirket areal for fiskerisæsonen 2018/19 af 400 t europæisk østers i Løgstør Bredning anvendes black box data fra fiskeriet af europæisk østers i Nissum Bredning i de tre forgangne sæsoner, hvilket antages at være en konservativ tilgang, da tæthederne af europæisk østers i Løgstør Bredning er tilsvarende eller højere end i de tre forgangne sæsoner i Nissum Bredning. På baggrund af de forgange sæsoners black box data kan den gennemsnitslige arealpåvirkning ved fiskeri af 1 t europæisk østers beregnes til 0,0536 km 2. Denne faktor anvendes nu til at beregne, hvor stort et areal det ansøgte fiskeri af 400 t i fiskerisæsonen 2018/2019 vil påvirke (0,0536*400), hvilket svarer til 21,4 km 2, svarende til 6,8% af arealet af H16 (Tabel 1). Sammenholdt med tidligere års fiskeri af blåmuslinger i Løgstør Bredning vil det betyde, at et fiskeri af 400 t europæisk østers har en estimeret kumulativ arealpåvirkning for økosystemkomponenterne: blåmusling 9,0%, bundfauna 17,1% og makroalger 15,4% (se endvidere Tabel 2 og Bilag 4 for detaljerede beregninger). Tabel 2. Tidligere fiskerissæsoners kumulerede arealpåvirkning (%) samt estimeret arealpåvirkning (%) i fiskerisæsonen 2018/2019 baseret på et fiskeri af hhv t blåmuslinger, 400 t europæisk østers og t søstjerner (se tekst for yderligere forklaring). Forgangne fiskerisæsoners kumulerede arealpåvirkning (%) Fiskeri af t blåmuslinger (%) Fiskeri af 400 t europæisk østers (%) Fiskeri af t søstjerner (%) Blåmusling 2,2 2,0 6,8 0 Makroalger 10,3 1,5 5,1 Max 3 Bundfauna 10,3 2,0 6,8 0 DTU Aquas samlede vurdering vedr. fiskeri af blåmuslinger, søstjerne og europæisk østers: Det er ikke muligt med de anvendte regnemetoder at gennemføre fiskeri af både t blåmuslinger, 400 t europæisk østers og t søstjerne uden, at den samlede kumulative arealpåvirkning overskrider 15%. De anvendte regnemetoder er konservative hvad angår østers og baserer sig for blåmuslinger på tidligere praksis. Den samlede arealpåvirkning for tidligere fiskerisæsoner for hver af økosystemkomponenterne blåmuslinger, makroalger og bundfauna er hhv. 2,2%, 10,3% og 10,3% jf. bilag 4, hvilket betyder, at der er (15,0-10,3) 4,7%, arealpåvirkning tilbage, svarende til 14,8 km 2, til fordeling mellem den kommende fiskerisæsons forskellige fiskerier (blåmusling, europæisk østers og søstjerner) i Løgstør Bredning. DTU Aqua vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at i) lade fiskeriet selv afgøre, hvilke målarter de foretrækker med deraf følgende arealpåvirkning; ii) udlægge fiskekasser for blåmuslinger og europæisk østers samt sætte en maksimal tilladt arealpåvirkning for søstjernefiskeri, så alle tre fiskerier samlet ikke overstiger et areal på 14,8 km 2, svarende til 4,7%; iii) følge fiskerierne med pit-stopanalyser af black box data for at sikre, at arealpåvirkningen ikke overskrides og åbne muligheder for adaptiv forvaltning i relation til den faktiske arealpåvirkning. DTU Aqua er blevet anmodet om at udpege områder med tætte forekomster af stillehavsøsters samt beregne arealpåvirkning af dette fiskeri separat, da arealpåvirkningen ved fiskeri af stillehavsøsters ikke skal medtages 15

16 i de 15% kumuleret arealpåvirkning. DTU Aqua har således udfra bestandskortlægningen i foråret 2018 udvalgt to scenarier i forhold til udpegning af områder med tætte forekomster af stillehavsøsters i Løgstør Bredning samt estimeret de maksimale arealpåvirkninger. Områder med forekomster af stillehavsøsters ifølge bestandstogtet 2018 er vist i Figur 11A, hvor stillehavsøsters forekommer indenfor det grønskraverede område og udgør ca. 30 km 2, svarende til 9,5% af den marine del af Natura 2000 området i Løgstør Bredning. Reduceres områderne til kun at omfatte de tætteste forekomster af stillehavsøsters (Figur 11B), hvilket udgøres af de to grønskraverede områder, reducers arealet til ca. 5 km 2, svarende til 1,6% af Natura 2000 området i Løgstør Bredning. DTU Aqua vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at fiskerne selv udpeger relevante fiskekasser i løbet af fiskerisæsonen, og baseret på fiskekassernes størrelse kan den samlede maksimale aralpåvirkning ved fiskeri af stillehavsøsters estimeres. Figur 11. Udbredelsen af stillehavsøsters i Løgstør Bredning på vanddybder >3 m. A: Det grønskraverede område angiver områder med forekomster af stillehavsøsters. B: Tætte forekomster af stillehavsøsters forekommer i de to grønskraverede områder. 16

17 7 REFERENCER Clausen P, Laursen K, Petersen KI (2009). Muslingebanker versus fugleliv i den vestlige Limfjord. Kapitel i: Dolmer P, Kristensen PS, Hoffmann E, Geitner K, Borgstrøm R, Espersen A, Petersen JK, Clausen P, Bassompierre M, Josefson A, Laursen K, Petersen IK, Tørring D, Gramkow M. Udvikling af kulturbanker til produktion af blåmuslinger i Limfjorden. DTU Aqua-rapport nr Charlottenlund. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 127 p. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2013). Målsætninger og forvaltningsprincipper for muslingeskrab og øvrig muslingeproduktion I Natura 2000 områder. Nielsen P, Nielsen MM, Geitner K, Petersen JK (2018). Konsekvensvurdering af fiskeri af blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2017/2018. DTU Aqua-rapport nr Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 58 pp. + bilag. Petersen IK, Clausen P, Nielsen RD, Laursen K (2016). Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Petersen JK (red). Gislason H, Fitridge I, Saurel C, Degel H, Nielsen CF (2015). Fiskeri efter søstjerne i Limfjorden. Fagligt grundlag for en forvaltningsplan. Afsluttende projektrapport til NaturErhvervstyrelsen for EFF-projektet: Søstjerner effekt og forvaltning. 36 pp. 17

18 BILAG 1 18

19 BILAG 2 19

20 20

21 21

22 BILAG 3 Koordinater for ålegræskasserne gældende for fiskerisæsonen 2018/19 for H16 A1 56, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , A2 56, , , , , , , , A3 56, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

23 23 56, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , A4 56, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , A5 57, , , , , , , , , , , ,

24 BILAG 4 Kumulative beregninger ved fiskeri af t søstjerner og enten t blåmuslinger eller 400 t europæisk østers I de to nedenstående tabeller er de kumuleret arealpåvirkning for blåmusling, makroalger og bundfauna i % af totalt areal af den marine del af habitatområde H16 angivet ved enten fiskeri af t blåmuslinger og t søstjerner eller 400 t europæisk østers og t søstjerner i Løgstør Bredning i fiskerisæsonen 2018/19. Til beregningerne er brugt gendannelsestider på hhv. 3, 5 og 4 år. For blåmuslinger og bundfauna antages det, at økosystemkomponenterne påvirkes svarende til det skrabede areal. For makroalger antages, at økosystemkomponenten påvirkes svarende til 74,5% af arealet af blåmuslinger (se tekst). *for fiskerisæsonerne 2016/17 og 2017/18 udgør søstjernefiskeriet hhv. 0,2 og 0,03% af den samlede arealpåvirkning, når der tages højde for den hetrogene fordeling af makroalger (0,745) og den reducerede effekt af søstjernevoddet (0,5) i forhold til muslingeskraberen. Kumulative beregninger ved fiskeri af t blåmuslinger og t søstjerner: Gendannelsestid (år) Blåmusling 3 1,0 1,2 2,0 0 4,2 Makroalger >5 2,4 6,1 0,9* 0,9* 1,5 Max 3 14,8 Bundfauna 2-4 8,1 1,0 1,2 2,0 0 12,3 Ålegræs > Kumulative beregninger ved fiskeri af 400 t europæisk østers og t søstjerner: 2014/ / / / /19 Estimeret t 2018/19 Søstjerner t Kumuleret inkl. søstjerner (%) (%) (%) (%) (%) (%) (%) Gendannelsestid (år) 2014/ / / / /19 Estimeret 400 t 2018/19 Søstjerner t Kumuleret inkl. søstjerner (%) (%) (%) (%) (%) (%) (%) Blåmusling 3 1,0 1,2 6,8 0 9,0 Makroalger >5 2,4 6,1 0,9* 0,9* 5,1 Max 3 18,4 Bundfauna 2-4 8,1 1,0 1,2 6,8 0 17,1 Ålegræs >