VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
|
|
- Hilmar Carlsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august 2019 Tillæg til undervisningsfagene dansk, engelsk, fransk, tysk Dette tillæg til studieordningen er udarbejdet på grundlag af et samarbejde mellem læreruddannelsen i Aarhus (LIA) og Aarhus universitet (AU). Centralt i samarbejdet mellem LIA og AU står en særlig sproglærerprofil i læreruddannelsen. Sproglæreruddannelsen udbydes på Læreruddannelsen i Aarhus og er baseret på et tæt samarbejde mellem LIA og AU. Læreruddannelsesbekendtgørelsen danner den overordnede ramme for profillinjen Sproglærer. Profillinjen tilrettelægges ved VIA Læreruddannelsen i Aarhus og indgår som sådan i den juridiske, pædagogiske og praktiske rammesætning, der er sat med gældende studieordning ved Læreruddannelsen i Aarhus. Sprogprofilen henvender sig til lærerstuderende med engelsk eller dansk (aldersspecialisering mod mellemtrin og udskoling) som 1. undervisningsfag Ved VIA Læreruddannelsen består profillinjen Sproglærer af 2 moduler på hver moduler på 5 ECTS point, i alt 10 ECTS. Sproglærerprofilen med ekstra 10 ECTS point afviger fra bestemmelser vedrørende 2 i BEK nr af 09/09/2015, bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, hvoraf det fremgår at uddannelsen er normeret til 240 ECTS point. Dispensationen gælder lærerstuderende på undervisningsårgang 2018, 2019 og 2020, der vælger sprogprofilen. Lærerprofillinjen Sproglærer En globaliseret verden stiller store krav til sproglige og kulturelle kompetencer. Det gælder i samfundet generelt og det gælder i høj grad for lærere og elever i de danske skoler. Vi har brug for flere sproglærere, og vi har brug for endnu bedre sproglærere! Derfor udbyder læreruddannelsen i Aarhus udviklet særlig sproglærerprofil i samarbejde med sprogmiljøerne på Aarhus Universitet. Vælger du sproglærerprofilen bliver din uddannelse udvidet med 10 ECTS: 1) En rammeudvidelse på 5 ECTS point til det tværsproglige introduktionsmodul Appetit på sprog. 2) En rammeudvidelse på 5 ECTS til et fælles modul Sprogligt boost for nye sprogstuderende i henholdsvis tysk og fransk. 1/6
2 LÆRERPROFILLINJEN SPROGLÆRER SPROGLÆRER KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL MODULER... 2 Appetit på sprog... 2 Sprogligt boost i tysk Sproglærer 1.1 Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder og kompetencemål fremgår af bestemmelserne for hvert af de undervisningsfag, der indgår i profilen Sproglærer. Se studieordningen for de respektive undervisningsfag. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfagene 1.2 Moduler På profillinjen er modulerne tilrettelagt på den måde, at de studerende... Appetit på sprog [5 ECTS] Sprogligt boost [5 ECTS] Appetit på sprog Modultype, -omfang og -sprog Profilmodul, lokalt udarbejdet. Omfang 5 ECTS. Modulsproget er dansk, men der vil forekomme aktiviteter, eksempler og korte tekster på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet: Formål og mål Mini-modulet Appetit på sprog er et tværsprogligt modul, der fungerer som indgang til sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus. Målet med modulet er at give de studerende på sproglærerprofilen appetit på sprog i skolen i bred forstand og at skabe et kvalificeret og specialiseret fundament for udviklingen af en egentlig sproglæreridentitet allerede fra studiestart. Modulet har en understøttende og kvalificerende funktion i forhold til målene for samtlige eksisterende sprogfag i læreruddannelsen: engelsk, dansk, tysk og fransk samt eventuelle fremtidige sprogfag og 2/6
3 moduler som spansk eller indvandrersprog som valgfag. Modulet sigter mod at skærpe de studerendes opmærksomhed på betydningen af sprog og kultur og derigennem give dem lyst til og mod på at uddanne sig til sproglærere i skolen ikke mindst i tysk og fransk. Indhold I mini-modulet Appetit på sprog arbejder de studerende med centrale temaer i sprogundervisning: Sprog og flersprogethed; interkulturel kompetence i sprogundervisningen; sprogtilegnelse; sprog, tekst og genre; litteratur og tekster. De studerende møder undervisere fra læreruddannelsens forskellige sprogfag, ligesom der gennem modulet skabes dialog med en række gæstelærere og andre interne og eksterne aktører i det sproglige landskab i og omkring skolen. Produkt Den enkelte studerende fører gennem modulet en digital refleksionslog. Her reflekterer den studerende løbende over temaerne i undervisningen samt over udviklingen af egen sproglæreridentitet. Ved modulets afslutning danner den digitale refleksionslog afsæt for en afrundende gruppesamtale med en underviser. Tilsammen udgør refleksionsloggen og gruppesamtalen grundlaget for modulgennemførelse. Forudsætninger for at læse modulet For at følge modulet skal man have engelsk eller dansk (aldersspecialisering klasse) som 1. undervisningsfag og være tilmeldt sproglærerprofilen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Mini-modulet er en obligatorisk del af sproglærerprofilen og har et omfang svarende til 5 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet udgør indgangen til sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus og henvender sig til studerende med engelsk eller dansk (aldersspecialisering klasse) som 1. undervisningsfag. Modulet peger ind i samtlige sproglige undervisningsfag i læreruddannelsen: dansk, engelsk, tysk og fransk samt modulet Undervisning af tosprogede elever i Lærerens grundfaglighed. Modulets vidensgrundlag: Relevant forsknings- og praksisbaseret viden om sprog, kultur, sprogtilegnelse og sprogundervisning. Modulets relation til praksis i skolen: Modulet er tæt koblet til sprog og sprogundervisning i skolen. De studerende får indblik i, hvad sprogundervisning i skolen kan være gennem arbejde med centrale temaer med relevans for elevers tilegnelse af sprog og lærerens tilrettelæggelse af sprogundervisning i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Sprog og kommunikationsundervisning (dansk) Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation (engelsk) Kommunikation, kultur og internationalisering (tysk) Fremmedsprogsdidaktik (fransk) Kompetencemål, som indgår i modulet: Mini-modulet introducerer centrale temaer med relevans for sprogundervisning i bred forstand og peger ind i samtlige sproglige undervisningsfag i læreruddannelsen med følgende kompetencemål som pejlemærke: 3/6
4 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret sprogundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen Færdighedsmål: Den studerende kan Forholde sig analytisk til sammenhænge mellem sprog-, kultur- og tilegnelsessyn og sprogundervisning Forholde sig reflekterende til udviklingen af egen sproglæreridentitet Vidensmål: Den studerende har viden om Sprog og flersprogethed; kultur og interkulturel kompetence; sprogtilegnelse; tekst, litteratur og genre Sproglærerroller og sproglæreridentitet Arbejdsformer i modulet Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende. Nedenstående lektionsangivelser er gældende for et modul på 10 ECTS. Hvordan modulet Appetit på sprog fordeler sig vil fremgå af studieplanen. (se også almen studieordning): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: o lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: o timer Kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: o timer Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: o lektioner á 45 min., svarende til timer Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal deltage i undervisningen, som den tilrettelægges af VIA Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen for modulet. Den enkelte studerende fører gennem modulet en digital refleksionslog. Her reflekterer den studerende løbende over temaerne i undervisningen samt over udviklingen af egen sproglæreridentitet. Ved modulets afslutning danner den digitale refleksionslog afsæt for en afrundende gruppesamtale med en underviser. Tilsammen udgør refleksionsloggen og gruppesamtalen grundlaget for modulgennemførelse. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Sprogligt boost i tysk Modultype, -omfang og -sprog Profilmodul, lokalt udarbejdet. Omfang 5 ECTS. Modulsproget er tysk. Kort beskrivelse af modulet Formål og mål Mini-modulet Sprogligt boost er et tværinstitutionelt modul i tysk, der udvikles og udbydes i tæt samarbejde mellem tyskundervisere fra Læreruddannelsen i Aarhus og på Aarhus Universitet. Sprogligt boost fungerer som et sprogligt opkvalificerende kursus for tyskstuderende på disse to 4/6
5 institutioner. Modulet sigter mod at styrke de studerendes sproglige færdigheder og sproglige selvtillid i og på tysk. Modulet relaterer sig til retningslinjerne for den Fælles Europæiske Referencerammer for Sprog (CEFR) og skaber således et solidt grundlag for de studerendes videre tyskstudier. Indhold I modulet Sprogligt boost er der et eksklusivt fokus på udviklingen af de studerendes sproglige færdigheder på tysk. Inden modulets begyndelse gennemfører de studerende en online indplaceringstest (Einstufungstest), hvis resultater bruges som afsæt for udvælgelse af fokusområder i sprogundervisningen. Modulets forløb organiseres i relevante og aktuelle emner inden for medier, interkulturelle møder samt mennskelige og samfundsmæssige forhold. Der arbejdes systematisk kommunikativt med de studerendes mundtlighed, skriftlighed, ordforråd, grammatik samt kommunikations- og sprogtilegnelsesstrategier på tysk. Konkrete aktiviteter organiseres med udgangspunkt i de studerendes egne sproglige behov, som løbende italesættes, inddrages og evalueres. Undervisningen i Sprogligt boost rummer forskellige motiverende opgavetyper og arbejdsformer, som giver de studerende mulighed for intensiv sprogtræning samt individuel og målrettet feedback. For at skærpe de studerendes sproglige opmærksomhed og sikre deres viden og bevidsthed om udvalgte sproglige forhold giver undervisningen mulighed for en øget og intensiv sprogbrugstid på tysk. Yderligere fokuseres der i modulet på viden om sprogtilegnelses- og sprogbrugsmuligheder uden for undervisningens rammer for at bidrage til videreudvikling af de studerendes tysksproglige kompetence. Produkt De studerende udarbejder løbende både skriftlige og mundtlige opgaver på tysk - individuelt og i grupper. Afleveringen, omfanget og indholdet af disse opgaver aftales konkret ved modulets start. Modulet afsluttes med endnu en indplaceringstest (Einstufungstest), hvis resultater giver et indblik i de studerendes tysksproglige fremskridt. Forudsætninger for at læse modulet For at følge modulet skal man have tysk som 2. undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Mini-modulet indgår i Sproglærerprofilen og har et omfang svarende til 5 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet indgår i Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus og henvender sig til studerende med tysk som 2. undervisningsfag. Modulets vidensgrundlag: Relevant forsknings- og praksisbaseret viden om det tyske sprog og sprogsystem, kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence samt strategisk kompetence. Modulets relation til praksis i skolen: Modulet er tæt koblet til tysk sprog og tyskundervisning i skolen. Modulet relaterer sig til skolens praksis ved at tilbyde et eksklusivt fokus på udviklingen af de studerendes sproglige færdigheder samt sproglige selvtillid på tysk. Med dette fokus for øje dyrkes og styrkes de studerendes kommunikative kompetencer for at sætte dem i stand til at fungere som sproglige forbilleder for deres fremtidige elever og succesfuldt løfte deres opgave som kommende tysklærer i skolen. 5/6
6 Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen tysksproglige udvikling. Den studerende kan anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udviklingen af egne kommunikative færdigheder på tysk. Færdighedsmål: Den studerende kan udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et forbillede for eleverne planlægge, gennemfører og evaluere egne tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvende hensigtsmæssige læringsstrategier motivere sig selv til selvstændig brug og eksperimenteren med det tyske sprog i samspil med andre og skærpe sin sproglige bevidsthed i læreprocessen og sprogbrugen. Vidensmål: Den studerende har viden om tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion sprogtilegnelsesstrategier læreprocessers betingelser og faktorer og sproglig opmærksomhed på tysk Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Den studerende skal deltage i undervisningen, som den tilrettelægges af VIA Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen for modulet. Den studerende udarbejder og afleverer løbende korte skriftlige og mundtlige opgaver på tysk individuelt og i grupper. Bindende deadlines for aflevering af disse opgaver fremgår af studieplanen. Den enkelte studerende gennemfører desuden en indplaceringstest (Einstufungstest) ved modulets afslutning for konkret at kunne få et indblik i sine egne tysksproglige fremskridt. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 6/6
Tysk. Kompetenceområder
Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation
Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven
Læs mereSproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus
Gør tanke til handling VIA University College Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus -et eksempel på faglig fordybelse i læreruddannelsen Line Møller Daugaard & Kim Egeskov Læreruddannelseskonferencen
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Sproglærerprofilen. VIA Læreruddannelsen i Aarhus
Gør tanke til handling VIA University College Sproglærerprofilen VIA Læreruddannelsen i Aarhus 2019-2020 1 Fremtidens sproglærer! En globaliseret verden stiller store krav til sproglige og kulturelle kompetencer.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereanvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.
Engelsk Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Indhold Kompetenceområder
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs merebilledsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Engelsk... 1 Modul 1: Sprog og sprogbrug... 1 Modul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 3 Modul 3a: Kulturdimensionen og interkulturel kompetence i
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læs mereOm prøver i læreruddannelsen (LU13)
Om prøver i læreruddannelsen (LU13) Dette dokument redegør for s gældende fortolkning af prøveregler i læreruddannelsen fra 2013. Prøvereglerne er beskrevet i 18-22 i læreruddannelsesbekendtgørelsen, BEK
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Dansk 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Literacy... 1 Modul 2: Multimodale tekster... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet... 5 Modul 4: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereSproglærerforeningens Sprogpolitik 2015
Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereKompetenceløft i Undervisningsfag
Kompetenceløft i Undervisningsfag Studieordning 2016-2017 Del 1: Almene bestemmelser (VIA) Studieordning for Kompetenceløft i Undervisningsfag er underlagt den studieordning, der aktuelt er gældende for
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 16 november 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Skole
Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereModul 13. Gældende pr. august Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 13 Gældende pr. august 2014 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Ansøgningsprocedure... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereÅbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg
Åbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg Program Kl. 17.00-17.10: Velkomst ved koordinator for Åben Uddannelse, Mette Marie Gräs Kokholm Kl. 17.10-18.00: Generel information om meritlæreruddannelsen
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud
Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud Et fagligt valgmodul fra PD i Børns sprog Foråret 2019 1 Et diplomforløb for sprogvejledere med fokus
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau III
Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereBilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereFormålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.
Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.
Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)... 1 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)... 4 DAu
Læs mereFordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereFormålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.
Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis
Læs mereMerit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.
Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag F IT F Du skal derfor
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: ENGELSK. EN 1: Sprog og sprogbrug
Indhold Undervisningsfag: ENGELSK... 1 EN 1: Sprog og sprogbrug... 1 EN 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 4 ENi 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereDen studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev. 06.07.17 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Grundfagligheden giver de studerende
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereModulbeskrivelse for Modul 14
Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret
Læs mereUdkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1
Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Velkommen Dagens program 10.00-10.45 Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression (ved Petra Daryai-Hansen, Phd, lektor
Læs mereBilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...
Læs mereSA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden
Indhold SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 4 SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus
Læs mereBedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C
Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læs mereVejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen
13/11/15 Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med
Læs mere