EN/FR Ledsagedokument til. Proposal for a Regulation of the European Parliament and the Council on the European Social Fund Plus (ESF+)

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SWD(2018) 289 EN/FR Ledsagedokument til Proposal for a Regulation of the European Parliament and the Council on the European Social Fund Plus (ESF+) Proposal for a Regulation of the European Parliament and the Council on the European Globalisation Adjustment Fund (EGF) {COM(2018) 382} } - {COM(2018) 380} DA DA

2 1. Indledning Dette bilag indeholder en oversigt over alle aktiviteter, der gennemføres med interesserede parter som led i "Midtvejsevaluering af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020". Det generelle formål med høringer af interesserede parter som skitseret i høringsstrategien, der er udarbejdet med henblik på evalueringen, var at indsamle de interesserede parters synspunkter om: de opnåede resultater og udfordringerne i forbindelse med 5 års gennemførelse af EU-rammen på nøgleområder som uddannelse, beskæftigelse, sundhedsydelser og boligforhold samt forskelsbehandling tilpasningen, relevansen og effektiviteten af europæisk og national politik samt retlige instrumenter og finansieringsinstrumenter. Det specifikke formål med høringerne var at indhente målrettet feedback om: anvendelsen og resultaterne af EU-rammen brugen, virkningen og tilpasningen af den europæiske politik, retlige instrumenter og finansieringsinstrumenter, der er indført for at støtte romaernes integration indvirkningen på romaer af gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration og af almindelige politikker. I høringsstrategien blev det anført, at man bør sikre sig at få de interesserede parters synspunkter ved at fremme målrettede høringer af interesserede parter og ved at gennemføre en åben offentlig høring. Høringerne af interesserede parter, der i sidste ende blev gennemført som led i evalueringen, omfattede begge disse aktiviteter. Følgende former for høringer af interesserede parter blev reelt gennemført: en åben offentlig høring, der omfattede en række spørgsmål til en række interessentgrupper målrettede høringer af interesserede parter, der havde form af interviews med en bred vifte af interessentgrupper fra forskellige medlemsstater og kandidatlande en onlineundersøgelse specifikt rettet mod NGO'er. Undersøgelsen gav mulighed for at indarbejde synspunkter fra NGO'er, der arbejder med integration af romaer i medlemsstaterne, eftersom man måske ikke har taget tilstrækkelig højde for deres indsigt gennem andre planlagte høringsmetoder en workshop, hvor man samlede en lang række interesserede parter i form af eksperter, der skulle håndtere forskellige aspekter af de foreløbige resultater af den eksterne evaluering. I følgende tabel sammenfattes de forskellige interesserede parter, der blev hørt som led i evalueringen i overensstemmelse med høringsstrategien. 1

3 Tabel 10: Interessenttype og dataindsamlingsmetode Interessenttype Nationale kontaktpunkter for romaer Interesserede parter, der repræsenterer nationale, lokale, regionale og kommunale myndigheder, samt andre offentlige eller blandede organer som f.eks. udbydere af sociale tjenester, boligforhold, sundhed og uddannelse Repræsentanter for ikke-statslige organisationer og civilsamfundsorganisationer (EUparaplyorganisationer og organisationer, der er aktive i medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt plan) Repræsentanter for internationale organisationer og institutioner, der er aktive inden for integration af romaer i EU-lande og/eller kandidatlande Repræsentanter for forskningsinstitutioner og akademiske institutioner Europæiske eksperter med en udtalt interesse i spørgsmål om integration af romaer Dataindsamlingsmetode NGO-undersøgelse EU-borgere og borgere fra tredjelande, herunder medlemmer af romasamfund Repræsentanter for organisationer, der repræsenterer kirker og trossamfund Repræsentanter for erhvervslivet og faglige sammenslutninger 2. Oversigt over høringer Selv om alle de berørte typer, der er opført i tabel 10, blev kontaktet, reagerede repræsentanter for organisationer, der repræsenterer erhvervslivet, og de faglige sammenslutninger, ikke på den åbne offentlige høring. Man nåede ud til de øvrige interessentgrupper gennem de dataindsamlingsmetoder, der skitseres ovenfor 1. 1 Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt man nåede ud til repræsentanter for organisationer, der repræsenterer kirker og trossamfund, da identitetskategorierne i den offentlige høring var: ikke-statslig organisation, offentlig 2

4 2.1. Den åbne offentlige høring, som Kommissionen gennemførte, sigtede mod at indsamle disse interessenters synspunkter om resultaterne af og udfordringerne ved EU-rammen mellem 2011 og 2016 for at udpege særlige områder, der bør prioriteres i løbet af den resterende gennemførelsesperiode. Desuden gjorde man ved den åbne offentlige høring status over de forskellige europæiske og nationale politikker samt lovgivnings- og finansieringsinstrumenter, der hidtil havde været anvendt til romaernes integration. Spørgeskemaet til den åbne offentlige høring 2 bestod af 16 spørgsmål 3, der omfattede: indledende spørgsmål om respondentens baggrund generelle spørgsmål om social udstødelse og forskelsbehandling samt forventninger om fremtidige prioriterede områder på europæisk og nationalt plan. Denne gruppe af spørgsmål krævede ikke særlig viden om europæiske eller nationale instrumenter, der anvendes til at fremme romaernes integration specifikke spørgsmål om: i) den europæiske og nationale indsats for integration af romaer, ii) relevante politiske udviklinger, iii) resultater og udfordringer i forbindelse med EU-rammen og de nationale strategier for romaernes integration og iv) specifikke foranstaltninger på tværs af de fire vigtigste politikområder som uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boligforhold. Den åbne offentlige onlinehøring blev gennemført mellem den 19. juli og den 25. oktober 2017 på Kommissionens websted. Der indkom i alt 240 svar på spørgeundersøgelsen af disse kom fra organisationer, mens 75 kom fra individuelle borgere. Blandt de 165 organisationer angav 106, at de repræsenterede en NGO eller en tænketank, 44 repræsenterede offentlige forvaltninger, og 15 svarede på vegne af andre organisationer (f.eks. ligestillingsorganer). Ud af de 240 respondenter angav 202 deres etnicitet: 91 identificerede sig som roma og 111 som ikke-roma. Desuden modtog man 28 positionspapirer som led i den åbne offentlige høring. De fleste af disse kom fra NGO'er, selv om FN-agenturer, universiteter og Verdenssundhedsorganisationen også indsendte bemærkninger. Nogle af de indkomne indlæg var skræddersyede svar på den åbne offentlige høring, mens andre var forskningsdokumenter eller dokumenter fra interesseorganisationer helt tilbage fra Der blev gennemført samtaler med en bred vifte af relevante interesserede parter i alle medlemsstater og kandidatlande. De gennemførte interviews var opdelt i tre grupper: forvaltning, myndighed, virksomhed, arbejdsgiverorganisation, fagforening, sammenslutning, universitet/forskningsinstitution/tænketank og andre. 2 Formularen til onlinehøringen blev offentliggjort på EU's undersøgelsesside: 3 Alle spørgsmål var valgfri med undtagelse af spørgsmålene om selvidentificering. 4 Resultaterne af høringen er offentliggjort på Europa-Kommissionens websted og kan findes her: 3

5 138 interviews med interesserede parter (nationale romakontaktpunkter, embedsmænd fra beskæftigelses-, bolig-, uddannelses- og sundhedsministerier, NGO'er, ligestillingsorganer, regionale myndigheder, eksperter) i 11 medlemsstater, der var udvalgt til landeanalyser 5 53 interviews med interesserede parter (nationale romakontaktpunkter, embedsmænd fra beskæftigelses-, bolig-, uddannelses- og sundhedsministerier, NGO'er) i 16 medlemsstater, der ikke var udvalgt til landeanalyse 6 10 interviews med interesserede parter i tre kandidatlande (Serbien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Bosnien-Hercegovina). Det endelige antal interesserede parter, der blev interviewet, var lavere end det oprindeligt planlagte, da det ikke altid var muligt at gennemføre interviews med alle interesserede parter 7. Hovedårsagerne til dette var: i) nogle af de kontaktede var ude af stand til at deltage i interviewet, men også ude af stand til at foreslå en anden kontaktperson, der kunne erstatte dem, ii) nogle holdt op med at reagere, og iii) andre besvarede ikke den oprindelige indbydelse til interviewet. Ud over ovennævnte interviews gennemførte man otte interviews med eksperter, der opererer på europæisk eller internationalt plan NGO-undersøgelse En målrettet onlinehøring blev indledt den 16. januar 2018 og varede indtil den 23. februar med det formål at give NGO'er en yderligere mulighed for at fremsætte bemærkninger. Dette blev anset for vigtigt, da NGO'er ikke i alle lande var en del af den målrettede høring af interesserede parter, som beskrives nedenfor. Der indkom 65 fuldstændige svar på undersøgelsen. Respondenterne i undersøgelsen repræsenterede 19 medlemsstater, og den største andel af respondenterne repræsenterede Grækenland, Slovenien og Sverige (hver medlemsstat tegnede sig for 13 % af alle respondenterne). En betydelig andel af organisationerne (47 %) rapporterede, at de opererer på nationalt plan, mens 16 % af respondenterne repræsenterede en regional organisation, 17 % en organisation fra lokalsamfundet, mens 14 % repræsenterede en international organisation. Spørgsmålene i undersøgelsen omfattede 24 multiple choice-spørgsmål, der var tilrettelagt i overensstemmelse med de forskellige evalueringskriterier, der anvendes i undersøgelsen: relevans, sammenhæng, effektivitet, lighed, koordinering, omkostningseffektivitet, bæredygtighed og EU-merværdi. De bestod af udsagn, hvor respondenterne skulle angive, hvorvidt de var enige/uenige/hverken var enige eller uenige/ingen holdning havde/ikke vidste AT, BG, CZ, ES, EL, FR, FI, IT, HU, SK og RO. 6 BE, CY, DE, DK, EE, IE, HR, LV, LT, LU, NL, PL, PT, SE, SI og UK. 7 Det var hensigten, at der skulle gennemføres 64 telefoninterviews med interesserede parter i de 16 medlemsstater, der ikke var omfattet af en landeanalyse og i kandidatlandene, mens op til 20 interviews skulle gennemføres i hver af de 11 medlemsstater, der var genstand for landespecifikke analyser. 8 Det var hensigten, at 10 europæiske eller internationale interesserede parter skulle interviewes. Trods gentagne forsøg var det kun muligt at interviewe otte. 4

6 Der blev afholdt en workshop i Kommissionens lokaler i Bruxelles den 15. marts pen havde deltagelse af 88 interesserede parter, som drøftede de foreløbige resultater af evalueringen. pen gav deltagerne mulighed for at reagere specifikt på resultaterne vedrørende effektiviteten, EU-merværdi, relevans og sammenhængen af EU-rammen. Deltagerne i workshoppen repræsenterer en bred vifte af interesserede parter. Til stede var 29 nationale kontaktpunkter for romaer (fra forskellige EUmedlemsstater og kandidatlande), 28 repræsentanter for NGO'er eller civilsamfundsorganisationer, 14 repræsentanter for Kommissionen, 4 repræsentanter for internationale organisationer, 2 repræsentanter for Europa-Parlamentet, 1 repræsentant for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, 1 repræsentant for Equinet og 9 medlemmer af ICF/Milieu-evalueringsteamet. 3. Metode 3.1 Kommissionen downloadede undersøgelsesdataene i Excel-format og behandlede dem ved hjælp af følgende Excel-funktioner: tabeller, søjlediagrammer, filtre og krydstabuleringer. Det analytiske arbejde omfattede opdeling af resultaterne i henhold til: respondenttype (borgere ift. organisationer) organisationstype (offentlige myndigheder, NGO'er/tænketanke, andet) romabaggrund i forhold til ikke-romabaggrund (dvs. respondenter, der identificerer sig som romaer, ift. respondenter, der identificerer sig som ikkeromaer) følgende landeklynger: EU-15, EU-13, kandidatlande. Der blev udført en separat analyse af undersøgelsesresultaterne for de fem lande med forholdsvis store romabefolkninger: Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. Resultaterne blev opdelt i henhold til ovennævnte karakteristika for at identificere eventuelle forskelle i opfattelsen eller holdningen blandt bestemte kategorier af respondenter eller visse (grupper af) lande. Den eksterne kontrahent forelagde Kommissionen en rapport med en analyse af resultaterne af den åbne offentlige høring som en særskilt projektleverance. 3.2 Interessenterne blev udvalgt afhængigt af, hvilken type organisation eller institution de repræsenterer, efter den foreløbige stikprøveudtagning, der blev aftalt i forbindelse med den indledende rapport. For hvert af de dækkede lande var det vigtigt at rådføre sig med en repræsentant for det nationale romakontaktpunkt 9. Andre kategorier af interviewede interesserede parter omfattede ligestillingsorganer, repræsentanter for myndighedsorganer på nationalt eller regionalt plan (der beskæftiger sig med sundhed, beskæftigelse, uddannelse, bolig og menneskehandel) og NGO'er. For hver af de 11 landespecifikke analyser foretog lokale landekorrespondenter en indledende analyse af de interesserede parter for også at identificere repræsentanter for de lokale myndigheder, der 9 Kommissionen forestod kontakten. 5

7 er ansvarlige for de fire politikområder. Den fulde liste over interesserede parter, der skulle høres pr. land, blev aftalt med ISSG. Alle svar fra de målrettede høringer blev behandlet ved hjælp af NVivo-software til kvalitative dataanalyser 10. Retningslinjerne for interviewet, der blev brugt som grundlag for de individuelle samtaler, havde en særlig struktur, hvor man grupperede bestemte spørgsmål i henhold til de evalueringskriterier, der skal vurderes. Dette betød, at svarene som helhed kunne analyseres effektivt i henhold til de enkelte evalueringskriterier, hvor man benyttede NVivo-softwaren til at isolere de svar, der var relevante for evalueringskriterierne. 3.3 NGO-undersøgelse Der blev udarbejdet en liste over 135 nationale NGO'er fra hele EU, og undersøgelsen blev fremsendt til disse NGO'er den 15. januar. Nationale kontaktpunkter for romaer blev også opfordret til at videreformidle undersøgelsen til en bredere kreds. NGOundersøgelsen bestod af en række multiple choice-spørgsmål. De indkomne data viste, hvor mange mennesker der besvarede de enkelte spørgsmål, og den procentvise andel af respondenterne, der besvarede et bestemt spørgsmål. Svarets indhold indgik i de enkelte evalueringskriterier På workshoppen præsenterede man de foreløbige resultater af evalueringen og gav deltagerne mulighed for at give feedback på de specifikke spørgsmål i evalueringskriterierne om effektivitet, EU-merværdi, relevans og sammenhæng. Denne feedback blev givet gennem en åben diskussion med støtte fra medlemmerne af evalueringsteamet. Deltagerne blev desuden opfordret til at fremlægge anbefalingerne åbent på workshoppen eller indsende dem skriftligt senere. 4. Resultater af høringerne af de interesserede parter pr. aktivitet, og hvordan de anvendes i evalueringen Resultaterne af høringsaktiviteterne blev anvendt i henhold til evalueringsrammen, der blev aftalt i forbindelse med den indledende rapport. For hvert af evalueringsspørgsmålene præciserede man i evalueringsrammen, hvilke af høringsaktiviteterne der ville være relevante for dataindsamlingen. 4.1 En fuldstændig sammenfatning af resultaterne af den åbne offentlige høring blev offentliggjort på EUROPA 11. Resultaterne omfatter: Et overvældende flertal af respondenterne (mellem 86 og 95 % afhængigt af emnet) var enige i, at der er behov for målrettede offentlige interventioner inden Resultaterne af den åbne offentlige høring findes her: 6

8 for forskelsbehandling, beskæftigelse, uddannelse, boligforhold og sundhedspleje 12. For et flertal af respondenterne (næsten 60 %) har EU en vigtig rolle at spille med hensyn til at støtte de nationale, regionale og lokale myndigheder, eftersom disse ikke alene kan forbedre romaernes situation på en effektiv måde 13. Respondenterne gav konsekvent udtryk for, at såvel EU-institutionerne som de nationale myndigheder bør arbejde sammen om at udvikle foranstaltninger, der kan forbedre romaernes integration. De mener, at EU bør spille en større rolle end de nationale myndigheder med hensyn til at: i) overvåge og håndhæve den europæiske lovgivning mod forskelsbehandling og racisme og ii) gøre adgangen til finansiering betinget af, at man udvikler og gennemfører ambitiøse politikker for romaer 14. De nationale myndigheder forventes at spille en større rolle i foranstaltninger såsom: i) opbygning af fællesskaber mellem romaer og ikke-romaer, ii) ikkeforskelsbehandling, iii) uddannelse af embedsmænd i, hvordan man sikrer romaernes integration, iv) at lade romaernes historie og kultur indgå i skolernes læseplaner og v) at yde politisk vejledning til myndigheder 15. De vigtigste udfordringer, som respondenterne identificerede, var bl.a.: i) den utilstrækkelige inddragelse af romaernes integration i andre politikker og instrumenter på både europæisk og nationalt plan ii) stigende forskelsbehandling og sintifjendtlighed, især på europæisk plan, og iii) utilstrækkelige midler til integration af romaer på nationalt plan 16. Med hensyn til de foreslåede prioriteter på europæisk og nationalt plan bekræftede de adspurgte, at vellykkede strategier for integration af romaer er nødt til at være overordnede. Adgang til uddannelse blev nævnt som en klar prioritet (67 % på europæisk plan og 76 % på nationalt plan), mens adgang til beskæftigelse, sundhedspleje og boliger, bekæmpelse af diskrimination og sintifjendtlighed også blev valgt som en prioritet af mindst en tredjedel af respondenterne på både europæisk og nationalt plan De målrettede høringer af interesserede parter bestod af interviews som forklaret ovenfor. Svarene ved disse interviews var så talrige og forskelligartede og dækkede et så bredt geografisk område, at det ikke er realistisk at sammenfatte resultaterne til brug i denne rapport. Imidlertid afspejles resultaterne af disse målrettede interviews af interesserede parter fuldt ud i den eksterne evalueringsundersøgelse 19 og i dette arbejdsdokument ved hjælp af følgende henvisninger til kilder: 12 EU-merværdi. 13 EU-merværdi. 14 Koordinering, EU-merværdi. 15 Koordinering. 16 Effektivitet. 17 Relevans høringer af interesserede parter i 11 medlemsstater, der er omfattet af en landeanalyse, 53 høringer af interesserede parter i 16 medlemsstater, der ikke er omfattet af en landeanalyse, og 10 høringer af interesserede parter fra kandidatlandene. 19 Link til eksterne evalueringsundersøgelser, når disse er offentliggjort. 7

9 Tabel 11: Henvisninger til kilder Kildetype Henvisningskode Interviews Medlemsstatens kode efterfulgt af et tal, der angiver det interview, der henvises til. Den fulde kodeliste for interviews findes i et særskilt dokument. F.eks. UK1 Interviews på EU-plan forkortes EU-1, EU-2, osv. Interviews med kandidatlande kodes som WB1, WB2 osv. Landeanalyser CS-[landekode] f.eks. CS-SK for SKlandeanalysen Undersøgelse af NGO'er NGO-undersøgelse for interesserede parter 4.4. NGO-undersøgelse Resultaterne af NGO-undersøgelsen offentliggøres i den eksterne evaluering 20. Blandt de vigtigste konklusioner er: Med hensyn til bidraget fra de nationale strategier til romaernes integration til effektive forandringer i praksis mente deltagerne i undersøgelsen, at de nationale strategier for romaernes integration i deres respektive medlemsstater havde bidraget til en vis reduktion af forskelsbehandlingen af romaer (40 %), nedbringelse af hadefulde ytringer mod romaer (50 %), nedbringelse af hadforbrydelser mod romaer (53 %) og en bedre håndhævelse af lovgivningen om ikke-forskelsbehandling (44 %) i Næsten halvdelen af de adspurgte mente, at romaers adgang til beskæftigelse ikke har ændret sig siden % af respondenterne mente, at romabørns adgang til og integration i uddannelsessystemerne er forbedret siden 2011, mens 20 % mente, at situationen var blevet forværret i årenes løb 22. Omkring halvdelen af NGO'erne (53,8 %) er involveret i mekanismerne for samordning, gennemførelse og overvågning af den nationale strategi for romaernes integration. De fleste af dem støtter den opfattelse, at de eksisterende mekanismer for koordinering og gennemførelse af de nationale strategier for romaernes integration ikke giver mulighed for et effektivt samarbejde med og/eller høring af alle de centrale interesserede parter 23. Adspurgt om, hvorvidt EU-støtten og den nationale støtte i de enkelte medlemsstater var tilstrækkelig og egnet til at opfylde romaernes behov på de fire politikområder, svarede over halvdelen af alle respondenterne, at dette ikke var tilfældet. 63 % af respondenterne mente ikke, at EU-midlerne eller de nationale midler til integration af romaer når ud til de støttemodtagere blandt romaerne, de er beregnet til, og mente ikke, at de giver dem fordele på lang sigt % af 20 Fodnote tilføjes efter offentliggørelse. 21 Effektivitet. 22 Idem. 23 Koordinering. 24 Effektivitet. 8

10 respondenterne mener, at EU-finansieringen har tilført merværdi med hensyn til at afhjælpe finansieringskløfter på nationalt plan Høringen af deltagerne i workshoppen var fokuseret på evalueringskriterier, relevans, sammenhæng, effektivitet og EU-merværdi. Med hensyn til relevans var deltagerne enige om, at de oprindelige målsætninger i EUrammen stadig er relevante i dag, men at ambitionsniveauet på visse områder bør højnes. Fordi forskelsbehandlingen af romaer er så dybt rodfæstet, bemærkede flere deltagere, at det var meget vigtigt at forklare og bekæmpe institutionaliseret racisme, og at man samtidig bør øge fokus på sigøjnerhad. Med hensyn til sammenhængskriteriet fremhævede flere af deltagerne i workshoppen behovet for en bedre integration i politikområderne. I forbindelse med budgetbevillinger og midler til integration af romaer anbefalede man, at der skal identificeres og udvikles særlige indikatorer for romaer, for at man effektivt kan gennemføre de nationale strategier for romaernes integration. Deltagerne bemærkede, at der er problemer, fordi de nationale romakontaktpunkter føler sig isoleret inden for deres regeringer, og at manglen på økonomisk kapacitet kan hindre en effektiv gennemførelse af de nationale strategier for romaernes integration. Med hensyn til effektivitet noterede flere medlemmer sig den vigtige rolle, som Kommissionen spiller med at prioritere romaspørgsmål og navnlig med vedtagelsen af EU-rammen i Andre deltagere fremhævede, hvordan tilgængeligheden af EUmidler til romaernes integration har bidraget til, at medlemsstaterne har engageret sig i sagen. Deltagerne nævnte også den stigende populisme og højreekstremistiske politiske partier som et foruroligende aspekt, der ville påvirke målsætningerne for romaernes inklusion. Med hensyn til EU-merværdi var 97 % af deltagerne, på foranledning af et spørgsmål, der var indkommet via et onlineværktøj (SLIDO), enige i, at EU havde skabt merværdi for romaernes integration i medlemsstaterne. NGO-deltagerne tilføjede, at ingen af medlemsstaterne ville være der, hvor de er nu, uden EU-rammen. På den anden side gav flere deltagere udtryk for, at selv om visse værktøjer er på plads, skal der etableres en klar forbindelse mellem EU-støtte og indikatorerne i den nationale strategi for romaernes integration, og denne skal overvåges. 5. Samlede resultater af høringerne Det er muligt at identificere en række fælles budskaber på tværs af alle resultaterne af høringerne. Der herskede navnlig bred enighed om, at siden 2011: 25 EU-merværdi. 9

11 har EU-rammen været nødvendig for at hjælpe med at gennemføre positive ændringer vedrørende romaernes integration på tværs af de politiske områder uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boligforhold på nationalt plan er det uden rammen og EU's retningslinjer og støtte usandsynligt, at medlemsstaterne vil være i stand til effektivt at forbedre romaernes situation. Mere specifikt fremhævede flere af de interesserede parter følgende aspekter: Forbedring af adgangen til uddannelse skal fortsat være en absolut prioritet for alle aktører, der er involveret i gennemførelsen af den nationale strategi for romaernes integration. Inklusion af romaer har fået højere prioritet på EU's politiske dagsorden. Indarbejdelsen af inklusion af romaerne i andre politikområder er endnu ikke gennemført effektivt, navnlig på nationalt plan. Det politiske engagement på nationalt plan i politikker, der sikrer inklusion af romaer, skal styrkes. Foranstaltningerne på nationalt plan til bekæmpelse af sintifjendtlighed er utilstrækkelige. De nationale midler anses ofte for utilstrækkelige til at gennemføre foranstaltninger til inklusion af romaer. Resultaterne af høringerne af de interesserede parter vidner generelt om, at der findes en række fælles aspekter og fælles problemområder. Selv om der var forskelle i synspunkterne hos flere af de interesserede parter, der deltog i høringen, er disse forskelle normale i betragtning af de interviewedes baggrund, f.eks. når man drøfter de nationale romakontaktpunkters funktion og påvirkning med henholdsvis NGO'er og de nationale romakontaktpunkter selv, eller når man drøfter indarbejdelse i andre politikområder med henholdsvis ministerier og NGO-eksperter. Sådanne forskelle blev afspejlet i analysen og anfægter ikke de overordnede resultater af høringerne. 10