Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Transkript

1 Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har følgende bemærkninger. Ringkøbing-Skjern Kommune har i nærværende høring forsøgt at påpege flest mulige faktuelle fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder. Kommunen forudsætter også, at staten står inde for de data, som staten har benyttet til udarbejdelsen af planudkastet. De konstaterede fejl og mangler er indberettet særskilt via Naturstyrelsens høringsportal. Det forudsættes også, at staten står inde for det faglige og beregningsmæssige grundlag for planudkastene, herunder det bagvedliggende datagrundlag, den konkrete målfastsættelse og grundlaget herfor. Vandløbsindsatsen er indeholdt i bekendtgørelse om indsatsprogrammer, hvilket ikke vurderes at være hensigtsmæssigt grundet den lange planperiode, hvor ny viden vil kunne medføre anvendelse af mere omkostningseffektive virkemidler. Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing Fjord, Ålegræsværktøjet I beregning af kvælstof reduktion til Ringkøbing Fjord er der i vandområdeplan anvendt statistiske modeller som bl.a. bruger Total N, Klorofylindhold og lyssvækkelsesfaktor (Kd). Når man dykker lidt ned i selve beregningen som DCE har lavet og som er at finde i notatet Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 3, Statiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov, ses det, at korrelationen for lyssvækkelse, som er et direkte mål for udbredelsen af ålegræs ligger på R 2 =0,23 dvs. en meget ringe korrelation mellem model og observerede data. Når der efterfølgende beregnes en N- reduktion vægtes lyssvækkelse dobbelt da den er interkallibreret i EU og lander på 75 % reduktion hvilket givet et samlet indsatsbehov på 38 % reduktion i tilførslen jf. nedenstående tabel 1. Tabel 1 Oversigt over indsatsbehov for Ringkøbing Fjord. Tabellen viser det beregnede indsatsbehov pr. indikator. Samlet indsatsbehov er et vægtet gennemsnit af de 5 indikatorer. Kilde Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 3, Statiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov

2 Det vækker undren at ѐn indikator får så stor betydning i beregning af indsatsbehovet, ikke mindst set i lyset af den dårlige korrelation. Det nævnes sågar i notatet, at man bør være varsom ved anvendelse af modellen se tabel 2. Tabel 2. Modellerede indikatorer med angivelse af korrelationskoefficienten (R 2 ) og en samlet vurdering af modellerne. Grøn = god modelgengivelse, gul = vær varsom ved anvendelse af modellen. Kilde Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 3, Statiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov Ringkøbing Fjord er en slusefjord og er derfor karakteriseret som stærkt modificeret vandområde. Siden 1995 er fjordens saltholdighed blevet styret vha. slusen ud mod Vesterhavet så den ligger mellem 6-15, med et krav på fra maj til september. Dette har haft en gunstig indvirkning på fjorden og har sammen med reduktion i næringsstoftilførsel ført til at sigtdybden og udbredelsen af vegetationen gradvist er blevet større jf. figur 1. Derfor undrer det også at der nu er beregnet et krav til N-reduktionen på 912 tons N.

3 Fig. 1. Opdateret vegetationsundersøgelse, vegetation domineret af børstebladet vandaks og langstilket havgræs, Naturstyrelsen Vestjylland Naturstyrelsen nedsatte i 2012 en ny arbejdsgruppe - Ålegræsarbejdsgruppe II. Af arbejdsgruppens anbefalinger fremgår det bl.a. at der kigges mere individuelt på fjordene, således at de enkelte karakteristika inddrages i beregningen Sådanne lokale karakteristika kunne f.eks. være at inddrage andre havgræsser end blot ålegræs i Ringkøbing Fjords tilfælde. Det er børstebladet vandaks og langstilket havgræs, der er de dominerende blomsterplanter i Ringkøbing Fjord

4 Figur 2. Total kvælstof som et tidsvægtet sommermiddel i Ringkøbing Fjord fra 1980 til Naturstyrelsen. Som det fremgår af fig. 2 er kvælstofindholdet i fjorden allerede reduceret markant de seneste år. På baggrund af ovenstående vil Ringkøbing-Skjern Kommune derfor gerne opfordre til, at modellen revideres så den afspejler det sande billede af fjorden og N-reduktionsbehovet kan vurderes på et stærkere fagligt grundlag. Grundvand Kvantitative tilstand Grundvandets nuværende kvantitative tilstand er god. Med hensyn til grundvand er der ikke lavet nogle indsatser for grundvands ressourcen kvantitative tilstand, herunder overfor vandindvinding.

5 Krav til indvindingstilladelserne ang. vurdering af vandindvindingens påvirkning vil blive fastsat i en bekendtgørelse, hvilket betyder at vi ikke kan komme med bemærkninger til dette før udkast til bekendtgørelsen foreligger. Det er beskrevet at vurderingerne kan laves ud fra Aarhus Universitets metodik model. Det er dog en metodik model og det er beskrevet at Naturstyrelsen i planperioden vil udarbejde et projekt, der nærmere beskriver, hvordan kommunerne skal vurdere indvindingens påvirkning. Da der ikke foreligger et forslag til, hvordan det skal håndteres, kan vi endnu ikke give høringssvar til det, men forventer at få mulighed for dette inden en brugbar metode foreligger. Kvalitative tilstand Grundvandets nuværende kemiske (kvalitative) tilstand er i Ringkøbing-Skjern Kommune god eller ringe. Miljømålet er god, der er dog lavet en undtagelse for dette hvilket dækker Ringkøbing-Skjern Kommune. Dette betyder at miljømålet ikke skal være opfyldt i Med hensyn til indsatser overfor grundvandets kvalitet er der ingen yderligere indsatser ud over gældende lovgivning som for eksempel udarbejdelse af indsatsplaner.