Landzonetilladelse til etablering af en kunstig sø Afslag på dispensation til oprensning af sø

Transkript

1 Rasmus Christensen Nørtorupvej Fjerritslev Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: Fax: Lise Overby Nørgård Direkte december 2008 Sagsnr.: Landzonetilladelse til etablering af en kunstig sø Afslag på dispensation til oprensning af sø Plan- og Miljøafdelingen har modtaget ansøgning om etablering af en ny sø og oprensning af en nuværende sø på ejendommen matr.nr. 1a Nørtorup, Hjortdal, Nørtorupvej 75, 9690 Fjerritslev. Etablering af en ny sø kræver tilladelse efter planlovens 35 - landzonebestemmelserne. Oprensning af den nuværende sø kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 beskyttet natur. Landzonetilladelse Plan- og Miljøafdelingen meddeler hermed landzonetilladelse til ændret anvendelse ved anlæg af en ca m 2 kunstig sø på ejendommen matr. nr. 1a Nørtorup, Hjortdal (Planlovens 35). Ifølge et historisk kort fra slutningen af 1800-tallet vil anlæggelse af søen på ovennævnte adresse ske på tomten af en gammel teglovn, der sandsynligvis har tilhørt gården Nørtorup. Nørtorup nævnes i skriftlige kilder første gang i 1466, hvorfor teglovnen kan have været af anseelig alder. Teglovnen er nu nedlagt, men der kan muligvis være rester af den under terræn. Vilkår Tilladelsen gives på følgende vilkår: Anlæg 1. Inden arbejdet med etablering af søen iværksættes skal Aalborg Historiske Museum kontaktes med henblik på planlægning af forudgående arkæologiske undersøgelser. Aalborg Historiske Museum, Algade 48, postboks 1805, 9100 Aalborg. Tlf , historiskmuseum@aalborg.dk 2. Søen må ikke etableres ved brug af membran. 3. Søen skal udformes så den tilpasses terrænet. Den skal anlægges med så jævnt skrånende bredder som muligt. Hældningen bør som regel ikke være større end 1: 5. Der skal desuden være lavvandede områder langs bredden. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

2 4. Der skal holdes en afstand på mindst 5 m til naboskel og 10 m til nærmeste vandløb og der må ikke skabes forbindelse til vandløb. 5. Det opgravede materiale udjævnes i et så tyndt lag, at der ikke opstår en synlig vold og således at opfyldningen indgår naturligt i terrænet. Afstanden til søbredden skal minimum være 5 m. 6. Der må ikke anlægges øer i søen. 7. Jammerbugt kommunes miljøafdeling skal kontaktes, hvis der stødes på affald. 8. Terrænregulering, jf. pkt. 5, skal være tilendebragt senest 1 år efter udgravningens påbegyndelse. Anvendelse 9. I små søer (under m 2 ) må der hverken udsættes eller fodres andefugle, fisk eller krebs. 10. I større søer kan der i nogle tilfælde tillades udsætning af andefugle. Der må ikke udsættes flere ænder end søen og dens omgivelser kan rumme uden at plante- og dyrelivet tager skade. Eventuel fodring skal ske i god afstand fra vandkanten. 11. I større søer kan udsætning af fisk i nogle tilfælde tillades, dog ikke regnbueørred, græskarper, guldfisk og andre ikke-danske arter. Fisk må ikke fodres. 12. Søer må ikke anvendes til put and take fiskeri, det vil sige udsætning af fisk og salg af fiskekort. 13. Der må ikke opsættes synlige redehuse, foderflåder og lignende, ligesom søen kun må hegnes med eventuelt nødvendige kreaturhegn. Beplantning 14. Nyplantning omkring søer bør, af hensyn til sollyset, friholdes på sydsiden. 15. Der må kun plantes træer og buske, som naturligt findes i området. Det kan f.eks. være hvidtjørn, hunderose, rødel, birk, ask, alm. røn, og brombær, men ikke f.eks. rhododendron, snebær, spiræa eller hybenrose. Det anbefales i øvrigt ikke at plante pil, som ofte spreder sig uønsket kraftigt i naturen, og nåletræer. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

3 16. Der må ikke tilplantes med andet end almindeligt græsfrø. Vilde planter indfinder sig hurtigt, især hvis arealet ikke gødes. Forureningsrisiko For at begrænse risikoen for forurening af grund- og overfladevandet i forbindelse med udgravningen af søen er det vigtigt at der i under gravearbejdet etableres sikre oplag af olie og andre kemikalier og at der i øvrigt udvises hensigtsmæssig omgang med forurenende stoffer. Kommunens bemærkninger Der kan med fordel gennemføres en prøvegravning på arealet hen over sommerhalvåret. Vandets naturlige niveau i prøvegravning viser, hvor dybt der skal graves for at få det ønskede vandspejl i søen. Vandstandsforhold i søen er ejers eget ansvar. Kunstigt anlagte søer bliver i løbet af få år omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper, fordi der sker en indvandring af et naturligt plante- og dyreliv. Fremtidige ændringer af søens tilstand kræver derfor en tilladelse af Jammerbugt Kommune, som administrerer reglerne i Naturbeskyttelseslovens 3. Tilladelsens vilkår for udsætning af andefugle følger bestemmelserne i Jagtloven (Miljø- og Energiministeriets bkg. nr. 182 af 11. marts 2000 om jagtområder og jagtredskaber). Udsætning af Græskarper, Guldfisk og andre ikke-danske dyrearter er ikke tilladt uden særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Betingelserne i tilladelsen er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen. Vær opmærksom på eventuelle elkabler, kloakrør og lignende. Området er omfattet af okkerlovgivningen, men projektet kræver ikke tilladelse efter okkerloven, fordi anlæg af en sø ikke medfører en sænkning af grundvandet og fordi søen ikke får afløb til vandløb. Orientering fra Museerne Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejdet skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om risikoen for fund af arkæologisk betydning, samt besked om de finansieringsmæssige konse- Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

4 kvenser. Findes der under jordarbejdet alligevel spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m. skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Afslag på dispensation til oprensning af eksisterende sø. Der gives afslag på ansøgning om dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3 til at oprense den eksisterende sø. Den eksisterende sø har et areal på over 100 m 2 og er derfor beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. En ændring af dens tilstand, som f.eks. en oprensning, vil derfor kræve en dispensation. Baggrunden for afslaget er, at en samlet vurdering af konsekvenserne af en oprensning, viser at projektet vil påvirke både flora og fauna negativt. Vurderingen bygger på følgende: Søen og dens bredder har en vegetation med store træer, rødel og ask og en meget fin urtevegetation af vådbundsarter. Ved en oprensning vil hele eller store dele af denne vegetation blive ødelagt. Efter en oprensning vil der efter en periode udvikles en naturlig flora og fauna, men det vil vare mange år inden den samme diversitet som den nuværende. En oprensning vil på kort sigt give slamtransport i det vandløb, der gennemstrømmer søen. Dette slam vil på kort sigt kunne ødelægge den meget fine grusbund i vandløbet. En oprensning vil give et større volumen. Det giver vandet i søen en længere opholdstid. Det resulterer i flere alger i vandet, hvilket vil have en negativ påvirkning af vandløbet. Den eksisterende sø indgår i et større vådbundsområde med kilder m.m. Det kan ikke udelukkes, at en oprensning af søen vil kunne ændre de hydrauliske forhold i området negativt. Grundlag for afgørelsen Afgørelsen er truffet på baggrund af oplysningerne i PrimeNatures ansøgning modtaget ved Jammerbugt Kommune den 13. august Forud for tilladelsen har der været foretaget høring hos naboer og foreninger. Der er ikke indkommet bemærkninger, der taler imod en tilladelse. Klage Afgørelsen kan påklages. Reglerne er nærmere beskrevet i vedlagte klagevejledninger. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

5 Offentliggørelse Landzonetilladelsen offentliggøres i Fjerritslev Ugeavis den 2. december 2008 og på under borger/bo og byg/planer/høringer/landzonetilladelser. Udnyttelsen af landzonetilladelsen Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet d.v.s efter den 30. december 2008 under forudsætning af, at der ikke er indkommet klager. Er der indkommet klager, vil I blive underrettet. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år fra landzonetilladelsens offentliggørelse. Spørgsmål Har I spørgsmål til tilladelsen, er I velkommen til at kontakte undertegnede på direkte telefon nr eller lio@jammerbugt.dk. Med venlig hilsen Kell Agerbo Teamleder Lise Overby Nørgård Kopi til: PrimeNature v/ Else Valentin, else@primenature.com Friluftsrådet v/ Jacob Funder, jfu@jammerbugt.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt v/ Hans Borglykke, hans@borglykke.com Aalborg Historiske Museum, historiskmuseum@aalborg.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, jammerbugt@dof.dk Bilag: Oversigtskort Luftfoto Ansøgning Annonce Pjecen Vejledning i anlæg og pleje af søer og vandhuller. Klagevejledning Landzonetilladelser Klagevejledning Naturbeskyttelsesloven Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

6 Kort og data er kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen, Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort. Nørtorupvej 75 JAMMERBUGT KOMMUNE Oversigtskort Dato Init lio 1:25000

7 at 1bs 1bs 14e 14a 39 13a 1au 54 1bt 1bt 44 Fælles sandgrav 44 12a 1av 1bu 1bu 62 1bv 1bv 14g 14g 1ax 1bx 1bx 70 1bd 7000c 7000c 84 1ay 1ay 1a 1a 29e 1az 1bl 337 1aæ 1aæ 1by 1by 1bz 1bh 1bæ 1bæ 1ba 7000a aø 1aø 1af JAMMERBUGT KOMMUNE TEKNIK & MILJØ 1ae 1ae 1ad 1ad 1ac 1ab Nørtorupvej 75 1o 1o Dato Init lio Kort og data er kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Matrikelkort og Topografisk 1bq 1bq Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen, Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort. 1:4000

8

9

10

11 Annonceret i Fjerritslev Ugeavis, den 2. december 2008 Landzonetilladelse Jammerbugt Kommune har meddelt tilladelse efter planlovens 35 til at etablere en kunstig sø på m 2 på ejendommen matr.nr. 1a Nørtorup, Hjortdal beliggende Nørtorupvej 75, 9690 Fjerritslev. Afgørelsen er fremlagt i Borgerservice og kan endvidere ses på under borger/bo og byg/planer/høringer/landzonetilladelser. Der kan klages over afgørelsen efter reglerne i planlovens 58, 59 og 60 over retlige og skønsmæssige forhold. Evt. klage skal stiles til: Naturklagenævnet Frederiksborggade København K Klagen skal sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro, raadhus@jammerbugt.dk som videresender klagen til Naturklagenævnet. Naturklagenævnet vil herefter opkræve et klagegebyr på 500 kr. Klagen skal være kommunen i hænde senest den 30. december 2008 kl. 15:30. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

12 Klagevejledning landzonetilladelser Til Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af lov om naturbeskyttelse, kan påklages: 1) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter 35, stk Klageberettiget efter 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Stk. 2. Klageberettiget efter 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af, 1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og 2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 2. Klage efter 58, stk. 1, nr. 1, indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Andre klager indgives til Naturklagenævnet. Stk. 3. Ved rettidig klage efter 58, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller miljøministeren meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette standset. Stk. 4. En tilladelse efter 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage efter 58, stk. 1, nr. 1 og 2, har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet. Stk. 5. Naturklagenævnet påser, at den, som har modtaget en tilladelse, underrettes om klagen. Når klage indgives til kommunalbestyrelsen, underretter kommunalbestyrelsen straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen. Indsendelse af klage Klage skal indsendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro, raadhus@jammerbugt.dk (jf. 60, stk. 2). Klagen skal stiles til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, nkn@nkn.dk Du vil modtage kopi af kommunens brev til Naturklagenævnet. Gebyr Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Nævnet vil sende dig en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Planlovens 62 Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene. Det er ikke nogen betingelse, at sagen har været indbragt for Naturklagenævnet. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, hvorom der er udfærdiget offentlig bekendtgørelse, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen. 1 I henhold til Planloven LBK nr. 813 af 21. juni Der kan klages både over retlige og skønsmæssige forhold. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

13 Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

14 Klagevejledning efter Naturbeskyttelsesloven. Reglerne fremgår af lovens 78, stk. 1. Hvem kan klage: Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet af 1. adressaten for afgørelsen (normalt ansøgeren), 2. ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 3. offentlige myndigheder, 4. lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 5. landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttet af natur og miljø, og 6. landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesse, når afgørelsen berører sådanne interesser. Naturklagenævnet: Naturklagenævnet er nedsat af Miljøministeren. Nævnet består af en formand, to højesteretsdommere og et antal politisk udpegede medlemmer. 4 ugers klagefrist Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Opsættende virkning Klagen kan sendes til: Orientering: En rettidig klage har opsættende virkning. Det betyder, at det, der er tilladt eller påbudt i afgørelsen, ikke må udføres, før klagemyndighedens afgørelse foreligger. Klagemyndigheden kan dog bestemme andet. En eventuel klage indgives skriftligt til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro, raadhus@jammerbugt.dk, der videresender klagen til Naturklagenævnet vedlagt afgørelsen og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Kommunen giver den, der har fået tilladelse, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning. Civil retssag: Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Opkrævning af gebyr: Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyrer tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

15 Vejledning i anlæg og pleje af SØER OG VANDHULLER

16 Indhold Side 3: Vejledning i anlæg af pleje af søer og vandhuller Side 4: Vær opmærksom når du graver Side 5: God vandkvalitet Side 6: Den gode sø Side 8: Forbindelse til omgivelserne Side 9: Beplantning Side 10: Pleje og vedligeholdelse Side 11: Tilladelse 2 Ny revideret pjece, udarbejdet feb Alle tegninger er lavet af Jens Gregersen

17 Vejledning i anlæg og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller er med til at give variation i landskabet, og hvis en ny sø laves rigtigt, kan den blive et godt levested for både dyr og planter og være til stor glæde for ejeren. I denne pjece finder du råd og vejledning om, hvordan man skaber og vedligeholder den bedst mulige sø. Bagerst i pjecen er der information om, hvordan der søges om tilladelse. 3

18 Vær opmærksom når du graver Når man har valgt en placering, f.eks. en fugtig plet på marken, skal man planlægge selve etableringen. Få hold på vandet Når man graver, er det vigtigt at lægge mærke til, hvad jorden rummer. Vandstandsende lag, f.eks. lerlag, må ikke gennemgraves, så vandet forsvinder ud af søen. Gamle drænrør kan ligge i flere dybder, og hvis de ikke fjernes, kan de tømme søen for vand. Hvis drænvandet skal ledes forbi det sted, hvor søen skal ligge, må det ske i en lukket ledning. Hvis man undtagelsesvis vil anlægge en sø på det sted, hvor den ikke kan holde vand, kan man stampe en cm tyk lermembran i bunden af søen. Det er en dyr løsning, især hvis ler skal købes og transporteres. Plastik må ikke bruges, bl.a. fordi det er et fremmed stof i naturen. Fortidsminder og affald Fortidsminder som f.eks. knogler fra mennesker eller dyr, lerpotteskår, metalgenstande og flintredskaber kan dukke op, og man skal da kontakte kommunen eller det lokale museum. Hvis man finder affald, skal man kontakte kommunen, så det kan blive undersøgt. Sker det ikke, kan affaldet true både grundvandet og vandkvaliteten i søen Gem og anvend sten Store marksten bør ikke fjernes. De kan med fordel placeres i og omkring vandhullet. Placering af opgravet materiale Ved anlæg af søer og vandhuller skal jorden udjævnes eller fjernes, så landskabet ikke påvirkes uønsket. Jorden må ikke placeres for tæt på bredden. Jordarbejdet frigiver næringsstoffer, som gavner brændenælder og tidsler. Desuden bør overgangen mellem vand og land være så blød og naturlig som muligt. Affald, f.eks. gamle dunke og husholdningsaffald, kan vise sig at være nedgravet. Det kan være sket i forbindelse med en tidligere opfyldning af et vandhul. 4

19 God vandkvalitet For at opretholde en god vandkvalitet må følgende overholdes: Få ænder Søen må ikke anvendes til opdræt af andefugle. En sø på ca m² kan naturligt bære ét kuld ællinger. Undgå fodring Vandkvaliteten vil altid blive forringet ved fodring. Fugle bør ikke fodres i eller omkring søen. Heller ikke fisk eller krebs bør fodres. Udsætning af fisk Udsætning af fisk kan skade vandkvaliteten. Mange fiskearter roder i bunden eller spiser de smådyr, som filtrerer vandet. De fleste fisk spiser også haletudser, og så er der stor risiko for at frøer udryddes i søen. Undgå drænvand Hvis søens vand er grundvand, bør man undgå, at drænledninger eller grøfter fører overfladevand til søen. Det er næringsholdigt og vil give algevækst. Hvis det ikke kan undgås, skal drænvandet ledes til søen i åbne grøfter. På lavtliggende steder kan man få en god sø næsten uden gravning, ved blot at sætte drænsystemet ud af drift. Aldrig i vandløb Åer, bække, kanaler eller grøfter må aldrig inddrages i små søer, da det forringer både sø og vandløb. Søen må ikke have direkte afløb til et vandløb. Er det nødvendigt at lede vand væk fra søen, bør det sive gennem et plantebevokset sumpet område, inden det når vandløbet. Udtørring Et vandhul må godt tørre ud en gang imellem. Bundslammet vil derved blive omsat hurtigt, og fisk vil uddø. Det vil gavne vandkvaliteten, når der igen kommer vand i vandhullet. Mange af vandhullets dyr er ligefrem tilpasset udtørring. Bemærk at udsætning af fisk kræver tilladelse enten fra kommunen eller fra Fødevareministeriet. 5

20 Den gode sø Den gode sø har en god vandkvalitet og et rigt liv med smådyr, som bl.a. er føde for ænder. Den gode sø anlægges, så der tages hensyn til natur og til landskabet. Nye søer kan f.eks. graves i fugtige lavninger, i eller ved dyrkede marker. Dybden i større søer bør være mindst 1,5-2 m i den centrale del. Små vandhuller kan godt fungere med mindre end 1 meters dybde. Bredden skal være jævnt skrånende, som hovedregel 1:5, hvis der graves i stabile materialer, der ikke flyder ud. Søer skal undgås i vandløb og kildevæld, heder, overdrev, strandenge samt visse typer af moser og enge. Hvis du følger de råd, der er nævnt neden for, vil du få en god sø, der vil tilføre naturen nye værdier. Størrelse Små vandhuller er langt de bedste for frøer, salamandre og mange smådyr. Fisk og ænder skal have mere plads, mindst m². Form Søens form skal følge terrænet. Bredden må gerne bugte sig, så der opstår småvige. Ø i søen I søer mindre end m² bør der ikke anlægges øer. En ø optager plads, og vanddybden bliver for ringe. 6

21 I større søer kan en ø anlægges i den ene side, øen skal kun nå ganske få cm over vandfladen, og den skal have jævnt skrånende bred langs det meste af kanten. Fladvand Søen afsluttes med ganske lavvandede partier på 1-3 meters bredde. Andehuse er unødvendige. Hvis man absolut vil lave et redeskjul, laves det bedst af nogle sten camoufleret med græstørv og kvas. En and der snadrer efter føde, kan så nå bunden med næbbet. De lavvandede områder bliver søens spisekammer, da mange af smådyrene i en sø lever en stor del af deres liv her. Den opgravede jord Det opgravede materiale skal udjævnes eller fjernes. Hvis det ligger som en vold omkring søen, vil det forhindre naturlig oversvømmelse, og volden vil ofte vokse til med brændenælder og tidsler mv. Det er vigtigt at søen om foråret kan gå over sine bredder. En bevoksning af sump- og engplanter vil indfinde sig på de fugtige bredder og give en naturlig overgang til omgivelserne. 7

22 Forbindelse til omgivelserne Småsøer kan ligge som oaser i landskabet. For at komme fra sø til sø, må nogle dyr have fodgængerovergange, som forbinder søerne: En udyrket bræmme langs et nærliggende vandløb er et godt skjul. Et udyrket areal omkring søen kan udvides, så søen forbindes med anden natur. Et levende hegn bør føres helt frem til det udyrkede areal omkring søen. Søens vandspejl skal kunne ses af trækkende fugle fra luften. En stor ø med træer vil gøre søen vanskelig at se. Søens nærmeste omgivelser kan også forbedres: Marksten kan lægge som et dige nær søen. Dte giver skjulesteder og overvintringsmuligheder for bl.a. tuder og firben. En udyrket bræmme omkring søen skærmer mod sprøjtemidler og gødning. Bræmmen skal være mindst lige så stor som vinteroversvømmelsen rækker. Hvis man graver en sø til frøer og tudser, skal man sikre, at der er ferske enge, moser, løvsskove eller lignende inden for få hundrede meters afstand uden mellemliggende veje. Hvis det ikke er tilfældet, vil det være lige så vigtigt at etablere et sommeropholdssted for frøerne, som at grave vandhullet. Undgå i det hele taget placeringer tæt på trafikerede veje, da både padder og fugleunger let bliver trafikdræbt. 8

23 Beplantning Hvis søen udformes rigtigt, vil der i løbet af 1-2 år indfinde sig en naturlig plantevækst i søen og på bredderne. Hvis man alligevel vil plante, er her et par gode råd: Træer i god afstand Træer plantes kun i nord- og nordvestsiden. Syd- og sydøstsiden friholdes i en afstand af 2 gange træernes maksimale højde, så skygge over søen undgås. For meget skygge giver en kold og livløs sø. Det er bedre at plante buske end træer. Beplantningen skal holdes 5-10 m fra bredden afhængigt af, hvor vådt der er. Naturlige arter Der bør kun plantes arter, som forekommer naturligt på egnen. De naturligt forekommende træer og buske er tilpasset det lokale klima, og vil derfor klare sig bedst i det lange løb. Der er knyttet langt flere forskellige insekter til de træer, der har været en del af den danske natur i årtusinder, end der er til de tilførte plantearter. Eksempler på naturligt forekommende danske træer er: Rød-El, Birk, Bøg, Almindelig Eg, Almindelig Røn og Ask. Eksempler på naturligt forekommende buske er: Hunderose og Blågrøn Rose på lerede jorde og frodige sandjorde. Slåen, Hyld, Hæg og Kalkved på middelfugtige eller tørre lerjorde og god sandjord. Havtorn på kalkholdig sandjord, også ved kraftig vindpåvirkning. Hvidtjørn på næsten alle jordtyper. Mirabel på sandede, ikke våde jorde. Tørst på sure, fugtige jorde. Arter af pil vil ofte indvandre af sig selv. Pil breder sig meget hurtigt, og man skal være varsom med at plante den. Eksempler på arter, der ikke forekommer naturligt, og som bør undgås, er: Rødgran og Sitkagran, der ofte ikke trives i et fugtigt miljø, og Hybenrose Rosa Rugosa, der kan brede sig meget og fortrænge andre planter. Japansk Pileurt, Rhododendron, Bambus og Snebær bør også undgås. 9

24 Pleje og vedligeholdelse Når søen er nyetableret må man væbne sig med tålmodighed. Planter og dyr behøver tid til at indvandre. Men for mange arter går det faktisk ret hurtigt. De første æglæggende guldsmede og andre vandinsekter indfinder sig umiddelbart efter søens etablering. Senere ses spor af drikkende dyr. Vandplanter og frøer indfinder sig i løbet af de første 3 år. Alger Der vil næsten altid komme mange alger i en ny sø. Det skyldes især frigørelse af næringsstoffer ved jordarbejdet. Der er ikke meget at gøre ved det, udover at vente. Efter 2-3 år aftager algemængden naturligt. Er der stadigvæk algemåtter, skyldes det sandsynligvis, at der tilføres for meget næring. Tilgroning De fleste vandhuller gror med tiden til. Det er ganske naturligt. Tempoet er dog højere i dag end tidligere dels pga. øgede mængder kvælstof fra omgivelserne og regnvandet, dels fordi vandhullerne ikke benyttes til kreaturvanding i det omfang de gjorde tidligere. Store pilebuske er svære at slippe af med. Den sikreste måde er at rykke dem op med rod. Skærer man dem kun ned, skal det gøres hvert år. Ved oprensninger af tilgroede damme er det vigtigt et gå grundigt til værks. Alle rodstængler af dunhammere bør fjernes. Alle pilebuske rykkes eller graves op. Alt bundslam skal op, da det kan indeholde store mængder af næringsstoffer. Fisk Fisk kan bringe småsøer ud af balance. Ofte vil fiskene dog uddø i varme somre pga. iltmangel, eller i vintre med snedækket is eller bundfrysning. Fisk, især karudser og guldfisk er meget svære at slippe af med, og det er derfor vigtigt at forhindre dem i at komme til vandhullet. Udtørring er den bedste måde at udrydde fisk på. Tilgroningen sker ofte med tagrør, dunhammer eller pilebuske. Det er nemmest at fjerne de første unge skud som ses ved søen. En anden metode er, at lade kreaturer trampe rundt på søbredden i sensommeren, hvilket ødelægger mange jordstængler. 10

25 Tilladelse Det kræver næsten altid en tilladelse at anlægge en sø. Også indgreb i eksisterende søer, som udvidelser og gennemgribende oprensninger kræver tilladelse. Tilladelsen skal sikre, at forskellige interesser vurderes og tilgodeses i videst mulige omfang. Samtidig skal den sikre, at søen bliver så god som mulig. Anlæg af en sø er et stort indgreb i landskabet. Ikke kun selve hullet påvirkes, også der hvor gravemaskinen kører, og der hvor jorden placeres. Søen anlægges på Myndighed Lovgrundlag Dyrket jord Kommunen Planloven Landbrugspligtig jord Jordbrugskommissionen Landbrugsloven (Kun større søer) Udyrkede arealer: Moser, enge, kær, overdrev, heder og strandenge. Vandløb og søer. Arealer inden for 150 m fra større søer og vandløb og 300 m fra kysten Kommunen Naturbeskyttelsesloven og planloven Fredede arealer Fredningsnævnet og Kommune Naturbeskyttelsesloven Skovområder (fredskovspligtige araler) Skov- og Naturstyrelsen v/ det lokale skovdistrikt Skovloven Skemaet viser de myndigheder og love der regulerer anlæg af søer og vandhuller Ansøgningsskemaer fås ved henvendelse til: Jammerbugt Kommune Teknik og Miljø Toftevej Aabybro Tlf.: Information om beskyttet natur, fredninger m.m. kan ses på Danmarks Miljøportal: Adresse på skovdistrikterne: Thy statsskovdistrikt Nordjyllands statsskovdistrikt Vester Vandet Sct. Laurentiivej 148 Søholtvej Skagen 7700 Thisted 11

26 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf.: