Screeningsafgørelse om ikke VVM-pligt i forbindelse med regulering af eksisterende dræn

Transkript

1 Screeningsafgørelse om ikke VVM-pligt Hejlskovsving 22 Screeningsafgørelse om ikke VVM-pligt i forbindelse med regulering af eksisterende dræn Ejer af matr. nr. 12 n Fredsø By, Lødderup, Hejlskovsving 22 har søgt om tilladelse til regulering af eksisterende dræn på matriklen i forbindelse med en velfærdsudvidelse på ejendommens minkfarm, der alene har til formål at opfylde dyrevelfærdsmæssige krav. Dato: Sagsnr.: Navn: Lene Olesen Jensen Direkte tlf.nr.: lnj@morsoe.dk Velfærdsudvidelsen indebærer, at de bygningsmæssige forhold udvides, mens dyreholdet forbliver uændret. Udvidelsen planlægges at ske mod vest og kolliderer med et eksisterende rørlagt privat vandløb (dræn) på ejendommen. Figur 1 til venstre viser placering af projekt, eksisterende dræn og bygninger. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1 stiller krav om en afstand på minimum 15 m fra minkhaller til vandløb/dræn, hvilket indebærer, at der forud for velfærdsudvidelsen, skal gennemføres en regulering af vandløbet (drænet). Figur 1. Placering af Hejlskovsving 22 med eksisterende bygninger og dræn samt placering af den påtænkte velfærdsudvidelse. Udvidelsen indebærer ikke en udvidelse af dyreholdet på ejendommen. Reguleringen omfatter en udskiftning af ca. 55 m eksisterende drænrør til en tæt rørledning med en større dimension svarende til en fordobling af eksisterende drænkapacitet. Den projekterede dimensionering er dog 1 Bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

2 2 kun 20% af den dimensionering, som typisk vil blive benyttet i forbindelse med etablering af nye vandløb/dræn. Afgørelse Morsø Kommune har på bagrund af VVM-screening truffet afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt i forbindelse med regulering af eksisterende dræn på mart. nr. 12 n Fredsø By, Lødderup, da projektet ikke vurderes at påvirke miljøet væsentligt. Morsø Kommune vurderer, at projektet ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og at det derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Der skal derfor ikke skal udarbejdes miljøkonsekvensrapport for det pågældende projekt. Afgørelsen er begrundet med, at projektet udelukkende fører til ændrede afvandingsforhold, som ydermere er af et meget begrænset omfang i forhold til standard dimensionering, og derfor primært vurderes at have en lokal effekt hos bredejer. Projektet vurderes derfor ikke at kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for habitatdirektivets bilag IV-arter eller ødelægge de plantearter, som er optaget på habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier. ikke at kunne føre til en forringelse af afvandingsforholdene for lodsejerne opstrøms projektet, tværtimod fører reguleringen til en potentiel mindre forbedring af drænkapaciteten. ikke at kunne føre til ændringer i beskyttede naturområder jf. 3 i Bekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017 af lov om naturbeskyttelse. at kunne bidrage til forebyggelse af forurening af vandmiljø med husdyrgødning. Resultatet af VVM-screeningen ses i vedlagte bilag 1: Screeningsskema. Lovgrundlag Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) 2. Projektet er omfattet af bestemmelserne i lovens bilag 2, punkt 10f regulering af vandløb, der skal screenes for eventuel VVM-pligt jf. 21 efter kriterierne i lovens bilag 6. Offentliggørelse Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside, og klagefristen regnes i 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelsen og udløber den 10. november Klagevejledning Kommunens afgørelse kan, jf. Planlovens 3 58, påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageportalen ligger på og (søg efter klageportal). Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. I særlige tilfælde kan du klage uden om klageportalen. I så tilfælde skal der sendes en begrundet anmodning til Planklagenævnet, der vil tage stilling til, om anmodningen kan imødekommes. 2 Bekendtgørelse nr. 448 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) af 10. maj Bekendtgørelse nr af 23. november 2015 af lov om planlægning

3 3 Når du klager som privat person, skal du betale et gebyr på kr Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale kr. for behandling af en klage. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen. Forhold der kan påklages Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Heri ligger, at der ikke kan klages over de skøn, som kommunen har udøvet. Derimod kan der klages, hvis du mener, at regler er fortolket forkert, eller at kompetence- eller procedureregler ikke er overholdt. Opsættende virkning Indgivelse af rettidig klage til Planklagenævnet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, med mindre klageinstansen bestemmer andet. Planklagenævnet kan ved rettidig klage efter Planlovens 58, stk. 1, nr. 3 beslutte, at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Såfremt et bygge eller anlægsarbejde er iværksat, kan Planklagenævnet påbyde dette standset. Eventuel domstolsprøvelse Hvis en afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal dette ske inden 6 måneder, efter at du har modtaget kommunens afgørelse. For afgørelser, der er offentligt bekendtgjort, regnes fristen fra datoen for annoncen. Der henvises til Klageportalen for en mere udførlig klagevejledning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lene Olesen Jensen tlf. nr eller lnj@morsoe.dk. Venlig hilsen Lene Olesen Jensen Biolog Bilag 1: Screeningsskema Bilag 2: Oversigtskort Kopi er sendt pr. mail til: Charlotte Boje Andersen Museet Thy og Hanherred, charlotte@thistedmuseum.dk Danmarks Naturfredningsforening Mors sager, dn-morsoesager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk ornitologisk forening, natur@dof.dk Dansk ornitologisk forening, morsoe@dof.dk Friluftsrådet Nordvest, nordvest@friluftsraadet.dk Friluftsrådets Sekretariat, kreds@friluftsraadet.dk Natur-erhvervstyrelsen, krga@naturerhverv.dk NST, nst@nst.dk Morslands Historiske Museum, anders.have@museummors.dk Dansk Botanisk Forening, Naturbeskyttelsesudvalget, dbf.oestjylland@gmail.com Danmarks Sportsfiskerforbund, lbt@sportsfiskerforbundet.dk

4 4 Bilag 1: Screeningsskema Screening for VVM pligt Ansøger Anlæg Placering Morten Emil Clausen Søndergaard, Hejlskovsving 22, 7900 Nykøbing M Vandløbsregulering regulering af eksisterende dræn. Matr.nr. 12n, Fredsø By, Lødderup Hvad er VVM VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for et projekt eller anlæg, hvis det er omfattet af bilag 1 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 4 eller hvis det er omfattet af lovens bilag 2, og det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Dette projektet er omfattet af lovens bilag 2 punkt 10f, regulering af vandløb, og projektet skal således som minimum skal screenes for VVM-pligt jf. 21 efter kriterierne i bilag 6. Den skematiske fremstilling nedenfor giver et overblik over, hvilke miljø- og planmæssige kriterier der eventuelt kan udløse VVM-pligt. Punkt 1-2 i skemaet vedrører projektets karakteristika og geografisk placering. Punkt 3 omfatter den potentielle miljøpåvirkning, og det kan opfattes som en konklusion af væsentligheden af de miljøpåvirkninger, der er fundet under punkterne 1-2. Punkt 4 er en sammenfattende konklusion. Kryds af, om anlægget kan få væsentlig indvirkning på miljøet efter følgende kriterier Projektets karakteristika Anlæggets karakteristika skal især anskues i forhold til: Ja Nej Bemærkninger a. Hele projektets dimensioner og udformning Ca. 55 m 4 eksisterende drænrør (Ø102 mm) udskiftes med Ø148 mm tæt rørledning. Alle dræntilløb til denne strækning afskæres med ca. 45 m Ø113 mm drænledning, der placeres minimum 15 m fra de planlagte minkhaller. Alle eksisterende dræn, der påtræffes i forbindelse med arbejdet på arealerne, og som er beliggende nærmere end 15 m til de nye haller bringes ud af funktion ved opgravning af 3-5 m delstrækninger. De på planen viste dræn bringes ud af funktion ved opgravning i en afstand af 0-5 m før tilslutning til den bestående 4 lerrørsledning. 4 Bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 5 Kriterier, der skal anvendes ved vurdering af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. bilag 6 (VVM-screening)

5 5 Faldet på strækningen er uændret 1,7. Nuværende drænkapacitet er beregnet til 0,1 l/s/ha, mens drænkapaciteten i projektet er beregnet til 0,2 l/s/ha. På trods af at drænkapaciteten øges i projektet, så er kapaciteten af drænet stadig mindre end den dimensionering, som man typisk vil benytte i forbindelse med etablering af nye vandløb/dræn, svarende til ca. 20%. b. Kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter c. Brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet d. Affaldsproduktion De opgravede 4 lerrør og evt. andre drænrør bortskaffes som byggeaffald jf. kommunens retningslinjer. e. Forurening og gener f. Risiko for ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden g. Risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- og luftforurening) 2. Projektets placering se bilag 2 Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: Ja Nej Bemærkninger a. Den eksisterende og godkendte arealanvendelse Arealerne over de nuværende drænrør benyttes dels som minkhal og dels som dyrket landbrugsareal, som indgår i almindelig omdrift. b. Naturressourcernes rela- Projektet er placeret i et konventionelt drevet

6 6 tive rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dets undergrund landbrugsområde med over 9 km til nærmeste Natura 2000 område og ca. 800, 500 og 100 m til de 3 nærmeste 3 beskyttede naturområder, som henholdsvis er Vandløb ved Højris, eng (1 ha) og sø (0,07 ha). Naturområderne ligger i intensivt drevet landbrugsområde og er forholdsvis små, hvorfor området ikke vurderes at have betydning for rødlistearter og arter på habitatdirektivets bilag IV. På trods af at reguleringen af drænet er dimensioneret så kapaciteten til at lede drænvand bliver fordoblet i forhold til eksisterende forhold, så er kapacitet i det projekterede kun 20% af den dimensionering, der typisk vil blive benyttet i forbindelse med etablering af nye vandløb (dræn). Det vurderes derfor, at vandstanden i søen beliggende ca. 100 m fra projektet ikke bliver væsentlig påvirket. c. Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærk- somhed på følgende områder: 1. Vådområder, områder langs bredder, flodmundinger 2. Kystområder og havmiljø 3. Bjerg- og skovområder 4. Naturreservater og - parker 5. Områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning, natura 2000-områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 92/43EØF og direktiv 2009/147/EF 6. Områder, hvor det ikke er lykkedes eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes at opfylde miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet Projektets størrelse sammenholdt med afstanden til eksisterende naturressourcer gør, at det vurderes, at den relative naturrigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dets undergrund og ikke påvirkes af projektet.

7 7 7. Tætbefolkede områder 8. Landskaber og lokaliteter af historisk, kul- turelt, arkæologiskbetydning 3. Arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til projektets indvirkning på de i 20, stk. 4, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til: a. Indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt) 12 lodsejere er beliggende opstrøms projektområdet. Projektet er dimensioneret, så drænkapaciteten i projektområdet øges og projektet forventes derfor ikke at berøre andre end bredejer. b. Indvirkningens art Ved vandløbsregulering er der potentielt risiko for utilsigtede afvandingsforhold for beboelses- og landbrugsarealer samt naturområder. c. Indvirkningens grænseoverskridende karakter d. Indvirkningens intensitet og kompleksitet e. Indvirkningens sandsynlighed f. Indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet g. Kumulationen af projektets vindvirkning med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter h. Muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne Naturområder, hvis biodiversitet og særegenskab er betinget af vandmætning eller vandpåvirkning vil risikere at blive negativt påvirket af en drænende effekt, mens landbrugs- og beboelsesarealer risikerer at blive vandlidende som følge af øget vandtilstrømning eller mindre vandafstømning. De lodejere som er beliggende opstrøms projektområdet, forventes ikke at blive negativt berørt af reguleringen, da drænkapaciteten øges. Projektets størrelse og omfang er yderst begrænset svarende til 20% af normal dimensionering og det forventes derfor ikke at kunne påvirke naturområder, hvor især nærmest beliggende 3 sø potentielt kunne udsættes for sænkning af vandspejl. Projektet er reversibelt og drænets dimensionering kan ændres, hvis afvandingsbehovet indenfor oplandet til vandløb ved Højris ændres. Projektets størrelsesorden og dimensionering gør det usandsynligt, at lodsejeres afvandingsforhold, samt nærliggende 3 områder påvirkes. Aldrig. Ingen. Ikke relevant.

8 8 4. Konklusion Morsø Kommune vurderer på baggrund af VVM-screeningen jf. 21, at projektet ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og at det derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Der skal derfor ikke skal udarbejdes miljøkonsekvensrapport jf. 20 for det pågældende projekt. Afgørelsen er begrundet med, at projektet udelukkende fører til ændrede afvandingsforhold, som ydermere er af et meget begrænset omfang i forhold til standard dimensionering, og derfor primært vurderes at have en lokal effekt hos bredejer. Projektet vurderes derfor ikke at kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for habitatdirektivets bilag IV-arter eller ødelægge de plantearter, som er optaget på habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier. ikke at kunne føre til en forringelse af afvandingsforholdene for lodsejerne opstrøms projektet, tværtimod fører reguleringen til en mindre forbedring af drænkapaciteten. ikke at kunne føre til ændringer i beskyttede naturområder jf. 3 i Bekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017 af lov om naturbeskyttelse. at kunne bidrage til forebyggelse af forurening af vandmiljø med husdyrgødning.

9 9 Bilag 2: Oversigtskort Natura 2000: Projektet er placeret mere end 9 km fra nærmeste Natura 2000-område Natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3: Ca. 500 m vest for projektet ligger 3 beskyttet eng. Ca. 800 m vest for projektet ligger privat 3 beskyttet vandløb Vandløb ved Højris. Ca. 90 m nord for projektet ligger 3 beskyttet sø, som tilhører ejer.