NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

Transkript

1 STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2019:6 2. juli 2019 Nationalregnskab Juni-version Resumé: Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,5 pct. i Den økonomiske fremgang synes dermed at fortsætte, om end mere afdæmpet end de foregående år. Pga. tekniske forhold fremstår årsvæksten dog noget underdrejet. Investeringerne og privatforbruget bidrager særligt til den positive BNP-vækst. Den gennemsnitlige økonomiske vækst siden 2013 var 1,8 pct., mens væksten til sammenligning var 3,1 pct. i højvækstperioden Kort om statistikken: Nationalregnskabet giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien i Danmark, og beskriver såvel den økonomiske udvikling som økonomiens strukturelle forhold. De økonomiske transaktioner beskrives i form af produktion, forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, im- og eksport samt investeringer. Disse størrelser opgøres både i årets priser og som kædede værdier i 2010-prisniveau. Hertil kommer oplysninger om lønninger og beskæftigelse. Det foreløbige og endelige nationalregnskabs hovedstruktur består af en række konti, der beskriver det økonomiske kredsløb. Disse konti opdeles endvidere efter ejerforhold på såkaldte institutionelle sektorer. Økonomisk vækst på 1,5 pct. i 2018 Økonomisk fremgang Figur 1. Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,5 pct. i Den økonomiske fremgang synes dermed at fortætte, om end mere afdæmpet end de foregående år. Pga. tekniske forhold fremstår årsvæksten dog noget underdrejet. Investeringerne og privatforbruget bidrager særligt til den positive BNP-vækst. Den gennemsnitlige årlige økonomiske vækst siden 2013 var 1,8 pct., mens væksten til sammenligning var 3,1 pct. i højvækstperioden Bruttonationalproduktet , årlig realvækst 4 Pct * 2017* 2016* * Foreløbige tal. Væksten i 2018 fremstår stadig lav pga. tekniske forhold Væksten i 2018 fremstår noget underdrejet, hvilket skyldes særligt to faktorer. For det første er der endnu ikke grundlag for at periodisere en ekstraordinær patentbetaling, der i øjeblikket er placeret i første kvartal Periodiseringen forventes at reducere BNP i 2017 og dermed indirekte øge væksten i Den præcise effekt

2 2 2019:6 kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vurderes isoleret set at øge væksten i 2018 med 0,4 procentpoint. For det andet bidrog faldet i BNP i midten af 2017 til et meget lavt udgangspunkt for væksten i Det resulterer i en årsvækst, der ligger noget under den vækst, der har været i løbet af BNP er således vokset med 2,6 pct. siden fjerde kvartal Opdaterede kilder til juni-versionen I indeværende version af nationalregnskabet er der indarbejdet opdaterede oplysninger vedrørende betalingsbalancen og udenrigshandlen, offentlig forvaltning og service, aktiviteten i bygge og anlæg, industriens køb og salg, firmaernes køb og salg, landbrugets bruttofaktorindkomst samt de finansielle brancher. Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, der blev offentliggjort 25. juni Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder her. Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i nationalregnskabets novemberversion, som udkommer i november I første kvartal 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Nye kilder for byggeri Efterspørgselsfremgang Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i Byggevirksomheden, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen. Den samlede efterspørgsel steg med 2,1 pct. i De største bidrag til efterspørgselsstigningen kom fra de faste bruttoinvesteringer og privatforbruget, mens eksporten og det offentlige forbrug havde en mindre rolle i efterspørgselsfremgangen.

3 2019:6 3 Investeringsfremgang Højt privatforbrug Vækst i det offentlige forbrug Oversigtstabel 1. De faste bruttoinvesteringer steg med 6,5 pct. i Fremgangen er særligt påvirket af en høj skibsimport. Fraregnet skibe steg de faste bruttovesteringer med 4,8 pct. i Privatforbruget voksede 2,2 pct. i 2018 og bidrager dermed særligt til BNP-væksten. På nær energi var der fremgang at spore i samtlige brancher, hvor navnligt bilkøbet oplevede den højeste vækstrate siden finanskrisen. I 2018 sås en vækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct., hvilket er 0,1 procentpoint højere end i den forrige offentliggørelse af nationalregnskabet. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2018 er i højere grad end normalt beregnet ved udgifterne til at producere dem fremfor ved mængden af de leverede ydelser. Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse * 2017* 2018* løbende priser, mia. kr. Bruttonationalprodukt (BNP) Import af varer og tjenester Forsyning i alt = endelig anvend. i alt Eksport af varer og tjenester Privatforbrug Husholdningernes forbrug NPISH forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Lagerforøgelser Præsterede arbejdstimer i alt (mio.) Beskæftigelse i alt (1.000 personer) priser, kædede værdier 1, mia. kr. Bruttonationalprodukt (BNP) Import af varer og tjenester Forsyning i alt = endelig anvend. i alt Eksport af varer og tjenester Privatforbrug Husholdningernes forbrug NPISH forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer real vækst i pct. Bruttonationalprodukt (BNP) 0,9 1,6 2,3 2,4 2,3 1,5 Import af varer og tjenester 1,5 3,9 4,6 4,2 3,6 3,3 Forsyning i alt = endelig anvend. i alt 1,1 2,4 3,1 3,0 2,7 2,1 Eksport af varer og tjenester 1,6 3,1 3,6 3,9 3,6 0,4 Privatforbrug 0,3 0,9 2,3 2,1 2,1 2,2 Husholdningernes forbrug 0,4 1,0 2,3 2,1 2,1 2,2 NPISH forbrug -3,6-1,5 0,2 1,2 1,0 0,2 Offentligt forbrug -0,1 1,9 1,7 0,2 0,7 0,9 Faste bruttoinvesteringer 2,7 3,1 5,5 7,6 4,6 6,5 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. 2 Non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Høj import Med indarbejdelsen af nye tal for udenrigshandlen og betalingsbalancen steg importen og eksporten med henholdsvis 3,3 pct. og 0,4 pct. i I forhold til den forrige offentliggørelse af nationalregnskabet er importen nu 0,6 procentpoint højere. Den noget underdrejede vækst i eksporten skal ses i lyset af en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som er henført til første kvartal 2017.

4 4 2019:6 BNI revideret op Beskæftigelsen steg med Vækstrater for nationalregnskabets hovedstørrelser I indeværende version af nationalregnskabet er BNP revideret op med 962 mio. kr. i Indarbejdelsen af opdaterede tal for betalingsbalancen fører til, at disponibel BNI er revideret op med 1,2 mia. kr. Beskæftigelsen steg med personer i 2018 svarende til en stigning på 1,8 pct. I positiv retning trak især beskæftigelsen inden for brancherne industri, bygge og anlæg, handel og transport, samt erhvervsservice, mens beskæftigelsesvæksten inden for brancherne forsyningsvirksomhed og boliger havde negativt fortegn. Det samlede antal præsterede timer var 0,9 pct. højere i 2018 end i I figur 2 nedenfor er vist den årlige procentvise realvækst i kædede værdier for nationalregnskabets hovedstørrelser på forsyningsbalancen for perioden

5 2019:6 5 Figur 2. Årlig realvækst 4 Pct. BNP BRUTTOVÆRDITILVÆKST * 2017* 2018* * 2017* 2018* 6 Pct. IMPORT EKSPORT * 2017* 2018* * 2017* 2018* Pct. HUSHOLDNINGERNES FORBRUG * 2017* 2018* * 2017* 2018* Pct. NPISH FORBRUG FASTE BRUTTOINVESTERINGER * 2017* 2018* * 2017* 2018* * Foreløbige tal.

6 6 2019:6 Den finansielle opsparing i sektorerne Den finansielle opsparing Samfundets samlede finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto der stort set svarer til overskuddet på betalingsbalancens løbende poster) blev opgjort til 127,5 mia. kr. i 2018, hvilket var 46,8 mia. kr. mindre end året før. Samfundets samlede finansielle opsparing er således revideret ned med 9,1 mia. kr. i forhold til martsversionen. I figur 3 er vist, hvordan den finansielle opsparing fordelte sig på de enkelte institutionelle sektorer i perioden Selskabernes finansielle opsparing i 2018 er revideret ned med 3. mia. i forhold til martsversionen og er opgjort til 69,8 mia. kr., hvilket er 36,4 mia. kr. mindre end i Figur 3. Den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) Mia. kr. I alt Selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger og NPISH * Foreløbige tal Højt offentligt overskud Stadig høj opsparing i husholdningerne Saldoen på de offentlige finanser (fordringserhvervelsen, netto for offentlig forvaltning og service) i 2018 er 12,4 mia. kr. Saldoen for 2018 er revideret op med 1,1 mia. kr. i forhold til martsversionen. Det er første gang siden finanskrisen, at den offentlige saldo er positiv to år i træk. Husholdningerne mv. havde i 2018 igen en høj finansiel opsparing på 45,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 8,8 mia. kr. i forhold til I forhold til martsversionen er den finansielle opsparing i husholdningerne mv. i 2018 revideret ned med 7,2 mia. kr. Det ses i figur 3, at husholdningerne mv. har haft en negativ finansiel opsparing i perioden frem til 2011 med undtagelse af Siden 2012 har den finansielle opsparing overvejende været positiv, hvor kun 2014 skiller sig afgørende ud med en negativ finansiel opsparing, som skyldes de ekstraordinære skatteudgifter på grund af omlægning af kapitalpensionsordningen.

7 2019:6 7 Det foreløbige nationalregnskabs pålidelighed Det endelige nationalregnskab foreligger først efter 3 år Beregningen af endelige nationalregnskabstal afsluttes normalt i Danmark tre år efter statistikårets udløb. Forskellige foreløbige versioner af nationalregnskabet udarbejdes fra et par måneder efter statistikårets udløb og indtil de endelige regnskaber foreligger. Nedenfor beskrives pålideligheden af de foreløbige versioner. For at belyse, hvor godt de foreløbige regnskaber rammer de endelige, er afvigelserne mellem BNP-væksten i de endelige og de foreløbige tal beregnet. Som mål for afvigelserne er benyttet vækstraten (i faste priser) i de endelige regnskaber fratrukket vækstraten i de foreløbige regnskaber. Årsager til afvigelser De væsentligste årsager til afvigelserne er dels metodemæssige forskelle, dels forskelle i datagrundlaget begrundet i ønsket om en kort produktionstid for de foreløbige opgørelser. Således anvendes i de foreløbige opgørelser mere summariske beregningsmetoder end i de endelige, ligesom de foreløbige regnskaber udarbejdes på et mindre detaljeret niveau end de endelige. Hvad angår datagrundlaget benyttes i de foreløbige regnskaber ofte primærstatistiske oplysninger før disse er endeligt færdigreviderede, og der anvendes indikatorer, som antages at belyse udviklingen i en given størrelse. Hertil kommer, at man ved de foreløbige opgørelser hyppigere er i situationer, hvor der mangler statistisk dækning, og tallene derfor må baseres på antagelser eller skøn. Revisioner 2006 til 2015 I nedenstående oversigtstabel 10 er vist nogle hovedtal for revisionerne af de årlige vækstrater for perioden Revisionerne er vist for såvel den første offentliggørelse efter årets udløb (2 mdr.) som for den offentliggørelse, der finder sted 11 måneder efter årets udløb. Følgende eksempel illustrerer beregningen af hhv. gennemsnitlig afvigelse og bias. Antag at den endelige BNP-vækst i to år er 3,0 pct. i begge år. Antag endvidere at de foreløbige skøn over vækstraterne for de to år var 3,5 pct. og 2,3 pct. Revisionerne er da hhv. -0,5 og 0,7 procentpoint. Den gennemsnitlige revision (uden hensyn til fortegn) bliver da 0,6 procentpoint, mens bias'en (med hensyntagen til fortegn) bliver 0,1 procentpoint. Den gennemsnitlige revision belyser størrelsen af revisionerne generelt, og giver dermed en idé om usikkerhedens størrelse. Bias'en viser, om der er systematik i revisionerne. En negativ bias peger på, at vækstraten normalt overvurderes i de foreløbige regnskaber, mens en positiv bias peger på systematisk undervurdering. Oversigtstabel 2. Revisioner af årlige vækstrater Første offentliggørelse Offentliggørelse 11 måneder efter årets udløb pct.-point Gennemsnitlig revision 0,49 0,43 Bias 0,24 0,22 De 10 år fordelt efter revisionens numeriske størrelse: antal år 0,0 0,5 pct. point 5 7 0,5 1,0 pct. point 4 2 over 1,0 pct. point 1 1

8 8 2019:6 Kommende offentliggørelser Offentliggørelsesterminer Kvartals-/ årsopgørelse 1 Beregningsomfang Offentliggørelse Nyt og Statistikbanken Statistiske Efterretninger BNP-Indikator 2. kvt Medio august Kvartalsopgørelse 2. kvt kvt Ultimo august 2019 Kvartalsopgørelse 1. kvt kvt. 2019, revideret 2. kvt Ultimo september Primo oktober 2019 Årsopgørelse 2018 (Novemberversion) Endelige tal for 2016 Foreløbige tal for Primo november 2019 Primo november 2019 BNP-Indikator 3. kvt Medio november Kvartalsopgørelse 3. kvt kvt kvt Ultimo november 2019 Kvartalsopgørelse 3. kvt. 2019, revideret 1. kvt kvt Ultimo december Ultimo december 2019 BNP-Indikator 4. kvt Medio februar Kvartalsopgørelse 4. kvt kvt Ultimo februar Kvartalsopgørelse 4. kvt. 2019, revideret 1. kvt kvt Ultimo marts Primo april 2020 Årsopgørelse 2019 (martsversion) Foreløbige tal for 2019 Ultimo marts 2020 Primo april 2020 BNP-Indikator 1. kvt Medio maj Kvartalsopgørelse 1. kvt kvt Ultimo maj 2020 Ny offentliggørelsesrytme Kvartalsopgørelse 1. kvt. 2020, revideret 1. kvt kvt Ultimo juni Primo juli 2020 Årsopgørelse 2019 (Juniversion) Endelige tal for 2017 Foreløbige tal for Ultimo juni 2020 Primo juli Årsopgørelserne adskiller sig fra kvartalsopgørelserne ved at indeholde oplysninger på et mere detaljeret niveau. 2 Samtidig offentliggøres tabeller for Sektorregnskabet i Statistikbanken. 3 Kvartalsvis sektorregnskab offentliggøres for perioden 1.kvt kvt Samtidig offentliggøres årlige oversigtstabeller i Statistikbanken 5 Der udkommer kun en Nyt-artikel. Der opdateres ikke nogen statistikbanktabeller.

9 2019:6 9 Baggrundsoplysninger Mere information Seneste offentliggørelse Næste offentliggørelse Henvendelse Flere detaljerede tal kan ses på i Statistikbanken. Nationalregnskab 2018 marts-version udkom 1. april 2019 i serien Nationalregnskab og betalingsbalance 2018:2 (Statistiske Efterretninger). Nationalregnskab 2018 november-version udkommer primo november 2019 i serien Nationalregnskab og betalingsbalance (Statistiske Efterretninger). Bo Siemsen, tlf , bsm@dst.dk Lavanyan Thedchanamoorthy, tlf , ltm@dst.dk Kilder og metoder Juni-version Med nationalregnskabets juni-version offentliggøres reviderede nationalregnskabstal for året Tallene til og med 2017 er identiske med marts-versionen. Tallene er baseret på det kvartalsvise nationalregnskab, men offentliggøres mere detaljeret. Desuden foretages en opdeling af økonomien i institutionelle sektorer. Denne årsopgørelse er konsistent med offentliggjorte kvartalstal i Nationalregnskab og Betalingsbalance 2019:7. Læs mere om nationalregnskabets løbende årsversioner her. Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet Læs mere i statistikdokumentationen I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme her. Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder indenfor økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Se mere information om kilder og metoder i statistikdokumentationen: Årligt Nationalregnskab, hele økonomien. Alle tal for 2016, 2017 og 2018 er foreløbige.

10 :6 Tabeloversigt Side Hovedkonti Institutionelle sektorer Branchetabeller Forbrug og investeringer 1. Forsyningsbalance Varer og tjenester Produktion, indkomstdannelse mv Danmark og udlandet Real disponibel bruttonationalindkomst mv Husholdninger og NPISH. Forbrug, disponibel indkomst og opsparing mv Institutionelle sektorer, oversigtstabel Institutionelle sektorer. Ikke-finansielle selskaber Finansielle konti. Ikke-finansielle selskaber Institutionelle sektorer. Finansielle selskaber Finansielle konti. Finansielle selskaber Institutionelle sektorer. Offentlig forvaltning og service Finansielle konti. Offentlig forvaltning og service Institutionelle sektorer. Husholdninger Finansielle konti. Husholdninger Institutionelle sektorer. NPISH Finansielle konti. NPISH Institutionelle sektorer. Udlandet Finansielle konti. Udlandet Produktion fordelt på brancher Bruttoværditilvækst fordelt på brancher Aflønning af ansatte fordelt på brancher Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst fordelt på brancher Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst fordelt på brancher Samlede præsterede timer fordelt på brancher Præsterede timer for lønmodtagere fordelt på brancher Samlet antal beskæftigede fordelt på brancher Lønmodtagere fordelt på brancher Forbrug Investeringer Faste Bruttoinvesteringer fordelt på brancher Forbrug af fast realkapital fordelt på brancher... 52

11 2019:6 11 Tabel 1. Forsyningsbalance ENS-kode * 2017* 2018* løbende priser, mio. kr./current prices, mill. dkk. 1 Bruttonationalprodukt, BNP... B.1*g Import af varer og tjenester... P Forsyning i alt (1+2) Eksport af varer og tjenester... P Husholdningernes forbrug ( )... P Anskaffelse af køretøjer Andre varer Tjenester i alt Turistudgifter Turistindtægter Forbrugsudgifter i NPISH... P Offentlige forbrugsudgifter... P Faste bruttoinvesteringer ( )... P.51g Boliger... N Andre bygninger og anlæg... N Maskiner, transportmidler mv.... N.113-N Intellektuelle rettigheder... N Lagerforøgelser mv P.52+P Endelig anvendelse i alt ( ) prisindeks, årlig stigning i pct./price indices, percentage annual increase 1 Bruttonationalprodukt, BNP... B.1*g 0,9 1,0 0,4 0,7 1,4 0,6 2 Import af varer og tjenester... P.7-0,4-2,4 0,3-4,7 1,4 3,2 3 Forsyning i alt... 0,4-0,1 0,4-1,1 1,4 1,4 4 Eksport af varer og tjenester... P.6 0,6-0,8 0,7-4,0 1,9 1,6 5 Husholdningernes forbrug... P.31 0,8 0,6 0,4 0,4 1,2 0,9 6 Anskaffelse af køretøjer... 0,2-1,6 1,1-1,3-2,6-0,9 7 Andre varer... -0,2-0,9-0,8-1,0 0,4 0,0 8 Tjenester i alt... 1,8 1,9 1,3 1,8 2,2 1,6 9 Turistudgifter... 0,2 0,0 2,1-1,3-0,3 0,5 10 Turistindtægter... -1,3-0,2-2,6-0,4-1,3-0,7 11 Forbrugsudgifter i NPISH... P.31 0,5 1,8 0,6 2,2 2,5 1,3 12 Offentlige forbrugsudgifter... P.3 0,1-0,1-0,2 0,9 1,4 1,1 13 Faste bruttoinvesteringer... P.51g 0,6 0,2 0,9 0,9 0,7 1,4 14 Boliger... N.111 0,2 0,4 1,6 2,8 1,5 0,0 15 Andre bygninger og anlæg... N.112-0,3 0,2-0,1 2,4 1,9 2,1 16 Maskiner, transportmidler mv.... N.113-N.115 1,2-0,6 2,8 0,0 0,1 1,5 17 Intellektuelle rettigheder... N.117 0,9 0,9-0,8-0,9-0,6 1,7 18 Endelig anvendelse i alt... 0,4-0,1 0,4-1,1 1,4 1,4 1 Inklusive anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande.

12 :6 Demand and supply Table * 2017* 2018* 2010-priser, kædede værdier 2, mio. kr./2010-prices, chained values 2, mill. dkk Gross domestic product Imports of goods and services Resources Exports of goods and services Household consumption expenditure Purchase of vehicles Other goods Services Final cons. exp. of resident households in the rest of the world Final cons. exp. of non-resident households on the economic territory NPISH consumption expenditure Government consumption expenditure Gross fixed capital formation Dwellings Other buildings and structures Machinery, transport equipment etc Intellectual property products Changes in inventories etc Final demand årlig realvækst i pct./percentage annual real growth 0,9 1,6 2,3 2,4 2,3 1,5 Gross domestic product 1,5 3,9 4,6 4,2 3,6 3,3 Imports of goods and services 1,1 2,4 3,1 3,0 2,7 2,1 Resources 1,6 3,1 3,6 3,9 3,6 0,4 Exports of goods and services 0,4 1,0 2,3 2,1 2,1 2,2 Household consumption expenditure 8,5 5,1 6,6 4,5 5,1 9,7 Purchase of vehicles 1,5 1,1 2,6 2,3 1,8 2,0 Other goods -0,5 0,8 2,1 2,5 2,0 1,7 Services -0,5 4,8-0,6 4,2 4,1 1,7 Final cons. exp. of resident households in the rest of the world -4,7-7,1-2,7-11,6-2,6-0,4 Final cons. exp. of non-resident households on the economic territory -3,6-1,5 0,2 1,2 1,0 0,2 NPISH consumption expenditure -0,1 1,9 1,7 0,2 0,7 0,9 Government consumption expenditure 2,7 3,1 5,5 7,6 4,6 6,5 Gross fixed capital formation -7,8 6,8 5,3 6,8 12,9 4,8 Dwellings 5,3 1,9 14,1 6,4 0,7 6,0 Other buildings and structures 10,6-0,1 1,5 2,5 7,7 10,9 Machinery, transport equipment etc. 0,4 5,4 2,6 15,4-1,3 3,4 Intellectual property products 1,1 2,4 3,1 3,0 2,7 2,1 Final demand 2 Kædede værdier er ikke direkte additive. Ved kædede værdier kan man ikke danne totaler ved simpel sammenlægning af delkomponenter. Det er nødvendigt at bruge en særlig formel, som beskrevet på

13 2019:6 13 Tabel 1. (fortsat) Forsyningsbalance. Pr. capita ENS-kode * 2017* 2018* løbende priser, kr./current prices, dkk. 1 Bruttonationalprodukt, BNP... B.1*g 343,8 351,1 358,4 366,6 377,7 383,7 2 Import af varer og tjenester... P.7 165,8 167,3 174,3 171,8 179,2 190,1 3 Forsyning i alt (1+2) ,5 518,3 532,6 538,4 556,9 573,8 4 Eksport af varer og tjenester... P.6 188,5 191,7 198,6 196,5 206,0 209,1 5 Husholdningernes forbrug ( )... P ,7 160,3 163,5 166,4 170,8 175,3 6 Anskaffelse af køretøjer... 5,8 6,0 6,4 6,5 6,6 7,2 7 Andre varer... 67,9 67,7 68,5 68,8 69,9 71,0 8 Tjenester i alt... 85,4 87,3 89,7 92,8 96,1 98,9 9 Turistudgifter... 6,9 7,2 7,3 7,4 7,6 7,8 10 Turistindtægter... 7,3 7,8 8,2 9,1 9,4 9,5 11 Forbrugsudgifter i NPISH... P.31 5,3 5,3 5,3 5,4 5,6 5,6 12 Offentlige forbrugsudgifter... P.3 89,4 90,5 91,3 91,5 92,9 94,3 13 Faste bruttoinvesteringer ( )... P.51g 65,5 67,3 71,1 76,6 80,1 86,1 14 Boliger... N ,7 13,6 14,4 15,7 17,8 18,6 15 Andre bygninger og anlæg... N ,6 15,9 17,9 19,4 19,8 21,3 16 Maskiner, transportmidler mv.... N.113-N ,5 20,3 21,0 21,3 22,8 25,6 17 Intellektuelle rettigheder... N ,7 17,6 17,8 20,2 19,7 20,6 18 Lagerforøgelser mv P.52+P.53 2,2 3,3 2,8 2,0 1,5 3,4 19 Endelig anvendelse i alt ( ) ,5 518,3 532,6 538,4 556,9 573,8 prisindeks, årlig stigning i pct./price indices, percentage annual increase 1 Bruttonationalprodukt, BNP... B.1*g 0,9 1,0 0,4 0,7 1,4 0,6 2 Import af varer og tjenester... P.7-0,4-2,4 0,3-4,7 1,4 3,2 3 Forsyning i alt... 0,4-0,1 0,4-1,1 1,4 1,4 4 Eksport af varer og tjenester... P.6 0,6-0,8 0,7-4,0 1,9 1,6 5 Husholdningernes forbrug... P.31 0,8 0,6 0,4 0,4 1,2 0,9 6 Anskaffelse af køretøjer... 0,2-1,6 1,1-1,3-2,6-0,9 7 Andre varer... -0,2-0,9-0,8-1,0 0,4 0,0 8 Tjenester i alt... 1,8 1,9 1,3 1,8 2,2 1,6 9 Turistudgifter... 0,2 0,0 2,1-1,3-0,3 0,5 10 Turistindtægter... -1,3-0,2-2,6-0,4-1,3-0,7 11 Forbrugsudgifter i NPISH... P.31 0,5 1,8 0,6 2,2 2,5 1,3 12 Offentlige forbrugsudgifter... P.3 0,1-0,1-0,2 0,9 1,4 1,1 13 Faste bruttoinvesteringer... P.51g 0,6 0,2 0,9 0,9 0,7 1,4 14 Boliger... N.111 0,2 0,4 1,6 2,8 1,5 0,0 15 Andre bygninger og anlæg... N.112-0,3 0,2-0,1 2,4 1,9 2,1 16 Maskiner, transportmidler mv.... N.113-N.115 1,2-0,6 2,8 0,0 0,1 1,5 17 Intellektuelle rettigheder... N.117 0,9 0,9-0,8-0,9-0,6 1,7 18 Endelig anvendelse i alt... 0,4-0,1 0,4-1,1 1,4 1,4 1 Inklusive anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande.

14 :6 Demand and supply. Per capita Table 1. (cont.) * 2017* 2018* 2010-priser, kædede værdier 2, mio. kr./2010-prices, chained values 2, mill. dkk. 330,7 334,3 339,8 345,1 350,6 354,1 Gross domestic product 157,4 162,7 168,9 174,7 179,7 184,7 Imports of goods and services 488,2 497,1 508,8 519,8 530,2 538,6 Resources 179,6 184,2 189,5 195,3 200,9 200,8 Exports of goods and services 150,0 150,7 153,2 155,2 157,5 160,2 Household consumption expenditure 5,9 6,1 6,5 6,7 7,0 7,7 Purchase of vehicles 64,4 64,7 66,0 67,0 67,8 68,8 Other goods 80,3 80,5 81,7 83,0 84,2 85,2 Services 6,4 6,7 6,6 6,8 7,1 7,1 Final cons. exp. of resident households in the rest of the world 6,9 7,4 7,5 8,3 8,5 8,5 Final cons. exp. of non-resident households on the economic territory 5,2 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 NPISH consumption expenditure 88,3 89,5 90,4 89,8 89,9 90,2 Government consumption expenditure 62,5 64,1 67,2 71,7 74,5 79,0 Gross fixed capital formation 12,0 12,8 13,4 14,2 15,9 16,5 Dwellings 14,7 14,9 16,9 17,9 17,9 18,8 Other buildings and structures 20,1 19,9 20,1 20,4 21,8 24,1 Machinery, transport equipment etc. 15,8 16,6 16,9 19,4 19,0 19,5 Intellectual property products 2,6 3,6 3,5 2,5 2,0 3,2 Changes in inventories etc. 488,2 497,1 508,8 519,8 530,2 538,6 Final demand årlig realvækst i pct./percentage annual real growth 0,5 1,1 1,6 1,6 1,6 1,0 Gross domestic product 1,1 3,3 3,8 3,4 2,9 2,8 Imports of goods and services 0,7 1,8 2,3 2,2 2,0 1,6 Resources 1,2 2,6 2,9 3,0 2,9-0,1 Exports of goods and services 0,0 0,5 1,6 1,3 1,5 1,8 Household consumption expenditure 8,1 4,5 5,9 3,7 4,4 9,1 Purchase of vehicles 1,1 0,6 1,9 1,5 1,1 1,5 Other goods -0,9 0,3 1,4 1,7 1,4 1,3 Services -0,9 4,2-1,3 3,3 3,4 1,2 Final cons. exp. of resident households in the rest of the world -4,3-6,5-2,0-10,7-1,9 0,1 Final cons. exp. of non-resident households on the economic territory -4,0-2,1-0,5 0,4 0,3-0,2 NPISH consumption expenditure -0,5 1,4 1,0-0,7 0,1 0,4 Government consumption expenditure 2,3 2,6 4,8 6,7 3,9 6,0 Gross fixed capital formation -8,2 6,3 4,6 5,9 12,1 4,3 Dwellings 4,9 1,3 13,3 5,6 0,0 5,5 Other buildings and structures 10,1-0,6 0,8 1,6 7,0 10,4 Machinery, transport equipment etc. 0,0 4,8 1,9 14,4-1,9 2,9 Intellectual property products 0,7 1,8 2,3 2,2 2,0 1,6 Final demand 2 Kædede værdier er ikke direkte additive. Ved kædede værdier kan man ikke danne totaler ved simpel sammenlægning af delkomponenter. Det er nødvendigt at bruge en særlig formel, som beskrevet på

15 2019:6 15 Tabel 2. Konto 0: Varer og tjenester ENS-kode * 2017* 2018* løbende priser, mio. kr./current prices, mill. dkk. 1 Produktion... P Produktskatter minus produktsubsidier (3-4)... D.21-D Produktskatter... D Produktsubsidier... D Import af varer og tjenester (6+7)... P Import af varer... P Import af tjenester... P Tilgang i alt (1+2+5) Forbrug i produktionen... P Samlede udgifter til forbrug ( )... P Husholdningernes forbrugsudgifter... P Forbrugsudgifter i NPISH... P Offentlige forbrugsudgifter (14+15)... P Offentlige individuelle forbrugsudgifter... P Offentlige kollektive forbrugsudgifter... P Bruttoinvesteringer (17+18)... P Faste bruttoinvesteringer... P.51g Lagerforøgelser mv P.52+P Eksport af varer og tjenester (20+21)... P Eksport af varer... P Eksport af tjenester... P Anvendelse i alt ( ) prisindeks, årlig stigning i pct./price indices, percentage annual increase 1 Produktion... P.1 0,8 0,2 0,1-0,9 1,9 1,5 2 Produktskatter minus produktsubsidier... D.21-D.31-0,5-1,3-0,7 0,6-0,8 2,2 3 Produktskatter... D.21-0,3-0,8-0,4 1,4 0,2 1,3 4 Produktsubsidier... D.31-3,1-7,9-5,7-16,6-18,4 13,3 5 Import af varer og tjenester.... P.7-0,4-2,4 0,3-4,7 1,4 3,2 6 Import af varer... P.71-1,8-2,0-2,4-3,4 1,5 2,5 7 Import af tjenester... P.72 2,0-3,0 5,0-6,5 1,2 4,2 8 Tilgang i alt... 0,4-0,4 0,1-1,6 1,6 1,9 9 Forbrug i produktionen... P.2 0,4-1,0-0,5-2,4 2,0 2,7 10 Samlede udgifter til forbrug... P.3 0,6 0,3 0,2 0,6 1,3 1,0 11 Husholdningernes forbrugsudgifter... P.31 0,8 0,6 0,4 0,4 1,2 0,9 12 Forbrugsudgifter i NPISH... P.31 0,5 1,8 0,6 2,2 2,5 1,3 13 Offentlige forbrugsudgifter.... P.3 0,1-0,1-0,2 0,9 1,4 1,1 14 Offentlige individuelle forbrugsudgifter... P.31 0,0-0,5-0,6 1,0 1,5 1,2 15 Offentlige kollektive forbrugsudgifter... P.32 0,4 0,8 0,8 0,8 1,4 0,8 16 Bruttoinvesteringer... P.5-0,4 0,4 0,3 0,9 0,5 2,5 17 Faste bruttoinvesteringer... P.51g 0,6 0,2 0,9 0,9 0,7 1,4 18 Lagerforøgelser mv P.52+P Eksport af varer og tjenester... P.6 0,6-0,8 0,7-4,0 1,9 1,6 20 Eksport af varer... P.61-0,5-1,3-0,7-0,8 0,3 0,4 21 Eksport af tjenester... P.62 2,4-0,1 3,0-8,8 4,8 3,7 22 Anvendelse i alt.... 0,4-0,4 0,1-1,6 1,6 1,9 1 Inklusive anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande.

16 :6 Account 0: Goods and services Table * 2017* 2018* 2010-priser, kædede værdier 2, mio. kr./2010-prices, chained values 2, mill. dkk Output Taxes less subsidies on products Taxes on products Subsidies on products Import of goods and services Import of goods Import of services Resources Intermediate consumption Final consumption expenditure Household consumption expenditure NPISH consumption expenditure Government consumption expenditure Government individual consumption expenditure Government collective consumption expenditure Gross capital formation Gross fixed capital formation Changes in inventories etc Export of goods and services Export of goods Export of services Uses årlig realvækst i pct./percentage annual real growth -0,2 1,8 2,8 2,6 2,3 1,2 Output 1,0 2,1 3,5 2,8 3,2 1,9 Taxes less subsidies on products 1,2 2,0 3,4 1,7 2,4 1,8 Taxes on products -3,6-0,8-3,4 16,3 11,3-0,4 Subsidies on products 1,5 3,9 4,6 4,2 3,6 3,3 Import of goods and services 3,4 3,8 5,6 0,3 6,1 3,7 Import of goods -1,7 4,0 2,8 10,7-0,3 2,7 Import of services 0,2 2,2 3,2 2,9 2,6 1,7 Resources -1,3 2,0 3,4 2,8 2,5 1,0 Intermediate consumption 0,1 1,3 2,1 1,4 1,6 1,7 Final consumption expenditure 0,4 1,0 2,3 2,1 2,1 2,2 Household consumption expenditure -3,6-1,5 0,2 1,2 1,0 0,2 NPISH consumption expenditure -0,1 1,9 1,7 0,2 0,7 0,9 Government consumption expenditure 0,8 3,3 2,3 0,5 0,2 0,4 Government individual consumption expenditure -2,2-1,4 0,2-0,7 2,1 2,0 Government collective consumption expenditure 3,4 4,3 5,2 6,2 4,0 7,4 Gross capital formation 2,7 3,1 5,5 7,6 4,6 6,5 Gross fixed capital formation Changes in inventories etc. 1,6 3,1 3,6 3,9 3,6 0,4 Export of goods and services 2,4 3,3 4,5 1,9 6,0 2,6 Export of goods 0,4 2,8 2,1 7,0-0,4-3,4 Export of services 0,2 2,2 3,2 2,9 2,6 1,7 Uses 2 Kædede værdier er ikke direkte additive. Ved kædede værdier kan man ikke danne totaler ved simpel sammenlægning af delkomponenter. Det er nødvendigt at bruge en særlig formel, som beskrevet på

17 2019:6 17 Tabel 3. Konto 1-3: Produktion, indkomstdannelse og statuskonti ENS-kode * 2017* 2018* løbende priser, mio. kr./current prices, mill. dkk. Konto : Produktion og indkomstdannelse 1 Produktion...P Forbrug i produktionen...p Bruttoværditilvækst (1-2)...B.1g Produktskatter minus produktsubsidier...d.21-d Bruttonationalprodukt, BNP (3+4)...B.1*g Andre produktionsskatter minus -subsidier...d.29-d Bruttofaktorindkomst, BFI (5-6)...B.1GF Aflønning af ansatte...d Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst (7-8)...B.2g+B.3g Forbrug af fast realkapital... P.51c Nettooverskud af prod. og blandet indk. (9-10)...B.2n+B.3n Konto : Indkomstfordeling og anvendelse 1 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst...b.2g+b.3g Modt. Aflønning af ansatte...d Modt. Produktions- og importskatter...d Modt. Subsidier...D Modt. Formueindkomst...D Bet. Formueindkomst...D Bruttonationalindkomst, BNI 1 ( )... B.5*g Modt. Løbende overførsler...d.5-d Bet. Løbende overførsler... D.5-D Disponibel bruttonationalindkomst (7+8-9)...B.6*g Disponibel nettonationalindkomst (10-16)...B.6*n Forbrugsudgift...P Bruttoopsparing 1 (10-12)...B.8g Modt. Kapitaloverførsler...D.9r Bet. Kapitaloverførsler...D.9p Forbrug af fast realkapital... P.51c Ændr. I nettoformue forårs. af opsp. og kapitaloverførs.( ) B Faste bruttoinvesteringer... P.51g Forbrug af fast realkapital... P.51c Lagerforøgelser...P Anskaffelse af værdigenstande, netto...p Anskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto...np Fordringserhvervelse, netto ( )...B Den tilhørende nettostørrelse fremkommer ved at fratrække forbrug af fast realkapital.

18 :6 Account 1-3: Production, generation of income and balance sheets Table * 2017* 2018* 2010-priser, kædede værdier 2, mio. kr./2010-prices, chained values 2, mill. dkk. Account : Production and generation of income Output Intermediate consumption Gross value added Taxes less subsidies on products Gross domestic product Other taxes less subsidies on production Gross domestic product at factor cost Compensation of employees Gross operating surplus and mixed income Consumption of fixed capital Net operating surplus and mixed income Account : Allocation of income and capital formation Gross operating surplus and mixed inc. Compensation of employees, receivable Taxes on production and imports, receivable Subsidies, receivable Property income, receivable Property income, payable Gross national income Current transfers, receivable Current transfers, payable Gross disposable national income Net disposable national income Final consumption expenditure Saving, gross Capital transfers, receivable Capital transfers, payable Consumption of fixed capital Changes in net worth due to saving and cap. transfers Gross fixed capital formation Consumption of fixed capital Changes in inventories etc. Acq. less disposals of valuables Acq. less disposals of non-produced non-financial assets Net lending (+)/net borrowing (-) 2 Kædede værdier er ikke direkte additive. Ved kædede værdier kan man ikke danne totaler ved simpel sammenlægning af delkomponenter. Det er nødvendigt at bruge en særlig formel, som beskrevet på

19 2019:6 19 Tabel 3. (fortsat) Konto 1-3: Produktion, indkomstdannelse og statuskonti ENS-kode * 2017* 2018* løbende priser, mio. kr./current prices, mill. dkk. Konto 3.2: Finansiel (transaktions-) konto 1 Finansielle fordringserhvervelse, netto...b Finansielle aktiver ( ) Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR)...F Sedler og mønt samt indskud...f Gældsbeviser...F Lån...F Ejerandele og andele i investeringsforeninger...f Forsikringer- og pens.ordn. og ordn. med standardiserede garanti...f Finansielle derivater og medarbejderoptioner...f Andre forfaldne ikke-betalt mellemværender...f Finansielle passiver ( ) Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR)...F Sedler og mønt samt indskud...f Gældsbeviser...F Lån...F Ejerandele og andele i investeringsforeninger...f Forsikringer- og pens.ordn. og ordn. med standardiserede garanti...f Finansielle derivater og medarbejderoptioner...f Andre forfaldne ikke-betalt mellemværender...f Akkumulations- og statuskonti, finansielle aktiver 1 Primo Transaktioner Andre mængdemæssige ændringer Omvurderinger Ultimo ( ) Akkumulations- og statuskonti, finansielle passiver 1 Primo Transaktioner Andre mængdemæssige ændringer Omvurderinger Ultimo ( ) Akkumulations- og statuskonti, faste aktiver 1 Faste aktiver, nettobeholdning, primo året...an Faste aktiver, bruttobeholdning, primo året Faste bruttoinvesteringer... P.51g Andre ændringer i ikke-finansielle aktiver...k3+k Faste aktiver, bruttobeholdning, ultimo året ( )

20 :6 Account 1-3: Production, generation of income and balance sheets Table 3. (cont.) * 2017* 2018* 2010-priser, kædede værdier 2, mio. kr./2010-prices, chained values 2, mill. dkk. Account 3.2: Financial (transactions-) accounts Financial assets Monetary Gold and special drawing rights (SDRs) Currency and deposits Deb securities Loans Equity and investment fund shares or units Insurance, pension and standardised guarantee schemes Financial derivatives and employee stock options Other accounts receivable/(payable) Financial liabilities Monetary Gold and special drawing rights (SDRs) Currency and deposits Deb securities Loans Equity and investment fund shares or units Insurance, pension and standardised guarantee schemes Financial derivatives and employee stock options Other accounts receivable/(payable) Accumulation accounts and balance sheets, financial assets Opening balance sheet Transactions Other changes in volume Revaluations Closing balance sheet Accumulation accounts and balance sheets, financial liabilities Opening balance sheet Transactions Other changes in volume Revaluations Closing balance sheet Accumulation accounts and balance sheets, fixed assets Fixed assets, net capital stock, opening balance sheet Fixed assets, gross capital stock, opening balance sheet Gross fixed capital formation Other changes in non-financial assets Fixed assets, gross cap. stock, closing balance sheet 2 Kædede værdier er ikke direkte additive. Ved kædede værdier kan man ikke danne totaler ved simpel sammenlægning af delkomponenter. Det er nødvendigt at bruge en særlig formel, som beskrevet på

21 2019:6 21 Tabel 4. Konto 4: Danmark og udlandet Account 4: Rest of the World (ROW) ENS-kode * 2017* 2018* løbende priser, mio. kr./current prices, mill. dkk. 1 Eksport af varer... P Eksport af tjenester... P Modt. Aflønning af ansatte... D Modt. Subsidier... D Modt. Formueindkomst... D Modt. Løbende overførsler... D.5-D Løbende indtægter fra udlandet ( ) Modt. Kapitaloverførsler... D.9r Indtægter fra udlandet i alt (7+8) Import af varer... P Import af tjenester... P Bet. Aflønning af ansatte... D Bet. Produktions- og importskatter... D Bet. Formueindkomst... D Bet. Løbende overførsler... D.5-D Løbende udgifter i alt til udlandet ( ) Bet. Kapitaloverførsler... D.9p Ansk. af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto... NP Udgifter til udlandet i alt ( ) Varebalance (1-10) Tjenestebalance (2-11) Udlandskontoens vare- og tjenestebalance (20+21)... B Saldo på udlandskontoens løbende poster (7-16)... B Fordringserhvervelse, netto ( )... B

22 :6 Tabel 5. Real disponibel bruttonationalindkomst mv. Real gross national disposable income etc. ENS-kode * 2017* 2018* løbende priser, mio. kr./current prices, mill. dkk. 1 Bruttonationalprodukt, BNP... B.1*g Aflønning af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto... D.1+D Produktions- og importskatter minus -subsidier fra udlandet... D.2-D Bruttonationalindkomst (1+2+3), BNI... B.5*g Løbende overførsler fra udlandet, netto... D.5-D Disponibel bruttonationalindkomst (4+5)... B.6*g priser, kædede værdier 1, mio. kr./2010-prices, chained values1, mill. dkk. 1 Bruttonationalprodukt, BNP... B.1*g Bruttonationalprodukt, BNP, real købekraft. (bytteforholds-korrigeret). B.1*g Bruttonationalindkomst, BNI B.5*g Disponibel bruttonationalindkomst B.6*g prisindeks, årlig stigning i pct./price indices, percentage annual increase 1 Bruttonationalprodukt, BNP... B.1*g 0,9 1,0 0,4 0,7 1,4 0,6 2 Bruttonationalprodukt, BNP, real købekraft. (bytteforholds-korrigeret). B.1*g 0,3 0,2 0,2 0,3 1,1 1,4 3 Bruttonationalindkomst, BNI.... B.5*g 0,3 0,1 0,2 0,2 1,1 1,5 4 Disponibel bruttonationalindkomst..... B.6*g 0,3 0,1 0,2 0,3 1,1 1,5 årlig realvækst i pct./percentage annual real growth. 1 Bruttonationalprodukt, BNP... B.1*g 0,9 1,6 2,3 2,4 2,3 1,5 2 Bruttonationalprodukt, BNP, real købekraft. (bytteforholds-korrigeret). B.1*g 1,5 2,5 2,6 2,8 2,5 0,6 3 Bruttonationalindkomst, BNI.... B.5*g 2,4 3,1 2,0 2,4 2,2 0,7 4 Disponibel bruttonationalindkomst..... B.6*g 2,4 3,4 2,0 2,6 2,2 0,5 1 Kædede værdier er ikke direkte additive. Ved kædede værdier kan man ikke danne totaler ved simpel sammenlægning af delkomponenter. Det er nødvendigt at bruge en særlig formel, som beskrevet på 2 Bruttonationalindkomst (BNI) og disponibel BNI i 2010-priser, kædede værdier inkluderer ændringer i bytteforholdet. Tabel 6. Husholdninger og NPISH. Forbrug, disponibel indkomst og opsparing mv. Households and NPISH. Consumption, disposable income and savings. ENS-kode * 2017* 2018* Pr. indbygger, løbende priser, kr./per capita, current prices, dkk Udgifter til individuelt forbrug... P Faktisk individuelt forbrug... P Udgifter til forbrug (hele økonomien)... P Disponibel bruttoindkomst... B.6g Korrigeret disponibel bruttoindkomst... B.7g Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder... D Bruttoopsparing... B.8g Forbrug af fast realkapital... P.51c Disponibel nettoindkomst... B.6n Korrigeret disponibel nettoindkomst... B.7n Nettoopsparing... B.8n årlig realvækst i pct./percentage annual real growth Udgifter til individuelt forbrug... P.31-0,1 0,4 1,6 1,3 1,4 1,7 Faktisk individuelt forbrug... P.41 0,0 1,0 1,6 0,8 0,9 1,2 Udgifter til forbrug (hele økonomien)... P.3-0,3 0,7 1,4 0,6 1,0 1,2 Disponibel bruttoindkomst... B.6g 0,7 0,2 3,1 3,6 1,4 1,1 Korrigeret disponibel bruttoindkomst... B.7g 0,4 0,6 2,5 2,7 1,0 0,9 Bruttoopsparing... B.8g 29,0-54,5 157,7 6,3 16,5 4,1 Forbrug af fast realkapital... P.51c -0,9-0,9-1,3-1,4-0,9-0,5 Disponibel nettoindkomst... B.6n 0,8 0,3 3,5 4,0 1,6 1,3 Korrigeret disponibel nettoindkomst... B.7n 0,5 0,7 2,7 2,9 1,0 0,9