Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis
|
|
|
- Philippa Kjær
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærerassistenter Inklusion viden til praksis
2 Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3
3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen og Jacob Ørskov Busk. Redaktion: Rune Hejlskov Schjerbeck og Jacob Ørskov Busk Grafisk tilrettelægger: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Foto: 1. udgave, 1. oplag, maj 2013 ISBN: Internetadresse: Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013 Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises i stedet til onlineversionen Produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S 4 Lærerassistenter
4 Forord Denne e-bog er en del af en e-bogssamling, som præsenterer viden om, hvad fagpersoner i og omkring folkeskolen kan gøre for at styrke inklusion af børn med særlige behov i almenundervisningen. E-bogssamlingen præsenterer effektfulde strategier til styrket inklusion, og hvilke effekter disse strategier kan forventes at have for elever med særlige behov og de øvrige elever. Denne E-bog gennemgår fordele ved forskellige tilgange til brugen af lærerassistenter med fokus på inklu-sion. E-bogens formål Formålet er kort og præcist at præsentere evidensbaseret viden om, hvordan brugen af lærerassistenter kan få positiv betydning for inklusion i grundskolen. Derudover gives inspiration til relevante overvejelser i forhold til at komme i gang med samarbejdet mellem lærer og lærerassistent. E-bogens målgruppe E-bogen henvender sig til kommunale forvaltninger, skoleledelser og lærere, som arbejder med lærerassistenter med fokus på inklusion. Evidensbaseret viden fra forskning til e-bog Denne e-bog præsenterer evidensbaseret viden om hvordan lærerassistenter kan bidrage til at skabe en praksis for inklusion i grundskolen. Der er altså forskningsmæssigt belæg for, at strategien er effektiv til undervisning af elever med særlige behov og de øvrige elever. Der kan dog naturligvis ikke gives garanti for, at den ønskede effekt altid opnås. E-bogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning ved Ministeriet for Børn og Undervisning og post.doc. Camilla Dyssegaard samt lektor Michael Søgaard Larsen fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet. Samarbejdet har indledningsvis ført til evidensbaseret viden i form af det systematiske forskningsreview Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, som sidenhen er blevet til rapporten Viden om Inklusion. Rapporterne udgør det evidensbaserede grundlag for denne e-bog, som kort og præcist formidler evidensbaseret forskning. Specifikke henvisninger og referencer er i rapporterne som findes her i deres fulde længde: inklusionsudvikling.dk/ forskningsreview/inklusion/ effekt inklusionsudvikling.dk/ videnominklusion Inspiration til refleksion Udover formidling af evidensbaseret viden giver den udgående konsulentenhed Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning inspiration til relevante overvejelser, der bør tages stilling til i forhold til implementering af et fælles værdigrundlag. Læs begrebsdefinitioner for inklusion, effekt og enkelte andre af e-bogens begreber bagest i e-bogen. Lærerassistenter 5
5 E-bogens opbygning Lærerassistenter 1. Introduktion og pædagogisk grundlag Lærerassistenter arbejder direkte eller indirekte med at give en generel eller målrettet støtte til elever med særlige behov i den almene undervisning. 2. Evidens Lærerassistenter kan støtte undervisningen af elever med særlige behov, men det sker primært under bestemte omstændigheder. 3. Praksis Ved anvendelse af lærerassistenter i klassen vidner evidensgrundlaget om en række forhold, man bør være opmærksom på. 6 Lærerassistenter
6 1. Introduktion og pædagogisk grundlag Lærerassistenter er ressourcepersoner, der ikke har en læreruddannelse og kun yder generel støtte i undervisningen sammen med almenlæreren. Lærerassistenter arbejder direkte eller indirekte med at give en generel eller målrettet støtte til elever med særlige behov i den almene undervisning. Lærerassistenter 7
7 2. Evidens Lærerassistenter kan støtte undervisningen af elever med særlige behov. Der gives her en beskrivelse af, hvad der har vist positiv effekt, og hvad der har vist at have negativ effekt. Positiv effekt Lærerassistenter har en positiv effekt på elever med særlige behov i forhold til at fastholde deres faglige engagement og sociale interaktioner med klassekammerater og lærere, når: lærerassistenter er uddannet til at levere en specifik intervention til enkelte elever eller mindre grupper af elever støtten til eleverne er tilpasset elevernes specifikke behov lærerassistenter kan vurdere den virkning, deres tilstedeværelse har på eleverne i forhold til at fremme/hæmme læring og deltagelse lærere og lærerassistenter samarbejder om at give støtte til mindre grupper i klassen i undervisningen elever med særlige behov oplever støtten som en del af den almindelige undervisning, således at de føler sig mindre stigmatiserede støtten er indarbejdet i en teamundervisnings -tilgang, hvor lærerassistenter bliver brugt som en ressource for mindre grupper af elever planlægning og evaluering af forløb foregår i et regelmæssigt samarbejde mellem lærere og lærerassistenter støtten gives på de mindre klassetrin, hvor lærerassistenterne primært giver støtte i klassen og til grupper af elever. Negativ effekt Lærerassistenter kan have en negativ effekt på elever med særlige behov i forhold til at fastholde deres engagement og sociale interaktioner med klassekammerater og lærere, når: lærerassistenterne ikke har nogen form for uddannelse/ kursus eleverne er for afhængige af eller får for meget støtte fra assistenterne, så eleverne har mindre interaktion med klassekammerater og lærere, hvad der underminerer deres muligheder for selvbestemmelse eller fører til, at de føler sig stigmatiserede der ikke er afsat tid til fælles planlægning og evaluering med lærerne støtten gives på de højere klassetrin, hvor der ofte er fokus på enkeltelever lærerassistenter overtager den reelle undervisning af elever med særlige behov skoler ikke på forhånd har defineret, hvad lærerassisten ternes rolle i undervisningen skal være. 8 Lærerassistenter
8 3. Praksis For at gøre brug af lærerassistenter i klassen vidner evidensgrundlaget om en række forhold, man bør være opmærksom på: Udfordringer for praksis Lærerassistenter kan have en virkning på både de elever, de er målrettet, og på klassen og skolen som helhed. Virkningen af generel og målrettet voksenstøtte på elevernes resultater forstås som en del af et større spørgsmål: Hvordan kan aktiv deltagelse og læring fremmes hos alle elever, og hvilken virkning har dette på lærerne og undervisningen? Undgå stigmatisering af elever med særlige behov Lærerassistenter kan være en god måde at understøtte inklusion af elever med særlige behov. I det systematiske review Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen viser resultaterne, at støtte fra lærerassistenter ikke altid ydes til eleven på en måde, der fremmer inklusion snarere tværtimod. Der er en risiko for, at en direkte støtte til elever med særlige behov kan medvirke til, at eleverne bliver stigmatiserede i forhold til deres klassekammerater. På trods af at brugen af lærerassistenter kan virke effektiv i forhold til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen, skal der rettes opmærksomhed mod, at lærerassistenter reelt understøtter, at eleverne deltager aktivt i klassen og på skolen. Der bør særligt være opmærksomhed om brugen af lærerassistenter, som ikke er uddannet eller instrueret i det pædagogiske arbejde og har begrænset erfaring i at arbejde med elever med særlige behov. Det gælder særligt, hvis det medfører, at elever med særlige behov primært har kontakt med lærerassistenten. Elever med særlige behov har brug hyppig kontakt med den læreruddannede i undervisningen. Lærerassistenter 9
9 Inspiration til refleksion og implementering få gang i hjulene Fra Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning I dette afsnit gives der gennem en række refleksionsspørgsmål inspiration til, hvilke overvejelser man kan gøre sig, når man vil arbejde med lærerassistenter. Overvejelser, der er vigtige, hvad enten man vil implementere lærerassistenter som noget helt nyt eller udvikle en allerede eksisterende praksis. Afsnittet indeholder refleksionsspørgsmål til tre forskellige målgrupper: Kommunal forvaltning Skolens ledelse Lærerteamet Med denne målgruppeopdeling er det e-bogens hensigt at stille relevante refleksionsspørgsmål til den enkelte målgruppe og samtidig synliggøre behovet for at beslutte og reflektere på tværs af niveauer i kommunen. Således øges mulighederne for at lykkes med implementering af lærerassistenter, og herigennem styrke inkluderende børnefællesskaber. Refleksionsspørgsmål til kommunalforvaltningen: Har I allerede erfaring med at benytte lærerassistenter på skolen? Hvad siger jeres erfaringer om muligheder og udfordringer ved at bruge lærerassistenter? Er der skoler, som kan være gode forbilleder for andre skoler? Hvem skal definere lærerassistenternes rolle og opgaver? Hvem skal inddrages i en fælles rolle- og opgavebeskrivelse? Hvordan sikrer I, at der på tværs af forvaltning, skoleledelse og lærerteams er en fælles forståelse for lærerassistenternes rolle og opgaver? Hvem definerer og beslutter, hvilken uddannelse og erfaring lærerassistenterne skal have og hvordan de bedst støttes til at indgå konstruktivt i undervisningen? Hvordan organiserer I ram merne og ressourcerne for samarbejdet mellem forvaltning, skoleledelse, almen lærere og lærerassistenter, så der bliver skabt viden- og erfaringsdeling? Refleksionsspørgsmål til skoleledelsen: Hvordan vil skoleledelsen gå forrest og tydeligt formidle målet om at implementere lærerassistenter på skolen? Hvem skal inddrages i imple menteringen af lærerassistenter på skolen, og i hvilken rækkefølge skal de inddrages? Er der allerede erfaringer med at benytte lærerassistenter på skolen? Hvad siger erfaringerne om, hvilke muligheder og udfordringer skolen står overfor i forhold til at implementere lærerassistenter? Hvordan kan skoleledelsen organisere rammerne og ressourcerne, så almenlærere og lærerassistenter samarbejder, så undervisningen styrkes? Hvornår og hvordan skal lærere og lærerassistenter løbende vidensdele og erfaringsudveksle? Og hvordan skal samarbejdet løbende evalueres? Refleksionsspørgsmål til lærer- teamet: Hvornår og hvordan planlæg - ger almenlæreren og læreras sistenten undervisningen, så rollerne er tydelige for både lærere og elever? Hvordan sætter almenlæreren og lærerassistenten mål for undervisningen i klassen, og hvad er tegn på, at de sammen bevæger sig mod målene? Hvad skal børnene opleve? Hvordan evaluerer og justerer almenlæreren og lærerassistenten løbende undervisningen? Læs mere om lærerassistenter Systematisk forskningsreview: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen: forskningsreview/inklusion/ effekt Inspirationsmaterialet: Viden om Inklusion: videnominklusion Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning om et inkluderende læringsmiljø: laeringsmiljoe 10 Lærerassistenter
10 Begrebsdefinitioner Inklusion E-bogen tager udgangspunkt i Danmarks Evalueringsinstituts definition af inklusion: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Børn med særlige behov Ved særlige behov forstås i denne sammenhæng børn, der bryder med alderssvarende gældende regler, normer og forventninger til børn i grundskolen med en regelmæssig karakter over tid (jf. Nordahl, Mausethagen, & Kostøl, 2009). Der fokuseres med reviewet, som danner grundlag for denne e-bog, således i særlig grad på børn, der henvises til specialundervisning med baggrund i udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser samt sociale og miljøbetingede vanskeligheder. I denne e-bog indgår ikke undersøgelser, der alene forholder sig til børn med fysiske funktionsnedsættelser (syn, hørelse, bevægeapparat), syge børn (muskelsvind, cancer, epilepsi), eller alene til børnenes køn og etnicitet. Effekt At noget har effekt vil sige, at der foreligger en kausal relation. Det betyder, at vi, hvis vi ved, at A følger af B, kan sige, at B er årsag til A. Dette indebærer, at der er stillet krav til forskningen om, at den skal kunne dokumentere effekt. Hvad angår effektens indhold, blev der stillet krav om, at forskningen på én gang både skulle undersøge: Kognitiv effekt: Effekter på elevernes faglige udvikling Sociale effekter: Effekter på elevernes sociale færdigheder og på klassens sociale miljø. Der stilles ikke krav om at finde en effekt på både elever med særlige behov og de øvrige elever. Det er tilstrækkeligt med effekt på én af elevgrupperne. Der indgår ikke undersøgelser, hvor det er elevernes egne lærere, som er eneste kilde til vurdering af effekt. 12 Lærerassistenter
Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis
Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune
Elevformidling. Inklusion viden til praksis
Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER
DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at
Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis
Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes
Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der
Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard
Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles Tre grundformer for viden: Episteme:
MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Inkluderende pædagogik
CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011
Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
En rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Mod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv
En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden
INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Portfolio i erhvervsuddannelserne
Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Børn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU
Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Principper på Bugtskolen. Et arbejdsområde for skolebestyrelsen
Principper på Bugtskolen Et arbejdsområde for skolebestyrelsen 1 Hvad er principper? Et princip er i skolebestyrelsessammenhæng et sæt grundlæggende retningslinjer for, hvilken retning skolen skal bevæge
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
INKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Natur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.
Forord Dette oplæg er udarbejdet i forbindelse med forhandlingerne om den nye folkeskolereform, der påbegyndes den. Med fokus på et ønske om at lovgive om ro i klassen er nedenstående skrevet, som en række
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Ledelse i en inkluderende skole
Forfattere Anna Marie Illum Michael Plauborg Jensen Dorte Lange Eva Leegaard Mortensen Bjarne Nielsen Stig Dahl Pedersen Karen Schmidt Poulsen Birthe Qvortrup Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe
SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016
CO-teaching Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 Co-Teaching? Co-teaching occurs when two or more certified teachers jointly deliver substantive instruction to a diverse, or blended, group of students
Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
