FORSLAG Plan for. Nationalpark Det Sydfynske Øhav

Transkript

1 FORSLAG Plan for Nationalpark Det Sydfynske hav

2 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Nye muligheder omkring Det Sydfynske hav Det sydfynske område har brug for udvikling både erhvervs- og bosætningsmæssigt. En af mulighederne for at fremme udviklingen er etablering af Nationalpark Det Sydfynske hav. Nationalparken vil gavne på flere områder: For det første får vi selv mange flere fantastiske oplevelser med havets natur og kultur. For det andet styrker vi naturen og kulturarven, vi passer endnu bedre på perlerne. For det tredje bliver vi berømte, ikke bare for naturen og kulturarven, men også for vores gæstfrihed og alle de dejlige produkter, turisterne køber med hjem. Men allervigtigst: Med etableringen af nationalparken signalerer vi - borgerne i de fem kommuner omkring havet - sammenhold og udviklingskraft. Den bliver starten på en ny bevægelse fra udkant til forkant. Thy, Mols Bjerge og Vadehavet har allerede fået deres nationalpark. Skjern Ådal og Nordsjælland er på vej, men Danmark er jo et ørige, og samlingen bliver først komplet med et øhav. Det sydfynske består af over 50 store og små øer og holme, markante bjerge, et spændende landskab under vand og en meget lang kystlinje. Dertil kommer det, som øboerne har skabt: Købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser langs kysterne. Og lidt inde i landet: Herregårde med parker, alléer og boliger. De beboede småøer har deres særlige kulturpræg, og under vandet findes spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen. havet rummer landskaber, natur og kulturarv af international klasse, og tingene hænger tæt sammen. Netop samspillet mellem vand og land, mellem naturen og kulturhistorien er det helt unikke ved Nationalpark Det Sydfynske hav. For flertallet i styregruppen er visionen at skabe økonomisk vækst og trivsel ved at styrke naturen og kulturarven i Det Sydfynske hav. Mulighederne er næppe større noget andet sted i Danmark. Så lad os samarbejde endnu mere omkring havet og skabe nationalparken. Nationalparkplanen er resultatet af en meget lang proces. Mange hundrede borgere har deltaget i debatten og bidraget til nationalparkplanen. Tak til alle for det store og livlige engagement, også til det fynske landbrug og skovbrug, som dog har meddelt, at de ikke kan gå ind for planen. Styregruppen afleverer hermed den opgave, som de fem kommuner omkring havet stillede i Vi ønsker alle god læselyst. Jørgen Otto Jørgensen formand for styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske hav 1

3 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Indhold Side 5 1: Nationalparkplanen Opbygning Lovgrundlag Hvad kan en nationalpark i havet? Nye muligheder - styrket profil Nye handlinger Større omsætning - flere arbejdspladser En bedre natur - flere oplevelser Hjælp til selvhjælp Side 11 2: Vision og mål Vision Mål Side 15 3: Ideer og handlinger Frivillighed og dialog Vand- og naturplaner Borgernes ideer Fokus Handlinger Andre planer konomi Drift Balance beskyttelse/benyttelse Side 33 4: Størrelse og placering Undersøgelsesområdet Arbejdsgruppernes forslag Styregruppens vurdering For stor eller lille? Zonering Linjeføring Side 39 5: Borgerinddragelse Faglige analyser Fem faser Bekymringer Modstand Side 45 6: Hvad er en dansk nationalpark? Historik Nationalparkloven Udpegede nationalparker Oprettelse Organisering Bestyrelsens opgaver Virkemidler Side 47 Referenceliste - læs mere - links Bilag (se 1 Tabel over handlinger 2 Idekatalog 3 Styregruppens sammensætning 4 Arbejdsgruppernes kommissorium 5 Borgernes bekymringer 6 Detailkort over afgrænsningen 7 Loven 3

4 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 1: Nationalparkplanen I 2008 besluttede de fem kommuner omkring Det Sydfynske hav at undersøge, om det er en god ide at etablere en nationalpark i området. En styregruppe bestående af 10 politikere fra kommunerne og Region Syddanmark samt 14 repræsentanter fra foreninger, organisationer og småøerne fik ansvaret for undersøgelsen. Opgaven var at gennemføre en borgerinddragelsesproces, der skulle lede frem til en indstilling til kommunerne om, hvorvidt der skal etableres en nationalpark eller ej. Styregruppen skulle altså skaffe kommunerne et grundlag for at træffe den lokale beslutning: Ja eller nej til en nationalpark. Mange borgere har deltaget i processen, og styregruppen har fået omkring 150 konkrete ideer. De indgår i fire rapporter - én fra hver af fire hovedarbejdsgrupper, som borgerne har deltaget i. Desuden har fagfolk udarbejdet seks faglige analyser til brug for arbejdsgrupperne og til at dokumentere, at området har kvaliteterne til at få stemplet: dansk nationalpark. Rapporterne og analyserne er forudsætningen for denne nationalparkplan og skal fungere som inspiration og uddybning i det videre arbejde. Styregruppen har med andre ord udvalgt og komprimeret siders ideer, beskrivelser og handlinger til et overskueligt og fokuseret dokument - Forslag til plan for Nationalpark Det Sydfynske hav. Opbygning Planen er opbygget efter denne model med fem lag: u Vision u Overordnede mål u Mål Fokusområder i de første 10 år Konkrete handlinger i de første 10 år Planen er med andre ord ikke abstrakt, men definerer 30 konkrete handlinger, der kan give en effekt. Gøre en forskel. Det er helt bevidst, at planen fokuserer på handlinger, der kan gennemføres i en nationalpark i havet. Den danske nationalparklov er en meget åben rammelov. Den definerer rammerne for lokale beslutninger og realisering af ideer og handlinger, men indeholder ikke krav om bestemte handlinger. Det har fået mange borgere til at spørge, hvad der konkret vil ske, hvis vi får en nationalpark i og omkring Det Sydfynske hav? Nationalparkplanen giver derfor en række eksempler på initiativer, der kan tages i en sydfynsk nationalpark. Realiseringen af handlingerne baserer sig imidlertid på en afgørende præmis: En handling bliver først realiseret, hvis de involverede institutioner, foreninger og enkeltpersoner giver deres samtykke. Handlingerne forudsætter 100 procent frivillighed. Ender området med at blive udpeget til nationalpark, skal den kommende nationalparkbestyrelse realisere de lokale ideer. Det kan naturligvis tænkes, at en fremtidig bestyrelse vil prioritere anderledes end styregruppens flertal har gjort i denne plan. Det forventes dog, at en bestyrelse vil bruge planen som ledetråd for arbejdet, for den er jo en del af det grundlag, nationalparken vil blive besluttet på. 5

5 6 3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske udfordringer for Ærø og Langeland er særligt store. I det hele taget betyder den For at kunne vurdere den fremtidige udvikling for de sydfynske erhvervsgru P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV per er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det frem demografiske udvikling, at kommunerne, både på landsplan og på Sydfyn, bliver presset i de kommende år, idet man får flere ældre, som typisk tynger de af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden 1993 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige re kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder, vante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i der primært skal være med til at finansiere de kommunale budgetter. Det er samme periode oplevet en vækst, som hele Sydfyn har kompenseret for Bestyrelsen skal sammensættes af borgere muligt fra organisationer og foreninger, der repræsenterer områdets væsentlig- faldende dog rykket antal væsentligt. arbejdspladser Jordbrug i de og andre fiskeri erhverv. at illustrere dette Fordelingen ved et forsørgerbyrdeindeks, af arbejdspladser i forskellige hvilket er vist erhverv i kapitel er 5 under fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn. har oplevet en ste interessenter, så vidt muligt med lokal tilknytning. Den nedgang på hhv. 40 og 60 procent. Faldet i jordbruget er kommer derfor med al sandsynlighed til at bestå af et udsnit af de foreninger og myndigheder, som allerede sidder i 95. Omvendt er antallet af arbejdspladser i turisterhvervet Figur fra Udviklingen til arbejdspladser i relevante erhvervsgrupper og i fiskeriet fra 260 til 3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, styregruppen for undersøgelsesfasen. For at kunne vurdere den steget fremtidige med 30 procent, udvikling fra for de sydfynske til erhvervsgrupper er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det 1993=100). De 4 sydfynske kommuner fremgår Lovgrundlag Styregruppen har brugt nationalparkloven som ramme for planen. Såfremt der senere ændres i vilkår og kriterier faldende for, hvordan antal arbejdspladser 100 i de andre erhverv. man arbejder med en dansk nationalpark, eksempelvis gennem lovændringer, står styregruppen ikke Figur længere 3-3 Udviklingen bag i relevante erhvervsgrupper denne nationalparkplan og dens indstilling. Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, NATIONALPARKSEKRETARIATET =100). De 4 sydfynske kommuner ERHVERVSKONOMISK ANALYSE APRIL 2010 Hvad kan en nationalpark i havet? Status anno 2010: Sydfyn og øerne har gennem en årrække oplevet en negativ udvikling i befolkningstal og i antallet af uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske udfordringer for Ærø og Kilde: Udvikling arbejdspladser. 120 Langeland Danmarks i arbejdspladser er Statistik, særligt i syv store. erhvervsgrupper I det hele taget PEND11 betyder Jordbrug og RAS1A den samt særkørsel vedr. tur erhverv (Indeks 1993=100). De fire sydfynske at kommunerne, kommuner. både på landsplan og på Sydfyn, bli- Fiskeri Væksten i befolkningstallet er samlet for demografiske 100 fire sydfynske udvikling, Fødevare-erhverv kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, ver Ærø presset og Langeland lavere end på resten af Fyn. På Ærø og Langeland er Det i de kommende Kilde: Erhvervsøkonomisk år, idet man får analyse flere Nationalpark ældre, som typisk Turist-erhverv tynger de 80 De udvalgte Sydfynske erhverv hav. Niras udgør % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfy Bygge- og anlæg kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder, befolkningstallet endda faldet med procent NATIONALPARKSEKRETARIATET ske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige Detail-handel sektor ikke i analysen. Erhvervsgrupperne 60 i de seneste 15 år. der primært skal være med til at finansiere er relevante, de kommunale idet det tænkes, budgetter. vrige erhverv at det Det er er ERHVERVSKONOMISK ANALYSE disse APRIL erhvervsgrupp 2010 Arbejds-pladser i alt muligt 40 at illustrere dette ved et forsørgerbyrdeindeks, hvilket er vist i kapitel 5 I samme tidsrum ( ) har antallet under 20 af arbejdspladser i de fire sydfynske kommuner været konstant Figur Ifølge 4-4 prognoser Beskæftigelsesprognose vil tendensen for fortsætte. Sydfyn De traditionelle (indeks, 2000=100) fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn. 3.3 Udviklingen 0 i de sydfynske produktionserhverv erhvervsgrupper afløses af erhverv, som i højere grad prognose for 2003 udvikling i beskæftigelse i 7 erhvervsgrupper For at kunne vurdere den baserer fremtidige sig på oplevelsesøkonomi. udvikling (indeks, for 2000=100). de sydfynske En tendens De 4 erhvervsgrupper er det nødvendigt først se på udviklingen frem til i dag. Som det fremgår sydfynske der også kommuner ses Kilde: Danmarks Statistik, på landsplan: PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turisterhverv 140,0 Det siger loven af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden ,0 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige rele- Der vil ikke ske indskrænkninger i den private ejendomsret på arealer i nationalparken. De udvalgte erhverv udgør 30 % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfynske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige sektor ikke i analysen. Ervante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i De samme generelle regler vil gælde inde samme i som periode oplevet 100,0 Jordbrug en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det hvervsgrupperne er relevante, idet det tænkes, at det er disse erhvervsgrupper, Fiskeri uden for nationalparken, f.eks. naturbeskyttelseslovens 3 og EU s habitat- og vandramme- Turist-erhverv faldende antal arbejdspladser i de andre erhverv. Fødevare-industri 80,0 12 Bygge- og anlæg direktiv. Detail-handel Figur 3-3 Udviklingen i relevante erhvervsgrupper vrige erhverv 60,0 Reglerne for offentlighedens adgang til naturen Arbejds-pladser i al Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, vil gælde på både private og offentlige arealer i 1993=100). De 4 sydfynske kommuner 40,0 en nationalpark. Lodsejerne kan frivilligt vælge, om de vil indgå 140 aftaler om ændring af driften. Der vil ikke blive udlagt bufferzoner på grund af områdets nationalparkstatus. Der vil ikke uden ejerens samtykke komme 80 indskrænkninger i fiskeri- og jagtrettigheder på 60 grund af områdets nationalparkstatus. 140 af nedenstående figur, 160 har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden 1993 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige relevante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i 120 samme periode oplevet en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det , Faktiske tal fra Prognose fra Arbejdsmarkedstilknytning i november året før. Prognose for udvikling i beskæftigelse i syv Jordbrug Kilde: erhvervsgrupper Danmarks Statistik, (Indeks PEND11 og RAS1A, Fiskeri særkørsel vedr. turisterhverv, 2000=100). Beskæftigelsesregionernes De fire sydfynske beskæftigelsesprognoser kommuner. og egne Fødevare-erhverv beregninger Kilde: Erhvervsøkonomisk analyse Nationalpark Turist-erhverv Højkonjunkturen Det Sydfynske hav. gav på Niras Sydfyn som i hele landet øget Bygge- beskæftigelse, og anlæg ikke Detail-handel mindst i detailhandel, turisterhverv og bygge- og anlægsbranchen. vrige erhverv Arbejds-pladser i alt Fremadrettet forventes der på Sydfyn som på landsplan efter finanskrisen fortsat faldende beskæftigelse i jordbrug, fiskeri og fødevareindustri, mens der omvendt forventes stigende beskæftigelse i bygge og anlæg, detailhandel og turisterhverv Prognose for omsætning i seks erhvervsgrupper Kilde: Danmarks Statistik, PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turist- Dette afsnit præsenterer en prognose for udviklingen i den samlede erhvervs- Jordbrug Fiskeri Fødevare-erhver Turist-erhverv Bygge- og anlæ Detail-handel vrige erhverv Arbejds-pladser

6 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Oplevelsesøkonomi er blevet en vigtig brik på den erhvervspolitiske dagsorden, der handler om at ruste Danmark til den globale konkurrence. Dels fordi oplevelsesøkonomien opgjort som oplevelseserhverv udgør en stor del - lidt over 10 procent - af den samlede økonomiske værdi skabelse i Danmark, dels fordi oplevelseserhvervene har en noget højere produktivitet - målt i værditilvækst pr. beskæftiget - end økonomien samlet set. Men også fordi evnen til at tilbyde forbrugerne unikke oplevelser stadig bliver vigtigere i den globale konkurrence. 1 Også indkomstniveauet for tilflyttere, iværksætterraten, huspriserne og uddannelsesniveauet ligger lavere her end på resten af Fyn og i resten af landet. Nye muligheder - styrket profil En nationalpark åbner nye muligheder for at påvirke udviklingen. Den giver en direkte markedsføringsgevinst - brand, profil - og kan understøtte ved at igangsætte konkrete initiativer. Det Sydfynske hav mangler en klar og fremtidssikret profil. En klar profil, der skaber billeder og associationer og derigennem sælger området og giver gæster og potentielle tilflyttere the reason to go. Profilen skal altså besvare en række spørgsmål: Hvad er Det Sydfynske hav? Hvad kan hele området tilbyde mig? Hvilke oplevelser venter mig? Ja, hvorfor overhovedet tage dertil? Udpeges Det Sydfynske hav som en nationalpark med den kvalitetsstempling og profil, det hermed får foræret, vil området få en klarere profil og have lettere ved at differentiere sig fra andre områder i konkurrencen om tilflyttere og turister. Nationalparken kan tiltrække opmærksomhed fra potentielle tilflyttere og tilbyde dem nye fritidsaktiviteter. Både nationale og lokale undersøgelser viser, at naturen har meget stor betydning for folks valg af bopæl. Alene på Fyn er konkurrencen om tilflyttere fra Odense stor i oplandskommunerne. Men også trekantsområdet kan let nås fra Sydfyn. Kampen om tilflyttere, der pendler ud af kommunen på arbejde, bliver næppe mindre i fremtidens samfund. Et mere og mere individuelt tilpasset arbejdsmarked med hjemmearbejde mv. øger folks muligheder for at søge mod områder, der dækker deres fritidsinteresser mv. At føre en offensiv bosætningspolitik er også en fornuftig erhvervspolitik, da nogle tilflyttere vælger at flytte deres virksomhed med eller stifte en ny. Også konkurrencen om turister er hård. Den udenlandske turist beslutter oftest at besøge Danmark for dernæst at 7

7 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV vælge, hvor i landet rejsen skal gå hen. Når den nationale interesse er vakt, skal de lokale og regionale destinationer være klar til at appellere. Her kan nationalparken blive udslagsgivende. Udenlandske erfaringer viser, at nationalparker bliver et must see område for mange turister. Her findes med garanti nationale værdier, som repræsenterer landet på bedste vis. Mange turister opfatter således nationalparker som en reason to go - et kvalitetsstempel. Dette er særligt vigtigt for det sydfynske område, der ikke har en ret stor andel af udenlandske turister. Erfaringer fra udlandet viser, at en nationalpark også får nationale turisters øjne op for området. Nye handlinger Nationalparken giver borgere, myndigheder og erhvervsliv nogle fremtidige muligheder uden at begrænse det eksisterende erhvervsliv. Det er op til os selv, om mulighederne udnyttes. Vi får uden tvivl meget forærende alene ved at blive udpeget som nationalpark, men sætter vi ikke en lang række konkrete handlinger i gang, vil effekten næppe være permanent. Vi skal udvikle og styrke vores produkt gennem handlinger. Ud over selve nationalpark-brandet giver den nye muligheder for at skabe konkrete forbedringer: NATIONALPARKEN tilfører området nye økonomiske investeringer fra stat og fonde til konkrete projekter. Uden dem vil projekter næppe kunne realiseres i samme omfang. NATIONALPARKEN laver en organisation, som samler væsentlige parter på tværs af kommunegrænserne. Der er ikke tale om et nyt administrativt lag i den offentlige sagsbehandling, men en organisation, der skal skabe konsensus om en udvikling af nationalparken. Den skal også have kræfter og evner til at sikre, at nogle af områdets mange ideer føres frem til handling. NATIONALPARKEN har en række nye lovfæstede virkemidler til at realisere projekter. Den kan bl.a. yde lån og give årlige tilskud til projekter, som den ønsker at fremme. Større omsætning - flere arbejdspladser Samlet set vil nationalparken give Sydfyn og øerne nye muligheder for at skabe økonomisk vækst. Nationalparken løser naturligvis ikke alle udfordringer, men bidrager og er et konkret skridt i den rigtige retning. 8

8 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Der er lavet flere analyser af effekten af at etablere nationalparker i Danmark. Der er også lokalt lavet en erhvervsøkonomisk analyse 2, som samler en række erfaringer fra England, Tyskland og Sverige omkring nationalparkers effekt på lokalområdets erhvervsliv. Erfaringerne er forskellige lige fra en vækst i turismen på 20 procent til lille eller ingen effekt. Det hænger blandt andet sammen med, hvor kendt området er i forvejen som en natur- og kulturdestination, og om nationalparken er etableret for længe siden. Det generelle billede er dog, at nationalparken tiltrækker flere turister. Undersøgelser fra tyske nationalparker viser, at procent af de besøgende kommer, fordi området er udpeget som nationalpark. På baggrund af udenlandske erfaringer vurderer Niras, at en sydfynsk nationalpark kan give en årlig vækst i turismen på 2 procent de næste syv år. Det vil generere cirka nye arbejdspladser i området. En vækst i turismeomsætningen skal ikke alene ske ved, at der kommer flere besøgende. Der skal også sættes handlinger i gang, der sikrer turisten flere oplevelser og dermed et større døgnforbrug. Desuden skal væksten af turister ikke kun ske i højsæsonen. Der er i høj grad brug for en spredning hen over året. Målsætningen med denne plan er, at nationalparken skaber nye arbejdspladser over 10 år. Det er et konservativt skøn, som er både et realistisk og tilfredsstilende resultat. Potentialet er måske større jvf. erfaringerne fra udlandet, hvilket blot vil være en ekstra gevinst. Motoren i udviklingen vil være oplevelseserhvervene, eksempelvis turisme og fødevareerhverv. Hertil skal lægges de velfærdsgoder, en nationalpark kan medføre. Mange lokale borgere og potentielle tilflyttere finder velfærd i at nyde naturen eller have et aktivt fritidsliv med dykning, havkajak, ridning osv. Nationalparken vil styrke mulighederne for at dyrke mange forskellige fritidsinteresser og dermed også i høj grad gavne borgernes udfoldelsesmuligheder. styrke naturen, kulturarven og befolkningens oplevelsesmuligheder. Naturen og kulturarven er under pres. Dyr og plantearter forsvinder fra området, og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer er mange steder i forfald. Med en nationalpark tilføres området økonomiske ressourcer til at igangsætte handlinger, der styrker vores natur, kulturarv og oplevelsesmuligheder. Denne plan giver 30 bud på, hvilke handlinger, det bør være. Hjælp til selvhjælp Nationalparken vil være et nyt og meget konkret initiativ, som området kan samles om. Den vil kunne give en forstærket tro på, at vi kan skabe udvikling og ændre de dystre fremtidsprognoser. Alene undersøgelsesfasen har skabt en bølge af ideer til konkrete handlinger. Det videre arbejde med at realisere og videreudvikle nationalparken vil gøre det endnu mere konkret og motivere endnu flere til at komme med ideer. En positiv spiral er startet. Udviklingen af området er i egne hænder, og kalder i høj grad på at arbejde sammen om opgaven. Nationalparken er et konkret udviklingsprojekt, der styrker udviklingen i oplevelseserhvervene og bosætningstendenser. Nationalparken vil understøtte en lang række planlagte eller igangsatte initiativer i området. Det er eksempelvis Cittaslow Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi Udviklingsstrategi for Ærø Kommune Havneprojektet på Svendborg Havn Projekt i Ærøskøbing Havn Friluftstrategien for Faaborg-Midtfyn kommune Landskabsbyen Tankefuld ved Svendborg Samarbejde mellem Svendborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen Fyn om skovrejsning og rekreativ brug af kystskovene ved Svendborg Planstrategien for Langeland Kommune International arkitektkonkurrence og Masterplanen for Rudkøbing Havn Visionsplanen for udviklingen af rstedbyen Helhedsplanen for udviklingen af Bagenkop Havn Den kommende turismestrategi for Langeland. En bedre natur - flere oplevelser Nationalparken handler ikke kun om at skabe nye muligheder for økonomisk vækst. Den handler også i høj grad om at 1 Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside 2 Erhvevsøkonomisk analyse Nationalpark Det Sydfynske hav. Niras

9 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 2: Vision og mål Nationalpark Det Sydfynske hav skal fokusere på det særlige ved Sydfyn og havet og tilføre området nye ideer, kræfter og aktiviteter, så dets særkender og styrker udvikles. Danmark er kendt for sine lange kyster og nærhed til vand. Istiderne har skabt et karakteristisk og internationalt berømmet kystlandskab med fjorde, øer og lavvandede områder. Fuld af kontraster, fra de oversvømmede landskaber til morænebakkernes bjerge og alper. Frugtbart og attraktivt, varieret og med fascinerende udsigter over land og vand. Det Sydfynske hav er fuld af markante spor efter den kulturarv, som har præget danmarkshistorien afgørende. Søfarten skabte købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser i et antal, som ikke har sit lige andetsteds, og kulturarven kan opleves havet rundt: Herregårdene med deres parker, alléer, markstrukturer, avlsbygninger og boliger ligger tæt. De beboede småøer har skabt helt særlige kulturpræg og en særlig bygningsarv. Endelig er der under vandet spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen og kulturspor i vandet - fra jernalderens sejlspærringer til nedstyrtede fly fra Anden Verdenskrig. Intet andet sted i Danmark fremstår landskaber, naturen og kulturarven stærkere end i og omkring Det Sydfynske hav. Nationalparken rummer landskaber, natur og kulturhistorie af international værdi: ISTIDSLANDSKABET havet er Danmarks og formentlig verdens største druknede landskab og står i kontrast til istidens store randmorænebakker fra Svanninge Bakker til Egebjerg Bakker. VÆRDIFULD NATUR Lavvandede havområder, større strandenge, nor, stenrev, store søer og sammenhængende skovområder skaber grundlag for et særligt dyre- og planteliv. Området rummer godt halvdelen af alle de danske naturtyper af international værdi 1. SJÆLDEN NATUR Området indeholder naturområder, hvor der er en høj grad af fri dynamik. Naturens frie kræfter skaber rev, odder, strandenge og søer og nedbryder og opbygger klinter. De giver særlige levevilkår for dyr og planter og udgør en sjælden dansk natur. ENESTÅENDE GEOGRAFI havets geografi er enestående i Danmark. Vandet binder området sammen. Handel og transport på tværs af havet blev først klaret af småjoller, siden af større skibe, der også sejlede på verdenshavene. I sejlskibstiden var en tredjedel af den danske handelsflåde hjemmehørende i havet. Det gav søfarts- og værftsbyer med livlig handel og transport. SAMSPIL LAND-VAND Den maritime kulturarv præger hele området og skabet et samspil mellem vand og land. Hele fire købstæder ligger omkring havet plus skipperbyer og kystkulturmiljøer; småhavne og værfter. Den største danske koncentration af træskibe sejler fortsat i havet. SPÆNDENDE KULTURLANDSKAB Kulturlandskabet åbner for store udsigter til havet og rummer mange fredede og bevaringsværdige bygninger. Landskabet er i høj grad præget af herregårde, som ligger tættere end de fleste andre steder i Danmark. SÆRLIGE OLDTIDSSPOR Det druknede stenalderlandskab med bopladser under vand rummer muligheden for at ud- 11

10 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV forske og formidle sider ved Danmarks oldtid, som for længst er forsvundet på land. Alle disse elementerne indtager centrale placeringer i kommuneplanerne, som alle fremhæver behovet for at værne om værdierne. De kommunale planer tillægger de værdifulde landskaber og de kystnære områder stor betydning og har som mål, at både landskaber, kulturarv og naturværdier beskyttes og styrkes. Også befolkningens viden om og brug af natur- og kulturværdierne prioriteres højt. Kommuneplanerne vil sikre gode adgangsforhold, styrke indsatsen for et aktivt friluftsliv og fremme nye tilbud, der appellerer til både borgere, feriegæster og virksomheder. Der er således en generel erkendelse af, at det sydfynske område indeholder en række unikke natur- og kulturhistoriske værdier, som ikke findes andre steder i kongeriget. Fem faglige analyser, der beskriver områdets natur, kulturarv og landskab 2, konkluderer alle, at det rummer værdier af international/national klasse og dermed har kvalifikationerne til at blive udpeget som nationalpark. Det understøttes af, at Det Sydfynske hav blev udvalgt som et af seks nationale naturområder af Wilhjelm-udvalget 3. Tre af dem er nu udpeget som nationalparkområde. havet er også udvalgt som et af 20 nordiske naturområder, der skal give eksempler på værdifuld natur og kultur i de fem lande 4. Vision Visionen er det overordnede fokus for arbejdet med at udvikle Nationalpark Det Sydfynske hav: Nationalparken styrker vores natur og kulturarv og skaber vækst og trivsel i og omkring Det Sydfynske hav. Nationalparken skaber ny sammenhæng imellem natur, kultur og erhvervsliv. Den styrker fællesskaber og en lokal stolthed over en udvikling i balance med naturen. Det er veldokumenteret også i lokale analyser 5, at en god og tilgængelig natur tiltrækker tilflyttere, og at turister efterspørger natur og kulturhistoriske oplevelser 6. Traditionelle produkter fra fødevarer til kunsthåndværk kan bibringes merværdi - story-telling og branding. Derfor skaber vores natur og kulturarv vækst og trivsel. En nationalpark skal styrke naturen og kulturarven, og den skal være til gavn for det lokale erhvervsliv. Dette flersidige formål åbner spændende muligheder for at skabe nye sammenhænge imellem natur, kultur og erhvervslivet. At udvikle et erhvervsliv, som tjener penge på at beskytte og bevare naturen. Nationalparken vil åbne lokalbefolkningens øjne endnu mere for kulturhistorien og naturen. Nationalparken kan vække en ny lokale stolthed over at bo i området. Flere vil blive opmærksomme på, at vi på tværs af området har en lang række fælles værdier og udfordringer. I det daglige er der langt fra Bagenkop til Faaborg, men nationalparken kan samle området og sætte fokus på fælles værdier og muligheder. Den mentale afstand bliver mindre, konkrete projekter bringer folk fysisk sammen, og nye fællesskaber vil opstå på tværs af området. Nationalparken vil i sig selv være et af disse nye fællesskaber og katalysator for mange flere. Mange spirende samarbejder er allerede i gang omkring produktion af specialfødevarer, blandt andet i Kulinarisk Sydfyn og Småøernes Fødevarenetværk. De skal styrkes til gavn for den enkelte virksomhed og hele området. Området rummer en stor kreativ klasse 7, som tiltrækkes af de autentiske og unikke bebyggelser og landskaber. Nationalparken kan understøtte og fremme tiltrækning, bosætning og beskæftigelse. Gæstfriheden og åbenheden er i forvejen stor takket være blandt andet de maritime traditioner. På Sydfyn og øer opleves mødet med andre som muligheder for inspiration og nye tanker. Nationalparken vil som nævnt skabe en større lokal stolthed over at bo i området. Det vil give gæstfriheden et yderligere skub. Området er berømt for sin særlige natur, den unikke maritime kultur, de smukke kulturlandskaber, lokal produktion af specialfødevarer samt befolkningens kreativitet og gæstfrihed. Den unikke natur og kulturarv er områdets største økonomiske potentiale. Styrkelse og beskyttelse af natur og kulturarv står ikke i modsætning til erhvervsudvikling. Tværtimod kan det være en forudsætning for en fremadrettet og langsigtet udvikling af området. 12

11 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Mål Visionen opnås gennem fire overordnede mål, som hver er delt op i to eller tre mål: u Nationalparken udvikler og styrker vores natur og kulturarv u De nuværende værdifulde naturområder bevares og udvikles u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge mellem dem u Værdifulde kulturlandskaber, -miljøer og enkeltbygninger plejes og styrkes Herunder gemmer sig handlinger, som sikrer, bevarer og udvikler vores natur og kulturarv. Det spænder fra at sikre liv i havnene på småøerne til naturpleje, der kan bevare og styrke de vigtigste naturværdier for fremtiden. v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og aktiviteter, der bevæger og inspirerer os u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet u Der skabes flere aktivitetsmuligheder baseret på områdets natur- og kulturværdier u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens interesser Herunder iværksættes handlinger, der giver bedre muligheder for at opleve og bruge området. Det er primært friluftsaktiviteter - fra lystfiskeri over dykning til den stille vandrer, som søger fordybelse og indsigt. w En sammenhængende formidling af naturen og kulturarven styrker fællesskabet og skaber lokal stolthed over nationalparken u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken u Formidlingen af havets natur og kulturarv styrkes og koordineres Nationalparken rummer natur- og kulturlandskaber med store natur- og kulturhistoriske værdier. Naturen er påvirket af mennesker på godt og ondt, og den stærke sammenhæng imellem natur og kultur åbner store muligheder for at lave en sammenhængende formidling, hvor forskellige fag og faggrupper samarbejder og nytænker. Den styrkede formidling vil skabe lokal stolthed over at bo i dette skatkammer for natur og kulturarv. x Nationalparken giver en profil og tager nye initiativer, der gør området berømt Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber økonomisk vækst u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning af specialprodukter u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes u Nationalparken markedsfører og profilerer området Målet omfatter handlinger, der skal udvikle nye erhvervsmuligheder. Der skal skabes nye rammer for moderne erhverv rustet til fremtidens marked. Det spænder fra handlinger, der skal gøre området mere attraktivt, så det tiltrækker turister og tilflyttere, til projekter, der fremmer produktion af specialprodukter som tang, muslinger, medicinplanter og specialfødevarer. 1 Natura 2000 er et netværk af områder i EU, udpeget af medlemslandene som resultat af EF Fuglebeskyttelsesdirektiv og EU Habitatdirektiv. 28% af Nationalpark Det Sydfynske hav er udpeget i form af 12 Natura 2000-områder. Disse områder rummer 34 af habitatdirektivets naturtyper, hvilket udgør halvdelen af samtlige habitatnaturtyper, der findes i Danmark. ( Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009) 2 Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009 Kystfugle i Det Sydfynske hav Rasmus Bisschop-Larsen 2009 Landskaber og Landskabselementer. NIRAS, oktober 2009 Sydfyn og havet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009 Friluftsliv i Det Sydfynske hav. Naturturisme Wilhjelm-udvalget blev nedsat i 2000 med den opgave at udarbejde grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. I rapporten fra 2001 blev det bl.a. anbefalet at etablere en række nationale naturområder i Danmark, en betegnelse, der i dag er erstattet af nationalparker 4 Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. CBS

12 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 3: Ideer og handlinger Det overordnede formål med at etablere danske nationalparker er at lave konkrete handlinger, der kan udvikle naturen, styrke kulturarven, give befolkningen flere aktive oplevelser og sikre en gunstig erhvervsudvikling. Handlingerne skaber nationalparken. Det er handlingerne, der skaber forskellen mellem en nationalpark og en ikkenationalpark, og det er handlingerne, der sikrer, at målene i nationalparkplanen opfyldes. Lovgivningen bag de danske nationalparker giver nationalparkbestyrelsen en række muligheder for at omsætte sine ideer til handling. Den kan blandt andet yde lån og tilskud til private, for eksempel lodsejere, der ønsker at dyrke deres jord på en måde, som fremmer nationalparkens formål. Den mulighed har kommunerne ikke i dag, og den må anses for at være et værdifuldt nyt værktøj for bestyrelsen. En nationalpark vil modtage penge fra staten til at gennemføre de konkrete handlinger (se senere for uddybning af økonomien). Frivillighed og dialog Nationalparkbestyrelsen har kun mulighed for at gennemføre konkrete handlinger gennem frivillige aftaler med de involverede parter. Det er ofte lykkedes at gennemføre eksempelvis naturprojekter ad frivillighedens vej i Danmark. Erfaringerne viser, at når man arbejder målrettet, har de nødvendige økonomiske midler og sørger for at inddrage de lokale lodsejere, så kan man godt lave frivillige aftaler om eksempelvis naturforbedringer. Gennem de seneste år er der også på Sydfyn og øerne gennemført frivillige projekter: Vådområdeprojekterne Nørreballe Nor, Botofte Skovmose, Nakkebølle Nor og Vitsø Nor samt udlæg af nye naturområder i Egebjerg Bakker og Ærø Naturpark. Projekterne har ofte stor lokal opbakning og får meget opmærksomhed. Kommuner, stat, foreninger, museer osv. gennemfører allerede en lang række aktiviteter, som vil understøtte nationalparken. Målet for nationalparken er hverken at overtage eller stoppe disse aktiviteter, men at supplere dem. Enten med aktiviteter, der iværksættes af nationalparken selv, eller med aktiviteter, der styrkes i samarbejde mellem de nuværende aktører og nationalparken. Vand- og naturplaner Som led i EUs indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa udarbejder staten vandplaner og Natura 2000-planer. Vandplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for alle vandområder (vandløb, søer, kystnære havområder og grundvand), og Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette de internationale naturområder (habitatområder) samt sikre en række truede arter. Planerne er fremlagt i offentlig høring 6. oktober april 2011 og bliver bindende forudsætninger for al øvrig planlægning. Som opfølgning på de statslige Vand- og Natura planer skal kommunerne udarbejde handleplaner, som fastlægger, hvad der konkret skal ske inden for kommunens geografiske område, for at målene i statens planer nås. 15

13 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Det bliver også kommunernes ansvar at føre handleplanerne ud i livet. De skal gennemføres - nationalpark eller ej. En stor del af Det Sydfynske hav og arealerne i bakkerne på Sydfyn er Natura 2000-områder. Uafhængigt af nationalparken skal der iværksættes mange tiltag inden for området for at opfylde målene i statens Vand- og Natura 2000-planer, og de vil både forbedre vandmiljøet og sikre internationalt beskyttede naturtyper og arter. Men havet og bakkerne rummer mange andre naturværdier og naturforbedringspotentialer. Nationalparken kan sikre helhedsløsninger og skabe synergi mellem tiltag, som varetager internationale forpligtelser og lokale interesser - for eksempel udvikling af natur uden for habitatområderne og sikring af særlige sydfynske arter. Nationalparken kan også tænke rekreative elementer og oplevelser ind i projekter, som ikke er indeholdt i Natura 2000-planerne. Borgernes ideer Gennem hele undersøgelsesfasen er der indsamlet omkring 150 ideer fra borgere i området. Det er sket gennem idevognens rundtur, via hjemmesiden, borgermøder og ikke mindst i fire arbejdsgrupper. Alle ideerne er beskrevet i fire rapporter fra borgernes arbejdsgrupper (se henvisning til rapporterne i kapitel 5). Her er ideerne beskrevet grundigere, end det er muligt her i planen. Rapporterne er derfor også værdifulde dokumenter, når de enkelte ideer skal realiseres. Alle ideerne fra arbejdsgrupperne er desuden samlet i et idekatalog (bilag 2). Mange af ideerne overlapper eller supplerer hinanden, og langt de fleste indgår i nedenstående forslag til handlinger i de næste 10 år. Men de ideer, der ikke er med, er ikke kasseret. De ligger fortsat i idékataloget og kan realiseres, hvis handlinger, som er med i planen, ikke kan gennemføres, eller hvis nationalparkbestyrelsen får flere penge at gøre godt med end forudsat her. Og nye ideer vil komme til. Ideer avler ideer, og kreativiteten vil vokse i takt med, at nationalparken tager de første skridt. For eksempel vil nationalparkens unikke kobling mellem natur og kultur skabe grobund for ny opfindsomhed og åbne for samarbejde med projekter, som allerede simrer, og med helt nye, som ikke engang er tænkt endnu. Nationalparkplanen afspejler altså den iderigdom, som borgerne har udfoldet indtil nu, og den præsenterer en nationalpark, som kan realiseres på den baggrund. Nationalparkens bestyrelse vil sikkert vælge at følge planen langt hen ad vejen, men naturligvis også forbeholde sig muligheden for at gøre den endnu bedre og løbende gribe den lokale iderigdom og optimisme, der forhåbentlig blomstrer op, når der sættes fokus på området. Fokus Målene, som er beskrevet i kapitel 2, skal nås gennem en række konkrete enkelthandlinger. Men målene er rummelige og kan omfatte handlinger af vidt forskellig karakter. Feltet kan med fordel indsnævres og enhver handling underkastes testen: Understøtter den de særkender og unikke værdier, som Det Sydfynske hav rummer? Peger den frem mod det specielle, som Nationalpark Det Sydfynske hav skal styrke og udvikle.? n har på den baggrund defineret en række fokusområder for de første 10 år: Naturen på land, især større og bedre naturområder Naturen til vands og langs kysten Den fysiske bygningsarv Den maritime kultur Kulturlandskabet Balance mellem beskyttelse og benyttelse Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands En bedre og sammenhængende formidling af havet Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder Iværksætteri og nye virksomheder Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring Handlinger Nedenfor præsenteres 30 handlinger. De er struktureret efter overordnet mål, mål og fokus. De kan gennemføres for cirka 250 mio. kr., og tidshorisonten er 10 år. I tabellen bilag 1 listes alle handlinger med et skøn over, hvad de vil koste i anlæg og evt. drift. Nationalparken ventes at kunne tiltrække cirka 200 mio. kr. over de første 10 år, mens planen altså lister initiativer for 250 mio. kr. En række handlinger forudsætter interesse fra lodsejere eller opbakning fra andre organisationer som museer mv., og det indebærer, at ikke alle projekter kan forventes gennemført som beskrevet. Nogle vil kræve længere modningstid eller større ændringer, hvorfor det er hensigtmæssigt at tage flere projekter med end der kan gennemføres inden for budgettet. 16

14 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV u Nationalparken udvikler og styrker vores natur og kulturarv Mål u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge mellem dem u De nuværende værdifulde naturområder bevares og udvikles Fokus Naturen på land, især større og bedre naturområder Naturen til vands og langs kysten Handlinger Etablere fem nye eller forbedrede naturområder I samarbejde med lokale lodsejere skabes fem større naturområder. Her bindes eksisterende naturområder sammen, de naturplejes og værdifulde naturområder udvides. Ud over at sikre naturværdier giver områderne mulighed for nye friluftsoplevelser. Erfaringerne med denne type projekter er gode fra eksempelvis arbejdet med vådområder. Med god tid til dialog og økonomi opnås der som regel gode resultater for alle parter. Virkemidlerne kan være mange: Fra større jordfordelinger, tinglyste aftaler, tidsbegrænsede aftaler, tilskud til naturforbedringer til opkøb af jord, hvor det er naturligt i forhold til nuværende statsligt ejede arealer. Men som udgangspunkt er jorden fortsat i privat eje og driften varetages som nu af den private ejer. Eksempler på områder, hvor indsatsen kunne målrettes: Jordløse Bakker, Bakkerne ved Håstrup, Knolden ved Faaborg, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal, Thurø Rev, Vejlerne på Tåsinge, hatbakker på Langeland, Ristinge Klint, Sydlangeland, Voderup Klint, Stokkeby Nor. Forslaget er baseret på ideer fra fra naturarbejdsgruppen. Rådgive jordejere Jordejere tilbydes gratis faglig rådgivning til at gennemføre naturforbedringer på egen ejendom. Det omfatter også rådgivning til at søge de nationale støtteordninger på området, ordninger, det ofte kan være vanskeligt for den enkelte jordejer at overskue. God rådgivning forventes derfor at medføre flere støtteberettigede projekter i nationalparkområdet. Rådgivningen udføres af relevant fagligt personale, eksempelvis den eksisterende landbrugsfaglige rådgivning. Forslaget kommer fra erhvervsanalysen. 17

15 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Yde tilskud til forbedringer af natur og friluftsliv Nationalparken etablerer en tilskudsordning, som skal skabe mere natur og friluftsliv. De enkelte tilskudsmuligheder skal supplere de nationale støtteordninger. De nationale støtteordninger, for eksempel ordningerne målrettet Natura 2000-områderne, er oftest meget specifikke. Projekter, som ikke er omfattet af Natura 2000-planerne (selve udpegningsgrundlaget) eller omfatter friluftsliv, kan normalt ikke opnå støtte med de nuværende ordninger. Nationalparkens tilskudsordning giver mulighed for skabe synergi mellem arbejdet med Vand- og Natura 2000-planerne og nationalparkens fokusområder. Desuden giver den mulighed for at lave projekter med et årligt tilskud til jordejere, hvilket erfaringsmæssigt vækker større interesse hos mange af dem. Forslaget kommer fra erhvervsanalysen. Styrke stævningsskove og skovnatur Stævning af skove er en gammel skovdriftsform, hvor dele af skoven med jævne mellemrum skæres ned. Det giver en karakteristisk lysåben skov med en stor skovbundsvegetation af blomsterplanter, herunder flere sjældne orkidéer. Vester Skerninge Præsteskov, Longelse Bondegårdsskov og Gulstav Skovene er eksempler. Stævningsskovene findes i særligt stort antal på Sydfyn og er, typisk som små private skove, og de udgør således en særlig naturtype i området 1. Stævningsdriften er i dag ophørt i mange af områdets skove, og naturtypen er i fare for at forsvinde fra Sydfyn og resten af Danmark. Nationalparken gør derfor en indsats for at sikre naturtypen på de væsentligste lokaliteter ved at informere og gå i dialog med skovejerne, og interesserede skovejere tilbydes hjælp til at udarbejde en driftsplan for stævningsskoven. Selve stævningsdriften kan normalt finansieres ved at sælge materialet til flis, så stævningerne bliver udgiftsneutrale for skovejeren. Hvis denne præmis ændres, kan nationalparken yde tilskud til stævningen. Forudsætningen er naturligvis, at nationalparken ved hjælp af information, dialog og støtte kan vække skovejeres interesse for at sikre stævningsskoven. Handlingen skal ses som supplement til den nationale ord- 18

16 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV ning Særlig drift af skov, som yder et tilskud til stævningsdrift på 500 kr./hektar om året. Tilskuddet prioriteres til skovejere i kommuner med forekomst af hasselmus. I nationalparkområdet er det alle andre kommuner end Ærø. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Forbedre strandengene for landmænd, der ønsker at afgræsse ved for eksempel at - give tilskud til opsætning af hegn. - etablere en ko-dating-hjemmeside. Her formidles kontakten mellem personer med naturarealer og dem, der har dyr og søger græsningsarealer. For at opretholde hektartilskuddet skal strandengene holdes fri for træopvækst, og nogle jordejere kan få fordel af at lade andre afgræsse jorden frem for at foretage en mekanisk rydning. - etablere en lån-en-ko-ordning. Skov og Naturstyrelsen Fyn har gode erfaringer med en ordning, hvor interesserede landmænd låner en kvægbesætning til at afgræsse jorden. Landmanden skal ved eventuelt ophør levere det samme antal dyr tilbage. Ordningen minimerer landmandens etableringsomkostninger, og landmænd på både småøerne og Ærø gør brug af den. Ovenstående skal ses som supplement til nationale støtteordninger på området, som blandt andet indebærer, at lodsejere kan få cirka kr./hektar om året for at lade arealet afgræsse. Handlingen understøttes af handlingerne rådgivning til jordejere og tilskud til natur og friluftsliv. Arealer registreret som strandeng omfattet af naturbeskyttelsesloven paragraf 3 på Sydfyn og øerne. Set i et nationalt perspektiv er strandengene områdets mest værdifulde naturtype. Her er en særlig flora og fauna, herunder et fugleliv af stor national værdi. Strandengene findes spredt rundt om havet og dækker cirka hektar. Den største er Monnet på Tåsinge med over 100 hektar. Tidligere undersøgelser 2 viser, at naturværdierne på områdets strandenge forsvinder. Det skyldes primært, at mange strandenge ikke længere afgræsses af kvæg og heste og derfor gror til i høje urter, buske og træer, og den biologiske mangfoldighed forsvinder. Mange af strandengenes karakteristiske planter og fugle er således afhængige af kontinuerlig afgræsning. Nationalparken skal sikre gode vilkår for naturen på områdets strandenge. Det er væsentligt at sikre afgræsning, og interesserede lodsejere skal kunne få erstatning til at omlægge og fjerne dræn på agerjord, så det nuværende strandengsområde udvides. Det kan sikre sammenhæng mellem strandengsområder og være et vigtigt middel til at sikre større græsningsområder. Et stort areal er normalt en forudsætning for at kunne finde interesserede landmænd, der vil afgræsse området. Nationalparken skal også arbejde på at sikre bedre vilkår Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Etablere to nye stenrev Stenrev er vigtige for den maritime natur herunder både fisk og fugle. Mange af havets stenrev er gennem tiderne fisket op og anvendt til f.eks. moleanlæg, kirker mv. Der etableres to stenrev i havet svarende til 1-2 hektar. Placeringen af de nye rev skal tage hensyn til sejladsen og erhvervsfiskeriet i havet. De nye stenrev gavner områdets lystfiskeri og blive et nyt mål for dykkere. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Mål u Værdifulde kulturlandskaber og -miljøer plejes og styrkes Fokus Den fysiske bygningsarv 19

17 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Den maritime kultur Kulturlandskabet Handlinger Oprette et center for bygningsarv Det sydfynske område rummer en stor koncentration af bevaringsværdige bygninger. De skal løbende vedligeholdes, om- og tilbygges for at sikre tidssvarende boliger. En forkert udført vedligeholdelse kan medføre forfald. Vedligeholdelse og ombygninger kan også fjerne vigtige kulturhistoriske karakteristika. Et nyt center for bygningsarv skal yde rådgivning til ejere af gamle huse om vedligeholdelse og værdierne i netop deres bolig. Det skal inspirere og motivere ejerne til at bevare og sikre områdets bygningskulturarv. Der indrettes en mindre udstilling, der formidler viden og færdigheder i forbindelse med de væsentligste vedligeholdelsesarbejder og karakteristika for områdets byggestile. Her kan folk søge inspiration på egen hånd. Derudover tilknyttes faglige konsulenter, som kan yde konkret rådgivning, der som udgangspunkt skal være brugerbetalt. Nationalparken støtter initiativet med etableringsudgifter og et mindre årligt driftstilskud på et årsværk til oplysning og formidling. Centeret skal også sikre, at der udarbejdes en registrering af områdets kulturmiljøer (et kulturmiljøatlas). Der findes allerede en række udpegninger og atlas for dele af området. Opgaven er dermed overkommelig, men vigtig. Centeret placeres et sted, hvor det sikrer liv og arbejdspladser, måske i et lokalt landsbymiljø med særlige kulturhistoriske værdier. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen. Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om havet Træskibe er en væsentlig del af havets maritime kultur. Der findes flere ældre, velfungerende værfter, som vedligeholder store træskibe fra ind- og udland. Men der findes også mange mindre træskibe, hvor vedligeholdelse og istandsættelse er selvbygger-projekter. For at sikre ordentlig istandsættelse og vedligeholdelse er der brug for inspiration og videndeling mellem bådejere. Der etableres derfor fire puslepladser for træskibe. Her kan private ejere have båden liggende, mens den istandsættes eller vedligeholdes. Der skabes et fagligt miljø og interesse- 20

18 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV fællesskab, der også kan arrangere foredrag og formidle træskibenes historie mv. Puslepladserne skal være åbne for offentligheden, så der samtidig skabes et spændende miljø at besøge. Driften af puslepladserne overdrages til en lokal forening i tæt samarbejde med havn, museer, maritimt center m.fl. Områdets etablerede værfter med fokus på træskibe skal så vidt muligt inddrages i arbejdet. Samlet set skal puslepladserne trække flere træskibe til havet og dermed udvide det lokale marked for værfterne. Pladserne skal også gøre det lettere for værfterne at byde ind på specialopgaver, som kræver en særlig ekspertise, opgaver, som mange bådejere i dag selv ville løse, men måske med dårligt resultat pga. manglende viden om opgavens kompleksitet. Forslaget vil understøtte det arbejde, der i dag foregår på flere havne, blandt andet i Rudkøbing omkring det gamle pakhus. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og er også tidligere fremsat af havsmuseerne. Styrke købstadshavnene og Marstal Købstædernes havne er blandt de bedst bevarede i Danmark, fra Svendborgs velbevarede industrihavn til Ærøskøbings havn, der stadig er afgørende præget af sejlskibstiden. Marstal er ikke en købstad, men er med her, fordi den rummer en særlig søfartshistorie og havn. Havnene er også i dag en vigtig forbindelse mellem vand og land, så nationalparken støtter initiativer, der skaber mere liv i havnene og udnytter deres potentiale som portaler til havet. Aktiviteterne omfatter nye formidlingsaktiviteter på havnene og etablering af arbejdende værksteder, der formidler den maritime kulturarv. Eksempler er restaureringen af Bonavista på Marstal Havn, Fregatten Jylland i Ebeltoft og udstillingen af krigsskibet Wasa i Stockholm. Kommuner og museer har i de seneste år gennemført et projekt omkring områdets havne. Det indeholder forslag til en række konkrete handlinger og er derfor et godt udgangspunkt for en detailplanlægning af denne handling. I Ærøskøbing arbejdes med etableringen af et center på havnen. Det er et eksempel på, hvordan havnen udnyttes som portal til havet. Lignende projekter i andre havne, hvor lokale aktører ser nye muligheder for at inddrage havnens kulturmiljøer, bør støttes. I Svendborg arbejdes langsigtet med omdannelse af havnen med et dobbelt sigte: At sikre flest mulige spor af århundreders havnekultur og at blive et af kernepunkterne i fremtidens Svendborg i mødet mellem kultur, erhverv og bosætning. Hermed bliver Svendborg Havn en central port ud i nationalparken. Langeland Kommune har via en arkitektkonkurrence fået udarbejdet en masterplan for Rudkøbing Havn, som skal sikre sammenhæng mellem by og havn og udvikling af både friluftsliv, erhverv og bosætning. Et formål med denne handling er også at sikre en alternativ anvendelse af bygninger, som har mistet deres hidtidige funktion - er blevet funktionstomme. De kan indrettes til museum, udstilling, opbevaring af friluftsudstyr, støttepunkter for friluftslivet osv. Hermed sikres, at bygningerne fortsat vedligeholdes, og havnens kulturmiljø fremtidssikres. Forslaget er baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen. Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på småøerne At bevare et aktivt liv i små kystmiljøer er en vigtig del af nationalparkens arbejde med kulturhistorien. Områdets små havnemiljøer benyttes stadig af fiskere, hvoraf langt de fleste er fritidsfiskere, som med deres både, garn mv. er med til at holde liv i kulturmiljøerne. Handlingen sikrer det nuværende liv i havnene, eksempelvis gennem investeringer, der kan gavne det lokale fiskeri. Den giver også havnene muligheder for at tiltrække nye brugergrupper. For at sikre nye fællesskaber omkring brugen af havnen og undgå interessekonflikter, kan det kræve nye investeringer. Fiskeriet er jo en vigtig del af havnemiljøerne. Handlingen skal derfor ses som et supplement til, at nationalparken understøtter produktion af specialfødevarer, også fisk. I 2010 er der med støtte fra nationalparkundersøgelsen igangsat et rejefiskeprojekt, som skal sikre bedre afsætning af lokalt fangede rejer. Tilsvarende er der tanker om fiskesalg i Faaborg, og der er et fungerende fiskeudsalg på Bagenkop Havn - initiativer, der kunne understøttes af nationalparkens fokus på området. 21

19 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Kystkulturmiljøer Kleven Havn på Ærø er eksempel på kystkulturmiljø, som tidligere har modtaget støtte fra Naturturisme I/S til restaurering af kulturelementer på og ved havnen. Den er også blevet åbnet for omverdenen ved blandt andet at etablere en primitiv overnatningsplads. Havnen har fortsat brug for penge til restaurering af en kulturhistorisk vigtig mole fra sejlskibstiden. Et andet eksempel er Aktivhuset på Lundeborg Havn som tidligere har ansøgt nationalparkundersøgelsen om midler til at indrette overnatningsfaciliteter i huset på havnen. Huset ejes og drives af en gruppe frivillige. Tilsvarende har havnen i Lohals ønsker om at igangsætte et projekt, som kan starte en positiv udvikling og et fællesskab for brugere af havnen. De har tidligere ansøgt om støtte til initiativer. Forslaget er en baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen. Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber Noget af det særlige ved nationalparken er de smukke landskaber, fra naturens hånd et varieret bakkelandskab. Mennesket har gennem tiden formet landskabet med stendiger, levende hegn, småskove mv. Oplevelsen af landskabet påvirkes af mange faktorer. En skovbeplantning kan fjerne en udsigt eller konturerne i landskabet. Nedslidte diger eller levende hegn, der ikke plejes, kan på sigt fjerne oplevelsen af kulturlandskabet. Et konkret eksempel er hatbakkerne på Langeland. Mange af de karakteristiske bakker kan i dag ikke ses i landskabet, fordi de er tilplantet med mindre beplantninger. Nationalparken vælger to pilotområder, hvor kulturlandskabet plejes. En dialog med de lokale jordejere med tilbud om information og rådgivning styrker interessen for kulturlandskabet. Fældning af bevoksninger, der tager udsigter, eller vedligeholdelse af diger og hegn kan være samarbejdsprojekter. Nationalparken yder støtte til rådgivning og information samt mindre anlægsarbejde i pilotområderne. Handlingen forudsætter, at lodsejere er interesseret i at bevare og forskønne kulturlandskabet, og at de via dialog og information kan engageres i opgaven. Forslaget er baseret på ideer fra naturarbejdsgruppen, naturanalysen og kulturanalysen. v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og aktiviteter, der bevæger og inspirerer os Mål u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens interesser Fokus Balance mellem beskyttelse og benyttelse Handlinger Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald mv.) I samarbejde med havne, beboerforeninger m.fl. sikres bedre basisfaciliteter på småøerne - f.eks. toiletter, beholdere til affald og/eller overnatningspladser. Behovet vil variere fra ø til ø og skal fastsættes i dialog med den enkelte ø. Forslaget kommer fra småøernes nationalparkseminar i oktober 2009 og fra friluftsanalysen. Anlægge 100 kilometer nye stier, bl.a. på småøerne Markerede vandrestier giver gode oplevelser og er med til at lede gæster rundt i landskabet. Stier kan altså tilrettelægges, så de tager hensyn til både naturen og lokalbefolkningens interesser. I samarbejde med lodsejere, beboerforeninger mv. etableres 100 kilometer vandrestier. Det er målet, at de otte beboede småøer har en markeret rundtur på øen.. Herudover kan der også laves lokale stier ved byer og sti-sløjfer på havsstien. Forslaget er baseret på ideer fra friluftsarbejdsgruppen og friluftsanalysen. Beskytte og overvåge fuglelivet Ynglende kystfugle er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser i yngletiden. For at sikre den nødvendige balance mellem beskyttelse og benyttelse af havets natur er der brug for sætte særligt fokus på fuglelivet. Det varetages til dels gennem Natura 2000-planlægningen, men yderligere opmærksomhed er påkrævet, da den kun omfatter dele af havet og udvalgte fuglearter. Det er nødvendigt at foretage en registrering cirka hvert tredje år primært af de ynglende kystfugle i havet. Sammenholdt med tidligere års data, blandt andet indsamlet i forbindelse med fugleanalysen i nationalparkundersøgelsen, kan nye data følge udviklingen for hele havet. 22

20 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Resultaterne og den generelle udvikling af friluftslivet i havet kan kræve, at vigtige yngleområder beskyttes imod menneskelige forstyrrelser i yngletiden april-medio juli. Hvis det bliver nødvendigt, informerer nationalparken om problemstillingen - både i form af generel information og ved at opsætte henstillingsskilte på udvalgte områder, hvor lodsejerne ønsker at samarbejde om det. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen og fugleanalysen. Mål u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet Fokus Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands, også det organiserede friluftsliv Handlinger Etablere fire større friluftsområder - i alt 600 hektar Den landbaserede del af nationalparken består primært af privatejede arealer, hvilket stiller særlige krav til den fremtidige udvikling af friluftslivet i området. Nationalparken afprøver nye samarbejdsformer med private ejere. Metoden til at opnå bedre forhold for friluftslivet er at sikrejordejere et incitament til at indgå i samarbejdet. Altså et direkte udbytte for både brugere og ejere. For jordejerene vil udbyttet oftest være af økonomisk karakter, dvs. at han/hun sikres en indtjening ved at stille jorden til rådighed. Samarbejdet sikrer bedre forhold for en række brugergrupper - fra orienteringsløbere, mountainbikere, ryttere og spejdere til lokale skoler. Allesammen grupper, som i dag ikke må udøve deres aktiviteter i private skove uden ejerens tilladelse. Flere foreninger har lokale aftaler med jordejere om at få adgang til eksempelvis et stykke skov, men en række modsatrettede interesser vanskeliggør ofte disse aftaler. Især er skovejernes udlejning af jagten et konfliktområde. Jagtlejerne mener ofte, at friluftsaktiviteterne nedsætter jagtværdien af skoven, og deremd kan udlejningsværdien af jagten falde. Flere større skovejere har foreslået, at det offentlige lejer jagtretten i skoven og dermed får retten til at bruge skoven til diverse friluftsaktiviteter. Det kan åbne helt nye muligheder for lokale foreninger, skoler mv., Det er også med til at kanalisere noget af friluftslivet over på disse arealer og dermed mindske presset på andre naturområder. Nationalparken lejer fire skove i området. Der regnes med i alt 600 hektar, men størrelsen på den enkelte skov vil variere. Om muligt bør skovene ligge tæt på områdets større byer, så de også kan fungere som bynære udflugtsmål. Forslaget er baseret på en række ideer fra friluftsarbejdsgruppen. Etablere havets støttepunkter 15 steder rundt langs kysten Kysten og selve havet rummer store rekreative værdier. Mange bruger havet til sejlads, hvor kysten fungerer som indgang til havet. Sejlere søger også ind på kysten i forbindelse med ophold, herunder overnatning. Andre bruger kysten til aktiviteter. De kommer for at bade, fiske, lege, spise, gå en tur osv. Begge grupper af brugere har brug for nogle gode støttepunkter langs kysten. Mange steder steder rundt om havet er adgangen fra landsiden og ud til kysten begrænset. Offentlige opholdspladser ved kysten, hvor den besøgende kan nyde den medbragte mad, grille, tænde bål mv. ligger også meget spredt i området. Der etableres derfor rundt om havet 15 offentligt tilgængelige støttepunkter for friluftsliv fra land- og fra vandsiden. De skal sikre adgangen til kysten, faciliteter til ophold (gril, opholdsplads mv.) for både kajaksejlende, vandrere, lystfiskere, cyklister, bilister osv. Pladserne er forskellige både i størrelse og faciliteter, men på nogle kan man overnatte i shelters eller sætte en mindre båd i vandet. Forslaget kommer fra friluftsgruppen og friluftsanalysen. Mål u Der skabes flere aktivitetsmuligheder, der baserer sig på områdets natur- og kulturværdier Handlinger Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri) Den maritime kystkultur er i høj grad knyttet til den menneskelige brug af kysterne til lokal sejlads, jagt og fiskeri. Der jages og fiskes fortsat i området, men i dag primært af lyst. Fiskeriet har også ændret karakter til at omfatte lystfiskeri - altså med stang - som bliver en større og større del af den moderne kystkultur. 23

21 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Der ønskes etableret et center for kystkultur eller center for jagt og fiskeri. Det præcise navn skal findes. Her får de besøgende fortalt historien om områdets kystkulturliv. Hvordan har det formet og præget identiteten i og omkring havet? Ud over det historiske perspektiv skal centeret også være et aktivitetscenter og mødested for nutidens lystfiskere og jægere. Det er for eksempel her, den berømte fluefisker holder kurser, der tiltrækker lokale og turister. Lokale foreninger holder foredrag om jagt eller fiskeri. Turisten kan søge information om lystfiskeri og booke en personlig guide til fisketuren. Handlingen kræver, at flere aktører støtter. Det kan være museer, lokale foreninger mv. Nationalparken starter med at konkretisere ideen, vurdere forretningsgrundlaget og samle interesserede aktører. Forslaget kommer fra friluftsgruppen. Forbedre mulighederne for oplevelser på træskibe Den maritime historie i havet skal også opleves til søs og gerne på et sejlskib. Der findes allerede flere muligheder for, at lokale og gæster kan komme ud at sejle med et af områdets mange træskibe. Det er primært Maritimt Center i Svendborg, der arrangerer og koordinerer sejladsen med private og offentlige skibe. Aktiviteterne styrkes med flere muligheder for at sejle i øhavet. Men hvis kundegrundlaget skal udvides, skal der tænkes i nye produkter og målgrupper. Ejerne af skibene skal motiveres og hjælpes med at produktudvikle den klassiske sejltur til at indeholde flere oplevelser og mere formidling. Udviklingen er allerede i gang, men skal styrkes. Maritimt Center er et godt bud på en organisation, der kan løfte opgaven ved at få tilført flere ressourcer til arbejdet. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen. w En sammenhængende formidling af naturen og kulturarven styrker fællesskabet og skaber lokal stolthed over nationalparken Mål u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken u Formidlingen af hele havets natur og kulturarv styrkes og koordineres Fokus En bedre og sammenhængende formidling af havet Handlinger Ansætte lokale natur- og kulturguider på fire småøer Nationalparken ansætter fire natur- og kulturguider på småøerne. De skal varetage følgende opgaver: formidle øen og havets natur og kultur til besøgende arrangere guidede ture sikre, at de besøgende værner om naturen være bindeled mellem lokalbefolkning og nationalparken løse mindre driftsopgaver (slåning af stier, affald mv.) Ordningen indledes med guider på fire øer. Der afsættes to årsværk til opgaven, så det svarer til en halvtidsstilling på hver ø, men det vil måske være hensigtsmæssigt at samle opgaven, så en guide dækker to øer. På Lyø er der for eksempel planer om at etablere en naturskole, der både dækker Lyø og Avernakø. havets Smakkecenter på Strynø skal tænkes ind her. Smakkecenteret kan være den institution, der sikrer et fagligt miljø og koordinering af de lokale natur- og kulturguider. Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, friluftsarbejdsgruppen og småøernes nationalparkseminar i oktober Sikre sammenhæng i formidling af områdets natur og kulturarv og samarbejde mellem aktørerne Uanset om man er lokal eller besøgende er det en udfordring at finde informationer om områdets natur- og kulturhistorie. På det lokale turistkontor, bibliotek eller internettet kan man med en god portion tålmodighed finde oplysninger om enkeltområder, men en sammenhængende historie om områdets natur og kulturarv - eller med andre ord: Hvad er Det Sydfynske hav? - findes ikke. Områdets museer har gode lokale udstillinger, som typisk er afgrænset af særlige emner. Det er svært for den besøgende at få et sammenhængende billede og forståelse af den sydfynske kulturarv. Igennem et tæt samarbejde med områdets museer, naturskoler mv. skabes en sammenhæng i formidlingen på de forskellige udstillingssteder. Formidlingen af områdets særlige natur og kulturarv styrkes og tydeliggøres - altså en formidling om havet med en rød tråd. Nationalparken sikrer via dette samarbejde en lang række formidlingssatellitter, der formidler specifikke emner ved- 24

22 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV rørende hele nationalparken lige fra søfart til geologi, men har klare tråde til de andre formidlingssatellitter, så gæsten motiveres til også at besøge de andre steder. Samarbejdet sætter nye nationale standarder for en formidling, hvor natur- og kulturinstitutioner samarbejder. Samarbejdet øger områdets aktivitetstilbud og skaber en sammenhængende fortælling om områdets natur og kultur. Gennem samarbejdet etableres også i hele nationalparken en moderne formidling baseret på den nyeste teknologi, GPS, mobiltelefoni mm. Samarbejde giver også lokale mulighed for at deltage aktivt i formidlingen. Deres viden og ofte store engagement i at fortælle den gode historie er en styrke, der kan berige formidlingen. Forslaget kommer fra kultur- og friluftsarbejdsgruppen samt kultur- og friluftsanalysen. Arrangere Nationalparkens Dage Mange lokale foreninger og ildsjæle har nationalparkens natur og kulturarv som omdrejningspunkt, lige fra ornitologer til jægere og fiskere. Denne alsidige brug af nationalparken formidles til inspiration for andre. Nationalparken arrangerer hvert år Nationalparkens Dage, hvor de lokale foreninger viser deres aktiviteter. Nationalparken sætter hvert år fokus på et udvalgt emne og arrangerer foredrag, guidede ture mv. i Nationalparkens dage. Forslaget er en styrkelse af de nuværende havets Dage, hvor omkring 100 foreninger deltager med aktiviteter en gang om året. Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturhistorie Kunsten har en fremtrædende rolle i området lige fra de internationalt anerkendte fynbomalere, der kan opleves på Faaborg Museum, til landart i Tranekær på Langeland. Mange kunstnere bor i området, som også rummer mange udstillinger/gallerier. Nationalparken udgiver i samarbejde med turistbureauer, gallerier mv. en kunstkalender, der synliggør mulighederne for at opleve kunst i nationalparken. Nationalparken inddrager også kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturarv. Fynbomalernes 100 år gamle landskabsmotiver kan f.eks. indgå i formidlingen af nutidens landskab og historien om, hvordan det har udviklet sig. Den traditionelle natur- og kulturformidling er ofte meget faktapræget og intellektuel. Den taler i mindre omfang til følelserne og den kreative side af mennesket. Her har kunsten en klar styrke. Kan kunsten inddrages i naturformidlingen, vil den måske kunne nå nye målgrupper. Nationalparken undersøger muligheden for at skabe samarbejde med udvalgte kunstnere/kunstinstitutioner i området om en nyskabende natur- og kulturformidling. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og erhvervsanalysen. x Nationalparken giver en profil og tager nye initiativer, der gør området berømt. Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber økonomisk vækst Mål u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning af specialprodukter Fokus Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder Handlinger Udvikle lokal produktion og salg af specialfødevarer Mange har allerede taget initiativ til ny produktion og salg af specialfødevarer i området - fra markeder som Kulinarisk Sydfyn og Fynske Fristelser til produktion af medicinplanter på Langeland. På småøerne findes også flere småproducenter, der arbejder med produktion af specialfødevarer, og producenter har dannet netværk som Småøernes Fødevarenetværk og Smagen af Fyn. De fleste producenter er mindre virksomheder og dermed ofte afhængige af gode netværk, der kan støtte og rådgive dem, såfremt de skal vokse. Der findes dog også større virksomheder som den økologiske grønsagsproducent Skiftekær på Tåsinge. Lokale producenter og restauratører arbejder pt. på at etablere en tangproduktion i havet. Både i Bagenkop og delvist i Faaborg Havn arbejdes med forarbejdning og salg af lokalt fangede fisk. Producenter af specialfødevarer er meget afhængige af, at deres varer fortæller en god historie, der er værdiskabende for kunden. For mange producenter af specialfødevarer vil 25

23 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV et nationalpark-stempel give varen en stærkere historie og profil. For at understøtte, at der kommer flere producenter og sikres bedre afsætningsmuligheder for nuværende producenter, samler nationalparken relevante aktører og afdækker barrierer, behov og muligheder for at styrke udviklingen. Der afsættes økonomiske midler til handlinger, der sætter udviklingen i gang og følger op. Nationalparken støtter en styrket markedsføring af lokale specialprodukter. Med en eller flere af de nuværende aktører, eksempelvis Kulinarisk Sydfyn, som tovholder etableres et nyt styrket samarbejde mellem områdets producenter, hoteller og restauratører. Som led i markedsføringen af lokale producenter i Nationalpark Det Sydfynske hav udgives et kulinarisk landkort, som giver gæster og lokale et overblik over gode spisemuligheder og lokale producenter, som kan besøges. Forslaget kommer fra erhvervsarbejdsgruppen og erhvervsanalysen. Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke for kødkvæg I nationalparksammenhæng er en vigtig del af specialfødevareområdet produktion af kødkvæg. Dyrene kan samtidig sikre nødvendig afgræsning af naturområderne. Det er gennem de seneste årtier blevet færre og færre stykker kødkvæg i området til at afgræsse naturområderne. De færreste landmænd kan få en rentabel drift, og det meste kødkvæg holdes derfor af deltidslandmænd. Skal udfordringen med at sikre dyr til alle naturområder lø- Inspiration fra England Et nyt styrket samarbejde mellem havets producenter, hoteller og restauratører kan hente inspiration i et lignende netværk omkring den engelske New Forest National Park. Hoteller og restauranter markedsfører sig på, at de sælger lokale fødevarer, det er en del af deres profil. Herved får både producenter og hoteller, restauratører mv. fordel af samarbejdet. Det engelske samarbejde har blandt andet introduceret en New Forest-morgenmad, som serveres på hoteller. ses, er der brug for at prøve nye veje. Nationalparken forfølger en ide fra en borger om at etablere én-to større private kødkvægsvirksomheder, som skal afgræsse både private og offentlige naturområder. Virksomhederne laver aftaler med lokale jordejere om at forpagte jorden og foretage det daglige opsyn med dyrene. Virksomhederne varetager selv flytning af dyr, avl osv. Det er formentlig nødvendigt, at kødkvæget opfedes på selve virksomheden inden slagtning. Forretningsidéen er, at denne form for kødkvægsvirksomheder kan sikre væsentlige stordriftsfordele. Samtidig kan de profilere deres produkter via nationalparken, idet kvæget har levet på værdifulde naturarealer. Produktionen bliver formentlig aldrig økonomisk bæredygtig uden de offentlige tilskud, der ydes til landbruget - den generelle hektarstøtteordning og et afgræsningstilskud på pt kr./ha. Nationalparken skal hjælpe virksomhederne i gang ved at yde lån/støtte til etablering, sikre forpagtningsaftaler på offentlige arealer, formidle kontakten til private jordejere med arealer med behov for afgræsning og løbende sikre, at de væsentligste naturområder har gode indhegninger, der minimerer vedligeholdelse og tilsyn. En væsentlig forudsætning for at øge kødkvægsproduktionen er at sikre en merbetaling for kødet. Nationalparken støtter derfor etablering af et nationalpark-kødkvægsmærke. I samarbejde med producenter og detailled (slagtere, varehuskæde e.l.) fastlægges kriterier for brug af mærket. Nationalparken støtter også en markedsføring af mærket. Det kan være via et samarbejde med lokale restauratører, som sælger kødet i deres restaurant. Gæsten får udleveret information om kødet og kan efterfølgende bestille kød til egen fryser leveret direkte eller gennem et butiksled. Mærkningsordningen skal understøtte etableringen af større kvægvirksomheder i området ved at sikre bedre afsætningsmuligheder. Ordningen skal også være åben for andre landmænd, som ønsker at indgå med kødkvæg, der lever op til kriterierne. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen, naturanalysen og erhvervsanalysen. Mål u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes Fokus Iværksætteri og etablering af nye virksomheder 26

24 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Handlinger Bedre turisme Udvikling af turisme i nationalparken er ikke lig med ukritisk tiltrækning af masseturisme. I turismeudviklingen sættes derfor fokus på at tiltrække turister, der efterspørger vores natur og kultur, og som dermed har en større interesse for at bevare og passe på den øge døgnforbruget hos turisten forlænge turistsæsonen. Et historisk blik på udviklingen af turismen i området afslører flere gode eksempler på handlinger, der har opfyldt ovenstående forudsætninger helt eller delvist. Det er dokumenteret, at det målrettede arbejde med cykelturismen og lystfiskeriet (havørredprojektet) har genereret en væsentlig øget omsætning i hele lokalområdet. Af andre nuværende temaer, som er i vækst eller i forvejen er store, kan eksempelvis nævnes lystsejlere, vandrere, havkajak, gastronomi, kunst og kultur, ridning mv. Området har i forvejen en stor forekomst af høj- og efterskoler. Så at tage til Sydfyn for at fordybe sig, blive inspireret og dyrke særlige interesser er ikke kun forbeholdt den traditionelle ferieturist. Handlingen understøtter arbejdet med at udvikle nye tilbud til både lokale og turister, som efterspørger aktive oplevelser - det vil sige oplevelser, hvor deltageren involverer sig og dyrker en interesse. Det kan være fysisk og/eller mentalt og apellerer ikke kun til feriegæsten i højsæsonen. Ved at opbygge nye aktivitetsmuligheder, der baserer sig på områdets særlige natur og kultur, øges turistens døgnforbrug, der skabes flere aktivitetstilbud til lokale borgere og området får en klarere profil, der er svær at kopiere andre steder i landet. Handlingen målrettes også lokale virksomheder, jordejere mv., som ønsker at igangsætte nye aktiviteter inden for nationalparkens fokusområder. Det kan være jordejere, som samarbejder om at udvikle længere ridestier. Samarbejdet giver rytterne nye muligheder, men sikrer også en indtjening til jordejerne. Det kan være virksomheden, der ønsker at udvikle træklatring som kommerciel virksomhed, et område, som lige nu er under udvikling to steder i området. Det kan være en styrket indsats for vandring, cykling, og havkajak med udvikling af pakkerejser, bagagetransport og nye faciliteter i naturen. 27

25 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Eller en udvikling af dykkerturismen, hvor der sænkes skibsvrag og/eller etableres nye stenrev og dermed skabes nye dykkermål. Lystfiskeriet er et særligt interessant tema, da fiskeriet i høj grad ligger uden for sommersæsonen. Bedre faciliteter ved fiskepladserne, udvikling af guidetilbud og markedsføring er blandt de tiltag, der understøtter dette tema. Der skal være stort fokus på, at lokale virksomheder, formentligt primært specialfødevareproducenter, åbner deres virksomhed for turister. Det kan også være landbrug eller netværk af landbrug, der ønsker at etablere udlejningsboliger i driftsbygninger eller tilbyde salg af oplevelser på gården (fiskeri, deltage i driften for en dag osv.). Forslaget kommer fra friluftsarbejdsgruppen og fra friluftsog erhvervsanalysen. Sæt i værk Sydfyn - rådgivning og hjælp til iværksættere Nationalparken styrker mulighederne for at etablere virksomheder, som vil udnytte nationalparkens nye erhvervsmuligheder, primært iværksættere inden for oplevelsesøkonomien. Det kan være producenter af specialfødevarer, guide- og kursusvirksomheder, nye overnatningssteder for nye målgrupper eller turistvirksomheder, der skal afprøve nye koncepter og forretninger. Det nuværende rådgivningssystem styrkes. Alle personer, som har en god ide eller et koncept til et iværksætterprojekt, tilbydes evaluering af deres ide og rådgivning fra personale, der kan udfordre og rådgive virksomheden om nye muligheder. Vurderes ideen god og holdbar, får iværksættere yderligere hjælp og eventuelt lån/tilskud til at realisere ideen. Sæt i værk Sydfyn får en bestyrelse af fagfolk på området, herunder aktive erhvervsfolk. Projektet iværsættes i tæt samarbejde med den nuværende erhvervsrådgivning på Sydfyn og øerne, og driften ses på sigt løftet af denne. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen. Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud Nationalparken bidrager til den lokale erhvervsudvikling ved at sikre, at der udvikles nye salgbare oplevelsestilbud til både lokale og gæster. De hæver turistens døgnforbrug, så stigningen i omsætning ikke alene skal nås gennem flere turister, men også ved, at turister bruger flere penge på lokale tilbud. Det traditionelle eksempel er guidede ture. Den schleswigholstenske del af Nationalpark Wattenmeer lige syd for den dansk-tyske grænse har årligt betalende gæster på guidede ture i parken. Skønsmæssigt tager cirka gæster årligt på en guidet tur i det sydfynske område. Der er et potentiale for at udvikle en bredere vifte af oplevelsestilbud til både gæster og lokale, gerne produkter, som henvender sig til særlige målgrupper. Det kan være tilbud om særlige natur- og friluftsaktiviteter for børnefamilier eller udlejning af en lokalkendt fiskeguide til lystfiskere. Men der er også behov for organisering og udvikling af ture for den bredere gruppe, som efterspørger mere viden om området og som eksempelvis ønsker at opleve havet eller småøerne via en lokal guide. Det er muligt i enkelte områder, men kalder på en bedre organisering og synlighed, hvis potentialet skal udnyttes. Paletten af muligheder er stor. Men det kræver nytænkning at udvikle nye tilbud. Områdets nuværende aktører som museer, naturvejledere, lokale guider mv. er grundstenen i arbejdet. Der opbygges et forpligtende partnerskab mellem de interesserede aktører, hvor de samarbejder om blandt andet følgende opgaver: Produktudvikling - udvikle nye formidlingsprodukter. Nye tilbud til børnefamilier, skolebørn og voksne. Markedsføring, så de nye produkter kan sikre et økonomisk fundament under formidlingen. Der søges også nye samarbejder med turisterhvervet om salg og udvikling af de nye oplevelsestilbud. Der er generelt ikke megen kontakt mellem udbyderen af produktet og eksempelvis overnatningsstedet, som har kontakten til den potentielle kunde. Der skal skabes et bedre samarbejde mellem de to former for virksomheder. Overnatningsvirksomheden skal i højere grad profilere sig på, at der udvikles nye oplevelsestilbud. Det skal være lettere for virksomheden at bruge produkterne til at tiltrække kunder ved at tilbyde pakker og oplevelsestilbud, som er unikke for Nationalpark Det Sydfynske hav. Udvikle småøernes muligheder for vækst Småøerne møder særlige udfordringer, når det gælder bo- 28

26 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV sætning og erhverv - og aktive lokalsamfund på småøerne er vigtige for nationalparken. Væsentlig for bosætning og fremtidig erhvervsudvikling på øerne er eksempelvis færgetransporten. Den skal tilgodese øboernes primære behov for hurtig og regelmæssig transport og samtidig sikre, at turisterne besøger øerne og helst bliver flere dage på øerne. Færgetransporten i havet drives i dag af de lokale kommuner eller via lokale færgeselskaber. Der foregår ingen sejlads mellem småøerne på tværs af kommunegrænserne. Det giver store udfordringer for turisten, der ønsker at besøge flere småøer, og lokale beboere, der skal mødes og udvikle fællesskaber på tværs af øerne. Nationalparken tager initiativ til, at der kigges på færgedriften i havet med nye og fælles øjne. Er det muligt at sikre en bedre betjening af øerne, hvis alle kommuner kiggede samlet på driften? Er det muligt at adskille gods og persontransport, altså sikre det essentielle for bosætningen på øerne, nemlig en hurtig persontransport i kombination med en fast godstransport? Det vil naturligvis kræve, at flere øer blev betjent af den samme båd, og at der indsættes forskellige typer. Et konkret eksempel er betjeningen af Hjortø og Birkholm. Her har Ærø og Svendborg Kommune hver en båd. Var det en fordel for beboerne på de to øer at betjeningen foregik i fællesskab som f.eks. Svendborg - Hjortø - Birkholm - Marstal? I den forbindelse bør man kigge på nye bådtyper som måske kan understøtte det lokale værftsbyggeri - måske hurtige, el-drevne både til persontransport? Erhvervsarbejdsgruppen foreslår projektet Fra ø til ø - havn til havn. Her foregår betjeningen af øerne med Drejø som hovedstation. Der sejles endvidere ind til nye mindre havne som Skovballe og Fjællebroen. Hvorvidt forslaget kan realiseres er uklart for styregruppen, men det indgår i det videre arbejde. Nationalparken samler alle relevante aktører og investerer de nødvendige ressourcer i at få færgetransporten fagligt belyst, så der skaffes et ordentligt diskussionsgrundlag. Nationalparken er på tilsvarende vis det fællesskab, hvor småøerne kan rejse væsentlige problemer for deres udvikling. I samarbejde med eksempelvis Småøernes Aktionsgruppe kan nationalparken støtte med lån/tilskud til særlige erhvervsinitiativer målrettet småøerne. Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, er- hvervsarbejdsgruppen samt kulturanalysen og erhvervsanalysen. Støtte lokale vedvarende energi-projekter Nationalparken anerkender, at Ærø har en særlig styrkeposition hvad angår vedvarende energi, særligt øens store solfangeranlæg har sat Ærø på Danmarkskortet. Men også det kommunale indkøb af elbiler og planer om nye tiltag på kraftvarmeværket i Marstal understøtter denne profil. Nationalparken støtter vedvarende energi-initiativer på Ærø, men også i resten af området. Det kan være i form af tilskud til at afdække særlige problemstillinger, der bremser et initiativ, som kræver national opmærksomhed, eller i form af mindre tilskud til konkrete projekter. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen og erhvervsanalysen. Mål u Nationalparken markedsfører og profilerer området Fokus Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring Handlinger Samarbejde med erhvervet En del af den erhvervsmæssige gevinst ved at etablere en nationalpark er den markedsføringsmæssige værdi, der følger med. En del markedsføring sker per automatik i form af det fokus, der kommer på området fra nationale medier og via en national markedsføring af Danmark, hvor de danske nationalparker bliver fremhævet og eksponeret. Det fokus, der sættes på de danske nationalparker, skal udnyttes lokalt. Det skal synliggøres, hvordan havets nationalpark skiller sig ud. Hvad er særligt og hvilke tilbud har den? Opgaven skal løftes i tæt samarbejde med erhvervet og dets turistforeninger - lokalt såvel som regionalt og nationalt. I disse samarbejder igangsættes markedsføringsinitiativer spændende fra udviklingen af pakketure til traditionel markedsføring i diverse medier. Der etableres en partnerskabsordning med turisterhvervet, som det kendes fra mange udenlandske nationalparker. Erhvervet informerer om nationalparken, dens værdier og muligheder og kommer med i et markedsføringssamarbejde 29

27 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV som nationalpark-partner. Herved opstår en tættere realtion mellem nationalparken og erhvervet, hvor en større gensidig forståelse fører til bedre resultater. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen. Andre planer Handlingerne er som tidligere nævnt resultatet af mange forskellige borgeres ideer via idevognen, borgermøder, arbejdsgruppemøder mv. Interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet har tidligere udgivet lokale rapporter, undersøgelser og planer, der beskriver ønsker til konkrete handlinger til gavn for naturen og/eller friluftslivet i området. Disse tidligere planer er så vidt muligt inddraget i arbejdet med at udvælge handlingerne i denne plan og ligger inden for rammerne af de foreslåede handlinger. Disse planer skal derfor også betragtes som dokumenter, der yderligere kan konkretisere denne plan. konomi Et meget centralt spørgsmål for arbejdet med nationalparken er: Hvor store investeringer kan den trække til området? I nationalparkplanen arbejdes med et skøn på 200 mio. kr. over 10 år. Skønnet er kvalificeret ud fra en række forhold og erfaringer: Nationalparken kommer på finansloven med en årlig bevilling. Den er i øjeblikket 6 mio. kr. til etablering og 7,5 mio. kr. i årligt tilskud. De fire kommuner bidrager hvert år til driften af Naturturisme I/S med cirka 2,5 mio. kr. Det vurderes sandsynligt, at indsatsen føres videre i nationalparkregi. Det giver en årlig grundbevilling til nationalparken på 10 mio. kr., og den skal således tiltrække en årlig ekstern finansiering på 10 mio. kr. Baseret på erfaringerne fra blandt andet Naturturisme I/S og de andre nationalparkområder vurderes det realistisk fordi: Naturturisme har de seneste år tiltrukket investeringer på cirka 10 mio. kr./år med en grundfinansiering på 1,6 mio. kr. Nationalpark Mols Bjerge og Thy har allerede inden start fået hver 30 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond til konkrete projekter. Samme fond har bevilget 14 mio. kr. til Nationalpark Kongernes Nordsjælland og 9,5 mio. kr. til na- tionalparkundersøgelsen ved Roskilde-Lejre (Nationalpark Skjoldungelandet). Nationalpark Vadehavet har fået 16 mio. kr. fra Region Syddanmarks vækstforum til et projekt, der skal udvikle de erhvervsmæssige gevinster ved den kommende nationalpark. Nationalparkens styrke er, at en række forskellige interessenter, herunder også offentlige myndigheder som kommune og stat, sætter nogle fælles mål for udviklingen af området. Fællesskabet og det overordnede syn på området vil uden tvivl skærpe interessen fra væsentlige bidragydere i at investere i arbejdet. De fleste store puljer og fonde kræver nemlig, at deres støtte bruges målrettet til projekter, som indgår i en større sammenhæng. Store fonde og puljer kræver også, at der bag en ansøgning står en stabil organisation, som kan håndtere projektet og give en vis sikkerhed for, at det rent faktisk også kan gennemføres. Her vil en nationalpark med lokalt og statsligt ophæng, også gennem lovgivningen, stå stærkt. Af større fonde med særlig relevans for nationalparken kan nævnes Region Syddanmarks regionale vækstmidler, EUs Interreg- og Mål-2 midler, EU-Life, Realdania, Friluftsrådets Tips og Lottomidler, Nordea-fonden, Lokale- og Anlægsfonden samt Arbejdsmarkedets Feriefond. Hertil kommer en række lokale puljer, bl.a. de Lokale Aktionsgrupper (LAG), hvis indsatsområder i høj grad falder sammen med formålet for nationalparken. Drift Nationalparken er en udviklingsorganisation, der løbende igangsætter nye initiativer og handlinger. Den opbygger en basisadministration til at sikre udviklingen. Den kan gribe lokale ideer, være med til at udvikle og sparre og rejse finansiering, men ikke nødvendigvis realisere projekter. Nationalparken opbygger ikke en stor driftsorganisation. Den er med i udviklingen og realiseringen, mens selve driften som udgangspunkt overlades til andre aktører. Til både realisering og den fremtidige drift er nationalparken derfor afhængig af et godt samarbejde med mange forskellige parter lige fra frivillige, foreninger og museer til kommuner og stat. I bilag 1 (tabel over de foreslåede handlinger) er for nogle af handlingerne opført en driftsudgift, som nationalparken forventes at skulle betale for at fremtidssikre den pågældende handling. 30

28 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Andre handlinger skal have finansieret driften på andre måder, som kan inddeles i fire kategorier: 1: Projektet er efter en opstartsperiode økonomisk bæredygtigt. Det gælder flere af erhvervsinitiativerne, hvor der investeres i at opbygge netværk og markedsføringsinitiativer, som på sigt skal overtages af de deltagende virksomheder. 2: Projektet etableres i samarbejde med en lodsejer. Nationalparken hjælper projektet i gang, hvorefter det overtages af lodsejeren, som typisk vil få tilskud til driften via nationale støtteordninger til naturforbedringer. Når der for eksempel etableres større naturområder, kan lodsejeren få en engangskompensation og derefter et årligt tilskud til naturpleje. Fremgangsmåden kendes fra bl.a. vådområdeprojekter. 3: Projektet kræver samarbejde med interesserede parter, der kan overtage driften. Det er eksempelvis en del af formidlingsaktiviteterne. Her investerer nationalparken i at opbygge formidlingen i samarbejde med museer, naturvejledere mv., som efterfølgende overtager driften. Det styrker aktørens formidlingsarbejde, som kan drage direkte nytte af samarbejdet. 4: Driften overtages af kommune eller stat. Typisk drift af rekreative faciliteter, såsom vedligeholdelse af stier og publikumsfaciliteter på opholdspladser. vision og ledelse af projektet. Det vil indebære ansættelse af medarbejdere, der kan løfte de konkrete opgaver. Medarbejderne ansættes i nationalparksekretariatet eller hos kommuner, stat eller eksterne aktører (rådgivningsfunktioner mv.). Bestyrelsen vurderer, hvad der er mest hensigtsmæssigt i det pågældende projekt. Balance beskyttelse/benyttelse Handlingerne er valgt ud fra nationalparklovens fire formål. De omfatter jo både benyttelse og beskyttelse af naturen, så nationalparken skal ikke kun sikre naturen, ligesom den ikke kun skal arbejde for, at befolkningen kan bruge den. I vurderingen af, om nationalparkplanen har den nødvendige balance, indgår også den store naturindsats, der i de kommende år vil ske, fordi store dele af Det Sydfynske hav er udpeget som internationalt naturbekyttelsesområde (Natura 2000) og som følge af EUs Vandrammedirektiv. Denne plan fokuserer på naturfordringer som ikke forventes løftet via EU-lovgivningen. Samlet set vil der i de kommende 10 år ske en stor indsats for naturen i havet. Nationalparken vil så yderligere sikre, at naturindsatsen der gennemføres via EU-lovgivning, kan opleves og indgå i en erhvervsudvikling via en nationalpark. Etableringen af nationalparken forudsætter ikke en kommunal medfinasiering. Kommunerne i nationalparken må dog påregne at påtage sig mindre driftsopgaver i forbindelse med nationalparken, bl.a. vedligeholdelse af basale rekreative anlæg så som stier, opholdspladser, parkeringspladser mv. Den enkelte kommune skal naturligvis godkende opgaverne, inden projektet udføres. Det forventes også, at staten påtager sig lignende fremtidige driftsopgaver i nationalparken akkurat som det skete, da Naturturisme I/S i samarbejde med staten etablerede Naturlegepladsen ved Faaborg og satte vilde heste ud på Sydlangeland. Der er i oversigten afsat 2,5 mio. kr. til basisdrift af nationalparkens sekretariatet. Beløbet indbefatter udviklingen af nye projekter, kontakt med borgerne, servicering af bestyrelsen, udgivelse af formidlingsmateriale om nationalparken mv. Når konkrete handlinger igangsættes, vil der via anlægsinvesteringen skulle afsættes midler til administration, re- 1 Stævningsskove på Fyn og Langeland - oversigt og status. Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, Strandenge i Fyns Amt. Fyns Amt 1993: Fredningsplanlægning. Rapport nr

29 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 4: Størrelse og placering Undersøgelsesområdet Som oplæg til borgerinddragelsen definerede styregruppen et undersøgelsesområde. Området blev udpeget for at komme med et konkret udspil, som kunne debatteres i løbet af borgerinddragelsen. Det stod på det tidspunkt klart, at en sydfynsk nationalpark ikke kunne indeholde arealet i alle de fem deltagende kommuner. Der var derfor brug for en nærmere afgræsning for at køre en debat på et mere konkret grundlag områderne og fra kommuneplanernes særlige biologiske interesseområder og særlige landskabelige beskyttelsesområder. Større byer skulle som udgangspunkt ikke med, fordi større byer normalt ikke er med i en dansk nationalpark. Undtagelsen var Ærøskøbing, da den er kulturhistorisk unik og kandiderer til UNESCOs liste over verdensarv. Vandskellet blev brugt som grænse på Ærø og Langeland. Vandskellet er afgrænser det område, der afvander ind i havet. Vandskellet følger typisk højderyggene og markerer også grænsen for de landområder, der kan ses ude fra havet eller hvorfra man kan se havet. Begrundelsen for at bruge vandskellet som et parameter var, at vandskellet har betydning for jordbrugserhvervet i området. Det markerer grænsen mellem nitratklasserne 1 og 3. Klasse 3 omfatter de områder, der afvander ind til havet, mens områder, der afvander til Storebælt og stersøen, ligger i klasse 1. Der stilles skrappere krav til tabet af kvælstof til landbrugsejendomme i klasse 3 end i klasse 1. Kort over undersøgelsesområdet. Den røde streg blev tegnet med en meget bred pensel ud fra følgende kriterier: Områdets vigtigste naturområder og kulturlandskaber skulle med. Dette vurderet ud fra grænserne for Natura De kommende vandplaner vil efter al sandsynlighed stille endnu skrappere krav og foranledige at traditionel intensiv husdyrproduktion i klasse 3 får endnu flere krav end bedrifter i klasse 1. En nationalpark kan være med til at ændre driften på disse ejendomme, og den enkelte bedrifts interesse for at udnytte en nationalparks tilbud om tilskud til omlægning vil alt andet lige være størst i områder, der afvander til havet. 33

30 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Det kan efterfølgende konstateres at denne streg og tankegang har affødt misforståelser om, at nationalparken vil ændre vilkårene for at drive landbrug for dem der ligger inden for stregen, hvilket ikke er tilfældet. Undersøgelsesområdet var som nævnt et led i den offentlige debat om en eventuel nationalpark. Grænsen kunne flytte sig i begge retninger i det endelige forslag. Derfor blev borgerinddragelsen også tilrettelagt, så alle områdets borgere kunne høres og deltage. Eksempelvis blev informationsavisen postomdelt på hele Langeland, Ærø og i Svendborg Kommune. I Assens og Faaborg-Midtfyn kommune blev den omdelt i et område der var større en end undersøgelsesområdet, herunder området omkring Jordløse. Arbejdsgruppernes forslag Som et væsentligt element i borgerinddragelsen (se næste kapitel) blev der i efteråret 2009 nedsat fire åbne arbejdsgrupper, hvor alle borgere kunne deltage. Af kommissoriet for de fire hovedarbejdsgrupper (se bilag 4) fremgår, at gruppernes opgave var at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. I den forbindelse skulle grupperne tage udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men også vurdere, om grænsen gav mening i forhold til gruppens tema og komme med eventuelle ændringsforslag. Resultatet af grupperne afgrænsningsdebat er en lang række forslag, fra meget små modeller, der kun omfatter dele af øhavet, til store modeller, der går ud over undersøgelsesområdet og blandt andet omfatter hele Langeland og Ærø. Hvert forslag har sin begrundelse, og forslagenes konsekvenser for områdets udvikling er belyst i rapporterne. Alle forslag og begrundelser kan ses i de fire arbejdsgrupperapporter. Hver af de fire arbejdsgrupper har gennemført en prioritering af sine forslag. Det såkaldte Tåsinge-forslag fik flest stemmer i alle fire grupper. Forslaget omfatter alene havets småøer, dvs. øerne mellem Fyn, Ærø og Langeland men ikke Tåsinge, Thurø og Siø. Tåsinge-forslaget er udarbejdet af den lokale arbejdsgruppe på Tåsinge - deraf dets navn. Især fra land- og skovbruget har der været modstand mod at blive indlemmet i en nationalpark, og de har derfor støttet Tåsinge-modellen, der kun på småøerne omfatter landog skovbrugsarealer. Styregruppens vurdering Styregruppen har vurderet forskellige forslag til afgrænsningen og drøftet fordele og ulemper. Et flertal af styregruppen vurderer, at flere af forslagene udelukker væsentlige natur- og kulturhistoriske værdier, som har national værdi og som dermed bør indgå i en nationalpark. Det gælder især Tåsinge-modellen, der udelukker et stort antal af de unikke naturområder og de kulturhistoriske værdier i det sydfynske område, eksempelvis kystnaturen (strandenge, klinter mv.), bakkelandskabet fra Svanninge bakker til Egebjerg Bakker, de væsentlige kulturhistoriske værdier i kystbyer og småhavne samt områdets store herregårdslandskaber. Modellerne indeholder desuden ingen landjord på Fyn, Langeland eller Ærø. Dette giver begrænsede muligheder for at udvikle et alsidigt frilufts- og erhvervsliv, som også er formål med nationalparken. Modsat lever mange af de andre foreslåede modeller op til ovenstående. Det gælder blandt andet hjertemodellen foreslået af friluftsgruppen, istidslandskabet og vandskelsmodellen foreslået af naturgruppen. Styregruppen har diskuteret forslagene og i den samlede vurdering har flertallet lagt vægt på følgende: Nationalparken skal omfatte de væsentligste natur- og landskabsværdier i og omkring øhavet Nationalparken skal indeholde de væsentligste værdier både fra kystkulturen og fra kulturlandskabet, herunder herregårdslandskaberne Nationalparken skal give vide udfoldelsesmuligheder for friluftslivet både til lands og til vands Nationalparken skal skabe en bred vifte af udviklingsmuligheder for erhvervslivet, ved også at inddrage landbrugsjord, byer mv. Nationalparken skal geografisk hænge sammen - der skal ikke være huller i området. Den skal være let at kommunikere nationalparkens omfang. Købstæder og skipperbyer skal helt eller delvist være indeholdt i parken, idet den maritime kulturarv primært er knyttet til disse steder. På baggrund af arbejdsgruppernes forslag, blandt andet istidslandskabet, indkomne kommentarer i løbet af undersøgelsesfasen og grænserne for undersøgelsesområdet har et flertal af styregruppen valgt den afgræsning, som ses på kortet side 35. Et mindretal bestående af Ib Jensen repræsenterende Dansk Familebrug, Christian Ahlefeldt Laurvig-Lehn repæsente- 34

31 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Styregruppens flertal foreslår denne afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske hav. Se detailkort bilag 6. Omvendt er de store parcelhuskvarterer og industrikvarterer ikke relevante i nationalparksammenhæng, da de ikke rummer store kulturhistoriske værdier, hvorfor dele af Svendrende Dansk Skovforening og Christian N.B. Ulrich repræsenterende Centrovice og Patriotisk Selskab (et samlet fynsk landbrug og skovbrug) kan ikke gå ind for en plan for Nationalpark Det Sydfynske hav. For at sikre en naturlig sammenhæng i nationalparken er hele Ærø og Langeland medtaget. Det er øer, som er naturligt afgrænset af vandet. Sammenholdt med grænsen for undersøgelsesområdet er den nordlige grænse udvidet til at omfatte Jordløse Bakker. Mange har påpeget dette områdes store naturværdier og naturlige sammenhæng med Svanninge Bakker. Syd for Svendborg indgår nu også Troense, Thurø og Skansen. De indgik ikke i undersøgelsesområdet, men rummer både natur- og kulturhistoriske værdier og sikrer en mere naturlig afgrænsning omkring Svendborg. Ved Brændeskov nord for Svendborg der sket en mindre indskrænkning i forhold til undersøgelsesområdet. Det giver en mere naturlig afgrænsning, og området rummer ikke væsentlige natur- eller kulturhistoriske værdier. Faaborg, Svendborg, Rudkøbing, Marstal, Ærøskøbing og Søby er medtaget, da den maritime historie er et væsentligt fokus for nationalparken og er tæt forbundet med byerne. 35

32 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Afgrænsning Zone 1 Zone 2 Forslaget til nationalparkens afgrænsning med prioriteringszoner. Zone 1: Natur- og kulturhistoriske prioriteringsområder. Zone 2: Resten. Se detailkort bilag 6. borg by ikke er med i nationalparken. Havnen og middelalderbykernen er medtaget. Den planlagte bydel Tankefuld vest for Svendborg indgår i nationalparken, da den har en profil med blandt andet bære- dygtighed, som en nationalpark vil kunne understøtte - og omvendt. Hele Faaborg er dog inkluderet, da der ellers ville opstå et hul inde i nationalparken. Størrelsen på andre nationalparker Skjern Å 250 km 2 Thy 244 km 2 Mols Bjerge 180 km 2 (heraf hav 30 km 2 ) Vadehavet km 2 (heraf hav km 2 ) Kongernes Nordsjælland 348 km 2 For stor eller lille? Nationalparkloven fastsætter ikke grænser for størrelsen på en dansk nationalpark. Størrelsen må altså bero på et Størrelsen på zone 1 og 2 Det samlede areal af zone 1 er km 2 Det samlede areal af zone 2 er 254 km 2 36

33 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV konkret skøn over, hvilke værdier området indeholder. Nationalpark Det Sydfynske hav er en stor nationalpark i danske sammenhænge. Den dækker kvadratkilometer, hvoraf 910 kvadratkilometer er hav og cirka 850 kvadratkilometer er land. Medregnes havet som statslig ejendom er cirka 53 procent af nationalparken statsejet. Det er dog kun knap tre procent af landarealet, som ejes af staten. Inden for afgræsningen bor der skønmæssigt mennesker, heraf cirka i byer med over 200 indbyggere. havet er et stort område med land på alle sider, der har en naturlig tilknytning til havet. Nationalparken vægter områdets store kulturlandskaber højt, hvorfor den også får en stor geografisk udbredelse. Samlet set på områdets værdier og geografiske placering omkring havet er det naturligt, at den bliver større end de andre danske nationalparker. Zonering Med udgangspunkt i den forventede økonomi og den foreslåede størrelse på nationalparken, er det nødvendigt at prioritere indsatsen. Der vil ikke umiddelbart være tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at gøre en direkte indsats i alle områder. Nationalparken er derfor inddelt i to zoner, som fremgår af kortet side 36, og nationalparken vil primært prioritere handlinger indenfor zone 1. Ændrer det økonomiske råderum sig for nationalparken, vil der selvfølgelig opstå en anden situation, der måske muliggør større investeringer i hele området. Zoneringen prioriterer således indsatsen ud fra de nuværende rammer men afskærer ikke muligheden for at udnytte nye fremtidige muligheder. Zoneringen er foretaget på baggrund af kendte og politisk besluttede udpegninger i de respektive kommuneplaner. Se en præcisering af disse temaer i næste afsnit. Det skal fremhæves, at zoneringen ikke har nogen indflydelse på driften af jorden, jagt osv. Det er udelukkende et prioriteringsværktøj for nationalparkbestyrelsen, når den skal igangsætte konkrete handlinger. Linieføring Den nordlige afgrænsning på Fyn følger kendte og politisk besluttede udpegninger i de respektive kommuneplaner. Grænsen følger de særlige biologiske interesseområder kombineret med grænsen for større sammenhængende landskaber. Nogle kommuner bruger andre navne for disse udpegninger som landskaber der ønskes beskyttet. De særlige biologiske interesseområder er udpeget på baggrund af følgende temaer: Internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000-områderne Områder beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven samt større skove Fredede områder kologiske forbindelser i landskabet, der kan tjene som gode spredningsveje mellem de vigtige naturområder for det vilde dyre- og planteliv Områder med store muligheder for gennem aktiv indsats at udvikle sig til værdifulde naturområder Tilsvarende omfatter de større sammenhængende landskaber følgende temaer: Særligt karakteristiske områder Områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder Kystforlandet/Kystzonen Der er udarbejdet en deltaljeret afgrænsning, så ejendomsejere på Fyn kan se, om deres ejendom ligger inden for grænsen. Den detaillerede grænse for nationalparken fremgår af bilag 6. Ud fra den overordnede linieføring, som følger de kommunale udpegninger, er den deltaljerede grænse udarbejdet ud fra nedenstående kriterier. Kriterierne står i prioriteret rækkefølge: Grænsen følger nærmeste offentlige vej uden for den overordnede streg, såfremt vejen ligger inden for 300 meter. Vejen indgår ikke i nationalparken. Grænsen følger nærmeste offentlige vej inden for den overordnede streg, såfremt vejen ligger inden for 100 meter. Vejen indgår ikke i nationalparken. Grænsen følger det nærmeste matrikelskel uden for den overordnede streg. Det skal dog være et matrikelskel, som er synligt i landskabet, dvs. et levende hegn, dige, markvej, å eller lignende. Dyrkede marker må ikke skæres over. Udover ovenstående er også indgået en generel vurdering, der skal sikre et naturligt forløb af grænsen. Eksempelvis. at den følger en vej, selvom visse strækninger af vejen ligger længere væk end de opsatte mål. Samme forhold kan gøre sig gældende ved åer eller skove, som kan være naturlige afgrænsninger. 37

34 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 5: Borgerinddragelse Nationalparkundersøgelsen kan inddeles i to primære opgaver. Indsamling af faglig viden Inddragelse af borgere Faglige analyser Formålet med indsamling af faglig viden er at belyse, om området indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier til at blive udpeget som nationalpark. Desuden skal den faglige viden kvalificere og inspirere de lokale diskussioner og idéarbejdet. Der er udarbejdet følgende seks faglige analyser: Natur i det sydfynske øhavsområde Kystfugle i Det Sydfynske hav Landskaber og landskabselementer Sydfyn og havet - herregårdslandskab og kystkultur Friluftsliv i Det Sydfynske hav Erhvervsøkonomisk analyse (tre rapporter) Analyserne indeholder - ud over en faglig gennemgang af det sydfynske områdes potentialer for at blive udpeget til nationalpark - en række forslag til, hvad der under analysens tema bør iværksættes for at udvikle nationalparken. Alle faglige analyser ligger på hjemmesiden Fem faser Borgerinddragelsen er klart den største opgave i hele undersøgelsen. Styregruppen inddelte opgaven i fem faser: Fase 1 og 2 Information og indsamling af ideer Fase 3 Arbejdsgrupper konkretiserer ideer Fase 4 Fase 5 Opsamling Konklusion og beslutning Fase 1 og 2 (marts august 2009) Begrebet nationalpark er nyt i Danmark, landets første nationalpark blev indviet i Thy i En vigtig opgave var derfor at informere om, hvad en dansk nationalpark er. For at motivere og engagere borgerne blev der i denne fase åbnet for, at alle kunne komme med ideer til nye initiativer i området. På lige fod hermed kunne borgerne fremsætte bekymringer over nationalparken. I marts 2009 husstandsomdeltes en informationsavis i godt eksemplarer på hele Ærø og Langeland og i de sydlige dele af Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner. Yderligere cirka blev uddelt via de fem kommuners borgerservice og biblioteker, på borgermøder, ved foredrag og oplæg, i en idevogn mm. Idevognen - en lille mandskabsvogn - blev indrettet med plancher, informationsmaterialer og kaffemaskine. Den kørte rundt i hele det sydfynske område fra april til midt i juli 2009, primært inden for undersøgelsesområdet, men den gjorde også holdt i Ringe, Svendborg, Faaborg, Marstal og Søby og besøgte i alt 45 byer og øer med ophold på cirka tre timer hvert sted. Gennem annoncer og artikler i lokale blade og aviser blev alle borgere inviteret til at besøge vognen og høre om nationalparkundersøgelsen og aflevere deres ideer eller bekymringer. Bemandingen bestod af én af nationalparksekretariatets konsulenter, en medarbejder fra kommunen og under tiden en lokal politiker. Godt besøgte vognen i perioden. 39

35 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 42 borgermøder blev holdt med deltagere. Dels kommunale offentlige møder med deltagelse af politikere, dels møder i lokale foreninger, som ville høre mere om undersøgelsen. Nationalparkundersøgelsen har en meget aktiv hjemmeside, hvor alle ideer, bekymringer og øvrige indlæg fra borgerne er lagt op sammen med alle notater, rapporter og analyser produceret i processen. 16 nyhedsbreve, cirka et om måneden, er mailet til 700 abonnenter. med, kom således ind ad flere kanaler, se figuren herunder, som er eksemplet fra natur-arbejdsgruppen: Ideer og bekymringer fra idevognen og hjemmesiden NATUR ANALYSER: - natur - fugle - landskaber Kendte rapporter på området Fase 3 (september april 2010) Formålet med borgerinddragelsen er at give borgerne en høj grad af indflydelse på den kommende nationalpark. I fase 3 fik alle borgere mulighed for at arbejde i dybden med deres ideer til indholdet. Fire hovedarbejdsgrupper, én for hvert af nationalparkens fire temaer - natur, kulturhistorie, friluftsliv og erhverv - blev nedsat i oktober Grupperne var åbne for alle. De fik 375 tilmeldinger. Nogle meldte sig ind i flere grupper, så antallet af personer var 225. Gennemsnitligt deltog 27 personer i de 20 møder i hovedarbejdsgrupperne. Alle møder fandt sted i Svendborg. De fire hovedarbejdsgrupper nedsatte 21 undergrupper, som har arbejdet detaljeret med emner, som arbejdsgruppen fandt vigtige. Arbejdet er resulteret i beskrivelser af en lang række indsatsområder og stribevis af konkrete ideer. Alle indsatsområdebeskrivelserne ligger som bilag til de fire hovedarbejdsgruppers rapporter. På grund af områdets store udstrækning og transportmæssige problemer kunne nogle borgere opleve hovedarbejdsgrupperne som meget langt væk. Derfor opfordrede styregruppen til at etablere lokale arbejdsgrupper, som med støtte fra sekretariatet kunne fokusere på mere lokale spørgsmål vedrørende nationalparken. Der blev nedsat syv lokale arbejdsgrupper: Tranekær, Langeland, Ærø, Svendborg, Helnæs, Tåsinge og en skov-gruppe. De lokale arbejdsgrupper leverede input til én eller flere af hovedarbejdsgrupperne. På grund af småøernes særlige vanskeligheder med at deltage i aftenmøder pga. færgetransporten finansierede nationalparkundersøgelsen et weekend-seminar for beboerne på småøerne i oktober 2009, hvor ideer og bekymringer blev drøftet og videregivet til arbejdsgrupperne. Det materiale, som hovedarbejdsgrupperne havde at arbejde Lokale arbejdsgrupper De fire arbejdsgrupper prioriterede deres indsatsområder på det afsluttende møde, så styregruppen og den kommende nationalparkbestyrelse ikke er/vil være i tvivl om, hvilke indsatser, gruppen selv fandt vigtigst. Grupperne afsluttede arbejdet i foråret 2010 med hver deres rapport, der beskriver indsatsområderne og gruppens forslag til afgrænsning. Fase 4 (maj oktober 2010) I denne fase udarbejdes forslaget til nationalparkplanen, baseret på ideer fra alle fire arbejdsgrupper. Styregruppen beslutter den endelige plan. Egen viden og erfaring Fase 5 (oktober sommeren 2011) Styregruppen leverer beslutningsgrundlaget for den politiske behandling i de fem kommuner, som skal afgøre, om de vil ansøge miljøministeren om, at Det Sydfynske hav udpeges til nationalpark. Styregruppen foreslår enstemmigt, at planen sendes i offentlig høring inden den endelige be-slutning træffes. Bekymringer Gennem processen har en del borgere givet udtryk for bekymringer, skepsis og direkte modstand imod en nationalpark. Bekymringerne er kommet frem under idevognens besøg i lokalområderne, ved offentlig møder, i forbindelse med arbejdsgruppernes arbejde og som skriftlige indlæg i debatten. Alle bekymringerne er samlet på nationalparkprojektets hjemmeside, de er behandlet i hver af de fire hovedarbejdsgrupper og ligger som bilag 5 til denne plan. Det har været vigtigt for styregruppen, at alle bekymringer blev behandlet i arbejdsgrupperne uden at de blokerede for udviklingen af ideer til nationalparken. Styregruppens op- 40

36 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV gave er at belyse mulighederne for en nationalpark - at skaffe det konkrete beslutningsgrundlag. Heri indgår også at kigge på bekymringer, men ikke at lukke undersøgelsen ved blot at sige nej. Arbejdsgrupperne valgte derfor en proces som sikrede, at alle bekymringerne blev omformet til et sæt regler for de mange ideer, som arbejdsgrupperne udviklede. På den måde blev bekymringerne bragt med i det videre arbejde uden at spænde ben for ideudviklingen. Desuden blev hver arbejdsgruppe foreslået at nedsætte en undergruppe, der særligt kunne fokusere på processen under borgerinddragelsesprojektet og i nationalparken. Sådan en gruppe blev nedsat under tre af de fire arbejdsgrupper. Undergrupperne vedrørende processen tog udgangspunkt i de bekymringer, som blev formuleret i de første faser af processen. Gruppernes samlede afrapportering kan læses i rapporterne fra hhv natur-, kultur- og friluftsliv-gruppen. Proces-gruppernes forslag/overvejelser omfatter syv forhold, som vedrører det fremtidige arbejde med nationalparken. Efter hvert forhold er indsat styregruppens bemærkninger. 1: Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder skal have ret til gennem afstemninger omfattende lodsejere og fastboende at tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning. Styregruppens bemærkninger: Nationalparkloven rummer ikke mulighed for, at man som lodsejer selv kan bestemme, om man vil ligge inde i eller uden for en nationalpark. Da der ifølge loven ikke vil være negative konsekvenser ved at ligge indenfor, kan ikke-interesserede lodsejere blot lade være med at deltage i nationalparkens udvikling. Det vil ikke få nogen praktisk betydning. 2: Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning skal sikres retten gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere til at beslutte, om de ønsker en foreslået indsatsplan eller aktivitet udført i området. Styregruppens bemærkninger: Enhver aktivitet under nationalparkbestyrelsen skal ifølge loven baseres på frivillige aftaler med den eller de involverede lodsejere. nsker en lodsejer ikke at medvirke i en bestemt aktivitet, melder han eller hun bare fra. Såfremt en eller flere lodsejere ønsker at inddrage andre lokale beboere i vurderingen af et konkret projekt, er de naturligvis velkomne til det. Det vil være praktisk umuligt og dyrt at gennemføre lokale 41

37 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV afstemninger, bl.a. fordi det vil være uklart, hvilke borgere inden for hvilket område, der skal have lov til at stemme. Desuden skal det fremhæves, at der i nationalparksammenhæng ud over det lokale repræsentative demokrati i kommunalbestyrelserne er yderligere et lokalt niveau - styregruppen/bestyrelsen - som kan varetage borgernes og interessegruppernes interesser. 3: Alle aftaler gøres åremålsbestemte Styregruppens bemærkninger: Nationalparken kan indgå åremålsbestemte aftaler med eksempelvis jordejere. Det er dog op til bestyrelsen og den enkelte jordejer frit at afgøre, om de vil indgå åremålsbestemte eller permanente aftaler. 4: Der bør ikke forekomme tinglysning af aftaler på privat ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat ejendom. Styregruppens bemærkninger: Det er op til bestyrelsen og den enkelte jordejer frit at afgøre ordlyden af en aftale, der tinglyses på ejendommen, når gældende lovgivning overholdes. Tinglysningen kan derfor ikke lægge begrænsninger på rettigheder, som tredjepart har ifølge anden lovgivning. Den kan eksempelvis ikke indskrænke retten til at færdes ifølge naturbeskyttelsesloven. 5: Tinglysning bør kun anvendes til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af indgåede aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område. Styregruppens bemærkninger: Det er op til bestyrelsen og den enkelte lodsejer frit at afgøre ordlyden af den aftale der tinglyses på ejendommen når gældende lovgivning overholdes. 6: Såfremt kommunalbestyrelserne anbefaler en nationalpark og ansøger miljøministeren herom, skal ansøgningen stille krav om en bred repræsentation af lodsejerforeninger i såvel nationalparkbestyrelsen som i nationalparkrådet. Styregruppens bemærkninger: Skal nationalparkens bestyrelse fungere efter hensigten, skal områdets væsentligste interesser være repræsenteret. Kun herved opnås bæredygtige og afbalancerede løsninger. Repræsentationen omfatter naturligvis repræsentanter for lodsejere, men også fra andre erhverv og interesser. 7: Styregruppen skal inden en eventuel offentlig høringsfase undersøge, om der realistisk kan forventes at være tilstrækkelig finansiering til dækning af den foreslåede indsatsplan, herunder den nødvendige kompensation til lodsejere i området. Styregruppens bemærkninger: Styregruppen har taget udgangspunkt i de økonomiske forhold for de to nationalpar- ker, der allerede er åbnet, og erfaringer fra tidligere arbejde. Se kapitel 3 for uddybning. Modstand I september 2009 blev Foreningen for Nationalpark-skeptikere dannet, og den har løbende markeret sig i den lokale debat. Formålet med foreningen er bl.a.: at forhindre oprettelsen af en nationalpark i det sydfynske område, som medfører indskrænkninger eller restriktioner for borgere og erhvervsdrivende i området, eller for så vidt dette måtte ske, da at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med oprettelse og drift af en nationalpark 1. Foreningen samlede i 2010 underskrifter blandt lodsejere i undersøgelsesområdet i de fem kommuner og præsenterede områdets borgmestre for såkaldte røde kort, hvor alle ejendomme, hvis ejer var imod oprettelsen af en nationalpark, var farvet røde. Ifølge skeptiker-foreningens oplysninger til pressen 2 har ejerne af procent af arealet inden for undersøgelsesområdet skrevet under. Tilsvarende udarbejdede den lokale arbejdsgruppe skovgruppen i forbindelse med naturgruppens arbejde et kort, der med rød farve viste, at langt hovedparten af skovejerne var imod oprettelsen af en nationalpark. Modstanden imod nationalparken har samlet sig om følgende bekymringer: at processen er ikke demokratisk at landbrug, jagt og fiskeri får nye restriktioner at nationalparken vil gennemføre ekspropriationer og bruge tvang. at der ikke bliver tale om frivillige aftaler at nationalparken vil blive brugt som argument for at give afslag eller påbud i andre sager at der vil komme stramninger af loven i fremtiden at den lokale selvbestemmelse sættes ud af kraft Styregruppens vurderer, at borgerinddragelsesprocessen er den største, der er gennemført herhjemme i forbindelse med etablering af en nationalpark: Alle husstande har fået direkte information om nationalparkprocessen Alle møder er blevet annonceret i dagblade, ugeaviser og på kommunernes hjemmesider Alle møder har været åbne Alt materialet fra processen har været tilgængeligt på hjemmesiden. Styregruppen på 24 personer er bredt sammensat. Alle de væsentligste interesser i sagen og dermed mange af områdets beboere er repræsenteret i gruppen, hvis beslutninger er udgangspunkt for den kommunale behandling. 42

38 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Styregruppens opgave fra kommunerne har været, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag, før de kunne tage stilling for eller imod en nationalpark. Nu har et flertal af styregruppen vedtaget beslutningsgrundlaget, nemlig dette forslag til nationalparkplanen. Dermed har både kommunalbestyrelserne og borgerne fået det rigtige grundlag at tage stilling på, og det sker frem til sommeren Det fremgår desuden af Nationalparkloven, at al opbygning af en nationalpark skal baseres på frivillige aftaler. Loven giver ikke mulighed for ekspropriation, og der vil ikke som følge af nationalparkloven ske ændringer i vilkårene for at etablere og/eller drive virksomhed i nationalparken. Nationalparken kan ikke foranledige, at der kommer nye restriktioner på for eksempel landbrug. Hvis nationalparken bliver brugt som argument i forbindelse med afslag på ansøgning om f.eks. udvidelse af husdyrbrug, er det i strid med lovgivningen. Loven er besluttet via et forlig imellem alle partierne i folketinget undtagen Enhedslisten. Det er en ren national lovgivning. Styregrupperne i alle de hidtil fem udpegede nationalparkområder har meddelt staten, at en forudsætning for deres deltagelse er, at alt sker ad frivillighedens vej, og en lovændring vil også her så tvivl om opbakningen fra de lokale politikere og foreninger. Intet indikerer, at Nationalparkloven bliver ændret, som mange landmænd frygter. Nationalparken overtager ikke lokale myndighedsopgaver. Borgere skal ikke ansøge nationalparken om godkendelse i forhold til nogen lovgivning. 1 Citeret fra 2 Fyns Amts Avis 11. maj

39 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 6: Hvad er en dansk nationalpark? Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af lovgivningen og de organisatoriske rammer omkring en dansk nationalpark. For yderligere informationer henvises også til lovteksten og Historik Ideen om nationalparker i Danmark blev introduceret af Wilhjelm-udvalget i Det bredt sammensatte udvalgs formål var at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, og udvalget anbefalede blandt andet at etablere nationale naturområder fordi der er behov for at sikre kontinuitet i naturbeskyttelsen og for at etablere større, sammenhængende naturområder, der kan skabe sammenhæng mellem naturtyperne og styrke naturkvaliteten. Blandt de foreslåede områder var Det Sydfynske hav. Betegnelsen nationale naturområder ændrede regeringen senere til nationalparker. I 2002 startede regeringen de første pilotprojekter for nationalparker. Otte værdifulde naturområder i Danmark blev inviteret til at deltage, herunder Det Sydfynske hav. Kommunerne omkring havet takkede både ja og nej, og Fyns Amts sagde nej. Som det eneste af de inviterede steder startede pilotprojektet omkring havet derfor ikke. Senere kom yderligere tre områder til, og der er nu gennemført en nationalparkundersøgelse i 10 områder i Danmark. Nationalparkloven På baggrund af erfaringerne fra de gennemførte pilotpro- jekter blev Lov om nationalparker vedtaget i 2007 af alle folketingets partier minus enhedslisten. Hovedformålet er: En nationalpark skal kunne forbedre og styrke mulighederne for en koordineret og langsigtet udvikling af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier i samspil med nationale interesser, lokalbefolkningen og erhverv (lovens 2 stk. 3). Hovedformålet suppleres af 10 sideordnede formål: 1: At skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning 2: At bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed 3: At sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen 4: At bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier 5: At bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet 6: At understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier 7: At fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet 8: At styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling 9: At understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne 10: At styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling. Der er ikke i loven en klar definition af, hvad en dansk nationalpark er eller hvordan den skal se ud. Loven opstiller en række formål og sætter nogle rammer, men indholdet af den enkelte park bestemmes lokalt. 45

40 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Udpegede nationalparker Der er udpeget fem nationalparker i Danmark - i Thy, Mols Bjerge, Vadehavet, Skjern Å, og Nordsjælland. Heraf er Thy, Mols Bjerge og Vadehavet åbnet som nationalparker i henholdsvis 2008, 2009 og Skjern Å og Kongernes Nordsjælland ventes åbnet i 2011 og De udpegede nationalparker er af forskellig karakter. Fælles for dem alle er, at de indeholder både statslig og privat jord - dog i forskelligt omfang. Nationalpark Thy indeholder kun 25 procent privat jord, hvoraf cirka en femtedel er dyrkbar agerjord. Nationalpark Mols Bjerge indeholder derimod cirka 70 procent privat jord, hvoraf en stor del er dyrkbar agerjord. I Nationalpark Det Sydfynske hav er 910 kvadratkilometer hav og cirka 850 kvadratkilometer land. Medregnes havet som statslig ejendom er cirka 53 procent af nationalparken statsejet. Det er dog kun knap tre procent af landarealet, som ejes af staten. Oprettelse Ved oprettelsen af en dansk nationalpark udarbejder miljøministeren en bekendtgørelse, der blandt andet fastsætter den præcise grænse for parken og formålet med netop den park. Hvordan er den særlig? Bekendtgørelsen sendes i høring hos til husstande i nationalparken, myndigheder, interesseorganisationer mv. Bekendtgørelsen kan også fastsætte regler for den kommunale planlægning inden for nationalparken. Som det er nu, har miljøministren mulighed for at gøre indsigelse over for alle lokal- og kommuneplaner, netop for at sikre, at ingen nationale interesser kommer i klemme ved den lokale planlægning. Men i nationalparker melder miljøministeren med udstedelsen af bekendtgørelsen på forhånd ud til den eller de berørte kommuner, hvilke nationale interesser, han eller hun mener skal sikres inden for nationalparken. I zone 1 indføres ingen krav til den kommunale planlægning. I zone 2 må der ikke planlægges for høje anlæg (dvs. elmaster, vindmøller o.l.). Skov- og Naturstyrelsen kan dog fravige forbuddet i særlige tilfælde. I zone 3 er der ingen krav til den kommunale planlægning. I Nationalpark Vadehavet indføres ingen krav til den kommunale planlægning. Organisering Samtidig med udsendelse af den endelige bekendtgørelse opretter ministeren en nationalparkfond og udpeger dens bestyrelse. Fonden vil modtage en årlig bevilling via finansloven og kan modtage arv, gaver, tilskud m.v. Bestyrelsen skal bestå af 6-12 medlemmer plus en formand. Ministeren inviterer staten, kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landbruget, Skovbruget og eventuelt erhvervsfiskerne til at komme med indstillinger til posterne i bestyrelsen. Desuden inviteres organisationer, som har interesser i den pågældende nationalpark, eksempelvis Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund m.fl. Hver organisation skal indstille en mand og en kvinde. Ud fra indstillingerne sammensætter miljøministeren en bestyrelsen med en ligelig kønsfordeling. Bestyrelsesmedlemmerne skal så vidt muligt have lokal tilknytning (Bemærkninger til lovforslaget, januar 2007 og bekendtgørelserne for de åbnede nationalparker). Bestyrelsen skal nedsætte et nationalparkråd, som består af en række lokale organisationer som ikke har fået plads i bestyrelsen. Rådet udpeger 1-2 medlemmer til bestyrelsen og har rådgivende funktion over for bestyrelsen i sager af større betydning. Staten og kommunerne er altså i dialog, før et forslag til bekendtgørelse udsendes. Kommunalbestyrelsernes opbakning er en forudsætning for at etablere nationalparken. Nationalparkerne Thy og Mols Bjerge er inddelt i tre planlægningszoner, hvor planlægningszone 1 er de internationale naturbeskyttelsesområder, zone 2 er fredede områder og områder med lokale og karakteristiske naturtyper mm., og zone 3 er resten. Stat og kommune(r) Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet VisitDanmark Landboforening m.fl. Miljøministeren Nationalparkbestyrelse + formand I alt 6-12 medlemmer Sekretariat Nationalparkplan Nationalparkråd I de to bekendtgørelser kan man finde følgende krav: Sådan organiseres en nationalpark. 46

41 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV Bestyrelsens opgaver Nationalparkbestyrelsens første opgave et at udarbejde en nationalparkplan - en plan for, hvordan nationalparken skal etableres og udvikles. Planen skal beskrive: hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at udvide naturområder og ved at sikre kontinuitet og fri dynamik muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne udviklingsmuligheder for friluftslivet muligheder for erhverv og erhvervsudvikling hvordan viden om områdets værdier kan formidles. Nationalparkplanen erstatter ikke anden lovgivning, men skal respektere anden lovgivning f. eks. Statens Vand- og Natura 2000-planer, regionale udviklingsplaner, kommuneog lokalplaner efter lov om planlægning og råstofplaner efter råstofloven. efter dansk lovgivning behandles fortsat af kommune og stat uden nationalparken som mellemled. Bestyrelsen er dog klageberettiget ved kommunale og statslige afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven, men ikke ved afgørelser efter husdyrloven. Nogle af organisationerne i bestyrelsen, f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og land- og skovbruget er i forvejen klageberettiget til de pågældende love. Bestyrelsen er også høringsberettiget efter planloven. Det betyder, at bestyrelsen kan gøre indsigelser overfor kommune- eller lokalplan. Hvis sagen har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling, kan planen ikke vedtages, før der er opnået enighed med bestyrelsen, eller spørgsmålet er afklaret af ministeren. Bestyrelsen skal sikre en offentlig proces omkring planlægningen, herunder at indkalde ideer og forslag fra borgerne, så lokale har mulighed for at påvirke planen. Nationalparkplanen revideres hvert sjette år. Virkemidler Nationalparkfondens vigtigste opgave bliver naturligvis at realisere nationalparkplanen, altså udføre de konkrete handlinger, som gør området til en dansk nationalpark. Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bymyndiger ikke fonden til at foretage indgreb via ekspropriationer eller indføre restriktioner og begrænsninger af nogen art. Fonden kan realisere nationalparkplanen ved blandt andet indgå frivillige aftaler med lodsejere om naturbevaring, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang købe og sælge fast ejendom, men erhvervede arealer skal overdrages til staten eller kommunen (bortset fra mindre arealer, hvor der er oprettet bygninger i form af formidlings-, informations- eller forskningscentre o.l.) afholde anlægs- og driftsudgifter yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, institutioner og private lodsejere. Nationalparkplanen er altså ikke retligt bindende for den enkelte lodsejer, men udtrykker bestyrelsens målsætninger og prioriteringer. Bestyrelsen er ikke en ny myndighed, der skal behandle myndighedssager fra borger. Tilladelser og godkendelser 47

42 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E H AV 7: REFERENCER OG LÆS MERE Faglige rapporter udarbejdet i undersøgelsesfasen Erhvervsøkonomisk analyse - Nationalpark Sydfynske hav. Formidlingsrapport og 2 baggrundsrapporter. NIRAS april 2010 Friluftsliv i Det Sydfynske hav. Naturturisme 2009 Kystfugle i Det Sydfynske hav Rasmus Bisschop-Larsen 2009 Landskaber og Landskabselementer. NIRAS oktober 2009 Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009 Sydfyn og havet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009 vrige rapporter om danske nationalparker Danske nationalparker. Michael Stoltze. Lindhardt og Ringhof 2010 Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn 2006 En rig natur i et rigt samfund. Wilhjelmudvalget 2001 Fremtidens natur - Danmarks natur i vækst. Danmarks Naturfredningsforening 2009 Fugle og natur ved Svendborg. Niels Andersen, Dansk Ornithologisk Forening for Fyn 2010 Idekatalog om nationalparkplaner. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2009 Nationalparker i Danmark - diskussion på baggrund af udenlandske eksempler. Arbejdsrapport nr. 3, Naturrådet 2001 Nationalparkplan for Nationalpark Thy. Nationalpark Thy 2010 Natura 2000 basisanalyse. Fyns Amt 2006 Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornithologisk forening, WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet 2008 Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker. Skov- og Naturstyrelsen 2006 Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark 2006 Stævningsskove på Fyn og Langeland - oversigt og status. Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard, Dansk Skovbrugs Tidsskrift 2000 Strandenge i Fyns Amt. Fyns Amt 1993: Fredningsplanlægning. Rapport nr. 24 Udenlandske nationalparker. Erfaringer til inspiration i Danmark. Rapport fra Kvistgaard Consult til Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker januar 2005 Udkast til Vandplan Hovedopland 1.15 Det Sydfynske hav. Forhøring januar Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Anden litteratur Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. Copenhagen Business School (CBS) 2007 Friluftsstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune Friluftsliv i Langeland Kommune. Friluftsrådet 2008 Friluftsliv i Svendborg Kommune. Friluftsrådet 2008 Friluftsliv i Ærø Kommune. Friluftsrådet 2008 Kystkultur på Fyn og øerne - en introduktion. Ole Mortensøn, Fyns Amt 1997 Langeland - atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturarvsstyrelsen 2002 Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd 2006 Find alle rapporter og analyser udfærdiget i forbindelse med Nationalpark Det Sydfynske hav på Om andre danske nationalparker, se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside 49

43 Det Sydfynske hav Nationalparksekretariatet Nationalpark Det Sydfynske hav Abildvej Svendborg [email protected] Titel: Forslag Plan for Nationalpark Det Sydfynske hav Udgiver: Styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske hav (oktober 2010) Foto/illustrationer: Fotografer fra Sydfyn og øer. De fleste af billederne er bidrag til nationalparkundersøgelsens fotokonkurrence i 2009 og Hele planen med bilag kan læses/printes på