Megatrend Globalisering

Transkript

1 Megatrend Globalisering Skrevet af Kåre Stamer Andreasen Definition Globalisering kan karakteriseres som den hastigt voksende globale integration. Globaliseringen manifesteres gennem den voksende udveksling af mennesker, kapital, varer, services, informationer, teknologier, og kultur. Historie The US National Intelligence Council (NIC) anser globalisering for at være den overordnede Megatrend, en kraft så stærk, at den vil påvirke alle andre Megatrends i verden i fremtiden 1. Globalisering er som fænomen ikke nyt. Ud fra ovenstående definition, så har globaliseringen stået på siden de store opdagelsesrejsers tid. Det er imidlertid den accelererende hastighed og det voksende omfang af globaliseringen, der har sat den højt på dagsordenen. I slutningen af det 19. århundrede og starten af det 2. århundrede var globaliseringen og den internationale handel ganske omfattende. Imidlertid satte krisen i 193 erne gang i protektionismen, og det var først i 197 erne at udenrigshandlen nåede op på det tidligere høje niveau fra starten af århundredet. De stærke drivkræfter bag globaliseringen er specielt de internationale aftaler og liberaliseringer der kom i kølvandet på 2. verdenskrig. Marshall-hjælp samt GATT og WTO forhandlinger var blandt de vigtigste faktorer. Udviklingen er siden accelereret i takt med EF s og EU s opbygning samt Kinas åbning og COMECON s og USSR s sammenbrud. Endvidere har relativ billig transport og introduktionen af containere samt den generelle teknologiske udvikling, herunder informations- og kommunikationsteknologier, skabt grobund for den accelererende globalisering. Frem til liberaliseringen af kapitalmarkederne i 197 erne og 198 erne var det primært handel med fysiske varer der karakteriserede det økonomiske samkvem mellem lande. Efterfølgende er det Direkte Udenlandske Investeringer (FDI), investeringer i obligationer og porteføljeinvesteringer der får stigende betydning. Kvantificering Væksten i den internationale handel har i de forløbne 3 år været konstant og næsten eksponentielt stigende, kun afbrudt af Dot-com krisen i starten af det nye årtusinde. Handlen med industrivarer har i de forløbne 55 år reelt været eksponentielt stigende, og har klart distanceret handlen med råstoffer og landbrugsvarer. De to sidstnævnte varegrupper har dog også haft høje vækstrater siden 195. Vækst i den internationale handel Kilde: OECD Verdens energiforbrug er steget med over 5% i de forløbne 25 år. Den største stigning i forbruget er imidlertid sket uden for OECD landene, hvor Asien i dag forbruger ca. ¼ af verdens energi. Det hænger sammen med den stigende levestandard og voksende befolkning, men afspejler også stigende produktion og dertil hørende transport der sker i Asien. 1 USA s National Intelligence Council: Mapping the Global Future, s.1.

2 Udviklingen i FDI har været næsten ufattelig siden de tidligere omtalte liberaliseringer. Fra 198 og frem til 2 voksende de fra ca. 5 mia. US$ til 1.4 mia. US$, men er efterfølgende faldet til under 6 mia. US$ siden hen. Det er primært FDI internt i de højtudviklede lande der dominerer billedet. Fra 199 til 24 er antallet af passagerer med udenrigs fly fra danske lufthavne omtrent fordoblet til næsten 9 mio. udrejser i 24. Det skyldes såvel den stigende levestandard og den relative billige prisudvikling på flytransport. Det er imidlertid også et udtryk for den stigende globalisering og dens voksende udveksling af mennesker. Verdens energiforbrug (Mtoe) Verdens FDI De samlede direkte investeringer i verden Kilde: International Energy Agency, Key World Energy Statistics 25, s I højt udviklede lande 2 I udviklingslande Kilde: DI, baseret på UNCTAD 4 2 World Merchandise Trade by Major Product Group, Afrejsende passagerer fra danske lufthavne Kilde: Danmarks Statistik, Transport 25, fig. 27, s. 35 Kilde: WTO, International Trade Statistics 25, Chart II.2, s.3. Fremtid Den globale udvikling fører til øget liberalisering og voksende handel i de fleste lande og regioner. Det virker dog mindre sandsynligt, at verden bliver domineret af fælles politiske og etiske værdier i den nærmeste fremtid. En mere sandsynlig fremtid kan derfor være en verden af nationer og regioner med global frihandel, men hvor den dybere integration af værdier og fællesskaber kun foregår på regionalt plan inden for de enkelte kulturkredse.

3 Borgeres og forbrugeres adfærd og forbrugsmønstre ser ud til at udvikle sig kulturelt forskelligt, og den globale forbruger eller den globale verdensborger kommer ikke for alvor til eksistens i bredere dele af verdens befolkning. Et stigende antal globalt orienterede virksomheder er derfor begyndt at tilpasse deres produkter og markedsføring til de enkelte markeder. Indflydelse på samfund Globaliseringen har stor indflydelse på de enkelte samfunds strukturer, politiske og religiøse diskussioner og værdier, og i de fleste lande foregår der pt. intense debatter om egne værdier, og hvorledes landene skal positionere sig i det fremtidige globale samfund og i den internationale arbejdsdeling. Globaliseringen er ikke en entydig udvikling. På en lang række områder lever vi i stigende omfang under ensartede vilkår på globalt plan, og vi bliver tættere integreret. Modsatrettet har globaliseringen ikke medført én global landsby hvor alle har én fælles referenceramme og ensartede adfærdsmønstre. Snarere kan man tale om mange globale landsbyer, med mange nye fællesskaber på tværs af gamle strukturer. Blandt positive konsekvenser af globaliseringen er den stigende udveksling af informationer, teknologier, kultur og mennesker. Den kolossale videns deling globalt er med til at skabe bedre og mere effektive produktionsmetoder, nye og billigere produkter samt en stigende international gensidig afhængighed. Et af hovedformålene ved den oprindelige Europæiske Kul- og Stålunion (forløberen for EU), var således at skabe en gensidig afhængighed der kunne stoppe de mange krige der havde plaget Europa i århundreder. Det må siges at være lykkedes, og Vesteuropa har haft den længstvarende fredsperiode i historien. Globaliseringen med den voksende gensidige afhængighed og stigende forståelse og viden om hinanden, kan muligvis skabe en lignende fred på globalt plan. Der er imidlertid også argumenter og eksempler på at globaliseringen har en række modreaktioner, måske bedst kendt gennem Samuel P. Huntingtons bog The Clash of Civilisations og den voldelige radikalisering blandt visse muslimske organisationer og individer. Indflydelse på økonomi Globaliseringens indflydelse på økonomien sker først og fremmest gennem den internationale arbejdsdeling. I takt med at specielt den internationale varehandel bliver liberaliseret og de nationale markeder bliver åbnet for udenlandske varer, kommer der en samlet velstandsstigning til alle involverede parter. David Ricardo fremsatte tilbage i 1817 teorien om de komparative fordele. David Ricardo udbyggede Adam Smith s teorier om handlens fordele ved at præcisere, at det ikke er landenes relative fordele, men deres Tusinde personer 7 Eksporten skaber arbejdspladser Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Note: i 2 var 1. beskæftiget med at producere investeringsgoder, der kan henføres til eksport komparative fordele, der bestemmer samhandlen. Gennem handel kan landende frigøre arbejdskraft fra mindre produktive områder og specialisere sig i de områder hvor de har Antallet af beskæftigede ved produktion, der skyldes eksportefterspørgsel, ekskl. investeringer Primære erhverv Øvrige erhverv Engroshandel og transport Fremstilling og forsyning Tusinde personer

4 den største produktivitet. Det vil derfor være en fordel med samhandel, selv hvis det enkelte land har absolut produktivitetsfordel inden for alle områder. Det er dog op til diskussion, om den neoliberale tilgang til frihandel også kommer de fattigste lande til gode. Flere udviklingsøkonomier argumenterer for, at de fattigste lande først skal opbygge et stærkere økonomisk fundament, før de kan liberalisere deres markeder for udenlandske varer. Staten skal således opbygge ordentlige uddannelsessystemer, sundhedsvæsen og infrastruktur. Også den liberale økonom Michael E. Porter argumenterer i Competitive Advantage of Nations, for at forhenværende planøkonomier i en overgangsfase eventuelt kan føre en import substitutions politik indtil de basale produktionsfaktorer og clusters er på plads 2. Verdenshandles organisationen WTO har indført overgangsperioder for udviklingslande, der tillader en vis beskyttelse af deres interne markeder. Ligeledes er WTO s aid for trade et forsøg på at afhjælpe nogle af de værste grundlæggende problemer i udviklingslandene. Et andet problem ved den internationale arbejdsdeling er problemet med mangel på fælles globale standarder inden for miljø og arbejdsmiljø. Hvis der ikke skabes fælles minimumsstandarder, eller opstår en meget aktiv forbrugerpolitisk bevidsthed og handling, kan vi risikere at skulle konkurrere på laveste fællesnævner. En række af de store udviklingslande, herunder Kina og Indien, er således ikke med i Kyoto aftalen, og deres industrier kan siges at konkurrere på ulige fod med eksempelvis industrier i EU, hvor CO2 afgifter fordyrer produktionen. Argumentet fra udviklingslandenes side er, at en af deres konkurrenceparametre er lempelige miljøkrav og billig arbejdskraft, og hvis de skal indføre højere minimumslønninger, miljølove og og arbejdsmiljølove, vil de ikke være i stand til at klare sig i den internationale konkurrence. De industrialiserede lande havde også en opbygningsperiode, med lavere standarder. Internationale minimumsstandarder betragtes af mange udviklingslande som protektionisme, og bortset fra grelle eksempler med børnearbejde og slavelignende forhold der er forsøgt fjernet fra produktion til international handel, ser det ikke ud til at der inden for den nærmeste fremtid kommer globale minimumsstandarder inden for lønninger, arbejdsmiljø og generel miljølovgivning. Indflydelse på individ Globaliseringen og industrialiseringen har I første omgang gjort verdens borgere mere ensartede i deres forbrug og værdier. I takt med den stigende velfærd begynder de kulturelle særkender imidlertid at slå i gennem, således at det øgede forbrug i stigende omfang afspejler egne kulturelle normer. Globaliseringen gør os således både mere ensartede globalt, men samtidig mere lokalt kulturelt forskellige. Som individer har de store migrationsstrømme og det globale udbud af varer, informationer og underholdning skabt en del modreaktioner samt en større forståelse og værdsættelse af egne lokale traditioner og kultur. Globalisering har således ikke medført en entydig bevægelse mod ensartede globale individer og kunder. I takt med velfærdsstigningen og global integration, har forbrugere i eksempelvis Rusland og Kina indledningsvis haft størst interesse for internationale brands. I takt med fortsat velstandsstigning har der vist sig stigende ønske om produkter og services der er tilpasset lokal kultur og tradition. Altså et skift mod mere kulturelt differentierede forbrugere. Internationale brands som Mac Donalds har valgt ét globalt slogan, men 2 Michael E. Porter: Teh Competitive Advantage of Nations, s. 677.

5 sideløbende udvikler de specielle produkter tilpasset de lokale kulturer og tilpasser marketing til de enkelte markeder. Indflydelse på virksomhed Varehandel og kapitalmarkeder er de områder af økonomien der er mest præget af globaliseringen i dag, og vi ser en voksende international arbejdsdeling, hvor de enkelte lande og virksomheder specialiserer sig inden for de områder, hvor de er mest konkurrencedygtige. Med den stigende udveksling af viden, teknologier og mennesker, og med liberalisering af de globale og regionale markeder konkurrerer virksomhederne i øget omfang på fælles vilkår. De produktionsmetoder der tidligere var forbeholdt de få, kan i dag benyttes af de mange. En positiv udfordring ved globaliseringen er de nye store markeder der er åbnet for virksomhederne. Fordelene ved industrialiseret masseproduktion kan for alvor komme til sin ret, og selv marginale nicheprodukter kan på globalt plan få meget store afsætningsmuligheder. Da forbrugerpræferencerne i stigende omfang bliver mere regionale og virksomhederne i stigende omfang skal agere globalt og positionere sig i den internationale arbejdsdeling, er en forståelse for andre landes og kulturers traditioner og værdier, en forudsætning for et indgående kendskab til de lokale markeder og kundebehov. Det muliggør skræddersyede og designede produkter, services samt salg/marketing til de lokale markeder. Virksomheder i OECD landene presses i stigende omfang af konkurrenter i lavtlønslande med billigere produktionsvilkår. En del vælger at flytte hele eller dele af produktionen ud, hvilket er en af baggrundene for de store investeringer Asien og specielt Kina har oplevet i de seneste år. Nogle virksomheder foretrækker at near-shore, altså at flytte produktionen til det nære udland. For EU s vedkommende eksempelvis til de tidligere planøkonomier i Central- og Østeuropa. Lønninger og andre omkostninger er godt nok højere end i Asien, men transporttiden er kortere, de kulturelle barrierer og eksterne omkostninger er færre, og de er enten en del af det Indre Marked, eller har eventuelt specielle handelsaftaler. Udfordringen for virksomheder i OECD landene er at drage fordel af globaliseringen uden at erodere det oprindelige grundlag for virksomhedens vækst og konkurrenceevne. Der tales derfor ofte om at rykke op i værdikæden, at satse på forskning og udvikling, at udbygge medarbejdernes og ledelsens kvalifikationer og kompetencer samt at drage fordel af outsourcing og specialisering.