Opsamling på workshop del 1 og 2 Kvalificerende møde 21. maj 2019

Transkript

1 Opsamling på workshop del 1 og 2 Kvalificerende møde 21. maj 2019 Værdier og principper grupperet efter emner Landdistriktspolitikken (som redskab) Politikken skal være gennemsigtig og operationel Sæt nogle overordnede visionære målsætninger Kort og langsigtede strategier klar afgrænsning af landdistriktet i politikken Fokus på mulighederne Forskellighed skal understøttes Fokus på frivillige gør det nemt Involvering, gensidig dialog, inddragelse Involvering af borgerne (alle aldersklasser) Fortsat fremme af den gode landdistriktspolitik Lokalsamfundene Nærhed fællesskab rummelighed Vi vil fællesskabet og de nære relationer Det er de bløde værdier, der er i spil interaktion mellem mennesker. På landet finder vi sammen om at bo der, men vi bor er også af interesse. Sammenholdet vi kommer hinanden ved Tryghed og velkendt vi passer på hinanden Plads til forskellighed Social bæredygtighed Stolthed over lokalområdet, kontinuitet og sammenhæng (= historie) Borgerne på landet er kulturbærer. Borgerne skal føle ejerskab til det de bor i, skal tage ansvar og passe på hvordan landsbyen udvikler sig. Det handler om hele byen, udseende, fællesskab og sammenhold Vi skal være stolte af vores by vi skal finde værdien fx i naturen, de stedbundne kvaliteter, find de gode potentialer i det enkelte sted. Vi ser os selv ude fra og arbejder strategisk Ikke langt fra tanke til handling -> handlekraft Respekt for forskelligheder Samarbejde og samskabelse Vi udvikler os sammen ikke i konkurrence Vi samarbejder på tværs mellem samråd, kommune, med alle hvor det giver mening Samskabelse kommunen og landsbyerne Fortsat skamskabelse mellem kommunen og samråd Andelstanken som værdi nye og anderledes boligformer osv.

2 Vi tænker smart Vi tænker i klynger Vi tænker på tværs Vi er kreative Vi dyrker entreprenørskabet Gør ting sammen i fællesskab: o Lokalt o I samarbejde med kommunen o Lokalsamfund imellem Klynger/netværkstankegang Netværk og klyngesamarbejder Landsbyklynger Understøt klynger, men lad det komme af sig selv Vigtigt at familierne kan blive sammen inden for Landsbyklynger Klyngeprincippet så kan man beslutte, hvad det skal indehold (skole, plejehjem, transport mv.) Gensidighed til at udfordre hinanden klyngerne kan udfordre politikerne/kommune og omvendt. Muligheder for lokale fællesskaber og skole udveksling af erfaringer på tværs af landsbyer Entreprenørskab Vi prøver noget af både borgerne, kommunen, det private erhvervsliv og landbruget Integration, men vi dyrker mangfoldigheden Vi tænker smart i forhold til løsninger gode løsninger, gode individuelle løsninger Vi dyrker og plejer entreprenørskab Det lokale initiativ Lokalt initiativ er det bærende Initiativ ønsker skal komme fra det enkelte område Ideerne skal komme i lokalområderne og understøttes kommunalt Ideerne skal komme fra byerne ikke kommunen man må kunne godt bruge mere hjælp hos kommunen sparring med kommunen Kommunalt skub/hjælp til igangsættelse Understøt frivillighed og interesser også i lignende miljøer inden for bygrænsen Ærlighed og konsekvent sparring tidligt i processen det går begge veje! Bæredygtighedsprincip (vedligehold/daglig drift) Klar ansvarsfordeling i forhold til økonomi og drift (vedligeholdelsesaftaler) og i forhold til LAKs oplæg (Landsbypedeller) Hjælp/støtte (herunder økonomisk) efter behov ej millimeterretfærdighed -> kommunal økonomisk støtte skal i høj grad følge andel/størrelsen af befolkningen Projekter skal være økonomisk bæredygtige have en realistisk fremtid Byerne skal have mulighed for at realisere det som de brænder for Dialog mellem lokalsamfund og kommune Nem og overskuelig indgang til kommunen Det er vigtigt at være tæt på borgerne.

3 En indgang til kommunen en form for proces/landdistriktskonsulent, der samler trådene og tager kontakt til de andre forvaltninger, da det er svært at navigere i en stor kommune. Overblik og enkelthed Samrådenes rolle Samrådet foreningerne er talerør til kommunen Få samrådene til at spille en større rolle Tidlig inddragelse fx brug samråd Det enkelte samråd skal ha en fast landdistriktskonsulent, mere dialog og lokalkendskab opnås Samråd have råderet over tildelte midler Planlægning Bruge landdistriktet aktivt i kommuneplanlægningen Byudviklingsplaner for mindre byer, klynger og lign. Vi laver strategier for de enkelte lokalområder Øg investeringen i vækstbyerne Det vil være rart hvis byerne kunne lave udstykninger, jordfordeling vil være godt. Samråd der kan bruges som brobygger til jordfordeling Bygge på fordele ved at bo på landet fx adgang til jordstykker Princip at der er erhvervsudvikling både nord og syd for fjorden Beslut hvilke værdier der skal styrkes i de enkelte byer (turisme, erhverv mv). Identificer de stedbundne værdier Brande/synliggøre alle dele af kommunen også landdistrikterne, herunder også turismemæssigt Nærhed og decentrale løsninger Vi tænker smarte decentrale løsninger Vi tør prøve nye tanker/ideer af vær fx mobil og decentral Service må ikke være ringere end i Aalborg by Tryghed og nærhed uanset hvor jeg bor skal jeg kunne forvente den samme service. Nærhed der er langt fra yderkanten af kommunen til magten Let tilgængelige servicefunktioner, fx fys, dagpleje og børnehave Nærhed i borgerservice Lokale sundhedstilbud Fastholdelse af decentral skolestruktur dog diskussion om hvorvidt de kan blive for små plus mulighed for (arbejde med) at integrere børnehave, vuggestue mv. Man lukker ikke skoler i Aalborg Kommune Fx vi bevarer en bæredygtig og robust landsbyskole Vi tænker smart på tværs fx skole og mobilitet sammen Infrastruktur og mobilitet Mobilitet små shuttle busser og cykelstier på tværs af byerne i landdistriktet Koordiner med busforbindelse og cykelsti til skole

4 vi planlægger ikke kun for center- periferi, men også på tværs, mellem byerne i et område Vi arbejder med infrastruktur på mange måder (busser, stier, elcykler ) Mobilitet: sund og realistisk, - elcykler er en revolution Natur og bæredygtighed Nærhed til naturen Tilgængelighed til natur hvordan kan man understøtte naturen og tilflytterne. Det er en værdi! Bæredygtighed klima / miljø -> herunder værne om natur og landskab Brand / tilgængelighed til natur Pænt og ryddeligt Det må ikke koste mere at bo på landet end i byen tænk smarte klima og energiløsninger Opsamling - visionsoplæg: VI TÆNKER OG HANDLER SMART = SMARTE LØSNINGER fx tænk skole og mobilitet i sammenhæng = PÅ TVÆRS AF DE KOMMUNALE FORVALTNINGER = PÅ TVÆRS BORGER TIL BORGER BY TIL BY (KLYNGE) = MERVÆRDI OG SYNERGI (fx decentrale sundhedstilbud med et socialt element) = RUMMELIGHED OG TOLERANCE = VI DYRKER OG PLEJER ENTREPRENØRSKAB Temaer og indsatser Bord 1: Nærhed til offentlig service kommunale serviceydelser og velfærdsinstitutioner i lokalsamfundet Nærhed til de kommunale medarbejdere (personlig kontakt) At blive set og hørt Minimer centralisering for enhver pris: Turistkontor Landbetjent Bibliotek/bogbus Borgerservice Ikke kun fokus på økonomisk gevinst Udkørende borgerservice Landsbytema (pedel, konsulent, parkforvalter og borgerservice) Skærmservice Brug de eksisterende lokaliteter (skoler, institutioner, forsamlingshuse) Brug lokale håndværkere til mindre kommunale opgaver

5 Bord 2: Nærhed til offentlig service kommunale serviceydelser og velfærdsinstitutioner i lokalsamfundet Borgerservice ud til borgerne Organiser offentlig service i landsbyer der har valgt at organisere dig i klynger. Mulighed for at blive boende hele livet i landdistriktet Mobile enheder fx i bogbus + mini/skolebiblioteker lokalt Sundhedshuse (læger) i lokalområdet. Offentlig decentral service med fokus på skoler, plejehjem, børnehave, lægehus, borgerservice mm. + genoptræning/rehabilitering til mål: Integrer folkebibliotek og skolebibliotek Fleksibel transport offentlig (nytænkning) Lige adgang til el, vand, varme og renovation Bord 3: Mobilitet - Infrastruktur, der gør det muligt for alle at komme omkring Høj mobilitet i landdistriktet med alle transportformer Oplysning om fleksibel kollektiv trafik (Flexture, +Bus) - udføres i samarbejde med samråd/borgerforeninger Mobilitetsrejsehold alle transportformer - udføres i samarbejde med samråd/borgerforeninger Kommunal decentral service Bord 4: Bosætning attraktive boliger til alle borgere Vi skal skabe større mulighed for udstykning til bofællesskaber Ollekolle, almenboliger, så nuværende beboere kan blive i området Mere aktive med udstykninger i landdistriktet mere risikovillighed Evt. involver boligselskaberne Bord 5: Bosætning attraktive boliger til alle borgere

6 Understøt og udvikle de fleksible rammer i forbindelse med udstykning Fasthold servicefunktioner i nærområder (skoler, pasning) Vigtigt at have øje for landdistriktets forskellige behov 4. anbefaling: Sikre diversitet i boligmassen Screening af lokale udviklingsmuligheder for mindre landsbyer Etablering af erfaringsudveksling for fx forsamlingshuse Bord 6: Fysiske rammer for lokale fællesskaber udendørs samlingssteder De skal være konkrete i opgaver og løsninger Der skal være tæt til rekreative opholdssteder, natur, biodiversitet. Uformelle samlingssteder Indendørs: forsamlingshuse - omdannes til medborgerhuse Alle steder adgang til natur Bedre formidling af natur Større prospekter i klyngeområder: Bedre adgang via stier til det åbne land Klimaprospektet mellem kommune og borgere Brug samrådene, skal bruges som bølgebrydere Konsulent skal bistå i at få omlagt forsamlingshuse til medborgerhuse Bord 7: Fysiske rammer for lokale fællesskaber indendørs og udendørs samlingssteder 1. Anbefaling: Drift; incitamentdrevet aktivitetstilskud Vi belønner smarte m²; samle foreningshuse i samme by, udnyt skoler Driftsmidler til forsamlingshuse eller aktivitetstilskud Slå faciliteter sammen, hvor der er flere konkurrerende faciliteter. Vi deler de gode erfaringer Byerne kan samarbejde om at lave aktivitetskalender så aktiviteter ikke konkurrerer.

7 3. Anbefaling: Arbejd med faciliteter ud fra klyngetankegang. 4. Der er relevante mødesteder i alle landsbyer (til de lokale aktiviteter) Det er vigtigt, at der både er formelle og uformelle mødesteder Brug skolerne mere til lokale aktiviteter Brug samme model for forsamlingshuse og idrætsforeninger (hvor man giver en vis %-del i tilskud til hhv. drift og aktiviteter) Tilskud skal ikke fjerne incitament til selv at gøre noget Drift skal være basis, aktiviteter skal være incitament ovenpå Aktiviteter som skaber uformelle mødesteder Bord 8: Æstetik landsbyernes fysiske fremtoning Vigtigt med pæne og nydelige landsbyer Videreudvikling af landsbyerne (områdefornyelse samt anderledes Udvikling i din by, hvor der er fagspecialister for forskellige forvaltninger med) At øjebæ er (udtjente bygninger) fjernes eller omdannes til anden anvendelse Afsæt midler og medarbejdere til at arbejde med nedrivning eller omdannelse af udtjente bygninger. Brug den statslige pulje til nedrivning og områdefornyelse Lokalt tilknyttet landsbypedel, der kan støtte med viden, materialer og hjælp-til-selvhjælp. OBS! Der er ikke ét facit på æstetik! Bord 9: Samarbejde mellem frivillige og kommunen forudsætninger for et godt samarbejde Understøtter det at bo på landet. Samme muligheder for alle Indsparkene skal komme nedefra-op med kommunen som samarbejdende part Inspirationsmøder løfter kvaliteten Bevidsthed om at borgerne har mulighed for at komme med perspektiver og få indflydelse Vejledning i forbindelse med projekter Bord 10: Samarbejde mellem frivillige og kommunen forudsætninger for et godt samarbejde

8 Møde mellem land og by mindst en gang om året (Samråd??) Adskil samrådene mellem by og land, hvis der er muligt Nærhedsprincippet -> klyngedannelser Det er vigtigt, at landdistriktspolitikken gælder alle forvaltninger LAKs forslag er godt! Vigtigt er det dog, at konsulenterne vender tilbage til forvaltningen og får sparring med de øvrige forvaltninger. Mobilitet sikre cykelstier for børn og unge, shuttle-busser Sikre at der er fritidstilbud for alle borgere i landsbyklyngerne.