Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur tilrettelæggelse m.v.)

Transkript

1 Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur tilrettelæggelse m.v.) 1 Fællesdel/institutionsdel af studieordningen * Præsentation af studieordningen Formål og mål med læreruddannelsen Uddannelsesdidaktiske principper Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Uddannelsens indhold Lærerens grundfaglighed Praktik Professionsbachelorprojekt Professionsbachelorprojekt og praktik Undervisningsfag Valgmoduler Frivillige kurser Tværprofessionelt samarbejde Internationale aktiviteter Talentforløb Udbud og valg af undervisningsfag og valgmoduler Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få) Adgangsforudsætninger Adgangsforudsætninger til undervisningsfag Adgangsforudsætninger til valgmoduler Dispensation for adgangsforudsætninger Undervisning, læring og deltagelse studieaktivitetsformer Studieaktivitetsmodel Deltagelsespligt Mødepligt Manglende opfyldelse af deltagelsespligt

2 9 Evaluering og prøver Modulevalueringer Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver Meritlæreruddannelsen Merit for fag, moduler og praktik Studie- og karrierevejledning Mentorordning Pædagogisk mediecenter Andre bestemmelser Informationspligt Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen Bortvisning fra uddannelsen Dispensation og særlige prøvevilkår Særligt tilrettelagte studieforløb Orlov Overflytning Prøver i læreruddannelsen * Regelgrundlag * Oversigt over bedømmelser i uddannelsen * Prøveformer i studieordningens fællesdel * Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse * Eksamenssprog * Hjælpemidler * Særlige prøvevilkår * Anonymitet og fortrolighed * Deltagelsespligt og mødepligt * Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve * Mødepligt * Tilmelding til prøver * Sygeprøve * Eksamenssnyd *

3 20.1 Brug af egne og andres arbejde - plagiat * Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen * Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven * Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering * Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven * Klage * Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen * Anke * Klage over retlige forhold * Kompetencemålsprøver * Kompetencemål * Placering af prøverne i uddannelsesforløbet * Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver * Definition af en normalside * Skriftlige arbejder *

4 1 Fællesdel/institutionsdel af studieordningen * Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele: 1. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. 2. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder regler om læreruddannelsen lokalt. 1.1 Præsentation af studieordningen Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr. 467 af 08/05/2013), uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, (BEK nr. 231 af 08/08/2013), samt den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse. Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen. Studieordningen er gældende for studieåret 2014/15 for studerende optaget i 2013 og Studieordningen består af 2 dele jf. bek. 22 & 23, Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v.) Indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (institutionsdel) samt de nationalt bestemte regler vedrørende de afsluttende prøver (fællesdel) Del 2: Modulbeskrivelser Indeholder alle uddannelsens moduler udarbejdet lokalt (institutionsdel) samt de nationale beskrivelser af prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver (fællesdel). Afsnit der er nationalt udarbejdet (fællesdel) vil være markeret med * i overskriften. 4

5 2 Formål og mål med læreruddannelsen Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 882 af 08/08/2011). Formålet med professionsuddannelser er formuleret således: 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 231 af 08/03/2013), at formålet med læreruddannelsen er: 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. I forlængelse heraf fremgår følgende formålsparagraf for folkeskolen af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK nr. 521 af 27/05/2013): 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv. 5

6 3 Uddannelsesdidaktiske principper At være lærer i den danske folkeskole er et spændende, krævende og udfordrende arbejde. På Professionshøjskolen Metropols læreruddannelse stilles der høje krav til de studerende, og det forventes, at de studerende stiller høje krav til undervisningen og uddannelsen. Læreruddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der kræver stort engagement og aktiv deltagelse i studielivet.den studerende har mulighed for at indtænke en særlig profil i læreruddannelsen, hvor man fx kan have fokus på naturfag, sprogtilegnelse eller æstetiske og kreative læreprocesser og fokus rettet mod en særlig aldersgruppe af elever. Professionsudøvelsen kræver at man grundlæggende set har den indstilling at man vil noget med nogen, og dette kræver, at man både er fagligt kyndig i sin baggrund og myndig og empatisk i sin ageren. At ville noget med nogen er en grundlæggende pædagogisk præmis i en dannelses- og uddannelsessammenhæng. Det udmøntes i fag og tværfaglige sammenhænge hvor der sættes tydelige mål, som ekspliciteres for de deltagende. Det gælder i læreruddannelsen såvel som i folkeskolen. Kombinationen af viden, færdigheder og refleksion knyttes til det handlingskrav, der ligger som en naturlig del af professionen. Der arbejdes kreativt, eksperimenterende og konkluderende med en bred variation af studieaktiviteter. Herved får den studerende redskaber til at legitimere sin praksis viden der virker og til at udfordre vante forestillinger og normer i folkeskolen viden der udfordrer. Således forberedes den studerende til at agere på kyndig basis. For at blive professionel lærer kræves også en stor grad af personlig integritet samt lyst til at deltage aktivt i en demokratisk samfundsudvikling. Læreruddannelsen er et kreativt og udfordrende studium, der stiller krav til den studerendes personlige udvikling, idet den studerende forventes at have en høj grad af selvstændighed kombineret med en udpræget samarbejdsevne og -lyst. Den studerende skal turde tage autoriteten på sig og basere den på et personligt, professionelt og fagligt grundlag. Der arbejdes derfor med den studerendes relationskompetence og evne til at lede læringsfællesskaber. Således forberedes den studerende til at agere på myndig, empatisk og indfølende basis. 6

7 4 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. 4. Uddannelsen består af følgende: 1) Lærerens grundfaglighed, svarende til ECTS-point. 2) Undervisningsfag, svarende til ECTS-point. 3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt, svarende til ECTS-point. Læreruddannelsens grundelementer er opdelt i moduler på hver 10 ECTS-point, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. På Professionshøjskolen Metropol skelnes der mellem fagmoduler og valgmoduler. Der findes to typer af fagmoduler: 1) Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og 2) lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker. Valgmodulerne er alle udviklede lokalt og giver den studerende mulighed for specialisering, fordybelse og tværfaglige perspektiver. Udbuddet af disse kan variere fra år til år. Uddannelsen er modulopbygget, hvilket principielt muliggør mange veje gennem uddannelsen. Professionshøjskolen Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen, der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og valgmoduler og er den struktur, Professionshøjskolen Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler. Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag 1. 7

8 LU13 struktur ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem Prøver Lærerens grundfaglighed (Almen dannelse/ KLM) sem 10 Lærerens grundfaglighed (Pædagogik og lærerfaglighed) sem Undervisningsfag 1 Undervisningsfag 2 Undervisningsfag 3 Valgmoduler sem sem sem Praktik , 5., 8. sem BA-opgaven Samlet sem

9 5 Uddannelsens indhold 5.1 Lærerens grundfaglighed 9. Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål: 1) Pædagogik og lærerfaglighed: a) Elevens læring og udvikling b) Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Bilag: Lærerens grundfaglighed er et fag som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde som består af to hovedområder: Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm med hver sin prøve. Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Professionshøjskolen Metropol udmøntet i 6 obligatoriske moduler: 4 moduler knyttet til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed, 1 modul knyttet til hovedområdet Almen dannelse/klm og 1 modul knyttet til begge hovedområder, jf oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. 5.2 Praktik 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted på skoler på grundskoleniveau i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. 9

10 Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet på grundlag af kvalitetskrav som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. Bilag: Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever, og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen, blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget Lærerens grundfaglighed. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens vidensog færdighedsmål. Derudover vil der i tilknytning til de enkelte praktikniveauer, blive afholdt forelæsninger, der relaterer sig til udvalgte videns- og færdighedsmål. Den studerende skal i praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne fremgår det, hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul. Praktikteam Praktik foregår altid i grupper a 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper a 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3. Arbejdsmarkedslignende vilkår I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed osv. 10

11 Placering af praktikken Praktikniveau 1 er placeret i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed: - 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser, - og 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus. Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester og er delt op i to delperioder a hver 3 ugers varighed: - I den første periode har den studerende mulighed for at afvikle praktikken på en af Professionshøjskolen Metropol godkendt skole i udlandet, specialskole, hospitalsskole, friskole eller efterskole. - I den anden periode kan den studerende afvikle praktik på en af Metropols faste samarbejdsskoler. De to delperioder kan også afvikles på samme skole, hvis praktikken gennemføres på en af Metropols faste praktikskoler eller hvis den pågældende skole kan varetage afvikling af kompetencemålsprøven. Dette gælder dog ikke skoler i udlandet. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus. Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 8. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus. Praktikskolerne Praktikken foregår altid på skoler, der er godkendt af Professionshøjskolen Metropol, og den studerende har ikke mulighed for at vælge en særlig praktikskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele hovedstadsregionen, det vil sige, at der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til og fra praktikstedet. Praktikskolens uddannelsesplan Alle skoler skal udarbejde en uddannelsesplan, som danner grundlag for Professionshøjskolen Metropols godkendelse af skolen som praktikskole, og som angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider og på Metropols hjemmeside. Krav til den studerende Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan godkendes, og der kan opnås adgang til prøven. Indstillingskravene er knyttet til praktikskolen og udgør 100 % mødepligt og opfyldelse af målene for det konkrete modul. De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne hvorvidt den studerendes fravær er af et 11

12 mindre omfang, og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal praktikken gås om. Såfremt praktikskolen vurderer, at en studerende ikke opfylder modulets mål, udarbejder praktikskolen en skriftlig begrundelse for dette. Hvis modulet ikke godkendes, skal praktikkens tages om. Se i øvrigt afsnittet om manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligt. Praksissamarbejde Professionshøjskolen Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har læreruddannelsen på Metropol indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde om praktik og praksissamarbejde. Praksissamarbejde er et kontinuerligt samarbejde mellem lærere på praktikskolen, undervisere på læreruddannelsen og studerende. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende. Former for praksissamarbejder Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er ikke udtømmende. Praksissamarbejde som undersøgelsesrum Praksissamarbejde som undervisningsforløb Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning Praksissamarbejde som udviklingsprojekter Praksissamarbejde som cases og tekster Praktikvirksomhed år for år: Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde. Uddannelsens 1. og 2. år: På uddannelsens 2 første år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på praktikniveau 1. En praktikskole vil altså have de studerende i praktik på niveau 1 i det første år, og det efterfølgende år lave praksissamarbejde med studerende, enten med de samme studerende eller andre studerende. 1. semester praksissamarbejde LG 2 2. semester praktik praktikniveau 1 3. semester praksissamarbejde LG 4 4. semester praksissamarbejde undervisningsfag 1 modul 3 12

13 Uddannelsens 3. og 4. år: På uddannelsens sidste 2 år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på henholdsvis praktikniveau 2 og semester 6. semester 7. semester 8. semester praktik praktikniveau 2 praksissamarbejde undervisningsfag 2 modul 3 praksissamarbejde undervisningsfag 3 modul 3 praktik praktikniveau Professionsbachelorprojekt 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave i læreruddannelsen, der både sigter mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Projektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje. Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Professionsbachelorprojektet løber gennem hele uddannelsen med forelæsninger og studieaktiviteter knyttet til praktikniveau 1 og 2 og med et intensivt forløb op til praktikniveau 3. Professionsbachelorprojektet afsluttes i uddannelsens 8. semester. 5.4 Professionsbachelorprojekt og praktik Praktikken og professionsbachelorprojektet udgør en helt særlig del af læreruddannelsen og i arbejdet med disse to elementer i læreruddannelsen kan den studerende i særlig grad samle og udvikle sin professionsidentitet. Første del af professionsbachelorprojektet (modul BA1) og praktikken arbejder derfor tæt sammen omkring udviklingen og tilegnelse af den viden og færdigheder, de studerende skal tilegne sig i de to fag. Den studerendes arbejde i praktikken og i professionsbachelorprojektet samles i den studerendes professionsportfolio. Professionsportfolioen er den helhed, der samler arbejdet med udviklingen af den studerendes professionsrettethed, og det er her den studerende i særlig grad kan arbejde med at gøre praktiske og teoretiske erfaringer til genstand for teoretisk og analytisk refleksion. 13

14 I første del af professionsbachelorprojektet arbejder den studerende med at tilegne sig generelle akademiske kompetencer, hvilket sætter den studerende i stand til at identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. Praktikken omhandler den praktisk/pædagogiske dimension og den analytiske dimension og retter sig i særlig grad mod de studerendes kompetencer inden for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. De to fagområder giver på hver sin vis den studerende mulighed for at arbejde samlet med udviklingen af professionsidentiteten i en moduliseret uddannelse. Den studerendes arbejde med professionsportfolioen vil således rumme elementer, der både refererer til opfyldelse af kravene i praktikmodulerne og i professionsbachelormodulet. Den studerende arbejder med professionsportfolioen sammen med sin mentor. Kravene til indholdet i professionsportfolioen er nærmere beskrevet i vejledning til professionsportfolio. I tilknytning til professionsbachelorprojektet og praktikken vil der blive holdt fælles forelæsninger gennem 1. og 2. semester. Forelæsningerne vil omhandle de videns- og færdighedsmål, der skal opfyldes i modulerne. 5.5 Undervisningsfag 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen. Fagdidaktik og forholdet mellem fagenes hvad, hvorfor og hvordan står centralt i undervisningsfagene. Derfor arbejdes der med begrundelser for valg af mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og evaluering i tæt samarbejde med praksis og i relation til elevernes forudsætninger og potentialer. Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i valgmoduler hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder. 5.6 Valgmoduler Valgmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Valgmodulerne er alle karakteriseret ved at flere fagområder går sammen om et tema og valgmodulet giver således ECTS til flere fag. 5.7 Frivillige kurser 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende: 1) Færdselslære, inklusive førstehjælp. 2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3) Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. 14

15 4) Det praktisk-musiske fagområde. 5) Skrivning og retorik. Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. 7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. 5.8 Tværprofessionelt samarbejde Tværprofessionelt samarbejde bidrager til uddannelsens målsætning, idet den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for lærerprofessionen. På Metropol er det tværprofessionelle samarbejde en del af fagområdet Lærerens grundfaglighed under kompetenceområde 2 og 3. Desuden vil der blive udviklet særlige tværprofessionelle valgmoduler, hvor den studerende vil kunne gå i dybden med udvalgte tværprofessionelle perspektiver med henblik på videreudvikling af disse. Disse vil blive udviklet i samarbejde med øvrige uddannelser. 5.9 Internationale aktiviteter Formålet med internationale aktiviteter er at den studerende tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler. Internationalisering i en dansk kontekst Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater, der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen. Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af modulerne. Der vil til senere studieår blive udviklet valgmoduler, der udelukkende læses på engelsk samt evt. fagmoduler som kan vælges i en engelsk version, fx som en del af et særligt talentforløb. På disse vil der også være studerende fra udlandet. Internationalisering - i en udenlandsk kontekst Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner som Professionshøsjkolen Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. Alle studerende, der studerer i en periode i udlandet, skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en Learning Agreement, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler om meritgivning, der er indgået. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. 15

16 Praktik på niveau 2 er delt i to mindre perioder hvor man efter ansøgning kan få tilladelse til at afvikle den første af perioderne på en af Metropol godkendt skole i udlandet Talentforløb Talentforløb er Professionshøjskolen Metropols særlige måde at markere studenterinitierede studieforløb, der tilgodeser den talentfulde studerende lidt ud over normalen. I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange, vil der opstå en række muligheder for talentforløb, fx i form af hurtige spor gennem uddannelsen eller internationale spor, hvor moduler læses på engelsk. Dette vil blive nærmere beskrevet i kommende studieordninger. ASTE (Advanced Science Teacher Education) Den studerende, der vælger matematik ( klassetrin) og har særlig talent og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en særlig sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges. Strukturen medfører tværfaglige moduler, der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til læreruddannelsens intranet. ASTE er udviklet i samarbejde Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige profilskoler, som den studerende vil være knyttet til i min. 2 af de 3 praktikperioder. 16

17 6 Udbud og valg af undervisningsfag og valgmoduler Den studerende har ikke krav på at tage modulerne i anden rækkefølge end den af Metropol tilrettelagte. I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange vil mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse øges. Undervisningsfag 1 Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august. Den studerende kan vælge mellem Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk Matematik klassetrin Matematik klassetrin Matematik klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education) Undervisningsfag 2 og 3 Valg af undervisningsfag 2 (start i 3. semester) og undervisningsfag 3 (start i 4. semester) sker i slutningen af 1. semester og foregår via læreruddannelsens intranet. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger. Professionshøjskolen Metropol udbyder følgende undervisningsfag, som den studerende kan vælge imellem: Billedkunst Biologi Engelsk Fysik/kemi Geografi Historie Idræt Kristendomskundskab/Religion Håndværk og design Musik Natur/teknik Samfundsfag Tysk Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens del 2. 17

18 Valgmoduler Valg af valgmoduler sker i slutningen af 1. semester. Valgmodulerne er placeret i 3., 5. og 7. semester af uddannelsen. Indholdet af modulerne vil variere og vil indgå i det aktuelle studieårs studieordnings del 2. Nærmere information om valgprocedure vil fremgå af læreruddannelsens intranet. 6.1 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler Det er som udgangspunkt ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og valgmoduler eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet, når man først er placeret på et hold ved studiestarten. Kun i ganske særlige tilfælde hvor der foreligger usædvanlige forhold, og hvor disse er bedst muligt dokumenteret, og inden for en frist der er oplyst af, kan valg gøres om. Skriftlig ansøgning herom foregår via studievejledningen. 6.2 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få) Såfremt for mange studerende søger et fag eller et valgmodul, vil vurdere, om der skal oprettes flere moduler, eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. Såfremt for få studerende søger et fag eller et valgmodul vil foretage en konkret vurdering af, om faget/modulet oprettes. Læreruddannelsen kan også i særlige tilfælde vælge at udbyde et begrænset antal pladser fordelt efter først-til-mølle-princippet. I forbindelse med valghandlingen vil kriterier for moduloprettelse fremgå. 18

19 7 Adgangsforudsætninger 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6. Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. 7.1 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen. Undervisningsfag Krav til adgangsforudsætninger Billedkunst Biologi Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk Fysik/kemi Geografi Historie Idræt Kristendomskundskab/ Religion Matematik klassetrin Matematik klassetrin Billedkunst C, Mediefag B, Design C eller Kulturforståelse B Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levnedsmiddel og sundhed) Dansk A Dansk A Engelsk B Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Biologi B, Fysik B, International økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B Historie B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Dans B eller Idræt B Filosofi B, Historie B, Kulturforståelse B, Idéhistorie B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Matematik B Matematik B Håndværk og design (sløjd og håndarbejde) Teknikfag A - design og produktion, Teknikfag A - byggeri og energi, Billedkunst C, Design C, Mediefag B eller Kulturforståelse B Musik Musik B Natur/teknik Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Samfundsfag Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Tysk Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B 19

20 7.2 Adgangsforudsætninger til valgmoduler Adgangsforudsætningerne til valgmoduler varierer afhængig af, hvilke fagområder modulet knytter sig til. Der henvises til de enkelte modulbeskrivelser. 7.3 Dispensation for adgangsforudsætninger Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag, er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskursuser at opfylde adgangskravene. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette vejledning hertil tilbydes i studievejledningen. Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor vil kunne findes på læreruddannelsens intranet. 20

21 8 Undervisning, læring og deltagelse studieaktivitetsformer Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. Den studerende vil i alle moduler modtage tilstrækkelig faglig feedback og respons fra undervisere og medstuderende, der fremadrettet kan pege på nødvendige udviklingsområder og på, hvorvidt den studerende er på rette vej i forhold til erhvervelsen af de kompetencer, der kræves i det pågældende modul. 8.1 Studieaktivitetsmodel I alle uddannelsens moduler angives en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter (se modellen neden for). Modellens 4 kvadranter er ikke lukkede kasser, da der i én og samme undervisningsaktivitet kan indgå aktivitetsformer fra flere af kvadranterne. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter henover modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul a 10 ECTS-point, inklusiv evaluering og arbejde frem mod den afsluttende kompetencemålsprøve. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. 21

22 Undervisning: systematisk tilrettelagt forløb, hvor valg af indhold og proces tager udgangspunkt i en rammesætning initieret af underviser. Undervisning kan rumme alle didaktiske kategorier (fx evaluering) Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Forberedelse til og efterbehandling af undervisning og vejledning. (Individuelt og/eller i grupper) Studiegruppearbejde Data- og empiriindsamling Praktik- og praksissamarbejde Vejledning Arrangementer, foredrag Portfølje Studerendes egne valgfag Studenterpræsentation Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Studenterinitierede studieaktiviteter, projekter, dataindsamlinger mv. Studenterinitierede fora (studiecafé, debatter) Vejledning studerende til studerende (fx assistenter9 Portfølje 22

23 8.2 Deltagelsespligt 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Læreruddannelsen baserer sig på erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser, der retter sig mod vidensformer, som er proces- og handlingsorienterede. Det kræver, at den studerende er aktiv i et læringsfællesskab, hvad end det er i undervisningen på det enkelte modul eller i øvrige studieaktivitetsformer. Aktiv deltagelse i studieaktiveter højner generelt det faglige og pædagogiske niveau og er en forudsætning for et aktivt og levende studiemiljø. Deltagelsespligten kan være formuleret som deltagelseskrav hvilket udgør objektive kriterier for at opnå ret til at afslutte modulet. Dette vil fremgå af den enkelte modulbeskrivelse. Deltagelseskravene vil være forskellige typer af aktiviteter og produkter som vil skulle godkendes af underviseren. Godkendelsen kan være ledsaget af en kvalitativ vurdering (fx 7-trinsskala) som i givet fald har vejledende status. De nærmere kriterier for dette kan variere, men vil fremgå tydeligt af den enkelte modulbeskrivelse. Underviseren er ansvarlig for, at der ved modulets start udleveres en semesterplan, der uddyber de nærmere krav og forventninger til den studerendes deltagelse. 8.3 Mødepligt Der er mødepligt til praktikken. De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. I praktikperioderne registreres fravær af praktikskolen. Fravær af mindre omfang kan repareres ved yderligere aktiviteter på praktikskolen afviklet inden fristen for modulets godkendelse. Fravær af større omfang vil betyde at praktikperioden skal tages om da modulet ikke kan godkendes. I modulerne kan der være mødepligt til enkelte aktiviteter knyttet til deltagelseskrav. 8.4 Manglende opfyldelse af deltagelsespligt Manglende opfyldelse af en given deltagelsespligt registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten. Deltagelseskrav angivet i modulbeskrivelserne som forudsætning for at afslutte modulet skal leve op til de i fællesdelen angivne forudsætningskrav og indholdskrav. Ved manglende opfyldelse af enkelte deltagelseskrav gives den studerende mulighed for at udarbejde en erstatningsaktivitet i en dertil afsat uge umiddelbart før modulets afslutning. Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indberettes til studievejledningen og indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte. Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten af større omfang eller gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten og deraf følgende manglende deltagelse i modulevalueringer kan uddannelsesleder afgøre at den studerende varsles udmeldt af uddannelsen. 23

24 Der kan søges om dispensation fra sanktioner knyttet til manglende overholdelse af deltagelsespligt på baggrund af dokumenteret sygdom. Dispensation søges ved uddannelsesleder, og afgørelsen kan ikke ankes. 24

25 9 Evaluering og prøver I læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol indgår systematisk evaluering og kvalitetssikring som en naturlig del af uddannelsen på flere niveauer. Den studerendes læringsudbytte evalueres og vurderes løbende i alle moduler som en naturlig og integreret del af undervisningen samt i forbindelse med de obligatoriske deltagelseskrav. Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning via elektronisk spørgeskema. De enkelte hold evaluerer løbende undervisningen med den involverede underviser, og resultaterne heraf drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling. evaluerer tværgående indsatser løbende og følger i øvrigt Professionshøjskolen Metropols kvalitetssikringsstandarder, fx med henblik på studentertilfredshedsundersøgelse o.lign. Det er en naturlig del af den studerendes deltagelsespligt aktivt at deltage i alle evalueringer med henblik på at give det bedste grundlag for at udvikle læreruddannelsen til gavn for kommende studerende. 9.1 Modulevalueringer Alle moduler afsluttes med en modulevaluering. Når den studerende er tilmeldt et modul, er den studerende automatisk tilmeldt modulevalueringen. Den studerende skal have opfyldt eventuelle deltagelseskrav beskrevet i modulet for at afslutte modulet og få tilskrevet ECTS. 9.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser: Fag Almen dannelse/klm Pædagogik og lærerfaglighed Dansk & klassetrin Matematik & klassetrin Billedkunst, Biologi, Engelsk, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknik, Samfundsfag, Tysk Praktik Professionsbachelorprojekt Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 20 ECTS 50 ECTS 50 ECTS (40 ECTS fagmoduler + 10 ECTS valgmodul) 50 ECTS (40 ECTS fagmoduler + 10 ECTS valgmodul) 30 ECTS (fagmoduler) 10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve) 20 ECTS Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/klm, Pædagogik og lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 2. For praktik henvises endvidere til det enkelte praktikniveau i studieordningens del 2. 25

26 10 Meritlæreruddannelsen 28. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb hvor den studerende har sin egen studieplan der tilrettelægges i samarbejde med studievejleder. Den studerende deltager i uddannelsens moduler på samme vilkår som studerende på den ordinære læreruddannelse. 29. Adgang til uddannelsen forudsætter 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren a) er mindst 25 år, b) har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og c) har mindst 2 års erhvervserfaring. Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse. Uddannelsen henvender sig til personer med en forudgående uddannelse, og tilrettelæggelsen vil afhænge af den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger. Ud over optagelseskrav til uddannelsen er der adgangsforudsætninger til de enkelte undervisningsfag, jf. ovenfor. 30. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter 1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. 10, stk. 1, 2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. 9, stk. 1, nr. 1, og 3) praktik på niveau III i undervisningsfagene. 26

27 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser: Fag Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet Pædagogik og lærerfaglighed 40 ECTS Dansk & klassetrin 40 ECTS Matematik & klassetrin 40 ECTS Billedkunst, Biologi, Engelsk, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, 30 ECTS (fagmoduler) Musik, Natur/teknik, Samfundsfag, Tysk Praktik 10 ECTS (niveau 3) Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed, samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 2. For Praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen i studieordningens del 2. En meritlærer bliver ikke uddannet professionsbachelor som lærer i folkeskolen, men er efter endt meritlæreruddannelse fuldgyldig lærer med ret til ansættelse i skolen og optagelse i Danmarks Lærerforening på lige vilkår med de lærere, der har en gennemført ordinær uddannelse. 11 Merit for fag, moduler og praktik Studerende kan søge merit for fag/moduler på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag/moduler der søges merit for. Vejledning herom findes på læreruddannelsens intranet. 12 Studie- og karrierevejledning Professionshøjskolen Metropol tilbyder studie- og karrierevejledning i forbindelse med optagelse, gennemførelse og afslutning af uddannelsen. Studievejledningen er forankret centralt i Metropol med kontor på læreruddannelsens adresse, hvor der er studievejledere med specifik viden om læreruddannelsen og dens karrieremuligheder. Studie- og karrierevejledningen tilbyder en lang række af kurser, workshops m.m. til støtte for den studerendes gennemførelse af studiet. Derudover tilbydes individuelle samtaler i forbindelse med fx barsel, sygdom og alle former for spørgsmål af studiefaglig, studiesocial og personlig karakter. Studie- og karrrierevejledningen har tavshedspligt og arbejder ud fra de etiske principper om respekt, ligeværd, uafhængighed, åbenhed og tillid. Den studerende har også mulighed for at søge vejledning af studiefaglig karakter ved sin tilknyttede mentor (se afsnittet om dette). 13 Mentorordning Alle studerende får tilknyttet en mentor. En mentor er en underviser med både undervisningsopgaver, koordinerende funktioner og studietrivselsmæssige opgaver. Mentors opgaver bliver særligt knyttet sammen af den studerendes arbejde med professionsportfolioen. Formålet med mentorarbejdet er desuden at understøtte den studerendes studium generelt 27

28 den studerendes udvikling af myndighed og kyndighed i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab i en kompleks verden den studerendes trivsel, hvilket omfatter både studiestrategier, studietrivsel, og konflikthåndtering Den studerendes arbejde med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Beskrivelse af indholdet Mentoren kan enten være holdets underviser i undervisningsfag 1 eller lærerens grundfaglighed. Mentorordningen er todelt forstået på den måde, at indholdet dels relateres til det studietrivselsmæssige og dels er professionsrelateret i særlig grad i forhold til praktikken og det indledende arbejde med professionsbachelorprojektet knyttet til professionsportfolioen. Mentorordningen skal medvirke til at den enkelte studerende opbygger et tilhørs- og tilknytningsforhold til studiet, og at den studerende udvikler sin egen professionsidentitet. Særligt om praktik Det er mentorens opgave at varetage alle opgaver relateret til faget praktik i samarbejde med praktikkontoret. Heri indgår vejledning før og efterbehandling af praktik, deltagelse i professionsmødet sammen med praktikskolen og varetagelse af kompetencemålsprøven i faget praktik. Mentorernes arbejde med praktikken er med til at sikre en tæt sammenhæng mellem de studerendes professionsfaglige identitetsudvikling og studiet generelt. 14 Pædagogisk mediecenter Pædagogisk mediecenter (PMC) er læreruddannelsens centrale it-pædagogiske og it-didaktiske udviklingsenhed. Formålet er at udvikle og implementere nye metoder til brug af it og av i undervisningssammenhænge på læreruddannelsen og i folkeskolen. Pædagogisk mediecenter har skrankefunktion med kompetente studentermedhjælpere, afholder større og mindre kurser, rådgiver og vejleder undervisere og studerende på stedet med henblik på at: skabe rammer for intern implementering og udvikling af it og av i undervisningssammenhænge, der skal bidrage til styrkelsen af it- og av-kompetencer hos studerende og undervisere skabe et trygt og fagligt miljø omkring it og av i samarbejde med studerende og undervisere følge med i og vurdere den generelle udvikling inden for it og av inspirere og stimulere studerende og undervisere til at bruge ressourcer indenfor it og av 15 Andre bestemmelser 15.1 Informationspligt Som aktiv studerende på Professionshøjskolen Metropol har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet til at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration. 28

29 Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på læreruddannelsens intranet, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder. Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i ét helt semester, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen. Studieaktivitet betyder, at den studerende foruden at deltage i uddannelsen efter de retningslinjer, der er angivet af de enkelte fag i studieordningens del 2, også afslutter moduler og prøver. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, fx dokumenteret sygdom, eller hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb Bortvisning fra uddannelsen Har den studerende gennem længere tid og trods skriftlig advarsel undladt at opfylde deltagelsespligten, kan læreruddannelsen vælge at bortvise den studerende fra uddannelsen. Den studerende kan desuden bortvises helt eller i en periode, hvis den studerende trods skriftlig advarsel groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere eller samarbejdspartnere, eller hvis den studerende på grund af vedvarende sygdom, misbrug eller lign. frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. En studerende kan desuden bortvises fra læreruddannelsen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold der er åbenlyst uforeneligt med at den studerende fortsætter uddannelsen. Der henvises i øvrigt til Professionshøjskolen Metropols overordnede ordensregler for studerende Dispensation og særlige prøvevilkår Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på læreruddannelsens intranet. Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold, kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m Særligt tilrettelagte studieforløb Studerende der af særligt dokumenterede grunde ikke kan følge det af uddannelsen tilrettelagte studieforløb, kan i samarbejde med en studievejleder og efter godkendelse af uddannelsesleder aftale et særligt tilrettelagt forløb. Den studerende på særligt tilrettelagt studieforløb skal være opmærksom på, at der kan være konsekvenser for tildelingen af Statens Uddannelsesstøtte, såfremt der ikke er fuld studiebelastning i en given periode Orlov Orlov søges senest d. 1. maj eller 1. december for det efterfølgende semester. 29

30 Ved egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie er der ingen frist. Ansøgningen om barselsorlov eller værnepligt skal søges i god tid. Orlov kan tidligst bevilges når alle prøver efter første studieår er bestået. Studerende på orlov kan ikke deltage i undervisning og prøver Overflytning Studerende kan søge om overflytning til en anden professionshøjskole. Overflytning kan først ske efter godkendt afslutning af uddannelseselementer på første årgang. Ansøgning om overflytning skal ske via studievejledningen senest 1. maj. 30

31 16 Prøver i læreruddannelsen * 16.1 Regelgrundlag * Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med: BEK nr. 231 af 8/3/2013, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se BEK nr af 16/12/2013, om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen, se BEK nr. 262 af 20/3/2007, om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen, se BEK nr af 16/12/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser LEPbekendtgørelsen, se BEK nr. 223 af 11/03/2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Adgangsbekendtgørelsen, 38 se Oversigt over bedømmelser i uddannelsen * Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del studieordningen. Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern. Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en praktiklærer Prøveformer i studieordningens fællesdel * Prøverne, som afslutter Lærernes grundfaglighed Undervisningsfagene Praktik Professionsbachelorprojektet er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken intern. Prøveformerne er nærmere beskrevet i kap Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse * Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve * En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse. En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning. Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand den studerende går alene til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. 31

32 Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation Ikke selvstændig bedømmelse * Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx den mundtlige og skriftlige præstation/én samlet karakter. Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation. Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave Eksamenssprog * Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andetsprog. Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk. Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution Hjælpemidler * Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøverne, med mindre noget andet er særskilt anført for den enkelte prøve. Ved prøven må der ikke være fysisk eller elektronisk kontakt mellem eksaminanden og udeforstående. Egen pc eller lign. elektronisk udstyr med undervisningsmateriale, noter mm. må ikke medbringes i forberedelsestiden til en prøve, men mindre det er særskilt anført i beskrivelsen af den enkelte prøve Særlige prøvevilkår * Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution 32

33 senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse Anonymitet og fortrolighed * Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt. Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. 17 Deltagelsespligt og mødepligt * 17.1 Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve * Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav for at gennemføre uddannelsens moduler. Deltagelsespligt hhv. mødepligt for det enkelte modul, fremgår af studieordningens institutionsdel. Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen. Manglende overholdelse af forudsætningskrav: Fx manglende overholdelse af: afleveringsfrist afleveringsform formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign. mødepligt vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg. Manglende overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist. Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt én (1) prøvegang. En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en manglende opfyldelse af studieaktivitet Mødepligt * Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul. Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en 33

34 studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. 18 Tilmelding til prøver * Begyndelse på et modul er samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Fsva prøverne i lærernes grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTS-minimumsomfang er opfyldt. Ønsker den studerende at supplere ECTS-minimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget. Institutionen kan fravige den automatiske tilmelding, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 19 Sygeprøve * En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. De to delprøver betragtes afprøvningsmæssigt som uadskillelige dele af én prøve. Om der er behov for en faktisk omprøvning af begge dele (eller kun den ene del), hvis en studerende fx pga. sygdom er forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold at samme censor og eksaminator skal bedømme begge delprøver i sammenhæng i forhold til én samlet karakter. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles og tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre (3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. 20 Eksamenssnyd * En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 34

35 20.1 Brug af egne og andres arbejde - plagiat * Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag, helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 2. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 3. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen * En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og/eller en eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven * Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det straks til lederen på uddannelsen Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering * Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. 35

36 Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven * Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. 21 Klage * Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10 Faglige afgørelser i relation til brugt prøvegang og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over: 1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen 2. Klager over retlige forhold De to former for klage behandles forskelligt Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen * En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage), efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispenseres fra fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Der kan klages over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 36

37 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske prøver. Klagen stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til egen institution. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over Anke * Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 37

38 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen Klage over retlige forhold * Klage over retlige forhold er fx klage over at afgørelsen strider mod gældende ret, fx bekendtgørelsen der gælder for uddannelsen, eksamensbekendtgørelsen, anden lovgivning fx forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse og ankenævnets afgørelse kan indbringes for egen institution inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamens bekendtgørelsen kan indgives til institutionen. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge (7 kalenderdage). Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 22 Kompetencemålsprøver * 22.1 Kompetencemål * Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål: Bek nr. 231 af 8/3/2013 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 1 se Placering af prøverne i uddannelsesforløbet * Der henvises til den institutionelle del af studieordningen. 38

39 22.3 Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver * Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver angivet i kap. 9-27, er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2. En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver: Antal studerende Eksaminationstid i minutter Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider. På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel: Antal studerende Maksimalt antal Bachelorprojektet normalsider i skriftlige arbejder normalsider normalsider Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnit 8.4. Regler for bedømmelse af skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit Definition af en normalside * I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag. 39

40 22.5 Skriftlige arbejder * Typer af skriftlige arbejder mv., som indgår i prøveformerne: Betegnelse Omfang Bedømmelse Fag Portfolio Arbejdsportfolio Præsentationsportfolio Ikke defineret Indgår ikke Pædagogik og lærerfaglighed Billedkunst Hjemkundskab Synopsis Maks. 5 normalsider pr. studerende Indgår i den samlede bedømmelse Prøveprodukt Maks. 5 normalsider Indgår i den samlede bedømmelse Skriftlig opgave Maks. 10 normalsider Indgår i den samlede bedømmelse Skriftlig prøve (projekt) Maks. 10 normalsider Indgår i den samlede bedømmelse Skriftlig opgave Skriftlig prøve Professionsbachelorprojekt Multimodalitet Ikke angivet Indgår i den samlede bedømmelse 25 normalsider Indgår i den samlede bedømmelse Definition: Multimodalitet betegner meningsskabelse gennem en kombination af to eller flere typer præsentationsformer. Idræt Almen dannelse Billedkunst Hjemkundskab Musik Praktik Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik Pædagogik og lærerfaglighed Dansk Fransk Tysk Historie Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Engelsk Matematik Professionsbachelorprojektet Tid og sted for aflevering af skriftlige arbejder findes på den enkelte uddannelsesinstitution. 40