Juridiske udfordringer i ekspropriationssager anno 2019

Transkript

1 Juridiske udfordringer i ekspropriationssager anno 2019 LANDINSPEKTØRERNES FAGLIGE MØDE NYBORG STRAND 6. FEBRUAR 2019

2 Lektor, dr.jur. Frederik Waage Advokatbeskikkelse Bestalling deponeret. Doktorafhandling om retssager mod staten Forskningsleder ved Syddansk Universitet, speciale domstolskontrol med forvaltningen Nyslået taksationsformand for taksationsmyndigheden i forbindelse med erstatning efter lov om vedvarende energi

3

4 Grundlovens Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af Folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.

5 Ekspropriation ( 73) 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af Folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.

6 Ekspropriation ( 73) 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af Folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.

7 Principperne bag bestemmelsen Opstiller et værn mod statslige indgreb i ejendomsretten Indført i 1849 Behov for beskyttelse af ejendomsretten, der opfattedes som en næsten ukrænkelig ret der ikke kunne berøves nogen medmindre staten virkelig krlævede det (og kun mod erstatning). Formålet var, at borgeren ikke skulle dække et tab som følge af almene interesser. Stk. 2 mindretalsbeskyttelsen blev indført i 1915 Stk. 3 Domstolsgarantien blev indført i 1953 Det er kun afståelse af ejendom, der er beskyttet. De fleste indgreb i ejendomsretten er ikke ekspropriation (der er ikke tale om afståelse), og der er dermed tale om erstatningsfrie reguleringer af ejendomsretten.

8 73 - kort Ejendomsretten er ukrænkelig: Programerklæring. Bestemmelsen handler netop om, hvornår indgreb kan ske i ejendomsretten. Undtagelsen: Hvis almenvellet kræver det. Kun ved lov. Kun ved fuldstændig erstatning. Stk. 2: 1/3 af folketinget kan kræve, at stadfæstelse skal afvente et nyvalg og fornyet vedtagelse. Stk. 3: Lovligheden og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelse af størrelsen kan ved lov henlægges til særdomstole (NOTE: Undtagelse til GRL 61, 2. pkt).

9 Afgørende punkter Ejendom? (Beskyttet ejer)? Afståelse? Almenvellet kræver det? Ifølge lov? Fuld erstatning?

10 Ejendomsbegrebet Ejendom er beskyttet. Indgreb i ejendom kan være ekspropriation, hvis indgrebet er rettet mod en beskyttet ejer og indgrebet udgør afståelse. Kerneområdet: Fast ejendom Også begrænsede rettigheder, fx brugsrettigheder, panterettigheder mv. Fx U H (hvor lovændring medførte indskrænkninger i privatretlig aftale om tørvindvinding i mose = indgreb i ejendom) Ejendom over løsøre Fx lov nr. 194 af (ekspropriation af islandske håndskrifter) U H ekspropriation af vægmaleri

11 Ejendomsbegrebet Også omfattet: private fordringer fordringer på en arbejdsydelse falden arv Immaterielrettigheder i et vist omfang også offentlige ydelser. Fx pension (hvis forfalden er den klart omfattet)

12 Ejendomsbegrebet Også omfattet: Næringsrettigheder Se U H (Mælkekoncessionsdommen) tilladelse til mejeri til ejeforhandling i bestemt område er en beskyttet ret Andre formueretlige rettigheder, f.eks. lejeforhold

13 Afståelse 73 giver ingen vejledning Kun de indgreb der har karakter af afståelse er ekspropriative Det er de færreste indgreb, der har karakter af afståelse De fleste indgreb er erstatningsfrie reguleringer af ejendomsretten

14 Afståelse Kriterier for afgrænsning af om der er tale om afståelse: Overførsels-kriteriet Kriteriet generelt-konkret Intensitets-kriteriet Causa-kriteriet Afgørende er en samlet vurdering af disse kriterier.

15 Afståelse - Overførselskriteriet Det taler for afståelse, hvis ejendommen overføres fra en person til en anden (typisk men ikke nødvendigvis det offentlige). Fx U H (første håndskriftssag) håndskrifter og kapital blev overført fra stiftelse til Islands Universitet (afståelse) Hvis ikke overførsel men blot rådighedsbegræsning taler det for, at der ikke er afståelse. Tilintetgørelse kan også tale imod afståelse

16 Afståelse generelt-konkret At samtlige kyststrækninger skal bruges offentligt er ikke ekspropriativt. Hvis man kun eksproprierer én ejers kyststrækning vil det være ekspropriativt.

17 Afståelse - intensitet Hvis lille intensitet = ikke afståelse Høj intensitet = afståelse Afgørende er størrelsen af tabet, de ramte bliver påført U ff (kommentar til U H) Honorartab på ikke for stort sammenholdt med årligt honorar på U H Pindstrup Mose Ikke afståelse, da indgrebet ikke medførte (for) store tab, da selskabet ikke havde investeret i udnyttelse af udvindingsretten

18 Afståelse - intensitet Aktuel råden vs fremtidig udnyttelse Det taler for afståelse, hvis man mister en aktuel råden. Hvis der alene er tale om tab af en eventuel fremtidig udnyttelse, taler det imod afståelse. (U H) Overgangsregler Vil ofte svække intensiteten af indgrebet Det er muligt, at et indgreb i forhold til nogle få vil være afståelse, fordi disse rammes meget hårdt, mens indgrebet i forhold til andre, ikke vil være afståelse.

19 Afståelse causa-kriteriet Indgrebets begrundelse tillægges betydning Begrundelse: afværges fare fra ejendomsgode?: Ikke afståelse U H Erstatning for afslag på fortsat råstofindvinding, da det ikke var godtgjort, at indvindingen havde forurenet grundvandet = afståelse U H Ikke erstatning for afslag på dispensation fra indført forbud mod tilførsel af jord til råstofgrave, da ansøger ikke havde godtgjort at tilførslen af jord kunne ske uden forurening af grundvand = ikke afståelse U H Nedslagtning af smittefarlig husdyrbesætning = ikke afståelse

20 Grundlovens 73 i øvrigt

21 Stk. 2 - mindretalsbeskyttelsen blev indført i 1915 Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af Folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing. 1/3 af folketinget kan kræve, at stadfæstelse skal afvente et nyvalg og fornyet vedtagelse.

22 Stk. 3 - domstolsprøvelse Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.

23 Stk. 3 - domstolsprøvelse Domstolene skal foretage en mere intensiv prøvelse af ekspropriative afgørelser end andre områder af forvaltningen Domstolene skal foretage en intens prøvelse af erstatningsudmålingen.

24 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

25 I 1948 oprettes en slags europæisk FN: Europarådet, der i dag tæller 47 lande med en befolkning på 800 millioner Europarådet vedtager i 1950 Den Europæiske Menneskeretskonvention

26 I 1959 oprettes den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg Domstolen i mange år en arbejdsløs domstol - Først fra 1970 erne begynder antallet af sager at accelerere

27 Danmark har tiltrådt mange menneskerettighedskonventioner/erklæringer, f.eks: FN s verdenserklæring FN s børnekonvention FN s flygtningekonvention FN s handicapkonvention FN s kvindekonvention FN s minoritetskonvention FN s religionskonvention FN s slaverikonvention ILO s konvention om beskæftigelse ILO s konvention om oprindelige folk. Netop EMRK har imidlertid SÆRLIG betydning i dansk procesret. HVORFOR?

28 I modsætning til de fleste andre konventioner har EMRK en domstol menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg - der fortolker dynamisk og gør EMRKS s rettighedskatalog konkret! De danske domstole med højesteret i spidsen betragter sig som forpligtede af EMRK og EMD! EMRK er inkorporeret i dansk ret!

29 Art. 35: Klage til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg kan ske, når retsmidlerne er udtømte og sagen er endeligt afgjort i Danmark.

30 EMRK EMRK indeholder bl.a.: Ret til liv (art.2), torturforbud (art. 3), slaveriforbud (art.4), ret til personlig frihed/sikkerhed (art. 5), retfærdig rettergang (art. 6), forbud mod straf uden retsregel (art. 7), ret til familieliv (art. 8), religionsfrihed mv.(art. 9), ytringsfrihed (art. 10) forsamlings- og foreningsfrihed (art. 11), ret til ægteskab (art. 12), adgang til effektive retsmidler (art. 13), ejendomsret (1.tp, art. 1), ret til uddannelse (1.tp.art. 2), ret til frie valg (1. tp. art. 3), forbud mod frihedsberøvelse pga. gæld (4 tp., art. 1), frihed til valg af opholdssted (4. tp.,art. 2), forbud mod udvisning af egne statsborgere (4. tp.,art. 3), ret til appel i straffesager (4. tp., art. 2) og ægtefællers ligestilling (4. tp, art. 5). Ikke alle tillægsprotokoller er ratificeret af (og har dermed direkte betydning for) Danmark

31 TP 1, artikel 1 Art. 1. Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse emd de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper. Stk. 2. Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, elelr for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder

32 TP 1, artikel 1 Ejendomsbegrebet er anderledes end GRL 73 Omfatter samme rettigheder som GRL 73 MEN er autonomt og ikke bundet af grundlovens begreb (Stec and Others (2005, para. 49)) Omfatter også en berettiget forventning om at få ejendom. Herunder retten til fremtidige forventede sociale ydelser (selvom at man ikke selv har indbetalt hertil) Stec and Others (2005, para 50, 51 og 54).

33 TP 1, artikel 1 Beskytter mod ethvert indgreb i ejendomsretten GRL 73 beskytter kun mod ekspropriation TP 1, artikel 1 yder derfor en bredere beskyttelse TP 1, artikel 1 har dog ikke en lige så håndfast erstatningsbestemmelse som GRL 73 det er derfor ikke muligt, at sige at TP 1, artikel 1 yder en bedre beskyttelse.

34 Ekspropriation efter planloven

35 Ekspropriationsudvalget 2017/18 UNDERSØGELSEN 1. Kommunernes adgang til at ekspropriere KAN ADGANGEN BEGRÆNSES/MÅLRETTES FORMÅL? 2. Borgernes rettigheder i ekspropriationssager KAN BORGERNES RETSSIKKERHED FORBEDRES? 3. Sagsbehandlingstid for klagesager KAN DER FASTSÆTTES MÅL FOR SAGSBEHANDLINGSTID? 4. Gennemførelse af ekspropriationsbeslutninger KAN DER INDSÆTTES SOLNEDGANGSKLAUSULER? KAN BORGERENS RETSSTILLING I KLAGEPROCESSEN FORBEDRES

36 Ekspropriationsudvalgets 8 anbefalinger

37 1) Det indskrives i planlovens 47, at ekspropriation kun må foretages til fordel for almene samfundsinteresser (almenvellet).

38 2) Lokalplaner skal indeholde generel information om, at lokalplanen kan danne grundlag for ekspropriation. Udvalget anbefaler, at der anvendes en standardformulering, der vil indgå i den kommende vejledning til kommunernes om ekspropriation.

39 3) Kommunerne bør inddrage berørte borgere tidligst muligt. Det vil være relevant, når kommunen har aktuelle overvejelser om at ekspropriere borgernes ejendom.

40 4) Der indføres en solnedgangsklausul i form af en frist på fem år for, hvor lang tid der højst må gå fra kommunalbestyrelsen har offentliggjort en lokalplan, og indtil kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplanen. De nærmere detaljer/vilkår vil blive fastlagt som led i det lovforberedende arbejde.

41 KLAGENÆVN TAKSATIONSKOM DOMSTOLENE Samlet afgørelse sendes til borgeren og fremstår som en enhed Kommune Ekspropriations Kommission

42 5) Der arbejdes videre på at indføre en model for ekspropriation efter planloven, hvor kommunen træffer afgørelse om ekspropriation, og en ekspropriationskommission træffer afgørelse om erstatning, hvorefter kommunen sender de to afgørelser samlet til borgeren, så de fremstår som en helhed, der herefter kan påklages til én administrativ klageinstans og derefter domstolene, jf. figur 1. Udvalget anbefaler, at de nærmere detaljer for en sådan model fastlægges i det lovforberedende arbejde. Det anbefales i den forbindelse, at der igangsættes samlede overvejelser vedrørende håndtering af kommunale ekspropriationssager generelt, herunder taksationssystemet.

43 6) Der igangsættes et lovforberedende arbejde med henblik på at samle de processuelle regler for ekspropriation i en ny ekspropriationsproceslov.

44 7) Der udarbejdes en ny skriftlig vejledning til kommunerne om ekspropriation efter planloven.

45 8) Muligheden for passende godtgørelse for borgerens udgifter til sagkyndig bistand i ekspropriationssager overvejes nærmere.