Overvågningsprogram Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget:

Transkript

1 Overvågningsprogram 2008 Her kan du se overvågningsprogrammet for Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget: Anoplohora glabripennis, A. chinensis og andre træbukke m.m. på løvtræ (DK valg) Asketoptørre (DK valg) Beet necrotic yellow vein virus - Rizomania virus på roe (DK valg) Bursaphilencus xylophilus fyrrevednematode på nåletræ (EU krav) Erwinia amylovora - ildsot (DK valg) Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus ringbakteriose i kartoffel (EU krav) Diabrotica virgifera majsrodbillen (EU krav) Dryocosmus kuriphilus - orientalsk kastanjegalhveps på ægte kastanje (EU krav) Gibberella circinata svamp på Pinus og Pseudotsuga (EU krav) Globodera pallida kartoffelcystenematode i kartoffel (EU krav) Monilinia fructicola Frugtskimmelsvamp på især blomme og kirsebær (DK valg) Ralstonia solanacearum forårsager brunbakteriose i kartoffel * (EU krav) Phytophthora ramorum svamp der angriber Rhododendron, Camellia og Viburnum mm (EU krav) Plum pox potyvirus - Sharka på bl.a. blomme (DK valg) Quadraspidiotus perniciosus San José skjoldlus på forskellige plantearter (DK valg) Skadegørere i væksthus I 2008 bliver følgende skadegørere i væksthus overvåget: Clavibacter michiganensis pv. michiganensis - tomatgulbakteriose (DK valg) Pepinomosaikvirus på tomat (EU krav) Potato spindle tuber viroid (PSTYd) (EU krav) Rhyncophorus ferrugineus snudebille der angriber planter af palmefamilien (EU krav) Generel kontrol for skadegørere i handelsleddet, hos omsætterne af: Jordbærplanter (DK valg) Frugttræer (DK krav) Rhododendron (EU krav) Side 1 af 11

2 Se også program for Anoplophora chinensis og Anoplophora glabripennis Træbukkene Anoplophora glabripennis og Anoplophora chinensis er karantæneskadegørere, som angriber mange forskellige plantearter, hvoraf mange er populære landskabsplanter i Danmark. Anoplophora glabripennis er i perioden fundet i hhv. Østrig, Frankrig, Tyskland og senest i Nederlandene. I de fleste tilfælde er de indført med træemballage i forbindelse med import af granit fra Kina og i et enkelt tilfælde med bonsaiplanter. Mens Anoplophora chinensis er fundet i Frankrig og Italien hvor de skønnes af være indslæbt med bonsaiplanter fra Asien. Trods en stor og målrettet overvågningsindsats er det ikke lykkedes at udrydde træbukkene helt i de angrebne lande. Værst ser det ud i Italien, hvor Anoplohora chinensis sandsynligvis allerede er indført omkring og har nået at sprede sig over et større område i den mellemliggende periode. Her kræver det nu årligt store ressourcer at forsøge at udrydde skadegøreren og undgå videre spredning. En fortløbende overvågningsindsats i tide er afgørende, hvis man vil undgå at skadegørerne introduceres. Derfor har vi i Danmark overvåget for Anoplophora glabripennis og Anoplophora chinensis siden Overvågningen foregår i perioden medio juni- ultimo august. Fokus ligger på områder, hvor der importeres varer på træemballage fra Kina, bonsaiplanter fra Asien og generelt industriområder, havneområder. Overvågningen er en visuel kontrol for symptomer og supplerer den avlskontrol, der i forvejen udføres 1-2 gange årligt hos alle producenter og omsættere af planter. Se beskrivelse af Anoplophora glabripennis og Anoplophora chinensis biologi og udbredelse. Genvej til information om Aoplophara glabripennis og Anoplophora chinensis biologi Resultater Resultatet af overvågningen for 2008 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Resultatet af overvågningen er tilgængelig ved årsskiftet. Fund i 2007 Ingen fund af Anoplophora spp. Overvågningen blev udført på 12 steder, hovedsageligt i områder omkring importører af granitsten fra Kina, to havneområder og et industrikvarterer. Beet necrotic yellow vein virus (BNYVV) -virussygdommen Rizomania Indtil 2004, hvor man fandt Rizomania på Lolland, Falster og Sjælland, fandtes sygdommen ikke her i Danmark, som havde status af beskyttet zone for denne sygdom. Overvågningen har siden 2004 foregået på læggekartoffelarealer vest for Storebælt, med det formål fortsat at kunne kalde disse landsdele fri for Rizomania. Sygdommen angriber roer og andre beder, men Side 2 af 11

3 ikke kartofler, den kan dog spredes ved salg af læggekartofler med jordrester på. Når man fortsat kan erklære området vest for Storebælt fri for Rizomania, kan læggekartofler fra dette område sælges til andre EU-lande, der har status som beskyttet zone for Rizomania. På EPPOs hjemmeside kan du se beskrivelser af Beet necrotic yellow vein virus (BNYVV) biologi og udbredelse, samt billeder. Genvej til EPPOs hjemmeside om skadegørerens biologi (pdf-format) Genvej til EPPOs hjemmeside med billeder af skadegøreren Resultatet af overvågningen for 2008 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Resultater fra tidligere år Der har endnu ikke været fund af Rizomania vest for Storebælt. Bursaphelenchus xylophilus - fyrrevednematoden Overvågningen har til formål at bekræfte, at fyrrevednematoden ikke findes i Danmark og ikke indføres til landet. I 1999 fandt man det første angreb af fyrrevednematoden på fyrretræer i Lissabon, Portugal. Nematoden var sandsynligvis indslæbt med træemballage fra Kina. Nematoden har efterfølgende bredt sig til et større område omkring Lissabon, trods en meget stor og fortløbende indsats for at udrydde og inddæmme skadegøreren Efter dette første fund af fyrrevednematoden blev det påbudt i EU-landene at udføre overvågning for denne karantæneskadegører for at kunne få et sikkert grundlag for, fortsat at erklære resten af EU fri for fyrrevednematoden. Fyrrevednematoden vil i teorien kunne spredes til andre lande ved f.eks. træ-import. Overvågningen foregår derfor i risikoområder såsom fyr- og granbevoksninger i nærheden af importsteder, savværker og træforarbejdsningssteder. Der udtages boreprøver fra træer, som efterfølgende analyseres i laboratoriet for forekomst af fyrrevednematoder. Nematoderne kan ikke sprede sig fra træ til træ ved egen hjælp. Spredningen kræver, at bestemte arter af træbukke er tilstede, som flyver rundt med nematoder på sig og afsætter dem nye steder. Derfor overvåges/inspiceres der også for forekomsten af disse træbukke ved udtagningen af træprøverne Der er endnu aldrig konstateret forekomst af fyrrevednematoden i Danmark. Se beskrivelse af fyrrevednematoden, Bursaphelenchus xylophilus biologi og udbredelse, samt billeder på EPPOs hjemmeside. Genvej til EPPOs hjemmeside om skadegørerens biologi (Pdf) Genvej til EPPPOs hjemmeside med kort over skadegørerens udbredelse Genvej til EPPOs hjemmeside med billeder af skadegøreren Resultatet af overvågningen for 2008 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Resultater fra tidligere år Side 3 af 11

4 2007: 0 fund 2006: 0 fund 2005: 0 fund 2004: 0 fund Clavibacter michiganensis subsp michiganensis - tomatgulbakteriose Tomatfrø og planter som importeres eller tomatplanter som omsættes i Danmark skal være fri for denne karantæneskadegører. Ved importkontrol af tomatfrø udtages stikprøver til laboratorieundersøgelse for tomatgulbakteriosebakterien. I andre kontrolsituationer udtages prøver ved mistanke om skadegøreren. Se beskrivelse af Clavibacter michiganensis subsp michiganensis Resultater Ved laboratorieundersøgelse af tomatfrø der er importeret og tomatplanter fra et formeringsgartneri har Plantedirektoratet i 2007 ikke fundet bakterien Clavibacter michiganensis subsp michiganensis. I 2007 blev tomatgulbakteriosebakterien fundet i et tomatfrugtproducerende gartneri i Danmark. Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus (kartoffelringbakteriose) Begge patogener forårsager alvorlige sygdomme i kartofler. Overvågningen sker derfor som årlige stikprøver af kartoffelknolde hos alle producenter af læggekartofler, samt i mindre omfang hos konsumkartoffelproduktionen. Knoldene undersøges derefter i laboratoriet. Bakterierne er karantæneskadegørere, men de findes spredt i EU-landene, særligt Polen. Der er stor fokus på at nedbringe forekomsten i EU og der er pligt til at udrydde bakterierne, hvis de findes og til at informere EU medlemsstater om fundet. Fund af ring- eller brunbakteriose medfører omfattende restriktioner for de ejendomme, som er ramt og derfor er der meget detaljerede EU-retningslinjer (se og id=8538) for en sikker diagnosticering i laboratoriet. Dette arbejde kan du læse mere om i folderen som kan ses her: Læs Overvågning for ringbakteriose i kartofler Beskrivelse af skadegørerne Se beskrivelser af Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus (kartoffelringbakteriose) og Ralstonia solanacearum (kartoffelbrunbakteriose), deres udbredelse og billeder på: Side 4 af 11

5 Resultater fra tidligere år Kartoffelbrunbakteriose er hidtil aldrig fundet i Danmark ogsiden 2003 har der ikke været fund af kartoffelringbakteriose, takket være en effektiv forebyggende indsats. Årstal Antal ejendomme med fund af ringbakteriose (nye tiltag indføres på baggrund af mange fund) Diabrotica virgifera, majsrodbillen Majsrodbillens larver angriber rødder af majsplanter eller evt stænglen ved jordoverfladen og kan medføre betydelige udbyttetab. Majsrodbillen var tidligere ikke kendt i Europa, men op gennem 1990 erne blev der konstateret udbrud i stadigt flere europæiske lande, heriblandt EU-lande som Italien, Frankrig og Belgien. På baggrund af disse fund, blev det i 2003 besluttet på EU-niveau, at alle EU-lande skal udføre overvågning for majsrodbillen og sætte en udryddelse i gang, hvis et udbrud konstateres. Majsrodbillen er indtil nu typisk fundet i majsmarker omkring lufthavne og man antager, at den spredes ved menneskelig transportaktivitet. Overvågningen tager udgangspunkt i dette og foregår i majsmarker tæt på trafikkundepunkter såsom grænseovergangen, havne, store veje og lufthavne. I lufthavnene foregår også en direkte overvågning på stedet. Overvågningen foregår om sommeren og ved hjælp af fangplader, såkaldte feromonfælder, der vha. et tykt limlag med duftstof tiltrækker og fastholder de voksne flyvende hanner. Fælderne analyseres på laboratoriet for evt. forekomst af voksne majsrodbiller.. Se beskrivelse af majsrodbillen, Diabrotica virgiferas, biologi og udbredelse, samt billeder her: Side 5 af 11

6 Resultatet af overvågningen for 2008 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Resultater af overvågning fra tidligere år I 2007 blev der opsat ca. 108 fælder som efterfølgende blev analyseret for forekomst af majsrodbiller. Der er endnu aldrig konstateret fund af majsrodbillen i Danmark. 2003: 0 fund 2004: 0 fund 2005: 0 fund fund 2007: 0 fund Dryocosmus kuriphilus orientalsk kastanjehveps Den orientalske kastanjehveps har de seneste år bredt sig til Sydeuropa, hvor den især har gjort stor skade i Italien og Slovenien, hvor produktionen af ægte kastanje er stor. Som en følge heraf vedtog EU-landene i 2006 hasteforanstaltninger overfor Dryocosmus kuriphilus, der nu har status af karantæneskadegører og dermed ikke må indføres til og spredes i EU. Samtidig skal medlemsstaterne overvåge for skadegøreren. Produktionen af ægte kastanje er meget lille i Danmark og den dermed begrænsede overvågning har til formål at sikre, at Danmark er fri for skadegøreren og at der er fokus på at hindre introduktion af den. Overvågningen foretages som en visuel kontrol for symptomer, oftest galler på blade og kviste, - de voksne individer og larver er vanskelige at få øje på.. Se beskrivelse af Dryocosmus kuriphilus biologi og udbredelse. Resultatet af overvågningen for 2008 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. 2007: Der dyrkes kun meget lidt ægte kastanje i Danmark. Ved de ca. 600 inspektioner, der blev udført på i alt 450 planteskoler i 2007 blev der ikke fundet Dryocosmus kuriphilus. Erwinia amylovora - ildsot Side 6 af 11

7 Formål: Ved salg, skal værtsplanter for bakterien Erwinia amylovora, være fri for denne karantæneskadegører. Overvågningen i såvel produktions- og omsætningsleddet, skal gerne bekræfte at det er situationen. Samtidig med overvågningen for skadegøreren kontrolleres om planter ved salg er korrekt mærket med plantepas. : Se beskrivelse af på Erwinia amylovora. 2008: Der var ialt 10 fund af bakterien ved avlskontrollen i planteskoler og havecentre. De angrebne planter var Cotoneaster og Malus. 2007: Plantedirektoratet fandt bakterien i 6 tilfælde ved avlskontrollen i planteskoler og havecentre. Fundene blev gjort i planter af følgende planteslægter: Cotoneaster, Crataegus, Malus og Sorbus. Ved øvrig omsætningskontrol blev bakterien ikke fundet. Globodera pallida og Globodera rostochiensis Den hvide og den gule kartoffelcystenematod er på listen over EU-karantæneskadegørere, men findes udbredt i hele EU. Der er pligt til at forhindre spredning af nematoderne ved forekomst. Derfor udtages jordprøver af alle marker til avl af læggekartofler og ny planteskolejord, som undersøges for kartoffelcystenematoder. Ved avl af konsumkartofler tages der jordprøver i forbindelse med visse eksportaktiviteter. Ved fund pålægges restriktioner, der forhindrer spredning til andre marker og så vidt muligt bekæmper angrebet. Kartoffelcystenematoderne har den egenskab, at de kan overleve meget længe i jorden, selv uden dyrkning af kartofler og på et senere tidspunkt opformere sig kraftigt og forårsage udbyttetab. Da der heller ikke findes godkendte effektive midler eller metoder til bekæmpelse er nematoderne, er de således svære at slippe af med igen. Indsatsen imod dem er derfor forebyggende, idet der er forbud mod kartoffelavl, avl af planter til viderekultur m.m. i marker med fund. Fra og med 2010 kommer nye EU-regler for prøvetagningen, som har til formål at give et klarere billede af udbredelsen af de to arter i hele EU, da billedet mange steder er mere uklart end i Danmark. Se kort beskrivelse af Globodera pallidas og Globodera rostochiensis (den hvide og den gule kartoffelcystenematode) biologi og udbredelse. Du kan desuden læse Danmarks Jordbrugsforsknings spændende folder om kartoffelcyste-nematoder, den finder du her: Side 7 af 11

8 Resultatet af overvågningen for 2008 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Resultater fra tidligere år Der er de sidste år mange fundet kartoffelcystenematoder i under 1% af jordprøverne. Monilinia fructicola Formålet med overvågningen for frugtskimmelsvampen Monilinia fructicola er at undersøge, om svampen har spredt sig til Danmark siden de første europæiske fund i Frankrig i Findes svampen vil der blive lavet tiltag til at udrydde den, eller hvis dette ikke er muligt, at undgå yderligere spredning. Monilinia fructicola er en karantæneskadegører, som især angriber frugttræer af slægten Prunus (især blomme, fersken og abrikos), men som også kan angribe æble- og pæretræer. Angreb er specielt tydelige som brune og døde blomster om foråret og frugter med råd og svampevækst hen mod frugtmodning. Overvågningen udføres derfor som en visuel kontrol både i blomstringstiden og om efteråret.. Se kort beskrivelse af Monilinia fructicolas biologi og udbredelse. 2008: Ingen fund af Monilinia fructicola. Der blev udtaget ialt 17 prøver i 9 frugtplantager. Læse mere her. 2007: Ingen fund af Monilinia fructicola. Der blev udtaget i alt 15 prøver i 5 frugtplantager. Ingen af prøverne var positive. 2006: Ingen fund af Monilinia fructicola. Der blev i alt udtaget 28 prøver fra frugtplantager. Pepinomosaikvirus Formål: Fund af viruset i tomatplanter i flere EU lande fik for nogle år siden EU landene til at indføre hasteforanstaltninger, for at begrænse udbredelsen af viruset. Desuden var det et mål, at indsamle viden om virusets betydning, for på sigt at kunne vedtage de mest relevante regler for skadegøreren. Der foretages stadig undersøgelser om virusets betydning for tomatproduktionen. : Se beskrivelse af Pepino Mosaic Virus. Pepinomosaikvirus har i Danmark ikke været fundet i gartnerier der producerer Side 8 af 11

9 tomatplanter til salg. I perioden siden 2001 har der været følgende fund i danske tomatfrugtproducerende gartnerier: Overvågning for Phytophthora ramorum Formålet er overordnet at hindre at den nordamerikanske variant af svampen indføres til EU og at hindre, at den europæiske variant af svampen udbredes. Derfor må vi skabe overblik over om svampen findes i Danmark og hvor udbredt den i givet fald er. Overvågningen foretages på baggrund af EU's regler og omfatter 2 årlige kontroller af alle planteskoler og havecentre, ligesom der også udføres kontrol hos registrerede omsættere og importører. Derudover ser vi efter symptomer på skadegøreren på offentlige arealer som parker. Se kort beskrivelse af Phytophthora ramorums symptomer, biologi, historie og udbredelse. symptomer biologi historie og udbredelse (genvej til RAPRAS hjemmeside) Resultat af overvågningen for 2007 er tilgængelig, når overvågningen er afsluttet. Tilbage til den side, du kom fra Plum Pox Potyvirus (PPV) Sharka Plum Pox Potyvirus, eller Sharka som den også kaldes, er en karantæneskadegører, som har spredt sig fra Østeuropa til størstedelen af Europa. Sharka forvolder stor skade på frugttræer, især på blomme, abrikos og fersken. Der blev for mange år siden fundet Sharka i Danmark, men den blev derpå udryddet i overensstemmelse med EU's lovgivning. I de senere år er der imidlertid rapporteret om hyppigere fund også i Tyskland, og der er derfor god grund til at lave løbende overvågning for denne karantæneskadegører i Danmark. Side 9 af 11

10 Se beskrivelse af Plum Pox Potyvirus (PPV) - Sharkas biologi. Resultatet af overvågningen for 2008 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. 2007: Ingen overvågning 2006: Ingen fund af Sharka. Der blev taget i alt 233 prøver fra 54 forskellige lokaliteter hovedsageligt planteskoler (132), frugtplantager (61) og i havecentre (30) i blommer, abrikos, fersken og kirsebær. Potato Spindle Tuber Viroid (PSTVd) - kartoffeltenknoldviroid Formål: Ved overvågningen skal det undersøges, om en række planteslægter er fri for denne karantæneskadegører som ikke må indføres, fordeles eller spredes i EU. Baggrunden for at det blevet aktuelt at undersøge for PSTVd er, at en række symptomløse prydplanter (Solanum jasminoides og Brugmansia/Datura) i Holland i 2006 blev fundet angrebet. Skadegøreren spredes let ved mekanisk smitte. Angreb i kulturer som tomat og kartoffel vil kunne resultere i symptomer og alvorlig udbyttenedgang. I 2007 indførte EU landene specifikke hasteforanstaltninger overfor skadegøreren. : Se beskrivelse af Potato Spindle Tuber Viroid (PSTVd) - kartoffeltenknoldviroid 2007: I forbindelse med Plantedirektoratets avlskontrol blev udtaget i alt 22 prøver af Solanum jasminoides, Solanum murucatum, Solanum pseudocapsicum, andre Solanum, Brugmansia/Datura, Nicotiana alata og Capsicum annuum. PSTVd blev fundet i ét parti Solanum muricatum som blev destrueret. I forbindelse med omsætningskontrol blev udtaget prøver af i alt 11 partier af Solanum jasminoides og Solanum rantonetii. Skadegøreren blev fundet i ét parti Solanum jasminoides fra Tyskland. Da laboratorieresultatet forelå var planterne solgt til et andet land. Efterfølgende blev både modtager- og afsenderlandet informeret om fundet. I forbindelse med importkontrol af tomatfrø blev udtaget prøver af 5 partier. Ingen partier var angrebet af skadegøreren. 2006: Ved undersøgelse af prøver udtaget ved den danske avlskontrol i gartnerierne, blev et parti Solanum jasmonoides fundet angrebet af PSTVd. Planterne var tidligere købt i Italien. Ralstonia solanacearum - tomatvisnesyge/brunbakteriose Formål: Denne bakterie betragtes primært som en mulig trussel i forbindelse med dyrkning af kartofler. Bakterien kan dog også angribe andre planter fx tomat og Pelargonium. For at få bekræftet, at bakterien ikke findes i Danmark blev der i 2007 udtaget et antal prøver af relevante værtsplanter. Side 10 af 11

11 : Se beskrivelse af Ralstonia solanacearum. Ralstonia solanacearum er ikke fundet i Danmark. Rhynchophorus ferrugineus - snudebille Formål: Overvågningen skal gerne vise, at denne karantæneskadegører snudebille ikke findes på palmer med en stammediameter over 5 cm som importeres, produceres eller i øvrigt omsættes i Danmark. Overvågningen er blevet aktuel efter at snudebillen i 2007 blev fundet i Spanien, Frankrig og Italien. Efterfølgende har EU landene indført hasteforanstaltninger overfor skadegøreren. : Se beskrivelse af Rhynchophorus ferrugineus. Omsætningen af palmer med en stammediameter over 5 cm er begrænset i Danmark. Plantedirektoratet har ikke set snudebillen eller symptomer på den ved kontrol i Danmark. Quadraspidiotus perniciosus - San José-skjoldlus Quadraspidiotus perniciosus, eller San José-skjoldlus som den kaldes på dansk, er en karantæneskadegører, som stort set er udbredt i alle de europæiske lande syd for Danmark - også i Tyskland. Den kan gøre stor skade på bl.a. unge frugttræer og skal til stadighed bekæmpes i henhold til EU's lovgivning. En række lande udenfor EU (3. lande) kræver ved import, at planterne kun må indføres fra lande eller områder, der er fri for San José-skjoldlus. En løbende overvågning for skadegøreren er derfor vigtig for dels at kunne finde og udrydde skadegøreren og dels ved eksport at kunne attestere, at Danmark fortsat er fri for San José-skjoldlus. Overvågningen foregår i planteskoler og frugtplantager, hvor der kigges efter den voksne skjoldlus i kombination med rødfarvning af frugt, bark- og bladvæv. Se kort beskrivelse af San José-skjoldlusens biologi og udbredelse. 2008: Ingen fund af San José-skjoldlus 2007: Ingen fund af San José-skjoldlus Overvågningen blev udført i forbindelse med avlskontrollen i alle planteskoler. 2006: Ingen fund af San José-skjoldlus Side 11 af 11