KORTLÆGNING AF UKRUDTSINTENSITET
|
|
- Adam Sommer
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KORTLÆGNING AF UKRUDTSINTENSITET
2 KORTLÆGNING AF UKRUDTSINTENSITET er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park Aarhus N seges.dk Projekt 2-10 under Miljøstyrelsens Partnerskab for præcisionssprøjtning (MST journal nr ) TEKST Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen PlanteInnovation FORSIDEFOTO Jens Erik Jensen KONTAKT Jens Erik Jensen jnj@seges.dk April 2019
3 1 FORORD INDLEDNING MATERIALER OG METODER MARKER WEEDMAPS KORTLÆGNING KONTROLMÅLINGER OG FOTOGRAFERING BEDØMMELSE AF UKRUDTS- OG AFGRØDEDÆKNING GIS-DATABEHANDLING STATISTISK BEARBEJDNING AF DATA RESULTATER MÅLTE INTENSITETER, BESKRIVENDE STATISTIK VURDEREDE DÆKNINGSGRADER FRA FOTOS, BESKRIVENDE STATISTIK VISUALISERING AF RESULTATER AF WEEDMAPS-KORTLÆGNINGEN KORRELATION MELLEM VURDERET DÆKNING OG NÆRMESTE WEEDMAPS-PUNKT DISKUSSION PERSPEKTIVER ERKENDTLIGHED... 22
4 2 / 23
5 1 FORORD Denne rapport er den endelige afrapportering af projektet Kortlægning af ukrudt, som er finansieret af Miljøstyrelsen under Partnerskab for Præcisionssprøjtning (PPS) Rapporten vil være tilgængelig på partnerskabets hjemmeside ( Rapporten vil også være tilgængelig via SEGES informationsplatform LandbrugsInfo ( Udover denne rapport er delresultater formidlet ved Workshop om præcisionsjordbrug og digitalisering, afholdt på Scandic Hotel Bygholm Park, Horsens, den 11. december Resultaterne vil også blive formidlet via facebook-gruppen Præcisionsjordbrug Endelig er resultaterne omtalt på SEGES seminarer om planteværn for konsulenter Disse seminarer er afholdt i starten af februar Foto af poster, som blev fremvist på Workshop om præcisionsjordbrug og digitalisering i Horsens, 11. december Udover resultater fra dette projekt indeholdt posteren også resultater fra projektet Droner og sted-specifik bekæmpelse af tidsler før kornhøst, som er finansieret af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesforskningsprogram. Foto: Eja Lund, Miljøstyrelsen. 3 / 23
6 4 / 23
7 2 INDLEDNING Det er fra litteraturen en kendt sag, at de fleste ukrudtsbestande i marker optræder pletvis, og at tendensen til forekomst i pletter kan være forskellig for forskellige ukrudtsarter. En nøjagtig kortlægning af ukrudtsbestanden i marken er afgørende baggrundviden for pletsprøjtning med ukrudtsmidler og/eller graduering af dosen af ukrudtsmidler henover markfladen, altså det vi normalt forstår ved præcisionssprøjtning. Der er forskellige metoder til rådighed ved kortlægning af ukrudt i en mark. Den klassiske og meget tidskrævende metode er systematisk at gennemgå marken i et grid og optælle/vurdere ukrudtsbestanden i hvert gridpunkt for derefter at lave et ukrudtskort, evt. i kombination med programmer, som kan interpolere ( udglatte ) mellem gridpunkter. I sagens natur benyttes denne metode ikke meget, men i stedet har det i forbindelse med brug af beslutningsstøttesystemer som Planteværn Online været anbefalet at gennemgå marken ved at følge et W-mønster og lade det registrerede ukrudt være basis for konsultation af programmet med henblik på at få en anbefaling. De seneste par år har der været en stor forskningsaktivitet med hensyn til ukrudtskortlægning. Dette har bl.a. omfattet brug af droner til kortlægning af ukrudt i rækkeafgrøder (som f.eks. roer og majs) og til kortlægning af flerårige ukrudtsarter (f.eks. tidsler) i næsten høstmodent korn. En anden tilgang er ved hjælp af machine learning at træne neurale netværk op til at genkende ukrudt til artsniveau på grundlag af billeder. Dette er bl.a. undersøgt i forbindelse med projekterne RoboWeedSupport (Laursen et al. 2017) og RoboWeedMaps, som bl.a. har involveret forskere fra Aarhus Universitet. Disse metoder er meget lovende, og det forventes, at der kan være et gennembrug på vej inden for disse teknologier, som på det mellemlange sigt kan muliggøre en meget detaljeret kortlægning af ukrudtsarter. Andre eksempler på sådanne avancerede teknologier er DAT-sensoren (Dimension Agri Technologies), som er udviklet i Norge af firmaet Dimension Agri (se H-sensoren, som er udviklet i Australien (se og BlueRiver systemet (John Deere, se som imidlertid endnu er så dyre, at der os bekendt endnu ikke er danske landmænd, som har vist interesse for at bruge dem. Figur 1. Ukrudtskort dannet ved hjælp af WeedMaps i majsmark, som blev brugt til demonstration på Grovfoderekskursion 2018 arrangeret af SEGES i Område med isåning af vårbyg (for at forebygge jordfygning) er vist som det lyserøde område nederst på kortet. Kilde: Per Andersen, Datalogisk. 5 / 23
8 Som et bud på at høste nogle lavthængende frugter inden for ukrudtskortlægning har firmaet AgroIntelli udviklet et prisbilligt kamera til registrering af ukrudtsintensitet i rækkeafgrøder. Kameraet sælges af firmaet Datalogisk under navnet WeedMaps (se Kameraet genkender ikke ukrudt på artsniveau, men måler alene intensiteten, som antages at være et godt mål for procent dækning af ukrudtet. Logningen med WeedMaps sker på en tablet-computer og leverer et ukrudtskort. I forbindelse med IPMprojekt (formidling) i foråret 2018 er WeedMaps demonstreret i majs i SEGES regi. Teknikken blev bl.a. demonstreret på Grovfoderekskursionen 2018, se figur 1. WeedMaps-kameraet har i den nævnte test været i stand til at kortlægge isåning af vårbyg til dæmpning af jordfygning / sandflugt, som kan skade majsplanterne på de tidlige udviklingsstadier. Dette område ses som det lyserøde område nederst på figur 1. Derimod var kortlægningen af ukrudtsbestanden mere vanskelig at tolke, og der kunne ikke umiddelbart konstateres en større ukrudtstæthed langs kanten af marken, sådan som figur 1 antyder. En mulig forklaring på dette kan være, at majsen i områder har været så veludviklet, at majsblade er blevet detekteret som ukrudt. Der er derfor brug for yderligere afprøvninger af WeedMaps kameraet. Blandt andet er det interessant i marken at finde ud af, hvor småt ukrudt WeedMaps kan registrere, og hvor godt ukrudtskortet afspejler den observerede ukrudtsbestand i marken. Det er dette, som er baggrunden for det aktuelle projekt. 3 MATERIALER OG METODER 3.1 Marker Projektet er gennemført i to marker beliggende ca. 11 km nordøst for Randers, nærmere betegnet omkring den lille landsby Lindbjerg mellem Harridslev og Tvede. Figur 2 viser beliggenheden af de to marker. Figur 2. Beliggenheden af de to marker, hvor WeedMaps-kameraet er afprøvet. Landsbyen i midten af billedet er Lindbjerg, ca. 11 km nordøst for Randers. 6 / 23
9 Mark 1 er beliggende umiddelbart øst for Lindbjerg og er på 3 sider afgrænset af vejene Udbyhøjvej, Kølvej og Lindbjergvej. Det er en forholdsvis flad mark (maksimal højdeforskel 4 meter). Værten er Allan Andreasen. Marken var sået direkte med en Horsch focus såmaskine. Rækkeafstanden var ca. 30 cm. Mark 2 er beliggende nordvest for Lindbjerg. Markens sydligste punkt ligger ud for Hulen 17 og Hulen 15. Det er en mark, som skråner fra det sydligste og højeste punkt ned mod skoven i nord og et vandløb på vestsiden af marken. Maksimal højdeforskel i marken er 29 meter. Værten er Klaus Damhus. I mark 2 var rækkeafstanden 25 cm, og denne mark var pløjet inden såning. 3.2 WeedMaps WeedMaps er som nævnt et kamera udviklet af AgroIntelli ( Det er kommercielt tilgængeligt og forhandles til daglig af Datalogisk ( Der findes en beskrivelse på webadressen (datalogisk.dk/produkter-2/weedmaps-ukrudtskamera/), af hvilken det fremgår, at WeedMaps fører til bedre og optimeret ukrudtsbekæmpelse og reducerer omkostningerne til herbicider. Kameraet er i stand til at genkende ukrudtsplanter i marken og gemme data, så der kan sprøjtes præcist, hvor der er brug for det. WeedMaps består i al sin enkelhed af et kamera og en app (applikation) til tablet eller smartphone. Kameraet monteres på din traktor eller anden maskine således, at det kigger ned mod afgrøderne. Herefter detekterer og registrerer kameraet ukrudtsmængden i vårsåede afgrøder og fortrinsvis i rækkeafgrøder. Når du er færdig med at overkøre din mark, så gemmes de optagede data på din smartphone eller tablet via app en. Nu har du et kort over ukrudtstætheden på din mark (angivet i % af jorden).. For at kortlægge ukrudt, skal man have følgende udstyr: 1. WeedMaps kameraet, monteret på en passende enhed 2. Ipad, Android-tavlecomputer eller smartphone med Appen MyWeedMaps installeret og adgang til internet i form af mobil data (3G eller 4G) 3. GIS-software, f.eks. Næsgaard Markkort eller lignende, til visualisering, interpolation og dannelse af tildelingskort. Figur 3 viser WeedMaps-kameraet monteret på en bom. Figur 3. WeedMaps-kameraet monteret på en bom. Som det fremgår kigger kameraet skråt ned mod jorden. Foto: Jens Erik Jensen. 7 / 23
10 Kameraet har ikke nogen indbygget GPS, men skal bruge GPS-koordinater fra den tilkoblede enhed, f.eks. en tavlecomputer. Sådanne enheder har typisk en præcision på ca. 2 meter, dvs. vi kan ikke være sikker på, at en rapporteret koordinat er 100% nøjagtig. Signalet fra WeedMaps er et heltal, som kaldes Intensity, og som gerne skulle være et godt mål for ukrudtstætheden/intensiteten i et givet punkt. Kameraet kigger ned mellem afgrøderækkerne og ser på tætheden af vegetation mellem rækkerne. Inden man påbegynder kørsel med kameraet, indtaster man afstanden mellem rækkerne og en cirka-bredde på afgrødevegetationen i rækkerne. Se figur 4. Figur 4. WeedMaps-kameraet kigger ned mellem afgrøderækkerne (markeret med grønt på fotos) og vurderer dækningen af ukrudtet (vist med rød farve) inden for et begrænset synsfelt. Kilde: Datalogisk Fotos er taget fra Kortlægning Kortlægning af ukrudt foregik med en 4-hjulet motorcykel (ATV) monteret med to bomme, som kan slås ud. På hver bom er der monteret et WeedMaps kamera, som er vinklet en vinkel på 45 grader ned mod jorden/afgrøden, se figur 5. Figur 5. To WeedMaps kameraer monteret på ATV. Tablet-computeren, som opsamler data fra kameraerne ses ved styret. Foto: Jens Erik Jensen. Denne del af arbejdet blev udført af Kristian Møller fra firmaet AgroIntelli ( 8 / 23
11 Overkørslen af begge marker foregik den 20. september 2018 i tørt og overskyet vejr. På samme tidspunkt blev der taget diverse overbliksfotos i markerne. Kortlægning af mark 1 (8,65 ha) tog 33 minutter (effektiv kørselstid), og der blev logget intensity i 1779 punkter. Overkørslen af mark 2 (7,73 ha) tog 41 minutter (effektiv kørselstid), og da tætheden af målingerne har var større, blev der logget intensity i 4893 punkter. Resultatet af kortlægningen var to tekstfiler, en fra hver mark. Tekstfilerne indeholder GPS-data om position, højde (topografi), samt signalet fra WeedMaps-kameraet målt som variablen Intensity, der i det følgende omtales som Intensitet. Punkter med en intensitet bliver i det følgende benævnt WeedMaps-målepunkter. Figur 6 viser WeedMaps-målepunkter i mark 1, og Figur 7 viser WeedMaps-målepunkter fra mark 2. Figur 6. WeedMaps-målepunkter i mark 1. Der blev kørt ad køresporene i marken, hvilket betyder, at denne mark er samplet mindre intensivt end mark 2. 9 / 23
12 Figur 7. Målepunkter i mark 2, hvor der er lavet en relativ tæt sampling. 3.4 Kontrolmålinger og fotografering Syv dage efter kortlægning med WeedMaps, nærmere fortalt 27. september 2018, blev markerne igen besøgt, denne gang med henblik på at skaffe fotos af afgrøde og ukrudt i 50 x 50 cm felter beliggende forskellige steder i markerne. Ved hjælp af GPS-udstyr med stor præcision (1-2 cm nøjagtighed) blev GPS-koordinaterne i midten af feltet opmålt og logget (se figur 8). Disse punkter kaldes i det følgende foto-målepunkter. Figur 8. Nøjagtig kortlægning af ukrudt i punkter langs transekter. Venstre foto viser GPS-enhed monteret på en stang, mens foto til højre viser, at GPS-målepunktet altid var centrum af målerammen. 10 / 23
13 Der blev med et spejlreflekskamera taget et almindeligt farvefoto i hvert enkelt felt. Vi fulgte nogle transekter (linjer) i markerne med henblik på at afdække så meget variation i ukrudtsbestanden som muligt. Figur 9 og 10 viser de transekter, der blev fulgt i de to marker, med måle/fotopunkter markeret som prikker. Figur 9. Transekter for fotografering og visuel vurdering af afgrøde- og ukrudtstæthed i mark 1. Tal angiver numre for de punkter, hvor der er taget fotos. Figur 10. Transekter for fotografering og visuel vurdering af afgrøde- og ukrudtstæthed i mark 2. Tal angiver numre for de punkter, hvor der er taget fotos. 11 / 23
14 3.5 Bedømmelse af ukrudts- og afgrødedækning I de 230 fotos blev der foretaget en visuel opgørelse af procent dækning af ukrudt og vinterraps, og disse data blev indtastet i en datafil sammen med GPS-koordinaterne for billederne. Disse resultater er i det følgende beskrevet som henholdsvis % dækning af ukrudt og % dækning af raps. Det blev også forsøgt at beregne total dækning i fotos ved hjælp af et program, som beregner Excess Green (ExG) i billeder, men da fotos var taget i forskellig vinkel ned mod afgrøden og rammerne udgjorde en forskellig andel af de enkelte fotos, blev det opgivet at foretage denne opgørelse inden for projektets rammer af tidsmæssige årsager. Billederne er dog gemt, således at de kan tages frem igen og underkastes denne analyse, hvis der på et tidspunkt bliver mulighed for det. Figur 11 viser eksempler på fotos fra mark 2. Figur 11. Eksempel på fotos fra mark 2 med lav (venstre) og høj ukrudtsdækning (højre). 3.6 GIS-databehandling Resultaterne fra WeedMaps-kameraet blev plottet i et GIS-system. I det konkrete tilfælde er MapInfo anvendt, men ethvert GIS-system ville kunne anvendes til dette. Med samme system blev målepunkter fra transekter/linjer i marken visualiseret. For hvert af foto-målepunkterne i marken blev derefter beregnet det nærmeste WeedMaps-punkt, dets intensitet, og afstanden fra foto-målepunkt til WeedMaps-målepunkt. Disse data blev gemt i en tabel for hver mark. Ud fra WeedMaps-målepunkterne blev der derefter dannet et interpoleret ukrudts-intensitets-kort over markerne, idet der blev anvendt såkaldt Inverse Distance Weighting (IDW) Interpolation, en anerkendt GIS-metode. For hvert af foto-målepunkterne blev dernæst beregnet den interpolerede ukrudts-intensitet i punktet, og disse interpolerede intensiteter blev gemt sammen med de bedømte intensiteter fra fotos for hver enkelt mark. 3.7 Statistisk bearbejdning af data Statistisk analyse af data er foretaget med programpakken SAS. Der er mestendels beregnet parvise korrelationer mellem variabler samt lavet grafiske afbildninger, som viser sammenhæng mellem par af måledata. 12 / 23
15 4 RESULTATER 4.1 Målte intensiteter, beskrivende statistik I mark 1 blev med WeedMaps målt intensiteter mellem 0 og 21 i de 1779 punkter, med en medianværdi på 1 og et gennemsnit på 2,20. I mark 2 blev der tilsvarende målt intensiteter mellem 0 og 46 i de 4893 punkter, med en medianværdi på 6 og et gennemsnit på 7,39. Tabel 1 viser diverse deskriptiv statistik for målte intensiteter. Disse resultater stemmer godt overens med, at der ved visuel markinspektion var en tydeligt mindre bestand af ukrudt i mark 1 end i mark 2. Vinterrapsen i mark 1 var også sået lidt senere end mark 2. Tabel 1. Beskrivende statistik for målte ukrudtsintensiteter (WeedMaps) i mark 1 og 2. MARK 1 MARK 2 Antal punkter Mindste intensitet (minimum) 0 0 Største intensitet (maksimum) % procentil 1 3 Median (50% procentil) % procentil 3 10 Gennemsnit 2,20 7,39 Spredning 2,49 6,47 13 / 23
16 Tabel 2. Beskrivende statistik for vurderet ukrudtsdækning (fra fotopunkter) i mark 1 og 2. MARK 1 MARK 2 RAPS UKRUDT RAPS UKRUDT Antal punkter Mindste dækning (minimum) ,5 Største dækning (maks.) % procentil Median (50% procentil) % procentil Gennemsnit 19,0 5,1 20,0 8,3 Spredning 8,3 6,0 12,2 11,6 4.2 Vurderede dækningsgrader fra fotos, beskrivende statistik Ved den visuelle vurdering af procent dækning i fotos blev der i mark 1 fra 109 GPS-målepunkter fundet ukrudtsdækning, som varierede mellem 0 og 40, med en medianværdi på 4 og et gennemsnit på 5,1. Placeringen af punkterne er angivet i figur 9. Tilsvarende blev der på 121 fotos fra mark 2 vurderet ukrudtsdækning, som varierede mellem 0,5 og 55, med en medianværdi på 4 og et gennemsnit på 8,29. Placeringen af disse 121 punkter er vist i figur 10. Dvs. ved begge metoder blev der estimeret større ukrudtstæthed i mark 2 end i mark 1. Tabel 2 viser beskrivende statistik for dækning af rapsafgrøde og ukrudt i de to marker. 4.3 Visualisering af resultater af WeedMaps-kortlægningen Figur 12 viser et kort med interpolerede dækningsgrader for mark 1 og figur 13 viser tilsvarende et kort med interpolerede dækningsgrader for mark / 23
17 Figur 12. Interpolerede dækningsgader for ukrudt i mark / 23
18 Figur 13. Interpolerede dækningsgader for ukrudt i mark Korrelation mellem vurderet dækning og nærmeste WeedMaps-punkt Indledningsvis blev det forsøgt at beregne korrelationer mellem bedømmelserne af ukrudtsdækning på fotos og intensiteten fra nærmeste WeedMaps-målepunkt. Denne analyse gav imidlertid meget dårlige korre- 16 / 23
19 lationer og i visse tilfælde negative sammenhænge. Dette skyldes formentlig en kombination af, at ukrudtspletterne i marken er ret små, og at positioneringen af WeedMaps-kameraet kun er bestemt med en præcision på +/- 2 meter (cirka). Begge disse forhold vurderes at have betydning, hvilket bestyrkes af, at der generelt er en bedre sammenhæng, når der kun ses på punkter, som ligger inden for et par meter fra hinanden. I stedet har vi fokuseret analysen på at studere relationen mellem de vurderede pct. dækninger af ukrudt ud fra fotos og de interpolerede intensiteter fra WeedMaps-kortlægningen, som kan tages ud fra positionerne i figur 12 og 13. Figur 14 og 15 viser plots med utransformerede værdier fra hhv. mark 1 og 2. Figur 14. Sammenhæng i mark 1 mellem vurderet procent dækning af ukrudt ud fra fotos (x-akse) og den interpolerede intensitet fra WeedMaps-kortlægningen (y-akse), utransformerede data. Den beregnede korrelation er 0,58, og der er på 1 -niveauet en statistisk sikker sammenhæng mellem de to variabler. 17 / 23
20 Figur 15. Sammenhæng i mark 2 mellem vurderet procent dækning af ukrudt ud fra fotos (x-akse) og den interpolerede intensitet fra WeedMaps-kortlægningen (y-akse), utransformerede data. Den beregnede korrelation er 0,17, og der er på 5%-niveau ikke statistisk sikker sammenhæng mellem de to variabler. Man kan argumentere for, at høje hhv. lave værdier for ukrudtstæthed har stor indflydelse på de korrelationer, som beregnes i figur 14 og 15. Derfor er det også forsøgt at logaritme-transformere alle tallene og beregne korrelationer for disse. Eksempler på sådanne plots ses i figur 16 og 17. Det ses, at det med logtransformeringen er lykkedes at sprede observationerne ud på de to akser, hvilket betyder, at beregnede korrelationer er mere troværdige. 18 / 23
21 Figur 16. Sammenhæng i mark 1 mellem vurderet procent dækning af ukrudt ud fra fotos (x-akse) og den interpolerede intensitet fra WeedMaps-kortlægningen (y-akse), log-transformerede data. Den beregnede korrelation er 0,42, og der er på 1 -niveauet statistisk sikker sammenhæng mellem de to variabler. 19 / 23
22 Figur 17. Sammenhæng i mark 2 mellem vurderet procent dækning af ukrudt ud fra fotos (x-akse) og den interpolerede intensitet fra WeedMaps-kortlægningen (y-akse), log-transformerede data. Den beregnede korrelation er 0,24, og der er statistisk sikker sammenhæng mellem de to variabler på 5%-niveauet, men netop ikke på 1%-niveauet. 5 DISKUSSION Det var pga. de meget favorable vækstforhold for vinterraps i september 2018 desværre ikke muligt at lave WeedMaps-kortlægning ad 2 omgange, sådan som det oprindelig var planlagt og beskrevet i projektet. Rapsen dækkede simpelthen rækkerne for hurtigt til, at dette gav mening. Ideelt set havde der været kørt med WeedMaps-kameraet 7-14 dage tidligere end den aktuelle kørsel, men dette var af logistik-mæssige årsager og den forholdsvis sene bevilling af projektet heller ikke muligt. Ved manuel markinspektion fandt vi en udmærket overordnet sammenhæng mellem resultaterne fra Weed- Maps-kameraet og ukrudtsbestanden, som den udtrykte sig i marken. Kameraet kan altså godt bruges til at skaffe sig overordnet viden om ukrudtsbestanden i marken, og ved gentagne overkørsler af et givet areal med kameraet vil man formentlig også kunne danne sig et ret nøjagtigt indtryk af ukrudtspletter i marken. Da vi ved det andet besøg i mark 2 talte med landmanden, kunne han sagtens genkende det overordnede billede, som WeedMaps havde genereret. Han havde mellem vort første og andet besøg i marken sprøjtet med ukrudtsmidlet Belkar, som udelukkende har effekt mod tokimbladet ukrudt, og effekten sås tydeligt ved andet besøg. Der kunne formentlig have været sparet på Belkar-doseringen i marken, hvis landmanden havde haft resultaterne fra WeedMaps til sin rådighed og brugt disse til en graduering af doseringen henover arealet. 20 / 23
23 Pga. en stor forekomst af græsser, især tuedannende enårig rapgræs, var det også værtens plan at sprøjte med ukrudtsmidlet Kerb 400 SC i mark 2. Da forekomsten af enårig rapgræs klart var størst på de laveste dele af marken, ville det også være relevant at graduere dosen af Kerb efter ukrudtsforekomsten, med mulige kemibesparelser som følge. Der blev fundet en dårlig korrelation mellem intensiteter fra WeedMaps og de nærmeste nøjagtige målepunkter i marken (data er ikke vist i rapporten). Dette må i høj grad tilskrives en kombination af, at: 1) kameraets indbyggede GPS har en forholdsvis dårlig præcision på +/- 2 meter, og 2) at ukrudtspletterne i stort omfang var så afgrænsede, at en præcision af den aktuelle størrelse ikke var tilstrækkelig til efterfølgende nøjagtigt at genfinde og identificere ukrudtspletterne i marken. Derimod var der statistisk sikre korrelationer, mellem interpolerede intensiteter fra WeedMaps og vurderet ukrudtsdækning ud fra fotos (figur 12 til 17). Dette er et positivt resultat og viser, at kameraet giver retvisende resultater, men at det er vanskeligt at få så finmasket og positionsmæssigt nøjagtig en kortlægning, at de enkelte små ukrudtspletter kan lokaliseres og genfindes nøjagtigt i marken. Hvis der skal gennemføres lignende projekter i fremtiden, kunne det derfor være interessant at supplere med målinger, hvor WeedMaps anvendes sammen med GPS-udstyr med en højere præcision. Alternativt kunne der foretages flere efterfølgende overkørsler med kameraet, hvilket formodes at minimere usikkerheder, der skyldes den manglende GPS-præcision. En af ideerne med WeedMaps kameraet er faktisk at have det fast monteret på f.eks. en traktor og bruge det ved enhver overkørsel af et areal med henblik på gradvis at udarbejde mere og mere præcise kort. 6 PERSPEKTIVER Der sker for tiden i andre projekter en rivende udvikling mht. kunstig intelligens og automatisk genkendelse af ukrudtsplanter med henblik på kortlægning og præcisionssprøjtning, og det store gennembrud mht. disse teknologier kan være få år væk. Imidlertid har man stadig på de store landbrugsarealer problemer med, at der i stort omfang anbefales og bruges robuste standard-doser af bredtvirkende blandinger af ukrudtsmidler. Denne tingenes tilstand skyldes især, at manuel markinspektion og kortlægning af ukrudtet og efterfølgende opblanding og udsprøjtning af små portioner ukrudtsmidler er meget krævende mht. arbejdstid og dermed omkostninger, og disse omkostninger står de fleste steder ikke mål med de mulige besparelser af ukrudtsmidler. Det er derfor glædeligt, hvis vi er tæt på, at det er muligt manuelt at bestemme ukrudtsfloraen i et givet punkt i marken og løbende justere doser og blandinger f.eks. ved hjælp af marksprøjter med injektionsteknologi evt. i kombination med dyser, som tillader graduering af doseringerne over et stort interval. Vi vurderer, at WeedMaps-kameraet er det første skridt ad denne vej. Selv om det ikke tillader artsbestemmelse af ukrudtet, kan det ved konsekvent anvendelse give et godt indtryk af variationerne af ukrudtstæthed henover marken og dermed muliggøre graduering af dosis af en blanding, som er tilpasset markens ukrudtsflora. 21 / 23
24 SEGES vil i kommende projekter følge udviklingen inden for dette område, og håber allerede i 2019 at kunne gennemføre forsøg, hvor der laves kortlægning af ukrudtstæthed på markniveau og efterfølgende laves en ukrudtssprøjtning, der tager udgangspunkt i kort over ukrudtstæthed. 7 ERKENDTLIGHED Miljøstyrelsen har ydet finansiering til projektet under Partnerskab for Præcisionssprøjtning (PPS) 2018, projekt nummer Der skal her lyde en tak til de to værtslandmænd for at stille deres rapsmarker til rådighed vor vores kortlægning og analyser, samt til planteavlskonsulent Daniel Rosenkilde Damhus, LMO, for hjælp med at lokalisere markerne samt kontaktoplysninger for de to forsøgsværter. Forfatteren vil desuden gerne takke kolleger på SEGES, PlanteInnovation for hjælp med diverse opgaver: Poul Henning Petersen for hjælp med fotografering og opgørelse af ukrudts- og afgrødedækning på fotos, samt Rita Hørfarter og Mette Langgaard Jensen for visualiseringer og diverse beregninger i GIS-værktøjer. 22 / 23
25 23 / 23
26 SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N info@seges.dk seges.dk
Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen
Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen Plantekongres Jan. 2019 Hvorfor et partnerskab om præcisionssprøjtning? Politisk aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 Den dobbelte
Læs mereSatellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Lars Byrdal Kjær, Sektionsleder, Teknologisk Institut Vækst i rumerhvervet afslutningskonference 13. december 2018 Markforsøg, teknologi
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereGradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU
Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Plantekongres 2015, 14.-15. januar, Herning Kongrescenter Status Droner med kameraer Findes
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereDenne vejledning beskriver brugen af planteværnstjekket.
Vejledning til Planteværnstjek vers. 2 Generelt Denne vejledning beskriver brugen af planteværnstjekket. Planteværnstjek hvad tjekkes der på? Programmet tjekker på 6 forhold. Om de anvendte planteværnsmidler
Læs mereHvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?
Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereHvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES
Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og hvad gør branchen for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES Mine budskaber Pesticider er afgørende for den konventionelle
Læs merePræcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Læs mereDroner ukrudt og sorters konkurrenceevne. Jesper Rasmussen
Droner ukrudt og sorters konkurrenceevne Jesper Rasmussen jer@plen.ku.dk Alt hvad der præsenteres kan udføres med Phantom 3 og 4 (uden modifikationer) 2 3 Det er nemt at flyve og tage billeder med små
Læs mereIN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.
IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereVejledning og beskrivelse til kørselsappen Min Kørsel
Kort beskrivelse Det er muligt via en ios, Android eller Windows baseret app, for medarbejderen at foretage indberetning af egen kørsel. Kørsel kan registreres direkte fra medarbejderens smartphone eller
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereÅrsmøde Plante & Miljø
Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:
Læs mereRegistreringer i marken
Registreringer i marken Om Datalogisk Forretningsområder: Udvikling og salg af moderne IT-programmer til styring af planteavl mv. Kurser, hotline, IT-rådgivning mv. Organisation: 12 medarbejdere fordelt
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs merePROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereStatistik (deskriptiv)
Statistik (deskriptiv) Ikke-grupperede data For at behandle ikke-grupperede data i TI, skal data tastes ind i en liste. Dette kan gøres ved brug af List, hvis ikon er nr. 5 fra venstre på værktøjsbjælken
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mereI vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.
Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereDer er gennemført en oplandsanalyse til brug for Aarhus Kommune arbejde med at vurdere en mulig etape 2 for letbanen.
Notat Dato: 16.12.2016 Projekt nr.: 1005809 T: +45 3373 7147 E: maa@moe.dk Projekt: Aarhus Letbane Etape 2 Emne: Oplandsanalyse Notat nr.: 1 Rev.: 2 1 Indledning Der er gennemført en oplandsanalyse til
Læs mereSEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...
SEGES Software DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... DLBR MARK MOBILE er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support Kundecenter, se www.dlbr.dk/it eller ring på +45 7015
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereManual Datalogisk, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev, Telefon:
Manual Datalogisk, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev, Telefon: 70203311 Generelt kan anvendes til markregistrering, tidsregistrering og eller registrering af observationer. Hjemmeside Næsgaard Mobile
Læs mereløsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.
løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med
Læs mereSensorer til nedvisning i stub. Et projekt om partnerskab i præcisionssprøjtning v/ Miljøstyrelsen
Sensorer til nedvisning i stub Et projekt om partnerskab i præcisionssprøjtning v/ Miljøstyrelsen Sensorer til nedvisning i stub Et projekt om partnerskab i præcisionssprøjtning v/ Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereVejledning til CropSAT 2018.
Vejledning til CropSAT 2018. Gå på internettet (Google Chrome, Explorer) og skriv Cropsat.dk Så er du i gang! Indledning På øverste linje i CropSAT ses at programmet er inddelt i tre skærmbilleder, hvor
Læs mere1. Installere Logger Pro
Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 43
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 43 Vi er nu inde i en tørvejrs periode, og for mange vil det betyde, at der skal tages
Læs mereDu kan afsætte forskellige observationer:
Generelt Logning i KORT Manuelt og med GPS er et stærkt modul der kan tilkøbes. Punkterne benævner vi og de kan oprettes med eller uden et foto tilknyttet. kan bruges til at angive, hvor f.eks. dræn, en
Læs mereWEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)
FØJO III Formidlings dag 4 oktober 2010, Scandic Bygholm Parkhotel (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereBJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019
BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af
Læs mereKURSUS i Planteværn: Tid og sted Tirsdag den 19. og onsdag den 20. december 2017
KURSUS i Planteværn: Planteværn for professionelle sprøjteførere AMU-kursus nummer 48175: Opfølgningskursus, sprøjtecertifikat landbrug AMU-kursus nummer 46686: Håndtering af data vedr. nærings- og hjælpestoffer
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereBilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereDET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.
DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG. Plantekongres, 16 januar 2019, Herning Søren Marcus PEDERSEN Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi 16/01/2019 2 Udviklingen i Danmark 1970-1980: GPS
Læs mereLærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk
Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,
Læs mereNye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereIDAP manual Analog modul
IDAP manual Analog modul Dato: 15-06-2005 11:01:06 Indledning Til at arbejde med opsamlede og lagrede analoge data i IDAP portalen, findes en række funktions områder som brugeren kan anvende. Disse områder
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereOp til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt
> 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs merePlanteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer
Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen
Læs mereRådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl
Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg
Læs mereÅrhus, den 19. maj 2015
Århus, den 19. maj 2015 Styrk dine kompetencer - også som forretningsmand Stadig flere landmænd må erkende, at man også skal være forretningsmand, hvis man vil have en sund landbrugsvirksomhed. 34-årige
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereAnvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning.
Anvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning. Som en del af projektet "Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik,
Læs mereBrede sprøjtebommes stabilitet. Torben Nørremark, Teknologisk Institut Kasper Stougård, SEGES
Brede sprøjtebommes stabilitet Torben Nørremark, Teknologisk Institut Kasper Stougård, SEGES Brede sprøjtebommes stabilitet Bredere bomme bedre bomme Hvad betyder bredden egentlig? FarmTest i sommeren
Læs mereVejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010
Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet eller www.landbrugsinfo.dk/regnet
Læs mereIntroduktion til Playmapping
Introduktion til Playmapping Mobil version http://mobile.playmapping.com/ 01-08-2018 Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 PLAYMAPPING Login 3 Startside (Beliggenheder) 4 Søgning Beliggenheder
Læs mereKan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU
Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Økologisk inspirationsdag 2015, Gefion, 10. november 2015 Succeskriterier Nemt og billigt
Læs mereGasbrænding af ukrudt i økologiske majs
Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus
Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereLexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd
Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus
Læs mereSpecialkort med Valgdata
Specialkort med Valgdata Søren Risbjerg Thomsen d. 25. april 2017 Introduktion I det følgende beskrives, hvordan man anvender Valgdata til at skabe specialkort, dvs. kort hvor man selv bestemmer indholdet
Læs merePlanteværnstjek 3. Vejledning til Planteværnstjek vers. 3. Denne vejledning beskriver brugen af planteværnstjekket.
Vejledning til Planteværnstjek vers. 3 Generelt Denne vejledning beskriver brugen af planteværnstjekket. Planteværnstjek hvad tjekkes der på? Programmet tjekker følgende forhold. Om de anvendte planteværnsmidler
Læs merePlanteværn Online (PVO), ukrudtsmodulet - hyppigt stillede spørgsmål (FAQ)
Planteværn Online (PVO), ukrudtsmodulet - hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) Seneste opdatering: August 2007 Spørgsmål Jeg er nødt til at købe herbicider, inden ukrudtet spirer frem. Kan jeg få hjælp i PVO
Læs mereKøretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.
Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.
Læs mereQUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42
til Skab overflade i icp41/42 1. I denne guide gennemgåes hvordan der skabes en overflade. Vi vil tage udgangspunkt i en afgravning til et rør mellem 2 brønde som vi kender punktnumrene på. Dette er blot
Læs mereTrimble CFX-750 Displayet
Hurtig start til Trimble CFX-750 Displayet KØRESKÆRMEN Trimble CFX-750 -displayet er en trykfølsom skærm, som er konfigureret til at reagere, når man rører ved ikonerne på skærmen. Ikonerne på skærmen
Læs mereRegneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Læs mereVil du være et hak bedre?
Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereDLBR Vandregnskab Online
DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring
Læs mereFuture Cropping - dronebilleder giver vigtige informationer i hele vækstsæsonen. Jesper Rasmussen Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)
Future Cropping - dronebilleder giver vigtige informationer i hele vækstsæsonen Jesper Rasmussen Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Department of Plant and Environmental Sciences Hvad kan dronebilleder,
Læs mereDIGITALT KURSUS. til dine nye udenlandske medarbejdere
DIGITALT KURSUS til dine nye udenlandske medarbejdere TIP Medarbejdere, der har været ansat på din bedrift i længere tid, kan også have glæde af at tage kurset. VELKOMMEN TIL DIN NYE MEDARBEJDER Du har
Læs mereKMD vejledning til Min Kørsel (Web APP)
Web appen Min Kørsel bruges til indberetning af medarbejderens egen kørsel. Kørselsregistrering indtastes manuelt af brugeren med registrering af start og stop-adresse. Hertil er der mulighed for automatisk
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs merePlanteværnstjek 3. Vejledning til Planteværnstjek vers. 3. Denne vejledning beskriver brugen af planteværnstjekket.
Vejledning til Planteværnstjek vers. 3 Generelt Denne vejledning beskriver brugen af planteværnstjekket. Planteværnstjek hvad tjekkes der på? Programmet tjekker følgende forhold. Om de anvendte planteværnsmidler
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereHvad bruger vi satellitdata til om 10 år? Jens Elbæk SEGES, PlanteInnovation
Hvad bruger vi satellitdata til om 10 år? Jens Elbæk SEGES, PlanteInnovation 10 år? hold da op Lars! Satellitter er en unik carrier af sensorer Zoom level hele familien i søgeren Automatiseret - kommer
Læs mereKURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED
KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED SEGES tilbyder skræddersyede kurser til forskellige målgrupper, som giver større indsigt i malkeudstyr og
Læs mereTabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse
Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse Teknologi Kort beskrivelse Effekt, relativ reduktion af pesticidanvendel se med aut. rækkestyring med sektionsløft
Læs mereSPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
Læs mereIntet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår
DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereVejledning i indberetning til registreringsnettet i alm. rajgræs, engrapgræs og strandsvingel 2016
Vejledning i indberetning til registreringsnettet i alm. rajgræs, engrapgræs og strandsvingel 2016 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet
Læs mereVejledning til brug af Skanderborg Kommunes 3D-model
Vejledning til brug af Skanderborg Kommunes 3D-model I Skanderborg Kommune har vi vores egen 3D bymodel. Modellen er ikke et nøjagtigt billede af virkeligheden. Den er en tilnærmelse, baseret på en række
Læs mere