Brandsikkerhed på plejecentre. Katalog med opmærksomhedspunkter

Transkript

1 Brandsikkerhed på plejecentre Katalog med opmærksomhedspunkter Februar 2019

2 1

3 Indhold Formål... 3 Brug brandsyn aktivt... 3 Opmærksomhedspunkter Bygningsdrift Fælles brandmæssig fokus mellem bygningens interessenter Kend Plejecentrets brandmæssige vilkår Se kritisk på flugtvejene... 5 Opmærksomhedspunkter Brandtekniske installationer Skab overblik over de brandtekniske installationer Udskift termodetektorer Få hjælp til udvidelse eller opgradering af ABA-anlæg Vær sikker på varslingen fungerer Sikre at de funktionsansvarlige er instrueret og uddannet... 7 Opmærksomhedspunkter Personaleinstruktion Krav i Driftsmæssige Forskrifter Hjælp til øvelser og uddannelse Tryghedstjek inden AMU møder... 9 Kontakt MSBR... 9 Bilag 1 Øvelsesplanlægning Bilag 2 - Øvelsesplanlægningsskema Bilag 3 Tryghedstjek skema

4 Formål Efter branden på Plejecenter Farsøhthus i Allingåbro fredag den 3. august 2018, er der rettet fokus på brandsikkerheden på de kommunale plejecentre. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) har gennem vores brandsynsarbejde kontakt med ca. 40 plejecentre i vores dækningsområde. Det er med denne folder vores ønske, at skabe et systematisk overblik over de umiddelbare tiltag, man kan inddrage i sikkerhedsarbejdet lokalt i de 4 kommuner, og ikke mindst ude på det enkelte plejecenter. De beskrevne tiltag skal ses uden direkte sammenhæng med den konkrete hændelse i Allingåbro. Denne indsats er en del af Midt- og Sydsjællands Brand & Rednings mål inden for det brandforebyggende arbejde. Brug brandsyn aktivt Plejecenter med flere end 10 sovepladser får årligt besøg af MSBR på et såkaldt brandsyn. Formålet med brandsyn fremgår således af Brandsynsbekendtgørelsen: Brandsyn skal ved rådgivning, information og motivation medvirke til at forebygge eller formindske faren for brand samt medvirke til, at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. MSBR er således meget bevidst om vores rådgivende rolle og fokuserer på at understøtte sikkerhedsarbejdet ude på de enkelte plejecentre. Det er derfor vigtigt, at disse har forståelsen for, og oplevelsen af, at vi kommer for deres skyld. Vi kan stadig opleve nogle medarbejdere der har en opfattelse af, at vi er en kontrolmyndighed og at vores besøg skaber problemer og udgifter. Derfor kan vi opleve, at vores kompetencer og tilbud ikke udnyttes i den bedst mulige udstrækning. MSBR vil derfor opfordre til, at alle plejecentre fuldt ud udnytter de kompetencer vores inspektører besidder. Dette gøres bl.a. ved, at man bruger et brandsyn til at sætte de konkrete forhold, der er vigtige i brandsikkerhedsarbejde på det enkelte plejecenter på dagsordenen under brandsynet. Betragt brandsynet som vores fælles møde. 3

5 Opmærksomhedspunkter Bygningsdrift 1. Fælles brandmæssig fokus mellem bygningens interessenter De senere år har MSBR bemærket, at der kan være en større variation i de ejer- og driftsmæssige forhold omkring kommunale institutioner. Det er typisk et fagcenter, der ejer bygningen, en anden der drifter den udvendige del, og en tredje der står for pleje og omsorg. Vi ser også tilfælde, hvor det er et boligselskab der ejer bygningen, og kommunen der drifter den, men også tilfælde hvor kommunen ejer og boligselskab drifter. MSBR oplever af og til usikkerhed om ansvaret, når det kommer til brandsikkerheden, der grundet ovenstående kan blive diffus. Når det kommer til stykket, er det ikke afgørende, hvilken forretningsmæssig model et konkret plejecenter kører efter. Men det er vigtigt, at de interessenter der er i den konkrete forretningsmodel, har en fælles forståelse for brandsikkerheden, og at den bliver prioriteret herefter. Vi anbefaler derfor, at der sikres et fælles forum, hvor parterne specifikt har brandsikkerheden på dagsordenen. Det kan være ifm. mindre som større bygningsmæssige ændringer/renoveringer og det kan være i forbindelse med MSBR s brandsyn. Da MSBR ikke kan forventes at have overblik over det enkelte plejecenters ejerforhold m.v., vil vore brandsyn eksempelvis typisk blive varslet til lederen af plejecentret og/eller til den, der er udpeget til at varetage brandsikkerhedsarbejdet på lederens vegne. Men da brandsynet varsles mindst 14 dage i forvejen, er der således ofte mulighed for, at interessenterne kan have en forudgående dialog om aktuelle udfordringer, som ønskes drøftet under brandsynet. Ligeledes står det jer frit for, at der kan deltage flere interessenter i selve brandsynet. 2. Kend Plejecentrets brandmæssige vilkår Det er vigtigt, at man som ansvarlig for et plejecenters drift, kender til de vilkår, der er stillet i forbindelse med bygningens opførsel samt i forbindelse med eventuelle senere ombygninger. Disse vilkår er beskrevet i byggetilladelsen og ved mere kompliceret byggeri yderligere beskrevet i et selvstændigt dokument kaldet Brandstrategi. 4

6 MSBR oplever, at denne viden kan gå tabt allerede i overdragelse af et færdigt byggeri til den driftsansvarlige. Det kan også ske i forbindelse med at en ansvarlig stopper på arbejdspladsen, og der ikke sker en egentlig overdragelse til efterfølgeren. Er der således forhold, som den ansvarlige ikke på forhånd har kendskab til og indsigt i, kan der således opstå betydelige mangler i det løbende brandsikkerhedsmæssige fokus. MSBR kan derfor opfordre til, at man på plejecentrene skaber sig dette overblik, hvis det ikke allerede er tilfældet, og sikrer en overdragelse i takt med at ansvarligt personale udskiftes. Skulle et sådan overblik føre til uklarheder og spørgsmål, står MSBR naturligvis til rådighed. Det samme gør sig også gældende for plejecentrene i perioden mellem vores brandsyn. 3. Se kritisk på flugtvejene Der er mange forskelligartede behov for pladsudnyttelse på et plejecenter. MSBR har forståelse for, at der løbende kommer nye og andre behov, men når det gælder arealer til flugtveje, så er lovgivningen tydelig og tillader ikke særlige løsninger. Nogle af de behov/ønsker vi kan opleve på et plejecenter kan være: Behov for administrative arbejdspladser til dokumentation for plejepersonalet Ønske om at skabe hjemlige rammer med beboernes egne møbler fra eget hjem, som der ikke er plads til i deres bolig Ønske om at skabe hygge i gange og fællesarealer med eksempelvis juletræer og levende lys Deponibehov som følge af at borgere får flere hjælpemidler, el-scootere m.v. som der ikke er plads til i deres bolig Øvrige forhold som medfører øget brandbelastning eller reducerer flugtvejsbredden MSBR har forståelse for, at sådanne behov er vigtige i driften af et plejecenter, og vi vil gerne i dialog med det enkelte plejecenter inden der bruges ressourcer på at etablere de påtænkte løsninger. Vi kan ofte hjælpe med at pege på en alternativ løsning, eller pege på nogle bygningsmæssige tilpasninger, der kan muliggøre det ønskede. Så brug endeligt vores kompetencer. 5

7 Opmærksomhedspunkter Brandtekniske installationer 4. Skab overblik over de brandtekniske installationer Plejeinstitutioner, der er opført og udvidet over en årrække, kan have forskellige sikkerhedsniveauer. Byggelovgivningen er således, at en bygning skal overholde de brandmæssige krav, der var gældende da bygningen blev opført, i hele bygningens levetid. Selv om reglerne til plejecentre måtte være skærpet efter bygningens opførelse, gælder disse krav kun til nyopførte bygninger, eller hvis de gamle gennemgår omfattende bygningsmæssige ændringer. Der kan således være forskel på sikkerhedsniveauet fra det ene til det andet plejecenter, ligesom der kan være forskel på en nyere og en ældre del af det samme plejecenter. Det er vigtigt, at man har en indsigt i de konkrete forhold og forstår, at der kan være forskel på, hvorledes en brand udvikler sig, og hvordan man som personale skal handle, alt efter hvor på plejecentret man har vagt. 5. Udskift termodetektorer Ved ældre automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA) blev der i vid udstrækning anvendt såkaldte termodetektorer for at undgå blinde alarmer. En termodetektor udløses imidlertid alene af varme, og det betyder, at en brand har en vis størrelse før der sker en alarmering. Det kan betyde at personalet ikke vil være i stand til at modvirke konsekvensen af branden frem til redningsberedskabet når frem. Røgdetektorer er sidenhen de mest anvendte detektorer. De reagerer hurtigt på selv små mængder røg, men er desværre ofte årsag til blinde alarmer pga. mados, cigaretrøg, vanddamp m.fl. Men der er i dag udviklet teknisk avancerede detektorer, der kan modvirke risikoen for blinde alarmer og samtidig sikre en tidlig alarmering ved brand. Disse detektorer er ganske vist dyrere end såvel røg- som termodetektorer. MSBR anbefaler, at man ved tilbagevendende blinde alarmer forholder sig til valget af detektor, samt at termodetektorer udskiftes til nyere. 6

8 6. Få hjælp til udvidelse eller opgradering af ABA-anlæg På alle teknologiområder sker der en løbende udvikling, og også for ABA-anlæg er der sket en udvikling. Således kan der være en sikkerhedsmæssig, og til tider også en økonomisk, fornuft i at udskifte eller opgradere sit anlæg. Tal evt. med jeres leverandør af ABA-anlægget om dette ved næste årlige eftersyn. 7. Vær sikker på varslingen fungerer På plejecentre, og andre steder hvor brugeren ikke er stand til at bringe sig selv i sikkerhed, tillader lovgivningen, at varslingen alene går til personalet. Dette sker typisk ved brug af særlige alarmgivere eller dect-telefon, der skal bæres af det personale, der skal reagere ved alarm. Det kræver, at personalet rent faktisk bærer denne på sig, hvilket MSBR ind i mellem konstaterer ikke sker. Forklaringerne kan være mange, men ingen er acceptable. Hvis teknologien f.eks. ikke længere er optimal i forhold til den måde personalet arbejder på, skal man internt på plejecentret finde løsninger på det og evt. udskifte den anvendte teknologi. Frem til det sker, skal den gamle fortsat anvendes. Det skal endvidere tilsikres, at personalet er 100 % sikker på, hvordan teknologien virker, og hvordan de skal omsætte de informationer, som udstyret giver ved alarm, til konkret handling. 8. Sikre at de funktionsansvarlige er instrueret og uddannet Når et plejecenter har et ABA-anlæg og/eller et sprinkleranlæg, skal der være mindst tre personer, der har indgående kendskab til anlæggenes virkemåde. Disse skal kunne tilkaldes ved tekniske fejl på anlægget, og efter at anlæggene har været i alarm. De skal have den faglige indsigt, således det kan sikres at sikkerhedsniveauet kan opretholdes på plejecentret. De tre personer skal tilegne sig en faglig indsigt i det konkrete anlæg, hvilket sker ved hjælp af det leverandør- eller El-installationsfirma, som har service på anlægget. Typisk er det også disse kontaktpersoner der står for at instruere personalet i, hvorledes det fungerer ved brand, så personalet kan handle som forventet. I de tilfælde hvor kommunen ikke selv ejer plejecentret, kan disse opgaver være tillagt medarbejdere ansat ved ejeren. Det er i disse tilfælde vigtigt, at 7

9 der er indgået aftaler omkring instruktion af det plejefaglige personale, således at disse fortsat vil kunne handle korrekt i tilfælde af brand. Opmærksomhedspunkter Personaleinstruktion 9. Krav i Driftsmæssige Forskrifter De såkaldte Driftsmæssige Forskrifter angiver de brandmæssige rammer for driften af plejecentre m.fl. Heri gælder bl.a. specifikke krav til den brandmæssige instruktion af det ansatte personale. Der skal ske en instruktion ved ny ansættelse og derefter mindst én gang årligt. Personalet skal som minimum være grundigt instrueret i: Brand- og evakueringsinstruksens indhold De opgaver, der påhviler personalet, hvis en brand opstår At lukke døre i tilfælde af brand Indsigt i de lokale ordensregler om forebyggelse af brand Der stilles ikke konkret krav til egentlig øvelsesaktivitet i forskrifterne. Men uden øvelse, kan man ikke forvente, at personalet reelt er i stand til at handle hurtigt, korrekt og effektivt. 10. Hjælp til øvelser og uddannelse MSBR oplever, at der er stor forskel på den egentlige øvelsesaktivitet på plejecentrene. Ofte kan der være en sammenhæng med, at det kan virke uoverskueligt at strukturere øvelsesaktiviteten, og ofte kan ambitionen faktisk være for høj og blive årsagen til, at det kun er blevet til ambitionen. MSBR giver gerne råd og vejledning ude på det enkelte plejecenter, og til slut i dette katalog er gengivet et muligt udkast til et Øvelsesplanlægningsskema. Skemaerne er også tilgængelige på vores hjemmeside. MSBR kan om ønsket komme ud og afvikle øvelser for/med jer. Vi er endvidere leveringsdygtig i 2 3 timers kursus i elementær brandbekæmpelse, hvor også plejecentrets relevante brand- og evakueringsmæssige forhold gennemgås. Dette vil være forbundet med en egenbetaling. 8

10 11. Tryghedstjek inden AMU møder Formelt ligger ansvaret for, at det brandmæssige sikkerhedsniveau opretholdes i hele bygningens levetid, hos bygningens ejer og den driftsansvarlige leder. Men personalet, som har deres daglige virke i bygningen, kan med fordel inddrages i arbejdet med at reagere, hvis de opdager forhold, der ikke er i orden og måske endda indgå i en mere systematisk egenkontrol. MSBR anbefaler en sådan bevidsthedsskabende ordning, men anbefaler at plejecentrene kalder det for et Tryghedstjek. Det handler nemlig om, at personalet skal være trygge og herved kunne håndtere en brand, hvis den opstår. En mulighed er at organisere det således, at 2 medarbejdere på skift, forud for møder i arbejdsmiljøorganisationen gennemfører et Tryghedstjek på plejecentret. På mødet drøftes de forhold, der måtte være konstateret, og der kan følges op og meldes ud i organisationen. En sådanne skabelon til et Tryghedstjek er gengivet bagerst i kataloget. Skabelonen kan nemt tilpasses til netop de opmærksomhedspunkter, der er relevante på det enkelte plejecenter. Skabelonen kan endvidere hentes på vores hjemmeside. Kontakt MSBR Ring på vores hovednummer tlf så sørger omstillingen for at sætte jer i kontakt med rette medarbejder. Eller benyt vores mailadresse: msbr@msbr.dk. 9

11 Bilag 1 Øvelsesplanlægning Brandøvelse på Plejecentret Det brænder hvad gør vi? Brug for inspiration? Se næste side evt. ring til Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og lad os få en snak! 10

12 Kan I evakuere plejehjemmet, hvis det bliver nødvendigt? Hvert år opstår der brand på plejecentre i Danmark. Heldigvis er der sjældent menneskeliv i fare Men I skal være klar til at handle! De næste par sider er en hjælp til dig, som inspiration til at lave jeres egne beredskabsøvelser på jeres plejecenter. At øve en komplet evakuering af et eller flere bygningsafsnit vil givetvis være for voldsomt, men hvad med følgende spørgsmål: Hvad gør man når ABA-anlægget og dect-telefon melder brand? Hvordan alarmeres øvrigt personale? Hvad gør man når det brænder i en bolig/værelse, køkkenet i fællesområdet, teknikrummet? Hvem tager imod brandvæsenet? Hvem forventes at tage teten? Hvad gør vi ifm. hjertestop? Drejebog for øvelsesplanlægning Det er vigtigt at starte med de simple rutiner først. Det er også vigtigt at jeres øvelser ikke bliver så ambitiøse til en start, at ingen kan finde ud af det. Så definér hvad I vil have øvet og ret så al jeres fokus på dette element. Grundlæggende viden/stillingstagen Rutine: Kender alle ansatte (elever, praktikanter m.v.) div. instrukser og forholdsregler samt selve signalet for brand/evakuering/førstehjælp? Markering: Markeringen afhænger af hvilken hændelse man ønsker afprøvet f.eks. brand, førstehjælp, strømsvigt, evakuering m.fl. Afvikling: Ved et personalemøde bliver alle gjort bevidste om institutionens instrukser og forholdsregler samt evt. varslingssignalet. Planlægningsarbejdet igangsættes. Evaluering: Evalueringen skal afspejle målsætningen for personalet, og den deraf valgte øvelsesform (instruktionsøvelse, reaktionsøvelse, dilemmaøvelse). Hvilke forhold/elementer skal vurderes? Hvem skal forestå evalueringen? 11

13 Den første varslede øvelse Rutine: Nu kender alle instrukserne og varslingssignalet. Nu kan fokus rettes mod at afprøve, at alle reagerer som aftalt, og deres færdigheder/handlingsmønstre er som forventet. Markering: F.eks. opstilles en røgmaskine i et depot eller rum med vaskesøjle, og døren lukkes. Kan evt. suppleres med rødt lys i rummet. Afvikling: Meld ud til alle medarbejdere og evt. brugere: På fredag kl.11:00 afholder vi brandøvelse på plejehjemmet. Meld klart ud hvad målet er for netop denne øvelse Vi fokuserer på at alle reagerer på alarmen og går til alarmstedet og bidrager. Øvelsen sættes i gang på det aftalte tidspunkt og det observeres fra forskellige steder hvordan det foregår. Evaluering: Vidste alle hvad de skulle gøre da alarmen gik i gang? Hvem gik til ABA-skabet? Gik alle direkte til alarmstedet? Var der tvivl om den ønskede reaktion? Hvad var årsagen til at det evt. ikke gik som planlagt? Hvad ønsker vi at forbedre næste gang? Den næste øvelse Rutine: Denne øvelse kan være delvist varslet. Igen er fokus på at alle reagerer med det samme, og de procedurer som er aftalt på personalemødet og afprøvet ved sidste øvelse, at de gennemføres som forventet. Denne gang dog uden at alle er klar på forhånd. Markering: Vælger man en fornyet brandøvelse så benyt f.eks. det fjerneste beliggende værelse/bolig, hvor røgdetektoren aktiveres. Når personalet kommer frem, kan der gives ordre om nødflytning af figurant, udlægning fra slangevinde, evakuering af beboere fra naboværelser m.fl. Afvikling: Meld ud til alle medarbejdere: I næste uge afholder vi øvelse på plejehjemmet, men med vilje vil vi denne gang ikke vide på hvilken dag og klokkeslæt branden starter. Vi fokuserer på at alle reagerer på alarmen med det samme og afhængigt af egen rolle går til ABA-skabet eller alarmstedet. Øvelsen sættes i gang på et hemmeligt tidspunkt og igen observeres fra forskellige steder hvordan det foregår. Evaluering: Reagerede alle omgående? Reagerede alle som forventet? Hjalp personalet hinanden på den ønskede måde? Er der noget vi skal forbedre? 12

14 Uvarslede øvelser Rutine: Nu er de grundlæggende rutiner formentligt på plads, og den næste øvelse kan introduceres som helt uvarslet. Der fokuseres, som ved de tidligere øvelser, på at alle reagerer med det samme og handler efter de forventede reaktionsmønstre, men nu kan I bygge flere elementer på s.s. livreddende førstehjælp, slukningsøvelse, kommunikation til leder, samarbejde med brandvæsen m.fl. Rutinerne udfordres og medarbejdernes selvstændige stillingstagen og handlestyrke afprøves. Man kan evt. overveje på forhånd at melde ud, hvilken type udfordringer der vil være en del af jeres øvelse, så man er mentalt forberedt. Markering: Røgmaskine opstilles i bolig. Figurant/dukke placeres i sengen. Figurant evt. sminket med brandsår på armen. Antændelse af øvelsesbål udenfor terrassedør. Afvikling: Øvelsen kan initieres af ABA-anlægget. Alternativt udkobles anlægget, og røgmaskine startes med døren på klem til gangen, og så simpelthen se hvad der sker. Evt. skal øvelsen skubbes i gang ved selv at råbe BRAND. Der skal foretages nødflytning, ringe 1-1-2, evakuering af naboværelser, førstehjælp, slukning af brand m.v. Det at der nu kommer effekter kan give en mere realistisk oplevelse af brand, og det kan spille ind på reaktionsmønsteret. Vær dog særligt opmærksom på, at brugere ikke kommer til at opleve øvelsens mest skræmmende elementer. Evaluering: Reagerede alle som planlagt og beskrevet i jeres brand- og evakueringsinstruks? Hvordan fik man person ud? Blev der gjort forsøg på at slukke branden med jeres slukningsudstyr? Blev der alarmeret med de rette oplysninger til 1-1-2? Var der nogen der tænkte på at modtage brandvæsnet, og hvilket overblik ville de kunne viderebringe? Var der nogen der håndterede brandsåret og ydede såvel fysisk som psykisk førstehjælp? Generelt kan det være en god ide, at runde en øvelse af med kage eller lignende som påskønnelse for at alle har deltaget positivt og indlevende. God fornøjelse med øvelserne! 13

15 Bilag 2 - Øvelsesplanlægningsskema Brandøvelse hos Planlægges og afvikles af: Dato for øvelsen: Øvelsen skal være: Varslet Uvarslet Målsætning Instruktions/demonstrationsøvelse (eks. skabe kendskab til varslingssignal/-metode, brandinstruks, slukningsudstyr) Reaktionsøvelse (eks. at ABA-alarm håndteres, brandinstruksen følges, at slukningsudstyr anvendes) Dilemmaøvelse (eks. hvordan nødflyttes brugerne, hvad gør man ved brand i person, førstehjælp) Konkrete målepunkter for: Personalet Brugerne 14

16 Tidsplan/drejebog Kl: Handling: Kl: Handling: Kl: Handling: Kl: Handling: Kl: Handling: Udstyr/rekvisitter 1: Aftale: 2: Aftale: 3: Aftale: 4: Aftale: 5: Aftale: 15

17 Læringspunkter Emne: Opfølgning: Emne: Opfølgning: Emne: Opfølgning: Emne: Opfølgning: Emne: Opfølgning: Evaluering Foretages af: Foretages: lige efter øvelsen Dato: Rapporteres/formidles til: 16

18 Bilag 3 Tryghedstjek skema Tryghedstjek af brandsikkerhed hos Udført af: Dato: Branddøre Dørpladerne sidder (stadig) i karmene og er uden huller eller andre synlige skader. Døre uden selvlukke (dørpumpe) kan nemt lukkes så de slutter helt tæt i karmen. Døre med selvlukke (dørpumpe) lukker selv helt tæt i karmen og der er ikke kiler, kasser eller inventar der hindrer lukningen. Døren med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL) lukker selv helt tæt i karmen når testfunktionen afprøves. Flugtveje Adgang til dørene er helt fri for oplag m.v. Dørene kan nemt åbnes helt op uden brug af nøgle eller redskaber. På udvendig side er døren helt friholdt for forhindringer. 17

19 Flugtveje (gange og trapper) Flugtvejstrapper er helt friholdt for oplag af nogen art. Flugtvejsgange er friholdt for brændbare oplag, møbler, el-apparater m.v. ud over hvad der fremgår af flugtvejstegning. Flugtvejsskiltning er som godkendt. Flugtvejs- og panikbelysning virker. Brandvej og brandredningsareal Skiltning af særlig brandvej og/eller brandredningsareal er opretholdt. Brandvej og/eller brandredningsareal er friholdt for parkerede køretøjer m.v. Evt. porte, bomme m.v. i adgangsveje er passable for brandvæsenet evt. via nøgle eller kodelås. Automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) med varslingsanlæg Anlægget er i normal drift (uden fejl eller udkobling af grupper/ detektorer). Nøglen til anlægget er på sin plads. Tegningerne er i korrekt orden i skabet. De krævede kontaktpersoners navne og telefonnumre er aktuelle. Der er gennemført de månedlige afprøvninger af anlægget. Varslingsanlægget virker og personalet er bekendt med funktionen. 18

20 Internt varslingsanlæg Varslingsanlægget virker og personalet er bekendt med funktionen. Tegning med zoneinddeling og betjeningsvejledning er ved centralskabet. Alarmtryk med glas er intakt og henvisning til at alarmere 112 fremgår ved hvert tryk. Røgalarm Røgalarmer er alle monteret korrekt i lofterne. Hver røgalarm er afprøvet på testknap og virker. Sprinkleranlæg Dokumentation for kontrol og service føres løbende i driftsjournalen. Henvisning til sprinklercentralen for brandvæsenet er intakt. 19

21 Røgventilation Anlægget står i korrekt driftsstatus (uden fejl). Anlægget er afprøvet (mindst én gang årligt) og dokumentationen er ført i servicebog der opbevares ved anlæggets centralskab. Slangevinder Skabene kan frit tilgås fri for inventar, oplag m.v. Skabene kan let åbnes og slange kan let rulles ud. Ventil i skabe og strålespids kan nemt åbnes/betjenes. Den samlede stråle kan nå mindst 10 meter. Pulverslukkere Slukkerne har tryk nok (viser er i det grønne felt). Slukkerne har været vendt på hovedet/rystet et par gange. Plombe og skiltning er intakt. 20

22 CO2 slukkere Plombe og skiltning er intakt. Slukkeren hænger på væggen i en passende højde. Trykvandsslukkere Slukkerne har tryk nok (viser er i det grønne felt). Plombe og skiltning er intakt. Brandtæpper Der er brandtæppe i beholderne. Skiltning er intakt. Menneskelige svipsere Forhold der konkret er aktuelle det enkelte sted Affaldscontainer for tæt på bygning. Stearinlys i usikre stager. Kaffemaskine m.v. er ikke slukket efter brug. Tændte dekorationer uden opsyn. Oplag på komfuret. M.fl. 21

23 Notater 22

24