Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2016/2017

Transkript

1 Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2016/2017 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter September 2016

2 Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2016/2017 Forfattere: Pernille Nielsen Mette Møller Nielsen Kerstin Geitner Carsten Fomsgaard Nielsen 2

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 4 2 ÅLEGRÆS 6 3 MAKROALGER 8 4 FLAD ØSTERS 9 5 SØSTJERNER 11 6 PÅVIRKET AREAL OG KUMULATIVE EFFEKTER 12 7 REFERENCER 16 BILAG 1 17 BILAG 2 18 BILAG

4 1 INDLEDNING I forbindelse med fiskerisæsonen 2015/2016 blev der gennemført intensiv monitering af østers, søstjerner, ålegræs og makroalger samt udarbejdet en detaljeret konsekvensvurdering vedrørende fiskeri af flad østers og søstjerner i Natura 2000 område N28 i Nissum Bredning (Nielsen et al. 2015), hvorfor denne kan fungere som baseline for en 3-årig konsekvensvurderingperiode gældende til og med fiskerisæsonen 2017/2018 (Bilag 1). Indenfor de seneste år har DTU Aqua og DSC lagt en stor indsats i at tilvejebringe et datagrundlag til understøttelse af fyldestgørende konsekvensvurderinger, der kan understøtte muslingepolitikken. Med det nuværende datagrundlag er det DTU Aquas faglige vurdering, at der for en række økosystemkomponenter er et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at fastholde 3-årige baseline vurderinger af fiskeriaktiviteter vedrørende østers og søstjerner i Natura 2000 område N28 i Nissum Bredning. Nærværende notat er udarbejdet for at dokumentere potentielle ændringer i økosystemkomponenterne østers, ålegræs og makroalger i forhold til den fulde konsekvensvurdering udarbejdet for fiskerisæsonen 2015/2016 for Natura 2000 området i Nissum Bredning. Nærværende notat for fiskerisæsonen 2016/2017 afrapporterer data fra DTU Aquas egne undersøgelser, som omfatter detaljeret bestandsestimat af østers og søstjerner (foretaget i foråret 2016) samt reduceret dataindsamling af udvalgte ålegræs og makroalge transekter (foretaget efteråret 2015), ligesom analyser af data indsamlet under fiskeri via det elektroniske moniteringssystem (black box systemet) indgår. Notatet afrapporterer udviklingen i de tre ovennævnte økosystemkomponenter samt indeholder beregninger af påvirket areal og kumulative effekter for bundfauna og makroalger. Udgangspunktet for vurderingen er udpegningsgrundlaget, der er gældende for fuglebeskyttelsesområderne F23, F27, F28 og F39 samt habitatbeskyttelsesområde H28, muslingepolitikken samt den konsekvensvurderingsanmodning (Bilag 2), som NaturErhvervstyrelsen har fremsendt på baggrund af fiskeplanerne fremsendt af Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Limfjordsfiskernes Østersforening (Bilag 3) og det afholdte møde mellem NaturErhverstyrelsen, fiskerierhvervet og DTU Aqua d. 17. juni Fiskeplan fra fiskeriets organisationer samt anmodning fra NaturErhvervstyrelsen Østersfiskeriets tre organisationer, Centralforeningen for Limfjorden, DFPO og Limfjordsfiskernes Østersforening har udarbejdet to fiskeplaner for fiskeri af østers i Natura 2000 området i Nissum Bredning i perioden oktober 2016 maj 2017 (Bilag 3). I fiskeplanen fra Centralforeningen for Limfjorden og DFPO fremsættes der forslag om en samlet kvote for fangst på 175 t østers samt t søstjerner i produktioneområderne 1-4. Fiskeplanen fra Limfjordsfiskernes Østersforeninge fremsætter forslag om en samlet kvote på minimum 200 t østers. Fiskeri af østers vil finde sted i områder, hvor tætheden af østers er størst. I forbindelse med fiskeriet sorteres fangsten og sten, skaller eller undermålsøsters genudlægges for så vidt muligt i det samme område, hvor de blev fisket. Derudover vil der ikke blive fisket østers på lavere vanddybder end 3 m, mens dybdegrænsen for søstjernefiskeries ønskes fastsat til 2 m. Ved oplysninger om ålegræs på vanddybder >3 m foreslår erhvervet, at disse områder lukkes for fiskeri med ålegræskasser. De fulde fiskeplaner kan læses i Bilag 3. I den fremsendte anmodning fra NaturErhvervstyrelsen (anmodning fremgår af Bilag 2) tages der udgangspunkt i muslingepolitikkens målsætninger og præmisser samt anvendelse af den lette østersskraber, teknisk 4

5 udstyr (black box), genudlægning af større sten, max 30 fartøjer pr. område samt fastsættelse af en dybdegrænse, så fiskeriet ikke foregår i, og i nærheden af områder med ålegræs. I afsnittet om opgørelse af kumulative påvirkninger er der som udgangspunkt anvendt den hidtidigt anvendte model for opgørelse af de kumulative påvirkninger. NaturErhvervstyrelsen har anmodet om, at black box data for den forgangne sæson skal anvendes i opgørelsen af kumulativ påvirkning. Desuden: Kvoten fastsættes til 200 tons østers. DTU Aqua anmodes om at vurdere, om denne kvote er bæredygtig for bestanden i området. Såfremt en kvote på 200 tons ikke er bæredygtigt for bestanden bedes DTU Aqua fastsætte en bæredygtig kvote, som konsekvensvurderingen dermed skal tage udgangspunkt i. DTU Aqua anmodes om, at udlægge ålegræskasser, hvor ålegræs er observeret/kan etablere sig, samt angive mindste dybde for fiskeriet uden for ålegræskasser. DTU Aqua bedes angive om fiskeriet vurderes at have en påvirkning på de fugle, som er på udpegningsgrundlaget.. For søstjernefiskeriet anmodes om følgende: Kvoten fastsættes til tons søstjerner. Arealpåvirkningen af det ansøgte søstjernefiskeri skal medtages i notatet. Dybdegrænsen er fastsat til samme dybdegrænse, som for muslingefiskeriet. Forvaltningen af østersfiskeriet Fiskeri af flad østers i Limfjorden er reguleret af bekendtgørelse nr. 568 af 21/05/2014 og bekendtgørelse nr. 489 af 26/05/2016. Udover de lovmæssige reguleringer fastlagde Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en muslingepolitik, der blev offentliggjort primo juli Ligeledes har NaturErhverstyrelsen primo juli 2015 tilkendegivet, at østersfiskeri i Natura 2000 områder skal forvaltes efter de samme grundlæggende præmisser og målsætninger som i Muslingepolitikken. Muslinge- og østersskrab i Natura 2000 områder skal forvaltes efter følgende målsætninger: Det skal være i overensstemmelse med Habitatdirektivets bestemmelser og irreversible skader på stenrev skal undgås. Forvaltningen skal være adaptiv og tage den bedst tilgængelige videnskabelige viden i anvendelse. Der skal ske en videreudvikling af forvaltningen med fokus på arealpåvirkning. Ved en bedømmelse af effekten af skrabende redskaber i fiskeriet efter muslinger og østers i Natura 2000 områder skal der tages udgangspunkt i arealpåvirkning af nøgleorganismerne ålegræs, makroalger, blåmuslinger og bundfauna (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013). I Nissum Bredning bliver økosystemkomponenten blåmuslinger dog ikke vurderet, da der ikke er betydende forekomster af blåmuslinger i området 5

6 2 ÅLEGRÆS DTU Aqua har foretaget opfølgende videomonitering af ålegræs på 40 stationer i Nissum Bredning i efteråret 2015 med anvendelse af samme metode som i den detaljerede undersøgelse fra 2014 (Nielsen et al. 2015). Databehandlingen af undersøgelserne i 2015 for både ålegræs og makroalger (se nedenfor) er analyseret så områder med ålegræs er kortlagt via inerpolation vha. spline with barriers technique i ArcGIS. Denne type interpolation blev valgt idet det antages, at stationer på samme dybde har flere ligheder end stationer med forskellige dybder, hvilket understøttes af videoobservationerne (for yderligere detaljer se Canal-Vergés & Petersen 2015). Undersøgelsen fra efteråret 2015 viser næsten igen forandringer ift udbredelsen i 2014 (Figur 1). Ålegræs bedene og ålegræsklumperne fordeler sig i de tre samme områder. Frøspirende planter blev hovedsageligt observeret i områderne omkring ålegræsbedene og ofte indenfor de ålegræskasser som defineret i konsekvensvurderingen omfattende fiskerisæsonen 2015/2016. Figur 1. Dækningsgraden af ålegræs på 40 stationer i Nissum Bredning i Farvekategorierne baserer sig på følgende: Dækningsgrad 0 = ålegræs er ikke observeret (rød, kun vist som punkter); 1 = enkeltstående frøspirede planter (gul, kun vist som punkter); 2 = levende grønt ålegræs i isolerede mindre klumper (lysegrøn); 3 = tætte sammenhængende ålegræsbede (mørkegrøn). Der er foretaget interpolation mellem de enkelte positioner i hvert transekt. Dybdekurverne er angivet med blå nuancer i 1 m intervaller. For hver position blev der moniteret ca. 90 m havbund. Billedbredden på videokameraet: 50 cm. 6

7 På baggrund af analyserne af ålegræssets udbredelse i 2015 har DTU Aqua fastholdt de 3 sammenhængende områder fra konsekvensvurderingen 2015/2016. I de tre kasser, er der forekomst af ålegræs i spredte bede med en tilhørende 300 m bufferzone omkring bedene. Det ene område ligger udenfor produktionsområderne og er derfor ikke angivet med koordinater, men markeret på Figur 2. Kasserne er valgt som sammenhængende områder uanset dybdegrænser og selv om bedene forekommer spredt indenfor hver kasse. Herved sikres det, at der gives mulighed for ålegræssets sammenhængende udbredelse. Bufferzonen på 300 m fra bedene er valgt på baggrund af studier af sedimentspredning i forbindelse med fiskeri. DTU Aquas forslag til ålegræskasser er angivet nedenfor (se endvidere Figur 2). Koordinaterne for ålegræskasse 2 er udeladt, da denne ligger udenfor produktionsområderne, hvor der ikke må foregå fiskeri af østers. Å ,377 N 8 14,267 E 56 36,560 N 8 14,644 E 56 36,131 N 8 17,896 E 56 35,798 N 8 18,647 E 56 35,188 N 8 18,939 E 56 35,084 N 8 18,263 E 56 35,259 N 8 17,792 E Å ,511 N 8 27,917 E 56 34,003 N 8 28,336 E 56 32,971 N 8 31,164 E 56 32,530 N 8 30,546 E Figur 2. Forslag til placering af 3 ålegræskasser i Nissum Bredning. Ålegræskasse 2 og det mest af ålegræskasse 1 ligger udenfor produktionsområderne, hvor fiskeri er forbudt. 7

8 DTU Aqua vurderer, at et fiskeri af optil 200 t østers med den lette østersskraber samt fiskeri af t søstjerner med søstjernevod i Nissum Bredning på vanddybder >3 m og udenfor de angivne ålegræskasser ikke vil påvirke ålegræssets aktuelle eller potentielle udbredelse i habitatområde H28. 3 MAKROALGER DTU Aqua har foretaget opfølgende videomonitering af makroalger på 37 stationer i Nissum Bredning i efteråret 2015 med anvendelse af samme metode som i den detaljerede undersøgelse fra 2014 (Nielsen et al. 2015). Undersøgelsen viser mindre forandringer ift. udbredelsen i 2014 (se Figur 3). I den nordøstlige og sydvestlige del er der en øget forekomst af store eller mellemstore klumper. På baggrund af udviklingen, vurderer DTU Aqua, at et fiskeri af 200 t østers samt fiskeri af t søstjerner med søstjernevod på vanddybder >3 m ikke vil have betydenede påvirkning på makroalgernes udbredelse. Den største forekomst af makroalger i bredningen er på lavere vanddybder og generelt er det vist, at dækningsgraden aftager med vanddybden, men et fiskeri med bundskrabende redskaber vil påvirke makroalgerne. Figur 3. Udbredelsen af makroalger på 37 stationer i Nissum Bredning i Farvekategorierne baserer sig på følgende forekomst: Forekomst 0 = makroalger er ikke observeret (rød); 1 = 1-2 makroalger på positionen (gul); 2 = små klumper af makroalger og/eller >2 arter (orange); 3 = store eller mellemstore klumper og/eller >3 arter (brun). Der er foretaget interpolation mellem de enkelte positioner i hvert transekt for forekomst 2 og 3, men ikke 1. Dybdekurverne er angivet med blå nuancer i 1 m intervaller. For hver position blev der moniteret ca. 90 m fjordbund. 8

9 I forbindelse med østersfiskeri vil der blive fanget skaller og sten. Disse udgør et vigtigt element i habitatet for en række organismer, herunder makroalger, som kræver et fast substrat til fasthæftning. Imidlertid sker der ved østersfiskeri en sortering af fangsten, hvorfor bifangst af sten, skaller og bunddyr smides ud umiddelbart efter hvert skrab. Derudover kan den lette østersskraber ikke håndtere hård bund med sten. Kommer redskabet i kontakt med sten, er der stor risiko for, at det bliver beskadiget, hvilket medfører stop i fiskeri, hvorfor fiskerne derfor har stor interesse i at undgå områder med hårdt substrat i form at større sten. 4 FLAD ØSTERS DTU Aquas undersøgelser af forekomsten af flad østers i april 2016 angiver en bestand på ca t i Nissum Bredning på vanddybder >3 m (Figur 4), mens bestanden af flad østers udenfor Nissum Bredning (område 5-9 og 11-13) er estimeret til ca. 270 t. Den samlede totale bestand for det undersøgte område er således t i Bestanden af østers er beregnet ved hjælp af en standardmetode, hvor gennemsnitstætheden for alle stationer indenfor H28 ganges med arealet af H28 >3 m, og ligeledes for områder udenfor H Samlet bestand Landinger Østers (tons) Figur 4. Bestandsestimater opgjort af DTU Aqua samt landinger per fiskerisæson fra NaturErhvervstyrelsen af flad østers i Limfjorden (produktionsområde 1-9 og 11-13) i perioden År 9

10 Figur 5. Udbredelseskort, der viser tætheden af østers i Natura 2000 området i Nissum Bredning i april I Nissum Bredning er store dele af produktionsområderne 1-4 udpeget som fuglebeskyttelsesområde (F23, F28 og F39). I udpegningsgrundlaget er det kun hvinand og edderfugl, der fouragerer på muslinger og dermed potentielt også østers. I forbindelse med fiskeri af østers vil der kun blive landet østers med en størrelse over mindstemålet (80 g), mens østers under mindstemålet samt eventuelle muslinger vil blive genudsat. Det vurderes derfor, at et fiskeri af optil 200 t østers ikke vil påvirke fødegrundlaget for muslingespisende fugle i F28, hvor størstedelen af fiskeriet foregår, da østers over mindstemålet må antages generelt ikke at indgå i disse to arters fødegrundlag. Et fiskeri af optil 200 t østers udgør 13% af den samlede østersbestanden i Nissum Bredning og 11% for område 1-9 og DTU Aqua vurderer, at et sådant fiskeri ikke vil medføre betydende ændringer i forekomsten af østers i habitatområde H28, Nissum Bredning. DTU Aqua vurderer, at et fiskeri af t søstjerner med søstjernevod på vanddybder >3 m ikke vil påvirke bestanden af østers i Nissum Bredning negativt. Formodentlig vil et sådant fiskeri snarere gavne bestanden af flad østers i Nissum Bredning. 10

11 5 SØSTJERNER I 2016 har DTU Aqua indsamlet data på 90 stationer i Nissum Bredning. Biomassen af søstjerner i undersøgelsen i 2016 var på ca t i Nissum Bredning og med en gennemsnitslig tæthed på 0,027 kg m -2. Fordelingen af søstjernerne i april 2016 er vist i Figur 6. Figur 6. Udbredelseskort for søstjerner i Nissum Bredning i april 2016 med fordeling og tæthed af søstjerner på vanddybder >3 m. I forhold til den samlede bestand af søstjerner i Limfjorden, som er estimeret til ca t i 2016, vurderer DTU Aqua, at et fiskeri på t plus et evt. fiskeri på t i Løgstør Bredning er bæredygtigt i forhold til søstjernebestanden i Limfjorden. 11

12 6 PÅVIRKET AREAL OG KUMULATIVE EFFEKTER I løbet af fiskerisæsonen 2015/2016 har østersfiskeriet efter 144 t i Nissum Bredning påvirket et areal på ca. 9,4 km 2, hvilket udgør 5,4% af arealet af Natura 2000 området i Nissum Bredning (Figur 7). Black box data viser, at fiskeriet i fiskerisæsonen 2015/2016 er foregået på lavere østerstætheder end antaget ved estimering af arealpåvirkningen i sidste års konsekvensvurdering (7,4 km 2 og 4,3%) ved et fiskeri af 150 t flad østers. Figur 7 Areal påvirket af skrab efter østers i fiskerisæsonen 2015/2016 i Nissum Bredning. Arealet er genereret ud fra black box data. Gentaget fiskeri af østers kan have en kumulativ påvirkning, når fiskeriet udføres år efter år i det samme Natura 2000 område. Formålet med dette afsnit er at vurdere omfanget af den kumulative påvirkning. I perioden har der kun været fiskeri af østers i Natura 2000 området i Nissum Bredning i fiskerisæsonerne 2014/2015 og 2015/2016. Fiskeriet har i den samlede perioden ( ) påvirket mellem 2,9-5,4% af den marine del af Natura 2000 området (Tabel 1). På baggrund af black box data fra fiskeriet i 2015/2016 kan det påvirkede areal for fiskerisæson 2016/2017 beregnes ud fra de ansøgte kvoter (hhv. 175 og 200 t) ved at antage, at fiskeriet vil foregå på samme præmisser og tætheder (kg m -2 ) i 2016/2017 som i 2015/2016. Arealpåvirkningen for fiskerisæsonen 2016/2017 er beregnet således: Det samlede fiskeri af 144 t østers i Nissum Bredning i fiskerisæsonen 2015/2016 har påvirket 9,4 km 2 (Tabel 1), hvorfor 1 t har påvirket (9,4/144) 0,065 km 2. Denne faktor anvendes nu til at beregne, hvor stort et areal det ansøgte fiskeri af hhv. 175 og 200 t i fiskerisæsonen 2016/2017 vil påvirke, hvilket svarer til hhv. 11,4 og 13,0 km 2, svarende til 6,6 og 7,6% af arealet af N28 (Tabel 1). 12

13 Tabel 1. Arealpåvirkning for N28, Nissum Bredning i forhold til tidligere landet mængde (data fra Natur- Erhverstyrelsen) samt ansøgt kvote (175 eller 200 t) samt anbefalet kvote på 130 t for fiskerisæson 2016/2017. For fiskerisæsonen 2014/2015 og 2015/2016 er arealpåvirkningen beregnet via black box data, mens arealpåvirkningen i den kommende fiskerisæson er estimeret ud fra black box data fra 2015/2016 (se tekst). Der er til beregningerne anvendt et areal for habitatområde H28 på 172 km 2. Fiskerisæson Mængde ton Arealpåvirkning km 2 % 2012/ / / ,9 2,9 2015/ ,2 5,4 2016/2017 (ansøgt) 175 / ,4 / 13,0 6,6 / 7,6 2016/2017 (anbefalet) 130 8,5 4,9 I konsekvensvurderingen for fiskerisæsonen 2015/2016 (Nielsen et al. 2015) er østersfiskeriets effekt på forekomst af ålegræs, makroalger og bundfauna undersøgt, og det er angivet hvor lang gendannelsestiden er for de enkelte økosystemkomponenter. Gendannelsestiderne er vist i tabel 2. Ved en beregning af de kumulative effekter for makroalger, skal der tages højde for den ikke homogene fordeling (for yderligere detaljer se Nielsen et al. 2015), hvorfor der i dette års beregninger er anvendt samme faktor på 0,586 for makroalger som i konsekvensvurderingen for 2015/2016. Et fiskeri på enten 175 eller 200 t i 2016/2017, som ansøgt af østersfiskeriets tre organisationer, vil estimeret påvirke hhv. 6,6 og 7,6% af habitatområde H28, hvilket sammenholdt med de tidligere års fiskeriindsats betyder, at den kumulative arealpåvirkning for bundfauna kommer enten meget tæt på eller over den maksimale grænse på 15% (Tabel 2). DTU Aqua vil derfor anbefale et fiskeri på 130 t, da et fiskeri af denne størelse vil forventeligt påvirke 4,9%, hvorved de kumulative effekter for både makroalger og bundfauna vil være under de maksimale 15% (Tabel 2). Det skal imidlertid bemærkes, at hvis østersfiskeriet i den kommende fiskerisæson foregår på lavere østerstætheder end anvendt i estimeringen af arealpåvirkningen ved en kvote på 130 t kan det potentielt betyde, at det ikke fremadrettet vil være muligt at opretholde kontinuert bæredygtigt fiskeri af østers i Nissum Bredning. 13

14 Tabel 2. Kumuleret arealpåvirkning i % af total arealet af den marine del af habitatområde H28 for ålegræs, makroalger og bundfauna. Til beregningerne for makroalger og bundfauna er brugt gendannelsestider på hhv. 5 og 4 år. Den kumulerede effekt er beregnet for de foregående år + påvirkning ved denne sæsons fiskeri (tabel 1) i henhold til gendannelsestiderne. For bundfauna antages, at økosystemkomponenterne påvirkes svarende til det skrabede areal. For makroalger antages, at økosystemkomponenten påvirkes svarende til 58,6% af det skrabede areal (se tekst). 2012/13 (%) 2013/14 (%) 2014/15 (%) 2015/16 (%) Kumuleret /17 Ansøgt 175/200 t (%) Kumuleret /17 Anbefalet 130 t (%) Gendannelsestid (år) Søstjernefiskeri t (%) Makroalger > ,7 3,1 8,7 / 9,3 7,7 Max 3 Bundfauna ,9 5,4 14,9 / 15,9 13,2 0 Ålegræs* > Fiskeri af søstjerner med søstjernevod påvirker ikke havbunden på samme måde som østersskraberen. Undersøgelser (Petersen et al. 2015) af søstjernevoddets effekt på bundfauna og makroalger er blevet gennemført på forskellige bundtyper; muslingebanker, blødbund samt makroalger på hård bund. Undersøgelserne viser, at der ingen signifikant effekt er af søstjernevoddet på diversitet og forekomst af infauna eller makroalger. Der blev observeret begrænsede mængder makroalger i voddet efter træk henover en bund med makroalger, hvilket indikerer, at voddets effekt på makroalger er begrænset. Dette forudsætter imidlertid, at der ikke fanges større sten, hvilket er observeret ved forsøgsfiskeriet. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at der vil foregå søstjernefiskeri i områder, hvor der er flere større sten idet det kan ødelægge voddet og da der her ikke vil være tætte forekomster af østers og dermed søstjerner. Baseret på ovenstående undersøgelser anbefaler Petersen et al. (2015), at der ved beregning af kumulative effekter regnes med en påvirkning på 0 for økosystemkomponenten bundfauna, mens voddets effekt på makroalger sættes til 30-50% af effekten af den lette muslingeskraber, da der er observeret afrevne makroalger, men dog ikke signifikante forskelle i udbredelse i forhold til kontrolområdet (ingen fiskeri med søstjernevod). For beregningerne betyder det, at arealpåvirkningen af søstjernevoddet for økosystemkomponenten makroalge er beregnet således, at der er korrigeret for makroalgernes ikke homogene fordeling (0,586) og den reducerede effekt (50%) af søstjernevoddet i forhold til muslingeskraberen (fx 5% x 0,5 x 0,586). Søstjernevoddet er ikke antaget at påvirke ålegræs, da der er lagt to ålegræskasser indenfor produktioneområderne 1-4 i Nissum Bredning, hvor der ikke må foregå hverken østers- eller søstjernefiskeri. I forhold til søstjernefiskeri viser dette års bestandsopgørelse i Nissum Bredning, at betanden af søstjerner er relativt høj og udgør 10% af den samlede søstjernebestand i Limfjorden. Såfrem bestanden forbliver lokaliseret i Nissum Bredning vil der sandsynligvis være et behov for et søstjernefiskeri i H28. I det tilfælde, at der vil forekomme et fiskeri af t søstjerner i Nissum Bredning i løbet af fiskerisæsonen 2016/2017, vil DTU Aqua anbefale, at arealpåvirkningen opgøres månedsvis vha. black box data og der maksimalt må være en arealpåvirkning på 3%. Anbefalingen er baseret på, at søstjerner ikke er sessile organismer som østers, hvorfor biomasseforekomsterne er dynamisk både rumligt og tidsligt. Søstjernerne vil derfor variere i forhold til placering og mængde i løbet af året og påvirkes af miljøforhold. Arealpåvirkningen ved et søstjernefiskeri baseret på et bestandsestimat fra april 2016 kan derfor resultere i betydelige usikkerheder i forhold til areal- 14

15 påvirkningsberegninger, og dermed ikke være repræsentiativ for et reelt søstjernefiskeri foretaget i løbet af fiskerisæsonen 2016/2017. Den samlede kumulerede påvirkning ved et fiskeri på 130 t østers vil sammenholdt med den anbefalede maksimale påvirkning på 3% ved søstjernefiskeri af t i fiskerisæsonen 2016/2017 betyde, at den samlede kumulerede arealpåvirkning vil være (7,7+3) 10,7% for makroalger og 13,2% for bundfauna (Tabel 2), hvorfor der for ingen af økosystemkomponenterne er potentiel konflikt med den maximale tilladte arealpåvirkning på 15%. 15

16 7 REFERENCER Canal-Vergés P, Petersen JK (2015). Faglig understøttelse af nye forvaltnings principper for muslingefiskeri. kortlægning af makroalger og ålegræs i Natura 2000 områder i Limfjorden. Endnu ikke offentliggjort DTU Aqua-rapport. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 42 pp. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2013). Målsætninger og forvaltningsprincipper for muslingeskrab og øvrig muslingeproduktion I Natura 2000 områder. Nielsen P, Canal-Vergés P, Nielsen CF, Geitner K, Petersen JK (2015). Konsekvensvurdering af fiskeri efter østers i Nissum Bredning 2015/2016. DTU Aqua-rapport nr Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 46 pp. + bilag Petersen JK (red). Gislason H, Fitridge I, Saurel C, Degel H, Nielsen CF (2015). Fiskeri efter søstjerne i Limfjorden. Fagligt grundlag for en forvaltningsplan. Afsluttende projektrapport til NaturErhvervstyrelsen for EFF-projektet: Søstjerner effekt og forvaltning. 36 pp. 16

17 BILAG 1 Konsekvensvurdering gældende for fiskerisæsonen 2015/2016 Notat omfattende fiskerisæsonen 2016/2017 Notat omfattende fiskerisæsonen 2017/2018 Konsekvensvurdering gældende for fiskerisæsonen 2018/2019 Østersbestandsopgørelse for relevante fiskeriområder => anbefalet kvote Østersbestandsopgørelse for relevante fiskeriområder => anbefalet kvote Østersbestandsopgørelse for relevante fiskeriområder => anbefalet kvote Østersbestandsopgørelse for relevante fiskeriområder => anbefalet kvote Søstjernebestandsopgørelse for hele Limfjorden Anvendelse af modelværktøjer, eller data fra tidligere år Anvendelse af modelværktøjer, eller data fra tidligere år Søstjernebestandsopgørelse og anvendelse af modelværktøjer Data for fuld monitering af ålegræs Rapportering af data på udvalgte transekter Rapportering af data på udvalgte transekter Udvidet monitering af ålegræs Data for fuld monitering af makroalger Rapportering af data på udvalgte transekter Rapportering af data på udvalgte transekter Udvidet monitering af makroalger Litteratur-review om effekterne af østersfiskeri på bundfauna Litteratur-review, alternativt anvendelse af nye data Beregning af påvirket areal vha. black box data Beregning af påvirket areal vha. black box data Beregning af påvirket areal vha. black box data Beregning af påvirket areal vha. black box data Beregning af kumulative effekter forårsaget af østers- og søstjernefiskeri Beregning af kumulative effekter forårsaget af østersfiskeri. Søstjernefiskeri opgøres løbende vha. black box data Beregning af kumulative effekter forårsaget af østersfiskeri. Søstjernefiskeri opgøres løbende vha. black box data Beregning af kumulative effekter forårsaget af østersfiskeri. Søstjernefiskeri opgøres løbende vha. black box data Data på ålegræs, makroalger og sigtedybde fra NST Sigtedybde fra NST => ålegræssets potentielle dybdegrænse Landinger af sten Landinger af sten Landinger af sten Landinger af sten Analyse af effekter på beskyttede arter (sæler, marsvin mm) Analyse af effekter på beskyttede arter (sæler, marsvin mm) Tabel 1. Omfanget af input data til hhv. konsekvensvurderinger og notater for Nissum Bredning i de forskellige fiskerisæsoner i perioden

18 BILAG 2 18

19 BILAG 3 FISKEPLAN FOR ØSTERSFISKERI I NISSUM BREDNING 2016/2017 Nedenfor præsenteres en fiskeplan fra Centralforeningen Limfjorden og Danmarks Fiskeriforening PO, der fremfører ønske om et østersfiskeri i Natura 2000-området Nissum Bredning. Mængde og områder Centralforeningen og Danmarks Fiskeriforening PO foreslå et fiskeri af 175 tons østers i Natura2000 området Nissum bredning, produktionsområderne 1, 2, 3 og 4. Bestanden vurderes at have vokset med ca. 200 tons fra 2015 til 2016 hvilket er positivt. Væksten i bestanden ønskes udnyttet ved en tilsvarende stigning i mængden fiskerne tillades adgang til. Kontrollen af fiskeriet kan foregå vha. data fra Blackbox, der derudover vil kunne levere data for opgørelse af arealpåvirkningen samt udregning af CPUE. Fiskeriet vil finde sted i perioden oktober 2016 maj Centralforeningen og Danmarks Fiskeriforening PO vil følge DTU-Aquas anbefaling vedrørende rammerne for bæredygtigt østersfiskeri. Med henblik på at minimere området der påvirkes af østersfiskeri, vil fiskeri af østers i Nissum Bredning som udgangspunkt kun finde sted i områder, hvor tætheden af østers er størst og kvaliteten bedst. Fiskeribeskrivelse Fiskeriet på østers i Nissum Bredning er reguleret på baggrund af gældende bekendtgørelser der udstikker rammerne for motorkraft, redskabets størrelse, lukkede perioder, dybdegrænser, ugekvoter og mindstemål. Der vil blive fisket i områder, der kan indeholde naturtyperne 1110/ Sandbanker med lavvandede vedvarende dække af havvand og 1160/ Større lavvandede bugter og vige. Der vil ikke blive fisket på naturtypen 1170/Rev og på lavere vanddybder end 3 meter. I forbindelse med fiskeriet sorteres fangsten hurtigst muligt og sten, skaller eller østers af en forkert størrelse, genudlægges for så vidt muligt i det samme område, hvor de blev fisket. Ålegræs findes i Nissum Bredning ud til omkring 3 meter. Med henblik på at hindre påvirkning af ålegræsområder, vil fiskeriet foregå uden for områder, hvor udbredelsen af levende ålegræs overstiger fiskeriets dybdegrænse. DTU-Aqua udpeger disse områder samt laver passende beskyttende bokse for områderne. Fiskeri efter østers kan ikke gennemføres i områder med ålegræs, og Centralforeningen vil da også gerne anmode om ekstra kontrol fra Fiskeridirektoratets side for forekomst af ålegræs i fangster. Centralforeningen Limfjorden vil håndhæve, at foreningens medlemmer lever op til ovenstående fiskeplan. Fiskerne tilog framelder produktionsområder, de fisker i hos Direktoratet, hvilket opretholder maks. 30 fartøjer i hvert produktionsområde. 19

20 FISKEPLAN FOR SØSTJERNEFISKERI I NISSUM BREDNING 2016/2017 Nedenfor præsenteres en fiskeplan fra Centralforening Limfjorden og Danmarks Fiskeriforening PO, der fremfører ønske om et søstjernefiskeri i Natura 2000-områderne Løgstør, samt Nissum Bredning. Søstjerne har vist sig at udgøre et stadig større problem, da de er blevet i stand til at æder utroligt store mængder af blåmuslinger i Limfjorden. Det er de seneste år observeret, at hele fjordområder er blevet tømt for blåmuslinger af søstjerner, og bestanden af søstjerner ønskes derfor reduceret, så denne ikke er unaturlig høj. Mængde og områder På baggrund af DTU-Aqua s estimat samt erfaringer fra det søstjernefiskeri der er gennemført i i Limfjorden vil Centralforeningen og Danmarks Fiskeriforening PO gerne foreslå et fiskeri af tons søstjerner i Løgstør Bredning i produktionsområderne 32, 33, 34, 36, 37, 38 og 39 samt tons søstjerner i Nissum Bredning i produktionsområderne 1, 2, 3, 4 og 5. Fiskeriet vil finde sted i perioden oktober 2016 maj 2017 Med henblik på at minimere området der påvirkes af søstjernefiskeriet, vil fiskeri af søstjerner altid finde sted i de områder, hvor tætheden af søstjerner er størst mulig ud fra det videns grundlag der opbygges under fiskeriet. Fiskeribeskrivelse Fiskeri af søstjerner ønskes at kunne gennemførers ind til 2 meter i alle bredninger, da søstjerne især findes på lavere vanddybde i tætte koncentrationer under og umiddelbart efter iltsvind. Det bør sikres med bokse at der ikke finder fiskeri sted i områder med ålegræs. Fiskeriet vil kunne moniteres vha. Blackbox systemet så udbredelsen af fiskeriet i områderne vil kunne kortlægges præcis og derved dokumentere, hvor der fiskes og effekterne heraf. Til fiskeriet vil blive anvendt de godkendte søstjernevod. 20

21 FISKEPLAN FOR ØSTERSFISKERI I NISSUM BREDNING 2016/2017 Nedenfor præsenteres en fiskeplan fra Limfjordsfiskernes Østersforening 21