KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi Studieordning Kandidatuddannelsen af 2012

2 INDHOLD 1. PRÆAMBEL Godkendelse Hjemmel UDDANNELSENS FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL Formål Kompetenceprofil Uddannelsens normering og aktivitetskrav Optagelseskrav UDDANNELSENS INDHOLD OG FAGLIGE PROFIL Kandidatuddannelsens overordnede indhold Moduler Valgfag Feltarbejde Uddannelsens enkelte fagelementer (kurser) Udlandsophold Alternative studieforløb EKSAMEN Generelt om eksamen Tilmelding og afmelding Reeksamen/sygeeksamen Regler om reeksamen for de enkelte eksaminer og prøver Bedømmelse Eksamenssproget Eksamensforsøg Særlige prøvevilkår Mundtlig eksamen Skriftlige opgaver Brug af computere ved skriftlig eksamen Individuelle prøver og gruppeprøver Form- og sprogkrav Kandidatspecialet Godkendelse af emne og afleveringsfrist for kandidatspecialet Eksamensform for de enkelte fagelementer Eksamenssnyd Eksamensklage ØVRIGE BESTEMMELSER Indskrivning Ophør af indskrivning Orlov Barsel Studieskift og overflytning Merit Dispensation

3 5.7 Klageadgang Kandidatbevis Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende ph.d.ordning FAGKATALOG Grafisk oversigt over kandidatuddannelsen Feltmetode Nyere Antropologisk teori Feltarbejde Valgfrie antropologiske kurser Antropologisk Analyse Kandidatspeciale IKRAFTTRÆDELSE Overgangsordning

4 1. PRÆAMBEL 1.1 Godkendelse Denne studieordning for kandidatuddannelsen af 2012 er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen den 21. Juni Hjemmel Studieordningen har hjemmel i Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2 UDDANNELSENS FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL 2.1 Formål Kandidatuddannelsen i antropologi har til formål, a) at give den studerende udbyggede kundskaber inden for det antropologiske fagfelt, videregående forståelse af antropologisk teori og metode og indgående praktisk erfaring med generering og analyse af empiriske data. b) at træne den studerende til selv at gennemføre en kompleks antropologisk undersøgelse. Dette indebærer at definere en problemstilling, at identificere relevante data, at foretage metodevalg, at revidere problemstilling og metoder fortløbende i løbet af undersøgelsen og at sammenfatte data i en klar og overskuelig analytisk fremstilling. c) at træne de studerende til at generere og analytisk bearbejde et omfattende empirisk materiale, herunder både kvalitative og i mindre grad kvantitative data. d) at kvalificere den studerende til at bestride funktioner inden for det private erhvervsliv, offentlig administration, konsulentarbejde, sektorforskning og anvendt forskning; herunder udviklings-, koordinerings- og formidlingsarbejde. e) at kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse. En fuldendt kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.scient.anth, på engelsk Master of Science (MSc) in Anthropology. 3

5 2.2 Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i antropologi på Københavns Universitet bygger videre på og udvikler den viden og de færdigheder og kompetencer, der erhverves på Bacheloruddannelsen i antropologi eller beslægtede uddannelser. Kandidatuddannelsen sikrer gennem undervisning og vejledning på et højt internationalt niveau de studerende avanceret viden om dels nyere antropologiske teorier i deres faghistoriske og videnskabsteoretiske kontekst samt teoriernes anvendelsespotentialer i empirisk forskning; dels antropologiske metoder med særligt fokus på kritisk og reflekteret stillingtagen til de epistemologiske, etiske og faglige implikationer af metodiske valg. Herudover har de studerende mulighed for at vælge specifikke regionale eller tematiske kurser, der sikrer dem grundig viden om antropologiske forskningsfelter, specifikke regioners etnografi og regionale problemstillinger. En række fagelementer sikrer, at de studerende får en indgående viden om projektplanlægning med særligt henblik på det antropologiske feltarbejde, der danner grundlag for deres kandidatspeciale. Uddannelsen lægger vægt på, at studerende tilegner sig etnografisk viden om det specifikke område, der udgør udgangspunktet for feltarbejdet, relevante metodevalg og den teoretiske indsigt relateret til det antropologiske speciale. Den viden, de studerende opnår i løbet af kandidatuddannelsen, forsyner dem med færdigheder i anvendelsen af antropologiske metoder; evne til at vurdere metoders egnethed i forhold til et givet projekt og projektets etiske problemstillinger; samt evne til selvstændigt at planlægge og udføre et større antropologisk forskningsprojekt, der involverer indsamling og analyse af et komplekst empirisk materiale. De studerende opnår færdigheder i at forholde sig kritisk til valget af metode og teori samt til kritisk at vurdere, hvilke forhold der kan påvirke vidensresultatet. De opnår endvidere færdigheder i at arbejde med en åben tilgang i løsningen af en given problemstilling og i at justere problemformuleringer og udvikle metoder, hvor dette er hensigtsmæssigt. De studerende lærer endvidere at sammensætte og formidle et argument på et højt fagligt niveau. På baggrund af den opnåede viden og de relaterede færdigheder giver Kandidatuddannelsen nogle regionale, metodiske, teoretiske og analytiske kompetencer. En kandidat i antropologi vil kunne formulere problemstillinger, udvælge relevante antropologiske metoder til indsamling af data, udføre empirisk forskning samt udvælge og samtænke relevant teori i analysen af det empiriske materiale. Hertil kommer evnen til at strukturere et materiale og formidle resultatet af en analyse klart og præcist. En antropologisk kandidat vil i kraft af sin evne til at planlægge, udføre og formidle forskning kunne indgå i de fleste former for forsknings-, projekt- og formidlingsarbejde. Kandidatuddannelsen giver kompetence til at fortolke lokal, regional og global kulturel praksis. I komplekse og uforudsigelige situationer har en kandidat i Antropologi kompetence til at fremanalysere forskellige parters perspektiver og rationalerne for deres 4

6 handlinger. Færdighederne i komparation giver kompetence til at kaste nyt lys på fastlåste problemstillinger og dermed bidrage afgørende til at skabe nye løsningsmodeller. 2.3 Uddannelsens normering og aktivitetskrav Kandidatuddannelsen i antropologi er normeret til 120 ECTS, svarende til 2 års heltidsstudier, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 17, stk.1. Uddannelsen er opbygget af i alt 9 moduler (fag), der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for et nærmere angivet antropologisk emne. For uddannelsen er fastsat et aktivitetskrav, hvorefter alle studerende skal bestå mindst 30 ECTS om året. Studerende, der i en sammenhængende periode på to år ikke har opfyldt aktivitetskravet, kan blive udskrevet. Før evt. udmeldelse vil der blive tilbudt vejledning, f.eks. i forhold til en individuel studieplan. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studerende skal i øvrigt overholde Københavns Universitets generelle aktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. Studerende er ligeledes omfattet af regler om bindende afleveringsfrist for specialer, som er beskrevet i 19, stk. 6 og 7 i Uddannelsesbekendtgørelsen og i 14, stk. 3 og 4 i Eksamensbekendtgørelsen. (Se i øvrigt punkt 5.2 Ophør af indskrivning og punkt Godkendelse af emne og afleveringsfrist for kandidatspeciale). 2.4 Optagelseskrav Forudsætning for optagelse på uddannelsen er en relevant bacheloruddannelse, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 9, stk. 1 og 2. Bacheloruddannelsen i antropologi fra Københavns Universitet og Århus Universitet (dog ikke dem, der kun har haft antropologi et år som tilvalgsfag) er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen. Ansøgere med en bachelorgrad i antropologi fra Københavns Universitet, har retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen, hvis de søger i direkte forlængelse af deres bacheloruddannelse, jf. adgangsbekendtgørelsen 15, stk. 1, og stk. 2 Alle andre ansøgere bliver individuelt vurderet. I denne vurdering fokuseres på - At den studerende har en bachelorgrad i antropologi - At bachelorgraden indeholder minimum 1 ½ års (90 ECTS) antropologiske kurser - At bachelorgraden indeholder introducerende kurser i antropologi særligt antropologisk fag-/teorihistorie - Bacheloruddannelsen skal indeholde kurser i antropologisk metode - Den studerendes motiverede ansøgning. Den motiverede ansøgning skal beskrive den studerendes begrundelse for at søge om optag, samt komme med en foreløbig 5

7 projektbeskrivelse for den studerendes feltarbejde og specialeforløb. Projektbeskrivelsen er ikke bindende, men skal demonstrere den studerendes evne til at opstille et antropologisk projekt. Hvis optagelsesudvalget finder det nødvendigt, vil den studerende blive bedt om at supplere sin bacheloruddannelse med kurser fra bacheloruddannelsen på Institut for Antropologi. 6

8 3 UDDANNELSENS INDHOLD OG FAGLIGE PROFIL 3.1 Kandidatuddannelsens overordnede indhold Kandidatuddannelsen i antropologi udbygger de kundskaber og den indsigt, som de studerende har erhvervet sig på bacheloruddannelsen i antropologi. Uddannelsen består, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 21, af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet, svarende til 90 ECTS (heraf udgør kandidatspecialet 30 ECTS point) og valgfag svarende til i alt 30 ECTS. Uddannelsens konstituerende fagelementer er: Fagelement 1: Feltmetode med synopsis, 12,5 ECTS Fagelement 2: Antropologisk Teori, 10 ECTS Fagelement 3: Feltarbejde, 30 ECTS Fagelement 4: Antropologisk analyse, 7,5 ECTS Fagelement 5: Kandidatspeciale, 30 ECTS Uddannelsens valgfag er: Fagelement 6: fire valgfrie antropologiske kurser, 30 ECTS (4*7,5 ECTS) 3.2 Moduler Modulopbygning af uddannelsen skal jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 6 stk.2, sikre, at den studerende opnår en helhed af faglige kvalifikationer indenfor en fastsat ramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i Studieordningen. Alle kurser på institut for antropologi er underlagt en modulopbygning. 3.3 Valgfag På uddannelsens 2. år kan frit vælges fire af de valgfrie antropologiske kurser, som også tilbydes på bacheloruddannelsens 3 år. Kandidatstuderende læser det obligatoriske pensum på 500 sider, samt yderligere 200 siders selvvalgt litteratur. 3.4 Feltarbejde På kandidatuddannelsens andet semester gennemføres det planlagte feltarbejde eller projektorienterede forløb (praktik), jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 22, efter retningslinjer som er defineret i feltarbejdssynopsen. Feltarbejdet eller det projektorienterede forløb (praktik) kan finde sted i alle typer sociale og kulturelle sammenhænge. Hovedkravet er, at data genereres gennem brug af antropologiske metoder med særlig vægt på deltagerobservation og forskellige interviewteknikker. Der afleveres en feltrapport i forlængelse af forløbet. Se endvidere punkt (i Fagkataloget) og i fagbeskrivelsen, der bl.a. kan findes på instituttets hjemmeside. Hvis der er særlige omstændigheder kan den/de studerende, som alternativ til feltarbejde gennemføre et litterært projekt. 7

9 3.5 Uddannelsens enkelte fagelementer (kurser) For en detaljeret beskrivelse af alle uddannelsens fagelementer se punkt 6 (fagkataloget) og fagenes fagbeskrivelser, der bl.a. kan findes på Institut for Antropologis hjemmeside. 3.6 Udlandsophold Det er muligt at tage på studieophold i udlandet som en del af kandidatuddannelsen, dog skal studerende være opmærksomme på, at man maksimalt må tage kursuselementer, svarende til 30 ECTS ved et udenlandsk universitet. Meritoverførsel af et fag taget på et udenlandsk universitet forudsætter en betydelig grad af overensstemmelse mellem det meritoverførte fag og det pågældende fag på kandidatuddannelsen, jævnfør 28, stk.1 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Læs mere om ansøgningsprocedure på Institut for Antropologis hjemmeside. 3.7 Alternative studieforløb De konstituerende studieelementer i uddannelsen (se punkt 3.1) skal i udgangspunktet gennemføres i den rækkefølge, der er fastlagt i Studieordningen (se punkt 6: fagkataloget). Hvis de studerende ønsker at ændre rækkefølgen af studieelementer, skal de søge om dispensation hos Studienævnet. Studerende kan dog frit rykke rundt på de valgfrie antropologiske kurser og antropologisk teori, uden de behøver søger om dispensation. 4 EKSAMEN Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de faglige som er fastsat for uddannelsen i Studieordningen, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 2, stk Generelt om eksamen Tilmelding og afmelding Ved tilmelding til et fagelement tilmeldes man automatisk til eksamen i fagelementet. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 14, stk.1-4. Frister for rettidig afmelding bliver fastlagt af Universitetet og vil normalt blive annonceret ved tilmelding til eksaminationen Reeksamen/sygeeksamen Studerende, der ikke har bestået en tilmeldt eksamen eller har været forhindret i at deltage i en tilmeldt eksamen pga. af sygdom, har krav på at få tilbudt en reeksamination efter reglerne i 18, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen. Studerende skal have deltaget i eksamen for at have ret til reeksamen (gælder ikke ved sygeeksamen). Studerende skal tilmelde sig reeksamen. 8

10 Reeksamen kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Dette gælder dog ikke for kandidatspecialet, jævnfør 18, stk. 4 i Eksamensbekendtgørelsen. Når en studerende er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, skal den pågældende studerende meddele dette til studieadministrationen, inden afholdelsen af den ordinære eksamen. Den pågældende studerende skal herefter snarest muligt, og så vidt muligt inden afholdelsen af den ordinære eksamen, aflevere dokumentation for sygdom i form af en frihåndsattest/sygemelding. Dokumentation for sygdom skal indsendes til Institut for Antropologi. Efter sygdommens ophør fastsættes tidspunkt for sygeeksamen i henhold til de ovenstående regler Regler om reeksamen for de enkelte eksaminer og prøver For beskrivelse af regler for reeksamen ved de enkelte uddannelseselementer, se punkt 6 (fagkataloget) og fagenes fagbeskrivelser, der bl.a. kan findes på Institut for Antropologis hjemmeside Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 13. Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen se: Studieordningens punkt 6, "Fagkatalog". Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes enten alene af eksaminator, eller af eksaminator og en bedømmer beskikket blandt underviserne på instituttet. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere censorer beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jævnfør Eksamensbekendtgørelsens 20, stk. 3. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, om prøverne bedømmes internt eller eksternt, se: Studieordningens punkt 6, "Fagkatalog" Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, norsk, svensk eller engelsk. Studienævnet kan give dispensation til, at eksamen aflægges på et andet sprog, med mindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jævnfør 6, stk.2 i Eksamensbekendtgørelsen. En sådan dispensation skal søges hos Studienævnet.. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog eller hvis muligt og ved aftale med underviseren, på dansk. Studienævnet kan fravige denne 9

11 regel, jævnfør 6, stk.3 i Eksamensbekendtgørelsen. Den studerende bedes informere instituttet, hvis sproget til den mundtlige eksamen ikke skal være dansk Eksamensforsøg Den studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en eksamen, jævnfør eksamensbekendtgørelsens 13, stk. 2. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når Universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen Mundtlig eksamen Eksaminationen foregår som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Læs mere om de specifikke krav og en beskrivelse af eksamensformen under punkt 6 (fagkataloget) og fagenes fagbeskrivelser, der bl.a. kan findes på Institut for Antropologis hjemmeside. Mundtlige prøver er altid offentlige. Mundtlig eksamination og besvarelse skal foregå individuelt. Således skal der foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Afholdes der mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse/eksamination, der er udarbejdet af flere studerende, må alene den studerende, der eksamineres, være til stede i eksamenslokalet, ikke de øvrige studerende, der har været med til at udarbejde opgavebesvarelsen. 4.3 Skriftlige opgaver Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, der anvendes til den enkelte eksamen.se punkt 6 (fagkataloget) og fagenes fagbeskrivelser, der bl.a. kan findes på Institut for Antropologis hjemmeside Brug af computere ved skriftlig eksamen I henhold til bestemmelsen i 10 i eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computere ved en skriftlig eksamen. Hvis der er fastsat regler om brug af computer ved en skriftlig eksamen, offentliggøres dette på instituttets hjemmeside 10

12 4.3.2 Individuelle prøver og gruppeprøver Skriftlige opgaver kan tilrettelægges som individuel prøve eller som gruppeprøve, blot den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, så det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. Ved gruppeprøver skal der således altid gives en selvstændig og individuel karakter til hver studerende. Den studerende har altid ret til at vælge at aflevere en opgave individuelt. I det skriftlige arbejde skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven hver enkelt studerende har skrevet, således at en faktisk individuel bedømmelse kan finde sted. Hver enkelt studerendes bidrag til opgavebesvarelsen skal tydeligt angives i f.eks. indholdsfortegnelsen. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Maksimalt 20 % af opgaven må bestå af fælles dele. Når en opgaves afsnit skal fordeles mellem gruppens medlemmer, skal hver enkelt medlems afsnit give selvstændig mening og dermed kunne bedømmes selvstændigt. Det er derfor ikke muligt at skrive gruppens navne på f.eks. hvert 4. afsnit eller hver 4. sætning. Er det i opgaven ikke tydeligt, hvilke dele, den enkelte studerende har bidraget med og er disse dele ikke afrundede, vil opgaven blive afvist. Afleveringen vil gælde som et eksamensforsøg og hele gruppen skal herefter aflevere en ny opgave Form- og sprogkrav Der gælder specifikke regler for opgavens omfang for de forskellige eksaminer, som indgår i uddannelsesforløbet. Omfanget opgøres i antal anslag, inklusiv mellemrum mellem ord, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste. Antallet af anslag i en opgave skal anføres på opgavens forside. Hvis opgavens længde afviger med mere end +/ 10 % fra det tilladte antal anslag, skal dette indgå i bedømmelsen af opgaven. Hvis afvigelsen er større end +/ 20 % afvises opgaven administrativt og et eksamensforsøg registreres. Fodnoter medregnes ikke i opgørelsen af opgavens omfang, men antallet og hensigtsmæssigheden af de benyttede fodnoter indgår i bedømmelsen af opgaven. For beskrivelse af krav til opgavens omfang mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se fagenes fagbeskrivelser, der bl.a. kan findes på Institut for Antropologis hjemmeside. I vurderingen af skriftlige opgaver lægges der vægt på, at opgaven har: - Et klart sprogbrug - Konsekvent og præcis begrebsanvendelse - Korrekt brug af bibliografi, fodnoter, citater og tekstformattering (se nedenfor) - Korrekt stavning og tegnsætning, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 24, stk. 1 Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andres eller eget skriftligt arbejde. Citat anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. 11

13 Studienævnet har udarbejdet retningslinjer for skriftligt arbejde, der gælder for alle opgaver, der indleveres ved Institut for Antropologi. Retningslinjerne er tilgængeligt på instituttets hjemmeside. 4.4 Kandidatspecialet Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. I særlige tilfælde kan studerende søge studienævnet om dispensation fra denne regel, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk.5. Stave og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af specialet, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, jævnfør. 24 stk.1, i Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Specialet skal forsynes med et resumé på engelsk, såfremt opgaven er skrevet på dansk. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk, jævnfør 24, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af specialet. Specialet skal afleveres elektronisk og i papirudgave. Yderligere regler omkring dette findes på instituttets hjemmeside. Se endvidere en nærmere beskrivelse af fagelementet i punkt og fagbeskrivelsen for information om blandt andet godkendelse af emne og afleveringsfrist. Fagbeskrivelsen kan bl.a. findes på instituttets hjemmeside Godkendelse af emne og afleveringsfrist for kandidatspecialet Studieleder skal godkende den studerendes opgaveformulering for kandidatspecialet og opstille en afleveringsfrist for kandidatspecialet, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, tæller det som et eksamensforsøg. Den studerende får herefter et andet eksamensforsøg, hvortil der skal udarbejdes en ny specialekontrakt med en ændret opgaveformulering, der ligger inden for det hidtidige emneområde. Den nye specialekontrakt skal afleveres senest 14 dage efter den første specialedeadline var fastsat. Overskridelse af 14 dages fristen vil blive fratrukket længden af det næste forsøg, medmindre det skyldes universitetets forhold. Påbegyndelse af 2. forsøg er en forudsætning for forsat indskrivning på kandidatuddannelsen. Efter en fornyet godkendelse af specialekontrakten, fastsættes en ny afleveringsfrist på 3 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for denne frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler som gælder for andet eksamensforsøg. Når der er fastsat en afleveringsfrist, kan afmelding ikke finde sted, jævnfør 27, stk. 3 i 12

14 Eksamensbekendtgørelsen. Der kan dog dispenseres for afleveringsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. For yderligere informationer om specialekontrakten, se i fagbeskrivelsen, der bl.a. kan findes på instituttets hjemmeside 4.5 Eksamensform for de enkelte fagelementer For beskrivelse af eksamensform ved de enkelte uddannelseselementer, se punkt 6 (fagkataloget) og fagenes fagbeskrivelser, der bl.a. kan findes på Institut for Antropologis hjemmeside. 4.6 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, (for eksempel manglende kildeangivelse) eller anden vildledning om den pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Ved citat fra eller brug af egne tidligere skriftlige arbejder, skal kilden angives i henhold til almindelige bibliografiske regler. Udeladelse heraf betragtes som eksamenssnyd. Brug af egne tidligere skriftlige arbejder skal dog begrænses, da det samme materiale ikke må indleveres til bedømmelse mere end en gang. (For detaljer om bibliografiske retningslinjer ved Institut for Antropologi se Institut for Antropologis hjemmeside,). Sager om snyd undersøges af Studielederen. Hvis Studielederen vurderer, at der er tale om eksamenssnyd indberettes forholdet til dekanen. For at sikre at alle studerende har forstået Instituttets regler omkring snyd, skal studerende ved alle skriftlige afleveringer underskrive en tro- og love-erklæring. Hvis dekanen vurderer, at der er tale om eksamenssnyd indberettes sagen til rektor. Rektor kan henlægge sagen, tildele en advarsel eller bortvise den studerende fra eksamen eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.7 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 32 i eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. 32, stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. eksamensbekendtgørelsen 33 klages over: 1. Retlige spørgsmål, 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), 3. Prøveforløbet, 13

15 4. Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. 34, nr. 3, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. 36 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter både forhøjes og nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Se nærmere om reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel 7. 5 ØVRIGE BESTEMMELSER 5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende administrativt på uddannelsen, jf. 34 i adgangsbekendtgørelsen. Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. 35, stk. 1, i adgangsbekendtgørelsen. Se dog reglen i 9, stk. 2 i adgangsbekendtgørelsen. Reglen i 35 gælder ikke for studerende, der er indskrevet på et modul med henblik på merit i en anden uddannelse og for gæstestuderende. Universitetet kan dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 35, stk. 2, i adgangsbekendtgørelsen 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jævnfør 36 og 38 i Adgangsbekendtgørelsen: - Når den studerende har gennemført uddannelsen. - Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at de ikke har overholdt instituttets studieaktivitetskrav. Desuden hvis evt. centralt fastsatte aktivitetskrav på Københavns Universitet ikke overholdes. Læs mere i punkt 2.3. For en uddybende definition af aktivitetskravene se Institut for Antropologis eller det samfundsvidenskabelige fakultets hjemmeside. - Når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt, jævnfør 13, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. - Når den studerende melder sig ud af uddannelsen. - Når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jævnfør Universitetslovens 14, stk Når den studerende er afskåret fra at forsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse 14

16 Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning, se 36, stk 2-6 Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. 36, stk. 6 i Adgangsbekendtgørelsen. Det er Studienævnet, der vurderer, om en eksamen er forældet. Hvis der ved ansøgning om optagelse/indskrivning på ny er forløbet mere end 5 år, siden sidste beståede eksamen, skal Studienævnet behandle ansøgningen, herunder tage stilling til spørgsmålet om forældelse. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af Universitetet, jf. Adgangsbekendtgørelsen 40, stk. 1. Studerende kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af kandidatuddannelsen. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 30 ECTS på kandidatuddannelsen, jævnfør. Adgangsbekendtgørelsens 41, stk. 1. Universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet) kan dispensere fra orlovsbestemmelsen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jævnfør Adgangsbekendtgørelsens 41, stk. 4. Orlov bevilliget på baggrund af usædvanlige forhold såsom sygdom, barsel eller værnepligt kan ikke afskære studerende fra at søge yderligere almindelig orlov i op til et år. Se nærmere herom på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetets hjemmeside (samf.ku.dk/studerende/indskrivningsforhold/orlov) Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver, herunder indgå specialekontrakt inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov, Adgangsbekendtgørelsens jævnfør 40, stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af Universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd, Adgangsbekendtgørelsens jævnfør 40, stk. 3. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen eller indgå specialekontrakt i et semester, hvor de har haft orlov Barsel Studerende kan være på barsel men vælge ikke at søge officiel orlov og dermed stadig have mulighed for at få udbetalt SU i perioden. Hvis den studerende vælger dette, skal barslen meddeles til Institut for Antropologi, da den studerende ikke er omfattet af aktivitetskrav i perioden. Kontakt Studievejledningen for yderligere information. 15

17 5.4 Studieskift og overflytning Vedrørende studieskift og overflytning henvises til Adgangsbekendtgørelsen 42 og Merit Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark og i udlandet kan træde i stedet for uddannelseselementer på kandidatuddannelsen i antropologi. Studienævnet vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilke uddannelseselementer fra danske og udenlandske uddannelser, der kan træde i stedet for uddannelseselementer på kandidatuddannelsen i antropologi. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jævnfør 28, stk. 3 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Studerende kan maksimalt få kursuselementer svarende til 30 ECTS meritoverført til kandidatuddannelsen i antropologi ved Københavns Universitet. (Undtaget er dog studerende, som læser SLUSE-programmet på kandidatuddannelsens første år; se nærmere herom på Institut for Antropologis hjemmeside). Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres, jævnfør 28, stk.2 i Uddannelsesbekendtgørelsen, med mindre det er aflagt ved en uddannelse med samme sigte som kandidatuddannelsen i antropologi. Studienævnet vurderer i hvert enkelt tilfælde om specialet ud fra en faglig vurdering svarer til et speciale på kandidatuddannelsen i antropologi. 5.6 Dispensation Studienævnet kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af Universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. Dispensation skal ansøges hos Studienævnet på Institut for Antropologi. 5.7 Klageadgang Studienævnets afgørelse om studerendes retlige forhold og ansøgninger kan påklages til dekanen. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Afgørelser om afslag på meritoverførsel kan påklages til Meritankenævnet, jævnfør Bekendtgørelse nr. 102 af 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen). Klage over afslag på endelig merit for udenlandske uddannelseselementer kan dog ikke behandles af Meritankenævnet, men skal rettes til Kvalifikationsnævnet. 5.8 Kandidatbevis Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udsteder bevis for gennemført kandidatuddannelse, jævnfør 29 i Eksamensbekendtgørelsen. I beviset angives resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver (inklusiv meritoverførte prøver), prøvernes omfang i ECTS-point og det opnåede karaktergennemsnit, eksamenssproget (hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog), den betegnelse uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk samt en kompetencebeskrivelse. 16

18 Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk. Som bilag til eksamensbeviset udsteder Universitetet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. For yderligere detaljer, se Eksamensbekendtgørelsens 29. Har Studienævnet godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. De involverede institutioner kan aftale andet, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt (pligtmæssig elektronisk kommunikation). Der henvises til bekendtgørelse nr af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne. Hvis der træffes beslutning om pligtmæssig digital kommunikation, vil de studerende blive orienteret ph.d.ordning Studerende indskrevet på 4+4-ph.d.ordning, følger de samme regler som alle andre studerende indskrevet på uddannelsen. Der er dog særlige krav til specialet, læs mere i fagbeskrivelserne, der kan findes på Institut for Antropologis hjemmeside. 17

19 6 FAGKATALOG Undervisningen på Institut for Antropologi består af forelæsninger, holdundervisning, øvelsesundervisning, gruppearbejde og vejledning 6.1 Grafisk oversigt over kandidatuddannelsen 1. år 1./3. semester 2./4. semester FELTMETODE, 12,5 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS, 7,5 ECTS NYERE ANTROPOLOGISK TEORI, 10 ECTS FELTARBEJDE, 30 ECTS 2. år ANTROPOLOGISK ANALYSE, 7,5 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS, 7,5 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS, 7,5 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS, 7,5 ECTS SPECIALE, 30 ECTS 18

20 6.2 Feltmetode Kursus: Videregående kursus i antropologisk metode 12,5 ECTS Ingen progressionskrav til kurset Læringsmål Den studerende skal ved kursets afslutning udarbejde en sproglig klar og fagligt velargumenteret synopsis, der viser at han/hun kan: planlægge et længerevarende antropologisk feltarbejde på grundlag af en selvvalgt problemstilling udvælge og forholde sig til relevant regional og tematisk litteratur afgrænse problemstillingen i forhold til den lokale sociale og historiske kontekst vurdere relevansen af forskellige antropologiske metoder i forhold til problemstillingen sammentænke problemstilling, metode og mulige analytiske perspektiver vurdere projektets gennemførlighed reflektere over det planlagte projekts etiske aspekter Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se i studieordningens punkt om form og sprogkrav) Eksamen: Fri skriftlig opgave Individuel eller gruppebesvarelse Intern bedømmelse 7-trinsskala For at kunne aflægge synopsiseksamen skal den studerende have godkendt tre arbejdspapirer, holdt oplæg i løbet af kurset og have deltaget i synopsisworkshoppen og her give feedback til andre studerende. For mere information omkring kurset se i kursets fagbeskrivelse. 6.3 Nyere Antropologisk teori Kursus: Videregående kursus i antropologisk teori for 1. semesters studerende. 10 ECTS Ingen progressionskrav til kurset 19

21 Læringsmål Den studerende skal med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, som eventuelt kan knyttes til et feltprojekt eller udført feltarbejde, udarbejde et sprogligt klart og fagligt velargumenteret essay, der viser at han/hun kan: Redegøre for en eller flere af de på kurset præsenterede teoretiske tilgange Anvende og diskutere en eller flere teoretiske tilgange i forhold til den valgte problemstilling Argumentere for de valgte teoretiske tilgange i forhold til andre mulige Placere den eller de valgte teoretiske tilgange i et faghistorisk perspektiv. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen: Fri skriftlig opgave Individuel eller gruppebesvarelse Ekstern bedømmelse 7-trinsskala Studerende skal deltage aktivt i undervisningen for at kunne deltage i eksamen. Den aktive undervisningsdeltagelse fastsættes af underviser og kan f.eks. være afholdelse af oplæg. Underviseren vil melde evt. krav ud ved undervisningens start. For mere information omkring kurset se i kursets fagbeskrivelse. 6.4 Feltarbejde Kursus: Kan afholdes som projektorienteret forløb (praktik) 30 ECTS Kurset feltmetode med synopsis skal være bestået inden feltarbejdet påbegyndes Læringsmål. Når feltarbejdet er afsluttet skal den studerende aflevere en sproglig klar og fagligt velargumenteret feltrapport, der viser at han/hun kan: Udføre et antropologisk feltarbejde på grundlag af en selvvalgt problemstilling. Forholde sig refleksivt og kritisk til sin rolle som antropolog i feltsituationen. Redegøre for feltarbejdets formål, lokalitet, kontekst og forløb samt for baggrunden for eventuelle ændringer i problemformuleringen. Anvende og reflektere over et bredt spektrum af antropologiske metoder til 20

22 datagenerering, herunder særligt centrale antropologiske metoder som deltagerobservation og forskellige interviewformer. Reflektere kritisk over implikationer af metodevalg og metodernes relation til analytiske mål og empirisk kontekst. Identificere, begrunde og fremlægge analytiske perspektiver i materialet. Reflektere over etiske problemstillinger i forlængelse med feltarbejdet. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen: Fri skriftlig opgave Individuel eller gruppebesvarelse Intern bedømmelse Bestået/ikke Bestået For mere information omkring kurset se i kursets fagbeskrivelse. 6.5 Valgfrie antropologiske kurser Studerende skal bestå 4 valgfrie antropologiske kurser efter eget valg Kursus: Antropologisk valgfag 7,5 ECTS pr. kursus Ingen progressionskrav til kurset Læringsmål Eksamen bedømmes ud fra kursets læringsmål, som er fastlagt i kursernes beskrivelser i lektionskataloget. Eksamen: Underviseren vælger undervisningsform til kurset og kan vælge mellem: Fri skriftlig individuel opgave Intern bedømmelse 7-trinsskala Eller Mundtlig synopsis eksamen Individuel Intern bedømmelse 7-trinsskala 21

23 Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen for at kunne aflægge eksamen i kurset. Parametrene for aktiv deltagelse fastsættes af underviser og kan f.eks. være oplæg. For mere information omkring dette se kursernes beskrivelser i fagkataloget For mere information omkring kurset se i kursets fagbeskrivelse. 6.6 Antropologisk Analyse Kursus: Videregående kursus i Antropologisk Analyse 7,5 ECTS Studerende skal have bestået kurserne feltmetode med synopsis og feltarbejdet før kurset kan følges. Læringsmål I løbet af kursets obligatoriske øvelser, skal den studerende vise at han/hun kan: Håndtere et større empirisk materiale og analysere egen empiri. Kode og tematisere det indsamlede materiale. Vurdere mulige kontekstualiseringer af materialet og på den baggrund afklare materialets analytiske muligheder. Omsætte det etnografiske materiale til tekst. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav) Eksamen: Aktiv undervisningsdeltagelse Intern bedømmelse Bestået/ikke bestået Kurset bestås ved aktiv deltagelse, herunder aktiv deltagelse i timerne i samtlige af i de løbende praktiske øvelser. Underviseren vil melde evt. krav ud ved undervisningens start. For mere information omkring kurset se i kursets fagbeskrivelse. 6.7 Kandidatspeciale 30 ECTS Studerende skal underskrive en specialekontrakt, læs mere i pkt Alle andre kurser skal være bestået inden specialet afleveres. Læringsmål 22

24 I specialet skal den studerende vise, at han/hun sprogligt klart og fagligt velargumenteret kan: Formulere og undersøge en antropologisk problemstilling på grundlag af feltarbejdsmaterialet og regional, metodisk og teoretisk viden. Reflektere kritisk over det empiriske materiale i forhold til feltarbejdets betingelser og de anvendte metoder. Analysere det empiriske materiale under inddragelse af relevant antropologisk litteratur. Diskutere det empiriske materiale og de valgte analytiske begreber og/eller teorier i lyset af hinanden. Generalisere på basis af eget feltarbejde og relevant regional, tematisk, og teoretisk litteratur. Formidle og argumentere på en faglig funderet og overbevisende måde. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen: Speciale med mundtligt forsvar Individuel eller gruppebesvarelse Ekstern bedømmelse 7-trinsskala Specialet skal afleveres elektronisk og i papirudgave. Yderligere regler omkring dette findes på instituttets hjemmeside. Sammen med specialet skal afleveres et engelsk resume For mere information omkring specialet se i kursets fagbeskrivelse. 7 IKRAFTTRÆDELSE Studieordningen 2012 for kandidatuddannelsen træder i kraft d. 1. februar 2012 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen fra og med 1. februar Overgangsordning Kandidatstudieordningen af 2008 ophører den 1. februar Kurser der refererer til 2008 studieordningen bliver gradvist afviklet. Studerende på 2008 studieordningen, der ønsker at blive overført til den nye studieordning skal ansøge Studienævnet herom. Studerende der den 1. februar 2015 stadig er indskrevet på studieordningen fra 2008 bliver automatisk overført til 2012 studieordningen. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående. Læs mere om overgangsordningen på Institut for Antropologis hjemmeside 23