Marts Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Transkript

1 Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t

2 OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer Hvor stor er bifangsten? Metoder til beregning af bifangst Resultater Hvordan kan man nedbringe bifangsten? Generel reduktion i effort Lukkede områder/perioder Alternative redskaber Myter om reflektive garn Pingere Hvordan virker de Myter om pingere 2

3 Hvorfor går marsvin i garn Sandsynlige forklaringer Marsvin kan ikke detektere garnene Afvist gennem målinger på vilde marsvin Marsvinene bruger ikke deres sonar hele tiden Afvist gennem studier af marsvin i fangenskab Marsvin kan detektere garnene, men opfatter dem ikke som er barriere Kan ikke afvises Marsvin er ikke altid opmærksomme på garnene, f.eks. når de jager en fisk Kan ikke afvises 3

4 Hvor stor er bifangsten Metoder til beregning af bifangst Tvungen egen rapportering f.eks. via logbog Enkelt, billigt, høj dækningsgrad Underrapportering Spørgeundersøgelser / interviews Billigt, høj dækning er mulig Underrapportering, fejlrapportering Observatører ombord Forholdsvist præcist, lave startomkostninger Dyrt pr. havdag Video overvågning Forholdsvist præcist, billigt pr. havdag Høje startomkostninger 4

5 Hvor stor er bifangsten Resultater for Nordsøen Målart Ture Ture med bifangst (%) Antal marsvin bifanget Km garn observeret Landinger (tons) Bifangst rate (pr. 100 km garn) Pighvar Torsk Rødspætte Kulmule Tunge

6 Hvor stor er bifangsten Resultater for Nordsøen BIFANGST AF MARSVIN I NORDSØEN Bifangst År TURBOT COD PLAICE HAKE TOTAL 6

7 Hvor stor er bifangsten Resultater for Kattegat, Bælthavet og Østersøen Ingen data på nuværende tidspunkt Nyt DTU Aqua projekt med kamera monitering Op til 16 garnfartøjer Sydlige Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø Nyt Danmarks Fiskeriforening projekt med kameramonitering ???? garnfartøjer Område 24 og 25 7

8 Hvordan kan man nedbringe bifangsten Virkemidler Generel reduktion i effort Enkelt at kontrollere Reduktion dki i landinger af målarter Upopulært blandt fiskere Lukkede områder / perioder Enkelt at kontrollere for VMS fartøjer Kræver forskelle i bifangstrater Reduktion i landinger af målarter Upopulært blandt fiskere Alternative redskaber Kan være fri for bifangst Kan give bedre kvalitet af fangst Omkostninger ved omlægning Kan ikke fange alle målarter 8

9 Hvordan kan man nedbringe bifangsten Virkemidler Myter om reflektive garn (bariumsulfat / jernoxid) Akustisk reflektive nemmere at opdage Ingen bifangst af marsvin Ingen bifangst af havfugle Kun lidt dyrere end konventionelle garn Realiteterne Kun svagt reflektive Væsentlig nedsat fangst af målarten (30 50 %) Ingen bifangst af marsvin 9

10 Hvordan kan man nedbringe bifangsten Virkemidler Pingere (akustiske alarmer) Analoge eller digitale Signaltyper: rene toner m/u overtoner frekvensmodulerede blandinger Frekvenser: khz khz Kildestyrke: 135 db 175 db Signallængde: 300 ms Signalinterval: l fast 4 s tilfældigt mellem 4 30 s Med eller uden mulighed for batteriskift 10

11 Hvordan kan man nedbringe bifangsten Virkemidler Forsøg med pingere Nordsøen garnfartøjer i 5 uger primært torskefiskeri fuld dækning med observatører dobbelt blindt forsøgsdesign pinger på hvert andet garn, dvs. med ca. 130 m interval Antal garn Antal marsvin Kontrolgarn Garn med pingere

12 Hvordan kan man nedbringe bifangsten Virkemidler Forsøg med pingere Nordsøen garnfartøj i 5 uger kulmulefiskeri fuld dækning med observatører AQUAmark100 pinger interval: 455 m eller 585 m Antal garn Antal marsvin Kontrolgarn m interval m interval

13 Hvordan kan man nedbringe bifangsten Myter om pingere De virker ikke Virkemidler Fungerer princippet? Er kvalitet / holdbarhed god nok? De kan eksplodere Det er en and! De skræmmer fiskene væk Fisk kan ikke høre signalerne Ingen effekt på fangster af torsk Nordsøen 1997 Ingen effekt på fangster af kulmule Nordsøen

14 Marsvin som fangstdyr i Grønland Marsvin som fangstdyr i Grønland Fangstens størrelse : dyr om året (plus tabte dyr) : dyr om året (plus tabte dyr) Bestandens størrelse 2007 Vestgrønland: dyr ( dyr) Maksimal beskatning 1,7 % af bestanden 630 dyr ( dyr) 14

15 SPØRGSMÅL? 15