INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS
|
|
|
- Magnus Karlsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1
2 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle
3 AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 ANDRE BETYDENDE ARTER Kärrgröe, rajgräs, luddlosta og sandlosta er andre væsentlige problemarter
4 AARHUS BIOLOGI 7 FEBRUAR, 2013 Renkavle Åkerkven Vitgröe Sandlosta
5 AARHUS UDBREDELSE 7 FEBRUAR, 2013 Vitgröe, hyppigste art Renkavle, mest lokalt (Lolland, Falster, Langeland og Mariager Fjord), JB 6-9 Sandlosta, Østjylland og øerne, JB 5-8, primært rand og kantproblem Vulpia, lokalt problem i frøavlssædskifter
6 % levedygtige frø Levedygtighed i jord Antal år Gold hejre Vindaks Ager-rævehale Enårig rapgræs
7 % spiredygtige frø AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 LEVEDYGTIGHED AF KULTURGRÆSSERS FRØ EFTER NEDGRAVNING I PLØJEDYBDE I 3 ÅR
8 AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 RAJGRÆS I SÆDSKIFTET Begrænset levedygtighed af frø Meget begrænset levedygtighed af frø på jordoverfladen Rajgræs primært et problem ved forkert håndtering af spildfrø Samt manglende/mangelfuld kontrol i mellemafgrøder 8
9 METODIK I FORSØG MED FRØOVERLEVELSE Prøver med kendt antal frø opblandes i jord og nedgraves i pløjedybde. Prøver kan også placeres direkte på jordoverfladen = ingen bearbejdning 9
10 % spiredygtige frø Levedygtighed af frø nedgravet juli 2005 Kärrgröe og råttsvingel apr-06 sep-06 sep-07 sep-08 sep-09 0 Alm rapgræs, 10 cm Alm. rapgræs 25 cm Væselhale, 10 cm Væselhale, 25 cm Art og dybde
11 % spiredygtige frø Levedygtighed af frø nedgravet juli 2006 Kärrgröe og råttsvingel apr-07 sep-07 apr-08 sep-08 sep-09 0 Alm rapgræs, 10 cm Alm. rapgræs 25 cm Væselhale, 10 cm Væselhale, 25 cm Art og dybde
12 % spiredygtige frø Råttsvingel frø levedygtighed udlagt august - indsamlet og spiretest sept følgende år Jorddybde (cm) 2001/ / / / / / /2008
13 % spiredygtige frø Renkavle frø levedygtighed udlagt august - indsamlet og spiretest sept følgende år Jorddybde (cm) 2001/ / / /2005
14 % spiredygtige frø Levedygtighed af råttsvingel Frø udlagt august indsamlet igen medio sept samme år , - halm 0, + halm 2 cm Jorddybde (cm) halmdække
15 % spiredygtige frø Levedygtighed af renkavle Frø udlagt august indsamlet igen medio sept samme år , - halm 0, + halm 2 cm Jorddybde (cm) halmdække
16 % spiredygtige frø Kärrgröe, frø udlagt v modenhed på jord, nedgravet til pløjedybde på angivet tid. Indsamlet og spiretestet følgende efterår 2005/ / / Juli August Sept Oktober Nov Dec Marts Simuleret pløjetid
17 % frø uden spirehvile Betydning af temperatur og jordfugtighed i modningsperioden for spirehvile i renkavle frø. Forsøg over 3 år og lokaliteter i England (Swain et al, 2006) Varmt/vådt Varmt/tørt Koldt/vådt Koldt/tørt Klima i modningsperioden
18 AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 ANBEFALET STUBBEARBEJDNING FOR AT REDUCERE OVERLEVELSE AF KASTET SPILDFRØ Art Stubharvning Ingen bearbejdning Spildkorn Flyvehavre Agerrævehale Vindaks Alm. rajgræs Væselhale Gold hejre uden halm halmdække Blød hejre Raps 18
19 AARHUS VERNALISERINGSBEHOV HOS UKRUDTSGRÆSSER SÅET PÅ 3 TIDSPUNKTER MARTS/APRIL FEBRUAR, 2013 Råttsvingel 19
20 AARHUS 7 FEBRUAR 2013 VERNALISERINGSBEHOV HOS UKRUDTSGRÆSSER SÅET PÅ 3 TIDSPUNKTER MARTS/APRIL 2011 Åkerkven Renkavle 20
21 Integreret bekæmpelse af renkavle I Danmark 1. Landsforsøg 2. Forsøg ved AU 21
22 AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 N Renkavle 22
23 AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 Renkavle 23
24 Faktor 1. Sædskifter AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 RENKAVLE IPM PÅ FLAKKEBJERG År S1 S2 S3 S Vinterhvede Vinterrug* Vårbyg Vårbyg 2013 Vinterhvede Vinterrug* Vinterhvede Vårbyg 2014 Vinterbyg Vinterbyg Vinterbyg Vinterbyg 2015 Vinterraps Vinterraps Vinterraps Vinterraps Kombineres med stubbearbejdning +/- samt 70 % eller 90 % bekæmpelse. Vinterrug er mere konkurrencestærk end vinterhvede Sås ca. 14 dage senere (mindsket spiring af renkavle) 24
25 AARHUS Anbefalinger PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 20 DECEMBER, 2008 Udnyt at frø s overlevelse på jorden er langt mindre end hvis de er indarbejdet efterlad marken urørt længst muligt efter en afgrøde hvor der er sket frøkast Vårafgrøder virker sanerende på en række af de vanskelige arter Vælg mellemafgrøder hvor problemarter effektivt kan kontrolleres Omhyggelig etablering af udlæg uden huller og effektiv bekæmpelse af ukrudt i dæksæden 25
26 AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 VULPIA MYUROS (RÅTTSVINGEL) Vinterannuel, nogen forårsspiring kan forekomme Frø med lille eller ingen primær spirehvile (?) Vernaliseringskrav Blomstring juni/juli Modne frø og begyndende frøkast omkring 1 august
27 % areal VÆSELHALE I RØDSVINGEL BETYDNING AF UDLÆGSTIDSPUNKT Ingen Få <1 pr 10m2 1-2 pr 10m2 3-5 pr 10m2 >5 pr 10m Efterår Forår Udlægstidspunkt 27
28 AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Konkurrence fra dæksæd Konkurrence fra udlæg/frøgræs Udlægstidspunkt Håndtering af spildfrø Bekæmpelse i mellemafgrøder 28
29 Enårig rapgræs (%dækning) AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 FOREBYGGELSE AF VITGRÖE VINTERHVEDE MED UDLÆG AF ENGRAPGRÆS MED 3 ETABLERINGSMETODER 100 3/4 udsædsmængde 1,5 udsædsmængde /12 samme sårække 12/12 rækkemellemrum 24/24 rækkemellemrum Udlægsmetode 29
30 Fremspirede planter SPIRING AF FRØPRØVER AF RÅTTSVINGEL OG KÄRRGRÖE VED 4 SIMULEREDE BEHANDLINGER I MARKEN Pløjn. + sån. sept. Pløjn sept, Pløjn sept, sån. okt sån. april Pløjetid og såtid Pløjn nov, sån. april Alm rapgræs Væselhale 30
31 AARHUS 7 FEBRUAR, 2013 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 31
HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT
IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce
Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra
Model for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Større udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende
Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer.
Select 240 EC smiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen
Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Reduceret jordbearbejdning og ukrudt
Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Efterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder
SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm
Hvordan mindsker vi risikoen for resistens ved ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder?
Hvordan mindsker vi risikoen for resistens ved ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder? Vintermøde for frøavlskonsulenter 29. Januar 2015 Solvejg K. Mathiassen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg Indhold Herbicidresistens
Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder
Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder, Solvejg Kopp Mathiassen, Bo Melander, Peter Kryger Jensen & Niels Holst - Aarhus Universitet Poul Henning Petersen SEGES Otto Nielsen Nordic Beet Research
Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20
UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus
Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
God planlægning er 3 ud af 6 tons raps
God planlægning er 3 ud af 6 tons raps Dorthe Kappel [email protected] mobil: 30 38 13 19 Monsanto Picture: Anne Williams 2 3 I planlægningen bør overvejes.. Placering i sædskiftet Sortsvalg Kold
72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger
Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM
Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Spark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Korndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald [email protected] - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt
> 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt
Engrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig
Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig OptiTill Dyrkningsvejledning for pløjefri dyrkning Bente Andersen - plantekonsulent - Plantekonsulenten Erik Schou Maegaard - landskonsulent
Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl
Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg
Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll
Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.
Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen
Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods
Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: [email protected] Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen
Ukrudtsbekæmpelse Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Udfordringer Tidlig såning Meget græsukrudt Megen vintersæd Resistens Alm. rapgræs i vinterhvede Alm. rapgræs Ital. rajgræs i
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er
SEJLPLANER Billetter med rabat:
SEJLPLANER 05.01 2009-04.01 2010 Rønne > ystad Rønne > køge Rønne > sassnitz 1 05. Januar - 14. april 2009 05. Januar - 14. april 2009 05.01 31.03 15:30 16:45 a) b) a) Sejler ikke d. 9/1, 16/1, 23/1 og
Geografi og klima. Geografi. Geografi og klima
Geografi og klima 1 Geografi Den lange danske kystlinje Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal
TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM.
Fredericia, den 20. august 2015 Ghita C. Nielsen, Marian D. Thorsted, Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM. EMNER Græsukrudt
Sprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Havrerødsot. Plantenyt nr. 25 den 9. september 2015 - Havrerødsot - Ukrudt i vintersæd - Vårbygsorter
Plantenyt nr. 25 den 9. september 2015 - Havrerødsot - Ukrudt i vintersæd - Vårbygsorter Havrerødsot Afgørende for om du skal bekæmpe bladlus i efteråret er: At der er bladlus i marken Sådato, før d. 25.
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite
april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Boxer mod græsukrudt i al vintersæd
mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Hvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Velkommen til Planteavlsmøde 2015 Hvor
Velkommen til Planteavlsmøde 2015 Hvor Program Hvorfor blev Havrerødsot et problem i 2014/15? Klima stationer hvad kan de fortælle os? +/- omkring efterafgrøder? Regler for transport af farlig gods og
Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder
Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder Synteserapport Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 161, 2016 1 Titel: Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder Redaktion: Per Kudsk 1 Solvejg K. Mathiassen
AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?
AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.
Analyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning
Værd at vide om Norge Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Norge Hovedstad Indbyggere Sprog Oslo 5,2 mio. Norsk Religion Valuta Areal Protestantisme Norsk krone Herunder kan du læse en række praktiske
