TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

Transkript

1 TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som står i starten af tematuren. Ved hver opstilling i tematuren er der beskrivelser af, hvad eleverne skal gøre og forslag til, hvad. Brug dette til at aftale i klassen, hvordan grupperne skal arbejde ved opstillingerne på Experimentarium City. Del eleverne i 2-3-mands-grupper og aftal, hvem der arbejder med hvilke opstillinger. UNDER TUREN Hjælp klassen med at orientere sig, fx ved at gå en fælles, hurtig rundtur i de områder, hvor eleverne skal arbejde. Derefter kan arbejdet gå i gang. Følg med eleverne rundt eller fordel jer i de områder, de arbejder i. Støt dem i at holde fast i deres plan, men tillad, at de laver små-justeringer undervejs, fx hvis de tager et hvil eller ser noget nyt og relevant. Find gratis undervisningsmaterialer og faglige tekster om udstillingerne på experimentarium.dk

2 KORT OVER EXPERIMENTARIUM CITY TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

3 TEMATUR: HVAD MÅLER DU? KLASSETRIN: 7.-9.KLASSE Tematuren er tænkt som et lille kursus i MÅLINGER OG MÅLEENHEDER. Eleverne får øje på, at der findes mange forskellige typer af målinger og data. Eleverne skal prøve en række opstillinger, som har forskellige dataoutput. De skal overveje, hvad opstillingerne måler, hvilke enheder der måles i, samt hvilke fejlkilder der kunne være ved målingerne. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvilke måleapparater har vi i naturfagslokalet, på skolen, i vores hjem? Hvad måler apparaterne, og hvilke enheder måles der i? Hvorfor er det smart at bruge de samme måleenheder overalt i verden? Kan I give eksempler på måleenheder, som ikke er ens overalt? Hvorfor måler vi overhovedet ting?

4 SE DIN INDRE VARME Eleverne skal stille sig foran kameraet og se på farvebilledet på den store skærm. De kan prøve at åbne munden, hive blusen lidt op og kigge på maven eller holde forskellige ting foran kameraet og se, hvordan det ser ud på skærmen. hvad kameraet måler. hvilken enhed data måles i. kameraet. Det specielle kamera måler varmeudstrålingen fra kroppen og viser et varmekort af kroppens overflade. Farverne viser temperaturen i grader Celsius. Sort er koldest, hvid er varmest. Et varmefølsomt kamera kan bruges til at afsløre, om der er noget galt, fx i blodomløbet eller ved isoleringen i et hus. MÅL DIT BLODTRYK Eleverne skal putte en arm ind i apparatet. De skal sidde helt stille og slappe af. Når de trykker på start-knappen, pustes manchetten omkring armen op, og apparatet foretager automatisk nogle målinger. hvilke enheder data måles i. apparatet. Når manchetten pustes op, presses arterierne i armen sammen. Når blodet lige akkurat kan slippe igennem, registreres trykket automatisk. Dette blodtryk kaldes det systoliske tryk og svarer til det tidspunkt, hvor hjertet trækker sig sammen. Apparatet vil dernæst måle trykket, når hjertet slapper af igen. Dette kaldes det diastoliske tryk. Blodtrykket måles i mmhg. MÅL DIN HÅNDSTYRKE Eleverne skal sætte sig på skamlen og holde om håndtaget. De skal skrue på det sorte håndtag, til de har et godt greb. Når displayet viser 0, skal de trykke, så hårdt de kan. hvilken enhed data måles i. apparatet. Når eleverne trykker om håndtaget, måler apparatet, hvor hårdt de trykker. Målingen vises i kg. Gribestyrken i hånden hænger som regel direkte sammen med muskelstyrken i resten af kroppen. Har man en stærk hånd, er man sikkert også stærk i resten af kroppen. HVAD MÅLER DU?

5 CYKELENERGI derefter dreje håndtaget til venstre igen. Efterfølgende skal de sætte et rent mundstykke i slangen. Eleverne skal nu tage en meget dyb indånding og puste så meget luft som overhovedet muligt ind i slangen. hvilken enhed, data måles i. apparatet. HVAD MÅLER DU? Eleverne skal cykle om kap to og to gennem et simuleret landskab. Først skal de placere hver et plastglas under energidrik-beholderen. Imens eleverne cykler, kommer der energi drik i. hvorfor man får energidrik. hvad opstillingen måler. hvilke enheder data måles i. opstillingen. Den energi, eleverne bruger på at cykle, får de tilbage via energidrikken. Energidrikken indeholder 40 kj pr. cl. Der er cl-mål på glassene. På opstillingen er desuden et wattmeter samt angivelse af cyklisternes hastighed, tilbagelagte distance, stilling og energiforbrænding. LUFT I LUNGERNE Eleverne skal klargøre apparatet ved at dreje håndtaget til højre for at lukke luften ud og Apparatet måler lungernes vitalkapacitet i liter. Vitalkapaciteten er den maksimale mængde luft, man kan indånde efter en maksimal udånding. Vitalkapaciteten afhænger først og fremmest af alder og højde, men er også større, jo bedre konditionen er. En normal ind- og udånding er på ½ l for en voksen person. KLAR - PARAT - START! Eleverne skal trykke på begge de blinkende, røde knapper nederst på panelet, mens de holder øje med den grønne lampe øverst. Så snart den grønne lampe skifter til rød, skal de trykke på den store, røde stopknap. hvad opstillingen måler. hvilken enhed data måles i. opstillingen. Opstillingen måler elevernes reaktionstid i forhold til koordinationen mellem synet og hånden/armen. Målingen angives i sekunder.

6 HØREGRÆNSER Eleverne skal tage høretelefonerne på og lytte til tonen. De kan selv indstille apparatet til at afspille høje og lave toner. Et display viser, hvor høj frekvensen er målt i Hz. hvilken enheder data måles i. apparatet. HVAD MÅLER DU? Apparatet kan indstilles til bestemte frekvenser. Den laveste tone, de fleste kan høre, er ca. 50 Hz, og den højeste ca Hz. Mennesket er dog bedst til at høre toner ved frekvenser mellem ca og Hz. Med alderen høres høje toner dårligere og dårligere.

7