NATIONALREGNSKAB:BESKÆFTIGELSES-REKORDEN DER BLEV VÆK

Transkript

1 16. januar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf NATIONALREGNSKAB:BESKÆFTIGELSES-REKORDEN DER BLEV VÆK Det reviderede nationalregnskab for 3. kvartal 2007 indeholdt på den ene side en lille oprevision af væksten i 2007, på den anden side en markant nedjustering af beskæftigelsesfremgangen i Står de nye tal til troende, får vi alligevel ikke rekord i beskæftigelsesfremgangen i Selvom beskæftigelsen fra 2. til 3. kvartal 2007 fortsat stiger pænt med de reviderede nationalregnskabstal for 3. kvartal 2007, bliver der samtidig skruet voldsomt ned for beskæftigelsesfremgangen i 1. halvår Det viser figur 1. Figur 1. Udviklingen i den samlede beskæftigelse ny og gammel opgørelse personer K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K kvt. nye 3. kvt. gamle Anm.: Beskæftigelsesopgørelsen er eksklusive personer på orlov. Står de nye tal til troende, får vi alligevel ikke rekord-stor beskæftigelsesfremgang i Hvor de tidligere tal pegede på en beskæftigelsesfremgang for hele 2007 på mere end personer (rekordfremgang), så vil beskæftigelsen ifølge de nye tal næppe overstige personer. Selvom vi ikke får rekordfremgang, så ændrer tallene dog ikke på, at vi fortsat har et rekord højt niveau i Som figuren viser, er beskæftigelsen også revideret tilbage i tid. Samlet er beskæftigelsesniveauet i 3. kvartal 2007 nedjusteret med hele personer fra den gamle til den nye opgørelse. P:\GS\Januar 2008\nationalregnskab 3R-kvt-07.doc

2 2 Det kan undre, at Danmarks Statistik overhovedet ikke kommenterer på de markante revisioner af beskæftigelsen. Tabel 1 viser beskæftigelsesvæksten samlet og fordelt på hovederhverv i henhold til de gamle tal for 3. kvartal 2007 og de nye tal for 3. kvartal Tabel 1. Nye og gamle tal for vækst beskæftigelse og arbejdsstyrke Ændring i beskæftigelsen, personer 1-3. kvt kvt 07 Ny Gl. Revision I alt Landbrug mv Industri mv Bygge og anlæg Handel, transport og kommunikation Finansiering, forretningsservice mv Offentlige og personlige tjenester Offentlig forvaltning og service (memopost) Privat sektor Arbejdsstyrken Anm.: Beskæftigelsesopgørelsen er eksklusive personer på orlov. Arbejdsstyrken er defineret som summen af den registrerede arbejdsløshed og beskæftigelsen. Det er i de gamle tal ikke muligt at udskille industrien fra råstofudvinding og energi samt vandforsyning. Nedjusteringen af beskæftigelsesvæksten i 2007 er bredt fordelt, men det er især indenfor industri mv. og serviceerhvervene, at der er skruet ned for fremgangen. Nedjusteringen af beskæftigelsesfremgangen modsvarer en tilsvarende nedjustering af fremgangen i arbejdsstyrken, jf. tabel 1. I lyset af beskæftigelsesindikatorer, indvandringen af arbejdskraft og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere, revalidender, aktiverede uden for arbejdsstyrken mv. forekommer nedjusteringen af beskæftigelse og arbejdsstyrke meget voldsom. Samlet mener vi derfor, at beskæftigelsestallene fra nationalregnskabet skal tolkes forsigtigt, og at de nye beskæftigelsestal formentlig undervurderer beskæftigelsesudviklingen. Fx viser ATP-statistikken en fremgang i beskæftigelsen for lønmodtagere på godt fuldtidspersoner.

3 3 Vi forventer, at beskæftigelsesfremgangen fortsatte i 4. kvartal Og vi forventer, at fremgangen på arbejdsmarkedet vil fortsætte et stykke ind i 2008 om end med langt mindre styrke end det, vi har set. Modsvaret til den kraftige nedjustering af beskæftigelsen i 2007 er en opjustering af den gennemsnitlige arbejdstid (defineret som antallet af præsterede timer divideret med den gennemsnitlige beskæftigelse). De gamle tal for 3. kvartal indeholdt ikke arbejdstimer for 3. kvartal, men ser man på 1. halvår 2007 sammenholdt med 1. halvår 2006, er væksten i den gennemsnitlige arbejdstid blevet revideret op fra et fald på ½ pct. til en stigning på 0,9 pct. De nye tal viser for de første tre kvartaler af 2007 sammenholdt med samme periode 2006 en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på 1 pct. En stigning i den gennemsnitlige arbejdstid af den størrelsesorden modsvarer arbejdsindsatsen for ca fuldtidsbeskæftigede. Ser man på hvor mange arbejdstimer, der er lagt på det danske arbejdsmarked i 2007, er det svært på baggrund af de nye tal at påstå, at arbejdsmarkedet ikke har leveret varen. Lille opjustering af vækstbilledet Væksten stiger fortsat kraftigt i 3. kvartal 2007 med de nye reviderede nationalregnskabstal for 3. kvartal BNP-væksten opgøres nu til 1,6 pct. sammenholdt med 2. kvartal 2007 (sæsonkorrigeret). Sammenholdes de tre første kvartaler af 2007 med de samme kvartaler i 2006, er der opgjort en vækst på pct. det er højere end de gamle tal for 3. kvartal Sammenlignet med vores prognose fra oktober 2007 har væksten også været lidt stærkere end skønnet. Vores vækstskøn på pct. i 2007 kræver således en beskeden vækst det sidste kvartal af 2007.

4 4 Tabel 2. Nationalregnskabstal og AErådets prognose Pct.vis realvækst (kæde): Privat forbrug... Offentligt forbrug... Boliginvesteringer... Maskininvesteringer, software mv.. Bygninger og anlæg ex. bolig... Lagerinv. (inkl. diskrepans) 1)... Eksport... - varer... Import... - varer... BNP personer: Ændret beskæftigelse 2)... Ændret arbejdsstyrke kvt kvt. R ,3 0,9-0,5 5,3-0,2 0,2(0,2) 2,6 1,9 2,7 3,1 1, kvt kvt. 07 2,0 0,8 10,0-1,2 0,1(0,0) 3,9 3,4 5,6 Anm.: De første søjler er baseret på sæsonkorrigerede tal. 1) Bidrag til BNP-væksten. 2) Defineret som summen af den registrerede ledighed og NR-beskæftigelsen. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet AE okt. 07 1,7 10,0 4,0 4,1-0,2 3,0 3,8 4, Den lidt stærkere vækst end ventet kan primært henføres til den indenlandske efterspørgsel. Det dækker over, at det private forbrug, investeringerne i maskiner, software mv. er vokset lidt kraftigere, mens det offentlige forbrug og investeringerne i boliger, øvrige bygninger og anlæg er vokset mindre kraftigt end forudset i prognosen. Bidraget fra udenrigshandlen (eksporten minus importen) har holdt sig nogenlunde som ventet. Det dækker over, at såvel eksporten som importen er vokset lidt mere end ventet, hvilket udelukkende skyldes højere vækst i tjenesterne. Desuden bidrager lagrene mindre negativt til væksten. Samlet skønner vi på det nuværende datagrundlag en BNP-vækst fra 2006 til 2007 på -1,9 pct. Særlige forhold trækker væksten ned Selvom væksten i det private forbrug, det offentlige forbrug og investeringerne generelt er gearet ned fra 2006 til 2007, er særlige forhold også med til at trække BNP-væksten ned. Det betyder, at nedgearingen af BNPvæksten fra 3,9 pct. i 2006 til -1,9 pct. i 2007 er kraftigere end, hvad den underliggende konjunkturudvikling tilsiger.

5 5 Således peger tallene på faldende produktion inden for olie- og gasudvindingen i Nordsøen (råstofudvinding), for energi og vandforsyning og for landbrug mv. Disse særlige erhverv reducerer væksten i dansk økonomi de første tre kvartaler af 2007 sammenholdt med samme periode 2006 med ca. ¾ pct.enheder. Det viser nederste række i tabel 3. I 2006 trak de særlig erhverv derimod marginalt op i væksten. Tabellen viser altså, at vækstnedgearingen er noget mindre, når man renser fra bidragene fra de særlige erhverv. Tabel 3. Væksten (BVT) og væksten fordelt på erhverv 2006 og kvt kvt. 07 vækst v.bidrag vækst v.bidrag I alt 3,9-2,0 - Landbrug mv. 7,0 0,2-4,6-0,1 Råstofudvinding -9,4-0,3-9,9-0,3 Industri 5,4 0,8 3,0 0,4 Energi og vandforsyning 8,9 0,2-12,9-0,3 Bygge og anlæg 11,2 0,6 3,6 0,2 Handel mv., transport og kommunikation 4,5 1,0 3,4 0,8 Finansiering, forretningsservice og boligbenyttelse mv. 4,2 1,0 4,6 1,1 Offentlige og personlige tjenester 2,0 0,5 1,2 0,3 Samlet vækst ekskl. landbrug, råstofudvinding og energi og vandforsyning 3,8-2,7 - Anm.: Approksimativ opgørelse og afrunding gør, at summen ikke nødvendigvis passer med totalen.