Principper for den løbende evaluering
|
|
- Torben Laustsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som elevens vurdering af elevens udbytte fx ved dialog og spørgeskemaer. 3. Have karakter af et forløb og skal kunne bruges fremadrettet ved planlægningen og gennemførelsen af den fortsatte undervisning 4. Gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber, hvor resultaterne fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation (fx logbog) 5. Danner grundlag for den regelmæssige og systematiske underretning af elever og forældre om skolens syn på udbyttet af skolegangen 6. Understøtte samarbejdet mellem lærere og elev om fastsættelse af mål for eleven. Det er vigtigt, at eleven inddrages aktivt i denne proces. Vedtaget af FB den 7/ Bilag: Handleplan for evaluering
2 Skolens egen struktur: Prøver til evaluering af det faglige niveau: Prøver der tages af klasselæreren / matematiklæreren Klasse: Tidspunkt: Materiale: Bh.klasse Forår før skolestart Oktober November Motorisk screening i Hvep. Tegneiagttagelse DLB-kendskab 1. klasse 14 delprøver fordelt over hele året. Vurdering af resultatet efter de første 6 delprøver i samarb. m. HS 2. klasse Oktober Marts 3. klasse Oktober 4. klasse Oktober MGbh (matematik prøve) Bogstavdiktat IL-basis/gruppeprøve MG1 OS 64 Mini SL 1 MG2 Mini SL 2, Nationale test - dansk SL 60 MG3 ST3, Nationale test - matematik SL 40 MG4 FG4
3 ST4, 5. klasse Marts Maj 6. klasse September Marts Nationale test - dansk LÆS 5 MG5 FG5 ST5 TL 1 MG6, FG6 Nationale test - dansk og mat. ST6 Prøveresultaterne drøftes med specialcenteret og eventuelle tiltag, i forhold til undervisningsdifferentiering eller støtteforanstaltninger, igangsættes. Karakterer: Da Sinding - Ørre Midtpunkt Skolen er fødeskole til en overbygningsskole og har elever op til 6. klasse, gives ikke karakterer. Orientering om elevernes faglige standpunkt formidles ved forældresamtaler eller ved anden personlig kontakt i løbet af skoleåret.
4 Oversigt hvordan evaluerer vi: Evaluering af elevens, klassens og gruppens udvikling og trivsel Undervisningsmiljøundersøgelse (hvert år) Elevsamtale Forældresamtaler efterår - forår Møder med PPR Elevplaner i forbindelse med forældresamtalerne om efteråret Årsplan, teammøder, teamsamtaler SMTTE model se ark Ledelsens besøg i klasserne Skolens plan vedrørende trinmål for arbejdet med elevens alsidige personlige udvikling Fokusbørn ark udarbejdet Evaluering af elevens udbytte af undervisningen Evalueringer i klasserne se testark Evalueringer i lærerteamene Møder med PPR Årsplan, teamsamtaler SMTTE model se ark Forældresamtaler efterår - forår Elevplaner Fokusbørn Læringscirklen Skolens JPCK plan Portfolio Logbog Samtaleark Evaluering af den pædagogiske udvikling Pædagogiske dage/møder i Midtpunktet Møder mellem lærere og pædagoger Pædagogiske drøftelser i pædagogisk råd Teammøder Medarbejdersamtaler Møder i Fællesbestyrelsen Møder i fællesledelsen Oversigt hvad evaluerer vi. Midtpunktets værdigrundlag/skolens værdigrundlag Elevens udbytte af undervisningen Elevens alsidige personlige udvikling Klassens sociale mål UVM Kommunale indsatsområder
5 Skolens indsatsområder Skolens principper Teamets årsplan/mål/funktion Den enkelte lærers arbejde Arbejdsmiljøet Oversigt hvem evaluerer. Eleven Læreren Teamet Ledelsen Medarbejdere Forældre Fællesbestyrelsen PR Ledelsens opgave: Skal være katalysator for en evaluering, som kan bruges fremadrettet ved planlægningen og gennemførelsen af den efterfølgende undervisning.
6 Fra Kvalitetsrapporten: Titel på årsmål: 2007/08 Kvalitetsudvikling og dokumentation vidensdeling og læring. Der udarbejdes en statusbeskrivelse af skolernes arbejde med elevplaner. Der udarbejdes handleplaner på den enkelte skole i forhold til: 1. Hvordan man evaluerer 2. Hvad man evaluerer 3. Hvem der skal evalueres 4. Hvilke fora, der skal have kendskab til evalueringsresultaterne 5. Ledelsens opgaver i forhold til udviklingen af evalueringskulturen Status: Kvalitetsmål/mål: Sinding Skole har i skoleåret 2006/2007 fokus på evaluering. Vi startede skoleåret med et foredrag af Søren Dyrby fra Maglegårdsskolen i Gentofte. Han gennemgik i detaljer brugen af læringscirklen som et evalueringsredskab i klasserne. Det unikke ved læringscirklen er, at trinmålene i Fælles Mål bliver omsat til børnesprog, således at børnene får medejerskab til deres læring. Det bliver meget tydeligt for enhver, hvor langt den enkelte elev er nået i den faglige og personlige udvikling. I forbindelse med læringscirklen har hver elev en portfoliemappe, der bruges som et pædagogisk redskab i læringsprocessen. Læringscirklen indgår ved elev- og forældresamtalerne. Læringscirklen bruges i alle klasser i fagene dansk og matematik. - Fokus på digitale logbøger og portfolie. Succeskriteriet for arbejdet med logbøger og portfolie vil være, at der arbejdes med redskabet som et enkelt og let forståeligt værktøj - Fastholde og udvikle brugen af læringscirklen i den daglige undervisning - Teamet og støttecenteret følger op på resultaterne af prøverne taget på klassen samt af de netbaserede test. - Implementere de netbaserede elevplaner - Hval - Alle skal blive endnu bedre til at rette den daglige undervisning ind efter resultaterne af den løbende evaluering, så der i klassen kan differentieres kvalificeret. I den forbindelse skal de forskellige læringsstile medtænkes Succeskriterier/tegn: - At evaluering både den formelle og den uformelle indgår som en naturlig del af undervisningen. - At teamet og støttecenteret følger op på evalueringsresultaterne - Der udarbejdes statusbeskrivelse og handleplaner i forhold til ovenstående Handleplan/tiltag Elevplaner: Skolen udarbejder elevplaner ud fra et koncept, som blev besluttet i Pædagogisk Råd. SMTTE modellen er grundlaget for papirudgaven af elevplanen. Efterfølgende bruges den netbaserede
7 Evaluering: udgave i HVAL. Prøvetagning: Støttecenteret er tovholder i arbejdet med de standardiserede prøver i dansk og matematik for alle klasser. Resultaterne evalueres i Støttecenteret og i teamene. Støttecenteret fungerer som rådgiver for faglærerne i forhold til konkrete problemstillinger Modtagelsen af elevplanerne evalueres i team, PR, Fællesbestyrelsen og ved forældremøderne - I klassens tid evalueres læringscirklerne - En systematisk opsamling af erfaringer for at gøre det bedre næste gang - Brug af portfolie
Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen
Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,
Læs mereHVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER
HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER FORORD Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce og Danmarks Radio ønsker med kampagnen To sprog én udfordring at sætte fokus på undervisningen
Læs mereSFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut
SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereDen gode skole. Brikker til en god skole
Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold
Læs mereMed læsning indsats. 1 En verden åbner sig...
Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereBørne- og Unge politik
Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig
Læs mereBRUG TESTRESULTATERNE
BRUG TESTRESULTATERNE INSPIRATION TIL PÆDAGOGISK BRUG AF RESULTATER FRA DE NATIONALE TEST INDHOLD 3 Opfølgningen gør forskellen 4 Testens indhold 6 Hvordan kan resultaterne læses 10 Fra testresultat til
Læs mereFælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch
Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen
Læs mereTilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen
Tilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen Tilbuddets navn: Skolen ved Tippen Dato for tilsyn: 01.06.2015 Adresse: Tiphedevej 17, 6823 Ansager Deltagere i tilsynet: Forstander Aksel Rask, Afdelingsleder
Læs mereIDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE
IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage
Læs mereVed vi, hvad der virker?
Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2
Læs mereSkole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22
Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,
Læs mereSMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010
SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen
Læs mereSammen gør vi en god skole bedre
Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.
Læs mereOvergange mellem tilbud
Juli 2014 Overgange mellem tilbud Lyngby Taarbæk Kommune Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjerne vil blive redigeret i skoleåret 2014/2015 i forhold til den nye skolereform Bindende retningslinjer
Læs mereDe Sociale Indikatorprogrammer for unge
De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller
Læs mereDanmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.
Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,
Læs mereVisionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie
Visionen for Den gode digitale skole Skole og Familie Indhold Visionen:... 2 Temperaturmåling: IT i skolerne i Rudersdal i dag?... 5 Børns læring og potentialet i at anvende IT... 7 IT som fagdidaktisk
Læs mereInnovation og entreprenørskab - en del af skolereformen
Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske
Læs mereSkoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse
Skoleledelse - en profession i sig selv Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Forord Lederforeningens hovedbestyrelse har efter længere tids debat blandt foreningens medlemmer
Læs mereKvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?
Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereLærerassistenter. Inklusion viden til praksis
Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen
Læs mereKom godt i gang med DAP Pædagoger
Kom godt i gang med DAP Pædagoger DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner gladsaxe.dk Personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne
Læs mereVi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.
Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske
Læs mereTidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud
Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer
Læs mereDen åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Læs mere