Fiskeri og miljø i Limfjorden
|
|
- Frederik Edvard Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet i Limfjorden. Fiskeriets omfang har varieret mellem år, som følge af variationer i efterspørgslen og bestandenes størrelser, men fiskeri efter muslinger og østers har hele tiden været en vigtig del af lokalområdernes økonomi og Limfjordens historie. Vi ønsker, at fiskeriet forbliver en levende del af Limfjorden også i en fremtid med Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv. Vi fremsender derfor hermed nogle konkrete ideer til, hvordan fiskeriet kan bidrage til at nå miljø- og naturmål samtidig med, at fiskeriet fastholdes som et erhverv. Fiskeriforvaltning Fiskeriet har gennem mange år underlagt en omfattende forvaltning. Man skal således have en særlig licens for at drive muslingefiskeri i Limfjorden. Maksimale kvoter og mindstemål udstikkes af myndighederne, men reduktioner i kvoter kan også vedtages af fiskernes samarbejdsorgan kaldet Foreningen MuslingeErhvervet (FME). Fiskeriet udøver således en udstrakt selvforvaltning, som baseres på fiskernes frivillige deltagelse i bestands- og dermed fiskerifremmende tiltag. Som et led i selvforvaltningen udføres fiskeriet efter vedtagne fiskeplaner, som er tilrettelagt med henblik på at opnå et rationelt og skånsomt fiskeri. Et gennemgående element i disse fiskeplaner er en omdrift mellem de områder, hvor der foregår fiskeri. Det vil sige at områderne på skift friholdes fra fiskeri i en periode på op til flere år. Derved reduceres fiskeritrykket i de enkelte områder. Et eksempel på effekten af denne forvaltning er den frivillige reduktion af kvoterne i andet halvår 2006 og hele Kvotereduktionen blev vedtaget da det blev erkendt, at iltsvindet i 2006 havde reduceret bestanden til et rekordlavt niveau. Ved at afpasse fiskeritrykket til bestandens aktuelle størrelse, er bestanden, efter en periode med nedgang, atter i fremgang (Per Sand Kristensen, pers. comm.) I fiskeriforvaltningen indgår desuden genudlægning af de undermålsmuslinger, som forekommer i landingerne. Fiskerne og industrierne driver i fællesskab genudlægningsfartøjet "Limfjorden", som er bygget specielt til formålet. Med Limfjorden kan opnås en meget præcis udlægningstæthed, så der opnås optimal vækst hos de genudlagte muslinger. Nyeste forskningsresultater dokumenterer, at frasorteringen er velfungerende på industrianlæggene og, at overlevelsen af de frasorterede muslinger ligger tæt på 100 % efter frasorteringen (DFU, 2007). Forslag: Fortsat genudlægning af undermålsmuslinger Genudlægning af undermålsmuslinger fortsætter i hele planperioden med henblik på at udnytte ressourcerne maksimalt og tilbageføre levende muslinger til deres habitat. Det tilstræbes, at der iværksættes udviklingsprojekter med henblik på at optimere genudlægningen både miljømæssigt og produktionsmæssigt.
2 Fiskeriudvikling Erhvervet har i de senere år deltaget i en række forsknings- og udviklingsprojekter, der f.eks. har tilvejebragt en mere skånsom østersskraber og der er planer om tilsvarende tiltag for muslingeskraberen. Andre projekter har været fokuseret på udvikling af nye fiskeriformer med særlig vægt på kulturbanker. Dette arbejde har bl.a. haft som mål at få indarbejdet de krav, der vil blive stillet i medfør af vandrammedirektivet, habitatdirektivet og andre miljømål, i forvaltningen af aktiviteterne i Limfjorden. En kulturbanke er et fast defineret område, hvor der tilføres levende skaldyr eller produktionsfremmende materiale i form af f.eks. skalmateriale. Kulturbankedrift kan bl.a. omfatte (Fiskeridirektoratet, 2005): Områdepleje i form af udlægning af egnede substrater, som sten og skaller, med henblik på øget rekruttering af muslingeyngel Omplantning fra områder med dårlige vækstmuligheder eller høj naturlig dødelighed, til områder med højt vækstpotentiale Genudlægning af frasorterede undermålsmuslinger fra industrierne Egentligt bundopdræt ved udlægning af små muslinger eller østers på bunden til de opnår konsumstørrelse Baggrunden for den først definition af kulturbanker er, at det har været foreslået, at fiskeriet ikke kun påvirker bestandene direkte, men også indirekte gennem fjernelse af skaller og undermålsmuslinger. Forskning viser således, at mængden af skalmateriale er af afgørende betydning for rekruttering af ny yngel og overlevelse af unge individer af blåmuslinger (Frandsen, R.P., Dolmer, P., 2002). Hidtil har fiskerierhvervet været henvist til at deponere skalmaterialet på land, da ikke alle typer af skalmateriale er egnede til genudlægning, og da et stort indhold af dødt organisk materiale i det udlagte materiale vil være problematisk. Udlægning af opfiskede småsten og tomme skaller vil således være positivt for muslingebestandene og sandsynligvis andre epibentiske organismer, men en videre optimering af kvaliteten af skalmaterialet vil være ønskelig og der skal udarbejdes konsekvensvurderinger for de forskellige typer skalmateriale. Forslag: Substratforbedring I planperioden tillades der udlægning af skalmateriale og sten stammende fra fiskeriet. Materialet udlægges med henblik på at forbedre rekrutteringen af blåmuslinger og skabe habitater for andre epibentiske arter. Udlægning af skaller sker efter en konsekvensvurdering og udelukkende for fraktioner med et lavt indhold af organisk materiale.
3 Limfjordens miljø Vore kystvande belastes med næringssalte, med iltsvind og lejlighedsvis fiskedød til følge. Overvågningen af miljøet viser, at udsivning af uudnyttede næringsstoffer fra landbruget udgør det væsentligste miljøproblem i Limfjorden. Overgødskningen af Limfjorden har også store konsekvenser for fiskeriet. Store dele af Limfjorden oplever ofte alvorlige perioder med iltsvind. De værst ramte områder oplever alvorlige iltsvindsepisoder hvert eller hvert andet år. Iltsvindsepisoderne formodes at være blandt de mest ødelæggende hændelser for fjordens dyre- og planteliv. Således blev det i 2006 vurderet, at årets iltsvindsepisoder havde dræbt op imod to tredjedele af de fiskbare blåmuslinger i fjorden (DFU, 2006). Fiskeri og eutrofiering Ved fiskeri fjernes der mellem 4 og 9,6 kg kvælstof og mellem 0,3 og 0,5 kg fosfor for hver ton fiskede muslinger (se tabel 1). I relation til et reduktionsmål for Limfjorden på f.eks t N og t P, vil et fiskeri på t således kunne bidrage betydeligt til opnåelse af målet. Hvis ikke fiskeriet bibeholdes, vil næringssaltene i stedet skulle fjernes på land. Dette vil være omkostningsfyldt, og effekten af tiltagene vil først slå fuldt igennem over en længere årrække. Fjernelsen ved fiskeri er derimod en umiddelbar fjernelse, der kan have omgående effekt på fjordens næringssaltdynamik. Fiskeri som virkemiddel vil i sig selv være lønsomt og skabe beskæftigelse og er dermed et omkostningseffektivt redskab til fjernelse af næringssalte. Tabel 1 Ved fiskeri af 1 ton levende muslinger fjernes følgende mængder (i kg) af organisk kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P). Kilde: Muslingeudvalget, Muslingekød Skaller TV kød C N P TV skal C N P Gennemsnit ,7 0, ,7 1,7 0,1 Min ,5 0, ,1 1,5 0,1 Max ,7 0, ,3 1,9 0,1 At bruge produktion af muslinger som middel til reduktion af næringssaltbelastning, praktiseres for nærværende i Lysekils Kommune i Sverige (Se f.eks. Grundlaget for konceptet er at forureneren, via et system med omsættelige udledningstilladelser, betaler en kompensation til producenten af muslingerne for fjernelse af næringssaltene. På denne måde kan fjernelse af næringssalte gennem muslingeproduktion ske som alternativ til landbaserede reduktioner, og det sikres, at udgiften følger forureneren.
4 Forslag: Fiskeri som redskab til næringssaltreduktion Centralforeningen og de ansvarlige miljømyndigheder indgår en bindende aftale om fiskeriets aktive fjernelse af næringssalte. Aftalen skal løbe i hele perioden for den første vandplan, hvor fiskeriet forpligter sig til at fiske en årlig minimumsmængde af muslinger. Fiskeriet skal foregå bæredygtigt, forstået således, at fiskeriet ikke fører til reduktion i bestandsstørrelser. I modydelse sikrer myndighederne fiskeriet i hele perioden og der indføres et kompensationssystem så Centralforeningen for Limfjorden modtager f.eks. 25 øre per kg muslinger for den aftalte mængde. De midler, som tilføres fiskeriet i forbindelse med en aftale om næringssaltfjernelse, kan bindes til udvikling af skånsomme redskaber og bæredygtige produktionsformer. Fiskeriet forpligter sig i den forbindelse til at fortsætte udviklingen af en mere skånsom muslingeskraber. Fiskeri og iltsvind I områder med hyppige iltsvind, fx Skive Fjord, Lovns Bredning, Thisted Bredning (se figur 1) ses ofte, at der i perioden siden sidste iltsvind, kan der være genetableret en stor bestand af blåmuslinger. Alle disse unge muslinger vil med stor sikkerhed dø ved det næste alvorlige iltsvind, og iltforbruget ved nedbrydningen af de døde muslingers bløddele vil medvirke til at gøre iltsvindet mere omfattende og langvarigt. Figur 1. Områder med kritisk iltsvind i perioden (muslingeudvalget 2004, bilagsrapport).
5 Når genudlægning- og omplantningsfartøjet "Limfjorden" flytter muslinger fra områder med stor risiko for iltsvind til områder med lav risiko for iltsvind, er det derfor ikke kun et fiskeriforbedrende tiltag. Det reducerer også den mængde muslinger som dør i forbindelse med iltsvind, og reducerer dermed iltsvindets omfang og varighed. Danmarks Fiskeriundersøgelser har netop gennemført en konsekvensvurdering af forsøg med omplantning af blåmuslinger i Limfjorden (Dolmer og Hoffmann, 2007). Konklusionen er, at det ved enkle reguleringstiltag, er muligt at foretage omplantningsaktiviteter uden at det forringer bevaringsstatus for det befiskede område. Forslag: Omplantning Foreningen MuslingeErhvervet (FME) forpligter sig til hvert år i planperioden at fjerne en aftalt mængde muslinger fra områder, der hyppigt rammes af iltsvind med henblik på at udlægge dem i områder, hvor der aldrig forekommer iltsvind, fx Kaas Bredning. Både arealer hvorfra der skal fjernes muslinger og arealer hvor der skal udlægges muslinger aftales i en løbende dialog mellem miljømyndigheder og erhvervet. Referencer: DFU (2006): Notat om bestandssituationen for blåmuslinger i Limfjorden og forvaltning af muslingfiskeriet. Dato: Ref.:DFU/ HØK og HFI J. nr.: DFU (2007): Per Sand Christensen, rapport om kulturbanker, under udarbejdelse. Danmarks Miljøundersøgelser (2007): Jens Kjerulf Petersen, oplæg på Limfjordskonference, Ålborg Dolmer og Hoffmann (2007): Notat fra Danmarks Fiskeriundersøgelser vedr.: Konsekvensvurdering af forsøg med omplantning af blåmuslinger i Limfjorden Fiskeridirektoratet (2005): Oplæg til notat om anvendelse af kulturbanker, fordele og ulemper Frandsen, R.P., Dolmer, P. (2002): Effects of substrate type on growth and mortality of blue mussels (Mytilus edulis) exposed to the predator Carcinus maenas. Marine Biology (2002), 141: Muslingeudvalget, 2004: Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande), Rapport, I. Sammendrag og anbefalinger samt bilagsrapport
Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden
Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereBlåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereREFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.
Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift
Læs mereBrug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse
Læs mereNOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013
NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereNotat vedrørende fiskeri af blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2018/2019
Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2018/2019 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 2018 Notat vedrørende fiskeri
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereBILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI
1 of 8 BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereFremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter
Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereKulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt
Kulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt hvor er vi i dag, hvad er de væsentligste udfordringer? Jens Kjerulf Petersen Camille Saurel Pernille Nielsen DTU Aqua, Dansk Skaldyrcenter 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereDyrkning af blåmuslinger i Danmark ja, hvorfor ikke?
Jens Anthon Christensen Dyrkning af blåmuslinger i Danmark ja, hvorfor ikke? Danske fiskere får ca. 1 kr. pr kg for deres landinger af vildfangne blåmuslinger. I Holland og andre europæiske skaldyr-nationer
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs meremuslinger Limfjords- Håndtering, opskrifter og historie
muslinger Limfjords- Håndtering, opskrifter og historie Så nemt er det Skyl de friske muslinger i rindende, koldt vand. Skrub dem eventuelt med en børste. Træk de små tråde det såkaldte skæg af. Tryk på
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereNatura 2000 konsekvensanalyserne for muslingefiskeriet i Limfjorden DTU AQUA. Per Dolmer pdo@aqua.dtu.dk
Natura 2000 konsekvensanalyserne for muslingefiskeriet i Limfjorden Per Dolmer pdo@aqua.dtu.dk Natura 2000 konsekvensanalyserne for muslingefiskeriet i Limfjorden Rammer for præsentation Hvad er en konsekvensvurdering
Læs mereGenudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2001
Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 21 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund.
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereMuslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning
Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Den 12. juni 2007 J.nr.: Ref.: MKRO
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 12. juni 2007 J.nr.: 2007-00408 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 26. februar 2007 Deltagere: Birgit
Læs mereDato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk
Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar
Læs mereKrafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Læs mereGenudlagte blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden 2002
Genudlagte blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden 22 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Havfiskeri, Charlottenlund Slot, 292 Charlottenlund.
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 Dolmer, Per; Poulsen, Louise K.; Blæsbjerg, Mette; Kristensen, Per Sand; Geitner,
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer
Læs mereFaglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige
Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige Baggrund Muslingefiskeri nævnes i såvel vand- og N2000-basisanalyserne som en alvorlig trussel,
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 14, 2015 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011 Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Aabrink, Morten; Dolmer, Per; Kristensen,
Læs mereReferat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015
Dato: 8. september 2015 Center for Kontrol og Fiskeri J. nr. 15-7400-000041 Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015 Mødet blev afholdt mandag den 24. august 2015, kl. 10-13,
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereNotat vedrørende fiskeri af blåmuslinger, søstjerner, europæisk østers og stillehavsøsters i Løgstør Bredning 2018/2019
Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger, søstjerner, europæisk østers og stillehavsøsters i Løgstør Bredning 2018/2019 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter
Læs mereNotat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger i Lovns Bredning 2015/2016
Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger i Lovns Bredning 2015/2016 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 2015 1 Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger
Læs mereDanmark har enestående muligheder for at producere østers
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 18 ØSTERSOPDRÆT Svend Steenfeldt (sjs@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur 18 Danmark har enestående muligheder for at producere
Læs mereET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereReferat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. februar 2015. Center for Fiskeri J. nr. 15-720-000001 24. marts 2015.
Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. februar 2015 Center for Fiskeri J. nr. 15-720-000001 24. marts 2015 Deltagere Danmarks Fiskeriforening: Ole Lundberg Larsen, Henrik Lund Bælternes
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse
Læs mereBestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003
Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003 af Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri Charlottenlund Slot 2920 Charlottenlund ISBN: 87-90968-56-5
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for
Læs mereMuslingeudvalget. Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag
Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande) Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag Limfjorden: Kort over områder, der er anvendelige eller med forbehold anvendelige
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereGenudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2000
Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Havfiskeri, Charlottenlund Slot, 292 Charlottenlund.
Læs mereBlåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006
Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006 af Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920
Læs mereBlåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004
Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004 af Per Sand Kristensen Niels Jørgen Pihl og Rasmus Borgstrøm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920 Charlottenlund
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereKulturbankeprojekt med udlægning af blåmuslinger produceret på langline
Kulturbankeprojekt med udlægning af blåmuslinger produceret på langline DTU Aqua-rapport nr. 273-2013 Af Per Dolmer, Helle Torp Christensen, Mads Christoffersen, Flemming Thorbjørn Hansen, Flemming Møhlenberg,
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereAktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion
Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereHøring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug
TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2008/2009
Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2008/2009 -rapport nr. 211-2009 Af Per Dolmer, Helle Torp Christensen, Per Sand Kristensen, Erik Hoffmann og Kerstin Geitner Konsekvensvurdering
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2008/2009
Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2008/2009 DTU Aqua-rapport nr. 210-2009 Af Per Dolmer, Helle Torp Christensen, Per Sand Kristensen, Erik Hoffmann og Kerstin Geitner Konsekvensvurdering
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2013/2014
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2013/2014 Canal-Vergés, Paula; Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen,
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit
Læs mereHovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1
Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mereNotat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2015/2016
Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2015/2016 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 2015 1 Notat vedrørende
Læs mereNotat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2016/2017
Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger og søstjerner i Løgstør Bredning 2016/2017 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 20 Notat vedrørende fiskeri
Læs mere