DCE Nationalt center for miljø og energi
|
|
|
- Peder Bech
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS
2 NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson
3 Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte Sander Johansson
4 Undersøgelsesprogrammet i søer omfatter bl.a. Koncentration af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) Koncentration af klorofyl a (algemængde) Sigtdybde (vandets klarhed) Biologiske elementer vandplanter fisk planteplankton I alt 168 søer indgår i kontrolovervågning af søernes udvikling og tilstand. Ikke alle søer undersøges med samme intensitet. AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Liselotte Sander Johansson
5 Kontrolovervågning af søer Søernes udvikling (KU) 18 søer. Kemi hvert år. Høj prøvetagningsintensitet. Biologi hvert 3./6. år. AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Søernes tilstand (KT) 150 søer (30 søer pr. år) lavere prøvetagningsintensitet Liselotte Sander Johansson
6 Hvor kommer kvælstof og fosfor fra? Spildevand: 16% -> 4% Spredt bebyggelse: 22% -> 15% Spildevand: 9% -> 3% AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
7 Næringsstoffer KU-søer - totalfosfor Indløbskoncentration 10 sommermålinger i 10 søer Koncentration i søvand 10 sommermålinger i15 søer 0,15 -> 0,09 mg/l 0,1 -> 0,04 mg/l AARHUS
8 Næringsstoffer KU-søer - totalkvælstof Indløbskoncentration 10 sommermålinger i 10 søer Koncentration i søvand 10 sommermålinger i15 søer 6,2 -> 3,6 mg/l 1,8 -> 0,9 mg/l AARHUS
9 Klorofyl a (algemængde) og sigtdybde (vandets klarhed) KU-søer Klorofyl a 10 sommermålinger i15 søer Sigtdybde 10 sommermålinger i 15 søer Ca. 25 µg/l i 2013 Ca. 2 m i 2013 AARHUS
10 Udvikling i undervandsplanter og fisk i KU-søer Årlig/3-årlig prøvetagning i 9 søer 6-årlig prøvetagning i 15 søer AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
11 Udvikling på enkeltsø-niveau i KU-søerne Antal søer Total Forbedring Ingen ændring Forværring Total fosfor koncentration i indløbsvand Total fosfor koncentration i søvand Total kvælstof koncentration i indløbsvand Total kvælstof koncentration i søvand Klorofyl a Sigtdybde Plantedybdegrænse % andel af rovfisk AARHUS
12 Udvikling i vandkemi i KT-søer af typen fersk, lavvandet, kalkrig (5 sommerprøver i 50 søer) Signifikant fald i fosfor- og kvælstofkoncentrationen Ingen signifikant ændring i klorofyl a og sigtdybden AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
13 Udvikling i undervandsvegetation i KT-søer af typen fersk, lavvandet, kalkrig (50 søer) Signifikant stigning i plantedækningsgraden, det plantefyldte volumen og antallet af arter Ingen ændring i plantedybdegrænsen AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
14 Udvikling i fiskesamfundet i KT- søer af typen fersk, lavvandet, kalkrig (50 søer) Ingen signifikant ændring i nogen af parametrene AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
15 Vurdering af søernes miljøtilstand iht. Vandrammedirektivet Kvalitetselement Indikatorer/metrics/index Planteplankton (EU interkalibreret) Klorofyl a % andel blågrønalger % andel gulalger Forekomst af indikatorarter Anden akvatisk flora undervandsplanter (EU interkalibreret) Dybdegrænse (søer med middeldybde >3 m), Plantedækket areal (søer med middeldybde <3 m), Forekomst af indikatorarter Anden akvatisk flora fytobenthos (bundlevende kiselalger, under udarbejdelse) Eksisterende indeks (IPS), baseret på arters indikatorværdier er foreslået. Fisk (afventer EU interkalibrering) Total fangst (antal) pr. garn % rovfisk >10 cm % skalle/brasen Middel-individbiomasse Bunddyr i bredzonen På det foreliggende grundlag vurderet ikke-egnet i danske søer AARHUS
16 AARHUS AARHUS DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
17 AARHUS AARHUS
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN
AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Sørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
SØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr
SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER
SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr
SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Limfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU
Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen
Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2
8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR
BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i
Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å
Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260
Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004
Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 1706 1704 1705 Københavns Kommune 2 Indhold 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 3. Del 1: Utterslev Mose... 9 3.1. Generel karakteristik... 10
Norddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ
Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE
1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11
Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R
Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
DANSKE RÅSTOFSØER VANDKVALITET OG BIOLOGISK TILSTAND
DANSKE RÅSTOFSØER VANDKVALITET OG BIOLOGISK TILSTAND Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 235 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Brakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse
Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 22 Jens
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ
Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en
Viborg Kommune. Viborgsøerne (Nørresø og Søndersø) RAPPORT OM MILJØSTANDEN OG INDSATSMULIGHEDER
Viborg Kommune Viborgsøerne (Nørresø og Søndersø) RAPPORT OM MILJØSTANDEN OG INDSATSMULIGHEDER Viborg Kommune Viborgsøerne (Nørresø og Søndersø) RAPPORT OM MILJØSTANDEN OG INDSATSMULIGHEDER Rekvirent Viborg
Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011
Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Titel: Prøvetagning af bentiske kiselalger i søer. Til brug ved udvikling af indeks til vurdering af økologisk tilstand jfr. vandrammedirektivet
Titel: Til brug ved udvikling af indeks til vurdering af økologisk tilstand jfr. vandrammedirektivet Dokumenttype: Metodebeskrivelse Version: 3 Oprettet: 25.06.2013 Forfattere: Liselotte Sander Johansson,
Sørestaurering i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport
Københavns søers miljøtilstand 2012
Københavns søers miljøtilstand 2012 Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, april 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
NOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST Ref. sawgu Den 30. april Referat af 2. møde i Blåt Fremdriftsforum den 30.
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4203-00044 Ref. sawgu Den 30. april 2013 Referat af 2. møde i Blåt Fremdriftsforum den 30. april 2013 Deltagere: Helle Katrine Andersen, DANVA Lars Brinch Thysen,
