Afgiftsvejledning Samlet overblik over

Transkript

1 Afgiftsvejledning 2015 Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter

2 Redaktionen er afsluttet december Afgiftsvejledning 2015 omhandler konkrete emner og forhold, som vi har udvalgt. Bogens indhold er derfor vejledende, og konkrete forhold kan kræve konsultation. Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået), hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager Pricewaterhouse Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettig heder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Stats autoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af Pricewaterhouse Coopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. Kopiering af bogens materiale kan ske til eget brug til undervisning. Erhvervsmæssig udnyttelse af materiale i bogen kræver skriftlig tilladelse af PwC. Enhver anvendelse af materiale skal tydeligt angive kilde, samt at PwC har rettighederne til materialet. Udgiver: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: M&C Tryk: Cool Gray A/S Oplag: XXXX ISBN: ISSN:

3 Indhold Indledning....6 PwC s afgiftsgruppe kontaktoplysninger...7 Hvilke afgifter har vi i Danmark?....8 Energiafgifter Elektricitet Opdeling af forbruget af elektricitet...13 Elektricitet anvendt til proces det vil sige til fx belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Måling af elektricitet Liberale erhverv specielle regler Brændsler olie, kul og gas Brændsler anvendt til proces Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Brændsler anvendt til særlige processer Måling af energi fra brændsler...22 Udlejningvirksomhed...25 Motorbrændstof...27 Landbrug m.m Væksthuse Afgift på affald Forbrænding af affald Affaldsvarmeafgift Tillægsafgift CO 2 -afgift på affald Deponering af affald NO X -afgift Metanafgift Svovlafgift...36 Overskudsvarme PwC s Afgiftsvejledning

4 Kraftvarmeværker og fjernvarmværker...38 El- og varmefremstilling kraftvarmeproduktion Stilstandsvarme...39 Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumper Elfremstilling...41 Elfremstilling på små elproduktionsanlæg...41 Elfremstilling ved vedvarende energi, herunder solceller m.v CO 2 -kvoter Vand...44 Vandafledningsbidrag Trappemodel for betaling af vandafledningsbidrag...45 Spildevandsafgift Privatforbrug Dokumentation til brug for godtgørelse af energiafgifter Angivelse og betaling af energiafgifter Forældelse af afgiftskrav PwC s Afgiftsvejledning 2015

5 Bilag Bilag 1 Godtgørelse af elafgift...53 Bilag 2 Godtgørelse af energiafgifter på brændsler Bilag 3 Godtgørelse af energiafgifter ved særlige processer Bilag 4 Godtgørelse af energiafgifter ved landbrug m.m Bilag 5 Godtgørelse af vandafgift Bilag 6 Satser for energi- og CO 2 -afgifter...58 Bilag 7 NO X -afgift Bilag 8 Metanafgift på naturgas og biogas Bilag 9 Max. afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk Bilag 10 Bilaget til CO 2 -afgiftsloven (proceslisten) PwC s Afgiftsvejledning

6 Indledning Vi har udarbejdet denne afgiftsvejledning til støtte for virksomheder, der ønsker et overblik over reglerne for energiafgifter. Vores formål med vejledningen er at beskrive de primære regler om, hvilke energiafgifter virksomhederne kan få godtgjort og hvordan. I vejledningen har vi også kommenteret på reglerne for enkelte miljøafgifter. Vi har valgt at udarbejde vejledningen som et opslagsværk. Derfor giver den ikke svar på alle afgiftsmæssige spørgsmål vedrørende energiafgifter. Afgiftsvejledningen beskriver de regler, som er gældende for Du kan også finde den elektroniske version af afgiftsvejledningen samt kontaktoplysninger på Du er også velkommen til at kontakte vores team af specialister, som er fordelt på PwC s kontorer i Aarhus og København. Aarhus København PwC s Afgiftsvejledning 2015

7 PwC s afgiftsgruppe kontaktoplysninger Hvis din virksomhed har specielle forhold, anbefaler vi, at du kontakter os for oplysninger om, hvilke problemstillinger netop din virksomhed bør være særlig opmærksom på. Du kan kontakte os på eller via nedenstående kontaktoplysninger: Michael Troelsgaard Ivan Ibsen Joan Faurskov Sebastian Houe Cordtz Aarhus Aarhus København Aarhus E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] T: T: T: T: Anita Amalie Anja Fie Schmidt Mette Kroer Anne Neerup Davidsen Jensen København København København Aarhus E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] T: T: T: T: PwC s Afgiftsvejledning

8 Hvilke afgifter har vi i Danmark? I Danmark er der afgift på en lang række varer og produkter. Afgifterne deles traditionelt op i følgende kategorier (listen er ikke udtømmende): Energiafgifter Elektricitet Naturgas Olieprodukter (benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie m.m.) Kulprodukter (stenkul, jordoliekoks m.m.). Miljøafgifter Affald Batterier (lukkede NiCd-batterier) Bekæmpelsesmidler (pesticider) Blyakkumulatorer (startbatterier) Bæreposer af papir og plast Dæk til motorkøretøjer Emballager til drikkevarer Engangsservice (bestik, tallerkener m.m.) Glødelamper og sikringer Kvælstof i gødning Kvælstofoxider (NO X ) Kuldioxid (CO 2 ) Metan PVC og ftalater (blødgøringsmidler) Smøreolie Spildevand Svovl Vand. Afgift på nydelsesmidler Chokolade og sukkervarer Cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå, snus, cigaretter og røgtobak Kaffe og te Is (konsumis) Øl Vin Mandler, nødder, kokos, kerner m.m. Spiritus. Andre afgifter Registreringsafgift (på biler) Spil (konkurrencer, lotterier, væddemål, online kasino og spilleautomater) Tinglysning Skadesforsikringer Reklamer (husstandsomdelte) (endnu ikke trådt i kraft) Sand, sten, grus m.m. (råstofafgift). 8 PwC s Afgiftsvejledning 2015

9 Vi beskriver i denne afgiftsvejledning udelukkende reglerne vedrørende energiafgifter og visse miljøafgifter. Har du behov for vejledning i forhold til punktafgifter, er du altid velkommen til at kontakte én fra afgiftsgruppen. EU-harmoniserede afgifter Nogle afgifter er EU-harmoniserede. Det betyder, at produktet er afgiftspligtigt i alle EU-lande og er reguleret af fælles EU-regler. Dette gælder for følgende afgifter: Energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Energiafgift af naturgas Energiafgift af kul Energiafgift af elektricitet Afgift af spiritus Afgift af vin Afgift af øl Afgift af tobaksvarer. Elektronisk ledsagerdokument (EMCS) Registrerede virksomheder kan inden for EU fremstille, opbevare og handle indbyrdes med varer omfattet af de EU-harmoniserede afgifter, uden at afgiften skal betales. Afgiften skal således først betales, når varen overgår til forbrug. For at sikre en vis kontrol med ovenstående, skal varerne sendes via det fælles europæiske elektroniske EMCS-system. Dette medfører, at der til hver forsendelse mellem to EU lande skal udarbejdes et elektronisk ledsagedokument i EMCS-systemet. EU s minimumsafgifter For de EU-harmoniserede afgifter er der i EU fastsat minimumsafgifter. Dette medfører, at den af det enkelte land fastsatte afgiftsbetaling aldrig kan være under de i EU fastsatte minimumsafgifter. Det enkelte medlemsland kan dog godt vælge, at afgiften er højere end EU s minimumsafgifter. PwC s Afgiftsvejledning

10 Energiafgifter De fleste virksomheder har et forbrug af elektricitet og brændsler (fx naturgas) og betaler derfor energiafgifter. Energiprodukterne kan opdeles i følgende: Brændsler Olieprodukter som benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie, gasolie m.v. (mineralolieafgiftsloven). Kulprodukter som stenkul, jordoliekoks, affaldsvarme m.v. (kulafgiftsloven). Naturgas, biogas og bygas (gasafgiftsloven). Brændsler er belastet med både energi- og CO 2 -afgift. Derudover skal der ofte betales NO X -afgift, svovlafgift og i nogle tilfælde metanafgift. Elektricitet Elektricitet (elafgiftsloven). Ændring af afgiftssatserne Satserne for elafgift, energi- og CO 2 -afgifter på de enkelte energiprodukter fremgår af bilag 6. Afgiftssatserne på svovl fremgår også af bilag 6. Afgiftssatserne på NO X af bilag 7 og afgiftssatserne på metan af bilag 8. Afgiftssatserne bliver ændret hvert år 1. januar enten baseret på afgiftssatser fastsat i lovgivningen eller på baggrund af nettoprisindekset. Godtgørelse af energiafgifter Virksomheder, der er momsregistrerede, kan ofte få godtgjort en andel af energiafgifterne. En del virksomheder kan også få godtgjort CO 2 -afgift, svovlafgift, NO X -afgift og metanafgift. 10 PwC s Afgiftsvejledning 2015

11 Hovedbetingelser for godtgørelse af energiafgifter I afgiftslovene er der fire hovedbetingelser, der skal være opfyldt, for at en virksomhed kan få godtgjort afgifter af energien: 1. Energien skal være forbrugt af virksomheden. 2. Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget. 3. Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof. 4. Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Der er stor forskel på, hvor meget virksomheder kan få godtgjort i energiafgifter alt efter virksomhedens aktiviteter, hvad energien anvendes til osv. Hvor stor en andel af energiafgiften, virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1-5. Ad 1) Energien skal være forbrugt af virksomheden Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden er den reelle forbruger af energien. Energi, som ikke kan anses for at være forbrugt af virksomheden, er fx: Energi indkøbt med henblik på videresalg. Energi, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom dette gælder uanset, hvem der betaler for energien. Energi, der anvendes til fremstilling af varme eller kulde, som efterfølgende afsættes. Ad 2) Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden har fradrag for moms. Dette skyldes, at virksomheder kan få godtgjort energiafgifter i samme omfang, som den enkelte virksomhed har fradrag for moms. Det vil sige, at en virksomhed med delvis fradrag for moms kan få godtgjort energiafgifter delvist. Ad 3) Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden ikke har anvendt energien til motorbrændstof. Dette gælder alle former for motorbrændstof også motorbrændstof, der anvendes i stationære motorer. Virksomheder kan dog få godtgjort afgift af elektricitet, der anvendes i eldrevne motorer. Se afsnittet Motorbrændstof. Derudover gælder der specielle regler for virksomheder inden for landbrug herunder jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Se afsnittet Landbrug. PwC s Afgiftsvejledning

12 Ad 4) Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort energiafgift af brændsler, der anvendes til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Dette gælder, uanset om energiforbruget er baseret på olie, gas eller kul. Virksomheder, der anvender elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller til komfortkøling, kan dog få godtgjort en andel af elafgiften, se bilag 1. Der er således forskel på, om en virksomhed anvender brændsler eller elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. 12 PwC s Afgiftsvejledning 2015

13 Elektricitet Afgiften på elektricitet (elafgiften) består fra 1. januar 2014 af kun én afgift kaldet elafgift. Tidligere bestod afgiften på elektricitet af energiafgift, tillægsafgift, energispareafgift, eldistributionsbidrag og energieffektiviseringsbidrag. Elafgiftssatsen, der er gældende fra 1. januar 2015, fremgår af bilag 6. Opdeling af forbruget af elektricitet Virksomheders forbrug af elektricitet anses som procesenergi, medmindre elektriciteten er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften af forbruget af elektricitet til proces. For den del af virksomhedernes elforbrug, der er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand (fx i elradiatorer og elvandvarmere), eller anvendt til komfortkøling, kan virksomhederne få godtgjort en mindre andel af elafgiften. Elektricitet anvendt til proces det vil sige til fx belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften for elektricitet anvendt til proces. Se hvor stor en andel virksomheder kan få godtgjort i bilag 1. Hvornår er der tale om procesenergi? Procesenergi er fx: Drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg. Belysning og edb-udstyr. Pumper og motorer. Ventilation i virksomhedernes lokaler (dog ikke komfortkøling). Elektricitet anvendt til pumper og ventilatorer i forbindelse med levering af varme og kulde. PwC s Afgiftsvejledning

14 Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder kan få godtgjort en mindre andel af elafgiften for elektricitet, der anvendes: til opvarmning af varmt vand i vandvarmere og varmepumper, i elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning og/eller til fremstilling af komfortkøling (fx aircondition). Den andel af afgiften, som virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1. Midlertidig rumvarme Virksomheder, der anvender elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov, kan dog få godtgjort afgift af elektricitet efter de almindelige regler for procesenergi. For at rumvarmen kan anses for midlertidig, er det en betingelse, at den midlertidige rumvarme supplerer den eksisterende rumvarme (varmeforsyning), eller at der er tale om opvarmning af lokaler, hvor der normalt ikke er behov for rumvarme. Elektricitet anvendt til varmetæpper Virksomheders opvarmning af indgangspartier i fx forretninger og portsluser til lagerlokaler med luftvarme såkaldte varmetæpper anses for rumopvarmning, og virksomhederne kan få godtgjort en mindre andel af elafgiften af elektricitet anvendt hertil. Elektricitet anvendt til airconditionanlæg Virksomheder kan ligeledes få godtgjort en mindre andel af elafgiften af elektricitet, som anvendes til nedkøling i fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, når nedkølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Der vil ikke være tale om elektricitet anvendt til komfortkøling, hvis der sker nedkøling af et rum, hvor der ikke opholder sig medarbejdere, fx serverrum og lignende, samt lokaler, hvor kølingen primært sker af hensyn til varerne. Elektricitet anvendt til hårde hvidevarer m.v. Virksomheder kan efter procesreglerne få godtgjort afgift af elektricitet, der er brugt til drift af elapparater og hårde hvidevarer, fx almindelige vaske- og opvaskemaskiner, og til opvarmning af vand, hvis varmelegemet er en integreret del af vaske- eller opvaskemaskinen. 14 PwC s Afgiftsvejledning 2015

15 Måling af elektricitet Hvis virksomheder anvender elektricitet til både rumvarme, opvarmning af vand, komfortkøling og proces, skal de, for at få godtgjort elafgiften af elforbruget til proces, som udgangspunkt måle deres forbrug af elektricitet. Forbruget skal kunne opdeles i: proces og rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. Ved en manglende måling kan der anvendes en standardmetode fastsat i lovgivningen. Anvendes en standardmetode vil det ofte medføre, at virksomheden kun får godtgjort en mindre del af elafgiften i forhold til, hvis forbruget af elektricitet var målt. Se afsnittet Standardmetoder. Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder, der har et blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling, og som ikke kan foretage en fordeling ved måling af elforbruget, kan ved hjælp af standardmetoder beregne det afgiftsbeløb, som de ikke kan få godtgjort. Standardmetoder Virksomheder, som ikke måler elforbruget til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling, kan i stedet vælge at opgøre afgifterne efter standardmetoder. Der er fire standardmetoder til at opgøre den elafgift, som virksomhederne ikke kan få godtgjort: 1. Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m 2 pr. måned i 12 måneder dækker både rumvarme og komfortkøling, men ikke opvarmning af vand. 2. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1 og omregnet til kwh. 3. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned i 12 måneder dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. 4. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. PwC s Afgiftsvejledning

16 Eksempel efter punkt 3 (2015-satser) Betalt elafgift ( kwh 87,80 øre = kr. pr. kwh) Andel af elafgiften, der ikke kan godtgøres ( kwh 0,4 øre = 400 kr. pr. kwh) Fradrag for rumvarme (2.000 Watt¹ 350 timer = kr. 12 mdr. 87,40 øre pr. kwh) Tillæg for rumvarme (2000 Watt¹ 350 timer = kr. 12 mdr. 49,80 øre pr. kwh) Elafgift virksomheden kan få godtgjort = kr. 1) Effekt Det vil ofte koste op til tre gange så meget at anvende metode 1-3 i forhold til, hvis virksomhederne vælger at måle forbruget af elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Denne løsning giver således ikke en optimal godtgørelse af elafgift, hvorfor vi anbefaler, at disse standardmetoder kun anvendes, hvis etablering af målere er dyr og/eller teknisk vanskelig. Komfortkøling i sommermånederne Virksomheder, der kun anvender komfortkøling i maksimalt fire kalendermåneder i løbet af et kalenderår, og som ikke samtidigt anvender elektricitet til rumvarme i samme lokaler, kan vælge kun at betale 10 kr. pr. m 2 i månederne maj, juni, juli og august for de rum, hvor der anvendes komfortkøling. Dette gælder uanset, at virksomhederne anvender elektricitet til komfortkøling i andre kalendermåneder, så længe de maksimalt anvender komfortkøling i fire kalendermåneder i løbet af et kalenderår. De fire kalendermåneder fastsættes ud fra påbegyndte kalendermåneder. Det vil sige, at anvender virksomhederne komfortkøling to dage i juli, vil virksomhederne have anvendt komfortkøling i juli måned, altså én kalendermåned. Virksomheder, der anvender denne standardmetode, skal kunne dokumentere, at der kun er foretaget komfortkøling i fire måneder i kalenderåret. Dette kan ske ved en log eller ved en erklæring fra en energikonsulent eller lignende. Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder Virksomheder, der har anvendt ovennævnte standardmetoder til at opgøre den andel af forbruget af elektricitet, virksomhederne ikke kan få godtgjort, har mulighed for efterfølgende at opsætte målere og anvende 12 måneders måleresultater til at få godtgjort yderligere elafgift for de tre foregående år. Der skal desuden ske et fradrag på kr. i det beløb virksomheden kan få godtgjort yderligere efter endt måling. 16 PwC s Afgiftsvejledning 2015

17 Der er desuden følgende betingelser for, at en regulering kan finde sted: Regulering kan kun ske med tilladelse fra SKAT. Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomheden skal betale kr. for at foretage en regulering det vil sige, at det kun vil være beløb over kr., der udbetales. Reguleringsbeløb over kr. skal være attesteret af en revisor. Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12-måneders-periode. Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede. For virksomheder der tidligere har fået godtgjort for meget i elafgift er det en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af den elafgift, som virksomhederne tidligere har fået godtgjort. Dette betyder, at har virksomhederne anvendt en af ovenstående standardmetoder vil de som udgangspunkt have fået godtgjort for lidt i elafgift og betingelsen vil derfor altid være opfyldt. PwC s Afgiftsvejledning

18 Liberale erhverv specielle regler Følgende virksomheder (liberale erhverv) kan som udgangspunkt ikke få godtgjort elafgiften af elektricitet. Advokater Arkitekter Bureauer (dog ikke rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration) Forlystelser, herunder teater- og biografforestillinger Landinspektører Mæglere Reklamevirksomheder Revisorer Rådgivende ingeniører. Hvis virksomhederne både har ovenstående aktiviteter og andre aktiviteter, kan virksomhederne få godtgjort en del af elafgiften. Der skal derfor ske en fordeling af forbruget af elektricitet mellem de ovenstående aktiviteter og de andre momspligtige aktiviteter. Hvis virksomhederne ikke har foretaget en fordeling af forbruget ud fra måling, kan en fordeling som udgangspunkt ske ud fra omsætningen. Liberale erhverv kan dog få godtgjort en del af elafgiften af den elektricitet, der anvendes til opvarmning af vand, rumvarme og komfortkøling, se afsnittet Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. Se satserne vedrørende godtgørelse af elafgift i bilag PwC s Afgiftsvejledning 2015

19 PwC s Afgiftsvejledning

20 Brændsler olie, kul og gas Hvilke afgifter er der på brændsler? Brændsler er belastet med både energi- og CO 2 -afgift. Derudover vil brændsler ofte være belastet med NO X -afgift, og i nogle tilfælde svovl- og metanafgift. Opdeling af forbruget af brændsler Brændsler betragtes som udgangspunkt for anvendt til rumvarme og opvarmning af vand. Kun hvis anvendelsen er direkte beskrevet i loven som procesenergi, kan virksomheder få godtgjort energiafgiften. Brændsler anvendt til proces Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften på brændsler, der anvendes til procesformål. Hvornår er der tale om procesenergi? Et brændsel vil som udgangspunkt være anvendt til procesformål, såfremt energien er anvendt til følgende: energien er anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring, og energien er anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning. Eksempler på procesforbrug Energi anvendt til følgende formål anses blandt andet for procesenergi: Produktion og forarbejdning af varer. Opvarmning af særlige rum eller særlige procesanlæg. Nedkøling af serverrum og andre lokaler, hvor medarbejderne ikke har en fast arbejdsplads. Hvor meget kan man få godtgjort i energiafgift? Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Den del af energiafgiften, som virksomhederne ikke kan få godtgjort, fremgår af bilag 2. Kan man få godtgjort CO 2 -afgift? Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort CO 2 -afgift på brændsler. Dog godtgøres CO 2 -afgiften, når brændslerne anvendes til procesformål i virksomheder, der har tilladelse til udledning af CO 2 (i henhold til CO 2 -kvoteordningen). 20 PwC s Afgiftsvejledning 2015

21 Tilsvarende godtgøres CO 2 -afgiften af varmeleverancer fra kvoteomfattede virksomheder, når varmen anvendes til procesformål (fx opvarmning af malekabiner med fjernvarme). Se afsnittet CO 2 -kvoter. Ikke-kvoteomfattede virksomheder omfattet af proceslisten har mulighed for at få et bundfradrag i betalingen af CO 2 -afgift på brændsler, se bilag 10. Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder kan som udgangspunkt ikke få godtgjort afgiften på brændsler, der er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. Hvis en række specifikke forhold er opfyldt, behandles brændsler, der anvendes til fx rengøring, som anvendt til proces. Og virksomhederne kan få godtgjort energiafgiften efter de almindelige regler, se afsnittet Brændsler anvendt til proces. Brændsler anvendt til rumvarme Ved rumvarme forstås brændsler, som virksomheder anvender til at opvarme lokaler, der anvendes til: Produktion Lager Salg Kontorer Pakkerier. Brændsler anvendt til opvarmning af vand Ved opvarmning af vand forstås i denne forbindelse vand, som virksomheder sælger eller fx bruger til: Rengøring af lokaler og produktionsanlæg Bad Opvask Vask af hænder. Brændsler anvendt til komfortkøling Ved komfortkøling forstås fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, hvor kølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Brændsler anvendt til særlige processer Virksomheder kan som nævnt ovenfor få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Der skal dog ikke ske en nedsættelse af virksomhedernes godtgørelse, hvis der er tale om særlige processer. PwC s Afgiftsvejledning

22 Hvornår er der tale om særlige processer? Definitionen for særlige processer er fastsat i lovgivningen. Der er anvendt brændsler til særlige processer, når brændslet er anvendt til følgende processer: Brændsler, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse. Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Ved ovenstående processer kan virksomheder få godtgjort energiafgiften fuldt ud. Det er dog yderligere en betingelse, at energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet af proceslisten, se bilag 10. Vedrørende godtgørelse af CO 2 -afgift, se afsnittet Kan man få godtgjort CO 2 -afgift?. Kemisk reduktion og elektrolyse Ved kemisk reduktion forstås elektronoptagelse, der sker som et led i produktionsprocessen (pkt. 23 på proceslisten). Ved elektrolyse udskilles stoffer ved hjælp af elektricitet, fx ved aluminiumsfremstilling (fx pkt. 23 på proceslisten). Metallurgiske processer Ved metallurgiske processer forstås opvarmning af metaller, hvor der sker en forandring af metallets indre fysiske struktur (pkt. 30 på proceslisten). Mineralogiske processer De mineralogiske processer omfatter fx fremstilling af glas og glasprodukter, fremstilling af keramiske produkter, fremstilling af mursten, teglsten og bygge-materialer af brændt ler, fremstilling af cement, kalk og gips samt fremstilling af produkter af beton, gips og cement m.m. (punkt 10, 11a og b, 12, 13, 29 og 30 på proceslisten). Måling af energi fra brændsler Hvis hele energiforbruget ikke anvendes til procesformål, skal virksomhederne som udgangspunkt måle sit energiforbrug til procesformål, for at få godtgjort energiafgiften af energiforbruget til procesformål. Dette er fx tilfældet, hvis virksomhederne anvender brændsler i anlæg, som fremstiller varme/kulde, der anvendes til både: proces og rumvarme, opvarmning af vand og/eller komfortkøling. Ved manglende måling, vil virksomhederne som hovedregel ikke være berettiget til at få godtgjort energiafgifter. 22 PwC s Afgiftsvejledning 2015

23 Der er dog en række undtagelser, hvor virksomhederne kan undgå at opsætte målere og i stedet anvende standardmetoder til at opgøre energiafgifter af energiforbruget til rumvarme eller opvarmning af vand og/eller komfortkøling. Standardmetoder Virksomheder kan undlade at opsætte målere og i stedet vælge at opgøre energiafgiften af forbruget til rumvarme og komfortkøling eller energiafgiften af forbruget til opvarmning af vand efter følgende standardmetoder: Rumvarme og komfortkøling: Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m 2 pr. måned (omfatter ikke energiforbruget til opvarmning af vand). Opvarmning af vand: Forbruget af varmt vand kan skønnes, når forbruget til varmt vand er under 50 GJ pr. år. Forbruget kan som udgangspunkt fastsættes til 0,2 GJ varmt vand pr. ansat pr. måned. Hvis det varme vand også bruges til badning, skal der regnes med et større forbrug. På baggrund af ovenstående standardmetoder kan virksomhederne beregne det beløb, som deres godtgørelse af energiafgift skal reduceres med. Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder Virksomheder, der ikke tidligere har målt det godtgørelsesberettigede energiforbrug, har mulighed for at opsætte målere og anvende et helt års måleresultater til at få godtgjort yderligere energiafgifter for de tre foregående år. De tre foregående år fastsættes fra det tidspunkt, hvor der sker en korrekt direkte måling. Der skal desuden ske et fradrag på kr. i det beløb virksomheden kan få godtgjort yderligere efter endt måling. Der er desuden følgende betingelser for, at en regulering kan finde sted: Regulering kan kun ske med tilladelse fra SKAT. Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomhederne skal betale kr. for at foretage en regulering det vil sige, at det kun vil være beløb over kr., der udbetales. Reguleringsbeløb over kr. skal være attesteret af en revisor. Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12-måneders-periode. Virksomhedernes produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede. Det er desuden en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af den energiafgift, som virksomhederne tidligere har fået PwC s Afgiftsvejledning

24 godtgjort. Denne betingelse vil reelt set kun være aktuel såfremt virksomhederne har fået godtgjort for meget i energiafgifter. Dette skyldes, at har virksomhederne anvendt en af ovenstående standardmetoder vil de som hovedregel have fået godtgjort for lidt i energiafgifter og betingelsen vil derfor være opfyldt. Særregel for fordeling Der kan ses bort fra hovedreglen om måling af energiforbruget til procesformål, hvis: anlægget har en fremløbstemperatur på over 90 C (hedtvandsanlæg og dampanlæg) energiforbrug på andre anlæg til rumvarme, varmt vand og kulde, som ikke kan godtgøres, udgør under 10 % af den samlede fremstillede mængde energi energiforbrug på andre anlæg til rumvarme, opvarmning af vand og produktion af kulde, som ikke kan godtgøres, udgør mindre end 200 GJ årligt, og energiforbruget skal kunne sandsynliggøres. Der gælder helt særlige regler for opgørelse af energiforbruget i disse anlæg, som ikke beskrives i denne vejledning. 24 PwC s Afgiftsvejledning 2015

25 Udlejningsvirksomhed Virksomheder, der udlejer fast ejendom, kan ikke få godtgjort afgifter af fx elektricitet og vand, som forbruges af lejerne. Dette uanset, om lejerne betaler for forbruget eller ej. Det er den virksomhed, der forbruger vand og energi, der kan få godtgjort afgiften. Det er derfor lejer, der i givet fald kan få godtgjort afgifter. Virksomheder, der som led i erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom leverer elektricitet, vand og varme, skal mindst én gang årligt udfærdige en specifikation af afgifterne til lejeren. Det er herefter forholdene ved lejer, der er afgørende for, om lejer kan få godtgjort afgifter helt eller delvist. Fakturering af elektricitet og vand direkte fra forsyningsvirksomhed Hvis lejeren modtager en faktura på sit el- og vandforbrug direkte fra forsyningsvirksomheden, gælder de almindelige regler for godtgørelse af energiafgifter. Elektricitet og vand opkrævet via huslejen Hvis lejer bliver opkrævet betaling for elektricitet, vand m.v. via huslejen, kan lejer anvende den specifikation af energiforbruget eller afgiftsbeløbene, som udlejer fremsender minimum én gang årligt til at få godtgjort el-, vand- og energiafgifter. Udlejers godtgørelse Udlejer kan få godtgjort el- og vandafgift for forbruget på fællesarealer fx trappeopgange og p-plads hvor udlejer ikke har udspecificeret afgifterne for lejer. Feriehoteller, svømmehaller, forsamlingshuse m.m. Feriehoteller, feriecentre, hoteller, moteller, idrætshaller, svømmehaller, udstillingshaller, forsamlingshuse og medborgerhuse, som har forbrugt elektricitet og vand i forbindelse med momspligtig udlejning, kan få godtgjort el- og vandafgift efter de almindelige regler i samme omfang, som de har fradrag for moms. Dette uanset, at der er tale om udlejning. PwC s Afgiftsvejledning

26 26 PwC s Afgiftsvejledning 2015

27 Motorbrændstof Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort miljø- og energiafgifter af olie, LPG-gas og naturgas, der anvendes som motorbrændstof. Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ikke ydes godtgørelse, er drift af: Registrerede motorkøretøjer, fx person-, vare- og lastbiler Stationære motorer, fx kølemaskiner Entreprenørmateriel m.v. Trucks Motorkompressorer. Trucks Virksomheder kan ikke få godtgjort miljø- og energiafgifter af motorbrændstof, som anvendes i trucks. Virksomheder kan dog få godtgjort elafgift for forbrug af elektricitet i eldrevne trucks efter de almindelige regler, se afsnittet Elektricitet. PwC s Afgiftsvejledning

28 Landbrug m.m. Elektricitet anvendt til landbrug m.m. Virksomheder inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, som anvender elektricitet til dette formål, kan få godtgjort elafgift efter de almindelige regler. Se afsnittet Elektricitet samt bilag 1. Brændsler anvendt til landbrug m.m. For energiforbrug inden for ovenstående typer erhverv nedsættes godtgørelsen af energiafgiften for forbrug til procesformål med en mindre procentandel, se bilag 4. Der bør foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en virksomheds aktiviteter kan henføres til en af ovenstående typer erhverv. Motorbrændstof anvendt til landbrug m.m. Virksomheder, der har momspligtige aktiviteter inden for landbrug m.m., er omfattet af specielle regler i forhold til godtgørelse af energiafgifter på motorbrændstof. Dette medfører, at disse landbrugsvirksomheder m.m. kan få godtgjort energiafgiften på motorbrændstof efter særlige regler, der gælder for landbrugssektoren m.m. Disse virksomheder kan dog ikke få godtgjort afgifter på motorbrændstof, der er anvendt i registrerede køretøjer, fx personbiler og lastbiler. Virksomhederne kan ikke få godtgjort CO 2 -afgift, svovlafgift og NO X -afgift af energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. PwC s Afgiftsvejledning

29 Væksthuse Elektricitet anvendt til væksthuse Væksthuse kan få godtgjort elafgift efter de almindelige regler. Se afsnittet Elektricitet samt bilag 1. Brændsler anvendt til væksthuse Nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgift af brændsler i forbindelse med procesformål gælder ikke for energiforbrug af brændsler i væksthuse. Væksthuse kan i stedet få godtgjort hele energiafgiften undtaget den andel der udgør EU s minimumsafgift. EU s minimumsafgift afhænger af hvilket type brændsel der anvendes. Dette skyldes, at der gælder særlige regler for brændsler, anvendt til opvarmning af væksthuse. CO 2 -afgiften på brændsler godtgøres som udgangspunkt ikke. Væksthuse kan i stedet opnå et fast bundfradrag i betalingen af CO 2 -afgift på brændsler, som baseres på historiske data. Er væksthuset kvoteomfattet, kan væksthuse få godtgjort CO 2 - afgiften på brændsler anvendt til proces. Dette gælder ligeledes for CO 2 -afgift af varme anvendt til proces, der leveres fra en produktionsvirksomhed med tilladelse til udledning af CO 2, se afsnittet CO 2 -kvoter. 30 PwC s Afgiftsvejledning 2015

30 Afgift på affald Afgift på affald kan deles op i følgende: forbrænding af affald og deponering af affald. Forbrænding af affald Brændbart affald betragtes i dag som et brændsel på lige fod med fx olie, kul eller gas. Afgiften på affald, der forbrændes, er derfor fastsat med udgangspunkt i niveauet for de fossile brændsler som fx olie, kul og gas. Afgiften på brændbart affald er opdelt i tre afgifter: Affaldsvarmeafgift afgift på den mængde varme, der leveres fra affaldsforbrændingsanlægget, og den varme, som virksomheden selv anvender fra anlægget til rumvarme og varmt vand. Tillægsafgift der skal betales en tillægsafgift pr. GJ produceret varme. Tillægsafgiften beregnes i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald. CO 2 -afgift på ikke-bionedbrydeligt affald der skal betales en afgift af mængden af CO 2 -indholdet i affaldet. Afgiften beregnes i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald. Der skal desuden beregnes NO X -afgift og i mange tilfælde svovlafgift ved forbrænding af affald, se afsnittene NO X -afgift og Svovlafgift. Affaldsvarmeafgift Varme produceret ved forbrænding af affald pålægges affaldsvarmeafgift. Der er således tale om en afgift på den leverede eller udnyttede varme. Afgiftssatserne ændres hvert år, se bilag 6. Fritaget for affaldsvarmeafgift Under visse forudsætninger er følgende affald fritaget for affaldsvarmeafgift: Biomasseaffald Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning (fra 1. januar 2015) Affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald (fx plast, mineralolieprodukter mv.) i hele selvstændige læs (fra 1. januar 2015). PwC s Afgiftsvejledning

31 Kan man få godtgjort affaldsvarmeafgiften? Virksomheder, der anvender varme til procesformål, kan få godtgjort affaldsvarmeafgiften efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af brændsler, se afsnittene Brændsler anvendt til proces og Brændsler anvendt til særlige processer. Tillægsafgift Tillægsafgiften er en afgift på den brændværdi, der er i affaldet, og skal betales, uanset om energien udnyttes eller ej. Som eksempel, skal der også betales tillægsafgift af bortkølet varme. Den effektive afgiftssats er fastsat på baggrund af den producerede mængde varme, se bilag 6. Fritaget for tillægsafgift Følgende affald er under visse forudsætninger fritaget for tillægsafgift: Biomasseaffald. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning Affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald (fx plast, mineraloliepprodukter mv.) i hele selvstændige læs (fra 1. januar 2015). Talolie og VE-affald (fx træaffald, husdyrgødning m.m.). Farligt affald er fra 1. januar 2015 ikke længere fritaget for tillægsafgift. Kan man få godtgjort tillægsafgiften? Visse virksomheder, der anvender varme til procesformål og som indgår en aftale med varmeproducenten, kan få godtgjort tillægsafgiften efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af brændsler, se afsnittene Brændsler anvendt til proces og Brændsler anvendt til særlige processer. CO 2 -afgift på affald Der skal betales CO 2 -afgift af ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel. Afgiftssatserne ændres hvert år, se bilag PwC s Afgiftsvejledning 2015

32 Fritaget for CO 2 -afgift Følgende affald er under visse forudsætninger fritaget for CO 2 -afgift: Biomasseaffald. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. Talolie og VE-affald (fx træaffald, husdyrgødning m.m.). Affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på mindre end 1 %. Farligt affald er fra 1. januar 2015 ikke længere fritaget for CO 2 -afgift. Deponering af affald Der skal ligeledes betales afgift ved deponering af affald. Afgiften fremgår af bilag 6. Afgiften ved deponering af affald gælder ligeledes for affald, der deponeres med henblik på senere forbrænding. PwC s Afgiftsvejledning

33 NO X -afgift Udledning af NO X Der skal betales NO X -afgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af NO X (NO 2 -ækvivalenter) til luften. Størstedelen af udledningerne af NO X kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer som fx naturgas, afbrænding af biomasse og fra en række forskellige produktionsprocesser. Registrering for NO X -afgift og måling af udledningen af NO X Fra 1. januar 2015 skal visse energi- og affaldsanlæg samt industrianlæg med en indfyret effekt på mere end 10 MW, der forbrænder kvælstofholdige produkter, som udgangspunkt registres hos SKAT. Disse virksomheder skal foretage måling af udledningen af NO X til luften og betale NO X -afgift på baggrund af den udledte mængde, se bilag 7. Den nye målergrænse på 10 MW er dog kun gældende, hvis en lignende målergrænse skal overholdes efter Miljøstyrelsens regler. Før 2015 var grænsen 30 MW uanset kravene efter andre regler. Standardsatser og ingen måling af udledningen af NO X Hvis virksomheder ikke foretager (og ikke skal foretage) måling af den udledte mængde NO X, betales NO X -afgiften ud fra standardsatser på de enkelte brændsler, se bilag 7. Godtgørelse af NO X -afgift Virksomheder kan normalt ikke få godtgjort NO X -afgift. Virksomheder, der igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag foretager en reduktion af deres udledning af NO X, kan dog anmode om at få godtgjort en del af NO X -afgiften. Endvidere er der i særlige tilfælde mulighed for at opnå et bundfradrag i betalingen af NO X -afgift. 34 PwC s Afgiftsvejledning 2015

34 Metanafgift Der skal betales metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg. Metanafgiften er bl.a. relevant for kraft-varmeværker. Gasturbiner anses ikke for at være stempelmotorer, hvorfor gasturbineanlæg ikke er berørt af metanafgiften. Godtgørelse af metanafgift Det er i visse tilfælde muligt for virksomheder at få godtgjort en andel af den betalte metanafgift, såfremt virksomhedernes faktiske emission af uforbrændt metan ligger under de standarder, som er fastsat i lovgivningen. Metanafgift af naturgas Metanafgift af naturgas opkræves af leverandøren af naturgas, medmindre virksomhederne er registreret for metanafgift. I sidstnævnte tilfælde skal virksomhederne selv afregne metanafgiften. Metanafgift af biogas Virksomheder, der anvender biogas, skal registreres hos SKAT og afregne metanafgift. Afgiftssatsen Se bilag 8 for en oversigt over afgiftssatserne på metan. PwC s Afgiftsvejledning

35 Svovlafgift Udledning af svovl Der skal betales svovlafgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af svovl til luften. Der skal alene betales afgift af brændsler med et svovlindhold på over 0,05 %. Omfattet af afgiftspligten er bl.a. kul- og mineralolieprodukter, affald, halm, træpiller med et svovlholdigt bindemiddel og andre brændsler, der har et svovlindhold på over 0,05 %. Afgiftssatsen Afgiftssatsen afhænger af produktet og kan beregnes efter produktets vægt, indholdet af svovl i brændslet eller af den mængde svovl, der rent faktisk udledes ved forbrænding af produktet, se bilag 6. Godtgørelse af svovlafgift Virksomheder kan normalt ikke få godtgjort svovlafgiften. Hvis der sker binding af svovl, kan virksomhederne dog få godtgjort en andel af svovlafgiften. Virksomheder, der forbruger kul- eller olieprodukter til energitunge processer, kan i visse tilfælde opnå et særligt bundfradrag ved beregning af svovlafgiften. 36 PwC s Afgiftsvejledning 2015

36 Overskudsvarme Udnyttelse af overskudsvarme fra procesformål Virksomheder skal betale afgift af overskudsvarme, hvis de ved særlige installationer udnytter overskudsvarme fra procesformål til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller opvarmning af vand. Der er således tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, som efterfølgende udnyttes til ikke-procesformål. Der kan eksempelvis være tale om overskudsvarme fra damp anvendt til papirfremstilling eller overskudsvarme fra virksomhedens procesovne. Udnyttelse i samme rum, som varmen produceres i Virksomheder skal dog ikke betale afgift af overskudsvarme, som stammer fra procesformål, motorer eller køleanlæg, når varmen umiddelbart anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen produceres i. Der er specielle regler for opgørelse af afgiftsbeløb for varm procesluft, der nyttiggøres i andre lokaler, se bilag 6. Betaling af overskudsvarmeafgift Virksomhedernes betaling af overskudsvarmeafgift sker ved at modregne afgift af overskudsvarme i den afgift, som virksomhederne ellers kan få godtgjort til procesformål. Afgiftens størrelse er afhængig af, hvilken proces overskudsvarmen vedrører. De forskellige afgiftssatser fremgår af bilag 6. Kun betaling af overskudsvarmeafgift i vinterhalvåret Virksomheder skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme i vinterhalvåret, det vil sige i perioden fra 1. oktober til 31. marts. I sommerhalvåret er der ikke et ret stort varmeforbrug til rumvarme, men der forbruges ofte varmt vand, fx til rengøring, bad m.v. Afgiftsmæssigt er det derfor ofte en stor fordel at anvende overskudsvarmen til fremstilling af varmt brugsvand i fx administrationsbygninger. Salg af overskudsvarme Der skal afregnes overskudsvarmeafgift hele året, hvis overskudsvarmen sælges. Ved afsætning af overskudsvarmen udgør afgiften ofte en fast procentdel af det vederlag, som virksomhederne får for varmeleverancen. Procentdelen fremgår af bilag 6. PwC s Afgiftsvejledning

37 Kraftvarmeværker og fjernvarmeværker El- og varmefremstilling kraftvarmeproduktion Der gælder særlige regler for kraftvarmeværker, der fremstiller elektricitet og fjernvarme. Nedenfor har vi kort beskrevet reglerne. Vær opmærksom på, at der er tale om yderst komplicerede regler, og vi anbefaler, at der tages kontakt til PwC ved konkrete spørgsmål og problemstillinger. Der gælder andre regler for anlæg, der udelukkende producerer elektricitet, se afsnittet Elfremstilling. Fordeling af forbruget af brændsler til el- og varmeproduktion Fordelingen af forbruget af brændsler (fx naturgas, olie eller kul) til henholdsvis elog varmeproduktion udgør grundlaget for kraftvarmeværkernes betaling af miljø- og energiafgifter. Kraftvarmeværkerne kan vælge mellem to metoder til at foretage fordelingen af brændsler. De to metoder er benævnt: 1. Varmevirkningsgrad 1,20 2. Elvirkningsgrad 0,67. Kraftvarmeværkerne skal vælge metode forud for ét kalenderår ad gangen. Godtgørelse af energiafgift på brændsler Kraftvarmeværkerne kan få godtgjort hele energiafgiften på brændsler, som kan henføres til elproduktionen. Derimod skal der betales fuld energiafgift på brændsler, som kan henføres til fjernvarmeproduktionen. Godtgørelse af CO 2 -afgift på brændsler For alle kraftvarmeværker skal der betales fuld CO 2 -afgift af brændsler, som kan henføres til fjernvarmeproduktionen. For brændsler, som kan henføres til elproduktionen, er det afgørende for godtgørelsen af CO 2 -afgiften, om kraftvarmeværket er omfattet af CO 2 -kvoteordningen. Kraftvarmeværker inden for kvotesektoren er fritaget for CO 2 -afgift af brændsler til elproduktion. Kraftvarmeværker uden for kvotesektoren skal derimod betale fuld CO 2 -afgift af brændsler til elproduktion. 38 PwC s Afgiftsvejledning 2015

38 Kompensation for CO 2 -afgift I 2014 kunne de ikke-kvoteomfattede kraftvarmeværker opnå en kompensation for CO 2 -afgiften på brændsler til elfremstilling. Kompensationsbeløbet bestod af et fast beløb, som blev fastsat på baggrund af kraftvarmeværkernes historiske energiforbrug i bestemte basisår. Disse regler ændres som følge af et fremsat lovforslag. Lovforslaget medfører, at de ikke-kvoteomfattede kraftvarmeværker fra 1. januar 2015 ikke længere har mulighed for at opnå en kompensation for CO 2 -afgiften på brændsler til elfremstilling. 1 Elforbrug til fremstilling af elektricitet ved samtidig produktion af varme Elforbrug, der anvendes direkte til elfremstilling, er fritaget for elafgift. Dette gælder bl.a. for elforbrug, der kan henføres til elfremstilling på kraftvarmeværker. For det elforbrug, der kan henføres til varmefremstilling, godtgøres elafgiften efter de almindelige procesregler. Godtgørelse af NO X - og metanafgift Det er i visse tilfælde muligt for værkerne at få godtgjort NO X -afgift og metanafgift. Der henvises til afsnittene NO X -afgift og Metanafgift. Stilstandsvarme Stilstandsvarme og opvarmning af kedler og olietanke m.v. anses for procesenergi. Det betyder, at kraftvarmeværker og fjernvarmeværker kan få godtgjort energiafgifter af dette energiforbrug efter de almindelige regler vedrørende procesforbrug. Det kræves dog, at forbruget er målt. Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumper Kraftvarmeværker kan få godtgjort en del af elafgiften og energiafgiften på brændsler, der anvendes til fremstilling af varme på andre anlæg end kraftvarmeenheden (den såkaldte elpatronordning ). Der vil typisk være tale om varmefremstilling på spidslastkedler og elkedler eller i varmepumper. 1. Lovforslaget er ved redaktionens afslutning ikke færdigbehandlet. PwC s Afgiftsvejledning

39 Krav til værkerne For at opnå godtgørelse af elafgift og energiafgift på brændsler gælder der følgende krav: 1. Momsregistreret varmeproducent med kraftvarmekapacitet Virksomheder har kraftvarmekapacitet, når den samlede varmeleverance i mindst 75 % af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 % af energiproduktionen i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. 2. Anlægget leverer varme til det kollektive fjernvarmenet eller andre lignende fjernvarmenet Ordningen kan således ikke anvendes for interne varmenet m.v. 3. Anlægget drives af den virksomhed, der har kraftvarmekapaciteten Det er således et krav, at den virksomhed, som råder over kraftvarmeenheden, står for indkøb af brændsler og er ansvarlig for driften af det varmeproducerende anlæg (fx spidslastkedler). Det er dog ikke en betingelse, at der er tale om samme juridiske enhed. Hvis værkerne opfylder alle ovenstående krav, kan værkerne få godtgjort en andel af elafgiften og energiafgiften på brændsler samt eventuelt en andel af CO 2 -afgiften. Godtgørelse af miljø- og energiafgifter opgørelsen Der skal ske en samlet opgørelse af den andel af elafgiften eller energi- og CO 2 -afgiften på brændsler, som værkerne kan få godtgjort. Dette medfører, at hvis grænsen for godtgørelse af CO 2 -afgift er højere end den betalte CO 2 -afgift for det anvendte brændsel, vil forskellen skulle modregnes i godtgørelsen af energiafgiften. Dette er fx aktuelt for værker, der anvender naturgas til varmeproduktion, se bilag 6 og bilag 9 for satserne. 40 PwC s Afgiftsvejledning 2015

40 Elfremstilling Elfremstilling på små elproduktionsanlæg Ingen elafgift af elektricitet Der skal ikke betales elafgift af elektricitet, som fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kw. Der er fx tale om elfremstilling på små dieselgeneratorer. I disse tilfælde kan virksomhederne dog ikke få godtgjort energiafgift og CO 2 -afgift af de brændsler, som anvendes til elfremstilling, fx dieselolie. Mulighed for registrering for elafgift SKAT kan efter anmodning tillade, at der skal betales elafgift af elektricitet, der fremstilles på: anlæg med en kapacitet på mellem 50 kw og 150 kw, og som har en årlig produktion på mere end kwh, eller stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet. Det er en betingelse, at den fremstillede elektricitet er helt eller delvist godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift, se afsnit Elektricitet. Hermed kan virksomheder få godtgjort energiafgiften på brændsler, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den elektricitet, virksomheden fremstiller. Virksomheder kan ikke få godtgjort CO 2 -afgiften på brændsler, der medgår til fremstilling af elektricitet. Pligt til registrering for elafgift Virksomheder, der fremstiller elektricitet på anlæg med en kapacitet på over 150 kw, skal registreres for elafgift og betale elafgift til SKAT. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om et anlæg, der fremstiller elektricitet på baggrund af vedvarende energi, fx et solcelleanlæg. Derudover skal virksomheder (net- og transmissionsvirksomheder), der leverer elektricitet til forbrug i Danmark, registreres for og betale elafgift. PwC s Afgiftsvejledning

41 Hvornår er en registrering relevant? Det kan være en fordel for momsregistrerede virksomheder med anlæg til fremstilling af elektricitet til eget brug på fx byggepladser m.v. at blive frivilligt registreret som elproducent. I denne situation vil virksomhederne skulle betale elafgift af den fremstillede elektricitet. Ved forbrug til procesformål, opvarmning eller komfortkøling skal der dog kun betales elafgift af den del, som virksomhederne ikke kan få godtgjort. Se satsen for elafgift i bilag 6 samt satserne for godtgørelse i bilag 1. Elfremstilling ved vedvarende energi, herunder solceller m.v. Hvis man fremstiller elektricitet ved vindkraft, solcelleanlæg eller anden vedvarende energi, skal man som hovedregel ikke betale elafgift, såfremt man selv anvender elektriciteten. Det er et krav, at udnyttelsen foregår direkte. Elektriciteten må således ikke sendes gennem det offentlige elnet. Der gælder fordelagtige afregningspriser ved salg til elnettet af elektricitet fremstillet ved hjælp af vedvarende energi. De senere år er særligt solcelleanlæg blevet mere og mere populære blandt både husejere og virksomheder. Reglerne er imidlertid for komplekse til at beskrive i denne vejledning. Vi anbefaler, at der tages kontakt til PwC for yderligere rådgivning. 42 PwC s Afgiftsvejledning 2015

42 CO 2 -kvoter Kort sagt er formålet med kvoteordningen at begrænse udledningen af drivhusgasser ved hjælp af et system med omsættelige emissionskvoter. Hvem er omfattet? Kvoteordningen omfatter bl.a. følgende typer af virksomheder: Energiproducerende anlæg med en indfyret effekt på over 20 MW, herunder kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og industrianlæg. Raffinaderier og koksværker. Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse. Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse. Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. En CO 2 -kvote er en ret til at udlede 1 ton CO 2 pr. år. Godtgørelse af CO 2 -afgiften kvoteomfattede virksomheder Virksomheder omfattet af kvoteordningen kan få godtgjort CO 2 -afgiften af brændselsforbruget til procesformål, der er anvendt i produktionsenheder med tilladelse til udledning af CO 2. Godtgørelse af CO 2 -afgiften ikke-kvoteomfattede virksomheder Ligeledes kan ikke-kvoteomfattede virksomheder få godtgjort hele CO 2 -afgiften af CO 2 -kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesenergi (fx opvarmning af malekabiner med fjernvarme). PwC s Afgiftsvejledning

43 Vand Vandafgift og drikkevandsbeskyttelsesafgift Virksomheder kan få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesafgiften i samme omfang, som de har fradrag for moms se bilag 5. Se de aktuelle afgiftssatser i bilag 6. Det er underordnet for godtgørelsen, hvad virksomhederne anvender vandet til. Virksomheder kan således få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesafgiften, uanset om vandet er brugt til produktion af varer, til bad, til rengøring eller til kaffe m.v. Liberale erhverv også mulighed for godtgørelse Virksomheder med liberalt erhverv kan modsat elafgiften også få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesafgiften. Se desuden afsnittet Liberale erhverv specielle regler. 44 PwC s Afgiftsvejledning 2015

44 Vandafledningsbidrag Virksomheder betaler vandafledningsbidrag af den mængde vand, der ledes til kloakken. Vandafledningsbidraget beregnes normalt af den samme mængde som mængden af ledningsført vand. Vandafledningsbidraget opkræves af forsynings-selskabet, og størrelsen varierer fra kommune til kommune. Mulighed for at få godtgjort vandafledningsbidraget Virksomheder med erhvervsejendomme kan få godtgjort vandafledningsbidraget for vand, der medgår i produktionen af varer eller af anden grund ikke udledes til kloaksystemet. Betingelsen for at virksomheder kan få godtgjort vandafledningsbidraget, er, at virksomhederne kan måle, opgøre eller beregne den vandmængde, hvoraf virksomhederne ønsker at få godtgjort vandafledningsbidraget. Virksomheder skal anmode den, der administrerer spildevandsanlægget, om at få godtgjort en del af vandafledningsbidraget. Trappemodel for betaling af vandafledningsbidrag Der er indført en trappemodel for betaling af den variable del af vandafledningsbidraget. Trappemodellen medfører, at virksomheder med et vandforbrug over 500 m 3 kan opnå en reducering af deres betaling af vandafledningsbidrag i tre trapper alt afhængig af, hvor stort et vandforbrug virksomhederne har. Trappemodellen bliver gradvist indfaset, hvilket betyder, at besparelsen bliver større og større for hvert år i perioden 2015 til Virksomhederne skal selv tilmelde sig trappemodellen, og tilmeldingen skal ske for hver af virksomhedernes ejendomme. Det er også muligt at tilmelde sig trappemodellen, hvis man lejer en ejendom. I denne situation skal der dog indgås en aftale (fx via en fuldmagt) med udlejer omkring tilmelding til trappemodellen. Det er en betingelse for at kunne tilmelde sig trappemodellen, at virksomhederne sælger varer eller tjenesteydelser mod vederlag fra ejendommen. Tilmeldingen sker via Naturstyrelsens hjemmeside. PwC s Afgiftsvejledning

45 Spildevandsafgift Virksomheder skal betale spildevandsafgift af hus- og industrispildevand, der enten: udledes i søer, vandløb, havet eller nedsives eller udledes på marker og lignende med henblik på nedsivning. Godtgørelse af spildevandsafgift proces med stort vandforbrug Momsregistrerede virksomheder kan i særlige tilfælde få godtgjort en andel af spildevandsafgiften. Dette gælder for virksomheder, der har processer med et større vandforbrug, eksempelvis virksomheder i fiskeindustrien og virksomheder der fremstiller vitaminer eller papir. Forhøjelse af spildevandsafgiften Spildevandsafgiften på forurenende stoffer i spildevandet blev 1. oktober 2014 forhøjet med 50%. 46 PwC s Afgiftsvejledning 2015

46 Privatforbrug Der er ikke krav om, at virksomheder skal måle energiforbruget til privatforbrug, hvis der udelukkende skal ske en fordeling af energiforbruget mellem energi, der er anvendt til privat og erhvervsmæssigt forbrug. Fordeling af energiforbruget standardsatser Virksomheder kan derfor foretage en fordeling af energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse med udgangspunkt i følgende standardsatser: Energitype Standard privatforbrug pr. år Elektricitet til opvarmning Elektricitet til opvarmning af vand Elektricitet til belysning 80 kwh pr. m 2 til opvarmning kwh til opvarmning af vand for 1-4 personer kwh til lys og husholdning for lejligheder kwh til lys og husholdning for parcelhuse Olieforbrug liter for et enfamiliehus på m 2 Gasforbrug m 3 for et enfamiliehus på m 2 Hvis boligen er større eller mindre, skal virksomhederne foretage en forholdsmæssig beregning ud fra ovenstående standardsatser. Der er ikke fastsat et standardforbrug for privatforbrug af vand. Virksomheder kan dog normalt fastsætte privatforbruget af vand til 170 m 3 pr. år for en helårsbolig. PwC s Afgiftsvejledning

47 Dokumentation til brug for godtgørelse af energiafgifter Virksomheder kan udelukkende få godtgjort energiafgifter og vandafgift, hvis virksomhederne kan fremlægge fakturaer, der opfylder fakturakravene. Dokumentation udlejning Virksomheder, der som led i udlejning leverer elektricitet, vand og varme, skal mindst én gang årligt udfærdige en specifikation, der kan danne grundlag til brug for de momsregistrerede lejeres godtgørelse af energiafgifter. Acontofakturaer Virksomheder, som kun får aflæst forbrugs/afregningsmåler én gang om året, kan på baggrund af acontofakturaer løbende få godtgjort energiafgifterne. Virksomhederne skal foretage en korrektion af de energiafgifter, de har fået godtgjort, når års-opgørelsen modtages. 48 PwC s Afgiftsvejledning 2015

48 PwC s Afgiftsvejledning

49 Angivelse og betaling af energiafgifter Godtgørelse af energiafgifter Virksomheder får i praksis energiafgifter og eventuelt CO 2 -afgift godtgjort ved et fradrag i momstilsvaret på momsangivelsen. Fristen for at angive og betale moms afhænger af virksomhedens årlige omsætning. Derudover kan virksomhederne foretage en regulering af deres godtgørelse af energiafgifter og eventuelt CO 2 -afgift ved hjælp af efterangivelser til SKAT. Afregning af miljø- og energiafgifter Det vil i de fleste tilfælde være forsyningsvirksomhederne, der varetager afregningen af miljø- og energiafgifter til SKAT. Derfor vil de fleste virksomheder også betale deres miljø- og energiafgifter til forsyningsvirksomhederne via en faktura fra forsyningsvirksomhederne. Nettoafregning Virksomheder med et stort energiforbrug til proces har mulighed for at blive forbrugsregistreret og foretage en nettoafregning af miljø- og energiafgifter af gas, elektricitet og varme til SKAT. Dette indebærer, at virksomheden kan få leveret energien uden miljø- og energiafgifter. Virksomheden skal herefter afregne de miljø- og energiafgifter, som virksomheden ikke kan få godtgjort. Der er to betingelser, der skal være opfyldt for at blive forbrugsregistreret: 1. Virksomhederne skal have et årligt forbrug over m 3 gas, kwh elektricitet eller GJ varme. 2. Godtgørelsen af energi- og CO 2 -afgift af gas-, eller varmeforbruget for de enkelte energiformer skal samlet udgøre mindst 80 % af energiafgiften og 30 % af CO 2 - afgiften, eller godtgørelsen af elafgift af elforbruget skal udgøre mindst 87 % af den samlede elafgift. Der findes ikke en lignende bestemmelse om nettoafregning for virksomheder med et stort olieforbrug. 50 PwC s Afgiftsvejledning 2015

50 Forældelse af afgiftskrav Virksomheder For afgiftskrav gælder en 3-årig forældelsesfrist regnet fra angivelsesfristens udløb. Det vil sige, at fx en godtgørelse af elafgift for elektricitet faktureret i maj 2012 forælder 25. juni 2015 (såfremt der er tale om en virksomhed, der afregner moms hver måned). I særlige tilfælde kan virksomheden søge om genoptagelse ud over 3-års-fristen. Dette gælder fx, hvis hidtidig praksis ændres. Myndigheder Der gælder også en 3-årig forældelsesfrist for myndighedernes mulighed for at korrigere et afgiftskrav tilbage i tiden. Myndighederne har dog mulighed for at korrigere et afgiftskrav 10 år tilbage i tiden, hvis det vurderes, at virksomheden har handlet groft uagtsomt. Dette vil specielt være tilfældet for områder, hvor myndighederne mener, at afgiftsreglerne er klare og præcise, og at virksomhederne derfor burde være bekendt med og overholde reglerne. PwC s Afgiftsvejledning

51 Bilag 1 Godtgørelse af elafgift Elektricitet Procesformål - Rumvarme - Opvarmning af vand - Komfortkøling Elafgift Hele elafgiften undtaget 0,4 øre pr. kwh Hele elafgiften undtaget 0,4 øre pr. kwh 42,10 øre pr. kwh 49,80 øre pr. kwh PwC s Afgiftsvejledning

52 Bilag 2 Godtgørelse af energiafgifter på brændsler Olie, kul og naturgas Energiafgift CO 2 -afgift 1 Procesformål - Rumvarme - Opvarmning af vand - Komfortkøling Hovedregel: Godtgørelsen nedsættes med 4,50 kr. pr. GJ. Alternativt kan anvendes 6,27 % Mulighed for bundfradrag Hovedregel: Godtgørelsen nedsættes med 4,50 kr. pr. GJ. Alternativt kan anvendes 8,26 % Mulighed for bundfradrag Gælder kun ikke-kvoteomfattet brændselsforbrug. Ved kvoteomfattet brændselsforbrug godtgøres 100 % af CO 2 -afgiften. 54 PwC s Afgiftsvejledning 2015

53 Bilag 3 Godtgørelse af energiafgifter ved særlige processer Særlige processer 1 Elektricitet Elafgift Hele elafgiften undtaget 0,4 øre pr. kwh Hele elafgiften undtaget 0,4 øre pr. kwh Brændsler Energiafgift 100 % 100 % CO 2 -afgift 2 Mulighed for bundfradrag Mulighed for bundfradrag 1. Elektricitet og brændsler anvendt til kemisk reduktion og i elektrolyse samt opvarmning i metallurgiske og mineralogiske processer. 2. Gælder kun ikke-kvoteomfattet brændselsforbrug. Ved kvoteomfattet brændselsforbrug godtgøres 100 % af CO 2 -afgiften. PwC s Afgiftsvejledning

54 Landbrug m.m Bilag 4 Godtgørelse af energiafgifter ved landbrug m.m. Elektricitet Elafgift Hele elafgiften undtaget 0,4 øre pr. kwh Brændsler Energiafgift 98,20 % 98,20 % CO 2 -afgift 2 0 % 0 % Hele elafgiften undtaget 0,4 øre pr. kwh 1. Elektricitet og brændsler til processer inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. 2. Godtgørelsen gælder også for brændsler anvendt til motorbrændstof. Det er en betingelse, at der anvendes farvet brændstof. 56 PwC s Afgiftsvejledning 2015

55 Bilag 5 Godtgørelse af vandafgift Godtgørelse af vandafgift Vandafgift 100 % 100 % Drikkevandsbeskyttelsesbidrag 100 % 100 % PwC s Afgiftsvejledning

56 Bilag 6 Satser for energi- og CO 2 -afgifter Energitype Vand Vandafgift kr./m 3 Drikkevandsbeskyttelsesbidrag kr./m 3 Elektricitet Elafgift kr./kwh Gas Naturgas og bygas (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr./nm 3 Bygas i særlige bygasnet (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr./nm 3 Naturgas, der anvendes som motorbrændstof (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr./nm 3 Biogas (nedre brændværdi på 39,6 MJ) kr./nm 3 Mineralolie satser ved dagtemperatur Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof kr./l Anden gas- og dieselolie kr./l Let dieselolie (max. 0,05 % svovl) kr./l Svovlfattig dieselolie (max. 0,005 % svovl) kr./l Svovlfri dieselolie (max. 0,001 % svovl) kr./l Svovlfri dieselolie med 6,8 % biobrændstoffer (svovlindhold max. 0,001 %) kr./l Fuelolie kr./kg Fyringstjære kr./kg Petroleum, der anvendes som motorbrændstof kr./l Anden petroleum kr./l Autogas (LPG) kr./l Flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof kr./kg Anden flaskegas (LPG) kr./kg Raffinaderigas kr./kg Smøreolie og lign. kr./l Bioolie kr./l Biomethanol kr./l 58 PwC s Afgiftsvejledning 2015

57 ,460 5,860 0,670 0,670 0,833 0,878 Energiafgift CO 2 -afgift Energiafgift CO 2 -afgift 2,845 0,377 2,158 0,384 2,845 0,377 2,158 0,384 2,923 0,377 2,976 0, ,098 - Energiafgift CO 2 -afgift Energiafgift CO 2 -afgift 2,944 0,443 2,997 0,451 2,577 0,443 1,955 0,451 2,830 0,443 2,881 0,451 2,626 0,443 2,674 0,451 2,626 0,443 2,674 0,451 2,612 0,413 2,660 0,420 2,921 0,529 2,215 0,539 2,629 0,476 1,994 0,485 2,944 0,443 2,997 0,451 2,577 0,443 1,955 0,451 1,782 0,270 1,814 0,274 3,277 0,499 3,335 0,508 3,305 0,499 2,507 0,508 3,305 0,495 2,507 0,504 2,577 0,443 1,955 0, , ,860 - PwC s Afgiftsvejledning

58 Kul Kulprodukter efter brændværdi eller kr./gj - Stenkul, koks, cinders og koksgrus kr./ton - Jordoliekoks kr./ton - Brunkulsbriketter og brunkul kr./ton - Talolie, trætjære m.v. kr./ton Afgift af overskudsvarme Fra tung og let proces Fra særlige processer beskrevet i loven 2 Fra tung og let proces (eget industrielt kraftvarmeværk) Fra særlige processer beskrevet i loven 2 (eget industrielt kraftvarmeværk) Salg af overskudsvarme (%-andel af vederlag) Svovlafgift Opgjort efter svovlindholdet i afgiftspligtige brændsler Opgjort efter udledt svovldioxid i luften Træpiller med svovlholdigt bindemiddel Halm Affald Opgjort for nyttiggjort varme eller elproduktion forbrug af eget træaffald m.v. Affald Affaldsafgift ved deponering Affaldsafgift ved deponering, farligt affald Affaldsvarmeafgift 3 Tillægsafgift 4 CO 2 -afgift pr. ton udledt CO 2 ved afbrænding af affald 5 1. Satsen afhænger af kulproduktet. 2. Overskudsvarme fra bl.a. kemisk reduktion og elektrolyse samt opvarmning i metallurgiske og mineralogiske processer. 3. Er beregnet som affaldsvarmeafgift med fradrag af tillægsafgiften divideret med 1, Tillægsafgiften pålægges først farligt affald fra Gælder dog ikke affald, der er bionedbrydeligt. For virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO 2, anvendes en standardemissionsfaktor på 28,34 kg. CO 2 pr. GJ affald. kr./gj kr./gj kr./gj kr./gj % af kr. kr./kg kr./kg kr./ton kr./ton kr./ton kr./gj kr./ton kr./ton kr./gj kr./gj kr./ton 60 PwC s Afgiftsvejledning 2015

59 Energiafgift CO 2 -afgift Energiafgift CO 2 -afgift 71, , ,00 444, ,00 452, ,00 506, ,00 516, ,00 301, ,00 306, ,00 Energiafgift Energiafgift 62,70 50,00 71,80 54,50 52,30 41,70 59,80 45,40 38,00 33,00 Afgift Afgift 22,60 23,00 11,30 11,50 45,30 46,10 26,10 26,50 10,20 10,40 0,79 0,81 Afgift CO 2 -afgift Afgift CO 2 -afgift 475,00 475,00 160,00 475,00 33,30 18,90 26,50 26,50 166,90 170,00 PwC s Afgiftsvejledning

60 Bilag 7 NO X -afgift NO X -afgift Afgift pr. kg NO 2 -ækvivalenter udledt til luften kr./kg 25,90 26,40 Standardsatser satser ved dagtemperatur Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof øre/l 4,60 4,70 Anden gas- og dieselolie øre/l 4,60 4,70 Svovlfri dieselolie øre/l 4,60 4,70 Fuelolie øre/kg 14,70 15,00 Fyringstjære øre/kg 13,30 13,50 Petroleum, der anvendes som motorbrændstof øre/l 4,60 4,70 Anden petroleum øre/l 4,60 4,70 Autogas øre/l 9,00 9,20 Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie øre/kg 16,70 17,00 øre/kg 4,80 4,90 Naturgas, dog ikke til motorer øre/nm 3 4,10 4,20 Naturgas til motorer (inklusive stationære) øre/nm 3 14,40 14,60 Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr./gj 2,60 2,60 Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) øre/l 4,30 4,30 Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) øre/l 4,30 4,30 Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr./ton 82,90 84,40 Biogas og andet flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret effekt på over kw Biogas og andet flydende VE til andet end motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over kw Halm og anden fast biomasse bortset fra træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over kw Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over kw kr./gj 5,20 5,30 kr./gj 1,30 1,30 kr./ton eller kr./gj 35,00 eller 2,30 35,60 eller 2,40 kr./gj 2,30 2,40 62 PwC s Afgiftsvejledning 2015

61 Bilag 8 Metanafgift på naturgas og biogas Satser ved dagtemperatur Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over kw øre/nm 3 6,50 6,60 kr./gj 1,10 1,20 PwC s Afgiftsvejledning

62 Bilag 9 Max. afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk Max. afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk Energiafgift Brændsler kr./gj 59,80 45,40 Elektricitet kr./mwh 263,00 212,00 CO 2 -afgift Brændsler kr./gj 13,20 13,50 64 PwC s Afgiftsvejledning 2015

63 Bilag 10 Bilaget til CO 2 -afgiftsloven (proceslisten) Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling. 1. Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m 2 i gartneriet dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. 2. Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid. 3. Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både elektricitet og brændsler. Forbruget af varme, varmt vand og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme eller varmt vand, og som anvendes i lokaler, hvori ovennævnte produkter fremstilles, er endvidere omfattet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog højst for 0,1 kwh elektricitet og 2 MJ brændsel pr. kg ostepulver med et tørstofindhold på mindst 90 pct., højst 0,7 kwh elektricitet og 14 MJ brændsel pr. kg vallebaserede mælkeprodukter samt kaseiner og kaseinater med et tørstofindhold på mindst 90 pct. og højst 0,35 kwh elektricitet og 7 MJ brændsel pr. kg af andre fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstof-indhold på mindst 90 pct. 4. Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller og lignende varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø. Til fremstillingen af varmebehandlet og pilleteret foderstof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kwh pr. t færdigt foderstof. 5. Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde. 6. Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt. Til fremstillingen af pilleteret grøntfoder ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kwh pr. t færdigt foderstof. PwC s Afgiftsvejledning

64 7. Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position til og med position i EU s kombinerede nomenklatur og modificeret stivelse henhørende under position 3505 i EU s kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer. 8. Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær. 9. Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- og papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring. 10. Der anvendes direkte ved fremstilling af glas. 11. Der anvendes direkte ved fremstilling af a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU s kombinerede nomenklatur, b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU s kombinerede nomenklatur, c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v. henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU s kombinerede nomenklatur og preskorkplader eller d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren. Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår. Ud over de i 2. pkt. nævnte anvendelser ydes der endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld samt de under litra b nævnte varer for et forbrug på op til 150 kwh pr. t isoleringsmateriale. 12. Der anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton. 13. Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, gips, 66 PwC s Afgiftsvejledning 2015

65 moler, bentonit og andre ler-arter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calcium-carbonatprodukterne samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet. Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kwh pr. t færdigt materiale. 14. Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er også omfattet. Forbrug af elektricitet ved ekstraktion eller presning af olie fra frugter og nødder m.v. samt ved ekstraktion eller presning af proteinstoffer fra den oliefrie kage er omfattet. 15. Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat. 16. Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra solubles. 17. Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør. 18. Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct. 19. Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt. 20. Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en PwC s Afgiftsvejledning

66 eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens 4, stk. 2, anses for en og samme person. 21. Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning. Elektricitet anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end ruller eller ark er dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre former end æggebakker. Afgiftspligtige varer anvendt direkte til fremstilling af æggebakker af andre materialer er også omfattet. 22. Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og affaldspapir og pap. 23. Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes. 24. Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstoffer henhørende under kapitel 31 i EU s nomenklatur samt anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat og magnesiumsulfat henhørende under henholdsvis position og position i EU s kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af salpetersyre, svovlsyre og fosforsyre, uanset om disse finder anvendelse ved gødningsfremstilling. 25. Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur. 26. Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur. 27. Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur. 28. Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkuls-tjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf. 68 PwC s Afgiftsvejledning 2015

67 29. Der anvendes direkte til fremstilling af cement. 30. Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved fx sandblæsning m.v., til metalvarme-behandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas. 31. Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur. 32. Der anvendes direkte ved fremstilling af regenereret plastic i form af pellets, pulver eller granulat på baggrund af plasticaffald m.v. eller direkte ved fremstilling af gummipulver på baggrund af brugte dæk (gummiaffald). 33. Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under 1-16 nævnte varer, i det omfang elektriciteten anvendes i inddampningsanlæg, hvor mindst 40 pct. af væsken fordampes ved en temperatur på under 90 pct. af væskens kogepunkt under normalt tryk, dog højst 4 kwh pr. t bortdampet væske. 34. Der anvendes direkte til blanding m.v. af forskellige gummiarter med henblik på fremstilling af ubearbejdede plader, bånd eller batch af ikke vulkaniserede gummiblandinger, samt fremstilling af kalandrede transportgummibånd på basis heraf ikke yderligere forarbejdet end vulkaniseret. 35. Der anvendes direkte til fremstilling af syntetiske organiske pigmenter og fremstilling af præparater hermed. 36. Der anvendes direkte til fremstilling af katalysatorer under position i EU s kombinerede nomenklatur. For elektricitet ydes dog højst tilbagebetaling i følgende omfang: Op til kwh pr. t produceret ammoniakkatalysator, op til kwh pr. t produceret røgrensnings-katalysator, op til kwh pr. t produceret olie- og gasrensningskatalysator og op til kwh pr. t produceret øvrig katalysator. Tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer efter dette nummer udelukker tilbagebetaling efter andre numre i dette bilag. 37. Der anvendes direkte til fremstilling af aminosyrer ved en aerob fermenteringsproces, dog højst 2 kwh elektricitet pr. kg aminosyrer. PwC s Afgiftsvejledning

68

69 Succes skaber vi sammen... Revision. Skat. Rådgivning.