Arkitektoniske udfordringer

Transkript

1 Danvak, Lysteknisk Selskab og Ingeniørhøjskolen i Århus 16. november Nye energirammer til BR95 Arkitektoniske udfordringer Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed medl. af Det Økologiske Råds bestyrelse, medl. af Akademisk Arkitektforenings miljøudvalg Fra Kyoto til Danmark Danmark skal reducere det årlige CO 2 udslip med 21% af 1990 niveau inden 2012 Urban Energy Indtil nu har vi forøget udslippet med 6 % 1

2 Energi- og CO 2 -bevidst byggeri - hvad er opgaven? 40-50% af Danmarks samlede energiforbrug ligger i byggesektoren Vi bruger ca. 50 mia kr til opvarmning / år Byggepanelet ( prioriterede i 2001 i Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i byggesektoren: 1. Energiforbruget og dets miljøeffekter 2. Materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelse 3. Forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer Faktor 10 reduktion inden år 2050 anbefales! Byggepanelet anbefalede -At det samlede energiforbrug i nybyggeriet reduceres med 50% inden 2005 og med 75% inden 2010 nye standard BR ca. -25% - At brugen af vedvarende energi forøges markant - At eksisterende bygningsmasse reducerer energiforbruget med 10% frem til 2005 og med mindst 50% inden år

3 Nye BR energirammer januar 2006 / april 06 definerer rammer for max tilført bruttoenergi til: opvarmning varmt brugsvand ventilation køling elforbrug (i boliger kun basisdrift) Energirammer nybyggeri (ex boliger 150m2) Standard : A = 85 kwh/m 2 /år Lavenergiklasse : A = 61 kwh/m 2 /år Lavenergiklasse : A = 42 kwh/m 2 /år Energiramme for kontorer ex 1000m 2 er 97 kwh/m 2 /år Helhedssyn på arkitektur Nye energirammer er en fælles udfordring til arkitekter, ingeniører og entreprenører 1. Klog formgivning: volumen / form passiv sol 2. Lufttæthed 3. Ingen kuldebroer 4. God isolering Rockwool Hedehusene 3

4 Klog formgivning - undgå behov for køling 70% af nye kontorbyggerier i Danmark opføres med køleanlæg ofte unødvendigt Elforbruget i den private servicesektor i Danmark er vokset med 29% fra 1990 til 2000 Alterra, Wageningen, Holland Benisch, Benisch und Benisch LCA på materialer indeklimaoptimering Standard komponenter Dekomponerbare bygningskonstruktioner Funktionsbestemte valg af trætyper High tech low tech Naturlig ventilation Frilagte betonkonstruktioner til nattekøling Lavenergibygning (30% af standard) 4

5 Butikker, kontorer og boliger, Winterthur, Schweiz Stephan Moor 22% under Minergi P-standard 12 kwh/m 2 /år byggeudgift ca kr /m 2 Investor tjener mere fordi energiregning er lav! Kontor og boliger i Schwarzach, Østrig Hermann Kaufmann 10kWh/m2/år for konto 25kWh/m2/år for boliger Elementbyggeri i træ m. krydsfinerbeklædning? Strategi for udskiftelighed Vent. genvinding varmetilskud fra varmepumpe med jordkanaler suppl m. naturgas 5

6 Skoler Varmeforbrug gennemsnit 2000: Varmeforbrug gennemsnit 2004: 155 kwh/m 2 /år 147 kwh/m 2 /år Gennemsnit DK ELO tal: 115 kwh/m 2 /år Skole i Klaus - Weiler Østrig 2004: 12 kwh/m 2 år Skole i Klaus - Weiler, Østrig Dietrich /Untertrifaller Architekten Passivhusstandard målt 12 kwh/m 2 /år 70% varmegenvinding, suppleret med varmepumpe / jordkanaler og biomasse udvendig solafskærming vinduer U= 0,76 Hybrid ventilation 2000 euro/m 2 ca kr /m 2 6

7 Boliger eksempel fra en ambitiøs dansk kommune, Albertslund Opvarmning boliger 2004 fra 52,8-190,6 kwh/m 2 /år Tæt-lav ejer gennemsnit 2004: 96,4 kwh/m 2 /år Parcelhuse gennemsnit 2004: 139,9 kwh/m 2 /år Tæt-lav lejer gennemsnit 2004: 148 kwh/m 2 /år Rækkehuse, ejer Østrig 2004: 14,2 kwh/m2/år Jyske eksempler : Økohus 99: 32 kwh/m 2 /år Bogruppe 4: 33 kwh/m 2 /år Rækkehuse i Dornbirn, Østrig Johannes Kaufmann Architektur Elementbyggeri, lærk udv. Luftskifte 0,5 3 lag glas, faste partier U=0,8 300 mm isol. i ydervægge 400mm EPS i tag 100 euro årlig for opvarmning 14,2 kwh/m 2 /år 7

8 Klyngehuse i Batchums, Østrig arkitekt Walter Unterrainer 6 boliger på 1275 m2 grund Træ elementbyggeri 420 mm cellulse + 50 mm kork Passivhus: 12 kwh/m 2 /år Kompaktagregat m. genvinding og jordvarmepumpe ingen suppl. varmekilder Bogruppe 4 Hjortshøj socialt boligbyggeri arkitekt Arkitema Udnyttelse af passiv sol, solbrystninger og solskorsten Let trækonstruktion isoleret med hørbatts Etagedæk og skillevægge af massivtrræ Ingen dampspærre Udv. beklædning lærk PVC- og halogenfrie produkter Regnvand genbruges i vaskeri Lokalt flisfyr til rumopvarmning (33 kwh/m 2 /år) 8

9 Socialt boligbyggeri Boliggruppe A og C Lystrup Boligforeningen Ringgården Ark/ing: SHL /Birch & Krogboe/Arup Projekt under detailprojektering Bogruppe A er passivhus 15 kwh/m 2 /år til varme og vent. Bogruppe C 30 kwh/m 2 /år 50% aktiv og passiv solenergi Passiv sol akkumuleres i tunge materialer Cellulose/mineraluld isolering Varmegenvinding på vent. Luft Tæthed måles Blower Door Test Minimering af kuldebroer Boliggruppe B, Lystrup: Herzog + Partner og Kaiser Development Tyskland Bebyggelsesplan tilpasset landskabsform Energi 30 kwh/m 2 /år Optimale dagslysforhold uden overophedning Naturlig ventilation med støtte fra vindskorsten Materialer er primært fornyelige ressourcer (træ) 9

10 Det intelligente træhus Industrielt produceret elementbyggeri af træ Producent: DTE Modulbyg A/S Ark./ing: Friis & Moltke / Carl Bro A/S Lavenergi: rumvarme ca. 45 kwh/m 2 /år Rumstore elementer Bærende vægge af massivtræ 95 mm Fra 80 m 2 til 179 m 2 En dags montage på byggepladsen Renovering 2002 af Magnusstrasse fra 1894, Zürich, Schweiz arkitekt Karl Viridén Udv. isolering 30mm på gadefacade og 30 mm indvendig Ny element tagetage m. tagterrasse Tæt ved Minergi-P: 15kWh/m 2 /år Opvarmning pr bolig ca 72 kr/måned 10

11 Renovering afd. 4 socialt boligbyggeri, Århus (opført 1945 ren. 2005) Boligforeningen Ringgården Arkitekt Aarhus Arkitekterne Nye tagboliger til unge tilføjet Tagboliger som prefab. 2 bokse pr.bolig Lette trækonstruktioner isoleret med celluloseuld rumvarme i nye tagboliger 49 kwh/m 2 /år Centralt synligt display med ressourcemåling En ambitiøs kommune - Stenløse Stenløse har defineret et nyt byudviklingsområde, Stenløse Syd. Her er pålagt en deklaration som stiller krav om: at nyopførte parcelhuse max må bruge 34 kwh/m 2 /år til opvarmning og at tæt-lav og etageboliger max må bruge 30 kwh/m 2 /år at der skal anvendes miljørigtige byggematerialer 11

12 Det handler ikke kun om at reducere energiforbruget det handler om kvalitet og det er: Funktionel kvalitet Teknisk kvalitet Æstetisk kvalitet og Minimum miljøbelastning En helhedsbetragtning : Arkitektonisk kvalitet Nye energirammer understreger, at det er nødvendigt med et tæt tværfagligt samarbejde mellem alle byggeriets parter Bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører og byggesagsbehandlerne - klog formgivning - lufttæthed - god isolering uden kuldebroer Barcoat 76 kwh/m 2 /år Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Arkitektur + Bæredygtighed rie@aplusb.dk 12