STUDIEORDN ING for. Teknôlogisk samfundsvidenskr planlægning. belig. Geografi CAN D.TECH.SOC ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Teknôlogisk samfundsvidenskr planlægning og Geografi belig CAN D.TECH.SOC II ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold tit bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskniterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 krafttræden 8.2 Overgangsregter 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannetser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Geografi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning udgør fag i og Geografi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Geografi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for tværfaglig bæredygtighedsorienteret planlægning og innovation hvor geografisk kompetence har særlig betydning. Uddannelsen skal give de studerende praktiske og videnskabelige kompetencer til vidensindsamling, analyse, vurdering, planlægning og formidling i relation til miljø-, energi-, ressource- og klimaproblemstillinger. Uddannelsen skal give et videnskabeligt grundlag for at analysere, designe og forestå arbejde med indsamling og behandling af geografiske data. Uddannelsen sigter mod at give de studerende et dybtgående teoretisk og metodisk grundlag for at bidrage til bæredygtighedsorienteret planlægning og vidensdannelse i tværfaglige sammenhænge. Uddannelsen giver en kompetenceprofil med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for Organisationer og virksomheder, der varetager rådgivning, planlægning, formidling og konsulentopgaver i relation til miljø-, energi-, klima- og ressourceindsats hvor geografiske kompetencer har særlig betydning Offentlige myndigheder i stat, regioner og kommuner, der varetager miljø-, energi-, klima- og ressourceplanlægning med behov for geografiske kompetencer Konsulentfirmaer og rådgivende ingeniørvirksomheder, der beskæftiger eksperter inden for forskellige fagområder og har behov for tværgående og dialogorienterede kompetencer Internationale institutioner og organisationer, der med inddragelse af et geografisk grundlag beskæftiger sig med bæredygtighedsorienteret udvikling og planlægning Forskning og undervisning i relation til geografiske aspekter af bæredygtighedsproblemstillinger Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Geografi giver den studerende følgende kompetencer: : om samspil mellem natur, miljø, teknologi og samfund inden for miljø, energi, klima og ressourcer på udvalgte områder, baseret på videnskabelig forskning på højeste niveau. Forskningsbaseret indsigt i vilkår, udfordringer og strategier for regulering, planlægning, implementering og formidling af miljø-, klima-, energi- og ressourceindsats og bæredygtig udvikling på udvalgte områder. Indsigt i videnskabeligt grundlag for forståelse af naturgeografiske processers dynamik og deres samspil med politiske, sociale og økonomiske processer på udvalgte områder. Forståelse af og refleksion over fagområdernes teorier og metoder som grundlag for at identificere nye videnskabelige problemstitlinger og gennemføre analyser af bæredygtighedsorienteret planlægning og innovation med særligt henblik på geografiske problemstillinger. : Identificere, analysere og vurdere bæredygtighedsproblemstillinger på et tværfagligt grundlag og forestå løsningsstrategier. 3

4 Udvælge, anvende og reflektere over teoretisk/metodisk og vidensmæssigt grundlag for analyser af og planlægning af miljø-, energi-, klima- og ressourceforhold hvor geografiske aspekter indgår. Planlægge, designe og vurdere geografisk vidensindsamling som grundlag for bæredygtighedsorienteret planlægning og innovation. Identificere, analysere og vurdere problemstillinger inden for udvalgte geografiske områder. Formidle bæredygtighedsrelateret og geografisk viden og indgå i dialog med såvel fagfæller som ikke specia lister. Inddrage såvel eksperter på tværs af fagområder som involverede parter og lægfolk i formulering af problemstillinger og i opstilling, analyse og vurdering af løsningsforslag og handlestrategier. Kompetence r: Planlægge, forestå og samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller i relation til miljø, energi, klima og ressourcer. Vurdere, planlægge og gennemføre planlægning og varetage opgaver med formidling, analyser og forandringsprocesser i relation til miljø, energi, klima og ressourcer, hvor geografiske kompetencer har særlig betydning. Indgå i dialog med eksperter på tværs af fagområder og med samfundsmæssige aktører om bæredygtighedsrelaterede problemer, samt formidle relevant viden og indgå i samarbejde om strategier for løsning. Igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt arbejde, herunder styre og lede tværfaglige projekter og påtage sig professionelt ansvar, samt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 1.3 Hovedområdeti[knytnrng Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabe[ige hovedområde. Uddannelseselementerne for Geografi hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering KombinationskandidatuddanneLsen cand.tech.soc i TeknoLogisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Geografi er en 2-årig uddannelse normeret tit 120 ECTS. 1.5 Titel cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Geografi Master of Science (MSc) in Technotogical and Socio-Economic Planning and Geography 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. Uddannelseselementer for Geografi hører under censorkorpset for geografi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 4

5 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannetsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka ndid atadgangsbekendtgøretsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeniterede uddannetseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannetseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forh å n dsmeni tten. 3. Uddannelsens e[ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforlob En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det 5

6 miljø, miljø, miljø, projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan 3.4 Special.e Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en [ængerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 30 ECTS FAGI FAGI FAG2 6ECTS IOECTS 5ECTS FAG 2 10 ECTS FAG 2 3OECTS FAGI 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester TekSam: Planlægning - teknologi og samfund Enten (efterår): Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning teknologi og samfund (10 ECTS) Kursus: Metoder i planlægning af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning miljø, teknologi og samfund (15 ECTS) Eller (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: Miljøintegration (5 ECTS) Kursus: sgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) 2. semester: Geografi Kursus: Geografiske processer (5 ECTS) Kursus: Miljøproblemers naturgeografiske grundlag (5 ECTS) Valgkursus: Videregående geografisk tema 1 (5 ECTS). Fagprojekt (15 ECTS) 3. semester: Tværfaglig viden og praksis 6

7 miljø, miljø, miljø, teori miljø, TekSam studieaktivitet: Enten: Valgkursus: Enten: Kursus: Planlægningstema - og metode (5 ECTS) Eller: Kursus: Va[gfrit kursus, som at studienævnet er godkendt til at indgå på 3. semester (5 ECTS) Seminar: Analyser af bæredygtig udvikling (10 ECTS) Eller: Praktik: Projektorienteret praktiktorløb (15 ECTS) Gegrafi studieaktivitet: Speciatiseringskursus (5 ECTS) Feltkursus (10 ECTS) 4. semester: Speciale Speciale (30 ECTS) 5. UddanneLsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende forståelse af miljøproblemer og deres sammenhæng med samfundsudvikling og teknologianvendelse på et tværvidenskabeligt grundlag, indsigt i metoder og teorigrundtag, der kan bruges i analyser af miljøproblemer og plantægningsvilkàr, indsigt i vilkår og muligheder for miljørelateret planlægning og politik på lokalt, nationalt og internationalt niveau og kompetencer til at identificere, analysere og designe løsninger inden for udvalgte problemkomplekser med anvendelse af videnskabelige metoder og teorigrundlag. Uddannetseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: 1. semester TekSam: Planlægning - teknologi og samfund Enten (efterår): Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning teknologi og samfund (10 ECTS) Kursus: Metoder i planlægning at miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Eller (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: MiLjøintegration (5 ECTS) Kursus: sgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Titel Læringsud bytte! bedømme [ses kriterier Kursus med feitstudier: GrundLag for planlægning - miljø, teknologi og samfund (Teknologisk-Samfundsvidenskabe[ig Planlægning) Kursus 10 ECTS 7

8 Teori og metoder til analyse og vurdering af ptantægning i retation til miljø, ktima, energi og ressourcer. Lokate, nationate og internationate politisk-økonomiske og administrative rammebetingelser herfor. Mitjø-, -teknotogi- og samfundsvitkår for og effekter af ptantægning og udvikling inden for udvatgte sektorer. Identificere ptantægningsprobtemstittinger i relation til mitjø, klima, energi og ressourceanvendetse. Identificere samfundsmæssige aktører, institutioner og organisationer involveret i udvalgte problemkomplekser. Udvælge, anvende og reflektere over teori og metoder samt empirisk grundlag for undersøgelse af planlægningsproblemstil[inger. Foretage feltstudier af vilkår for planlægning i afgrænsede geografiske og faglige sammenhænge. Kom petencer Inddrage tværfaglig viden og helhedsorienterede perspektiver på plan lægn ingsopgaver. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kurset består af et kursus på RUC og et fettkursus på en tokatitet uden for RUC med fættes og gruppeopdette feltstudieaktiviteter. Kurset på RUC introducerer tit baggrund for planlægning inden for mitjø, klima, energi og ressource problemstittinger samt til teorier om og metoder til anatyse i tilknytning hertil. Kurset skat give en baggrund for tværfaghg hethedsorienterecie analyser og for kritisk vurdering at vidensgrundlaget for planlægning. Kurset skat bla. indeholde: Et grundlag for indsigt i teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår for planlægning og regutering af mitjø- og bæredygtighedsproblemer, bt.a. ved at præsentere en række ptanlægningsproblemstitlinger og deres udvikling inden for udvalgte samfundssektorer i relation til mitjø, klima, energi og ressourcer. Introduktion til teorier og metoder, der kan anvendes i anatyser af p ta n tægn i ngsp roblemsti Ih nger. Introduktion til fagtige indfatdsvinkler og metoder tit at fremskaffe og vurdere et vidensgrundlag for ptantægning. Grundtag for at undersøge retevante samfundsaktørers, institutioners og organisationers rotte i ptantægning. Fettkurset tager udgangspunkt i et lokatsamfund og den måde som mitjø- og teknotogiprobtemstillinger fremtræder og behandtes tokatt. Gennem besøg, foredrag, interview og andre former for fettstudier undersøges det, hvordan teknotogiske, natur- og samfundsmæssige vilkår skaber betingetser og mutigheder for ptantægning på tokatt niveau under indftydetse af nationale og internationate rammebetingelser. Udover deltagelse i et antal fættes planlagte aktiviteter skat de studerende i grupper udføre et afgrænset selvstændigt fettstudium, som afrapporteres med en feltrapport og et mundttigt optæg. Feltrapporten skat indehotde redegørelser for de udførte aktiviteter i relation tit det valgte problemfelt og ret teksioner over de opnåede erfaringer om lokale ptantægningsvitkår. Det mundtlige oplæg skal formidle den opnåede erfaring og refteksioner herover med involverede samfundsaktører som måtgruppe. Forelæsninger med øvelser og gruppearbejde... Feltstudier af 7 dages varighed (ekskl. rejsetid) med gruppearbejde. Godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteter, herunder aktiv deltagelse i gruppearbejde inkl, udarbejdelse at feltrapport og mundtligt oplæg under feltopholdet. Feltrapporten skal have et omfang på mindst 3 normatsider pr. gruppemedlem og det mundtlige oplæg skal have en varighed på mindst 5 8

9 minutter pr. gruppemedlem. Studienævnet kan dispensere for kravet om godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteterne og anvise en studieaktivitet til afløsning herfor. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel skriftlig opgave, som kan dokumentere indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal indeholde en afgrænset problemstilling, gerne i relation til projektarbejdet, redegørelser for teorier, metoder og begrebsrammer med referencer til kursets indhold, samt forslag til og refleksioner over, hvordan de vil kunne bruges til at undersøge den angivne problemstilling i et hethedsorienteret, tværfagligt perspektiv. Opgaven afleveres 5 hverdage efter kursusafslutning. Omfang maksimalt 8 normalsider tekst af 2400 anslag inklusiv mellemrum, fraregnet forside og referenceliste. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Metoder i planlægning af miljø, energi og k[imaomstifling (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning) Kursus 5 ECTS Planlægningsmetoder. der anvendes i praksis i ptanlægningsopgaver i relation til miljø-, energi- og ressourceproblemstillinger. Vilkår for og effekter af planlægningsindsats på udvalgte områder. At formulere og systemafgrænse planlægningsproblemstillinger i relation til miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstillinger. At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i plantægningsindsats på udvalgte områder. Kompetencer At reflektere over, vurdere og foreslå planlægningsmetoder inden for udvalgte planlægningsfelter. Kurset introducerer til aktuelle planlægningsmetoder, der anvendes i praksis af myndigheder, virksomheder og organisationer og præsenterer indfaldsvinkler, teori og metoder til analyser af planlægningens forudsætninger og effekter. Kurset skal desuden give inspiration til indfaldsvinkler og metodegrundlag til p roj ø kta rbej det. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Kurset behandler på eksemplarisk vis planlægningsproblemstillinger inden for samfundssektorer som f.eks. energi, transport, landbrug, byudvikling, produktion og forbrug. På kurset præsenteres et udvalg af de planlægningsmetoder, der anvendes inden for udvalgte felter, samt deres teoretiske forankring. Gennem eksempler og fordybelse i udvalgte genstandsfelter præsenteres og diskuteres erfaringer med og vilkår for planlægningsindsats og metoder til planlægning i relation til miljø-, klima-, energi- og/eller ressourceproblemstillinger. På kurset introduceres til et tværvidenskabeligt grundlag for at analysere og vurdere planlægningsmetoder. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. 9

10 Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende deltagelse i et antal mindre opgaver. I tilfælde af utilfredsstillende deltagelse udformes individuelle skriftlige besvarelser på 3 sider til hver at disse opgaver. Prøvetorm Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne. Opgaven skal afgrænse en fokuseret planlægningsproblemstilling og diskutere løsningstorslag og metoder til at analysere og vurdere problemet og/eller løsningsforstaget med inddragelse af udvalgte tekster fra kurset. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang at opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Alle Bestået/Ikke bestået Ingen T t i e Regu[ering og governanceformer (Tekno[ogisk-Samfundsvidenskabelig PI.anl.ægning) Kursus 5 ECTS Udvikling at institutioner, offentlig-privat samspil, virkemidler, politik og lovkomplekser på lokalt, nationalt og internationalt niveau itt. miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Teori og metoder til at analysere tilblivelse, drivkræfter bag, implementering og effekter af regulering ift. miljø-, energi-, klima- og ressourceprobtemstillinger. Lov og retsgrund(ag for forvaltning, forvaltningsprincipper og - procedurer, håndhævelse og virkemidler på udvalgte områder. Læringsudbytte/ At identificere problemfelter på udvalgte reguleringsområder hvad bedømmelseskriterier angår baggrund, effekter og udviklingsperspektiver. At opspore kildemateriale og undersøge reguleringstiltag, lovkomplekser, politik og institutioner, der er involveret i udvalgte problemfelter. At opstille forslag til analyser af reguleringstiltag og deres tilblivelse, implementering og/eller effekter i forhold til relevante teorier og metoder. Kompetence At kunne sætte sig ind i de forvaltningsmæssige aspekter ved en problemstilling og planlægge undersøgelser at retsgrundlag, implementering og effekter at regulering. Overordnet indhold Kurset skal give de studerende en forståelse at reguleringskomplekser, deres organisering og udvikling, de politiske processer involveret i regulering og samspil mellem samfundsmæssige aktører og institutioner på lokalt, nationalt og internationalt niveau i relation til miljø, klima, energi og ressourceproblemer. Kurset introducerer til teori- og metodegrundlag for forståelse at governanceformer, policyprocesser, drivkræfter og interesser, aktører og handlemuligheder bag udvikling at regulering og politik. Kurset giver redskaber til 10

11 .. analyse af reguleringens implementering og betydning for innovation og problemløsning. Undervisnings- og arbejdsform Kurset introducerer til organisationsstruktur og netværksrelationer i offentlige forvaltninger og institutioner, og deres samspil med private virksomheder og organisationer, NGO er mv. i relation til udvalgte sektorer og områder. Forelæsninger med gruppearbejde og øvelser. Individuel skriftlig opgave, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, gerne i tilknytning til projektarbejdet, redegøre for relevante retsgrundlag og governanceformer med reference til kursusmaterialet og foreslå og diskutere design af analyser af regulering på området. Opgavens Prøveform emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang at opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel. Læringsudbytte/. bedommelseskriterier Overordnet indhold Mi [jøi ntegration (Teknol.ogisk-Samfundsvidenskabetig P[anl.ægning) Kursus 5 ECTS Teori og metoder til at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og kommunikative processer bag integration af miljøhensyn i sektorer og plan lægningsfelter. Dannelse og kommunikation at miljøpolitiske dagsordener og miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. At formulere problemstillinger i relation til miljøintegreret planlægning, politikudvikling og kommunikation. At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i analyser og vurdering at miljointegreret planlægning og policy-processer på udvalgte områder. At identificere samfundsaktører og interessenter, som er eller kan blive involveret i miljøintegrerede planlægningsprocesser. Kompetencer At indgå i dialog og samarbejdsrelationer med forskellige interessenter, planlægning og kommunikative processer i relation til integration at miljø, energi, klima og ressourcehensyn. Kurset giver et teori- og metodegrundlag for at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og kommunikative processer bag politikdannelse og planlægning på lokalt, nationalt og internationalt niveau, hvor der integreres hensyn til udvalgte miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger.

12 Kurset introducerer til metoder, der anvendes til frembringelse, vurdering og kommunikation af miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. Undervisnings- og arbejdsform røve orm Kurset indeholder opgaver omkring vidensgrundlag, planlægningsprocesser og kommunikation i relation til miljø- og bæredygtighedsproblemer. Kurset skal endvidere give inspiration til indfaldsvinkler og metodegrundlag til p rojekta rbej det. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skat på grundlag af en miljøorienteret problemstilling diskutere metoder og forslag til forandringsprocesser og kommunikative processer med reference til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e sgrund[ag for regulering af miljø, energi og k[imaomstilting (Tekno[ogisk-SamfundsvidenskabeLig Planlægning) Kursus 5 ECTS Modeller og vidensgrundlag bag reguleringsindsatsen på udvalgte områder. Teorier, begreber og metoder, der kan anvendes til at analysere, vurdere og forestå vidensindsamling, som grundlag for regulering på udvalgte områder. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier At udvælge, anvende og reflektere over metoder, modeller og datagrundlag, der kan anvendes som grundlag for regulering. At identificere videninstitutioner, involverede parter og relevante samfundsaktører omkring konkrete reguleringsområder. Kom petencer At inddrage relevante vidensgrundlag og samfundsinstitutioner omkring regulering af udvalgte problemområder. Overordnet indhold. Kurset skal introducere metoder og modeller, som kan være relevante i forbindelse med regulering af miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstillinger. Det indeholder en overbliksgivende introduktion til væsentlige metoder og modeller inden for området samt grundlag for forståelse af samfundsaktører og institutioner af betydning for etablering af vidensgrundlag i. reguleringen. Herudover indeholder det et eller flere og evt. valgfrie moduler, som giver grundlag for at opnå dybere indsigt i anvendelse af og refleksion over udvalgte metoder inden for eksempelvis økonomivurdering, teknologivurdering, risikoanalyse og indikatoranalyse. 12

13 Kurset skal desuden give inspiration til udvælgelse at metoder til anvendelse i p roje kta rbejd et. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse. Prøveform Forelæsninger, gruppearbejde og øvelser. Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende deltagelse i et antal mindre opgaver, tilfælde af utilfredsstillende deltagelse..., udformes individuelle skriftlige besvarelser pa max 3 sider til hver af disse opgaver. Afsluttende individuel skriftlig opgave, der skal vise forståelse af metoder, modeller og brug af datagrundlag i relation til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang at opgaven er max. 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e I Projekt i planlægning - miljø, teknologi og samfund (Teknologisk Samfundsvidenskabelig Planlægning) Fagprojekt 15 ECTS om politiske, teknologiske, kulturelle og samfundsstrukturetle rammevilkår for planlægning og udviklingsinitiativer på udvalgte miljø-, klima-, energi- og ressourceområder. om og forståelse at teorier, begreber og metoder, der kan anvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf. Identificere og afgrænse miljø- og bæredygtighedsproblemstiltinger. Læringsudbytte/ Anvende og reflektere over teori- og metodegrundlag til at indsamle bedømmelseskriterier viden om og analysere afgrænsede problemfelter. Analysere grundlag, virkemåde og effekter at planlægningsindsats på afgrænsede områder i relation til miljø, klima, energi og/eller ressourcer. Kompetence Undersøge, vurdere og designe indsats rettet mod problemstillinger i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Tilrettelægge egen faglige udvikling, samarbejde og indgå i faglige diskussioner samt evaluere procesforløb i projektarbejde. Projektet skal indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling i relation til indsats overfor aktuelle miljø-, energi-, klima- og/eller ressourceproblemer. Opgaven skal belyse teknologiske, naturmæssige, kulturelle og/eller samfundsmæssige vilkår at betydning for denne problemstilling med et selvvalgt fokus og vægtning af de forhold der undersøges. Opgaven skal Overordnet indhold. indeholde design og gennemførsel af en selvstændig analyse og vurdering af et vidensgrundlag, der kan belyse denne problemstilling. Der skal udvælges, anvendes og reflekteres over et teoretisk/metodisk grundlag og et empirisk felt for de konkrete analyser.

14 Undervisnings- og arbejdsform Et projektarbejde udarbejdes i grupper med 2-6 studerende. Det skat indeholde en ell.er flere interne evalueringer, hvor de studerende fremlægger eget arbejde og giver respons på en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge vejtedere. Ved de interne evatueringer fremtægger hver studerende endvidere en individuet projektp[an, hvor den studerende redegør for og reftekterer over projektarbejdets bidrag til egen faglige udvikting i relation tit studiefortøbet og mat med uddannelsen. Studienævnet fastsætter rammer for indhotd og form af evatueringer og projektplaner. Gennem projektptan og interne evatueringer skat der vises refleksioner over egen fagtige udvikting, samarbejde og procesfortøb i projektarbejdet, samt evne til at indgå i faglige dialoger. Projektplanen vedlægges som bilag til projektrapporten. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for dettagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektopgaven og på en måde så individuel bedømmelse er mutig. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkt. votering. Som udgangspunkt for eksaminationen fremtægger hvert gruppemedlem et optæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset tema i relation tit projektarbejdet. Omfang af rapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksktusiv forside, indholdsfortegnetse, titteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: Prøveform i person max 50 normatsider 2 personer max 60 normalsider 3-4 personer max 70 normalsider 5 personer og derover max 75 normalsider Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse. Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Eksaminator fremsender eksaminationstemaer i uge før eksamen. Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig, i tilfælde at uenighed om fordelingen foretages lodtrækning. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende de praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne foretage analyser, undersøge og formidle geografiske problemstillinger. Semesteret videreudvikler den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de rumtige dimensioner af natur og samfund under anvendelse at relevante geografiske teorier og metoder. Den studerende skal kunne omsætte relevante teorier og metoder til analyser af geografiske problemstillinger inden for fagets forskellige genstands- og praksisfelter, hvilket blandt andet demonstreres i semesterets projektarbejde. 14

15 Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: 1. Kursus: Geografiske processer (5 ECTS) Kursus: Miljøproblemers naturgeografiske grundlag (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS). Enten inden for: Videregående geografisk Metode (5 ECTS) o EUer inden for: Videregående geografisk Tema (5 ECTS) Fagprojekt (15 ECTS) Eller: Projektorienteret praktikforleb (15 ECTS) (Det er kun muligt at tage 1 praktikophold under uddannelsen) TiteL Geografiske processer (Geografi) Obligatorisk kursus 5 ECTS Den studerende skal opnå avanceret viden om geografiske processer og begreber i et omverdensperspektiv. Den studerende skal kunne arbejde med forskningsbaseret viden om geografiske processer på forskellige rumlige skalaer. Den studerende får dybere indsigt i hvordan geografiens dimensioner sammen bidrager til at konstituere et rumligt fænomen i dets kontekst. Den studerende kan anvende begreber og viden fra geografien i løsningen af videnskabelige problemstillinger. Den studerende kan vurdere og reflektere over forskelle i geografiens Læringsudbytte/.... dimensioner og tage kritisk stilling til betydningen af geografisk bed øm m elses kriterier kontekst. Den studerende kan formidle forståelsen af komplekse rumlige sammenhænge, deres vidensgrund[ag og praktiske perspektiver og/eller løsninger. Kom petencer Den studerende kan selvstændigt systematisere komplekse rumlige problemstillinger og inddrage relevante geografiske begreber. Den studerende kan udvælge og begrunde geografiske dimensioners relevans for bredere samfundsmæssige problemstillinger. Den studerende kan efter endt kursus mestre relevante faglige begreber til brug i forbindelse med geografisk analyse i en praktisk kontekst. Kurset giver indsigt i centrale dimensioner af geografi på et videregående niveau, med særlig vægt på dimensionernes historie og anvendelighed. Kurset sigter mod at give den studerende en solid erfaring med geografien som en kontekst og omverdensvidenskab. Overordnet indhold. Kurset giver den studerende dybere indsigt i, hvad geografi bidrager med når man studerer og analyserer et givent fænomen. Kurset præsenterer det geografiske bidrag som et grundlæggende omverdensperspektiv med præcisering at,.. betydningen at savel fænomenets og vidensproduktionens relation til kontekst. dette kursus præsenteres en række at geografiens centrale teorier og begreber og disses anvendelighed og begrænsninger i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Ved hver kursusgang udforskes hvordan disse fænomener/begreber indgår i det geografiske omverdensperspektiv, og reflekteres over, hvordan de indgår i forskellige måder at lave geografi på. Forelæsninger, læsekredse og øvelser. 15

16 Portfolio-eksamen. Den studerende skal løbende udarbejde 6 mindre skriftlige arbejder, der danner baggrund for den endelige bedømmelse. Hver af disse skal være en refleksion over den enkelte kursusgang. Der foretages en samlet bedømmelse af de 6 skriftlige arbejder. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfangskravet for et mindre skriftligt arbejde er 1-2 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side. Indleverer de studerende ikke en portfolio der lever op til kraven, eller vurderes prøven som ikke bestået udgør omprøven en essayopgave med et omfangskrav på normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indho[dsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, hvor relevant kursuslitteratur inddrages. Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Mftjøproblemers naturgeografiske grundlag (Geografi) Kursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig gennem dette kursus videregående begreber og teoretisk forståelse for samspillet mellem naturgeografiske processer, miljøproblemer og menneskets anvendelse at naturen. Den studerende får en dybdegående forståelse at samspillets egenskaber, variation, forandringsprocesser og udvikling. Den studerende får en forståelse af hvordan ydre og indre påvirkninger samt historiske tendenser påvirker samspillet. Den studerende får en vidensbaseret indsigt i aktuelle mitj øproblemsti lunger. Den studerende kan analysere hvordan naturen påvirker samfundet, og samfundet påvirker naturen i forskellige områder. Den studerende kan belyse miljøproblemer ud fra forskellige perspektiver: naturvidenskabelige, miljøvidenskabetige og samfundsvidenskabelige. Den studerende kan selvstændigt vælge en konkret problemstilling, identificere kvantitative og/eller kvalitative metoder til at løse den, producere resultater samt konkludere, sammenligne, generalisere og abstrahere. Kom pete ncer Den studerende er i stand til at anvende relevant forskningslitteratur og formulere praktiske løsninger på konkrete miljøproblemer ved hjælp at relevante teorier og begreber. Den studerende er i stand til at arbejde selvstændigt med at systematisere og analysere komplekse, rumlige problemstiwnger. Den studerende er i stand til at fordybe sig, beskrive og forklare konkrete cases samt at abstrahere fra disse til et teoretisk niveau. Den studerende er i stand til at tilpasse sin viden og færdigheder til at løse teoretiske og praktiske problemstillinger af relevans for arbejdsmarkedet. Kurset giver indsigt i hvordan samspillet mellem mennesket og naturen kan Overordnet indhold forstås og hvordan konflikter og problemer kan løses i konkrete områder, landskaber og vandsystemer. 16

17 Kurset sigter mod at give den studerende mulighed for at gennemføre en avanceret analyse af rumlige konflikter, problemer og forandringsprocesser i forholdet mellem samfund og natur. Ved hver kursusgang analyseres konkrete cases og deres rumlige sammenhænge. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, læsekredse og øvelser. Prøveformen er to delt Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. 1. Den studerende skal løbende udarbejde tre mindre skriftlige arbejder (portfolio), der danner grundlag for mundtlig eksamen. Hver af disse skat være en analyse og refleksion over kursusgangene. Omfangskravet for et mindre skriftligt arbejde er 2-3 normalsider af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side. Det er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, at de skriftlige arbejder samlet er afleverede senest en uge før eksamination. Prøveform 2. Kurset bedømmes ved en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i den indleverede portfolio. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøven er en essayopgave med et omfangskrav på normalsider af 2400 anslag per side, eksklussiv forside indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, hvor relevant kursuslitteratur skal inddrages. 7-trins-skalaen Ingen Titel Videregående geografisk metode (Geografi) Valgkursus 5 ECTS Den studerende titegner sig viden om specifikke geografiske metoder og får forståelser for disse metoders anvendelse og begrænsninger i analysen af geografisk relevante problemstillinger. Den studerende kan anvende relevante geografiske metoder i analysen af rumlige data. Læringsudbytte/ Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgange bedømmelseskriterier i relation til konkrete erkendelsesopgaver. Den studerende kan selvstændigt vurdere relevante geografiske metoders anvendelighed i løsningen af rumlige spørgsmål. Kom petencer Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyse ved hjælp af relevante metoder. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige problemstitlinger under inddragetse af relevante geografiske metoder. Metodiske valgkurser på 1. semester indfører den studerende i en eller flere af geografiens metoder og redskaber. Overordnet indhold.,.... Kurserne giver pa et videregaende niveau den studerende en teoretisk savel som praktisk forståelse af baggrunden for en eller flere af geografiens metoder. Kurserne giver ligeledes den studerende værktøjer til selv at anvende disse 17

18 metoder i deres opgaveløsning såvel som redskaberne til at kunne anvende disse i relevante arbejdsfunktioner. Det konkrete udbud og indhold i semesterets metodekursus(er) kan findes på kursus.ruc.dk Undervisnings- og arbejdsform Undervisnings og arbejdsform kan findes på kursus.ruc.dk for de i udbudte, valgfrie kursusaktiviteter. hvert semester Prøveform Gruppeprøve ell.er individuel prøve Individuel prøve Prøveformen er en skriftlig opgave på normalsider (af 2400 anslag inkl. mellemrum) hvor den studerende udvælger og demonstrerer anvendelse af til[ærte metoder, samt reflektion herover. Omfanget er inklussiv produkter af de anvendte metoder. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang. Omprøven er identisk med den ordinære prøve. 7-trins-skaLaen Ingen Tite[ Videregående geografisk tema (Geografi) Valgkursus 5 ECTS Med udgangspunkt i geografiens dimensioner tilegner den studerende sig viden om geografiske problemstillinger og får en forståelse for disse problemstiltingers kompleksitet og kontekst. Den studerende får viden indenfor og erfaring med ny og relevant geografisk forskning. Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier begrebstiggøre og kontekstualisere komplekse rumlige Læri ngsu d bytte/ p roblemstillinger. bedømmelseskriterier Den studerende kan kritisk forholde sig til, redegøre og argumentere for, rumlige problemstillinger på tværs af rumlige skalaer. Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk problemstilling med inddragelse af relevant litteratur og teori. Kompetencer Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyser ved hjælp af relevante teorier og begreber. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige problemstillinger under inddragelse af relevante geografiske teorier og begreber. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Indførelse i en eller flere af geografiens dimensioners teorier og begreber på et avanceret niveau. Forelæsninger, øvelser og gruppearbejde Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normalsider af 2400 anslag pr side (inkl, mellemrum). Kursuslitteratur skal inddrages i besvarelsen af det skriftlige essay. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang Omprøven er identisk med den ordinære prøve. Individuel Hjælpemidler knytter sig til bestemt kursus. 7-trins-skalaen 18

19 i Ingen Tite[ Fagprojekt (Geografi) Projekt 15 ECTS Gennem arbejdet med en selvvalgt geografisk relevant problemstilling opnår den studerende viden om den nyeste internationale forskning på højeste niveau og dennes praktiske anvendelighed i analysen af emnet. Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger i geografiske metoders anvendelighed i analysen at rumlige problemstillinger. om geografisk relevante dataproduktionsmetoder og om hvordan man kan identificere og diskutere analysens datamateriale. Kan selvstændigt, og på et tværvidenskabeligt grundlag gennemføre en undersøgelse af en geografisk problemstilling med enten et mere Læringsudbytte/ teoretisk-analytisk eller et mere praktisk-anvendelsesorienteret sigte. bedømmelseskriterier Kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante faglige begreber og overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Kan formidle og diskutere projektets resultater og forslag på en videnskabelig måde. Kompetencer Kompetencer til selvstændigt at begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling og den valgte case. Kompetncer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdet analyser eller designs og data materiale. Kompetencer til til at demonstrere anvendelse af geografiske redskaber og metoder. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skal omsætte relevante teorier og metoder til analyser inden for fagets forskellige genstands- og pra ksisfe[ter. Det tilstræbes at projektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen kombinationsfag. Gruppearbejde, vejledning. Projektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektet. Eksamiriationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg at maks. 5 minutters varighed, med udgangspunkt i et individuelt udleveret spørgsmål, i relation til projektet. Proveform Omfang at projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: i person max 60 normatsider 2 personer max 75 normalsider 3 personer max 90 normalsider 4 Personer max 105 normalsider 19

20 5 og derover max 120 normalsider Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Hjælpemidler til, eksamen alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Projektorienteret praktik (Geografi) praktik forløb 15 ECTS Gennem praktikfor[øbet tilegner den studerende sig faget teorier, begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere relevante rumlige problemstillinger i praksis. Den studerende opnår dybere indsigt i mødet mellem fagets teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. Den studerende opnår praktiske færdigheder til at kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstitlinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder. Læringsudbytte/.. Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere og bedømmelseskriterier. anvende relevante kilder og litteratur til løsning at konkrete problemstillinger. Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse at konkrete opgaver under inddragelse at geografisk viden og metode. Kom petencer Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå i udarbejdelse at lesningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse af geografiens teorier og metoder. Overordnet indhold Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannelsen. og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkende praktikstedet forud for praktikkens begyndelse. Praktikken skal minimum have omfang at 360 timer. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden for studleordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen og afsluttes med udarbejdelse at en praktikrapport. Undervisnings- og arbejdsform Proveform Praktik og vejledning Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og medbedømmer. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) 20

21 teori studerende et oplæg at maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til praktikforløbet. Omfanget at praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl mellemrum pr. side, er på sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som en traditionel projektrapport, hvor vægtningen af operationaliseringen at teorier og metoder er i centrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion over læringsudbytte ved praktikforlobet. Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddrager metoder og teorier fra begge fag, dog med hovedvægt i Geografi. Ved gruppepraktik forhøjes antallet af sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at praktikrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve eller gruppeprøve afhængig at om det er gruppe- eller individuel raktik alle Bestået/Ikke bestået Intern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning og Geografi. Formål 3. semester har til formål at give den studerende et videnskabeligt og praktisk grundlag for analyser og udvikling at strategier for innovations- og udviklingsprocesser i relation til miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemer. Modutet skal give grundlag for fordybelse med et selvvalgt fokus i relation til betingelser og muligheder tor bæredygtig udvikling med udgangspunkt i lokalområder, sektorer, teknologiske systemer, produktion og forbrug og/eller infrastruktur. Modulet skal gøre de studerende i stand til at opsøge, indsamle, behandle og formidle bæredygtighedsorienteret og geografisk viden. Modulet skal give de studerende forståelse at plantægnings- og reguleringsmæssige rammer og muligheder for udvikling, samt give grundlag for udvikling af handlingsorienterede strategier og inddragelse at relevante aktører og institutioner heri. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: TekSam studieaktivitet: Valgkursus: Enten: Kursus: Planlægningstema - og metode (5 ECTS) Eller: Kursus: Valgtrit kursus, som af studienævnet er godkendt til at indgå på 3. semester (5 ECTS) Seminar: Analyser at bæredygtig udvikling (10 ECTS) Eller: Praktik: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) (det er kun muligt at tage i praktikforløb under uddannelsen) Gegrafi studieaktivitet: Specialiseringskursus (5 ECTS) Feltkursus (10 ECTS) Titel Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Analyser af bæredygtig udvikling (Teknoogisk-Samfundsvidenskabe1ig Planlægning) Seminar 10 ECTS 21

22 Betingelser og muligheder for bæredygtighedsrettede tiltag med udgangspunkt i et afgrænset system af [okalområde, teknologiske systemer, produktion, forbrug, sektorer og/eller infrastruktur. Teorigrundlag og metoder til at analysere udviklingsprocesser og inddrage praksisrettet viden. At indsamte, vurdere og analysere et vidensgrundlag i relation til en afgrænset problemstilling. At samarbejde med eksterne parter og/eller en forskningsoffentlighed. At formidle viden til og indgå i dialog med involverede parter. Kompetencer At analysere, vurdere og foreslå indsats rettet mod bæredygtighed. At indgå i dialog med eksterne parter, formidle viden og etablere samarbejdsrelationer, samt reflektere over egen faglige udvikling i relation hertil. Seminaret tjener til at påbegynde fordybelse og specialisering i de emner, som den studerende har særlig interesse i, og giver mulighed for at forberede specialet. Seminaret indeholder dels en række fælles aktiviteter, dels en selvstændig studieaktivitet, som udføres i tilknytning til eksterne parter eller udgør en afgrænset forskningsopgave. De fælles aktiviteter består af teori- og metodekollokvier, der skal give grundlag for undersøgelser af vilkår og muligheder for at iværksætte tiltag, der retter sig mod bæredygtighed i praksis. Kollokvierne skal give metodisk og teoretisk inspiration og grundlag for refleksion med inddragelse af de studerendes erfaringer. Seminaret indeholder 6-8 kollokvier med faglige temaer som design af analysestrategi, forandringsprocesser i organisationer, metoder til dataindsamling, miljostrategier, dialog med og inddragelse af involverede samfundsaktører, samt specialeforberedende aktiviteter. Hver gruppe skal føre en logbog i tilknytning til hver kollokviegang. Logbøgerne samles til et porteføljedokument som vedlægges som bilag til kursusrapporten. overord ne in dh 0 Id Den selvstændige studieaktivitet skal have karakter af et afgrænset relevant og aktuelt studie, der ville kunne indgå i et forskningsarbejde eller i en praktisk plantægningsindsats knyttet til bæredygtighedstiltag i en konkret kontekst, gerne udformet i samarbejde med en forskningsenhed eller en ekstern partner. Studiets emne skal godkendes af kursuslærerne. Det kan udføres individuelt eller i grupper på 2-6 personer. Studieaktiviteten skal bestå i enten: Et forskningsnært studie som feks, et review over videnskabelig litteratur i tilknytning til et afgrænset emne, en empirisk undersøgelse på et afgrænset område, en analyse af et givet datasæt. Eller: Et praksisnært studie, som f.eks. en dataindsamling, miljøvurdering eller analyse af vilkår for planlægning i en konkret praksis i en organisation, lokalitet, myndighed, virksomhed. Studieaktiviteten skal desuden indeholde en formidlingsindsats overfor en målgruppe af involverede samfundsaktører, f.eks. et oplæg til og referat af et arrangement, en pjece, plakat, eller video. På grundlag af kursets studieaktiviteter udarbejdes en kursusrapport. Kursusrapporten skal dokumentere arbejdet med studieaktiviteterne og vise forståelse for planlægningsopgaver, vidensindsamling, formidling og praksis i 22

23 faget samt refleksioner over egen faglige udvikling og evne til at indgå i faglige dialoger og formidlingsaktiviteter med eksterne parter i praksis. Kollokvier med oplæg fra vejledere, gæstelærere og studerende med sideløbende Undervisnings- og arbejdsform. selvstændig studieaktivitet. Kursusarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende og eksaminator. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i kursusrapporten på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøvens omfang er 20 minutter per studerende inkl. votering. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hver studerende et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til arbejdet. Prøvetorm Omfang af kursusrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: i person max 20 normalsider 2 personer max 25 normalsider 3-4 personer max 30 normalsider 5 personer og derover max 35 normalsider Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppepreve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af kursusopgaven og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tite[ PLanLægningstema - teori og metode (Teknologisk Samfundsvidenskabe[ig PI.anLægning) Valgkursus 5 ECTS om baggrund for og konsekvenser af udvalgte aktuelle problemstillinger og tøsningstiltag inden for et særligt problemfelt. Indsigt i, forståelse af og refleksion over teorier og metoder, der kan anvendes inden for dette særlige felt. At identificere nye problemstillinger og inddrage den nyeste viden på et udvalgt felt. Læringsudbytte/ At udvælge, anvende og reflektere over teorier og metoder til analyser i bedømmelseskriterier relation til et særligt fokus. At anvende, vurdere og reflektere over egen og andres indsamlede data i relation til forsknings- og planlægningsspørgsmål inden for et særligt fokus. Kompetence Evne til fordybelse i et særligt fokusfett med dybtgående forståelse at viden, teorier og metoder inden for dette felt. Evne til at indgå i forskningsbaseret dialog om nye problemer og løsningsforslag i relation hertil. 23

24 Evne til at bygge bro mellem forskellige fagområder i relation til et særligt fokusfelt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet med valgkurset er at give de studerende mulighed for fordybelse i et teoretisk-metodisk fagligt grundlag af særlig interesse i relation til planlægning. Der introduceres teori og metoder, der benyttes i den nyeste forskning og planlægning på udvalgte områder. Der lægges op til kritiske diskussioner og vurderinger af det teoretisk-metodiske grundlag for regulering og planlægning inden for udvalgte felter. Der inddrages forskningsbaserede erfaringer med metodeanvendelse i tilknytning til forskellige cases, samt lægges op til refleksioner over teori-, metode- og empirivalg. Der fremlægges og diskuteres forslag til metode- og empirivalg i casestudier inden for udvalgte problemfelter. Oplæg fra forskere og planlæggere inden for udvalgte områder, diskussion og studenterindlæg. Individuel fri skriftlig hjemme opgave. Den studerende skal vælge et af de gennemgåede eksempler på forskning i relation til et fokusfelt og redegøre for, diskutere og vurdere valget af teori og metoder, samt foreslå videreudvikling af metode- og empirigrundlag inden for det pågældende problemfelt. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 10 hverdage efter kursusafslutning. Omfang at opgaven, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er max 8 normalsider. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e [ Projektorienteret prakti kfor[øb (Teknotogisk-Samfundsvidenskabetig P[an[ægning) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Fagets teorier, begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Mødet mellem fagets teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. Faglige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge. At kunne anvende og vurdere fagets metoder til at indsamle, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse af Læri ngsu d bytte! ana lysemateria le. bedømmelseskriterier At kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder. At kunne finde, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete problemstillinger. At kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete plan lægningso pgaver. Kom petencer At kunne identificere og analysere faktorer, der hæmmer eller fremmer teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning i en specifik kontekst. 24

25 .... At kunne indgå udarbejdelse at planlægningstiltag med udgangspunkt i kritisk anvendelse at fagets teorier og metoder. At kunne udvikle egen faglighed på baggrund at en kritisk stillingtagen til praktikopgavernes samfundsmæssige betydning. Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen fra begge fag og afsluttes med udarbejdelse at en praktikrapport. En praktikrapport skal indeholde en redegørelse for organisationens struktur og samfunds- og miljømæssige relationer og en gennemgang at opgaver der er udført Overordnet indhold under praktikopholdet samt refleksioner over arbejdet i relation til viden om planlægningsteori, -metoder og -vilkår opnået på studiet og erfaringer opnået gennem arbejdet. Praktikrapporten skal derudover behandle en selvvalgt og for faget relevant praksis på praktikstedet. Denne praksis skal analyseres, diskuteres og reflekteres i relation til modulets overordnede formål. Praktikrapporten skal demonstrere evnen til at identificere en udviklingsorienteret teknologisk samfundsvidenskabelig planlægningsopgave i et fagligt relevant praksisfelt og reflektere og diskutere denne ud fra relevant teori og metode i relation til begge fag. Undervisnings- og arbejdsform. Praktikopholdet skal være på minimum 150 timer, feks. 6 uger å 25 timer. Praktikopgaven skal have et omfang på max 30 normalsider. Hvis praktikopholdet er inden for en fagkombination med Internationale Udviklingsstudier, skal opholdet være pa minimum 300 timer, feks. 12 uger a 25 timer, hvor mindst 150 timer skal være udlandsophold. Praktikopgaven må samlet set ikke overstige 50 normalsider + 5 sider pr. gruppemedlem. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg af Prøveform maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til praktikforlobet. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Intern TiteL Læringsudbytte/. bedommelseskriterier. SpeciaLiseringskurser (Geografi) Kursus 5 ECTS... Med udgangspunkt i geografiens dimensioner tilegner den studerende... sig avanceret viden om geografiske problemstillinger og far en 25

26 videregående forståelse for disse problemstillingers kompleksitet og kontekst. Den studerende får avanceret viden indenfor og erfaring med ny og relevant geografisk forskning. Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier begrebsliggøre og kontekstualisere komplekse rumlige problemstillinger på et akademisk selvstændigt niveau. Den studerende kan kritisk forholde sig til, redegøre og argumentere for, rumlige problemstillinger på tværs af rumlige skalaer. Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk problemstilling med inddragelse at relevant litteratur og teori på et avanceret niveau. Kom petencer Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyse ved hjælp af relevante teorier og begreber. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser at rumlige problemstillinger under inddragelse af relevante geografiske teorier og begreber. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Specialiseringskurser arbejder med dimensionsspecifikke problemstillinger, temaer og metoder hvorigennem den studerende fordyber sig i geografiens diemensioners teorier og begreber på et avanceret niveau. Studienævnet udvælger i forlængelse af uddannelsens overordnede formal de for uddannelsen relevante valgfrie specialiseringskurser. Specifikt indhold kari findes på kursus.ruc.dk for de konkrete aktiviteter Forelæsning, øvelser og gruppearbejde Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normalsider at 2400 anslag pr side (inkl, mellemrum). Kursuslitteratur skal inddrages i besvarelsen. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang. Omprøven er identisk med den ordinære prøve. Individuel Kursusspecifik 7-trins-skalaen Ingen Titel Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier, Fe[tkursus (Geografi) kursus 10 ECTS Den studerende tilegner sig viden om brugen at feltmetoder til dataproduktion ved analysen af geografiske problemstillinger. Den studerende tilegner sig avanceret viden om dataproduktionsprocessen som en del at den samlede analyseproces. Den studerend får viden om samspillet mellem teori, empiri og metode i en konkret geografisk kontekst.. Den studerende far indsigt i kontekstbegrebet, casebegrebet, kompleksitetsbegrebet og disse begrebers betydning for det geografiske feltarbejde. Kurset skaber forståelse for muligheder og begrænsningerne i feltmetoder og tilgange i konkret-kontekstuelle studier. 26

27 Den studerende kan efter endt kursusdeltagelse mestre metoder indenfor kvalitativ som kvantitativ dataproduktion ligesom den studerende vil have indgående færdigheder i forbindelse med kortlægningen af egne observationer. Den studerende kan formidle og diskutere empiriske resultater på en videnskabelig måde. Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgange i relation til konkrete erkendelsesopgaver. Studerende kan anvende begreberne repræsentation, rumliggørelse og kompleksitet i analysen at geografiske kontekster, herunder anvende kort til organisering af egne observationer. Kompetence Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografisk dataproduktion ved hjælp af relevante metoder. Den studerende kan selvstændigt planlægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse af et relevant geografisk problem i en given rumlig kontekst. Den studerende udvikler kompetencer til at tilrettelæge, udføre og efterbearbejde af egne feltstudier. Overordnet indhold Kurset sigter mod at give studerende en forståelse for nødvendigheden af tværfagligt samarbejde ved analyse af, og planlægning i forhold til, komplekse samfundsproblemer. Den studerende skal opnå en solidt baseret forståelse af hvorledes egen faglighed og metoder bidrager til løsningen at konkrete analyseopgaver hhv. planlægningsopgaver. Gennem kurset arbejdes der med videregående kvantitative og kvalitative geografiske metoder, ligesom der arbejdes med kortlægning at resultater og data. Geografisk feltkursus afholdes i gang om året. Undervisning, vejledning og feltophold. Der arbejdes gennem kurset i grupper. Kursus består af to ligevægtede dele: En forberedelsesdel og et tettophold. Forberedelsesdelen afholdes i og omkring RUC, mens feltopholdet foregår på en anden lokalitet, typisk i udlandet. Undervisnings- og arbejdsform Gennem kurset arbejdes med videregående kvantitative som kvalitative dataproduktionsmetoder i geografien ligesom der arbejdes med kortlægning at resultater og data. Den studerende arbejder gennem forberedelsesdelen dels med selvvalgte problemstillinger og dels med bunde metoder og opgaver. Under feltopho(det arbejdes udelukkende med setvvalgte problemstillinger, men der arbejdes med krav om metodemangfoldighed. Specifikt indhold og undervisningsform kan endvidere findes på kursus.ruc.dk for de konkrete aktiviteter. Der arbejdes med to indstitlingsbetingelser for at gå til eksamen: H Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen i. Deltagelse i feltkurset. 2. aflevering at tre bundne metodeopgaver. De bundne opgaver besvares hver især med opgavebesvarelser af 3-4 siders tekst (at 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side). Til hver at de tre bundne opgavers besvarelse knytter der sig yderligere specifikke krav, som fx. aflevering at kort, skitser eller noter. Alle opgavebesvarelser skal indeholde overvejelser om de anvendte metoders brugbarhed i relation tit øvelsen. Bundne opgaver afleveres og evalueres efter forberedelsesforløbet. 27

28 Kurset afprøves ved en gruppeopgave der indeholder en formidtingsdel, metaformidling og et mundtligt oplæg ved kursets afslutning. Gruppeopgaven skat baseres på gruppens selvstændigt indsamlede empiri. Prøveform Formidlingsdelen kan indleveres i valgt rit medium og kan udover tekst indleveres som fotos, illustrationer, kort eller film. Formidlingsdelen må maksimatt andrage sig til 15 normalsider svarende til 2400 anslag pr. side inkl mellemrum. Et egenproduceret fotografi svarer til 1/2 normalside. Et minuts egenproduceret film svarer tit 2 normalsider tekst. Et minuts egenproduceret lyd svarer til 1 normatsider tekst. Metaformidlingsdelen er af et omfang 6-7 normalsider. Metaformidlingen skal redegøre for de metodiske overvejelser i relation til den empiriske feltformidlingsdel. Gruppeoplæg af 20 minutter hvor gruppen præsenterer formidlings og meta formidlingsdelen. Oplægget finder sted ved kursets afslutning, og der foretages en idividuet bedømmelse ud fra den samlede besvarelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen alle Bestået/Ikke bestået Ingen semester - special.et Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning og kan være tværfagligt. Specialet skrives på TeknoLogisk-samfundsvidenskabetig planlægnings undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skat godkende opgavetormuleringen for speciatet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen speciateundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation at videnskabelige problemstitlinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 28

29 og fastsættes medmindre Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Omfang at specialeafhandlingen, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: 1 person max 90 normalsider 2 personer max 100 normatsider 3-4 personer max 110 normalsider 5 personer og derover max 120 normalsider Hvis omfanget overskrides, kan afhandlingen afvises fra bedømmelse. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studleordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og tormuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik tunktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli ng/u d dannelse! 6.1 Tilmelding/frameLding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studleaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 29

30 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvæ lgelses kriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståetseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkâr, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivetse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styretsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikratttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsreg[er 30

31 Godkendt i Studienævn for Ptantægning og Geografi d. 3. juni 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknotogisk, Naturvidenskabetig eller Samfundsvidenskabetigbachetoruddannetse på RUC i Teknotogisk-samfundsvidenskabelig ptantægning og Geografi, har du retskrav på at btive optaget på kandidatuddannetsen i Teknotogisk-samfundsvidenskabetig ptantægning og Geografi (cand.tech.soc i Teknologisk Samfundsvidenskabetig Planlægning og Geografi). For at udnytte dit retskrav tit at blive optaget på en kandidatuddannetse i Teknotogisk-samfundsvidenskabe[ig planlægning og Geografi, skat du søge ind på kandidatuddannetsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannetse. Det vit sige, du skat søge optag i Løbet af dit sidste semester på din bachetoruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannetser fra RUC Humanistiske bache[oruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknotogiske bacheloruddannetser Tek-sam og Geografi Tek-sam og Plan, by og proces Tek-sam og Miljøbiologi Tek-sam og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Naturvidenskabetig bachetoruddannelse med begge Tek-sam fagmoduter Naturvidenskabelige bacheloruddanne[ser Tek-sam og Geografi Tek-sam og Plan, by og proces Tek-sam og Miljøbiotogi Tek-sam og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Naturvidenskabetig bachetoruddannetse med begge Teksam fagmoduter 31

32 Samfundsvidenskabelige bacheoruddanne[ser Tek-sam og Geografi Tek-sam og P[an, by og proces Tek-sam og Mitjøbioogi Tek-sam og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Naturvidenskabelig bacheoruddanneise med begge Teksam fagmoduer 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoo[ (CBS) Ingen adgangsgivende bacheoruddanne1ser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheoruddanneiser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Bacheoruddannese i Geografi BacheLoruddannelse i Jordbrugsøkonomi Bachelor i Naturressourcer Syddansk Universitet (SDU) Bachelor i MiLjø- og Ressourcevidenskab Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Aalborg Universitet (AAU) BachetoruddanneLsen i By, Energi og mitjøplantægning BacheLoruddanneLsen i MiLjøteknoLogi BacheloruddanneLsen i Geografi og Geoinformatik Det Kongelige Danske Kunstakademis SkoLer for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. ArkitektskoLen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. DesignskoLen KoLding Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. 32

33 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannetser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en at de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering at dine faglige kvalifikationer. 33