Studieordning 2013 (LU 13)

Transkript

1 Page 1 of 263 Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Præsentation af studieordningen Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 231 af 08/08/2013) samt eksamensbekendtgørelsen (BEK nr. 714 af 27/06/2012). Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen. Studieordningen er gældende for studieåret 2013/14 for årgang Studieordningen består af 4 dele jf. bek. 22 & 23 Del 1: Institutionsdel. Udarbejdet lokalt på Professionshøjskolen Metropol og indeholder regler om uddannelsens indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v. Del 2: Institutionsdel. Modulbeskrivelser for alle modulerne i uddannelsen udarbejdet lokalt på Professionshøjskolen Metropol. I indeværende studieordning for studieåret 2013/14 vil der være fokus på færdige beskrivelser af moduler der er aktuelle for årgang 2013, samt de moduler som vil danne grundlag for valg af undervisningsfag 2 og 3. Del 3: Fællesdel. Alle landets professionshøjskoler har i fællesskab udarbejdet formelle regler om de afsluttende prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Del 4: Fællesdel. Alle landets professionshøjskoler har i fællesskab udarbejdet rammerne for de eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Del 1 og 2 vil blive justeret for hvert studieår idet disse ses som redskab i læreruddannelsens fortsatte udvikling.

2 Page 2 of 263 Formål og mål med læreruddannelsen Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 882 af 08/08/2011). Formålet med professionsuddannelser er formuleret således: 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 231 af 08/03/2013) at formålet med læreruddannelsen er: 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. I forlængelse heraf fremgår følgende formålsparagraf for folkeskolen af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK nr. 521 af 27/05/2013): 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv.

3 Page 3 of 263 Uddannelsesdidaktiske principper På Professionshøjskolen Metropols læreruddannelse stilles der høje krav til de studerende, og det forventes at de studerende stiller høje krav til undervisningen og uddannelsen. Læreruddannelsen er en fuldtidsuddannelse der kræver stort engagement og aktiv deltagelse i studielivets mange facetter. Med denne læreruddannelse bliver det meget tydeligt at der ikke findes én læreruddannelse men mange læreruddannelser der udfolder sig via den studerendes fagkombinationer og valg. Den studerende har således mulighed for at indtænke en særlig profil i læreruddannelsen hvor man fx kan have fokus på naturfag, sprogtilegnelse eller æstetiske og kreative læreprocesser og fokus rettet mod en særlig aldersgruppe af elever. At være lærer i den danske folkeskole er et spændende, krævende og udfordrende arbejde. Professionsudøvelsen kræver at man grundlæggende set har den indstilling at man vil noget med nogen, og dette kræver at man både er fagligt kyndig i sin baggrund og myndig, empatisk og indfølende i sin ageren. På Metropol sikres dette i uddannelsen via forskellige fokusområder og strategiske satsninger som vil være styrende for de valg og prioriteringer der foretages i uddannelsens tilrettelæggelse. At ville noget med nogen er en grundlæggende pædagogisk præmis for det at være i en dannelses- og uddannelsessammenhæng. Dette noget udmøntes i fag og tværfaglige sammenhænge hvor der sættes tydelige mål som ekspliciteres for de deltagende. Det gælder i læreruddannelsen såvel som i folkeskolen. Det kræver en høj faglighed baseret på et tydeligt vidensgrundlag og en høj grad af forskningsinddragelse der styrker den studerendes evne til at reflektere. I praktikken og i øvrige studieaktiviteter styrkes den studerendes performative færdigheder. Denne kombination af viden, færdigheder og refleksion knyttes til det handlingskrav der ligger som en naturlig del af professionen. Der arbejdes kreativt, eksperimenterende og konkluderende med en bred variation af studieaktiviteter. Herved får den studerende redskaber til at legitimere sin praksis viden der virker og til at udfordre vante forestillinger og normer i folkeskolen viden der udfordrer. Således forberedes den studerende til at agere på kyndig basis. For at blive professionel lærer kræves også en stor grad af personlig integritet samt lyst til at deltage aktivt i en demokratisk samfundsudvikling. Læreruddannelsen er et kreativt og udfordrende studium, der stiller krav til den studerendes personlige udvikling, idet den studerende forventes at have en høj grad af selvstændighed kombineret med en udpræget samarbejdsevne og -lyst. Den studerende skal turde tage autoriteten på sig og basere den på et personligt, professionelt og fagligt grundlag. Der arbejdes derfor med den studerendes relationskompetence og evne til at lede læringsfællesskaber. Således forberedes den studerende til at agere på myndig, empatisk og indfølende basis.

4 Page 4 of 263 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. 4. Uddannelsen består af følgende: 1. Lærerens grundfaglighed, svarende til ECTS-point. 2. Undervisningsfag, svarende til ECTS-point. 3. Praktik, svarende til 30 ECTS-point. 4. Bachelorprojekt, svarende til ECTS-point. Læreruddannelsens grundelementer er opdelt i moduler a 10 ECTS som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. På Professionshøjskolen Metropol skelnes der mellem fagmoduler og valgmoduler. Der findes to typer af fagmoduler. Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker. Valgmoduler er alle udviklet lokalt og giver den studerende mulighed for fordybelse og tværfaglige perspektiver. Udbuddet af disse kan variere fra år til år. Uddannelsen er en modulopbygget professionsuddannelse hvilket principielt muliggør mange veje gennem uddannelsen. Professionshøjskolen Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og valgmoduler og er den struktur Professionshøjskolen Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler. Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem LU13 struktur ECTS Prøver Lærerens grundfaglighed (Almen dannelse/ KLM sem Lærerens grundfaglighed 10 (Pædagogik og sem lærerfaglighed) Undervisningsfag sem Undervisningsfag sem Undervisningsfag sem Valgmoduler Praktik , 5., 8. sem BA-opgaven sem Samlet Indholdsbeskrivelsen af de enkelte moduler findes i studieordningens DEL 2. Alle studerende vil på 1. årgang (2013/14) skulle læse følgende obligatoriske moduler:

5 Page 5 of 263 Fagområde Modulbetegnelse (beskrevet i DEL 2) Lærerens LG1: Dannelse i den mangfoldige skole (10 ECTS) grundfaglighed LG2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen (10 ECTS) LG3: Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund (10 ECTS) Praktik PR1: Praktikniveau 1 (10 ECTS) BA-opgave BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund (2 ECTS) Afhængig af valgte undervisningsfag 1 læses følgende moduler på 1. årgang (2013/14): Fagområde Modulbetegnelse (beskrevet i DEL 2) Dansk klassetrin DAi1: Sproglære og sprog i brug (10 ECTS) DAi2: Sprog og genrer (10 ECTS) Dansk klassetrin DAu1: Sproglære og sprog i brug (10 ECTS) DAu2: Fiktive tekster (10 ECTS) Engelsk EN1: Sprog og sprogbrug (10 ECTS) EN2: Processer i sprogtilegnelse (10 ECTS) Matematik klassetrin MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (10 ECTS) MAi2: Matematikundervisning og geometri (10 ECTS) Matematik klassetrin MAu1: Matematiklæring, tal og algebra (10 ECTS) MAu2: Matematikundervisning og geometri (10 ECTS)

6 Page 6 of 263 Uddannelsens indhold LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED 9. Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål: 1) Pædagogik og lærerfaglighed: a) Elevens læring og udvikling b) Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Bilag: Lærerens grundfaglighed er et fag som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde som består af to hovedområder: Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm med hver sin prøve. Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Professionshøjskolen Metropol udmøntet i 6 obligatoriske moduler. 4 moduler knyttet til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed, 1 modul knyttet til hovedområdet Almen dannelse/klm og 1 modul knyttet til begge hovedområder, jf oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. PRAKTIK 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted på skoler på grundskoleniveau i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet på grundlag af kvalitetskrav som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. Bilag: Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever, og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge

7 Page 7 of 263 egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen, blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget Lærerens grundfaglighed. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens videns- og færdighedsmål. Den studerende skal i praktik i alle sine valgte undervisningsfag. Praktikportefolio Den studerende dokumenterer sit arbejde i praktikken med en særlig praktikportefolio der udgør en del af grundlaget for hvert praktikmoduls evaluering. Her har den studerende mulighed for at opsamle og bearbejde erfaringer fra praktikken i forskellige typer af opgaver, dokumenter, materialer, optagelser, artefakter, etc. Elementer fra portefolioen blive inddraget i selve prøven. Den studerende vil her have mulighed for at fastholde og synliggøre sin egen professionsfaglige udvikling og læreproces og derved styrke det grundlag hvorpå lærerprofessionen udvikler sig. Praktikteam Praktik foregår altid i grupper a 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper a 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. Placering af praktikken Praktikniveau 1 er placeret i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed. 4 uger er placeret i 2. semester og 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus. Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester og er delt op i to delperioder a hver 3 ugers varighed. I den første periode har den studerende mulighed for at afvikle praktikken på en af Professionshøjskolen Metropol godkendt skole i udlandet eller afprøve praktikformer som ikke er i den danske folkeskole, men som bidrager til undervisningspligten (fx skoletjenester, hospitalsskoler eller specialskoler). I den anden periode afvikler den studerende almindelig praktik. De to delperioder kan også afvikles på samme skole hvis praktikken gennemføres på en af Metropols faste praktikskoler. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus. Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 8. semester hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus. Krav til praktikskolerne Professionshøjskolen Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktik og praksissamarbejde. Praktikken foregår altid på skoler som er godkendt af Professionshøjskolen Metropol, og den studerende har ikke mulighed for at ønske en særlig praktikskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams.

8 Page 8 of 263 Alle skoler skal udarbejde en uddannelsesplan som danner grundlag for Professionshøjskolen Metropols godkendelse af skolen som praktikskole, og som angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Krav til den studerende Til alle praktikperioder er knyttet indstillingskrav for at modulet kan godkendes, og der kan opnås adgang til prøven. Indstillingskravene er knyttet til både praktikskolen og uddannelsen. På praktikskolen udgør indstillingskravet 100% mødepligt, og på uddannelsen udgør det overholdelse af krav til portefolio. Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang, og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal praktikken gås om. Såfremt en studerende ikke opfylder indstillingskravet på uddannelsen (portefolio), kan den studerende ikke få godkendt modulet. Den studerendes mentor afgør hvad der skal til for at indstillingskravene bliver opfyldt, og den studerende kan få adgang til prøven. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal den studerende i samarbejde med mentor og praktikkontor lægge en plan for hvordan det manglende skal indhentes inden næstkommende prøvetermin. Se iøvrigt afsnittet om manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligt. PROFESSIONSBACHELORPROJEKT 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave i læreruddannelsen som både sigter mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Professionsbachelorprojektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje. Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Professionsbachelorprojektet løber gennem hele uddannelsen med forelæsninger og studieaktiviteter knyttet til praktikniveau 1 og 2 og med et intensivt forløb op til praktikniveau 3. Professionsbachelorprojektet afsluttes i uddannelsens 8. semester. UNDERVISNINGSFAG 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen. Fagdidaktik og forholdet mellem fagenes hvad, hvorfor og hvordan står centralt i undervisningsfagene. Derfor arbejdes der med begrundelser for valg af mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og evaluering i tæt samarbejde med praksis og i relation til elevernes forudsætninger og potentialer. Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i valgmoduler hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder.

9 Page 9 of 263 VALGMODULER Valgmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Valgmodulerne er alle karakteriseret ved at flere fagområder går sammen om et tema og valgmodulet giver således ECTS til flere fag. FRIVILLIGE KURSER 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende: 1) Færdselslære, inklusive førstehjælp. 2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3) Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. 4) Det praktisk-musiske fagområde. 5) Skrivning og retorik. Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. 7. De studerende kan tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang og sammenspil. Stk. 2. De studerende kan tilbydes svømmelæreruddannelse, jf. Bekendtgørelse om svømmelæreruddannelsen. I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. 7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. I studieåret 2013/14 indgår kurset i Skrivning og retorik som en naturlig del af det professionsforberedende arbejde ved at have et fokus på lærerprofessionen som kommunikativ praksis med en skriftlig dimension i forskellige genrer. For indholdet af dette henvises til modulbeskrivelsen i studieordningens del 2. For øvrige kurser henvises til læreruddannelsens intranet og kommende års studieordninger. TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE Tværprofessionelt samarbejde bidrager til uddannelsens målsætning ved at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for lærerprofessionen. På Metropol er det tværprofessionelle samarbejde en del af fagområdet Lærerens grundfaglighed under kompetenceområde 2 og 3. Desuden vil der blive udviklet særlige tværprofessionelle valgmoduler hvor den studerende vil kunne gå i dybden med udvalgte tværprofessionelle perspektiver med henblik på videreudvikling af disse. Disse vil blive udviklet i samarbejde med øvrige uddannelser. INTERNATIONALE AKTIVITETER Formålet med internationale aktiviteter er at den studerende tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler. Internationalisering i en dansk kontekst Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen. Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af modulerne.

10 Page 10 of 263 Der vil til senere studieår blive udviklet valgmoduler der udelukkende læses på engelsk samt evt. fagmoduler som kan vælges i en engelsk version, fx som en del af et særligt talentforløb. På disse vil der også være studerende fra udlandet. Internationalisering - i en udenlandsk kontekst Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner som Professionshøsjkolen Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. Alle studerende der studerer i en periode i udlandet skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en Learning Agreement hvoraf det fremgår hvilke aftaler om meritgivning der er indgået. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. Praktik på niveau 2 er delt i to mindre perioder hvor man efter ansøgning kan få tilladelse til at afvikle den første af perioderne på en af Metropol godkendt skole i udlandet. TALENTFORLØB Talentforløb er Professionshøjskolen Metropols særlige måde at markere studenterinitierede studieforløb der tilgodeser den talentfulde studerende lidt ud over normalen. I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange, vil der opstå en række muligheder for talentforløb, fx i form af hurtige spor gennem uddannelsen eller internationale spor hvor moduler læses på engelsk. Dette vil blive nærmere beskrevet i kommende studieordninger. ASTE (Advanced Science Teacher Education) Den studerende der vælger matematik ( klassetrin) og har særlig talent og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en særlig sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning der ikke kan afviges. Strukturen indebærer tværfaglige moduler der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til læreruddannelsens intranet. ASTE er udviklet i samarbejde Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. Undervisningen vil være placeret på begge professionshøjskoler. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige profilskoler som den studerende vil være knyttet til i min. 2 af de 3 praktikperioder.

11 Page 11 of 263 Udbud og valg af undervisningsfag og valgmoduler Den studerende har ikke krav på at tage modulerne i anden rækkefølge end den af Metropol tilrettelagte. I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange vil mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse øges. Undervisningsfag 1 Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august. Den studerende kan vælge mellem Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk Matematik klassetrin Matematik klassetrin Matematik klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education) Undervisningsfag 2 og 3 Valg af undervisningsfag 2 (start i 3. semester) og undervisningsfag 3 (start i 4. semester) sker i slutningen af 1. semester og foregår via læreruddannelsens intranet. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger. Professionshøjskolen Metropol udbyder følgende undervisningsfag som den studerende kan vælge imellem: Billedkunst Biologi Engelsk Fysik/kemi Geografi Historie Idræt Kristendomskundskab/Religion Materiel design Musik Natur/teknik Samfundsfag Tysk Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens del 2. Valgmoduler Valg af valgmoduler sker i slutningen af 1. semester. Valgmodulerne er placeret i 3., 5. og 7. semester af uddannelsen. Indholdet af modulerne vil variere og vil på sigt indgå i studieordningens del 2. For indeværende henvises til læreruddannelsens intranet i forbindelse med valgproceduren. I studieåret 2013/14 kan der foretages valg mellem følgende valgmoduler med henblik på læsning i uddannelsens 3. semester.

12 Page 12 of 263 Fagkombinationer Foreløbig arbejdstitel. 10 ECTS. Engelsk og Geografi Engelsk og Dansk Pædagogik og lærerfaglighed og Dansk Pædagogik og lærerfaglighed og Matematik Musik og Specialpædagogik Matematik og Specialpædagogik Dansk og Tysk Dansk og Specialpædagogik Dansk og Billedkunst Lærerens grundfaglighed og undervisningsfag Samfundsfag og Lærerens grundfaglighed Religion og Historie KLM og Idræt Natur/teknik og Matematik Samarbejde i praktisk/musisk gruppe Udvikling af interkulturelle kompetencer Digitale fortællinger og interkulturelle kompetencer Ungdomskultur litterær dannelse, motivation og undervisningsdifferentiering Udvikling af undervisning observationsværktøjer og -metoder Anvendelse af musik (som redskab) i inkluderende og specialpædagogisk undervisning Matematikvanskeligheder i inkluderende undervisning og specialundervisning Børnelitteraturhistorie i tysk og dansk perspektiv Læse- og sprogvanskeligheder herunder læsemakkerforløb Æstetisk læring og multimodale tekster klassetrin Udeskolepædagogik kvalificeret brug af det udvidede klasserum Skolen i samfundet skoleledelse, demokratisk dannelse og forvaltning Oplevelsesdidaktik Kultur, krop og inklusion/integration Samarbejde med DTU Æstetisk læring SKIFT MELLEM UNDERVISNINGSFAG OG VALGMODULER Det er som udgangspunkt ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og valgmoduler når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet. Kun i ganske særlige tilfælde hvor der foreligger usædvanlige forhold, og hvor disse er bedst muligt dokumenteret, og inden for en frist der er oplyst af Institut for Skole og Læring, kan valg gøres om. Skriftlig ansøgning herom foregår via studievejledningen. BEGRÆNSNINGER I ADGANG (FOR MANGE, ELLER FOR FÅ) Såfremt for mange studerende søger et fag eller et valgmodul, vil Institut for Skole og Læring vurdere om der skal oprettes flere moduler eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. Såfremt for få studerende søger et fag eller et valgmodul vil Institut for Skole og Læring foretage en konkret vurdering af om faget/modulet oprettes. Læreruddannelsen kan også i særlige tilfælde vælge at udbyde et begrænset antal pladser fordelt efter først-til-mølle-princippet. I forbindelse med valghandlingen vil kriterier for moduloprettelse fremgå.

13 Page 13 of 263 Adgangsforudsætninger 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6. Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. ADGANGSFORUDSÆTNINGER TIL UNDERVISNINGSFAG Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen.

14 Page 14 of 263 Undervisningsfag Krav til adgangsforudsætninger Billedkunst Biologi Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk Billedkunst C, Mediefag B, Design C eller Kulturforståelse B Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levnedsmiddel og sundhed) Dansk A Dansk A Engelsk B Fysik/kemi Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Geografi Biologi B, Fysik B, International økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B Historie Historie B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Idræt Dans B eller Idræt B Kristendomskundskab/ Religion Matematik klassetrin Matematik klassetrin Materiel design Musik Filosofi B, Historie B, Kulturforståelse B, Idéhistorie B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Matematik B Matematik B Teknikfag A - design og produktion, Teknikfag A - byggeri og energi, Billedkunst C, Design C, Mediefag B eller Kulturforståelse B Musik B Natur/teknik Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Samfundsfag Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Tysk Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B ADGANGSFORUDSÆTNINGER TIL VALGMODULER Adgangsforudsætningerne til valgmoduler varierer afhængig af hvilke fagområder modulet knytter sig til. Der henvises til de enkelte modulbeskrivelser. DISPENSATION FOR ADGANGSFORUDSÆTNINGER Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskursuser at opfylde adgangskravene. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette vejledning hertil tilbydes i studievejledningen. Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan Institut for Skole og Læring på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor vil kunne findes på læreruddannelsens intranet.

15 Page 15 of 263

16 Page 16 of 263 Undervisning, læring og deltagelse - studieaktivitetsformer STUDIEAKTIVITETSMODEL Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter henover modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 245 arbejdstimer pr. modul a 10 ECTS inklusiv evaluering. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende.

17 Page 17 of 263 (Arbejdet med at udfylde studieaktivitetsmodellen, herunder fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter, er i proces i beskrivelsen af de enkelte moduler): Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende, initieret af underviser Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktikundervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Kategori 2 Deltagelse af studerende, initieret af underviser Projekt og gruppearbejde, arbejde med portfolio Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (observation, møder etc) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, felt- og studieture Evaluering af studie-og undervisning Kategori 3 Deltagelse af studerende, initieret af studerende Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende, initieret af studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer DELTAGELSESPLIGT 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Læreruddannelsen baserer sig på erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser der retter sig mod vidensformer som er proces- og handlingsorienterede. Det kræver at den studerende er aktiv i et læringsfællesskab, hvad end det er i undervisningen på det enkelte modul eller i øvrige studieaktivitetsformer. Aktiv deltagelse i studieaktiveter højner generelt det faglige og pædagogiske niveau og er en forudsætning for et aktivt og levende studiemiljø. Deltagelsespligten (herunder mødepligt) kan være formuleret som forudsætningskrav hvilket udgør kriterier for at opnå ret til at afslutte modulet. Dette vil fremgå af den enkelte modulbeskrivelse. Forudsætningskravene kan være relateret til objektive kriterier som fx mødepligt, afleveringsfrist, opgave-omfang el.lign., eller kan være relateret til indholdsbaserede kriterier omkring eventuelle studieprodukters redelighed (se i øvrigt studieordningens del 4, afsnit 5).

18 Page 18 of 263 Underviseren er ansvarlig for at der ved modulets start udleveres en semesterplan der uddyber de nærmere krav til den studerendes deltagelse. MØDEPLIGT Den studerende har mødepligt til dele af studiet. Mødepligt skal forstås som 100% mødepligt med mindre andet er angivet. Der er mødepligt til praktikken. I praktikperioderne registreres fravær af praktikskolen. Fravær af mindre omfang kan repareres ved yderligere aktiviteter på praktikskolen afviklet inden fristen for modulets godkendelse. Fravær af større omfang vil betyde at praktikperioden skal tages om da modulet ikke kan godkendes. Der er mødepligt til enkelte moduler eller dele heraf. Mødepligten fremgår af de enkelte modulbeskrivelser i studieordningens del 2. Fraværet registreres af underviseren via læreruddannelsens intranet, hvor den studerende kan følge registreringerne. MANGLENDE OPFYLDELSE AF DELTAGELSESPLIGT OG MØDEPLIGT Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten. Såfremt den manglende deltagelse er af et mindre omfang kan eventuelle alternative deltagelsesformer aftales. Såfremt den manglende deltagelse er af et større omfang kan underviseren afgøre at den studerende ikke har adgang til modulevalueringen. Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indberettes til studievejledningen og indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte. Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten af mindre omfang aftales en ny periode for den evt. mødepligtspålagte del, eller der udarbejdes en erstatningsaktivitet der bedømmes godkendt/ikke-godkendt. Der tilbydes ikke vejledning til denne. Afgørelse om hvilken aktivitet der skal udføres for at reparere på manglende opfyldelse af deltagelsespligten træffes af underviseren og beror på en afvejning af fraværets omfang set i forhold til begrundelsen for fraværet. Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten af større omfang eller gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten og deraf følgende manglende deltagelse i modulevalueringer kan uddannelsesleder afgøre at den studerende varsles udmeldt af uddannelsen. Der kan søges om dispensation fra sanktioner knyttet til manglende overholdelse af møde- og deltagelsespligt på baggrund af dokumenteret sygdom. Dispensation søges ved uddannelsesleder, og afgørelsen kan ikke ankes.

19 Page 19 of 263 Evaluering og prøver I læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol indgår systematisk evaluering og kvalitetssikring som en naturlig del af uddannelsen på flere niveauer. Den studerendes læringsudbytte evalueres ved modulafslutningerne (se afsnittet om dette) og gennem løbende studiefaglige samtaler med den studerendes mentor (se afsnittet om dette). Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning via elektronisk spørgeskema. De enkelte hold evaluerer løbende undervisningen med den involverede underviser, og resultaterne heraf drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling. Institut for Skole og Læring evaluerer tværgående indsatser løbende og følger i øvrigt Professionshøjskolen Metropols kvalitetssikringsstandarder, fx med henblik på studentertilfredshedsundersøgelse o.lign. Det er en naturlig del af den studerendes deltagelsespligt aktivt at deltage i alle evalueringer med henblik på at give det bedste grundlag for at udvikle læreruddannelsen til gavn for kommende studerende. MODULEVALUERINGER Alle moduler afsluttes med en modulevaluering. Når den studerende er tilmeldt et modul, er den studerende automatisk tilmeldt modulevalueringen. Modulevalueringen kan afmeldes op til en uge før den af underviseren fastsatte dato for evalueringens afholdelse. Den studerende skal have opfyldt eventuelle indstillingskrav beskrevet i modulet for at afslutte modulet og få tilskrevet ECTS. ADGANG TIL AFSLUTTENDE KOMPETENCEMÅLSPRØVER Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser: Fag Almen dannelse/klm Pædagogik og lærerfaglighed Dansk & klassetrin Matematik & klassetrin Billedkunst, Biologi, Engelsk, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknik, Samfundsfag, Tysk Praktik Professionsbachelorprojekt Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 20 ECTS 50 ECTS 50 ECTS (40 ECTS fagmoduler + 10 ECTS valgmodul) 50 ECTS (40 ECTS fagmoduler + 10 ECTS valgmodul) 30 ECTS (fagmoduler) 10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve) 20 ECTS Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/klm, Pædagogik og lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 4. For praktik henvises endvidere til det enkelte praktikniveau i studieordningens del 2. TILMELDING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVER

20 Page 20 of 263 Tilmelding til uddannelsens kompetencemålsprøver foregår via læreruddannelsens intranet. Fristen for tilmelding til kompetencemålsprøver er henholdsvis 1. oktober med henblik på vinterprøvetermin og 1. marts med henblik på sommerprøvetermin. Der henvises i øvrigt til studieordningens del 3.

21 Page 21 of 263 Meritlæreruddannelsen 28. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb hvor den studerende har sin egen studieplan der tilrettelægges i samarbejde med studievejleder. Den studerende deltager i uddannelsens moduler på samme vilkår som studerende på den ordinære læreruddannelse. 29. Adgang til uddannelsen forudsætter 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren a) er mindst 25 år, b) har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og c) har mindst 2 års erhvervserfaring. Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse. Uddannelsen henvender sig til personer med en forudgående uddannelse, og tilrettelæggelsen vil afhænge af den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger. Ud over optagelseskrav til uddannelsen er der adgangsforudsætninger til de enkelte undervisningsfag, jf. ovenfor. 30. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter 1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. 10, stk. 1, 2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. 9, stk. 1, nr. 1, og 3) praktik på niveau III i undervisningsfagene. Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser:

22 Page 22 of 263 Fag Pædagogik og lærerfaglighed Dansk & klassetrin Matematik & klassetrin Billedkunst, Biologi, Engelsk, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknik, Samfundsfag, Tysk Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 40 ECTS 40 ECTS 40 ECTS 30 ECTS (fagmoduler) Praktik 10 ECTS (niveau 3) Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed, samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 4. For Praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen i studieordningens del 2. En meritlærer bliver ikke uddannet professionsbachelor som lærer i folkeskolen, men er efter endt meritlæreruddannelse fuldgyldig lærer med berettigelse til ansættelse i skolen og optagelse i Danmarks Lærerforening på lige vilkår som studerende med en gennemført ordinær uddannelse.

23 Page 23 of 263 Merit for fag, moduler og praktik Studerende kan søge merit for fag/moduler på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag/moduler der søges merit for. Vejledning herom findes på læreruddannelsens intranet.

24 Page 24 of 263 Studie- og karrierevejledning Professionshøjskolen Metropol tilbyder studie- og karrierevejledning i forbindelse med optagelse, gennemførelse og afslutning af uddannelsen. Studievejledningen er forankret centralt i Metropol med kontor på læreruddannelsens adresse hvor der er studievejledere med specifik viden om læreruddannelsen og dens karrieremuligheder. Studie- og karrierevejledningen tilbyder en lang række af kurser, workshops m.m. til støtte for den studerendes gennemførelse af studiet. Derudover tilbydes individuelle samtaler i forbindelse med fx barsel, sygdom og alle former for spørgsmål af studiefaglig, studiesocial og personlig karakter. Studie- og karrrierevejledningen har tavshedspligt og arbejder ud fra de etiske principper om respekt, ligeværd, uafhængighed, åbenhed og tillid. Den studerende har også mulighed for at søge vejledning af studiefaglig karakter ved sin tilknyttede mentor (se afsnittet om dette).

25 Page 25 of 263 Mentorordning Alle studerende får tilknyttet en mentor gennem hele deres studietid. To mentorer deler et samlet stamhold, og mentorerne følger dette hold kontinuerligt gennem hele uddannelsen. En mentor er en underviser med både undervisningsopgaver, koordinerende funktioner og studietrivselsmæssige opgaver. Undervisningsopgaverne er primært knyttet til faget Praktik. Formålet med mentorarbejdet er desuden at understøtte den studerendes studium generelt den studerendes arbejde med en personlig læreridentitet den studerendes udvikling af myndighed og kyndighed i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab i en kompleks verden den studerendes trivsel, hvilket omfatter både studiestrategier, studietrivsel, personlig trivsel og konflikthåndtering Den studerendes arbejde med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Beskrivelse af indholdet Mentorerne er holdets undervisere i undervisningsfag 1 og Pædagogik og lærerfaglighed. Mentorordningen er todelt, forstået på den måde at indholdet dels relateres til det studietrivselsmæssige og personlige og dels er praktikrelateret. Mentorordningen skal medvirke til at den enkelte studerende opbygger et tilhørs- og tilknytningsforhold til studie og stamhold, og at den studerende udvikler sin egen professionsidentitet. Herudover skal mentorordningen medvirke til at stamholdet udvikler et fællesskab som kan være grundstammen i den studerendes relation til uddannelsen, og at studerende opbygger relationer til medstuderende på holdet. Mentorordningen skal ses som den studerendes røde tråd gennem en moduliseret læreruddannelse, der vil betyde mange skift og nye holdsætninger for den studerende. Mentorholdet vil være den studerendes faste hold gennem hele uddannelsen. Mentorarbejdet rummer derfor både holdets samlede trivsel og den studerendes trivsel, holdets udvikling af professionsidentitet og den enkelte studerendes udvikling af professionsidentitet. Dette arbejde foregår løbende, dels i undervisningen på holdet og dels i relationen til den enkelte studerende. Mentorerne vil både forestå undervisning af hele holdet, af det halve hold, vejlede praktikteams og afholde samtaler med den enkelte studerende. Det vil således være afvekslende alt afhængigt af indhold og form. Særligt om praktik Det er mentorernes opgave at varetage alle opgaver relateret til faget praktik i samarbejde med praktikkontoret. Heri indgår vejledning før og efterbehandling af praktik, deltagelse i professionssamtalen på praktikskolen og varetagelse af prøven i faget praktik. Mentorerne deler holdets studerende mellem sig i forhold til vurdering og bedømmelse af faget praktik. Mentorernes arbejde med praktikken er med til at sikre en tæt sammenhæng mellem de studerendes professionsfaglige identitetsudvikling og studiet generelt.

26 Page 26 of 263 Pædagogisk mediecenter Pædagogisk mediecenter er læreruddannelsens centrale it-pædagogiske og it-didaktiske udviklingsenhed. Formålet er at udvikle og implementere nye metoder til brug af it og av i undervisningssammenhænge på læreruddannelsen og i folkeskolen. Pædagogisk mediecenter har skrankefunktion med kompetente studentermedhjælpere, afholder større og mindre kurser, rådgiver og vejleder undervisere og studerende på stedet med henblik på at: skabe rammer for intern implementering og udvikling af it og av i undervisningssammenhænge, der skal bidrage til styrkelsen af it- og av-kompetencer hos studerende og undervisere skabe et trygt og fagligt miljø omkring it og av i samarbejde med studerende og undervisere følge med i og vurdere den generelle udvikling inden for it og av inspirere og stimulere studerende og undervisere til at bruge ressourcer indenfor it og av

27 Page 27 of 263 Andre bestemmelser INFORMATIONSPLIGT Som aktiv studerende på Professionshøjskolen Metropol har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet til at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration. Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på læreruddannelsens intranet, på Fronter, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder. Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen. GENNEMFØRSEL AF UDDANNELSEN Uddannelsen skal afsluttes senest seks år efter optagelsesåret. Sker dette ikke, vil den studerende blive udmeldt af læreruddannelsen. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af graviditet, barsel og adoption. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra 6 års-regelen, fx ved militærtjeneste i udlandet, dokumenteret sygdom eller lign. For information om muligheder for inddragelse af elementer fra tidligere læreruddannelser bedes man kontakte studievejledningen. MANGLENDE STUDIEAKTIVITET OG OPHØR FRA UDDANNELSEN Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i ét helt semester, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen. Studieaktivitet vil sige at den studerende foruden at deltage i uddannelsen efter de retningslinjer, der er angivet af de enkelte fag i studieordningens del 2 også afslutter moduler og prøver.. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet hvis der er tale om usædvanlige forhold, fx dokumenteret sygdom, eller hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb. BORTVISNING FRA UDDANNELSEN Har den studerende gennem længere tid og trods skriftlig advarsel undladt at opfylde deltagelsespligten, kan læreruddannelsen vælge at bortvise den studerende fra uddannelsen. Den studerende kan desuden bortvises helt eller i en periode hvis den studerende trods skriftlig advarsel groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere eller samarbejdspartnere, eller hvis den studerende på grund af vedvarende sygdom, misbrug eller lign. frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed at den studerende ikke bør sendes i praktik. En studerende kan desuden bortvises fra læreruddannelsen hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold der er åbenlyst uforeneligt med at den studerende fortsætter uddannelsen. Der henvises i øvrigt til Professionshøjskolen Metropols overordnede ordensregler for studerende. DISPENSATION Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på læreruddannelsens intranet. Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold, kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m. SÆRLIGT TILRETTELAGTE STUDIEFORLØB Studerende der af særligt dokumenterede grunde ikke kan følge det af uddannelsen tilrettelagte studieforløb, kan i samarbejde med en studievejleder og efter godkendelse af uddannelsesleder aftale et særligt tilrettelagt forløb.

28 Page 28 of 263 Den studerende på særligt tilrettelagt studieforløb skal være opmærksom på at der kan være konsekvenser for tildelingen af Statens Uddannelsesstøtte såfremt der ikke er fuld studiebelastning i en given periode. ORLOV Orlov søges senest d. 1. maj eller 1. december for det efterfølgende semester. Ved egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie er der ingen frist. Ansøgningen om barselsorlov eller værnepligt skal søges i god tid. Orlov kan tidligst bevilges når alle prøver efter første studieår er bestået. Studerende på orlov kan ikke deltage i undervisning og prøver. OVERFLYTNING Studerende kan søge om overflytning til en anden professionshøjskole. Overflytning kan først ske efter godkendt afslutning af uddannelseselementer på første årgang. Ansøgning om overflytning skal ske via studievejledningen senest 1. maj. Modulbeskrivelser - Obligatoriske elementer Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/klm LG1: DANNELSE I DEN MANGFOLDIGE SKOLE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/klm under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed) som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets vidensog færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

29 Page 29 of 263 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik evangeliskluthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således:

30 Page 30 of 263 Kategori 1: Undervisningstimer: 66 timer Deltagelse i tilbudt vejledning og feedback i tilknytning til lektioner og modulevaluering: 18 timer Kategori 2: Gruppearbejde før og efter lektioner: 20 timer Forberedelse til lektioner jf. undervisningsplan: 90 timer Studiebesøg og andre egne feltstudier: 10 timer Evaluering af studiet i faget: 4 timer Kategori 3: Supplerende forberedelse af lektioner og afsluttende prøve: 33 timer Kategori 4 : Eventuelle debatarrangementer og lignende hvortil holdets underviser kan inviteres: 4 timer. Forudsætningskrav Der er 100% mødepligt til undervisning, vejledning og fremlæggelser. Den enkelte studerende skal have deltaget i udarbejdelsen af såvel det kreative produkt som det skriftlige notat, skal have deltaget i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af produktet og notatet, og skal deltage i fremlæggelsen af det kreative produkt samt holdets øvrige fremlæggelser. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal ligeledes være overholdt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type : Gennemførelse. Form : Grupper. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. Grundlag for bedømmelse : De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge et kreativt produkt for holdet. Produktet kan fx være et drama, en installation eller en digital fremstilling. Produktet skal indeholde en drøftelse og en besvarelse af en problemstilling der favner centrale elementer i Almen dannelse/klm s kompetencemål. Forud for fremlæggelsen skal der udarbejdes et skriftligt notat på højst 2 normalsider der indeholder begrundet problemformulering, kort procesbeskrivelse, besvarelse af problemstilling og litteraturliste. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende individ og fællesskab, individ og samfund, religion, livssyn, demokrati, medborgerskab har været til drøftelse, tydeligt i konflikter eller fx spillet en rolle i en skoles

31 Page 31 of 263 eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende jf. Almen dannelse/klm s kompetencemål skal håndtere. Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabsog demokratiidealer m.v.

32 Page 32 of 263 Pædagogik og lærerfaglighed LG2: LÆRERENS TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Entreprenørskab og dannelse Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

33 Page 33 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsdifferentiering undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedback-processer kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 70 timer Herunder fx forelæsning, gruppe-, individuelt og pararbejde, fremlæggelser, feedback, evaluering af undervisning og læring, vejledning og prøve. Kategori 2: 100 timer Herunder fx forberedelse til undervisning, vejledning og eksamen, studiebesøg, feltstudier (iagttagelser af praksis) og udarbejdelse af studieprodukter. Kategori 3: 70 timer Herunder fx egen (initieret) forberedelse til undervisning, vejledning og eksamen. Selvstændige studieaktiviteter, studiecafé og gruppearbejde. Kategori 4: 5 timer Herunder fx debatarrangementer og ekskursioner. Forudsætningskrav Et skriftligt produkt som indbefatter en tilrettelæggelse af et kortere undervisningsforløb med afsæt i afgrænsede didaktiske kategorier prioriteret af underviser samt en refleksion over og vurdering af undervisningens gennemførelse. Refleksionen over og vurderingen af det gennemførte undervisningsforløb tager afsæt i observationer foretaget af de studerende i

34 Page 34 of 263 praktikken. Produktet udarbejdes i praktikgrupper og har et omfang på 5 normalsider à 2600 anslag inkl. mellemrum. Produktet afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. Vurderingskriterier: Der lægges i forbindelse med bedømmelsen (godkendt/ikke-godkendt) vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge et kortere undervisningsforløb med afsæt i relevant almen didaktisk teori analysere og vurdere gennemførelsen af undervisningen med afsæt i relevant almen didaktisk teori reflektere over observation som metode udarbejde en sammenhængende opgave (skriftsprogligt, indholdsmæssigt og strukturelt). Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form : Grupper. Skriftligt og mundtligt. Karaktergivning: Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse: Et produkt som indbefatter en skriftlig og mundtlig dimension, og som udarbejdes i praktikgrupper. Det skriftlige produkt består af et tilrettelagt undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed. Som afslutning på det skriftlige produkt formulerer de studerende et spørgsmål knyttet til hvert af modulets fem vidensmål. Spørgsmålene lægger op til, at de studerende, i forbindelse med den mundtlige fremstilling, uddyber og perspektiverer deres undervisningsforløb i forhold til fagets videns- og færdighedsmål. Produktet har et omfang på 6-8 normalsider à 2600 anslag inkl. mellemrum. Produktet afleveres på et af underviseren fastsat tidspunkt. I forbindelse med den mundtlige fremstilling trækkes der lod blandt de spørgsmål, de studerende har formuleret. De studerende præsenterer det tilrettelagte undervisningsforløb, ligesom de uddyber og perspektiverer undervisningsforløbet i forhold til fagets videns- og færdighedsmål med afsæt i det udtrukne spørgsmål. Vurderingskriterier: Der lægges i forbindelse med den mundtlige fremstilling vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i relevant pædagogisk og almen didaktisk teori fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation. Modulets relation til praksis Modulet implicerer praksistilknytning i den forstand, at de studerende skal foretage observationer af hinandens undervisning i forbindelse med praktikken. LG3: KLM/PL LÆRERPROFESSIONALITET I DET GLOBALISEREDE SAMFUND Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet

35 Page 35 of 263 Modulet handler om forståelse og fortolkning af folkeskolens opgaver og funktioner samt professionel håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globalt mangfoldigt samfund. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/klm inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra teologi, religionsvidenskab, idehistorie og pædagogik og pædagogisk sociologi. Modulet bygger endvidere på national og international forsknings- og udviklingsviden om skole, dannelse, demokrati og medborgerskab, og om lærerprofessionalitet i relation til skolens opgave og funktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Almen dannelse/klm: Fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab. Kompetencemål, som indgår i modulet Fra Almen dannelse/klm: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

36 Page 36 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt petspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellge religioner og livssyn anvende forskellige typer af etisk argumentation begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på dette modul således: Kategori 1: - Undervisningstimer: 66 timer - Deltagelse i tilbudt vejledning og feedback i tilknytning til lektioner og modulevaluering: 18 timer Kategori 2: - Gruppearbejde før og efter lektioner: 20 timer - Forberedelse til lektioner jf. undervisningsplan: 90 timer - Studiebesøg og andre egne feltstudier: 10 timer - Evaluering af studiet i faget: 4 timer Kategori 3: - Supplerende forberedelse af lektioner og afsluttende prøve: 33 timer Kategori 4: - Eventuelle debatarrangementer og lignende hvortil holdets underviser kan inviteres: 4 timer. Forudsætningskrav Der er mødepligt til undervisning, vejledning og fremlæggelser.

37 Page 37 of 263 Den enkelte studerende skal have deltaget i den løbende udarbejdelse af logbogen, have deltaget i praktikken, i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af logbogen, og skal deltage i fremlæggelsen af logbogen hvor der gives respons. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal være overholdt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Form: Grupper. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Grundlag for bedømmelse: De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge en logbog der begrundet dokumenterer gruppens arbejde med modulets indhold hvori også indgår erfaringer fra praktikken. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i forhold til skolens opgave og funktion. I arbejdet med modulets indhold kan indgå besøg og samtaler med aktører i diskussioner om skolen. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende skolens opgaver og funktioner har været til drøftelse eller spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål de studerende jf. modulets kompetencemål skal håndtere. LG4: ELEVENS FAGLIGE, SOCIALE OG PERSONLIGE LÆRING OG UDVIKLING Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

38 Page 38 of 263 Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge Vidensmål: Den studerende har viden om elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling herunder køn og motivation elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasse, lærings- og gruppeledelse Færdighedsmål: Den studerende kan observere, støtte og udfordre elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring udviklingsstøttende relationer attribuering- herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning anvende og begrunde forskellige vejledningsformer facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på dette modul således: Kategori 1: 70 timer Kategori 2: 130 timer Kategori 3: 40 timer Kategori 4: 5 timer

39 Page 39 of 263 Forudsætningskrav Mødepligt til hele modulet Indstillingsopgave til afsluttende kompetencemålsprøve i Lærerens grundfaglighed Opgaven (10 normalsider) godkendes inden modulets afslutning. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Form: Skriftlig og mundtlig, individuelt eller i gruppe. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Grundlag for bedømmelse: Indstillingsopgaven må skrives i grupper på max 4 medlemmer. Gruppemedlemmerne hæfter individuelt for produktet Opgaven skal tage afsæt i en problemformulering, som behandler minimum to af modulets kompetencemål Opgavens problemstilling undersøges i praksis (praksistilknytning). Det er den studerendes ansvar at etablere kontakt til praktikskolen eller anden relevant praksiskontekst Opgaven skal indeholde: Metodeovervejelser herunder refleksioner over undersøgelsesdesign Relevant teori (viden) i relation til problemstillingen Argumentation for og eksempler på tiltag i praksis (færdigheder) Relevant national og/eller international forskning Evaluering: godkendt/ikke godkendt på baggrund af følgende kriterier: Aflevering af opgave til fastsat dato. Opfyldelse af de beskrevne kriterier for indstillingsopgaven Fremlæggelse og varetagelse af opponenthverv. Modulets relation til praksis Modulets praksistilknytning udgøres af praksisundersøgelsen i forbindelse med indstillingsopgaven til den afsluttende eksamen i Lærerens grundfaglighed, som beskrevet under Forudsætningskrav. Andre praksisstudier initieret af studerende kan også finde sted. LG5: INKLUSION, SPECIALPÆDAGOGIK OG UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til to områder. 1: undervisning af elever i komplicerede læringssituationer indenfor særligt tilrettelagt inkluderende undervisning og specialundervisning og 2: undervisning af tosprogede elever. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, andetsprogspædagogik, pædagogik, psykologi og sociologi.

40 Page 40 of 263 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes

41 Page 41 of 263 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 70 Kategori 2: 100 Kategori 3: 70 Kategori 4: 5 Forudsætningskrav Mødepligt. Godkendt indstillingsopgave. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Form: Individuelt. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Grundlag for bedømmelse: Modulets indstillingsopgave og fremlæggelse: Den studerende vælger at skrive en indstillingsopgave, hvis problemformulering knytter an til enten kompetenceområde 3 eller 4. Indstillingsopgaven kan skrives enten enkeltvis ( omfang svarende til 5 normalsider) eller i grupper af maks. 4 studerende (2-3 studerende: omfang svarende til maks. 8 sider, 4 studerende: maks. 10 sider. I opgaven skal den/de studerende fremlægge, analysere, diskutere og nuancere den valgte problemstilling. Opgaven afleveres på en af underviser fastlagt dato. Indstillingsopgaven danner udgangspunkt for en mundtlig fremlæggelse for holdet og underviser. Holdet og underviser giver gruppen feedback på fremlæggelsen. Indstillingsopgave og fremlæggelse bedømmes godkendt/ikke godkendt. Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder: forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.) alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling. Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted. LG6: DEN PROFESSIONELLE LÆRER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet

42 Page 42 of 263 Modulet har til formål at videreføre de erfaringer og refleksioner som den studerende har opnået i modul LG2. I dette modul arbejdes der indgående med relationerne mellem didaktik forstået som lærerens arbejde med undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering og didaktologi forstået som didaktik som teori og videnskabelig virksomhed. Faget har dermed et dobbeltsigte på og en gensidig vekselvirkning mellem didaktikkens anvendelse i konkret undervisningsregi og dens mere principielle og videnskabelige grundlag. Modulets vidensgrundlag Modulet skal tilvejebringe en nuanceret forståelse af og kompetence hos den studerende indenfor konkret planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. På modulet forankres dette arbejde i didaktikkens principielle diskussioner, herunder fx i relationen mellem den tyske/nordiske didaktiktradition og den anglo-amerikanske curriculumtradition samt i arbejde med hhv. dannelsesteoretisk og læreteoretisk didaktik som løbende knyttes til konkret didaktisk arbejde med undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

43 Page 43 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag planlægge undervisning for både klassen og rammer, læreplaner, læreplanteori, og den enkelte elev læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og den givne kontekst udarbejde elev- og handlingsplaner kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på dette modul således: Kategori 1 (undervisning): 70 timer Kategori 2 (forberedelse): 140 timer Kategori 3 (selvstudier): 10 timer Kategori 4 (fremlæggelser): 25 timer Forudsætningskrav At den studerende kan: demonstrere indsigt i og overblik over modulets didaktiske begreber og modeller og deres teoretiske forankringer med afsæt i forholdet mellem didaktik og didaktologi skelne og veksle mellem konkret didaktisk praksis og teoretiske didaktologiske refleksioner.

44 Page 44 of 263 på et teoretisk grundlag forstå, analysere og diskutere didaktisk praksis med afsæt i didaktologiske udsigtspunkter. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Karaktergivning: Bestået/Ikke-bestået Grundlag for bedømmelse: I grupper a 3-4 studerende udvælges to vidensmål med dertilhørende færdighedsmål. Herefter er opgaven, at: a. tydeliggøre sammenhængen imellem de valgte videns- og færdighedsmål b. formulere en 5 siders ( anslag alt inkl.) opgave hvori gruppen reflekterer over de valgte videns-og færdighedsmål og knytter dem til en given undervisnings planlægning, gennemførelse og evaluering. I opgaven skal gruppen demonstrere forståelse af, samt kunne analysere, diskutere og nuancere relevante problemstillinger i forholdet mellem didaktik og didaktologi. c. forberede og afholde studenterundervisning på maks. 20 min. per studerende. Undervisningen skal konkretisere gruppens diskussioner og centrale didaktiske og didaktologiske problemstillinger ift. de valgte videns- og færdighedsmål. d. holdet samt underviseren giver gruppen feedback på undervisningen. Det er i den forbindelse gruppens ansvar at facilitere en afrundende diskussion, hvori den afholdte undervisnings centrale dilemmaer analyseres og vurderes. Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette modul som al tilgængelig empiri, herunder: forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder egne eller andres erfaringer i form af empiri (elevmaterialer, interviews, filmoptagelser mv.) alle former for cases der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling, hvorudfra der kan skabes didaktisk analyse.

45 Page 45 of 263 Praktik Kort bestemmelse af faget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. PR1: PRAKTIKNIVEAU 1 Modultype, -omfang og -sprog Praktikmodul, udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers (30 dages) praktik i to blokke af henholdsvis 2 ugers varighed og 4 ugers varighed der gennemføres på en af instituttets faste samarbejdsskoler. Praktikken gennemføres i praktikteams på 4 studerende. Modulet har fokus på den studerendes udvikling af egen undervisningspraksis og begyndende analyse af undervisning. Grundlaget for modulet er den studerendes arbejde med afgrænsede undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende. Særligt fokus for modulet er lærerrollen, lærerarbejdet og det didaktiske møde mellem eleven og stoffet. Centralt i modulet står de studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere undervisningssekvenser med fokus på lærerens rolle og det didaktiske møde mellem eleven og det faglige stof og lærerens rolle i forhold til samarbejdet med elevens forældre. Herudover indgår den studerendes arbejde med at analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Det professionsforberedende kursus skal være gennemført. Den studerende skal have påbegyndt modul 1 i undervisningsfag 1 og modul 1 i Lærerens grundfaglighed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet

46 Page 46 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af eleveaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder Klasseledelse kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer skole-hjemsamarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen lede elevernes deltagelse i undervisningen kommunkere lærings- og trivselsfremmende med elever kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen forventes at være en del af skolens uddannelsesplan der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Forudsætningskrav Mødepligt til al praktik. Praktikportfolio indeholdende elementer i overensstemmelse med hæfte om praktikportfolio. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. Aflsuttende kompetencemålsprøve i praktikniveau 1 Studieordningens del 4indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundtlig, individuel. Form. Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders synopsis hvor den studerende har formuleret undersøgelsesspørgsmål der illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer to videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

47 Page 47 of 263 Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Synopsen indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen. PR2A: PRAKTIKNIVEAU 2A Modultype, -omfang og -sprog Praktikmodul, 5 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 3 ugers (15 dage) praktik. Praktikken kan afvikles på en af Institut for Skole og Lærings faste samarbejdsskoler eller efter godkendelse af praktikkontoret på en skole valgt af den studerende selv som opfylder kvalitetskravene til praktiksted, og som relaterer sig til den studerendes valg af undervisningsfag og valgmoduler. Den studerende skal i modulet i praktik i sit undervisningsfag 2. Modulet har fokus på lærerprofessionens mangfoldighed og på de forskellige arenaer, der rummer relevante arbejdsopgaver for en uddannet lærer. De studerende skal i modulet i forskellig grad stifte bekendtskab med lærerfagets forskellige muligheder og den elevmangfoldighed en lærer kan møde i folkeskolen og i andre arenaer hvor lærerarbejde forekommer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Den studerende skal have færdiggjort mindst et modul af undervisningsfag 2 og gennemført modul 1 og 2 af Pædagogik og lærerfaglighed. Derudover skal den studerende have bestået praktikniveau 1. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab i samarbejde med kollegaer, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

48 Page 48 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it formative og summative evalueringsmetoder samt test observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel kommunikation Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne samarbejde dialogisk med elever og kollegaer om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse kommunikere skriftligt og mundtligt med forælre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen forventes at være en del af skolens uddannelsesplan der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Forudsætningskrav Opfyldelse af mødepligt. Praktikportfolio godkendt af den studerendes mentor. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. PR2B: PRAKTIKNIVEAU 2B Modultype, -omfang og -sprog Praktikmodul, 5 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 3 ugers (15 dage) praktik. Praktikken kan afvikles på en af Institut for Skole og Lærings faste samarbejdsskoler eller efter godkendelse af praktikkontoret på en skole valgt af den studerende selv som opfylder kvalitetskravene til praktiksted, og som relaterer sig til den studerendes valg af undervisningsfag og valgmoduler. Den studerende skal i modulet i praktik i sit undervisningsfag 2. Modulet har fokus på lærerprofessionens mangfoldighed og på de forskellige arenaer der rummer relevante arbejdsopgaver for en uddannet lærer. De studerende skal i modulet i forskellig grad stifte bekendtskab med lærerfagets forskellige muligheder og den

49 Page 49 of 263 elevmangfoldighed en lærer kan møde i folkeskolen og i andre arenaer hvor lærerarbejde forekommer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Den studerende skal have færdiggjort mindst et modul af undervisningsfag 2 og gennemført modul 1 og 2 af Pædagogik og lærerfaglighed. Derudover skal den studerende have bestået praktikniveau 1. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab kan i samarbejde med kollegaer, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it formative og summative evalueringsmetoder samt test observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel Kommunikation Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne samarbejde dialogisk med elever og kollegaer om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse kommunikere skriftligt og mundtligt med forælre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer.

50 Page 50 of 263 Studieaktivitetsmodellen forventes at være en del af skolens uddannelsesplan der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Forudsætningskrav Opfyldelse af mødepligt. Praktikportfolio godkendt af den studerendes mentor. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. Aflsuttende kompetencemålsprøve i praktikniveau 2 Studieordningens del 4 indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Intern praktisk prøve. Kan være i gruppe eller individuel. Form: Praktisk demonstration af undervisning i en klasse og 5 siders synopsis, hvor den eller de studerende har formuleret undersøgelsesspørgsmål der illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Synopsen og den praktiske demonstration indgår i bedømmelsen. PR3: PRAKTIKNIVEAU 3 Modultype, -omfang og -sprog Praktikmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler. Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerende skal i modulet i praktik i sit undervisningsfag 3. Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet som fokus for den studerendes arbejde og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt. Praktikmodulet kan spille sammen med de studerendes empiriindsamling til professionsbachelorprojektet. Forudsætninger for at læse modulet Praktikniveau 2 skal være bestået. Den studerende skal have gennemført mindst 2 moduler i sit undervisningsfag 3.

51 Page 51 of 263 Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab i samarbejde med kollegaer, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv kommunikere med forældre om elevernes skolegang Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen forventes at være en del af skolens uddannelsesplan der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Forudsætningskrav Opfyldelse af mødepligt.

52 Page 52 of 263 Godkendelse af praktikportfolio af den studerendes mentor. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. Aflsuttende kompetencemålsprøve i praktikniveau 3 Studieordningens del 4 indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundlig gruppeprøve i grupper på 2 studerende. Form: Mundtlig prøve på baggrund af gruppesynopsis hvor de studerende har formuleret undersøgelsesspørgsmål, der illustrerer de studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål og videooptagelser af de studerendes undervisning og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Grundlag for bedømmelse: De studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Synopsen indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke. PR3M: PRAKTIKNIVEAU 3 - MERITLÆRERUDDANNELSEN Modultype, -omfang og -sprog Praktikmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet På meritlæreruddannelsen er der én praktik. Denne afvikles i to dele; en del med varighed på 2 uger og en del med varighed på 4 uger. Første del placeres i udgangspunktet på 3. semester og anden del placeres på 5. semester af uddannelsen. Der er tale om én samlet praktik, hvorfor den meritstuderende først efter afslutningen på 2. del afslutter praktikken med en modulevaluering og en kompetencemålsprøve. Praktikken på meritlæreruddannelsen svarer til praktikniveau 3 på den ordinære uddannelse. Første del består af 2 ugers sammenhængende praktik på en af SoL s faste praktikskoler. Praktikken gennemføres i praktikteams af 2-3 studerende. Den studerende skal i praktik i sit undervisningsfag 1. Første del af praktikken har fokus på den studerendes udvikling af egen undervisningspraksis og begyndende analyse af undervisning. Grundlaget for praktikkens første del er den studerendes arbejde med afgrænsede undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende. Særligt fokus for modulet er lærerrollen, lærerarbejdet og det didaktiske møde mellem eleven og stoffet. Centralt i denne del står de studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere undervisningssekvenser med fokus på lærerens rolle og det didaktiske møde mellem eleven og det faglige stof og lærerens rolle i forhold til samarbejdet med elevens forældre. Herudover indgår den studerendes arbejde med at analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen.

53 Page 53 of 263 Anden del består af 4 ugers sammenhængende praktik på en af Sol s faste praktikskoler. Praktikken gennemføres i praktikteams af 2-3 studerende. Den studerende skal i modulet i praktik i alle sine undervisningsfag. Centralt i denne del er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet som fokus for den studerendes arbejde og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab i samarbejde med kollegaer, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

54 Page 54 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering og Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv kommunikere med forældre om elevernes skolegang Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen forventes at være en del af skolens uddannelsesplan der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Forudsætningskrav Opfyldelse af mødepligt. Godkendelse af praktikportfolio af den studerendes praktikansvarlige underviser. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. Aflsuttende kompetencemålsprøve i praktikniveau 3 Studieordningens del 4 indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundtlig. Individuel. Form: Mundtlig prøve på baggrund af synopsis hvor den studerende har formuleret undersøgelsesspørgsmål der illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål og videooptagelser af den studerendes undervisning og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende.

55 Page 55 of 263 Grundlag for bedømmelse: Den studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Synopsen indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke.

56 Page 56 of 263 Professionsbachelorprojektet BA1: FORSKNINGS- OG INNOVATIONSKOMPETENCER I RELATION TIL ELEVER, KLASSE, SKOLE OG SAMFUND Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 6 ECTS point, og de tre sektioner opfylder i sammenhæng de krav, der stilles til hhv. undersøgelseskompetence og akademisk arbejdsmetode, jf. BA2 Professionsbachelorprojektet. Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen således: 2 ECTS: 3-4 forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde: Intro til videnskabelig metode (herunder særligt om transparens) Intro til metodebegrebet Intro til observation som videnskabelig metode, vidensform, fremgangsmåde, eksamen, mv. Intro til video som observationsramme Selvstændig fastlæggelse af eget design 2 ECTS: 3-4 forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde: Repetition af videnskabelig metode Repetition af metodebegrebet Repetition af observationsformen Intro til interviews Interviewet som epistemologisk størrelse, muligheder og afgrænsninger Selvstændig fastlæggelse af eget design som udgangspunkt for vejledning med mentor 6 ECTS: 9-12 forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde samt holdundervisning: Repetition af videnskabelig metode Repetition af metodebegrebet Repetition af observationsformen Repetition af interviewformen Intro til kvantitative tilgange som pilotundersøgelse ift. undersøgelsers design, motiv og fokus Intro til dokumentlæsning i interaktionistisk perspektiv Intro til diskursanalytisk analysestrategi Intro til entreprenante projekter samt Matchpol Intro til aktionsforskningsstrategier Fastlæggelse af eget design som grundlag for professionsbacheloropgaven og som udgangspunkt for vejledning Modulets vidensgrundlag

57 Page 57 of 263 Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling lærerens professionsfaglighed og etik professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning Færdighedsmål: Den studerende kan identificere og vurdere viden af relevans for skolen og lærerarbejdet udvikle egen professionsfaglighed analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og undervisningsfaglig udvikling og innovation anvende resultater af nationale og internationale empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis anvende undersøgelsesresultater som grundlag for udvikling af skolen og egen undervisning forsknings- og udviklingsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1 (Undervisning): 60 timer Kategori 2 (Forberedelse): 150 timer Kategori 3 (Selvstændig studieaktivitet): 10 timer Kategori 4 (Fremlæggelser): 25 timer Forudsætningskrav Deltagelse.

58 Page 58 of 263 Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis Modulet tager afsæt i en forskningstilgang som knytter undervisningsforløbet til skolens praksis. Modulets empiriske grundlag udvikles som et konkret samspil mellem eksisterende forskning og den studerendes egne undersøgelser. BA2: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet I forlængelse af modulet Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasserum, skole og samfund udarbejder den studerende sit professionabachelorprojekt. Projektet skabes af den studerende og processen understøttes af en forelæsningsrække på årgangsbasis hvor generelle forhold bekrives. Dertil kommer en række vejledninger varetaget af hhv. undervisningsfagslærere og undervisere fra Lærerens grundfaglighed. Årgangsforelæsningernes formål er dels at skabe et dialogisk forum vedrørerende professionsbacheloropgavens indholdselementer, formål, dels at give bud på fortolkning af bekendtgørelsesteksten samt at skabe samarbejde og netværksdannelse på tværs af projekternes forskelligartede indhold. Modulets vidensgrundlag Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger.

59 Page 59 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling lærerens professionsfaglighed og etik professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og undervisningsfaglig udvikling og innovation forsknings- og udviklingsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling Færdighedsmål: Den studerende kan identificere og vurdere viden af relevans for skolen og lærerarbejdet udvikle egen professionsfaglighed analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning anvende resultater af nationale og internationale empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis anvende undersøgelsesresultater som grundlag for udvikling af skolen og egen undervisning anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Forudsætningskrav Aflevering af professionbachelorprojekt inden for de angivne tidsrammer. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse af forudsætningskrav. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer.

60 Page 60 of 263 Modulbeskrivelser - undervisningsfag Billedkunst BK1: BILLEDFAGLIGE PRAKSISFORMER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i dette modul er visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik, sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om: visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt visuel kommunikation æstetik, æstetisk læring og kreativitet Desuden bygges på nyeste forskningsbaserede viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om: kunstneriske arbejdsmetoder billedfagets historie Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

61 Page 61 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) visuel og æstetisk læring (2) visuel kultur (2) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) Færdighedsmål: Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billed- og udtryksformer (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv (4) fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger (4) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 53 timer Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende, og tager udgangspunkt i underviseroplæg, studenteroplæg og tekst-/ billedoplæg. Der tilrettelægges ekskursioner Introduktion til produktion og reception af billeder Introduktion til innovativ kompetenceudvikling. Vejledning og feed-back på praktiske teoretiske og fagdidaktiske opgaver, såvel mundtligt som skriftligt Introduktion til aktiviteter i følgende: Kategori 2: 92 timer Arrangementer af kulturel, faglig og social karakter som fx studieuge, udstillinger, linjefagsorientering, åbent-hus m.v. Udarbejdelse underviserstillede praktiske, teoretiske og fagdidaktiske opgaver Mundtlig og skriftlig vidensdeling og dokumentationsformer. Projekt- og gruppearbejde Forberedelse af undervisning, praktik og eksamen Arbejde med e-læringsobjekter Praktik

62 Page 62 of 263 Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, feltstudier Evaluering af studie og undervisning Kategori 3: 92 timer Egen forberedelse til undervisning, billedstudier, billedstudier, praktik og eksamen Medansvar for lokalernes tilstand Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Kategori 4: 6 timer Videndeling, formidling og opsamling af praktiske, teoretiske og fagdidaktiske erfaringer Forudsætningskrav Gennemførelse af nedenstående: Titel Portfolie Type/ form Analog og/ eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale. Omfang Svarende til 80% af stillede opgaver Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Kunsthistorieoplæg Type/ form Mundtligt oplæg ud fra præsentation med tekst og billeder, samt 2 siders tekst inkl.beskrivelse af udvalgte kunstnere. Omfang Svarende til slides samt 2 siders tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Didaktisk forløb Type/ form Fagligt oplæg med undervisningsplan Omfang Æstetisk produkt samt 3 siders tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgrupper Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan

63 Page 63 of 263 Titel Mediebilledtema Type/ form Gruppepræsentation med tekst og billeder Omfang Svarende til slides Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Børne- og ungdomskulturelle fænomener Type/ form Præsentation af Børne- og ungdomskulturelt fænomen, herunder videodokumenteret billedsamtale/ interview med barn. Omfang Svarende til slides / 5 minutters video, samt 2 siders tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgrupper Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Der udarbejdes af underviseren ved modulets start en præcis beskrivelse af hvilke aktualitetsafhængige (praksistilknytnings- og kunst- og kulturspecifikke) videns- og kompetencemål der i modulet vil blive evalueret. Modulets relation til praksis På holdet udarbejdes ved modulets start et katalog med mulige praksistilknytninger. De studerende vælger efter aftale med underviser hvilke praksistilknytningsprojekter der arbejdes med. Praksisinddragelse: Den studerende udarbejder et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb i praktikken. Praksis dokumenteres i en præsentation, der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken. I forbindelse med praktik kan empiri evt. indsamles til BA-projektet. BK2: VISUELT KULTURPROJEKT Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i modulet er undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter som afspejler visuel kultur nationalt og internationalt.

64 Page 64 of 263 Undervisningen er baseret på et samspil mellem praksis og teori og indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt visuel kommunikation innovation og entreprenørskab it og medier i læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle positioner.

65 Page 65 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) kunstneriske metoders funktioner i innovative processer (3) sociale mediers visuelle læringspotentialer (3) forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis (3) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder (4) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af (2) anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser (3) anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer (3) anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen (3) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer (4) Arbejdsformer i modulet (ift. studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 60 timer Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser: Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende. Undervisningen veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, tekstoplæg og ekskursioner som grundlag for undervisningen. Underviseren introducerer til produktion af og receptionsmetodiske tilgange til billeder, de studerendes egne såvel som kulturens billeder. Underviseren inddrager metoder til innovativ kompetenceudvikling. Underviseren giver vejledning og feed-back på praktiske teoretiske og fagdidaktiske opgaver, såvel mundtligt som skriftligt. Underviseren udarbejder og forestår prøver og eksamen. Kategori 2: 92 timer Deltagelse af studerende initieret af underviser: De studerende udarbejder i løbet af studiet underviserstillede praktiske, teoretiske og fagdidaktiske opgaver, individuelt, såvel som gruppeproduceret. De studerende arbejder med e-learningsprojekter. De studerende arbejder med praksisinddragelse, fx i form af studiebesøg, feltstudier o.l. De studerende arbejder visuelt, mundtligt og skriftligt med forskellige former for vidensdeling, dokumentationsformer og evalueringsformer.

66 Page 66 of 263 De studerende udfører projekt- og gruppearbejde med praktiske teoretiske og fagdidaktiske opgaver, såvel visuelt mundtligt som skriftligt. De studerende deltager i arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx studieuge, udstillinger på instituttet, linjefagsorientering, åbent-hus m.v. De studerende foretager evaluering af studie- og undervisning. Kategori 3: 92 timer Deltagelse studerende initieret af studerende De studerende varetager egen forberedelse samt egne billedstudier, både praktisk og teoretisk. De studerende iværksætter forskellige studieaktiviteter, som litteratursøgning, studiegrupper, besøg på relevante udstillinger m.v. De studerende har medansvar for fagmiljøets udvikling og lokalernes tilstand Kategori 4: 6 timer Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende De studerende videndeler, formidler og opsamler praktiske, teoretiske og fagdidaktiske erfaringer Evaluering af modulet Der udarbejdes af underviseren ved modulets start en præcis beskrivelse af hvilke aktualitetsafhængige (praksistilknytnings- og kunst- og kulturspecifikke) videns- og kompetencemål der i modulet vil blive gjort til genstand for evaluering. Modulets relation til praksis På holdet udarbejdes ved modulets start et katalog med mulige praksistilknytninger. De studerende vælger efter aftale med underviseren hvilke praksistilknytningsprojekter der arbejdes med. Forudsætningskrav Gennemførelse af nedenstående opgaver: Titel Portfolie Type/ form Analog eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale Omfang Svarende til 80% af stillede opgaver Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan

67 Page 67 of 263 Titel Studieuge Type/ form Gruppearbejde Omfang Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgruppe Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Didaktisk forløb Type/ form Fagligt oplæg med undervisningsplan Omfang Æstetisk produkt samt 3 siders tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgrupper Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Visuel kulturundersøgelse af børne- eller ungdomskulturelt fænomen Type/ form Undersøgelsesdesign med inddragelse af praksis. Billedsamling, samt 2siders tekst om undersøgelsesdesign og konklusioner Omfang Svarende til slides samt 2 siders tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgrupper Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Andre visuelle fænomener Type/ form Visuel begivenhed m skriftlig refleksion. Omfang Svarende til minutter samt 2 siders reflekterende tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Der udarbejdes af underviseren ved modulets start en præcis beskrivelse af hvilke aktualitetsafhængige (praksistilknytnings- og kunst- og kulturspecifikke) videns- og kompetencemål der i modulet vil blive evalueret. Modulets relation til praksis

68 Page 68 of 263 På holdet udarbejdes ved modulets start et katalog med mulige praksistilknytninger. De studerende vælger efter aftale med underviseren hvilke praksistilknytningsprojekter der arbejdes med. Praksisinddragelse: I forbindelse med praktikforberedelse udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken. I forbindelse med praktik kan empiri evt. indsamles til BA-projektet. Det tilstræbes at den studerende i mindst ét fagdidaktisk oplæg (evt. praktik) udvikler et tværfagligt perspektiv på sin undervisning. BK3: KUNSTNERISKE UNDERSØGELSESMETODER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i dette modul er innovative didaktiske designs for undersøgelse af fænomener i kultur. Kreativitet, æstetisk erkendelse, æstetisk kommunikation/visuel kommuniaktion, visul kultur som refleksionsstrategi. Social interaktion. Modulets vidensgrundlag Litteratur og teori om: kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse innovative on entreprenante processer postmoderne billedpædagogik og performativitet Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser

69 Page 69 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder (3) analoge og digitale se- og synserfaringer (2) varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder (1) fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv (4) Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (2) anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer indenfor andre fagområder (1) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger (4) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 60 timer Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende. Undervisningen veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, tekstoplæg og ekskursioner som grundlag for undervisningen. Underviseren introducerer til produktion af og receptionsmetodiske tilgange til billeder, de studerendes egne såvel som kulturens billeder. Underviseren inddrager metoder til kunstneriske arbejdsmetoder og innotiv kompetenceudvikling. Underviseren giver vejledning og feed-back på praktiske teoretiske og fagdidaktiske opgaver, såvel mundtligt som skriftligt. Underviseren udarbejder og forestår prøver og eksamen. Kategori 2: 92 timer Deltagelse af studerende initieret af underviser De studerende udarbejder i løbet af studiet underviserstillede praktiske, teoretiske og fagdidaktiske opgaver, individuelt, såvel som gruppeproduceret. De studerende arbejder med e-learningsprojekter De studerende arbejder med praksisinddragelse, fx i form af studiebesøg, feltstudier o.l. De studerende arbejder visuelt, mundtligt og skriftligt med forskellige former for vidensdeling, dokumentationsformer og evalueringsformer. De studerende udfører projekt- og gruppearbejde m. praktiske teoretiske og fagdidaktiske opgaver, såvel visuelt mundtligt som skriftligt. De studerende deltager i arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx studieuge-/rejse, udstillinger på instituttet, linjefagsorientering, åbent-hus m.v. De studerende foretager evaluering af studie og undervisning. Kategori 3: 92 timer

70 Page 70 of 263 Deltagelse af studerende initieret af studerende De studerende varetager egen forberedelse samt egne billedstudier, både praktisk og teoretisk. De studerende iværksætter forskellige studieaktiviteter, som litteratursøgning, studiegrupper, besøg på relevante udstillinger m.v. De studerende har medansvar for fagmiljøets udvikling og lokalernes tilstand. Kategori 4: 6 timer Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende De studerende videndeler, formidler og opsamler praktiske, teoretiske og fagdidaktiske erfaringer Evaluering af modulet Der udarbejdes af underviseren ved modulets start en præcis beskrivelse af hvilke aktualitetsafhængige (praksistilknytnings- og kunst- og kulturspecifikke) videns- og kompetencemål der i modulet vil blive gjort til genstand for evaluering. Modulets relation til praksis På holdet udarbejdes ved modulets start et katalog med mulige praksistilknytninger. De studerende vælger efter aftale med underviseren hvilke praksistilknytningsprojekter der arbejdes med. Forudsætningskrav Gennemførelse af nedenstående opgaver: Titel Portfolie Type/ form Analog eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale Omfang Svarende til 80% af stillede opgaver Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Studieuge/-rejse Type/ form Gruppearbejde Omfang Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgruppe Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan

71 Page 71 of 263 Titel Didaktisk forløb Type/ form Fagligt oplæg med undervisningsplan Omfang Æstetisk produkt samt 3 siders tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons opponentgrupper Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Undersøgelse af et nutidigt kunstnerisk fænomen og dets praksisformer Type/ form Undersøgelsesdesign med inddragelse af praksis. Billedsamling, samt 2 siders tekst om undersøgelsesdesign og konklusioner Omfang Svarende til slides samt 2 siders tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Opponentgrupper Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Titel Andre visuelle fænomener Type/ form Visuel begivenhed m skriftlig refleksion. Omfang Svarende til minutter samt 2 siders reflekterende tekst Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt Respons Mundtlig Afleveringsfrist Fremgår af semesterplan Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Der udarbejdes af underviseren ved modulets start en præcis beskrivelse af hvilke aktualitetsafhængige (praksistilknytnings- og kunst- og kulturspecifikke) videns- og kompetencemål der i modulet vil blive evalueret. Modulets relation til praksis På holdet udarbejdes ved modulets start et katalog med mulige praksistilknytninger. De studerende vælger efter aftale med underviseren hvilke praksistilknytningsprojekter der arbejdes med. Praksisinddragelse: I forbindelse med praktikforberedelse, udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation, der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken. I forbindelse med praktik kan empiri evt. indsamles til BA-projektet. Det tilstræbes at den studerende i mindst ét fagdidaktisk oplæg (evt. praktik) udvikler et tværfagligt perspektiv på sin undervisning.

72 Page 72 of 263 Biologi BI1: LEVENDE ORGANISMER OG ØKOLOGISKE SAMMENHÆNGE - ELEVERS UNDERSØGENDE OG PRAKTISKE ARBEJDE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende praktiske arbejde. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

73 Page 73 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsenta-tioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge og gennemføre praktiskeksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

74 Page 74 of 263 Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Holdundervisning som inddrager læreroplæg, studenteroplæg, gruppearbejder samt studenterfremlæggelser, feltbiologiske undersøgelser i naturen, laboratorieøvelser, virksomhedsbesøg, vejledning, fremlæggelser med opponentgruppe. 85 timer. Kategori 2: Gruppebaseret arbejde med studieprodukter samt laboratorieøvelser. Arbejde med feltbiologiske undersøgelser i studiegrupper. Afprøvning af praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og afprøvning af mindre uv-aktiviteter i skoleklasser med afsæt i 1) begreber som levende organismers tilpasninger og systematik, samt 2) begreber som naturpleje og naturgenopretning, herunder udvikling af elevers handlekompetence. 30 timer. Katagori 3: Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningsmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx grupper. Indsamling af elevinterviews og/eller andre praksiserfaringer. Udarbejdelse af undervisningsforløb. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. 120 timer. Kategori 4: Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder indenfor modulets indhold for hold og underviser. 10 timer Forudsætningskrav Mødepligt. Deltagelse i obligatoriske oplæg. Aflevering af 2 studieprodukter. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse af forudsætningskrav inden for de af underviseren angivne tidsrammer. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Den studerende afleverer 2 studieprodukter og fremlægger ét af disse for hold og underviser ved lodtrækning det andet studieprodukt evalueres v. opponentgruppe organiseret og godkendt af underviser (begge studieprodukter skrives i google.docs for effektiv vidensdeling og feedback). Studieprodukt 1: En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de 5 områder som kort beskriver modulet ovenfor, fokus dog rettet mod evolutionær økologi, på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på interessemodsætninger, bæredygtighed og udvikling af elevernes handlekompetence.

75 Page 75 of 263 Studieprodukt 2: En rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de 5 områder som kort beskriver modulet ovenfor, fokus dog rettet på naturforvaltning, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af en plan for et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren. Begge produkter kan skrives og fremlægges i grupper a maks. 4. Hver enkelt studerende bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviseren. Modulets relation til praksis: Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler. BI2: EVOLUTION, GENETIK OG BIOTEKNOLOGI - FRA HVERDAGSFORSTÅELSE TIL NATURFAGLIG FORSTÅELSE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

76 Page 76 of 263 begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

77 Page 77 of 263

78 Page 78 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og web-baserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier formativ og summativ evaluering i biologiunder-visning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebs-dannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling evolution, artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling genetik og genteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge og gennemføre differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold planlægge og gennemføre undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv

79 Page 79 of 263 dette emne, som science centre, virksomheder og forskningsinstitutioner Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Holdundervisning som inddrager læreroplæg, studenteroplæg, gruppearbejder samt studenterfremlæggelser, virksomhedsbesøg, laboratorieøvelser, vejledning, fremlæggelser med opponentgruppe. 85 timer. Kategori 2: Gruppebaseret arbejde med studieprodukter samt laboratorieøvelser. Afprøvning af praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og afprøvning af mindre uv-aktiviteter i skoleklasser med afsæt i 1) begreber som levende organismers tilpasninger og systematik og 2) begreber som naturpleje og naturgenopretning, herunder udvikling af elevers handlekompetence. 30 timer. Katagori 3: Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningsmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx grupper. Indsamling af elevinterviews og/eller andre praksiserfaringer. Udarbejdelse af undervisningsforløb. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. 120 timer. Kategori 4: Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder indenfor modulets indhold for hold og underviser. 10 timer Forudsætningskrav Mødepligt. Deltagelse i obligatoriske oplæg. Aflevering af 2 studieprodukter. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse af forudsætningskrav inden for de af underviseren angivne tidsrammer. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Den studerende afleverer 2 studieprodukter og fremlægger ét af disse for hold og underviser ved lodtrækning det andet studieprodukt evalueres v. opponentgruppe organiseret og godkendt af underviser (begge studieprodukter skrives i google.docs for effektiv vidensdeling og feedback). Studieprodukt 1: En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de 5 områder som kort beskriver modulet ovenfor, fokus dog rettet mod evolution, på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på

80 Page 80 of 263 begrebsindlæring i forhold til de begreber og sammenhænge som knytter sig til arbejdet med evolution. Studieprodukt 2: En rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de 5 områder som kort beskriver modulet ovenfor, fokus dog rettet på bioteknologi, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af en plan for et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren. Begge produkter kan skrives og fremlægges i grupper a maks. 4. Hver enkelt studerende bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviseren. Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler. BI3: MENNESKE, SUNDHED, MILJØ OG NATUR - UDVIKLING AF ELEVERS HANDLEKOMPETENCE Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet

81 Page 81 of 263 Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forsknings-institutioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

82 Page 82 of 263 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Holdundervisning som inddrager læreroplæg, studenteroplæg, gruppearbejder samt studenterfremlæggelser, feltbiologiske undersøgelser i naturen, fysiologiøvelser i faglokalet/laboratoriet, virksomhedsbesøg, vejledning, fremlæggelser med opponentgruppe. 85 timer. Kategori 2: Gruppebaseret arbejde med studieprodukter samt laboratorieøvelser. Arbejde med feltbiologiske undersøgelser i studiegrupper. Afprøvning af praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og afprøvning af mindre uv-aktiviteter i skoleklasser med afsæt i 1) begreber som interessemodsætninger, bæredygtighed samt udvikling af elevernes stillingtagen til førnævnte på et fagligt grundlag, 2) begreber som sundhed, sundhedsdiskurser, fysiologi form og funktion og udvikling af elevernes mulige stillingtagen til førnævnte på et fagligt grundlag. 30 timer. Katagori 3: Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningsmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx grupper. Indsamling af elevinterviews og/eller andre praksiserfaringer. Udarbejdelse af undervisningsforløb. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. 120 timer. Kategori 4: Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder indenfor modulets indhold for hold og underviser. 10 timer. Forudsætningskrav Mødepligt. Deltagelse i obligatoriske oplæg. Aflevering af 2 studieprodukter. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse af forudsætningskrav inden for de af underviseren angivne tidsrammer. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Den studerende afleverer 2 studieprodukter og fremlægger ét af disse for hold og underviser ved lodtrækning det andet studieprodukt evalueres v. opponentgruppe organiseret og godkendt af underviser (begge studieprodukter skrives i google.docs for effektiv vidensdeling og feedback). Studieprodukt 1: En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor miljø/natur/bæredygtighed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på interessemodsætninger, bæredygtighed og udvikling af elevernes handlekompetence.

83 Page 83 of 263 Studieprodukt 2: En rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor krop/sundhed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af en plan for et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på at eleverne bliver i stand til aktivt at benytte viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed, samt forskellige sundhedsdiskurser. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren. Begge produkter kan skrives og fremlægges i grupper a maks. 4. Hver enkelt studerende bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviseren. Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler.

84 Page 84 of 263 Dansk klassetrin DAI1: SPROGLÆRE OG SPROG I BRUG Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer elevers sproglige udvikling, deres sproglige viden og deres bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Indhold og genrer: Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, sproghistorie og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation. Sprogsyn og sprogpædagogik. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion; bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske genrer med fokus på de sproglige træk. Receptivt: Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster. Den studerende skal kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug. Produktivt: Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi. Den studerende skal kunne vælge og begrunde eksempler, der illustrerer hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig sprogbrug i mange kommunikationskontekster. Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation. Modulets vidensgrundlag Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

85 Page 85 of 263 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper nordiske sprog og nabosprogsdidaktik sprogdidaktik Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk restskrivning planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse intersprog og intersprogsudvikling dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed skrivningens didaktik læremidler til undervisning i skriftlighed vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af vejlede tosprogede elever i deres [skriftlige og] mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsproget kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveudervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: 68

86 Page 86 of 263 Kategori 2: 115 Kategori 3: 56 Kategori 4: 6 Forudsætningskrav Mødepligt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Individuelt, skriftlig test. Karaktergivning : Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse:test i sproglæren. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; analyse af læremidler; klasserumsobservationer, mm. DAI2: SPROG OG GENRER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra klassetrin. Indhold og genrer: Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt: Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt: Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur, børnelitteraturhistorie og sprog; litteratur- og sprogdidaktik, herunder genrer og genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet

87 Page 87 of 263 Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster til nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur Sprogdidaktik tilrettelægge differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkeltes kommunikative kompetence Tekstdidaktik begrundet udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur dansk børne- og ungdomslitteratur læremidler til sprogundervisning i skolen begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6.klassetrin kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6.klasse evaluering af tekstarbejde tekster til elever og elevers tekstbrug anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning udvikle den enkelte elevs mediebrug og vaner på grundlag af kendskab til børnelitteratur Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier:

88 Page 88 of 263 Kategori 1: 68 Kategori 2: 115 Kategori 3: 56 Kategori 4: 6 Forudsætningskrav Aflevering af 3 produkter efter aftale med underviseren. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Individuel, skriftlig. Karaktergivning : 7-trins-skalaen. Grundlag for bedømmelse: Skriftlig opgave, 5 sider. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale. DAI3: SKRIFTSPROGSTILEGNELSE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for klassetrin. Indhold og genrer: Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt: Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt: Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning.

89 Page 89 of 263 Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgruppe begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning.

90 Page 90 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskolingen og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling på begynder- og mellemtrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper vurdere eksempler på dansk tale og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning læsningens didaktik test og evaluering Læsestrategier læremidler i læseundervisningen it som læringsressource i læseundervisningen planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer, understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions og fagtekster kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: 68 Kategori 2: 115 Kategori 3: 56 Kategori 4: 6 Forudsætningskrav

91 Page 91 of 263 Mødepligt. Aflevering af 3 produkter efter aftale med underviser. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse af forudsætningskrav inden for de af underviseren angivne tidsrammer. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevers højtlæsning; elevers tidlige skriftlige produkter; testning og testresultater; læremidler til den første læsning og skrivning. DAI4: MEDIER OG TEKSTMODALITETER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere med forskellige tekstmodaliteter gennem forskellige medier. Indhold og genrer: Modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder i mono- og multimodale tekster. De enkelte modaliteters komponenter, funktion og samspil. Mediehistorie, mediedannelse og mediedidaktik. Web 2.0 og interaktivitet. Fiktions- og faktatekster, herunder nyhedsformidling i digital såvel som analog form. Receptivt: Den studerende skal systematisk kunne analysere og kritisk vurdere tekster der gør brug af forskellige modaliteter og optræder i forskellige medier. Den studerende skal systematisk kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i og med medier. Produktivt: Den studerende skal kunne give vejledning i forhold til elevers tekstproduktion i forskellige modaliteter. Den studerende skal kunne modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i modaliteter og medier. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i kommunikation, tekstmodaliteter, medier og mediedidaktik.

92 Page 92 of 263 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Vidensmål: Den studerende har viden om sprog og medier tekstproduktion i forskellige medier Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med digitale medier. understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier tekster, genrer og medier sprogdidaktik tekster til elever og elevers tekstbrug tekstdidaktik evaluering af tekstarbejde tekstperformance kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videntilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 115 timer Kategori 3: 56 timer

93 Page 93 of 263 Kategori 4: 6 timer Forudsætningskrav Aflevering af 3 produkter efter aftale med underviseren. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Mundtlig. Karaktergivning: Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse: Mundtlig fremlæggelse. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevprodukter; vejledning og responsgivning; klasserumsobservationer; læremidler; mm.

94 Page 94 of 263 Dansk klassetrin DAU1: SPROGLÆRE OG SPROG I BRUG Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers sproglige udvikling og deres sproglige viden og bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Desuden at den studerende tilegner sig færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante genrer. Indhold og genrer: Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, ortografi og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation, kommunikationsteori. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion, bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske. Receptivt: Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster. Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi. Den studerende skal metodebevidst kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug. Produktivt: Den studerende skal kunne modellere og performe illustrative eksempler på hensigtsmæssig kommunikation i forskellige kommunikationskontekster. Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation. Modulets vidensgrundlag Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

95 Page 95 of 263 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper nordisk sprog, herunder nabosprogsdidaktik sprogdidaktik læremidler til sprogundervisning i skolen dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling læremiddelproduktion til danskundervisning folkeskolens afgangsprøve i dansk test- og evalueringsformer digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og udenfor skolen innovation i dansk digitale ressourcer og danskfaglig læring fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk tværfagligt samarbejde i skolen Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere dansk tale og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisningen give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse udvikle læremidler til danskundervisning på baggrund af forskningsbaseret viden forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier udvikle begrundet innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører udenfor skolen kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer.

96 Page 96 of 263 Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: 68 Kategori 2: 115 Kategori 3: 56 Kategori 4: 6 Forudsætningskrav Mødepligt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Individuelt, skriftlig test. Karaktergivning : Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse:test i sproglæren. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; læremidler; klasseledelse og relationskompetence; folkeskolens afgangsprøve. DAU2: FIKTIVE TEKSTER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Indhold og genrer: Fiktions- og faktakoder; genreteori; tekstanalyse og litterær metode; litteraturpædagogik og litteraturdidaktik; litteratur- og kulturhistorie (kanon og klassikere); børne- og ungdomslitteraturens genrer. Receptivt: Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke tekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i klasse.

97 Page 97 of 263 Produktivt: Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Modulets vidensgrundlag Grundlæggende teori om og nyere forskning i fiktion, tekstanalyse og litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgruppre i et flerkulturelt og internationalt perspektiv

98 Page 98 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever og elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur tekstdidaktik dansk litteraturs kanon tekstperformance didaktisk design evaluering af tekstarbejde innovation i dansk digitale ressourcer og danskfaglig læring fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk tværfagligt samarbejde i skolen folkeskolens afgangsprøve i dansk test- og evalueringsformer digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og udenfor skolen Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tilrettelægge og gennemføre undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning udvikle begrundet innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører udenfor skolen kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: 68

99 Page 99 of 263 Kategori 2: 115 Kategori 3: 56 Kategori 4: 6 Forudsætningskrav Aflevering af 3 produkter efter aftale med underviseren. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Individuel, skriftlig. Karaktergivning : 7-trins-skalaen. Grundlag for bedømmelse: Skrftlig opgave, 5 sider. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale, folkeskolens afgangsprøve. DAU3: LITERACY Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra klassetrin. Indhold og genrer: Børn og unges tekstpraksis; læse- og skriveudvikling i relation til genre; tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt: Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt: Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag

100 Page 100 of 263 Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel forskningsbaseret viden om læsning og skrivning Vidensmål: Den studerende har viden om literacy sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper Færdighedsmål: Den studerende kan anvende teorier om literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning sprogdidaktik argumentationsanalyse og kildekritik planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier skrivestrategier læseforståelse test og evalueringsformer intersprog og intersprogsudvikling vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling. give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer.

101 Page 101 of 263 Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således (timetallet er vejledende): Kategori 1: 68 Kategori 2: 115 Kategori 3: 56 Kategori 4: 6 Forudsætningskrav Mødepligt. Aflevering af 3 produkter med tidsfrister efter aftale med underviser. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse af forudsætningskrav inden for de af underviseren angivne tidsrammer. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om sproglig vejledning og elevtekster; test; evalueringsformer; læremidler; folkeskolens afgangsprøve. DAU4: MULTIMODALE TEKSTER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på klassetrin. Indhold og genrer: Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt: Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler.

102 Page 102 of 263 Produktivt: Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle en differentieret innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv begrundet planlæge, gennemføre og udvikle en differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur fra forskellige tidsaldre, medier og genrer, for heterogene elevgrupper

103 Page 103 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden tekstdidaktik didaktisk design sprog og medier planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således (vejledende timetal): Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 115 timer Kategori 3: 56 timer Kategori 4: 6 timer Forudsætningskrav Aflevering af 3 produkter efter aftale med underviseren. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Mundtlig fremlæggelse.

104 Page 104 of 263 Form: Individuel. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om dansklærerens kommunikative opgaver; læremidler; folkeskolens afgangsprøve.

105 Page 105 of 263 Engelsk EN1: SPROG OG SPROGBRUG Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence.

106 Page 106 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse metasprog om sprogs opbygning og anvendelse kommunikativ kompetence intersprog fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler og digitale ressourcer fagets bidrag til almen dannelse teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder begrunde principper i egen og andres undervisning begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocessen planlægge enkeltfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse udvikle egen undervisning i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 70 timer Alle typer af undervisning hvor der er en underviser tilstede, vejledning, eksamen. Kategori 2: 100 timer Projekt- og gruppearbejde, forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser, arbejde med e-læringsobjekter. Kategori 3: 70 timer Egen forberedelse til undervisning, praktik og eksamen, selstændige studieaktiviteter, deltagelse i studiegruppe, litteratursøgning, studiecafé. Kategori 4: 5 timer Debatarrangementer, egen opsamling på gruppearbejde, studievejledning, fælles timer.

107 Page 107 of 263 EN1: Sprog og sprogbrug» Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret)» Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv.» Praktikundervisning, vejledning i praktikken» Eksamen, prøver» Projekt og gruppearbejde, arbejde med portfolio» Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser» Arbejde med e-læringsobjekter & Praktik (observation, møder etc)» Netbaseret introduktion til studieaktiviteter & Studiebesøg, felt- og studieture» Evaluering af studie- og undervisning Kategori 1: 75 timer Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 4: 5 timer Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 2: 115 timer Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 3: 80 timer Deltagelse af studerende Initieret af studerende» Debatarrangementer» Egen opsamling på gruppearbejde» Studievejledning» Fælles timer» Egen forberedelse til undervisning, praktik og eksamen» Selvstændige studieaktiviteter» Studiegrupper» Litteratursøgning» Studiecafé Forudsætningskrav En portfolio indeholdende følgende komponenter: Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse (skriftlig) Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af elevsprogsanalyse (mundtlig) Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities) Nedskrevne refleksioner over min. 10 tekster En plan for et kort undervisningsforløb på 1-2 lektioner, hvor sprog og sprogbrug er et bærende element. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Grupper. Karaktergivning : 7-trins-skalaen. Grundlag for bedømmelse: Skriftlig opgave à 10 sider, udarbejdet parvis eller i grupper à tre.

108 Page 108 of 263 Modulets relation til praksis Indsamling af elevsprog såvel skriftligt som mundtligt. EN2: PROCESSER I SPROGTILEGNELSE OG KOMMUNIKATIVE FÆRDIGHEDER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, læsestrategier, kommunikationsstrategier. Der arbejdes med: Færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv, herunder brug af strategier i kommunikation og læring Intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer, læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring Målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, IT, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv Paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning og 4: Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.

109 Page 109 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs anvendelse kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier læringsstrategier intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle it og læreprocesser fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål og evalueringsformer teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og didaktik Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for sproglig vejledning inddrage elevinterne og eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev udvikle sin egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 70 timer Alle typer af undervisning hvor der er en underviser tilstede, vejledning, eksamen. Kategori 2: 100 timer Projekt- og gruppearbejde, forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser, arbejde med e-læringsobjekter. Kategori 3: 70 timer Egen forberedelse til undervisning, praktik og eksamen, selstædige studieaktiviteter, deltagelse i studiegruppe, litteratursøgning, studiecafé.

110 Page 110 of 263 Kategori 4: 5 timer Debatarrangementer, egen opsamling på gruppearbejde, studievejledning, fælles timer. Forudsætningskrav En portfolio indeholdende følgende komponenter: Den skriftlige opgave afleveret rettidigt og med det angivne omfang Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse (skriftlig) med efterfølgende aktivitetsforslag Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af elevsprogsanalyse (mundtlig) med efterfølgende aktivitetsforslag Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities) Nedskrevne refleksioner over min. 10 tekster En plan for et længere undervisningsforløb, hvor processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder er bærende elementer. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Grupper. Karaktergivning : 7-trins-skalaen. Grundlag for bedømmelse: Skriftlig opgave a 10 sider, udarbejdet parvis eller i grupper a 3. Modulets relation til praksis Konkrete problemløsninger inden for modulets faglige felt som evt. er stillet af venskabsklassens lærer. EN3: INTERKULTUREL KOMPETENCE I ENGELSKUNDERVISNINGEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering? Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence? Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation. Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul.

111 Page 111 of 263 Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde 3: interkulturel kompetence med inddragelse af enkelte vidensog færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Vidensmål: Den studerende har viden om kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af it kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik Færdighedsmål: Den studerende kan tilrettelægge og begrunde undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende tekster, medier og it i engelskundervisningen tilrettelægge processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence tilrettelægge internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i engelskundervisningen tilrettelægge undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed tilrettelægge enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning, der har fokus på elevens almene dannelse Orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således:

112 Page 112 of 263 Kategori 1: 70 timer Alle typer af undervisning hvor der er en underviser tilstede, vejledning, eksamen. Kategori 2: 100 timer Projekt- og gruppearbejde, forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser, arbejde med e-læringsobjekter. Kategori 3: 70 timer Egen forberedelse til undervisning, praktik og eksamen, selstædige studieaktiviteter, deltagelse i studiegruppe, litteratursøgning, studiecafé. Kategori 4: 5 timer Debatarrangementer, egen opsamling på gruppearbejde, studievejledning, fælles timer. Forudsætningskrav Opfyldt portfoliokrav: Den skriftlige opgave afleveret rettidigt og med det angivne omfang. Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities). Nedskrevne refleksioner over min. 10 tekster. En årsplan, hvor det interkulturelle er et bærende element. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Grupper. Karaktergivning : 7-trins-skalaen. Grundlag for bedømmelse: Skriftlig opgave a 10 sider, udarbejdet parvis eller i grupper a 3. Modulets relation til praksis Konkrete problemløsninger inden for modulets faglige felt som er stillet af venskabsklassens lærer.

113 Page 113 of 263 Fysik/kemi FK1: FYSIKKENS OG KEMIENS VERDEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener læring gennem praktisk arbejde børns udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser energi og energistrømme elektriske og magnetiske fænomener i hverdag og samfund lys og lyd. Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi

114 Page 114 of 263 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser lyd og lys elektricitet og magnetisme energi og energistrømme Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer evaluere fysik/kemiundervisning og elevers udbytte planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om lyd og lys planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om elektricitet og magnetisme planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om energi Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således:

115 Page 115 of 263 Kategori 1: 40 timer Kategori 2: 85 timer Kategori 3: 115,5 timer Kategori 4: 4,5 timer Forudsætningskrav Aflevering af de to prøveprodukter indenfor afleveringsfristen. Opfyldelse af mødepligt efter nærmere bestemmelse i studieordningen. Evaluering af modulet Evaluering efter objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Form: Indviduelt og gruppe. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Udarbejdelse af to prøveprodukter. Ét gruppeprodukt og ét individuelt udarbejdet produkt. Der gives nærmere anvisning på prøveproduktets form og indhold af modulets underviser. Modulets relation til praksis Én faglig ekskursionsdag. Samarbejde med skoleklasse om afgangsprøve. FK2: UDVIKLING AF NATURVIDENSKABELIG ERKENDELSE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever såvel som hos studerende udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med stoffers kredsløb i naturen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelse astronomi og astrofysik.

116 Page 116 of 263 Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden.

117 Page 117 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser astronomi stoffers kredsløb i naturen Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om astronomi planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen

118 Page 118 of 263 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 40 timer Kategori 2: 85 timer Kategori 3: 115,5 timer Kategori 4: 4,5 timer Forudsætningskrav Aflevering af de to prøveprodukter indenfor afleveringsfristen. Opfyldelse af mødepligt efter nærmere bestemmelse i studieordningen. Evaluering af modulet Evaluering efter objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Form : Individuelt og gruppe. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Udarbejdelse af to prøveprodukter. Ét gruppeprodukt og ét individuelt udarbejdet produkt. Der gives nærmere anvisning på prøveproduktets form og indhold af modulets underviser. Modulets relation til praksis Én faglig ekskurisonsdag. Arbejde med elevvejledninger vedr. praktisk-eksperimentelt arbejde. FK3: FYSIK OG KEMI I TVÆRFAGLIGE PERSPEKTIVER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder omsætning af interessemodsætninger i samfundet til meningsfulde undervisningsaktiviteter, der understøtter elevernes naturfaglige dannelse didaktisering af udvalgte aktuelle forskningsresultater i fysik og kemi forholdet mellem skolefaget fysik/kemi og de videnskabelige dicipliner fysik og kemi tværfaglighed som didaktisk redskab planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med politiske, økonomiske og etiske interessemodsætninger i tilknytning til fysiske og kemiske problemstillinger i samfundet udvalgte videnskabelige forskningsresultater fra fysikken og kemien energiformer, omdannelse og udnyttelse udvalgte stofkredsløb

119 Page 119 of 263 menneskets udnyttelse af naturgrundlaget risikovurdering og sikkerhedsarbejde i forbindelse med undervisning i fysik/kemi herunder laboratorie- og sikkerhedskursus. Forudsætninger for at læse modulet Deltagelse i modulets laboratorie- og sikkerhedskursus indenfor fysik/kemi. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, lærings i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori og komunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden

120 Page 120 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge og gennemføre fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger planlægge og gennemføre fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge og gennemføre fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge og gennemføre fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang ekskl. sikkerhedskursus svarer til 208,25 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin arbejdstid på modulet således: Kategori 1: 37,5 timer Kategori 2: 75,25 timer Kategori 3: 100 timer Kategori 4: 4,5 timer Det obligatoriske sikkerhedskursus har et omfang svarende til 1,5 ECTS svarende til 36,75 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin arbejdstid på kurset i laboratorie- og sikkerhedsarbejde således: Kategori 1: 7,5 timer Kategori 2: 29,25 timer Evaluering af modulet Evaluering efter objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Form : Individuelt.

121 Page 121 of 263 Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Individuel udarbejdelse af ét prøveprodukt. Der gives nærmere anvisning på prøveproduktets form og indhold af modulets underviser. Laboratorie- og sikkerhedskurset evalueres gennem en skriftlig prøve udarbejdet af kursets undervisere. Forudsætningskrav Aflevering af prøveproduktet indenfor afleveringsfristen. Opfyldelse af mødepligt efter nærmere bestemmelse i studieordningen. Beståelse af den skriftlige prøve i laboratorie- og sikkerhedsarbejde. Modulets relation til praksis Én faglig ekskursionsdag. Arbejde med naturvidenskabelig formidling i og til forskellige medier. Laboratorie- og sikkerhedskurset tager udgangspunkt i bestemmelser for fysik/kemi-faget i folkeskolen.

122 Page 122 of 263 Geografi GE1: GEOGRAFI - EN VERDEN I FORANDRING Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden og desuden anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og it. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i verden Befolkningsudvikling Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi

123 Page 123 of 263 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden.

124 Page 124 of 263

125 Page 125 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse menneskets udnyttelse af naturgrundlaget bæredygtig udvikling i et globalt, regionalt og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske og økonomiske interesser og beslutninger dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiresurser samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levevilkår. samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære Færdighedsmål: Den studerende kan evaluere geografiundervisning og elevers udbytte inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning om rumlige mønstre som følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger, samt politiske beslutningsprocesser planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik

126 Page 126 of 263 verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Klasseundervisning, ekskursioner m.m., ca.90 timer Kategori 2: Feltarbejde, praksistilknytning m.m., ca. 25 timer Kategori 3: Selvstændige studier, udarbejdelse af studieprodukter, praksistilknytning m.m., ca. 120 timer Kategori 4: Ca. 10 timer Forudsætningskrav Deltagelse i obligatoriske oplæg. Aflevering af 2 studieprodukter. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type : Gennemførelse. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler. GE2: GEOGRAFI - DEN NÆRE OMVERDEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Geografi - den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt i modulet er begreberne levevilkår, rumlige udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Med afsæt i ovenstående er det målet at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Landskabsdannelse Vejr og klima Hydrologi

127 Page 127 of 263 Danmarks erhvervsfordeling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling De danske byers placering, funktion og udvikling Fysisk planlægning Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og regionale geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden.

128 Page 128 of 263

129 Page 129 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier nyere forskning inden for naturvidenskab geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige mønstre vha. forskellige korttyper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet

130 Page 130 of 263 klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, f.eks. gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Klasseundervisning, ekskursioner m.m., ca. 90 timer Kategori 2: Feltarbejde, praksistilknytning m.m.,ca. 25 timer Kategori 3: Selvstændige studier, udarbejdelse af studieprodukter, praksistilknytning m.m., ca. 120 timer Kategori 4: Ca. 10 timer Forudsætningskrav Deltagelse i obligatoriske oplæg. Aflevering af 2 studieprodukter. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type : Gennemførelse. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler. GE3: GEOGRAFI - AKTUALITET OG REGIONALE EKSEMPLER Modultype, -omfang og -sprog Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Geografi aktualitet og regionale eksempler tager sit fagdidaktiske udgangspunkt i et fokus på aktuelle geografiske forhold og en analyserende, problemorienteret tilgang i undervisningen. Dette udgangspunkt kombineres med et valg af eksemplariske regioner som danner grundlag for en behandling af de problemstillinger, der knytter sig til globaliseringen, herunder ressourcespørgsmål, geopolitik og erhvervs- udvikling, bæredygtighed, klimaforandringer og naturkatastrofer, kulturforståelse og verdensborgerskab. Målet med modulet er at den studerende udvikler kompetence til at kunne planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere en geografiundervisning der tager afsæt i aktuelle, eksemplariske og regionale problemstillinger og udvikler elevernes kompetence til at kunne agere i en globaliseret kontekst. Yderligere fokuserer modulet på fagsprogsudviklende undervisning, tværfaglighed samt historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab. Der arbejde med følgende systematiske dele af geografien: Jordens udvikling, pladetektonik, naturkatastrofer og levevilkår

131 Page 131 of 263 Bæredygtighed og klimaforandringer Globalisering og udvikling Geopolitik og ressourcer Erhvervsgeografi i et globalt perspektiv Kulturforståelse og verdensborgerskab Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og regionale geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden.

132 Page 132 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dan-nelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer nyere tværfaglig forskning i relation til geografi universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturviden-skabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Klasseundervisning, ekskursioner m.m., ca.90 timer Kategori 2: Feltarbejde, praksistilknytning m.m., ca. 25 timer Kategori 3: Selvstændige studier, udarbejdelse af studieprodukter, praksistilknytning m.m., ca. 120 timer Kategori 4: Ca. 10 timer

133 Page 133 of 263 Forudsætningskrav Deltagelse i obligatoriske oplæg. Aflevering af 1 studieprodukt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type : Gennemførelse. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler.

134 Page 134 of 263 Historie HI1: HISTORIEBRUG, HISTORIEBEVIDSTHED - OG DANSK HISTORIE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og -brug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her bl.a. med hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

135 Page 135 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen tilrettelægge historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Klasseundervisning, ekskursioner, vejledning og feedback. 90 timer Kategori 2: Studiebesøg, feltstudier m.m. ca. 30 timer Kategori 3: Gruppearbejde, selvstændige studier, udarbejdelse af studieprodukter, praksistilknytning m.m. Ca. 115 timer Kategori 4: Eventuelle debatarrangementer m.m. Ca. 10 timer Forudsætningskrav At deltagelsespligt og mødepligt er opfyldt Dokumentation af gruppefremlæggelsen indeholdende egen foretaget undersøgelse og analyse af historieformidling i et historiebrugsperspektiv.

136 Page 136 of 263 At undervisningsskitse og eksempel på elevaktivitet eller -opgave samt det skriftlige produkt er afleveret til tiden. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type : Gennemførelse. Form : Grupper. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. De studerende laver i grupper af 2-3 personer en mundtlig fremlæggelse af deres egen foretagne undersøgelse og analyse af historieformidling og historiebrug i det offentlige rum. De studerende udarbejder i grupper af 2-3 personer en undervisningsskitse samt et eksempel på en elevaktivitet eller -opgave for et emne eller tema med afsæt i Danmarks historie for en selvvalgt klasse (evt. fiktiv) som medtænker perspektiver på historiekultur, brug af historie og samspillet mellem historie, identitet og kulturer. I tilknytning til ovenstående udarbejder gruppen et skriftligt produkt (maks. 5 sider) som begrunder undervisningsskitsens og elevaktivitetens/-opgavens form og indhold med fokus på de benævnte perspektiver, og som inddrager fagdidaktisk teori og nationale og lokale styredokumenter. Den mundtlige fremlæggelse, undervisningsskitsen, eksemplet på elevaktiviteten/-opgaven og det skriftlige produkt skal dokumentere opfyldelse af modulets kompetence-, videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål: Der gøres brug af fx: Skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum Der tages udgangspunkt i fx: at undersøge historiebrug og -bevidsthed i samfundet (eksempelvis i bøger, mindesmærker, museumsudstillinger) at den studerende gennem relevante fremgangsmåder (fx elevsamtaler og interviews) erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og -bevidsthed at analysere årsplaner ud fra læreplanens krav og didaktiske teorier om elevers læringsforudsætninger og historieforståelse at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser ift. valg af form og indhold i årsplanerne at den studerende redidaktiserer (bearbejder) eksisterende undervisningsplaner eller emner/temaer i læremidler, så der bliver større fokus på historiekulturer og erindringspolitik at den studerende øver sig i at planlægge, gennemføre og evaluere et konkret forløb eller udarbejder en undervisningsplan eller undervisningsøvelser hvor historiekulturer og erindringspolitik er i fokus. HI2: HISTORIEUNDERVISNING, LÆRING - OG VERDENS HISTORIE Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

137 Page 137 of 263 Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring? Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum Forskningsbaseret viden om arbejds og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid

138 Page 138 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisnings i folkeskole historievidenskabelige perspektiver Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og eleveres forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Klasseundervisning, ekskursioner, vejledning og feedback. 90 timer. Kategori 2: Studiebesøg, feltstudier m.m. Ca. 30 timer. Kategori 3: Gruppearbejde, selvstændige studier, udarbejdelse af studieprodukter, praksistilknytning m.m. Ca. 115 timer. Kategori 4: Eventuelle debatarrangementer m.m. Ca 10 timer. Forudsætningskrav At deltagelsespligt og mødepligt er opfyldt Aflevering af et prøveoplæg, som inddrager varierede udtrykformer At undervisningsplanen med tilhørende lærermidler og det skriftlige produkt er afleveret til tiden.

139 Page 139 of 263 Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Type : Skriftlig. Form : Grupper. Karaktergivning : Vurdering efter 7-skalaen. De studerende udarbejder i grupper a 2-3 en undervisningsplan for et emne eller tema med afsæt i verdenshistorie for en selvvalgt klasse (evt. fiktiv) og med tilhørende læremidler udvalgt eller selvproducerede. Sammen med undervisningsplanen og de tilhørende læremidler udarbejder selvsamme gruppe et skriftligt produkt (maks. 8 sider) som medtænker mål, gennemførelse, differentiering og evaluering og begrundes i fagdidaktisk teori og læreplaner. Endvidere udfærdiger de studerende i grupper et prøveoplæg, som inddrager varierede udtryksformer som kilder. Modulets relation til praksis Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål: Der gøres brug af fx skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum Der tages udgangspunkt i fx øvelsessituationer med skoleelever eller i fællesskab med med studerende og underviser, fx med fokus på differentieringsmuligheder observationer og videooptagelser af læringssituationer at undersøge og vurdere didaktiserede og ikke didaktiserede læremidlers rolle, muligheder og begrænsninger i undervisningen at udarbejde og afprøve læremidler at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver at udarbejde og evt. afprøve prøveoplæg til afgangsprøven som indeholder varierede udtryksformer som kilder HI3: OVERBLIK, FORTOLKNING OG FORMIDLING I HISTORIE Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er historie, og hvordan skabes historisk viden? Hvorledes formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Endvidere: Hvordan forstår elever tid, kronologi og årsagssammenhænge i historie? Og hvordan kan historielæreren være med til at udvikle elevernes historiske tænkning? Modulet fokuserer på, at den studerende tilegner sig et historiefagligt overblik. I forbindelse hermed arbejdes med metoder og fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke kilder med

140 Page 140 of 263 henblik på at konstruere et historiefagligt indhold. Ydermere arbejdes der på at den studerende opnår indsigt i måder og principper til at strukturere et historiefagligt indhold i perioder, epoker, temaer osv. Historiedidaktisk fokuserer modulet på hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres forståelse af historie og deres kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger. I modulet arbejdes der bl.a. med tidslinjer, narrativitet, it og digitale læremidler. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden om de(t) valgte historiefaglige indholdsområde(r) Historievidenskabelige metoder og videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historiefaglig viden Narrative begreber og teorier der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer Begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer It-teknisk og -didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid indkredse, analysere, formulere og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger med henblik på historieundervisning.

141 Page 141 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om problemorienteret historieundervisning historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer innovation i et historisk perspektiv videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden historievidenskabelige metoder it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie forskellige historiske fremstillingsformer Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Klasseundervisning, ekskursioner, vejledning og feedback. 90 timer Kategori 2: Studiebesøg, feltstudier m.m. Ca. 30 timer Kategori 3: Gruppearbejde, selvstændige studier, udarbejdelse af studieprodukter, praksistilknytning m.m. Ca. 115 timer Kategori 4: Eventuelle debatarrangementer m.m. Ca. 10 timer Forudsætningskrav At deltagelsespligt og mødepligt er opfyldt Fremlæggelse på holdet At læremidlet og det skriftlige produkt er afleveret til tiden. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type : Gennemførelse. Form : Grupper.

142 Page 142 of 263 Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. De studerende udarbejder i grupper a 2-3 personer en digital fortælling, der kan fungere som læremiddel i folkeskolens historieundervisning til at styrke elevernes færdigheder i at fortolke og formidle. Til læremidlet skal være tilknyttet aktivitetsforslag og opgaveløsninger som styrker eleverne i deres forståelse af historie og deres kompetencer til at analysere og vurdere historiske fortolkninger. Sammen med det digitale læremiddel udarbejder gruppen et skriftligt produkt (maks. 5 sider) med teoretiske og praktiske faglige og didaktiske begrundelser for læremidlets form og indhold. Læremidlet og det skriftlige produkt skal dokumentere opfyldelse af modulets kompetence-, videns- og færdighedsmål. Endvidere fremlæggelse på holdet. Modulets relation til praksis Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål: Der gøres brug af fx Skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum Der tages udgangspunkt i fx observationer og videooptagelser af undervisning analyse, produktion og afprøvning af digitale læremidler undersøgelse og vurdering af digitale læremidlers rolle, muligheder og begrænsninger i undervisningen undersøgelse af elevers forudsætninger for at analysere og tolke kilder på alle klassetrin arbejde med problemorienteret samt historisk tænkning i faget analyser af elevers digitale og analoge fortælleprodukter afprøvning og faglig og didaktisk vurdering af forskellige fortælleformer som læremiddel og/eller som metode i undervisningen.

143 Page 143 of 263 Håndværk og design Undervisningsfaget Håndværk og design afventer implementering af folkeskolereformen og deraf følgende justering af fælles mål for faget i folkeskolen. Nedenstående modulbeskrivelser vil således også være godkendt i det kommende undervisningsfag Håndværk og design. HD1: HÅNDVÆRK/DESIGN OG INDIVID Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfagene sløjd og håndarbejde med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Bygger på teori indenfor forskning omkring æstetiske læreprocesser og kreativitet tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, designteori og formsproglige virkemidler forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde vil altid relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik.

144 Page 144 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden Færdighedsmål: Den studerende kan om tavs viden og kropslig erfaringsdannelse anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever håndværksmæssige teknologier mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe arbejdsgange i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet elevers formsproglige udvikling materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet, arbejdsmiljø æstetiske læreprocesser metoder til ideudvikling præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning iscenesættelse af identitet, køn og kultur i design vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante maskiner og værktøj planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning vurdere udtryk for køn, identitet og kultur i designprodukter i undervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Forudsætningskrav Evaluering/udprøvning i modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type : Gennemførelse. Form : Individuelt eller i grupper. Karaktergivning : Godkendt/ikke-godkendt. Grundlag for vurdering: Den studerende skal præsentere et gennemført designprojekt, hvor den materielle kultur, eksperimenter og afprøvninger, samt produktfremstilling danner baggrund for refleksioner over metoder, udtryk og funktion. Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til:

145 Page 145 of 263 at formidle håndværksmæssige processer til elever med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger at vurdere elevers formsproglige udtryk med henblik på tilrettelæggelse af læringsforløb inddrage omverdenens designprodukter på en relevant måde i forhold til målgruppen anvende og vurdere faglig læsning HD2: HÅNDVÆRK/DESIGN OG KULTURELLE FÆLLESSKABER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv. Ud fra viden om og praktiske erfaringer med form, funktion og materialer arbejdes der med genstandsanalyser som afsæt for den studerendes designprocesser. Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Den materielle kultur i form af arkitektur, kunst, mode, trends, håndværk og design indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter, og værksteds- eller museumsbesøg inddrages, hvor det er muligt. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfagene sløjd og håndarbejde med 10 ECTS-point. Modulets videngrundlag: Bygger på teorier om æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier innovation og designprocesser pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser.

146 Page 146 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan håndværksmæssige teknologier mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og kompostion planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab digitale læremidler maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet, arbejdsmiljø materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed kulturformidling indenfor områder som arkitektur, kunst, mode, trends, håndværk og design varierede evalueringsmetoder aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante maskiner og værktøj vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen inddrage teknologier, formsprog og materialer i kulturformidling i undervisning anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Forudsætningskrav Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Karaktergivning: Godkendt/ikke godkendt Grundlag for vurdering: Den studerende skal planlægge et undervisningsforløb indenfor modulets indhold, samt gennemføre dele heraf enten i praktikken eller på holdet. Vurdering på det faglige og det fagdidaktiske kan foretages individuelt eller i grupper Modulets relation til praksis Modulet skal give den studerende erfaringer med: Igangsætte idegenereringsforløb Rammesætte og fascilitere forskellige typer af designprocesser Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner Feedback på og evaluering af designprocesser og produkter

147 Page 147 of 263 Idræt ID1: IDRÆTSFAGETS BASIS Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul hvor den studerende arbejder med fagets historie, indhold og arbejdsformer med fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring, og kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære, motorisk udvikling og læring, undervisningsplanlægning, metodiske grovformer og formidling. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges motoriske udvikling og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant.

148 Page 148 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen fagbegreber af relevans for undervisning i idræt varierede evalueringsformer, formativ og summativ evaluering, herunder motoriske test elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv resultater af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring herunder motoriske test planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: timer (holdundervisning + vejledning/respons, kursusaktivitet) Kategori 2: 100 timer (forberedelse til undervisning læsning/træning m.m., udarbejdelse af opgaver individuelt/grupper og udarbejdelse af elementer til portfolio) Kategori 3: 55 timer (faglig ajourføring, selvvalgt studie i teori/praksis, læsning/træning individuelt/grupper/hold og udarbejdelse af elementer til protfolio samt evt. planlægning af idrætsarrangementer eksempelvis kursus, foredrag, oplæg, stævne, ekskursion etc.) Kategori 4: 4 timer (afholdelse og deltagelse i idrætsfaglige arrangementer planlagt af studerende) Forudsætningskrav Mødepligt til undervisning, vejledning og fremlæggelser. Godkendt kursus i orienteringsaktiviteter (indgår i afsluttende portfolio). Godkendt studieopgave i boldbasis (indgår i afsluttende portfolio). Godkendt studieopgave i opvarmning (teori og praksis) (indgår i afsluttende portfolio).

149 Page 149 of 263 Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Skriftlig prøve. Karaktergivning: 7-trinsskalaen. Grundlag for bedømmelse: Prøve i idrætsteori 1 (1½ time skriftlig prøve uden hjælpemidler). Modulets relation til praksis I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der i modulet indgå: Observation (skole og/eller idrætskulturer) Besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter Analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.) ID2: ALSIDIG IDRÆTSPRAKSIS - LÆRING, UDVIKLING OG FYSISK TRÆNING Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder, herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet, og i den forbindelse vil der bl.a. være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik

150 Page 150 of 263 på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter fagbegreber af relevans for undervisning i idræt officielle anbefalinger om sundhed og fysisk aktivitet træningsfysiologiske planer handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring varierede evalueringsmetoder elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen resultater af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende træningsfysiologiske planer med fokus på sammenhænge mellem sundhed og fysisk aktivitet udvikle varierede og målrettede træningsplaner og træningsformer anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber udvikle idrætsundervisning gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

151 Page 151 of 263 Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: timer (holdundervisning + vejledning/respons, kursusaktivitet) Kategori 2: 100 timer (forberedelse til undervisning læsning/træning m.m., udarbejdelse af opgaver individuelt/grupper og udarbejdelse af elementer til portfolio) Kategori 3: 55 timer (faglig ajourføring, selvvalgt studie i teori/praksis, læsning/træning individuelt/grupper/hold og udarbejdelse af elementer til protfolio samt evt. planlægning af idrætsarrangementer eksempelvis kursus, foredrag, oplæg, stævne ekskursion etc.) Kategori 4: 4 timer (afholdelse og deltagelse i idrætsfaglige arrangementer planlagt af studerende) Forudsætningskrav Godkendt studieopgave i idrætsdidaktik (indgår i afsluttende portfolio). Godkendt studieopgave i humanfysiologi (indgår i afsluttende portfolio). Aflevering af undervisningsforløb (indgår i afsluttende portfolio). Mødepligt til trampetbasis-kursus. Deltagelse i afsluttende portfoliosamtale i grupper med underviseren. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Skriftlig prøve. Karaktergivning efter 7-trinsskalaen. Grundlag for bedømmelse: Prøve i idrætsteori 2 (1½ time skriftlig prøve uden hjælpemidler). Modulets relation til praksis I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der på modulet indgå: observation (skole og/eller idrætskulturer) besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign) ID3: IDRÆTTENS KULTURER OG PERSPEKTIVER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet dækker i teori og praksis forskellige perspektiver på idrætsfaget med eksemplariske elementer fra forskellige idrætskulturer. Eksempelvis mellem tradition og fornyelse, organiseret og selvorganiseret idrætsaktiviteter og idræt som mål og/eller middel. Herunder arbejdes med elementer som: Det brede positive sundhedsbegreb Idrættens kulturbærende elementer Idrættens idealer og etik Innovation, kreativitet og entreprenørskab

152 Page 152 of 263 Komparative perspektiver på national og international idrætsundervisning (idrætskultur) Udvikling af undervisnings- og læringspraksis Motivations- og inklusionsstrategier I praksis arbejdes med udvalgte eksempler på store klassiske og traditionelle idrætter såvel som små nye eller minoritets idrætter og der vil indgå elementer fra friluftsliv som muligt indholdsområde i skoleidrætten. I alle tilfælde er det målet at den studerende tilegner sig grundlæggende forståelse for og færdigheder i de udvalgte aktiviteter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og didaktisk teori og forskning om idrættens kulturer og perspektiver. Herunder sundhedsvidenskabelig teori og forskning. I relation til friluftsliv indgår undersøgelser, lovgigvning og anbefalinger mht. sikkerhed når eleverne tages med udenfor skolens område. Der indgår idræts- og almendidaktisk forskning og teori for at styrke den studerendes kompetencer i at foretage og legitimere valg i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsfaglig undervisning i folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. udføre, beskrive og analysere bevægelser inden for et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen.

153 Page 153 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion officielle anbefalinger om fysisk aktivitet, sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet formativ og summativ evaluering, sundhed og sociale forhold, levevilkår, miljøer og livsstil elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet varierede evalueringsmetoder og brug af digitale teknologier idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori resultater af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber anvende træningsfysiologiske planer og motoriske test med fokus på sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde udvikle idrætsundervisning gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: timer (holdundervisning + vejledning/respons, kursusaktivitet)

154 Page 154 of 263 Kategori 2: 100 timer (forberedelse til undervisning læsning/træning m.m., udarbejdelse af opgaver individuelt/grupper og udarbejdelse af elementer til portfolio) Kategori 3: 55 timer (faglig ajourføring, selvvalgt studie i teori/praksis, læsning/træning individuelt/grupper/hold og udarbejdelse af elementer til protfolio samt evt. planlægning af idrætsarrangementer eksempelvis kursus, foredrag, oplæg, stævne ekskursion etc.) Kategori 4: 4 timer (afholdelse og deltagelse i idrætsfaglige arrangementer planlagt af studerende) Forudsætningskrav Godkendt studieopgave med komparative analyser af idrætskulturer Godkendt kursus i friluftsliv (3-5 dage incl. opgave) Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven idrætsfagkursus (undervisningsopgave jvf. evaluering af modulet). Undervisningsopgave: De studerende afholder idrætsfagkursus for underviser og medstuderende i udvalgte idrætsområder på baggrund af besøg i forskellige idræts-og bevægelsesmiljøer. Afleveret studieopgave med komparative analyser af idrætskulturer Deltagelse i afsluttende portfoliosamtale i grupper med underviseren Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Form: Gennemførelse. Karaktergivning: godkendt/ikke godkendt. Modulets relation til praksis I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der på modulet indgå: observation (skole og/eller idrætskulturer) besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.)

155 Page 155 of 263 Kristendomskundskab/ Religion KR1: UNDERVISNINGSEMNET ISLAM OG ANDRE RELIGIONER SAMT RELIGIØS INNOVATION Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med islams oprindelse, vigtige begivenheder i islams historie og nutidige opfattelser af islam i en dansk og global kontekst. Modulet beskæftiger sig også med en eller flere andre religioner som også er repræsenteret i Danmark. Endelig beskæftiger modulet sig med religiøs innovation, det vil sige det forhold at kendte religioner omformes og gives andre udtryk og at nye religiøse udtryk formuleres. I arbejdet med islam såvel som andre religioner fokuseres på fortællinger, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om islam og andre religioner som religion blandt andre religioner og om islam og andre religioner som religion på deres egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som dynamiske størrelser, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og fx antropologi om de faglige emner modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning

156 Page 156 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver islam som nutidig religion i Danmark formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam andre religioner, herunder religioner i Danmark religiøse og spirituelle forandringer religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulere elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag

157 Page 157 of 263 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Undervisningstimer: 66 timer Deltagelse i tilbudt vejledning og feedback i tilknytning til lektioner og modulevaluering: 18 timer Kategori 2: Gruppearbejde før og efter lektioner: 18 timer Forberedelse til lektioner jf. undervisningsplan: 94 timer Studiebesøg og andre egne feltstudier: 10 timer Evaluering af studiet i faget: 5 timer Kategori 3: Supplerende forberedelse af lektioner og afsluttende kompetencemålsprøve 30 timer Kategori 4: Eventuelle debatarrangementer og lignende hvortil holdets lærer kan inviteres 4 timer. Forudsætningskrav Der er 100% mødepligt til undervisning, vejledning og fremlæggelser. Den studerende skal have medvirket til udarbejdelsen af det skriftlige produkt, problemstillingen skal være godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato og den studerende skal deltage i den feedback underviseren giver på produktet, og hvor underviseren afgiver sin vurdering. Evaluering af modulet Evaluering på bagrund af prøvning. Type : Skriftlig. Form : Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende. Karaktergivning : Bestået/Ikke-bestået. Grundlag for bedømmelsen : De studerende skal senest på en af modulets underviser fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til 10 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold, undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på islam og andre religioners synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på religioners synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra religioner og religiøse strømninger. De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser.

158 Page 158 of 263 På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v. KR2: UNDERVISNINGSEMNET KRISTENDOM Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse. I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.

159 Page 159 of 263

160 Page 160 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om kristendom i Danmark, historisk og nutidigt Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt kristendom som nutidig religion i Danmark formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark kristendom som verdensreligion i historie og nutid kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur fortællinger i Bibelen kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom, samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik give eksempler på, hvordan bibelske fortællinger bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt deres betydning i sprog, kunst og samfund beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden kristendommen i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

161 Page 161 of 263 indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk udvikle faget i konkrete handlingsforslag Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang er på 10 ects-point, det svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på dette modul således : Kategori 1: Undervisningstimer: 66 timer Deltagelse i tilbudt vejledning og feedback i tilknytning til lektioner og modulevaluering: 18 timer Kategori 2: Gruppearbejde før og efter lektioner: 18 timer Forberedelse til lektioner jf. undervisningsplan: 94 timer Studiebesøg og andre egne feltstudier: 10 timer Evaluering af studiet i faget: 5 timer Kategori 3: Supplerende forberedelse af lektioner og afsluttende kompetencemålsprøve 30 timer Kategori 4: Eventuelle debatarrangementer og lignende hvortil holdets lærer kan inviteres 4 timer. Forudsætningskrav Der er 100% mødepligt til undervisning, vejledning og fremlæggelser. Den studerende skal have medvirket til udarbejdelsen af det skriftlige produkt, problemstillingen skal være godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato og den studerende skal deltage i den feedback underviseren giver på produktet, og hvor underviseren afgiver sin vurdering. Evaluering af modulet Evaluering på bagrund af prøvning. Type: Skriftlig. Form: Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende. Karaktergivning: Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelsen: De studerende skal senest på en af modulets lærer fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til 10 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold, undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksis-tilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på kristendommens synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på kristendommens synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige,

162 Page 162 of 263 eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra kristendommen og kristent prægede religiøse strømninger. De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt, kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen, og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser. På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v. KR3: UNDERVISNINGSEMNET FILOSOFI, HERUNDER ETIK OG IKKE-RELIGIØSE LIVSANSKUELSER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres fagligpædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet Filosofi med børn. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet

163 Page 163 of 263 Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner forskellige etiske positioner livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, filosofi for børn, livsopfattelser uden religion filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig med give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer redegøre for opfattelser af livsfilosofi begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang er på 10 ects-point, det svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på dette modul således : Kategori 1: Undervisningstimer: 66 timer Deltagelse i tilbudt vejledning og feedback i tilknytning til lektioner og modulevaluering: 18 timer

164 Page 164 of 263 Kategori 2: Gruppearbejde før og efter lektioner: 18 timer Forberedelse til lektioner jf. undervisningsplan: 94 timer Studiebesøg og andre egne feltstudier: 10 timer Evaluering af studiet i faget: 5 timer Kategori 3: Supplerende forberedelse af lektioner og afsluttende kompetencemålsprøve 30 timer Kategori 4: Eventuelle debatarrangementer og lignende hvortil holdets lærer kan inviteres 4 timer. Forudsætningskrav Der er 100% mødepligt til undervisning, vejledning og fremlæggelser. Den studerende skal have medvirket til udarbejdelsen af det skriftlige produkt, problemstillingen skal være godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato, og den studerende skal deltage i den feedback underviseren giver på produktet, og hvor underviseren afgiver sin vurdering. Evaluering af modulet Evaluering på bagrund af prøvning. Type: Skriftlig. Form: Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende. Karaktergivning: Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelsen: De studerende skal senest på en af modulets lærer fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til 10 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold, undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksis-tilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på filosofiske- og livsanskuelsesmæssige diskussioners og spørgsmåls synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på filosofiske og livsanskuelsesmæssige opfattelsers synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra filosofiske og livsanskuelsesmæssige opfattelser. De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser. På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v.

165 Page 165 of 263 Matematik klassetrin MAI1: MATEMATIKLÆRING, TAL OG REGNEPROCESSER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet tal og regneprocesser på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet lægges vægten på inddragelse af observationer knyttet til elevers læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter talbegrebet samt brug af statistik til beskrivelse og analyse af data rettet mod klassetrin. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på kommunikations- og tankegangskompetencen. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik, herunder hvordan disse er afspejlet i skiftende læseplaner. Grundlaget omfatter ligeledes viden om sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af kompetence indenfor fagområderne tal og regneprocesser. Empirisk viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis i forhold til elevers matematiske læring, elevers begrebsmæssige misopfattelser, samt elevers forestillinger om og holdninger til matematik på klassetrin, er også en del af grundlaget. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel fagområdet tal og regneprocesser som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt tankegangs- og kommunikationskompetencen (som defineret i rapporten Kompetence og matematiklæring). Kompetenceområder, som indgår i modulet Indholdet er karakteriseret ved samspillet mellem de fire kompetenceområder. Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

166 Page 166 of 263 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik matematisk tankegang matematisk kommunikation talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algenraisk omsætning og ligningsløsning Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder brug af it Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Undervisning, vejledning, modulevaluering. 70 timer. Kategori 2: Forberedelse til undervisning, vejledning, praktik, praksistilknytning og modulevaluering. 125 timer.

167 Page 167 of 263 Kategori 3: Selvstudie. 46 timer. Kategori 4: Interessetimer. 4 timer. Forudsætningskrav Den studerende er forpligtet til at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen. Desuden skal den studerende aflevere en obligatorisk skriftlig opgave, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles - og afleveringsfrist fastsættes - af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Grupper. Karaktergivning: Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse: Modulevalueringen foregår som en studiedag, hvor de studerende i grupper arbejder med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer i den forbindelse om modulet er bestået/ikke-bestået. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til modulets indhold. MAI2: MATEMATIKUNDERVISNING OG GEOMETRI Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på matematikundervisningens samspil mellem fag, elever og lærer samt planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningsforløb. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin, udformning af undervisnings- og læringsmål og modeller til planlægning af undervisning. Heri indgår desuden motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter plangeometri og rumgeometri samt et særligt fokus på undersøgende virksomhed og bevisførelse. De matematiske kompetencer er repræsenteret ved problembehandlings- og ræsonnementskompetencen. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag

168 Page 168 of 263 Vidensgrundlaget omfatter forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Grundlaget omfatter ligeledes viden om undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elev, lærer og matematik. Empirisk viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på klassetrin er også en del af grundlaget. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel fagområdet geometri som det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt problembehandlings- og ræsonnementskompetencen (som defineret i rapporten Kompetence og matematiklæring). Kompetenceområder, som indgår i modulet Indholdet er karakteriseret ved samspillet mellem de fire kompetenceområder. Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft

169 Page 169 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik matematisk problembehandling matematisk ræsonnement plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner, retning og mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af it Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed planlægge, gennemfør og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin med forskellige læringssyn udforme undervisnings- og læringsmål problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for planog flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af it Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Undervisning, vejledning og modulevaluering. 70 timer. Kategori 2: Forberedelse til undervisning, vejledning, praktik, praksistilknytning og modulevaluering. 125 timer. Kategori 3: Selvstudie. 46 timer. Kategori 4: Interessetimer. 4 timer. Forudsætningskrav Den studerende er forpligtet til at deltage aktivt i de undervisningssamtaler der er en løbende del af undervisningen. Desuden skal den studerende aflevere en obligatorisk skriftlig opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles - og afleveringsfrist fastsættes - af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form : Grupper.

170 Page 170 of 263 Karaktergivning : Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse: Modulevalueringen foregår som en studiedag, hvor de studerende arbejder i grupper med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer i den forbindelse om modulet er bestået/ikke bestået. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige indhold. Disse afprøves i praksis. MAI3: EVALUERING OG STOKASTIK Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte metoder. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen. Der indgår desuden perspektiver på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor skolen knyttet til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk kommunikation og modellering. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse angående: forskellige evalueringsformer til vurdering af elevers matematiske udbytte muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers læring, og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik matematiklærerens samarbejdsrelationer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

171 Page 171 of 263 Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan evalueringsmetoder og -redskaber, test evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation matematisk modellering matematisk kommunikation samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlig som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl. a. med anvendelse af it modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller Kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret

172 Page 172 of 263 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Undervisning, vejledning, modulevaluering. 70 timer. Kategori 2: Forberedelse til undervisning, vejledning, praktik, praksistilknytning, modulevaluering. 125 timer. Kategori 3: Selvstudie. 46 timer. Kategori 4: Interessetimer. 4 timer. Forudsætningskrav Den studerende er forpligtet til at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen. Desuden skal den studerende aflevere en obligatorisk skriftlig opgave, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles - og afleveringsfrist fastsættes - af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Type: Studiedag. Karaktergivning: Bestået/Ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse: Modulevalueringen foregår som en studiedag hvor de studerende arbejder i grupper med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer i den forbindelse om modulet er bestået/ikke bestået. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet gennemfører de studerende mindst et eksempel på anvendelse af evalueringsværktøjer/metode. MAI4: ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV OG MATEMATISKE REDSKABER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik, såvel som elever med særlige forudsætninger, og tosprogede elever. I praksisperspektivet indgår perspektiver på, hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på klassetrin. Derudover indgår vurdering af læremidler til aldersgruppen.

173 Page 173 of 263 Det matematikfaglige perspektiv omfatter både brug af matematik som redskab, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer. Desuden indgår perspektiver på, hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på klassetrin. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse inden for forskellige typer af elevgrupper, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning, og forskellige tiltag til at støtte disse elever bedst mulig herunder bl.a. faglig læsning. Viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på klassetrin, herunder vurdering af læremidler, er desuden en del af grundlaget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

174 Page 174 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om Læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger Kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur Elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget Variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner indenfor diskret matematik, fx talteori og kombinatorik og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin matematiske repræsentationer matematiske hjælpemidler Færdighedsmål: Den studerende kan anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik Udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisningafpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i klasse Benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisninen med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder Vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Undervisning, vejledning, modulevaluering. 70 timer. Kategori 2: Forberedelse til undervisning, vejledning, praktik, praksistilknytning, modulevaluering. 125 timer. Kategori 3: Selvstudie. 46 timer. Kategori 4: Interessetimer. 4 timer. Forudsætningskrav

175 Page 175 of 263 Den studerende er forpligtet til at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen. Desuden skal den studerende aflevere en obligatorisk skriftlig opgave, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles - og afleveringsfrist fastsættes - af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Type: Studiedag. Karaktergivning: Bestået/Ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse: Modulevalueringen foregår som en studiedag, hvor de studerende arbejder i grupper med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer i den forbindelse om modulet er bestået/ikke bestået. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulets indhold udvikler og /eller afprøver de studerende læremidle

176 Page 176 of 263 Matematik klassetrin MAU1: MATEMATIKLÆRING, TAL OG ALGEBRA Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse. Der indgår desuden folkeskolens målbestemmelser og læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring og på vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på kommunikations-, symbol- og formalismekompetence. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik, herunder hvordan disse er afspejlet i skiftende læseplaner. I forbindelse med grundlaget vedrørende matematiklæring indgår viden om sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og viden om elevers udvikling af kompetence indenfor fagområdet tal og algebra, herunder viden om elevers mulige begrebsmæssige misopfattelser. Viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på klassetrin, herunder vurdering af læremidler, er en del af grundlaget. Der indgår observationer knyttet til elevers læring. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel fagområdet tal og algebra som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt kommunikationskompetencen og symbol- og formalismekompetencen (som defineret i rapporten Kompetence og matematiklæring). Kompetenceområder, som indgår i modulet Indholdet er karakteriseret ved samspillet mellem de fire kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

177 Page 177 of 263 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktiskteori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge og gennemføre undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

178 Page 178 of 263 Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Undervisning, vejledning, modulevaluering. 70 timer. Kategori 2: Forberedelse til undervisning, vejledning, praktik, praksistilknytning, modulevaluering. 125 timer. Kategori 3: Selvstudie. 46 timer. Kategori 4: Interessetimer. 4 timer. Forudsætningskrav Den studerende er forpligtet til at deltage aktivt i de undervisningssamtaler der er en løbende del af undervisningen. Desuden skal den studerende aflevere en obligatorisk skriftlig opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles - og afleveringsfrist fastsættes - af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Grupper. Karaktergivning: Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse: Modulevalueringen foregår som en studiedag, hvor de studerende arbejder i grupper med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer i den forbindelse om modulet er bestået/ikke bestået. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til modulets indhold. MAU2: MATEMATIKUNDERVISNING OG GEOMETRI Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elev, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder til matematikundervisningen på klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, planlægning af matematikundervisning, elevers kreative aktivitetet i og uden for klassen.

179 Page 179 of 263 Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på ræsonnenements- og tankegangskompetence. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige tilgange til matematikundervisning og forskellige forståelser af matematiklæring. I forbindelse med dette grundlag indgår forskellige forståelser af lærerrollen i matematikundervisningen og viden om elevers udvikling af kompetence indenfor fagområdet geometri. Desuden indgår indblik i forskellige modeller til systematisk planlægning af matematikundervisning. Viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på klassetrin er også en del af grundlaget. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel fagområderne plan- og rumgeometri som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt ræsonnement- og tankegangskompetence (som defineret i rapporten Kompetence og matematiklæring). Kompetenceområder, som indgår i modulet Indholdet er karakteriseret ved samspillet mellem de fire kompetenceområder. Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Undervisning, vejledning, modulevaluering. 70 timer.

180 Page 180 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik plangeometri, euklidisk geometri og eksempler på ikkeeuklidisk geometri fx på kugleoverfladen,analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it matematisk tankegang matematisk ræsonnement Færdighedsmål: Den studerende kan konstruere undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskelligt læringssyn begrunde undervisning som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed begrundet udforme undervisnings- og læringsmål begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation ogbevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisning i plangeometri beskrive egenskaber og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse Kategori 2: Forberedelse til undervisning, vejledning, praktik, praksistilknytning, modulevaluering. 125 timer. Kategori 3: Selvstudie. 46 timer. Kategori 4: Interessetimer. 4 timer. Forudsætningskrav Den studerende er forpligtet til at deltage aktivt i de undervisningssamtaler der er en løbende del af undervisningen. Desuden skal den studerende aflevere en obligatorisk skriftlig opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles - og afleveringsfrist fastsættes - af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Grupper. Karaktergivning: Bestået/ikke-bestået.

181 Page 181 of 263 Grundlag for bedømmelse: Modulevalueringen foregår som en studiedag, hvor de studerende arbejder i grupper med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer i den forbindelse om modulet er bestået/ikke bestået. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige indhold. Disse afprøves i praksis. MAU3: EVALUERING OG STOKASTIK Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte metoder. I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen. Der indgår desuden perspektiver på hvilke kompetencer og hvilken viden der er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på klassetrin. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på matematisk problembehandling og modellering. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse angående forskellige evalueringsformer til vurdering af elevers matematiske udbytte muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers læring, og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik viden og kompetencer knyttet til matematiklærerprofessionen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet

182 Page 182 of 263 Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med it og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse matematisk problembehandling matematisk modellering Færdighedsmål: Den studerende kan evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således:

183 Page 183 of 263 Kategori 1: Undervisning, vejledning, modulevaluering. 70 timer. Kategori 2: Forberedelse til undervisning, vejledning, praktik, praksistilknytning, modulevaluering. 125 timer. Kategori 3: Selvstudie. 46 timer. Kategori 4: Interessetimer. 4 timer. Forudsætningskrav Den studerende er forpligtet til at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen. Desuden skal den studerende aflevere en obligatorisk skriftlig opgave, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles - og afleveringsfrist fastsættes - af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Grupper. Karaktergivning: Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse: Modulevalueringen foregår som en studiedag hvor de studerende arbejder i grupper med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer i den forbindelse om modulet er bestået/ikke bestået. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet gennemfører de studerende mindst et eksempel på anvendelse af evalueringsværktøjer/metode. MAU4: ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV OG MATEMATISKE REDSKABER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever der er i vanskeligheder ved læring af matematik såvel som elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor skolen knyttet til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både brug af matematik som redskab og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.

184 Page 184 of 263 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse inden for forskellige typer af elevgrupper, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning, og forskellige tiltag til at støtte disse elever best mulig herunder bl.a. faglig læsning matematiklærerens samarbejdsrelationer Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

185 Page 185 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin matematiske repræsentationer matematiske hjælpemidler Færdighedsmål: Den studerende kan samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af opgavetekster, i matematik i klasse anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: Undervisning, vejledning, modulevaluering. 70 timer. Kategori 2: Forberedelse til undervisning, vejledning, praktik, praksistilknytning, modulevaluering. 125 timer. Kategori 3: Selvstudie. 46 timer. Kategori 4: Interessetimer. 4 timer. Forudsætningskrav Den studerende er forpligtet til at deltage aktivt i de undervisningssamtaler der er en løbende del af undervisningen. Desuden skal den studerende aflevere en obligatorisk skriftlig opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles - og afleveringsfrist fastsættes - af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Evaluering af modulet

186 Page 186 of 263 Evaluering på baggrund af prøvning. Form: Grupper. Karaktergivning: Bestået/ikke-bestået. Grundlag for bedømmelse: Modulevalueringen foregår som en studiedag, hvor de studerende arbejder i grupper med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer i den forbindelse om modulet er bestået/ikke bestået. Modulets relation til praksis I forbindelse med modulets indhold undersøger de studerende udvalgte dele af samarbejdet med personer i kredsen omkring eleverne.

187 Page 187 of 263 Musik MU1: MUSIKALSKE UDTRYKSFORMER I UNDERVISNING OG LÆRING Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.

188 Page 188 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling og udvikling af egen stemme motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik lede stemmearbejde, fællessang og éneller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og æstetisk perspektiv lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere differentierede undervisningsog læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer perspektivere musik som æstetisk fænomen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 70 timer Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende, og tager udgangspunkt i underviseroplæg, studenteroplæg og tekst-/musikeksempler

189 Page 189 of 263 Vejledning og feed-back på praktiske teoretiske og fagdidaktiske opgaver, såvel mundtligt som skriftligt Kategori 2: 100 timer Arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx koncerter initieret af underviserne men udført ved de studerendes praktiske indsats Introduktion til musikinstitutioner Udarbejdelse af underviserstillede praktiske og teoretiske opgaver Mundtlig og skriftlig vidensdeling og dokumentationsform Projekt- og gruppearbejde Forberedelse af undervisning, praktik og eksamen Arbejde med e-læringsobjekter Praktik Evaluering af studie og undervisning Kategori 3: 65 timer Egen forberedelse til undervisning, praktik og eksamen Medansvar for lokalernes tilstand Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Kategori 4: 10 timer Musikarrangementer, hvortil underviser evt. kan inviteres Forudsætningskrav Aflevering af tre opgaver i skabende musikalsk arbejde Mødepligt til undervisningen Deltagelse i ledelse af fællessang med anvendelse af klaver Deltagelse i sangprøve Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier Type: Gennemførelse Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne lede musikaktiviteter, kor og sammenspil i folkeskolen. I modulet vil der i videst muligt omfang indhentes praksiserfaringer gennem arbejdet med musikledelsesopgaver i folkeskolen men også undervejs i uddannelsesforløbet. MU2: MUSIKLEDELSE, MUSIKALSK LÆRING OG UNDERVISNINGSMETODIK Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet

190 Page 190 of 263 Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis i to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.

191 Page 191 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner musikalske genrer, musikalsk fortolkning musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier Færdighedsmål: Den studerende kan vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen lede stemmearbejde, fællessang og eneller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål begrundet formulere undervisnings- og læringsmål for musikundervisning begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og kulturelt fænomen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 70 timer Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende og tager udgangspunkt i underviseroplæg, studenteroplæg og tekst-/musikeksempler Vejledning og feed-back på praktiske teoretiske og fagdidaktiske opgaver, såvel mundtligt som skriftligt

192 Page 192 of 263 Kategori 2: 100 timer Arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx koncerter initieret af underviserne men udført ved de studerendes praktiske indsats Introduktion til musikinstitutioner Udarbejdelse af underviserstillede praktiske og teoretiske opgaver Mundtlig og skriftlig vidensdeling og dokumentationsform Projekt- og gruppearbejde Forberedelse af undervisning, praktik og eksamen Arbejde med e-læringsobjekter Praktik Evaluering af studie og undervisning Kategori 3: 65 timer Egen forberedelse til undervisning, praktik og eksamen Medansvar for lokalernes tilstand Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Kategori 4: 10 timer Musikarrangementer, hvortil underviser evt. kan inviteres Forudsætningskrav En af den studerende udarbejdet komposition i eget arrangement. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Type: Praktisk. Karaktergivning: Bestået/Ikke-bestået. Grundlag: Prøve i skabende musikalsk arbejde og musikledelse på grundlag af en af den studerende udarbejdet komposition i eget arrangement. Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne tilrettelægge, lede, reflektere over musikaktiviteter i folkeskolen gennem konkrete arbejdsformer og forløb indenfor musikfagets kerneområder MU3: MUSIKUNDERVISNING MED MUSIKFORSTÅELSE - I TEORI OG PRAKSIS Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Den studerendes forståelse af musik som kulturbærende og historisk fænomen udvikles og kvalificeres. Der arbejdes med eksemplariske læremidler og aktivitetsformer der bl.a. indebærer at den studerende tilegner sig færdigheder i både at spille og synge, skabe musik, lytte til musik, fortolke og analysere musik og til at reflektere over musikken og musikalske forhold i samfund og kulturliv. Centralt er refleksion over musikalsk læring og i særdeleshed

193 Page 193 of 263 musikforståelse i relation til et inkluderende læringsmiljø hvor forskellighed og dermed undervisningsdifferentiering står centralt. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet De fire kompetenceområder med hovedvægt på kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik

194 Page 194 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om læreprocesser og organisering musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer it og internetressourcer musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssig perspektiv herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter musikalske genrer, stilarter og musikhistorie metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde tværfaglighed og musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen Færdighedsmål: Den studerende kan etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt

195 Page 195 of 263 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 70 timer Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende, og tager udgangspunkt i underviseroplæg, studenteroplæg og tekst-/musikeksempler Vejledning og feed-back på praktiske teoretiske og fagdidaktiske opgaver, såvel mundtligt som skriftligt Kategori 2: 100 timer Arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx koncerter initieret af underviserne men udført ved de studerendes praktiske indsats Introduktion til musikinstitutioner Udarbejdelse af underviserstillede praktiske og teoretiske opgaver Mundtlig og skriftlig vidensdeling og dokumentationsform Projekt- og gruppearbejde Forberedelse af undervisning, praktik og eksamen Arbejde med e-læringsobjekter Praktik Evaluering af studie og undervisning Kategori 3: 65 timer Egen forberedelse til undervisning, praktik og eksamen Medansvar for lokalernes tilstand Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Kategori 4: 10 timer Musikarrangementer hvortil underviser evt. kan inviteres Forudsætningskrav Deltagelse i brugsklaverprøve Deltagelse i sangprøve Mundtlig/praktisk fremlæggelse af faglig-pædagogisk projekt Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis

196 Page 196 of 263 Den studerende udrustes til at kunne forholde sig til og kunne inddrage musikaktiviteter i folkeskolen og kunne sætte disse i relation til musik i samfund og kulturliv.

197 Page 197 of 263 Natur / teknik NT1: NATUR/TEKNIK PÅ MELLEMTRINNET Modultype, -omfang og -sprog Nationalt basismodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger der vedrører natur/teknik-undervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for samspillet mellem menneske og natur. På modulet belyses især faglige temaer som fx ressourcer og energistrømme, menneskers fysiologi, menneskets sundhed, levevilkår og livsstil, universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden faglig læsning og brug af læremidler og teknologianvendelse i hverdagen progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknik i det samlede skoleforløb Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning der er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknik-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver Kompetenceområde 3: Natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning i natur/teknik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknik-undervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden

198 Page 198 of 263

199 Page 199 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydning af elevernes egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge og gennemføre kompetenceudviklende naturfagsundervisning der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it anvende undervisningsressourcer læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier, hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi nyere forskning inden for naturvidenskab ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer menneskets fysiologi, sundhedsundervisning dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer systematik og evolution grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge og gennemføre natur/teknikundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning undervise i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv undervise i menneskets fysiologi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv planlægge og gennemføre undervisning i interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces undervise om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden

200 Page 200 of 263 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 75 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 75 timer Kategori 4: 5 timer Forudsætningskrav Aflevering af to synopser på hver 5 sider, på af underviseren fastsat dato, på baggrund af studieprodukt der defineres nærmere i undervisningen. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis De studerende skal som en del af modulet indgå i Dansk Naturvidenskabsfestival i uge 39 eller tilsvarende arrangement planlagt af underviseren. NT2: NATUR/TEKNIK I INDSKOLINGEN Modultype, -omfang og -sprog Nationalt basismodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at udvikle og planlægge natur/teknik undervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger der vedrører natur/teknik undervisning i klasse, herunder: børns oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med hvordan man gradvist udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at genkende og identificere naturfaglige problemstillinger. læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer og tankegang undersøgelsesmetoder som sansning, direkte iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse og afprøvning overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Faglige områder er b.la.: konstruktioner i natur og teknologi udvalgte dyr og planters livsbetingelser

201 Page 201 of 263 lokal bebyggelse og infrastruktur stoffer, materialer og naturfaglige fænomener som børn typisk møder i hverdagen Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknik-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver Kompetenceområde 3: Natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning i natur/teknik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknik-undervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne

202 Page 202 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag betydning af elevernes egne undersøgelser i undervisningen formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene nyere forskning inden for naturvidenskab principper for strukturer, funktioner og konstruktioner, der optræder i natur og teknologi lokal bebyggelse og infrastruktur dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår naturfaglige hverdagsfænomener levende organismer, landskaber og levesteder brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser evaluere natur/teknikundervisning og såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for strukturer og systemer i natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager lokalsamfundet og planlægge og gennemføre undervisning i interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden planlægge og gennemføre undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen inddrage den lokale natur i undervisningen vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen mønstre og systemer i natur og teknologi og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om mønstre og strukturer med særlig opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 75 timer Kategori 2: 90 timer

203 Page 203 of 263 Kategori 3: 75 timer Kategori 4: 5 timer Forudsætningskrav Aflevering af to synopser på hver 5 sider, på af underviseren fastsat dato, på baggrund af studieprodukt der defineres nærmere i undervisningen. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis: I dette modul indgår et samarbejde med Københavns Skolehaver eller tilsvarende eksternt læringsmiljø. NT3: NATUR, TEKNIK OG SAMFUND Modultype, -omfang og -sprog Modulet er et lokalt modul i natur/teknik, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes med hvordan natur/teknik kan bidrage til elevernes dannelse og give dem handlekompetence i forhold til store samfundsspørgsmål med udgangspunkt i arbejde med interessemodsætninger. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker omkring handlekompetence, interessemodsætninger og uddannelse for bæredygtig udvikling. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver Kompetenceområde 3: Natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknik-undervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi

204 Page 204 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre natur/teknikundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknik-undervisningen planlægge og gennemføre natur/teknikundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge og gennemføre natur/teknikundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge og gennemføre natur/teknikundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner planlægge og gennemføre undervisning i interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 75 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 75 timer Kategori 4: 5 timer Forudsætningskrav Aflevering af to synopser på hver 5 sider, på af underviseren fastsat dato, på baggrund af studieprodukt der defineres nærmere i undervisningen. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Modulets relation til praksis Der vil i modulet blive arbejdet med forskellige læremidler og deres kvalitet i forhold til arbejdet med elevernes handlekompetence.

205 Page 205 of 263 Samfundsfag SA1: UNDERVISNING I POLITIK, MAGT OG DEMOKRATI - I DANMARK OG I VERDEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati som lokalt, nationalt regionalt og globalt fænomen. Formålet er at den studerende kan forestå en undervisning der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati, herunder: demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan globale problemstillinger i forhold til demokratiet Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger indenfor området. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Desuden bygges på fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. politisk filosofi fx demokratiteori. politisk sociologi fx teorier og undersøgelser af vælgeradfærd. samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse

206 Page 206 of 263 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse sammenhænge mellem levevilkår, livsformer og deltagelses- og beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og globalt forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it skolen som demokratisk platform samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration forskellige former for kilder og læremidler folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning styrke elevers forståelse af medansvar til fremme af fællesskab og til at løse fælles problemer, lokalt, nationalt og globalt inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder samarbejde med forskellige aktører herunder elever, forældre, kolleger og ledelse om undervisning styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EUsamarbejdet i et demokratisk perspektiv inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og itbaserede planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser samfundsvidenskabelig problemformulering gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer.

207 Page 207 of 263 Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: De studerende placeres i teams hvor de udfylder noget af deres studieaktivitetstid. Dvs. at vi differentierer den tid som de studerende er sammen uden underviser til at definere at noget af tiden er i team. Kategori 1: 68 timer Undervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Kategori 2: 157 timer I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter i teams, hvor de studerende skal forberede oplæg og undervisning for resten af holdet. Dertil skal de studerende i teams udarbejde en empirisk baseret undersøgelse. Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse fx i form af faglig læsning, yderligere litteratursøgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter. Kategori 3: 20 timer Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning. Forudsætningskrav At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med en anden studerende. At den studerende har udarbejdet 2 oplæg i samarbejde med sit team. Hvert team skal tilsammen holde 2 oplæg i form af: En gang ugens aktuelle En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, prøvespørgsmål, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team har udarbejdet og afleveret: Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med valg af 3 centrale kernebegreber (8 sider) Overvejelser om hvordan man vil præsentere ovennævnte forløb til et forældremøde, i en årsplan eller i et nyhedsbrev til forældre (1 side) En praksistilknytningsopgave: Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en empirisk baseret undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer (4 sider herunder en anbefaling) Et prøvespørgsmål til skolen med kilder (4 sider) Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse af forudsætningskrav inden for de af underviseren angivne tidsrammer. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt.

208 Page 208 of 263 Modulets relation til praksis Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en empirisk baseret undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer. SA2: UNDERVISNING I SOCIOLOGI, SOCIALE OG KULTURELLE FORHOLD - I DANMARK OG VERDEN. SAMFUNDSFAGLIGE UNDERSØGELSESMETODER Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med hvordan man kan forestå en undervisning der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse.

209 Page 209 of 263 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelser og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer kvantitativ og kvalitativ metode videnskabsteoretiske teorier samfundsvidenskabelig problemformulering Færdighedsmål: Den studerende kan styrke elevers evner til at analysere sammenhænge mellem lokale kulturelle og etniske udtryk og regionale, europæiske, samt globale processer styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske sans fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it styrke elever i at se hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv Styrke den enkelte elev og grupper af elever i at problemformulere projektarbejde som undervisningsform og tværfaglighed gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således:

210 Page 210 of 263 De studerende placeres i teams, hvor de udfylder noget af deres studieaktivitetstid. Dvs. at vi differentierer den tid som de studerende er sammen uden underviser til at definere at noget af tiden er i team. Kategori 1: 68 timer Undervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Kategori 2: 157 timer I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter i teams, hvor de studerende skal forberede oplæg og undervisning for resten af holdet. Dertil skal de studerende i teams udarbejde en empirisk baseret undersøgelse. Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse, fx i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter. Kategori 3: 20 timer Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning. Forudsætningskrav At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med en anden studerende. At den studerende har udarbejdet 2 oplæg i samarbejde med sit team. Hvert team skal tilsammen holde 2 oplæg i form af: En gang ugens aktuelle En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, prøvespørgsmål, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team har udarbejdet og afleveret: Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med valg af 3 centrale kernebegreber (8 sider) En praksistilknytningsopgave: Den studerende behandler i et team af medstuderende en elevorienteret sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre komparative skoleundersøgelser (4 sider herunder en anbefaling) En redegørelse for et samfundsfagligt værk og en konstruktiv kritik af dens samfundssyn (4 sider) Overvejelser om elevforudsætningers betydning for undervisningens tilrettelæggelse, fx elever med anden etnisk baggrund end dansk (1 side) Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Type: Vurdering af den studerendes redegørelse for et samfundsfagligt værk og en konstruktiv kritik af dens samfundssyn. Karaktergivning: Bestået/ikke-bestået. Modulets relation til praksis

211 Page 211 of 263 Den studerende behandler i et team af medstuderende en elevorienteret sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre komparative skoleundersøgelser. SA3: UNDERVISNING I VELFÆRD, NATIONAL- OG PRIVATØKONOMI - FOKUS PÅ AKTUELLE ØKONOMISKE PROBLEMSTILLINGER I DANMARK OG VERDEN Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet, først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt. Det betyder at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx ved at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat, fx ved at forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning Der er således fokus på undervisningsaktiviteter der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund. Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienterede, det vil fx sige at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet.samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger eleverne møder i deres hverdag. Motto for modulet er: "Økonomi er mit ynglingsemne". Modulets vidensgrundlag Makroøkonomisk teori Mikroøkonomisk teori Økonomisk politik og velfærdsmodeller Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed Problemorientering som princip og metode Kvantitative og kvalitative metoder Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

212 Page 212 of 263 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb, samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse forskellige økonomiske skoler, herunder Keynesianisme og monetarisme velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status forskellige former for kilder og læremidler styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource og energiforbrug inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede samfundsvidenskabelig problemformulering folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således:

213 Page 213 of 263 De studerende placeres i teams, hvor de udfylder noget af deres studieaktivitetstid. Dvs. at vi differentierer den tid som de studerende er sammen uden underviser til at definere at noget af tiden er i team. Kategori 1: 68 timer Undervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Kategori 2: 157 timer I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter i teams, hvor de studerende skal forberede oplæg og undervisning for resten af holdet. Dertil skal de studerende i teams udarbejde en empirisk baseret undersøgelse. Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse, fx i form af faglig læsning, yderligere litteratursøgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter. Kategori 3: 20 timer Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning. Forudsætningskrav At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med en anden studerende At den studerende har udarbejdet 2 oplæg i samarbejde med sit team. Hvert team skal tilsammen holde 2 oplæg i form af: En gang ugens aktuelle En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, prøvespørgsmål, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team har udarbejdet og afleveret: En progressionsopgave over fagets to år der specifikt forholder sig til anvendelse af det økonomiske perspektiv med valg af 3 centrale kernebegreber (10 sider) En praksistilknytningsopgave: Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en af følgende muligheder: Planlægning af et virksomhedsbesøg hvor der indgår en vurdering af de muligheder der er for inddragelse af erhvervslivet i skolen i et specifikt lokalområde Undersøgelse af inddragelse af den finansielle sektor i undervisningen. Hvilke muligheder er der for forbrugeren for at modtage økonomisk rådgivning, og hvordan kan den finansielle sektor bidrage til elevernes viden om privatøkonomi? (4 sider herunder en anbefaling) En komparativ analyse af to undervisningsmaterialer med fokus på faglig læsning (3 sider) Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Gennemførelse af forudsætningskrav inden for de af underviseren angivne tidsrammer. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt.

214 Page 214 of 263 Modulets relation til praksis Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en af to følgende muligheder: Planlægning af et virksomhedsbesøg, hvor der indgår en vurdering af de muligheder, der er for inddragelse af erhvervslivet i skolen i et specifikt lokalområde. Undersøgelse af inddragelse af den finansielle sektor i undervisningen. Hvilke muligheder er der for forbrugerens for at modtage økonomisk rådgivning? Og hvordan kan den finansielle sektor bidrage til elevernes viden om privatøkonomi?

215 Page 215 of 263 Tysk TY1: INTERKULTUREL KOMMUNIKATION Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel og kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes desuden med: udviklingen af interkulturel og kommunikativ kompetence både i teori og praksis tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden relevant forskningsbaseret viden på området udviklingen af innovative kompetencer Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og kultur samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande interkulturalitet og kulturmøder anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse innovation Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.

216 Page 216 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier it og medier i tyskundervisningen interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv Tværfaglighed undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 70 timer Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser til stede, vejledning, eksamen. Kategori 2: 100 timer Projekt- og gruppearbejde, forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser, arbejde med e-læringsobjekter. Kategori 3: 70 timer Egen forberedelse til undervisning, praktik og eksamen, selvstændige studieaktiviteter, deltagelse i studiegruppe, litteratursøgning, studiecafe. Kategori 4: 5 timer Debatarrangementer, egen opsamling af gruppearbejde, studievejledning, fællestimer. Forudsætningskrav Opfyldte portfoliokrav.

217 Page 217 of 263 Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver der skal overholdes. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Type: Portfolio. Form: Grupper og individuelt. Karaktergivning: 7-trins-skalaen. Evaluering i modulet består af en portfolio med følgende indhold: a. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk der har sit fokus på udvikling af interkulturel kommunikativ kompetence i teori og praksis (omfang 5 sider). b. Forberedelse af en mundtlig præsentation på holdet af en opgave eller et kortere forløb til folkeskolens tyskundervisning der har sit omdrejningspunkt i interkulturel kompetence. Der tages udgangspunkt i autentisk litteratur/film, der placeres i en historisk kontekst (på tysk). c. Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. d. Nedskrevne refleksioner ift. min. 8 tekster/problemområder fra semesterplanen (på tysk). e. Nedskrevne refleksioner ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk). Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Modulets relation til praksis I samarbejde med en venskabsklasse/tysklærer formuleres og udarbejdes der materiale til et forløb om interkulturel kompetence i folkeskolen. TY2: SPROGUNDERVISNING OG LÆREPROCESSER I TYSK Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl. a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier

218 Page 218 of 263 Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og sprogsystem sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence samt strategisk kompetence innovation metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder - tilrettelæggelse af en undervisning der sigter mod sproglig forståelse og produktion Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.

219 Page 219 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster intersprog og intersprogsudvikling sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion sproglæringsstrategier undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 70 timer Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser til stede, vejledning, eksamen. Kategori 2: 100 timer Projekt- og gruppearbejde, forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser, arbejde med e-læringsobjekter. Kategori 3: 70 timer Egen forberedelse til undervisning, praktik og eksamen, selvstændige studieaktiviteter, deltagelse i studiegruppe, litteratursøgning, studiecafe.

220 Page 220 of 263 Kategori 4: 5 timer Debatarrangementer, egen opsamling af gruppearbejde, studievejledning, fællestimer. Forudsætningskrav Opfyldte portfoliokrav. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver der skal overholdes. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Type: Portfolio. Form: Grupper og individuelt. Karaktergivning: 7-trins-skalaen. Evaluering i modulet består af en portfolio med følgende indhold: a. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk omhandlende sprog, sprogbrug og intersprogsanalyse (omfang 5 sider). b. Forberedelse af en mundtlig præsentation på holdet af en intersprogsanalyse (på dansk). c. To skriftlige intersprogsanalyser af en elevtekst (på dansk). d. Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. e. Nedskrevne refleksioner ift. min. 8 tekster/problemområder fra semesterplanen (på tysk). f. Nedskrevne refleksioner ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk). Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Modulets relation til praksis De studerende indsamler elevtekster fra forskellige klassetrin i folkeskolens tyskundervisning der danner grundlag for holdets arbejde med intersprogsanalyse. TY3: TYSKUNDERVISNINGENS MÅL, METODER OG MATERIALER Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med den konkrete udformning af tyskundervisningen indenfor de gældende rammer for faget. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvilke mål skal folkeskolens tyskundervisning arbejde hen imod - og hvordan finder evaluering sted? Hvilke læremidler og læreprocesser er konstruktive i vejen mod målene? Hvilke medier og it-værktøjer kan med fordel inddrages og kvalificere tyskundervisningen? Der arbejdes desuden med: Bestemmelser (mål og evalueringsformer) for faget tysk Analyse, afprøvning samt udarbejdelse af læremidler til tyskundervisningen Forskellige metoders og mediers motiverende potentiale

221 Page 221 of 263 Evalueringsværktøjer i fremmedsproget tysk Aktionslæring og undersøgelse af praksis Der arbejdes løbende med de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af en kommunikativ funderet fremmedsprogsundervisning sprogtilegnelse og sproglig progression læremiddelanalyse- og udvikling i fremmedsprogsundervisning forskellige evalueringsformer IT som et pædagogisk/didaktisk redskab fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemfør og evaluere differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.

222 Page 222 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om læreprocessers betingelser og faktorer informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse Færdighedsmål: Den studerende kan motivere eleverne til selvstændigt brug og eksperimenter med sproget i samspil med andre anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, mål og evalueringsformer læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb konstruere læringsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer. Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således: Kategori 1: 70 timer Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser til stede, vejledning, eksamen. Kategori 2: 100 timer Projekt- og gruppearbejde, forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser, arbejde med e-læringsobjekter. Kategori 3: 70 timer Egen forberedelse til undervisning, praktik og eksamen, selvstændige studieaktiviteter, deltagelse i studiegruppe, litteratursøgning, studiecafe. Kategori 4: 5 timer Debatarrangementer, egen opsamling af gruppearbejde, studievejledning, fællestimer.

223 Page 223 of 263 Forudsætningskrav Opfyldte portfoliokrav. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver, der skal overholdes. Evaluering af modulet Evaluering på baggrund af prøvning. Type: Portfolio. Form: Grupper og individuelt. Karaktergivning: 7-trins-skalaen. Evaluering i modulet består af en portfolio med følgende indhold: a. Forberedelse af en mundtlig præsentation på holdet på tysk af årsplan eller et tematisk forløb til folkeskolens tyskundervisning. b. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis (omfang 5 sider) på tysk der på et teoretisk/didaktisk grundlag reflekterer over tyskundervisningens mål og evalueringsformer, metoder og materialer. Opgaven skal være bestået efter 7-trinsskalaen. c. En skriftlig intersprogsanalyse af en elevtekst på dansk. d. Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. e. Nedskrevne refleksioner ift. min. 8 tekster/problemområder fra semesterplanen på tysk. f. Nedskrevne refleksioner ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet på tysk. Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Modulets relation til praksis I samarbejde med en venskabsklasse/tysklærer formuleres og udarbejdes der materiale til et forløb i folkeskolen.

224 Page 224 of 263 Modulbeskrivelser - frivillige kurser SKRIVNING OG RETORIK Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Den studerende skal tilegne sig kompetencer i at kommunikere mundtligt og skriftligt på en hensigtsmæssig måde i forskellige kontekster. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på grundlæggende viden om retorikkens skriftlige og mundtlige discipliner. Kompetenceområder, som indgår i modulet Skrivning og retorik omhandler lærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt, og hvordan de gennemføres hensigtsmæssigt. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende stemme, krop, medier, hjælpemidler og skriftlighed til kommunikation med elever, kolleger, forældre og andre aktører i et genreadækvat, modtagerrettet og korrekt sprog. Vidensmål: Den studerende har viden om lærerens kommunikative opgaver, tekstproduktion i forskellige medier og med forskellige remedier, herunder håndskrivning stemmen som udtryksmiddel tekstperformance Færdighedsmål: Den studerende kan anvende medier og sproglige virkemidler til understøttelse af kommunikation i en given kommunikationssituation understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige remedier vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler anvende retoriske udtryksmidler i egen oplæsning og ved andre former for fremføring af tekst Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Der arbejdes som udgangspunkt med den studerendes praktiske færdigheder i mundtlig og skriftlig fremstilling. Modulevaluering Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Mundtligt eller skriftligt produkt. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. Forudsætningskrav

225 Page 225 of 263 Mødepligt og aktiv deltagelse i øvelser. Modulets relation til praksis Modulet arbejder med den studerendes færdigheder i at udtrykke sig i mundtlige og skriftlige genrer som en lærer har brug for at beherske. KURSUS I DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Kursets identitet: De praktisk-musiske fag har det fællestræk at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale tegngivne fremstillingsformer. Kurset sætter den studerende i stand til begyndende at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige læreprocesser der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde. Mål: Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med hvordan viden, forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende skal opnå begyndende kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på grundlæggende viden om æstetiske læreprocesser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Det praktisk-musiske fagområde. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere, vurdere og integrere praktisk-musiske aktiviteter i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i folkeskolen

226 Page 226 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om æstetiske læreprocesser og det praktisk-musiske som udtryksform og indgang til læring og erkendelse et praktisk-musiske som indgang til motivation og stimulation af elevernes lyst til at lære nonverbale og sansemæssige udtryksformer og elevernes alsidige udvikling og innovation og foretagsomhed Færdighedsmål: Den studerende kan anvende praktisk-musiske tilgange til læring, der styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktisk-musiske og æstetiske udtryksformer planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der integrerer praktisk-musiske aktiviteter i folkeskolens fag med henblik på at facilitere og stimulere elevernes læring anvende det praktisk-musiske i en undervisning, der fremmer elevernes alsidige udvikling, og skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst og planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der stimulerer elevernes lyst til innovation og foretagsomhed gennem praktisk-musiske aktiviteter Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Kursets form er todelt, en praksisorienteret og en teoretisk orienteret: a. 3 dages ophold på lejrskolekolonier nær skov og strand. Her arbejdes der overvejende praktisk med faglige aktiviteter i tre faser: a. En inspirationsfase hvor lærerne i fem workshops praktisk og teoretisk introducerer grundlæggende praktisk-æstetiske faglige teknikker. b. En arbejdsfase hvor man i grupper arbejder med at skabe en miniproduktion med inddragelse af de erhvervede færdigheder og erfaringer. I denne fase yder underviserne vejledning. c. En præsentationsfase hvor produktionerne fremvises. b. På læreruddannelsen. Her efterbearbejdes de praktiske erfaringer, der gives feedback på produktionerne, og arbejdsprocessen evalueres. Endvidere perspektiveres der til didaktisk anvendelse. Her betragtes den praktisk-musiske dimension, skabende virksomhed, kropslig udfoldelse og anvendelse af nonverbale udtryksformer i et dannelses- og undervisningsperspektiv med henblik på ens egen lærerpraksis. Forudsætningskrav Mødepligt. Deltagelse i alle faser af kurset. Refleksioner over forhold i forbindelse med egen praktisk-æstetisk kompetenceudvikling deltagelse i den musisk-æstetiske proces, herunder især medvirken til udvikling af både mini-produktionen og gruppearbejdet didaktiske perspektiveringer til kommende praksis Evaluering i modulet Evaluering på baggrund af objektive kriterier. Type: Fremvisning af praktisk-æstetisk produktion og efterfølgende refleksion. Karaktergivning: Godkendt/ikke-godkendt. FÆRDSELSLÆRE, INKLUSIVE FØRSTEHJÆLP

227 Page 227 of 263 Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Det frivillige kursus udbydes ikke i studieåret 2013/14. Modulets nærmere indholdsbeskrivelse vil blive udviklet til senere gældende studieordninger. Kompetenceområde Færdselslære omhandler samspillet mellem den enkelte og trafikken samt ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp omhandler standsning af ulykker, livredende førstehjælp, mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg. Kompetencemål Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Færdselslære inklusive førstehjælp i folkeskolen. Vidensmål: Den studerende har viden om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken sikker trafikal adfærd førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafik og hverdag livreddende førstehjælp håndtering af mindre uheld aflåst sideleje Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning ud fra konkrete undervisningsmaterialer for færdselslære redegøre for øvelser, der fremmer sikker trafikal adfærd, og forklare deres teoretiske baggrund prioritere rækkefølgen af indsatser i forbindelse med ulykker i trafik eller skolesammenhænge og tilrettelægge undervisning i dette, der tager hensyn til, hvad elever på forskellige klassetrin kan overskue og magte demonstrere livreddende førstehjælp, herunder anvendelse af hjertestarter, i en række tænkte situationer redegøre for håndtering af mindre uheld som standsning af blødning og behandling af ledskader anbringe en person i aflåst sideleje og vide, hvornår det skal anvendes SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Det frivillige kursus udbydes ikke i studieåret 2013/14. Modulets nærmere indholdsbeskrivelse vil blive udviklet til senere gældende studieordninger. Kompetenceområde Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab omhandler livsstil, levevilkår, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning. Kompetencemål Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.

228 Page 228 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedspædagogik og handlekompetence etik i forhold til undervisning i familie- og samlivsformer sundhedsmæssige forhold på individniveau, seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion tværfaglighed i folkeskolens undervisning udvikling fra barn til voksen, drenge- og pigeroller samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten og identitetsdannelse, herunder seksuel orientering Færdighedsmål: Den studerende kan anvende et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb til fremme af elevers sundhedsmæssige handlekompetence i undervisning om sundhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet med respekt for elevers forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier tilpasse sundhedsundervisning til konkrete elevgruppers forudsætninger, behov og alder planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsundervisning i tværfaglige sammenhænge planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager hensyn til udviklingsmæssige udfordringer i forskellige aldersgrupper UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING Modultype, -omfang og -sprog Frivilligt kursus, 3 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Det frivillige kursus udbydes ikke i studieåret 2013/14. Modulets nærmere indholdsbeskrivelse vil blive udviklet til senere gældende studieordninger. Kompetenceområde Uddannelses- og erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering omhandler at fremme den enkelte elevs lyst og evne til at træffe selvstændige uddannelses- og karrierevalg samt til at kunne agere på arbejdsmarkedet. Kompetencemål Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, samt karriereplanlægning i folkeskolens klasse. Regelgrundlag Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med: BEK nr. 231 af 8. marts 2013, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se BEK nr. 714 af 27. juni 2012, om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen, se

229 Page 229 of 263 Vidensmål: Den studerende har viden om uddannelsesveje og erhvervsmuligheder uddannelse på arbejdsmarkedet lokalt, nationalt, i EU og globalt arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde børn og unges arbejdsvilkår levevilkår og livsformer lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle forskellige teknikker i uddannelsesog jobsøgning, herunder brug af internettet den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet, flexicuritybegrebet, A-kasser og jobcentre Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der styrker elevernes evner til at se sammenhænge mellem valg af uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder samt motivere den enkelte elev til at afdække egne ønsker, muligheder og potentialer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevernes indsigt i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt skabe et læringsrum, der anskueliggør forskellige arbejdsmarkeds- og lønformer i konkret form samt motivere eleverne til at diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der med evt. inddragelse af elevernes fritidsarbejde fremmer deres forståelse for og viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der med inddragelse af den enkelte elevs hverdagsliv styrker eleven til at reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og livsformer og uddannelses- og karrieremuligheder skabe læringsrum, der motiverer eleverne til at diskutere og reflektere over lighed og ulighed på arbejdsmarkedet planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der i praksis fremmer elevernes evne til uddannelsesog jobsøgning bl.a. ved brug af it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sikrer eleverne kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel og kompetencer til at agere på arbejdsmarkedet, herunder tilrettelægge projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt med efterfølgende evaluering BEK nr. 262 af 20. marts 2007, om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen, se BEK nr. 636 af 30/06/2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, se id= BEK nr. 214 af 21/02/2012 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Adgangsbekendtgørelsen, 35, se

230 Page 230 of 263 Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele: a. Studieordningens fællesdel er udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Dette dokument udgør de formelle regler om de afsluttende prøver i den fælles del. a. Studieordningens institutionsdel er udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og indeholder regler om læreruddannelsen moduler og evalueringen heraf. OVERSIGT OVER BEDØMMELSER I UDDANNELSEN Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del studieordningen. Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern. Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Interne prøver i praktik bedømmes af en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en praktiklærer. PRØVEFORMER I STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL Prøverne, som afslutter Undervisningsfagene Pædagogik og lærerfaglighed Almen dannelse/klm er eksterne og den studerende kan indstille sig til prøven når studieordningens bestemmelser om minimumsomfang ift. ECTS er opfyldt. Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7- trins-skalaen. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Prøven i hvert undervisningsfag består af to delprøver med hver sin prøveform, og der gives en samlet karakter for undervisningsfaget. Det fremgår af beskrivelsen af disse prøver, hvilke prøveformer delprøven består af. Alle prøver bedømmes med en karakter efter 7-trinsskalaen. INDIVIDUEL ELLER GRUPPEPRØVE En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning. En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. I den gruppefremstillede opgave skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Opgaven består af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del skal være et eller flere af opgavens afsnit, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Afsnittene deles ligeligt mellem gruppens studerende. Den kollektive del skal omfatte indledning, problemformulering, konklusion og perspektivering.

231 Page 231 of 263 Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Den studerende kan altid i stedet vælge en individuel prøve. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Hvis en studerende, som har bidraget til en skriftlig gruppeopgave, ikke består prøven, er det alene vedkommendes egne individuelle del, som kan skrives om.

232 Page 232 of 263 Definition af en normalside I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag.

233 Page 233 of 263 Anonymitet og fortrolighed Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt. Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes.

234 Page 234 of 263 Deltagelsespligt og mødepligt KONSEKVENSER AF MANGLENDE OVERHOLDELSE AF DELTAGELSESPLIGTEN SOM FORUDSÆTNINGSKRAV FOR AT GÅ TIL PRØVE Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav for at gå til uddannelsens prøver. Deltagelsespligt hhv. mødepligt fremgår af studieordningen for det enkelte modul og i studieordningens institutionsdel, ligesom det vil fremgå, om der er andre forudsætningskrav til prøven. Manglende overholdelse af forudsætningskrav: Fx manglende overholdelse af: afleveringsfrist afleveringsform formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign. mødepligt vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg. Manglende overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist. Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt ét (1) prøveforsøg. En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en manglende opfyldelse af studieaktivitet. MØDEPLIGT Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul. Manglende opfyldelse af mødepligt Ved manglende opfyldelse af mødepligt, som en forudsætning for deltagelse i en prøve, har den studerende ikke adgang til prøven, og der vil være brugt et eksamensforsøg, med mindre den studerende rettidigt afmelder sig prøven. Bemærk, at den studerende ikke kan framelde sig de ordinære prøver, som den studerende efter bekendtgørelsen og studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser.

235 Page 235 of 263 Tilmeldning til prøver Den studerende er automatisk tilmeldt uddannelsens prøver i praktik og prøver ved afslutning af moduler. Den studerende skal selv tilmelde sig alle andre prøver, dvs. prøverne i undervisningsfag samt i almen dannelse, pædagogik og lærerfaglighed og i professionsbachelorprojektet. Indstilling til prøverne i disse fag er betinget af, at de tilhørende moduler er gennemført. Tilmeldingsfrister fremgår af lokale bestemmelser. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

236 Page 236 of 263 Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 2 uger (14 kalenderdage) før prøven afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminationsog/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives skriftligt til egen institution. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom. Den studerende skal deltage i de prøver, som ligger på uddannelsens første år inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Heraf følger, at den studerende ikke kan framelde sig den første prøve, som udbydes efter de moduler, som afsluttes med en prøve på første studieår. Prøverne på 1. studieår skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Egen institution kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution.

237 Page 237 of 263 Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Når der indgår flere dele i en prøve, kan den studerende kun aflægge prøve i den del, der ikke er gennemført. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles og tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre (3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. AFMELDNING FRA SYGEPRØVE Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Uddannelsen kan dispensere fra afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. Ansøgning om dispensation indgives til egen institution.

238 Page 238 of 263 Hjælpemidler Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøverne, med mindre noget andet er særskilt anført for den enkelte prøve. Tasker placeres uden for rækkevidde. Evt. medbragt mobiltelefon skal være slukket og anbragt i taske. Overtøj anbringes i gaderoben. Egen pc eller lign. elektronisk udstyr med undervisningsmateriale, noter mm. må ikke medbringes i forberedelsestiden til en prøve, men mindre det er særskilt anført i beskrivelsen af den enkelte prøve.

239 Page 239 of 263 Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andetsprog. Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk. Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution.

240 Page 240 of 263 Stave- og formuleringsevne i bachelorprojekt Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling.

241 Page 241 of 263 Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

242 Page 242 of 263 Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. BRUG AF EGNE OG ANDRES ARBEJDE - PLAGIAT Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag, helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven a. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden4, omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk b. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer mv., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk c. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis d. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 3 FORANSTALTNINGER I TILFÆLDE AF EKSAMENSSNYD OG FORSTYRRENDE ADFÆRD VED EKSAMEN En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og/eller en eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. FORMODNING OM EKSAMENSSNYD, HERUNDER PLAGIERING UNDER OG EFTER PRØVEN Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det straks til lederen på uddannelsen. PROCES VED AFKLARING AF EKSAMENSSNYD, HERUNDER PLAGIERING Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses.

243 Page 243 of 263 Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen. SANKTIONER OVERFOR EKSAMENSSNYD OG FORSTYRRENDE Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder.

244 Page 244 of 263 Klage Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10 Afgørelser på baggrund om at have brugt et eksamensforsøg og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over: 1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen 2. Klager over retlige forhold De to former for klage behandles forskelligt. KLAGER OVER EKSAMINATIONSGRUNDLAGET MV., PRØVEFORLØBET OG/ELLER BEDØMMELSEN En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage), efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispenseres fra fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Der kan klages over: a. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav b. prøveforløbet c. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske eller kliniske prøver. Klagen stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til egen institution. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

245 Page 245 of 263 Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over. ANKE Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. 12 Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen. KLAGE OVER RETLIGE FORHOLD Klage over retlige forhold er fx klage over at afgørelsen strider mod gældende ret, fx bekendtgørelsen der gælder for uddannelsen, eksamensbekendtgørelsen, anden lovgivning fx forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse og ankenævnets afgørelse kan indbringes for egen institution inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er meddelt klageren.

246 Page 246 of 263 Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen kan indgives til institutionen. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge (7 kalenderdage). Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

247 Page 247 of 263 Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

248 Page 248 of 263 Ikrafttrædelse Fællesdelen af studieordningen træder i kraft den 1. juni 2013 og har virkning for studerende, der efter denne dato begynder læreruddannelsen. Kompetencemål Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål i bilag 1 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen, Bek. nr. 231 af 08/03/2013,

249 Page 249 of 263 Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Der henvises til den institutionelle del af studieordningen.

250 Page 250 of 263 Tilpasning af eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver De eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver, der er angivet i de følgende prøvebestemmelser, er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2, hvor der står: ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve[ ] sikres, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven. Hvor intet andet er angivet, kan en gruppe højst bestå af 4 studerende. Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver: Antal studerende Eksaminationstid i minutter På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel: Antal studerende Maksimalt antal normalsider i skriftlige arbejder Bachelorprojektet normalsider normalsider Definitioner på normalsidebegrebet, regler for bilag og regler for bedømmelse af skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, fremgår andet sted i denne studieordning.

251 Page 251 of 263 Skriftlige arbejder Typer af skriftlige arbejder mv., som indgår i prøveformerne Betegnelse Omfang Bedømmelse Fag Portfolio Arbejdsportfolio Præsentationsportfolio Ikke defineret Indgår ikke Pædagogik og lærerfaglighed Billedkunst Hjemkundskab Idræt Synopsis Maks. 5 normalsider pr. studerende Indgår i bedømmelsen Almen dannelse Billedkunst Hjemkundskab Musik Praktik Prøveprodukt Maks. 5 normalsider Bedømmes Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik Skriftlig opgave Maks. 10 normalsider Bedømmes Pædagogik og lærerfaglighed Dansk Fransk Tysk Skriftlig prøve (projekt) Maks. 10 normalsider Bedømmes Historie Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Skriftlig opgave Skriftlig prøve Ikke angivet Bedømmes Engelsk Matematik Professionsbachelorprojekt 25 normalsider Bedømmes Professionsbachelorprojektet (Multimodalitet Definition: Multimodalitet betegner meningsskabelse gennem en kombination af to eller flere typer præsentationsformer.) PRØVEN I PÆDAGOGIK OG LÆRERFAGLIGHED Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af en skriftlig og en mundtlig del Den studerende indsamler i løbet af studiet en portfolio indeholdende fire produkter, der er forskellige i indhold og form, et produkt relateret til hvert kompetencemål. Med udgangspunkt i et eller flere produkter fra den studerendes portfolio udarbejdes en opgave på maks. 10 normalsider om et emne efter den studerendes valg. Opgaven skal

252 Page 252 of 263 inddrage mindst to kompetenceområder inden for hovedområdet og indeholde et handlingsog et forandringsperspektiv. I den mundtlige del af prøven uddybes og demonstreres de tilegnede kompetencer i relation til kompetencemål inden for de valgte områder. Alle hovedområdets kompetencemål kan inddrages i den mundtlige prøve af såvel den studerende som af eksaminator og censor. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve, som vægtes ligeligt. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. PRØVEN I ALMEN DANNELSE: KRISTENDOMSKUNDSKAB, LIVSOPLYSNING OG MEDBORGERSKAB Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve har udgangspunkt i en synopsis på maks. 5 normalsider udarbejdet af den studerende. Afsættet for synopsen er den studerendes identifikation af dilemmaer, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på dilemmaer, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. De udvalgte dilemmaer behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til de beskrevne dilemmaer under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan de påpegede dilemmaer vil kunne løses via selvstændig handling. Synopsen indgår i bedømmelsen. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGENE DANSK, KLASSETRIN, OG DANSK, KLASSETRIN Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, klassetrin og dansk, klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole. Den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Den skriftlig opgave er tredelt og skal indeholde: 1) en kommunikativ analyse af en tekst (gerne en brugsgenre, men ikke nødvendigvis) 2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant

253 Page 253 of 263 performativ opgave. Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål for den kommende prøvetermin 6 måneder før prøveterminen. Den studerende tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Ved prøven får den studerende maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET ENGELSK Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den konkrete opgave udformes af de enkelte professionshøjskoler, men vil indeholde følgende opgavegenrer: a. En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion. b. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. c. En lærerfaglig refleksion over valg af sprogbrug i 1. og 2. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et forberedelsesmateriale. 1. og 3. del af den skriftlige prøve prøver primært kompetenceområde 1, mens 2. del primært falder inden for kompetenceområderne 2 og 3. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på engelsk. Den studerende forbereder 6 diskussionsoplæg med et performativt element. Oplæggene skal dække alle de fire kompetenceområder. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerendes mundtlige engelsk medbedømmes, både ud fra en betragtning om engelsk til brug i undervisningen og til personligt og professionelt brug i øvrigt. Prøven indledes med den studerendes performative indslag på 10 minutter. Dette indslag kan udføres under selve prøven eller være videooptaget. I prøven kan indgå en vurdering af den studerendes uforberedte brug af skriftligt engelsk, enten via det performative indslag eller ved relevant brug af tavle, smartboard el. lign. under prøven. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

254 Page 254 of 263 PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET FRANSK Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et tekstoplæg på 2-3 tekster (kan være elektronisk). Tekstoplægget er på fransk og skal have et overordnet fagdidaktisk tema, fx motivation eller sproglig vejledning. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, der skal besvares på dansk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på fransk. Eksaminanden udarbejder i prøvetiden 1) en kortere, selvstændig skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er hentet fra realistiske skrivesituationer. 2) en intersprogsanalyse (ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10). Der udarbejdes fælles vurderingskriterier for denne del. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Fokus er på den studerendes skriftlige sprogfærdighed med afsæt i kompetencemål fra kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning samt kompetenceområde 3: sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og kendes af den studerende ved hver modulstart. Hvert spørgsmål er ledsaget af en relevant performativ opgave, som tildeles den studerende ved lodtrækning blandt det samlede antal af de kendte formuleringer af fagdidaktiske problemstillinger fra modulerne. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilken af problemstillingerne der vil danne grundlag for prøven. Den studerende har 1 døgn til at forberede et oplæg (der altid har performativt element) og stof til en diskussion. Den studerende får maks. 5 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET TYSK Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer.

255 Page 255 of delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. Det kan fx være som brev/mail til en tysk kollega, udveksling, fx etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, fx. til Stationenlernen eller andre arbejdsark. Denne del af besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (omfang ca. 1 side), men skal samtidig også inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder mindst 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET HISTORIE Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider.

256 Page 256 of delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en historiefaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i kristendomskundskab/religion i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en kristendomskundskabs- og religionsfaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET SAMFUNDSFAG Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget samfundsfag relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning.

257 Page 257 of 263 Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en samfundsfaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i samfundsfag i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGENE MATEMATIK, KLASSETRIN, OG MATEMATIK, KLASSETRIN Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4. A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1-3 studerende, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke studerende, som har deltaget i udarbejdelsen. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. 2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve) Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.

258 Page 258 of 263 Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET BIOLOGI Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET FYSIK/KEMI Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold.

259 Page 259 of 263 Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET GEOGRAFI Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET NATUR/TEKNIK Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn.

260 Page 260 of 263 Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET BILLEDKUNST Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i billedkunst, samler den studerende materiale i en studiedokumenterende portfolio. Portfolien skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets 4 kompetenceområder. Portfolien danner afsæt for såvel den praktiske som den mundtlige del af prøven og medbringes til prøven, men den indgår ikke i bedømmelsen. Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer en visuel undersøgelse af en professionsrettet problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den studerende skal i udstillingen demonstrere sine kompetencer som underviser i billedkunst inden for den valgte problemstilling. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve er en diskussion af problemstillingerne i en synopsis inden for et af fagets 4 kompetenceområder. Synopsen må maks. være på 5 normalsider og indgår i bedømmelsen. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis i diskussionen; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET HJEMKUNDSKAB Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en praktisk prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i hjemkundskab, samler den studerende dokumentation for erhvervelse af kompetencer i en arbejdsportfolio. Et dækkende udvalg af materialer fra arbejdsportfolien samles i en præsentationsportfolio, der skal medbringes til prøven. I præsentationsportfolien dokumenterer den studerende at have opnået videns- og færdighedsmål inden for fagets 4 kompetenceområder. Præsentationsportfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende udarbejder en problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. Problemstillingen er hentet fra portfolien. Den studerende afleverer en synopsis på maks. 5 normalsider med begrundelser for emne, kildehenvisning, disposition og litteraturliste. Synopsen indgår i bedømmelsen.

261 Page 261 of 263 Den praktiske delprøve indeholder arbejde med fødevarer og håndværksmæssige processer. Denne del foregår i hjemkundskabslokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som hjemkundskabslærer i en praksissammenhæng. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve skal indeholde elevmateriale, som den studerende har hentet ind i uddannelsen fra professionen. Det kan være i form at video, plancher, billeder, digitalt materiale, mm. hentet fra præsentationsportfolien. Der kan spørges ind til portfolien under hele eksaminationen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET IDRÆT Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. Første delprøve er en praktisk prøve Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for sammensætningen af en praksis. Gennem denne praksis demonstrerer den studerende a. egne alsidige idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Dog vises af praktiske årsager ikke bevægelsesfærdigheder inden for aktiviteter i og på vand og i naturen (jf. kompetenceområde 1), så her dokumenterer den studerende i stedet sine idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer via videooptagelser/screencast. Disse korte dokumentationer, (i alt max 5 minutter/studerende) kan, hvis eksaminator og censor ønsker det, inddrages i den praktiske prøve. b. kompetencer i forhold til begrundet at kunne planlægge og gennemføre en alsidig, differentieret idrætsundervisning c. kompetencer i forhold til at kunne udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer og til at udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Anden delprøve er en mundtlig prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i idræt, samler den studerende materiale i en arbejdsportfolio. Den studerende medbringer en præsentationsportfolio til den mundtlige prøve, som samlet set skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets fire kompetenceområder. I portfolien skal indgå elementer fra skolens praksis; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Med udgangspunkt i portfolien vælger den studerende en idræts- og lærerfaglig problemstilling, som sammen med praksis danner afsæt for den mundtlige prøve, og som er dækkende for fagets fire kompetenceområder. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen.

262 Page 262 of 263 Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET MUSIK Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve refleksion over praksis. Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Omfang for synopsis er maks. 5 normalsider. Der kan indgå ikkeverbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske prøve - refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer. Musikfaglig viden og musikfaglige færdigheder dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Planen indgår ikke i bedømmelsen. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. TILRETTELÆGGELSE AF PRØVER I PRAKTIK PÅ NIVEAU 1, 2 OG 3 Opfyldelsen af mødepligten er en forudsætning for deltagelse i prøver i praktik. Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-skalaen. Ved den interne prøve deltager en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen. Ved de eksterne prøver deltager desuden en ekstern censor. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Der stilles krav om, at minimum en af prøverne afholdes i gruppe. Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde eventuelle produkter med henblik på prøven. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (beskrivelse, analyse og vurdering). Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Ved prøven skal den studerende formulere undersøgelsesspørgsmål og udarbejde en synopsis på maks. 5 normalsider, der sammen med

263 Page 263 of 263 det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Synopsen derimod indgår i bedømmelsen. Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen og har en varighed på 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. KRAV TIL UDFORMNING AF PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer (Uddannelsesbekendtgørelsen 14). Projektet skal udarbejdes: i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant med inddragelse af en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med udgangspunkt i refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi under brug af videnskabelig forskningsmetode. Professionsbachelorprojektet har i alt et omfang på 20 ECTS point og afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på 25 normalsider indgår i bedømmelsen. Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt. Sideansvarlig: LAKE