Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Transkript

1 Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

2 Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til brug ved kontrol af Overholdelse af kravet om forbud mod kartoffel avl i smittede marker Overholdelse af kravet om forbud mod opbevaring af kartofler i kuler på smittede marker Overholdelse af kravet om forbud mod gengroninger af kartofler Overholdelse af kravet om resistente sorter i marker i bufferzoner Overholdelse af kravet om fysiske barrierer i form af bræmmer omkring smittedemarker Denne vejledning er udarbejdet af Center for Planter & Landbrugslov og Jordbrugskontrol Center for Kontrol - NaturErhvervstyrelsen Foto: Colourbox Miljø- og Fødevareministeriet, 2015 Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: [email protected] ISBN

3 Introduktion Instruksen er skrevet til NaturErhvervstyrelsens kontrollerer, derfor kan internt sprogbrug stedvist forekomme, og der er henvisninger til data og markkort, som personer udenfor NaturErhvervstyrelsen ikke har adgang til. Der vil være en revision af kontrolinstruksen årligt eller efter behov. Der kan forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på hjemmesiden samtidigt med, at kontrollørerne modtager ændringerne. 3

4 Formål Denne instruks beskriver de kontroller, der skal udføres på bedrifter, hvor der er konstateretkartoffelbrok. Det skal kontrolleres, om avlerne opfylder de afgørelser om påbud, som er meddelt dem i forbindelse med fund af kartoffelbrok på deres bedrift. Baggrund I efteråret 2014 blev der i Midtjylland, konstateret fund af svampen (Synchytrium endobioticum), som forårsager kartoffelbrok. Svampens hvilesporer kan overleve i jorden i op til 30 år. Kartoffelbrok er en karantæneskadegører, hvis bekæmpelse er reguleret af EU og dansk lovgivning. Kartoffelbrok er en skadegører, der angriber natskyggefamilien. Vi har som plantesundhedsmyndighed pligt til at identificere udbruddets omfang og forebygge spredning. Marker smittet med kartoffelbrok bliver pålagt forbud mod kartoffelavl i en periode. Der oprettes en bufferzone omkring de smittede marker for at forebygge spredning af smitte. I bufferzonen er det ikke tilladt at dyrke kartofler, medmindre det er en sort, der er resistent overfor den specifikke type af kartoffelbrok, der findes på den nærliggende smittede mark. Båndlæggelsesperiodens for både smittede marker og marker i bufferzone er i nogle tilfælde bestemt af smittetrykket i de enkelte smittede marker. For at afgrænse udbruddet geografisk har NaturErhvervstyrelsen i 2015 oprettet en undersøgelseszone omkring smittede marker. Der er ingen krav til marker i undersøgelseszonen. Marker i undersøgelseszonen, hvor der er sat kartofler, vil blive undersøgt for kartoffelbrok. Der er udarbejdes en særskilt instruks til kontrol af undersøgelseszone. Kartoffelbrok Kartoffelbrok er en plantesygdom, der angriber vilde arter af natskyggefamilien. Af kultiverede arter, er det kun kartoffel der er vært. Kartoffelbrok medfører at kartoffelknolden udvikler svulstagtige blomkålslignende gevækster. Det kan være svært at se symptomer på angreb af kartoffelbrok på den overjordiske del af planten. Ved angreb kan overdelens vækst være hæmmet. Ved stærke angreb, kan der forekomme små grønlige vorter på stænglens knopper eller på bladene. Kartoffelbrok spredes via sporangier, der kan ligge og hvile i jorden i op til 30 år. 4

5 Grundlag for kontrollen Kartoffelbrok er en karantæneskadegører 1, der skal bekæmpes. Kartoffelbrok udgør dog ingen sundhedsmæssig risiko for mennesker eller dyr at indtage. Kartoffelmarker, der er angrebet af kartoffelbrok, kan giver et mindre udbytte, og de inficerede kartoffel er misdannede. En mark opfattes som smittet, hvis der er fundet kartoffelblok sporangier i marken og/eller, hvis der er fundet en eller flere smittede kartoffelblok knolde i marken. Vi anser hele marken for at være smittet, når der fundet bare en levende sporangie (svampesporer) i markens jord, og/eller der er fundet en kartoffelknold, der er synligt smittet med kartoffelbrok 2. Hvis der er levende smitte i en mark, vil smitten kunne opformeres, hvis der dyrkes kartofler. Dyrkningsrestriktioner, der lægges på en smittet mark, har til formål at hindre opformering og spredning af smitten. Smitten vil kunne spredes med jord på kartofler, maskiner og lignende. Hvorvidt en mark kan beskrives som smittet med patogenet 3 for kartoffelbrok, fremgår følgende i direktiv og bekendtgørelse: Et areal anses for angrebet, såfremt der på mindst én plante på dette areal er konstateret symptomer på kartoffelbrok. Jf. Artikel 2, stk. 2 i kartoffelbrokdirektivet Angrebne arealer: Arealer, i hvilke der på mindst én plante er konstateret symptomer på kartoffelbrok. Jf. 1, stk. 3 i kartoffelbrokbekendtgørelsen. Man kan ikke fra denne ordlyd slutte, at udelukkende arealer med planter, synligt smittet med kartoffelbrok, skal anses for angrebet/smittet. Af Art. 2, stk. 1 i brokdirektivet fremgår, at Såfremt der konstateres forekomst af Synchytrium endobioticum (Schilb.)Perc., der fremkalder kartoffelbrok, afgrænser medlemsstaterne det angrebne areal.... Det vil sige, at enhver forekomst af smitte - uanset symptom - altså om den er synlig med det blotte øje på en knold og/eller findes i en jordprøve på et laboratorium, anses arealet for angrebet/smittet. 1 Rådets direktiv nr. 69/464 af 8. december 1969 om bekæmpelse af kartoffelbrok og Bekendtgørelse nr. 9 af 11. januar 1985 om bekæmpelse af kartoffelbrok 2 Rådets direktiv nr. 69/464 af 8. december 1969 om bekæmpelse af kartoffelbrok art. 2 og EPPO standart PM 9/5 3 Synchytrium endobioticum (Schilb.)Perc., er den svamp der fremkalder kartoffelbrok. 5

6 Restriktioner på bedrifter med konstateret smitte De bedrifter, der har fået konstateret kartoffelbrok, er pålagt en række restriktioner. Denne instruks omhandler kontrol af, hvorvidt restriktionerne bliver overholdt. Marker, hvor der er fundet kartoffelblok, bliver båndlagt, i form af bud mod avl af kartofler i en periode på mellem 5 og 15 år og bedrifterne skal hvert år fjerne genvækst af kartoffel. Der må heller ikke fjernes planter fra de smittede marker til udplantning på andre arealer. På marker i bufferzonen må der ikke dyrkes eller opformeres læggekartofler af nogen sort. Hvis der dyrkes kartofler til anden brug end læggekartofler, skal det være en sort, der er resistent over den patotype af kartoffelbrok, der er fundet i den tilstødende smittede mark. Smittede marker og marker i bufferzonen, må ikke sammendyrkes. Omkring smittede marker, der støder op til andre ikke smittede marker, skal der oprettes bræmmer. Bræmmerne skal udgøre en fysisk barriere mellem smittet mark og markerne i bufferzonen. En bræmme skal være mindst 5 meter bred og tilplantet med varig afgrøde og bræmmen må ikke udsættes for jordbearbejdning. Det må ikke være muligt at køre igennem bræmme med landbrugsmaskiner. Inden kontrollen vil Center for Planter & Landbrugslov sende et kontrolgrundlag i form af to bilag til de kontrollører, der skal foretage kontrollen samt til deres afdelingsleder Bilag 1 indeholder oversigtkort over bedriftens smittede marker og marker i bufferzone. Hvis patotypen for smittede marker er blevet bestemt på tidspunktet for kontrollen, vil det fremgå af bilaget. Det vil også fremgå, hvor bedrifterne skal have oprettet bræmmer eller anden fysisk adskillelse mellem smittede marker og omgivende marker. Bilag 2 indeholder et skema, der viser, hvad avlerne har anmeldt i Fællesskemaet i markerne; afgrøde, markbloknummer, marknummer og hvor stort et areal, der er anmeldt i markerne. Ud for de enkelte smittede marker i skemaet fremgår hvilken patotype af kartoffelbrok, der er fundet i marken. Ud for de enkelte marker i bufferzone står, hvilke patotype kartoffelsorterne skal være resistente mod. Følgende skal kontrolleres i markerne Ved den fysiske kontrol i markerne skal det kontrolleres om de påbud, der fremgår af afgørelsen, følges af avleren. Skemaet i bilag 2, skal udfyldes. Smittede marker: Hvad dyrkes i marker, der er registreret som smittet med kartoffelbrok Er der dyrket kartofler på marker smittet med kartoffelbrok Er der opbevaret/kulet kartofler på marker smittet med kartoffelbrok 6

7 Er der gengroning af kartofler i marken Dyrkes der planter, til videredyrkning på andre arealer (planter til plantning) Er der tegn på, at der er bortfjernet affald, jord, kompost eller gødning. Dette vurderes visuelt. Smittede marker/marker i bufferzone: Kontrol af om der er oprettet bræmmer omkring de smittede marker mod tilstødende ikke smittede marker Hvis muligt, kontrol om der kører maskiner ind og ud af smittede marker Hvis muligt, kontrol af kravet til rengøring af maskiner, der kører ud af smittede marker. Marker i bufferzone: Hvad dyrkes der i marker i bufferzone Hvis der dyrkes kartofler, bestemmes sorten visuelt hvis muligt Dyrkes der planter til videredyrkning på andre arealer (planter til plantning). Såfremt der er dyrkes kartofler i bufferzonen, skal det ved en dokumentkontrol sandsynliggøres, at der er resistente sorter og at mængden af resistente kartofler svarer til den dyrkede marks areal. Følgende skal kontrolleres ved dokumentkontrol Indkøbt læggemateriale skal kontrolleres ved en dokumentkontrol. Dette gøres for at kunne kontrollere om det læggemateriale, der er lagt i marker i bufferzone, er resistent mod den pågældende patotype af kartoffelbrok, der er konstateret i tilstødende smittede mark. Det ikke tilladt at opformerer kartofler til egen avl marker i bufferzone. Det er tilladt, at sætte læggekartofler af egen opformering i marker i bufferzonen. Dog skal sorten være resistent mod den pågældende patotype af kartoffelbrok, der er konstateret i tilstødende smittede mark. Forud for kontrollen skal avleren varsels. Dette gøres per telefon. Telefonnotatet skal gemmes på sagen i Captia. I bilag 2 fremgår ud for de enkelte marker i bufferzone, hvilken patotype læggematerialet skal være resistent overfor, samt hvor mange ha de enkelte marker er. Hermed er det muligt at kontrollere, om der er indkøbt nok resistente sorter læggemateriale til markerne, der er i bufferzone. Når kontrolbesøget hos avlerne aftales, aftales det også, at avlerne skal fremvise dokumentation for, at læggematerialet er resistente overfor den pågældende patotype af kartoffelbrok. Al dokumentation som bedrifterne fremviser for indkøb af resistent læggemateriale, samt dokumentation for at sorten er resistent overfor den pågældende patotype af kartoffelbrok, skal fotokopieres/fotograferes/indscannes og vedlægges kontrolrapporten. Dokumentkontrol af læggemateriale i marker i bufferzonen; 7

8 Hvilken sort er lagt i hvilke marker Fremlæg dokumentation for om sorten er resistent. Vurdering af om der er indkøbt nok læggemateriale af resistent sort til de enkelte marker. Når det er muligt, skal kartoffel oplysningerne i bilagene kontrolleres op imod de kartofler der er sat, i marken. Dyrkningsrestriktioner På marker der er smittet med kartoffelbrok, er der forbud mod al kartoffel avl i en periode på mellem 5 og 15 år Smittede marker og marker i bufferzonen, må ikke sammendyrkes, -de skal fysisk adskilles af bræmmer Der må ikke dyrkes læggekartofler af nogen sort i marker i bufferzonen. Hvis der dyrkes kartofler i marker i bufferzonen, skal kartoffelsorten være resistente mod den type kartoffelbrok, der findes i den smittede mark Sikkerhedsforskrifter Inden påbegyndelsen af kontrollen på en bedrift, rengøres og desinficeres støvler, stok, bukser og andre hjælpemidler, med et anerkendt desinfektionsmiddel. Mellem de enkelte marker, rengøres støvler, stok, bukser og andre hjælpemidler for jord og planterester, og støvler, stok, bukser og andre hjælpemidler desinficeres igen. NaturErhvervstyrelsens generelle sikkerhedsforskrifter for lokalafdelingen følges. Forskrifterne er udarbejdet af sikkerhedsudvalget og findes på intranettet under Personale og i Den genelle Kontrolinstruks. Husk, at spørge om seneste pesticidspøjtning af marken, før du påbegynder kontrollen og udsæt kontrollen, hvor marken lige er sprøjtet. Timereregistering Timerne skal registreres under i mtid. 8

9 Symptomer på kartoffelbrok Kartoffelbrok er en plantesygdom, der angriber kartofler og vilde arter af natskyggefamilien, men ikke andre arter. Kartoffelknolde der er smittet med Kartoffelbrok, udviser symptomer i form af at kartoffelknolden udvikler blomkålslignende svulster. Ved angreb kan overdelens vækst være hæmmet. Ved stærkt angrebet, kan der små grønlige vorter på stænglens knopper eller på bladene. Kartoffelbrok spredes via sporangier, der kan og hvile i jorden i op til 30 år. Kartoffelknold smittet med kartoffelbrok Kartoffelplanter angrebet af kartoffelbrok Opgravet kartoffelplante smittet med kartoffelbrok Smittet overdel af kartoffelplante En gennemskåret sund kartoffelknold En smittet række af kartoffelplanter 9

10 Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: [email protected] ISBN NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Tel [email protected] DK-1780 København V Fax