Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Transkript

1 Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1

2 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder Vedtaget i Folketinget 11. december 2003, ændret Implementerer Vandrammedirektivet og dele af Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv. Giver de organisatoriske og planlægningsmæssige rammer, samt offentlighedsprocedurer Side 2

3 Vandplanlægning efter Miljømålsloven Der fastlægges ensartede operationelle miljømål Bindende tidsfrister for målopfyldelse Planlægningen skal ske på oplandsniveau Alle typer forurening skal indgå i planlægningen Fysisk påvirkning af vand skal indgå i planlægningen Staten skal udarbejde vandplaner og indsatsprogram og gennemføre økonomiske analyser af virkemidler Kommunerne skal sikre realisering af planerne. Regionerne skal koordinere kommunernes høringssvar og evt. mægle. Side 3

4 Miljømålsloven samarbejde mellem myndigheder fra kommuner 2 Styrelser 7 Miljøcentre Side 4

5 Miljømålsloven - ny planlægning Vandplaner (4 vanddistrikter) Indsatsprogram Natura 2000-planer (16500 km2) Indsatsprogram Kommunale handleplaner Plan med virkemidler og tiltag Aftaler, tilskud, påbud, forbud Regional udviklingsplan (Regionens visioner) Kommuneplan Side 5

6 Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 Miljøcentergrænser.shp I, 10 IV, 1 Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt I, 2 I, 5 I, 6 I, 7 I, 11 I, 9 I, 12 I, 3 I, 13 I, 14 I, 15 Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 1 II, 5 II, 6 II, 2 III,1 II, 4 II, 3 Side 6

7 Stat fra 2007 Kommune Landbrugsorganisationer Landmænd Basisanalyser og PL overvågningsprogrammer Idéfase, oversigt, PL Input Input arbejdsplan 2007 Projektperiode: PL Forslag til vandplaner 2008 PL Høringsperiode 2008 PL Input Input Input Endelige vandplaner og PL indsatsprogrammer 2009 Projektperiode Input Input Forslag til handleplaner 2010 Høringsperiode 2010 Input Input Endelige handleplaner 2010 Handling Side 7

8 Planlægning Implementeringsstyregruppen Harmonisering af basisanalysen Væsentlig vandforvaltningsmæssige opgaver Idefase 2007 Lovteknisk gruppe Bekendtgørelse og vejledning om miljømål indsatsprogrammer og handleplaner Side 8

9 Virkemiddeludvalg Regeringsgrundlag: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø Arbejdsgruppe Finansministeriet - Fødevareministeriet - Miljøministeriet - Skatteministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet Produkter Virkemiddel notat Scenarienotat Søer - 3 scenarier: Dybe: 25 ug P/l - 50 ug P/l - 75 ug P/l Lave: 50 ug P/l ug P/l ug P/l Cost-effectivness og cost-benefit metoder Undtagelses notat Side 9

10 Interkalibrering Færdiggjorte kvalitetselementer vandløb - invertebrater søer - klorofyl a marine omr. dybdegrænsen for ålegræs Kvalitetselementer under udvikling vandløb - vandplanter - evt. fisk søer - vandplanter - evt. planktonalger marine omr. bunddyr, makroalger Øvrige kvalitetselementer Fortsat interkalibrering afh. af nye standarter og overvågningsdata Side 10

11 Overvågningsprogrammer Status 2007 Vandrammedirektivets krav 2006 NOVANA: 220 mio. kr. DEVANO: 28 mio. kr Undersøgelsesovervågning: 27 mio kr. Kontrolovervågning Operationel overvågning Undersøgelsesovervågning Side 11

12 Miljøtilstanden i det danske vandmiljø Side 12

13 Vandløb. Ca km med miljømål Side 13

14 Forbedret tilstand gennem de sidste 10 år DVFI klasse 5,6 og 7 øget fra 42% til 51% på 10 år Side 14

15 Miljøproblemer i vandløb Side 15

16 Kvælstof í danske vandløb Side 16

17 Fosfor i danske vandløb Side 17

18 Søer, ca. 600 > 5 ha Side 18

19 Miljøproblemer i søer. Eutrofiering Lav næringsstoftilførsel Høj næringsstoftilførsel Human påvirkning: Lav Høj Dominans undervandsplanter Klart vand Høj biodiversitet Dominans fytoplankton Uklart vand Mindsket biodiversitet Side 19

20 Nogen forbedringer de sidste år, men flertallet af søer stadigvæk næringsrige og med utilfredsstillende vandkvalitet. Side 20

21 Målopfyldelse søer Status: ca. 1/3 af søerne opfylder målsætningen. Ændres evt. i forbindelse med implementering af Vandrammedirektiv Målopfyldelse (% ) Side 21

22 Kystvande, 7000 km kystlinie Side 22

23 Tilførsel af kvælstof og fosfor fra Danmark til kystvande Side 23

24 Kvælstof og fosfor i danske kystvande Side 24

25 Udviklingen i sigtdybde og klorofyl i danske kystvande Side 25

26 Iltsvind i danske fjorde og kystvande Side 26

27 Døde bunddyr og fisk som følge af iltsvind Side 27

28 Nitrat i vandværksboringer (grundvand) Side 28

29 Pesticider i grundvand Side 29

30 Presfaktorer i det danske vandmiljø Eutrofiering (kvælstof og fosfor) Nitratforurening af grundvand Forurening med spildevand Vandindvinding Spærringer i vandløb Fysisk regulering af vandløb Miljøfremmede stoffer (EU s prioriterede stoffer) Fiskeri Råstofindvinding Biologisk træghed Klimaændringer Side 30

31 Agwaplan: 3 projektområder i Østjylland Side 31

32 Reduktionsmål i Agwaplan for fosfor til Ravn Sø 1,4 1,2 1 Spildevand Landbrug Baggrund Tons N til fjord 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Nu- 1,3 tons P til sø Målsætning - 0,75 tons P til sø Side 32

33 Tilførsel af kvælstof til Norsminde Fjord nu og ved målsætning - eksempel 140 Kvælstoftab fra landbrugsarealer Tons N til fj ord Nu tons N til fjord Spildevand Landbrug Baggrund Målsætning - 65 tons N til fjord Nu (129 tons N til Fjord) Udvaskning fra rodzonen nu: 45 kg N/ha *) Mål (65 tons N til fjord giver god økologisk tilstand) Max. tab af kvælstof fra rodzonen - ved uændret landbrugsareal 22 kg N/ha *) Opgørelser (Daisy og CTtools overskud) Side 33

34 Konklusion: Hvad kan vi bruge Agwaplan til i forhold til Miljømålslov? Demonstrere hvordan miljømål kan nås via geografisk tilgang og indsats i et opland Forbedre det faglige beslutningsgrundlag Udvikle rådgivningskoncept til landbrug og miljø Tidlig inddragelse af kommuner og landbrug i samarbejdet om Miljømålsloven Forbedret og forpligtende dialog mellem miljømyndighed og landbrug Side 34