Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Transkript

1 Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 5 Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk

2 Miljøstyrelsen har d. 28. november 2017 anmodet om at få tilsendt udvalgte figurer fra NOVANA rapporteringen vedr. vandløb og søer samt artsrapporteringen inkl.. Styrelsen har efterfølgende d. 9. januar 2018 anmodet om lidt kommentering af figurerer om søer, vandløb og måske om arterne samlet. Det er ikke muligt at lave en samlet kommentering af artsrapporteringen. Metode for bearbejdning af data til figurerne m.m. vil fremgå af NOVANA rapporterne for arter, vandløb og søer, når de foreligger. Selve rapporterne er endnu ikke helt færdiggjort, hvorfor der tages forbehold for evt. rettelser i figurerne eller tekst efter at dette notat er fremsendt. De endelige figurer, tekst inkl. evt. referencer vil indgå i de respektive fagrapporter. Vandløbsøkologi 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% FK 7 FK 6 FK 5 FK 4 FK 3 FK 2 FK 1 10% 0% Figur 1. Udvikling i faunaklassen (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) ved stationer undersøgt på standardiseret vis igennem perioden De årligt overvågede stationer viser, at den økologiske tilstand generelt er blevet afgørende forbedret siden 1994 (figur 1). Således er andelen af faunaklasserne 1-3 reduceret fra % i perioden til 5-10 % i perioden , ligesom andelen med faunaklasse 4 er reduceret fra % til %. Modsat er andelen med faunaklasse 5-7 (god til høj tilstand) øget fra % i til % i Specielt er andelen med faunaklasse 6 eller 7 øget markant. I ses et mindre fald i stationer med faunaklasse 7 og en mindre stigning i stationer med faunaklasse 4. Udviklingen i faunaklasse gennem hele perioden er meget positiv, men ses alene på de seneste 5 år er der ingen statistisk signifikant udvikling. 2

3 Søer Figur 2. Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af klorofyl a ( g/l) i de 15 søer, der har været overvåget siden Søjlerne viser 10, 25, 75 og 90 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Udviklingen i sommerkoncentrationen fra 1989 til af klorofyl a i de søer, der indgår i kontrolovervågningen af udvikling ses i figur 2. De største reduktioner i klorofylindholdet generelt er sket i søer med de højeste klorofylkoncentrationer. Fra perioden til blev 75 % fraktilen af klorofyl a i sommerperioden mere end halveret idet der skete en reduktion fra 85,2 til 41,8 μg/l. I samme periode faldt maksimumværdien fra 311 μg/l til 92 μg/l. Faldet i de høje klorofylkoncentrationer har resulteret i, at klorofylgennemsnittet blev reduceret fra 68,8 μg/l i til 36,9 μg/l i Klorofylkoncentrationen er i perioden som helhed reduceret signifikant i syv af de 15 søer som årsgennemsnit og i seks søer som sommergennemsnit. Indholdet var øget i henholdsvis en og tre af søerne. Figur 3. Udviklingen i sigtdybde i de 15 søer, der har været overvåget siden 1989 ud fra sommergennemsnit. Søjlerne viser 10, 25, 75 og 90 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. 3

4 Sommerværdierne af sigtdybden i de 15 søer, der er undersøgt siden 1989, har vist en generel stigende tendens siden 1989, hvilket ses tydeligst på de enkelte søer. Hvis man ser på søerne som helhed, skete de største ændringer i de første 10 år, hvor medianværdien blev øget fra omkring 1,3 m til 2 m. I perioden - lå værdierne ret ensartet, mellem 1,5 og 1,7 m. Efter en stigning i 2007 faldt sigtdybden atter, men har generelt udvist stigende tendens i de seneste år på nær i de seneste års målinger ( ), hvor medianværdien faldt til samme niveau som i (figur 3). Resultaterne i de enkelte søer viser, at det generelt reducerede næringsstofniveau siden overvågningen af vandmiljøet begyndte i 1989, har ført til en signifikant stigning i sigtdybden i års- og sommermiddelkoncentrationerne i otte af de 15 søer for perioden Kun i en enkelt sø er sigtdybden blevet mindre siden Arter Figur 4. Den samlede bestandsudvikling opgjort ved antallet af blomstrende skud af gul stenbræk - i Danmark. Lokaliteten Halkær blev i forbindelse med iværksættelsen af NOVANA-perioden delt i to Rødding Rosborg Sø Resen Bæk Kvorning Ø Kvorning V 3000 Bredsgård Krogens Møllebæk Halkær SV 1000 Halkær NØ 0 Halkær Figur 5. Det totale antal spættet sæl i Danmark i perioden opgjort ud fra tællinger på landgangspladser samt den gennemsnitlige andel af sæler i vandet (32 % i Vadehavet - Ries m.fl. 1998, 43 % i øvrige farvande - Härkönen m.fl. 1999). I perioden blev antallet estimeret ud fra forskellige typer tællinger, som ikke er standardiserede. De fire epidemier i 1988, 2002, 2007 og er angivet med cirkler. 18,000 16,000 14,000 12,000 10,000 8,000 6,000 4,000 2,

5 Figur 6. Antal ynglende par af plettet rørvagtel i perioden Figur 7. Antal ynglende par af engryle i perioden -. 5