Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad nr. 3 Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet, marts 2009 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 1

2 Forord Dette undervisningsmateriale er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Undervisningsmateriale er udarbejdet for at understøtte uddannelsesmål Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet, hvorefter deltagerne ud fra tegnings- og beskrivelsesmateriale og ud fra bygherrens og arbejdsgiverens mål for projektet kan planlægge og forberede byggeproduktionen. Deltagerne kan medvirke ved opstart af byggesagen og kan tilrettelægge byggepladsens indretning under hensyntagen til risici for projektet i alle byggeprocessens faser. I den forbindelse kan deltagerne anvende APV til risikoafdækning af de valgte arbejdsmetoder og kan inddrage vinterforanstaltninger i planlægningen. Deltagerne kan ligeledes medvirke ved planlægning af bemanding, ressourcer, leverancer og optimering af logistikken med henblik på at undgå unødige omkostninger i form af ventetid, spild og brækage gennem anvendelse af principperne i det trimmede byggeri. Endelig kan deltagerne anvende almindeligt kendte værktøjer til planlægning og styring, herunder også digitale værktøjer. Uddannelsens varighed er 3 dage og henvender sig til personer med beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet, der har eller ønsker beskæftigelse som sjakbajs.. Udvalget takker Flemming Grangaard og Brian Dahl Steinicke Thomsen, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Projektgrundlag... 4 Procesgranskning... 5 Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 3

4 Projektgrundlag Projektgrundlaget er naturligvis selve kontrakten med tilhørende bilag, tidsplaner, beskrivelser og tegninger. Men grundlaget for projektet er også de overvejelser, ideer, tanker og holdninger, der har været med i faserne inden kontraktens underskrivelse. Allerede i tilbudsfasen har man gjort sig overvejelser vedrørende projektets udførelse for at kunne prissætte sagen. Inden projektet skal udføres, skal forholdene dog bearbejdes grundigere, end der normalt er tid til i tilbudsfasen. Det er således vigtigt, at sagen bliver overdraget til produktionslederen, så denne kender til den hidtil foregået periode. Der kan sagtens være holdninger og meninger, som ikke er nedfældet i kontrakten, men som kan få afgørende betydning for byggesagens videre forløb. Det er således vigtigt, at sagen bliver overdraget til sjakbajsen i rette tid, så denne kender til den hidtil foregået periode. Herefter skal tegninger og beskrivelser gennemgåes/gennemlæses, så projektet kendes til bunds, og således at planlægningen kan udføres. Men projektkendskab opnåes ikke alene gennem læsning af beskrivelser samt ved at gennemgå tegningerne. Det er nødvendigt i detaljer at overveje de enkelte delopgaver i byggesagen, således at de enkelte sammenhænge kendes. o Skal der udføres dybe udgravninger? o Skal der støbes beton om vinteren eller sommeren? o Skal der ekstra funderes i flere meters dybde? o Hvor lang leveringstid er der på betonelementer, kloakgods m.v.? o Må indkørsel til byggepladsen ske ud til amtsvej? Det er kun muligt at optimere og planlægge, hvis du har indgående kendskab til det projekt, du arbejder med. DU SKAL KENDE HVER EN DETALJE I PROJEKTET, FOR AT KUNNE GENNEMSKUE MULIGHEDERNE. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 4

5 Procesgranskning En nødvendig betingelse for at kunne gennemføre en produktion optimalt er, at have et indgående kendskab til det projekt, der skal bygges (udføres). Det er vigtigt, at man gør sig klart, at det udbudte projekt beskriver en måde hvorpå projektet kan udføres. Formåles med procesgranskning af projektet er at gøre det så entreprenørvenligt, det vil sige udforme konstruktioner så de kan udføres til den aftalte kvalitet, med færrest mulig anstrengelser med hensyn til bemanding, tid, materialer og økonomi. En procesgranskning består i at: Kontrol af at have hele projektet Gennemlæse beskrivelser Gennemse tegninger Gennemgå og planlægge arbejdsprocesser Gennemgå vanskelige områder Gennemgå udbudskontrolplaner Orientere sig om lokale forhold, ledninger i jord, eks. bygninger m.m. Hvem skal udføre procesgranskning på byggesagen og hvornår? Procesgranskning skal udføres af alle nøglepersoner på byggesagen det vil sige: Samtlige funktionærer Eventuelt samtlige sjakbajser, da disse ligger inde med mange gode erfaringer fra tidligere sager. Procesgranskningen skal foregå så tidligt som muligt, således at gode idéer kan nå at indarbejdes i projektet. Man skal under procesgranskningen stille sig 4 spørgsmål: Hvad skal bygges? Hvordan er det forudsat bygget? Hvorfor skal konstruktionsdele udføres? Hvorfor skal det netop gøres sådan? Disse spørgsmål skal besvares for at få klarlagt hvor der er størst gevinst i at få tilpasset projektet til ens eget materiel/udførelsesmetoder m.m. Under selve granskningen skal der udfærdiges en liste der indeholder: Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 5

6 Ønskede ændringer i projektet for tilpasning til eget materiel/udførelsesmetode (kendte simple løsninger). Få belyst tvivlsspørgsmål, uoverensstemmelser i projektet (tolerancer, kotefejl, projekteringsfejl, modstridende oplysninger m.m.) Kan krav til det færdige bygværk overholdes med de valgte udførelsesmetoder? (få evt. krav nedsat). Eller kan man vælge en anden metode til, at udføre den pågældende bygningsdel., som er bedre, billigere, hurtigere, nemmere osv. I dette valg indgår alle forhold f. eks. også kvalitet- og arbejdsmiljø. Valg af metode kan have store konsekvenser, kræver valget andre løsninger på grej, anden stilladstype, anden krantype mv. Som eksempler kan nævnes: Vægge støbt på stedet eller elementer? Dæk af elementer, filigran eller forskallet? Gulv på jord med løs leca, mineraluld eller polysterol? Storflage forskalling til vægge eller formlock eller pascal eller brædder? Præfabrikerede søjle fundamenter eller insitustøbte? Kloakrør i beton eller plast? Maskinglittede gulve eller pudslag? Svejste armeringsnet eller bunden armering? Fundamentsforskalling eller støbt mod jord? Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 6

7 BEMANDING (kunnen, antal) METODE (tid, kvalitet, økonomi) MATERIEL (kapacitet, pris) Konklusion: Udfør RIGTIGT 1. GANG I den OPTIMALE RÆKKEFØLGE til den AFTALTE KVALITET Gennem procesgranskning af projektet er man nu nået til at kunne udføre projektgennemgang. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 7