HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER

Transkript

1 HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER

2 FORORD Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce og Danmarks Radio ønsker med kampagnen To sprog én udfordring at sætte fokus på undervisningen af tosprogede elever i grundskolerne. Alt for mange tosprogede elever lærer ikke nok i grundskolen, og vi har et fælles ansvar for at gøre en indsats. I Skolestyrelsen er vi derfor glade for, at jeres skole har meldt sig til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever. Med en samlet plan kan I som skole sikre fælles mål for og samarbejde mellem de mange ressourcepersoner, der arbejder med tosprogede elever på jeres skole og i jeres kommune. I Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce har vi oplevet, hvordan det at arbejde med udvikling af en fælles plan for undervisningen af tosprogede elever kan styrke samarbejdet både på skolen, mellem kommunens skoler og mellem kommunens mange aktører på tosprogsområdet. Med fælles mål og fælles indsatser skabes de gode resultater. Vi håber, I kan bruge denne håndbog som en guide gennem processen med at lave en plan for jeres undervisning af tosprogede. Håndbogen er opbygget, så de enkelte afsnit passer til den skabelon, I skal bruge til jeres plan. Med håndbogen får I også adgang til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse for skolens lærere. Undersøgelsen kan give jer inspiration til, hvilke udfordringer, mål og indsatser der kan være relevante for planen for undervisning af tosprogede på jeres skole. Tosprogs-Taskforcen står naturligvis til jeres rådighed gennem hele forløbet, og I er altid velkomne til at kontakte taskforcen, hvis I har spørgsmål eller ønsker rådgivning. Tosprogs- Taskforcen holder møder i Skolestyrelsen for skoler, der arbejder med at lave planer for undervisning af tosprogede elever. Hvis I er mindst tre skoler fra jeres kommune, der arbejder med planer for undervisningen af tosprogede, kommer Tosprogs-Taskforcen også gerne ud til jer og holder en workshop-dag. Hvis I har lyst til at høre om andre skolers erfaringer med at lave planer for undervisning af tosprogede, kan I finde kontaktoplysninger på alle de skoler, der har tilmeldt sig, på Vi håber, I må få en spændende og udbytterig proces og en god plan for jeres undervisning af tosprogede til glæde for både jer og jeres elever. Martin Isenbecker Direktør for Skolestyrelsen

3 Håndbog for skoleplan 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 6 Hvorfor denne håndbog? 6 Fire indsatsområder 7 Kapitel 1 8 Et redskab til handling 8 Hvordan kommer vi i gang? 9 Kapitel 2 10 Hvem kan bringe jer tættere på målet? 10 Kapitel 3 11 Udfyldelse af skabelon for plan for undervisning af tosprogede elever 11 Generelle informationer 11 Skolens elevsammensætning 11 Skolens DSA-ressourcer og -behov 11 Kapitel 4 13 Indsatsområde 1: Dansk som andetsprog som dimension i alle fag 13 Udfordring 1: Lærerne mangler bevidsthed om, at DSA skal være en dimension i alle fag, og at alle lærere har ansvar herfor 13 Udfordring 2: Lærerne mangler kompetencer til at undervise tosprogede elever 14 Udfordring 3: Lærerne har svært ved at implementere dansk som andetsprog i fagundervisningen 14 Kapitel 5 15 Indsatsområde 2: Afdækning af elevens sprogstøttebehov ved sprogscreening og -vurdering 15 Sprogscreening 15 Udfordring 1: Skolen/kommunen mangler kompetencer til at screene elevernes sprog 15 Udfordring 2: Skolen/kommunen mangler en fast procedure for screening af nye elevers sprog og efterfølgende placering på skolen 16 Udfordring 3: Skolen/kommunen mangler sprogscreeningsmaterialer 16 Udfordring 4: Lærerne mangler kompetencer til at vurdere elevernes sproglige udvikling 16 Udfordring 5: Skolen mangler en fast procedure for vurdering af elevernes sprog og udarbejdelse af handleplaner 16 Udfordring 6: DSA-lærere og PPR-medarbejdere samarbejder ikke om tosprogede elever med særlige behov. 16

4 Håndbog for skoleplan 4 Udfordring 7: Skolen mangler sprogvurderingsmaterialer 16 Kapitel 6 17 Indsatsområde 3: Skoleledelse og organisering 17 Udfordring 1: Skolen mangler overordnede principper for skolens samlede undervisning af tosprogede elever i DSA 17 Udfordring 2: Skolen mangler retningslinjer for samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-teamet 18 Udfordring 3: Skolens DSA-timer er ikke organiseret hensigtsmæssigt 18 Udfordring 4: Der er ikke afsat (tilstrækkelige) ressourcer til DSA 18 Udfordring 5: Skolens DSA-timer aflyses ofte eller bruges på anden undervisning/vikardækning 18 Udfordring 6: Skolens ledelse har ikke det nødvendige kendskab til DSA til at sikre optimal organisering af undervisningen 19 Udfordring 7: Skolen deltager ikke i netværk eller lignende til løbende opdatering og videndeling i forhold til undervisning af tosprogede elever 19 Udfordring 8: Skolen har ikke tilstrækkelig lektiehjælp 19 Kapitel 7 20 Indsatsområde 4: Forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevs læring 20 Udfordring 1: Skolen mangler fælles mål og retningslinjer for skole-hjem-samarbejdet (lærerne mangler fælles fokus og opbakning fra ledelse) 20 Udfordring 2: Lærerne har ikke kompetencer/ redskaber til at inddrage og engagere forældre til tosprogede børn i deres børns læring 21 Udfordring 3: Forældre til tosprogede børn har svært ved at støtte op om deres barns læring. 21 Udfordring 4: Skolen og dens tosprogede forældre har forskellige forventninger til samarbejdet 21 Udfordring 5: For få forældre til tosprogede børn deltager i møder på skolen 22 Udfordring 6: Skolen har svært ved at kommunikere med tosprogede forældre 22 Udfordring 7: Der er ingen/for få tosprogede forældre i skolebestyrelsen 22 Kapitel 8 23 Styring og evaluering af indsatserne 23 Tovholder 23 Tidsplan 23 Evaluering 23

5 Håndbog for skoleplan 5 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever* Bilag 2: Eksempel på en udfyldt skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever Bilag 3: Printversion af spørgeskemaet til lærerne på skolen Bilag 4: Eksempel på en god mødedagsorden Bilag 5: Skabelon til mødedagsorden* Bilag 6: Skema til registrering ved forældremøder* Bilag 7: Milepælsplan* Bilag 8: SMART-mål Bilag 9: Fortolkning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen * Bilagene kan hentes i Word-version på: en plan/linksamling til haandbog.aspx

6 Håndbog for skoleplan 6 INDLEDNING Hvorfor denne håndbog? Næsten halvdelen af alle tosprogede elever kommer ud af grundskolen med så dårlige funktionelle læsekompetencer, at det er svært for dem at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ud fra perspektivet om, at alle børn skal have lige muligheder for at udfolde deres liv, er dette et problem. Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal knyttes tæt til alle skolens fag. Det betyder, at alle lærere har et ansvar for at inddrage sproget som en dimension i deres fagundervisning. Da undervisning af tosprogede elever er en ny opgave for mange lærere i grundskolen, er det hensigtsmæssigt for den enkelte skole at have klare retningslinjer for, hvilke principper skolen arbejder efter i undervisningen af tosprogede elever. En nedskrevet plan for skolens undervisning af tosprogede elever kan være redskabet til at skabe klarhed over, hvordan skolen arbejder med disse principper, og hvordan det udmøntes i konkrete mål og handleplaner. Denne håndbog er en guide til jeres skole, som hjælper jer gennem processen med at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever. Håndbogen skal blandt andet hjælpe jer med at finde ud af, hvilke konkrete udfordringer I har på jeres skole, og hvad I kan gøre for at møde disse. Håndbogen indeholder: Skabelon for udarbejdelse af en skoleplan. Vejledning i hvordan skabelonen udfyldes. Vejledningen indeholder redskaber til at klarlægge: Hvor skoen trykker? Et spørgeskemaredskab, som skal identificere jeres skoles konkrete udfordringer. Hvad vi så kan gøre? Et idékatalog til de mål, I kan sætte jer, og hvilke indsatser I kan iværksætte for at nå derhen. 1 Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Hvis du taler flydende dansk, så er du accepteret automatisk. Dejan Cukic, skuespiller

7 Håndbog for skoleplan 7 Fire indsatsområder Håndbogen fokuserer på fire indsatsområder: 1. Dansk som andetsprog som dimension i alle fag 2. Afdækning af elevens sprogstøttebehov ved sprogscreening og sprogvurdering 3. Skoleledelse og organisering 4. Forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevs læring. Inden for hvert af disse indsatsområder beskrives typiske udfordringer, en skole erfaringsmæssigt kan have, hvilke mål skolen kan opstille for at møde disse udfordringer, samt hvilke indsatser skolen kan iværksætte for at nå målene. Indsatsområderne er ikke nødvendigvis udtømmende i forhold til, hvilke udfordringer en skole kan have i forbindelse med undervisning af tosprogede elever. De er tænkt som inspiration til udformningen af en plan for undervisningen af tosprogede elever. Derfor er det vigtigt, at I på skolen tilpasser og formulerer planen, så den imødekommer de specifikke udfordringer og behov for indsatser, I har på netop jeres skole. I kan også vælge kun at fokusere på de udfordringer, det er realistisk tids- og ressourcemæssigt at gøre noget ved. Alle udfordringer skal ikke nødvendigvis løses på én gang.

8 Håndbog for skoleplan 8 KAPITEL 1 Et redskab til handling Inden I som skole kan gå i gang med at udarbejde en skoleplan, er det væsentligt, at I får identificeret, hvilke udfordringer jeres skole har i forhold til undervisningen af tosprogede elever. Et vigtigt spørgsmål i den forbindelse er, om lærerne føler sig klædt på til opgaven. Et centralt element i håndbogen er derfor en kort webbaseret spørgeskemaundersøgelse, som skolens lærere skal gennemføre. Besvarelserne er anonyme. Spørgeskemaundersøgelsen afdækker lærernes vurderinger af, hvor de især oplever problemer eller udfordringer, og hvordan de kommer til udtryk. Det er et afgørende skridt i forhold til at kunne identificere skolens udfordringer i undervisningen af tosprogede elever. Når lærerne har besvaret det webbaserede spørgeskema, får skoleledelsen en rapport, som giver et overblik over lærernes besvarelser i anonymiseret form, samt hvilke udfordringer I som skole har set ud fra de kriterier, som Tosprogs-Taskforcen har fastsat. Kapitel 4-9 giver inspiration til, hvilke mål I kan opstille for at gøre noget ved de udfordringer, spørgeskemaundersøgelsen har identificeret. Desuden beskrives eksempler på indsatser, som kan iværksættes for at nå målene. Som et sidste redskab til at kontrollere effekten af jeres indsatser følger yderligere en styrings- og evalueringsguide. Denne indeholder en vejledning til, hvordan I kan håndtere f.eks. løbende monitorering, udarbejdelse og brug af nøgletal samt genanvendelse af spørgeskemaundersøgelsen som led i den løbende styring af indsatsen. Håndbogen giver jer de vigtigste redskaber til at udfylde skabelonen til en plan for undervisningen af tosprogede elever. I kan finde mere hjælp, støtte og input til processen på Tosprogs-Taskforcens hjemmeside www. tosprogstaskforce.dk. I kan bruge Tosprogs-Taskforcens hjemmeside på flere måder. Dels til generel orientering og inspiration, dels til uddybning af konkrete tekster i håndbogen. På tosprogstaskforce.dk/lav en plan/linksamling til haandbog. aspx findes en linksamling, der knytter sig til håndbogens forskellige afsnit. Til hvert afsnit er en række konkrete link, hvorfra I kan klikke jer ind på de sider på www. tosprogstaskforce.dk, hvor I kan finde yderligere inspiration, uddybninger og eksempler på best practice i forhold til det konkrete emne. Vi anede ikke, hvad sokker var vi havde hørt, det hed strømper. Abdel Aziz Mahmoud, tv-vært på DR Update

9 Håndbog for skoleplan 9 Hvordan kommer vi i gang? Når I skal udarbejde en plan for undervisning af tosprogede elever, er det afgørende, at der er struktur på processen, så de gode initiativer fastholdes, konkretiseres og implementeres. Nedenfor er opstillet syv velegnede skridt for udarbejdelsen af en plan. Syv skridt er vejen frem i planlægningen af undervisningen for tosprogede Skridt Handling 1. Tovholder Udpeg en tovholder. Hvem skal være ansvarlig for, at planen for undervisning af tosprogede elever laves og gennemføres? Dette vil typisk være skolelederen eller skolens tosprogskoordinator. Hvis flere skoler fra samme kommune arbejder sammen om at lave deres planer, kan tovholderen være kommunens skole- eller tosprogskonsulent. 2. Orden og overskuelighed 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Interessenter og arbejdsgrupper Print håndbogen i startpakken, sæt den i ringbind, og sæt Tosprogs-Taskforce-stickers på, så den er let genkendelig. Tovholderen gennemfører spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Spørgeskemaet kan tilgås på Hvis I ønsker information om, hvordan I gennemfører undersøgelsen, findes en beskrivelse i bilag 3, hvor I også finder en printversion af spørgeskemaet. I modtager en rapport med resultaterne fra undersøgelsen, samt hvilke udfordringer I har på skolen ud fra Tosprogs-Taskforcens kriterier. Hvis du vil læse mere om, hvilke kriterier Tosprogs-Taskforcen har fastsat, kan du læse om dette i bilag 9. Afklar jeres interessenter, og nedsæt en arbejdsgruppe. Hvem skal inddrages i arbejdet med planen for undervisning af tosprogede elever? Hvem kan hjælpe? Hvordan inddrages kommunen? Inddrag eventuelt resultater fra spørgeskemaundersøgelsen i overvejelserne. 5. Tidsplan Lav en overordnet tidsplan for processen. Tidsplanen bør indeholde en række arbejdsmøder/workshopper, hvor arbejdsgruppen mødes og sammen klarlægger skolens udfordringer og fastsætter mål og indsatser. Eksempelvis kan der fastlægges tre møder: 1) Et indledende møde, 2) en drøftelse af udkast og 3) den endelige fastlæggelse og finpudsning af planen for undervisning af tosprogede elever. Mellem arbejdsmøderne bør arbejdsgruppens medlemmer have tid til at afklare eventuelle spørgsmål med deres kolleger, ledelse og bagland i øvrigt. Tovholder indkalder, udsender dagsorden og tager referat af møderne. 6. Brug håndbogen Hent inspiration til det løbende arbejde med planen på og eventuelt hos andre kommuner, der laver eller har lavet en plan for undervisning af tosprogede. På www. tosprogstaskforce.dk/lavenplan findes en oversigt over skoler, der arbejder med disse planer. Afklar i arbejdsgruppen, hvornår I ønsker at holde rådgivningsmøde med Tosprogs-Taskforcen. 7. Udfyld skabelon Udfyld skabelonen for en plan for undervisning af tosprogede elever. Inddrag håndbogens kapitel 3-7, resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og arbejdsgruppens øvrige viden. Indsend jeres plan til [email protected], som melder tilbage med eventuelle bemærkninger/gode råd fra Tosprogs-Taskforcen. Indarbejd disse, og indsend den reviderede plan for undervisning af tosprogede elever igen, så den kan blive offentliggjort på Tosprogs-Taskforcens hjemmeside.

10 Håndbog for skoleplan 10 KAPITEL 2 Hvem kan bringe jer tættere på målet? Det er en ambitiøs målsætning at hæve det faglige niveau for tosprogede elever, så de opnår lige muligheder i deres videre færd i uddannelsessystemet. En forudsætning for at opfylde målene er, at alle de forskellige faggrupper, der måtte komme i kontakt med den tosprogede elev lige fra SFO-pædagogen og klasselæreren til psykologen og studievejlederen arbejder mod det samme mål, og at alle har eleven i fokus. Der skal tænkes i helheder og på tværs. Det er et afgørende led i en helhedsorienteret indsats at sørge for, at de relevante aktører mødes og bliver enige om, hvilke mål skolen bør opsætte i deres plan for undervisning af tosprogede elever og hvordan de enkelte aktører kan hjælpe med at sikre, at målene nås. Det kan derfor være relevant at inddrage følgende interessenter i arbejdet med planen: Kommunen, bl.a. skole- og/eller integrationsforvaltningen Udvalgte lærere på skolen SFO-lederen og -pædagogerne Børnehavelederne og -pædagogerne Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) UU-vejlederen SSP-konsulenten Mange skoler har glæde af at etablere relevante netværk, såvel på den enkelte skole som på tværs af kommunens skoler og skoleledelser. Netværk virker til at sprede de gode erfaringer både på den enkelte skole, i kommunen og i andre relevante fora. Netværksdannelse er en god måde at blive opkvalificeret på. Modellen nedenfor peger på, hvem det kan være relevant at inddrage, når der skal dannes netværk og videndeles på området. Der kan skelnes mellem netværk på den enkelte skole/ institution, netværk på tværs af skoler og institutioner samt regionale og landsdækkende netværk. På alle niveauer er netværk med til at sikre, at lokale og nationale initiativer og indsatser koordineres, så alle peger mod fælles overordnede mål. Læs mere om netværk på under f.eks. indsatsområderne Skoleledelse og Kommunal strategi. PPR Skoleledelse i front SSP Uddannelse af lærere, ledere m.fl. Skole-hjemsamarbejde FRITID Organisering af undervisningen Dansk som andetsprog ØVRIG KOM- MUNE Overgang fra børnehave ANDRE Overgang til ungdomsuddannelse

11 Håndbog for skoleplan 11 KAPITEL 3 Udfyldelse af skabelon for plan for undervisning af tosprogede elever Når I som skole skal udarbejde en plan for undervisningen af tosprogede elever, er det væsentligt at få beskrevet de udfordringer, mål og indsatser, skolen ønsker at fokusere på i planen. Hensigten med dette og de følgende kapitler er at give input og vejledning til at udfylde skabelonen, som er vedlagt som bilag til håndbogen. Med spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere får I et godt redskab til at identificere skolens udfordringer, som lærerne oplever dem. Hertil kommer de udfordringer, som ikke kan udledes af spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen, eller som opleves af andre end skolens lærere. Disse udfordringer kan I få klarlagt f.eks. på workshopmøder med den nedsatte arbejdsgruppe. I dette kapitel i håndbogen kan I finde ideer til, hvilke mål I kan skrive i planen, og hvilke indsatser I ønsker at iværksætte. Der fokuseres i kapitlet på de typiske udfordringer inden for de fire indsatsområder, som Tosprogs-Taskforcens erfaringer viser, generelt er de mest relevante. De fire indsatsområder skal ikke betragtes som udtømmende i forhold til, hvilke udfordringer I reelt kan møde på skolerne. Derfor er der plads i skabelonen til at skrive andre udfordringer, som I kunne anse for at være af betydning. Disse kunne eventuelt være områder vedrørende overgangen fra børnehave til skole, overgangen fra skole til ungdomsuddannelse eller profilering af skolen/tiltrækning af ressourcestærke distriktselever. I kan finde flere eksempler på indsatsområder på www. tosprogstaskforce.dk. De mål, som skal nås for at overkomme udfordringerne, er gode at opstille som SMART-mål. De udgør håndterbare og konkrete måder, hvorpå I reelt kan måle effekten af jeres indsatser. Se mere i bilag 8. Generelle informationer Skabelonen indledes med en generel del med blandt andet informationer om, hvem der tager sig af hvad i processen. I skal derfor anføre navn og titel på tovholderen for planen og navne og titler på deltagerne i arbejdsgruppen. Skolens elevsammensætning Planens målsætninger og ambitioner skal målrettes skolens elevsammensætning. Følgende informationer kan derfor være relevante at opgøre: Elever i alt Elever i procent Sproggrupper Hvor mange tosprogede på de forskellige spor/klassetrin. Skolens DSA-ressourcer og -behov Et væsentligt skridt i udarbejdelsen af en plan for undervisningen af tosprogede elever er at skabe overblik over skolens DSA-ressourcer og dermed få identificeret, hvilke behov skolen har. Ved at udfylde skabelonens felt 2 får I overblik over, hvordan skolens DSA-ressourcer er fordelt. Dette giver samtidig overblikket over områder, hvor I mangler DSA-kompetencer. Behovet for lærere med uddannelse i DSA afhænger naturligvis af elevsammensætningen på jeres skole. Med skemaet får I således afklaret jeres uddannelsesbehov. I skabelonens felt 3 under indsatsområde 1 Dansk som andetsprog som dimension i alle fag kan I indskrive jeres mål i forhold til efteruddannelse af det pædagogiske personale. I det følgende beskrives de forskellige uddannelsesmuligheder kort. I kan læse mere på www. tosprogstaskforce.dk under menupunktet Efteruddannelse. Pædagogisk dag På en pædagogisk dag kan skolens lærere få en basal introduktion til, hvordan man tænker dansk som andetsprog ind i undervisningen. Her bliver der sat fokus på at skabe større sproglig bevidsthed hos den enkelte lærer. Der arbejdes med enkle værktøjer, man kan tage i brug for at inddrage tosprogede elever og sikre sig, at deres forståelse af undervisningen bliver lige så god som for elever med dansk som modersmål.

12 Håndbog for skoleplan 12 Basiskurser i DSA Basiskurserne omhandler generel indføring i tosprogethed, andetsprogstilegnelse og dansk som andetsprog i fagene. Der findes forskellige basiskurser i DSA både introducerende kurser, der ofte er på ca. 20 timer, og udvidede kurser på typisk timer. Alle kurser henvender sig til lærere og pædagoger i den almindelige undervisning, hvor der på forskellige niveauer arbejdes med pædagogiske metoder og materialer til at inddrage DSA i alle skolens fag. Kurserne kan tilrettelægges ud fra lokale behov. Linjefag Dansk som andetsprog kan læses som linjefag på professionshøjskolerne i forbindelse med uddannelsen til lærer. Linjefaget kan derudover læses som åben uddannelse i kombination med et job som lærer. Linjefaget er vigtigt f.eks. for lærere, der skal undervise i den supplerende DSAundervisning, og lærere, der skal være faglige vejledere for de øvrige kolleger på skolen. Undervisningen er på 250 timer og svarer til 33 ECTS-point. Diplomuddannelse En diplomuddannelse er i uddannelsessystemet placeret på professionsbachelorniveau. Den er normeret til 60 ECTSpoint, svarende til et års studium. Uddannelsen er formelt kompetencegivende og samtidig en god forudsætning for videre uddannelse på master- og kandidatniveau. Ligesom en linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog kan diplomuddannelsen læses som åben uddannelse. PD-modul i dansk som andetsprogs-vejledning Modulet indfører uddannede DSA-lærere i teori og metoder, så lærerne bliver i stand til at kunne vejlede i dansk som andetsprog. Der er i uddannelsen fokus på vejlederrollen og vejlederfunktioner i forhold til kolleger, ledelse og forældre. Uddannelsen kvalificerer lærere til at rådgive kolleger om arbejdet med dansk som andetsprog i alle fag. Uddannelsen beskæftiger sig også med vejledning i forbindelse med organisering og evaluering af undervisningen i DSA. Skolelederuddannelse Skolelederuddannelsen består af to nye lederdiplommoduler. Modulerne omhandler den særlige ledelsesudfordring, en skoleledelse på skoler med tosprogede elever står over for. I uddannelsen fokuseres på forandringsledelse, strategisk ledelse, organisering samt samarbejde og netværk på tværs. Alt sammen relateret til skolernes særlige udfordringer i forhold til f.eks. øget elevtil- og fraflytning, inddragelse af DSA i alle skolens fag, udvidet skole-hjem-samarbejde, mødet med forskellige kulturer samt rekruttering af lærere og udvidet netværk med kommune og lokalsamfund. Interkulturel vejledningskursus Det interkulturelle vejledningskursus er et kursus for UU-vejledere, der har brug for redskaber til at vejlede tosprogede elever. Kurset fokuserer på vejledning i forhold til kompetenceafklaring og uddannelsesvalg. Vejlederen vil også blive opkvalificeret på områder omkring forældresamarbejde, interkulturelle dimensioner og anerkendelse. Kurserne kan tilrettelægges, så der tages hensyn til lokale forhold og behov. Se mere om de forskellige efteruddannelsesmuligheder på: Så sent som i går sagde jeg til en kvinde, at jeg synes, det var så fedt, at hun var så barmfri. Manu Sareen, politiker

13 Håndbog for skoleplan 13 KAPITEL 4 Indsatsområde 1: Dansk som andetsprog som dimension i alle fag Undervisningen i dansk som andetsprog skal knyttes tæt til alle skolens fag. Det er derfor væsentligt, at skolen fokuserer på sproget i al fagundervisning. Når alle faglærere fokuserer på sproget, sikrer skolen, at eleven får det fulde udbytte af undervisningen. Et eksempel kan være et regnestykke, hvor teksten beskriver, at lille Peter har tippet en tier og deler udbyttet med Anders. Det giver problemer, hvis den tosprogede elev ikke forstår begrebet tippe en tier, men regner med, at det er en tikrone, der er tippet ned fra bordet. Måske forstår eleven heller ikke udtrykket dele udbyttet, men tror, at der skal deles noget, der skal byttes. Så giver opgaven ikke mening, og regnestykket går galt. Opgaven kræver sproglig træning og sproglig forklaring fra matematiklæreren. Til forståelse af begrebers variationer er det særlig vigtigt, at lærere og pædagoger forklarer og sikrer, at de tosprogede elever faktisk forstår emnet og aktiviteterne. Alle pædagogisk ansatte skal tage ansvar herfor, hvilket konkret betyder, at alle faglærere skal kunne fungere som sproglærere. Nedenfor listes de typiske udfordringer inden for indsatsområdet dansk som andetsprog som dimension i alle fag. Under hver udfordring listes mål og indsatser, som I kan iværksætte for at overkomme udfordringerne og opnå målene. Udfordring 1: Lærerne mangler bevidsthed om, at DSA skal være en dimension i alle fag, og at alle lærere har ansvar herfor Mål Alle lærere inddrager DSA som dimension i alle fag. Indsatser Skolens leder er ansvarlig for at sætte DSA på dagsordenen ved mindst [I indsætter selv antal] skolebestyrelsesmøder om året. DSA er på dagsordenen ved [I indsætter selv antal] lærermøder om året. Tosprogskoordinatoren er i samarbejde med ledelsen ansvarlig for indholdet af dagsordener. DSA er på dagsordenen ved [I indsætter selv antal] teammøder om året. Skolen afholder pædagogiske dage med fokus på DSA som dimension i alle fag. Se mere på: en plan/linksamling til haandbog.aspx, og se bilag 4 til inspiration til god dagsorden. Skolen har indskrevet mål for DSA i elevog årsplaner. Se mere på: tosprogstaskforce.dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx Skolen inddrager DSA ved MUS og TUS. Se mere på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx

14 Håndbog for skoleplan 14 Udfordring 2: Lærerne mangler kompetencer til at undervise tosprogede elever Mål Alle lærere har de nødvendige kompetencer i DSA. Indsatser Skolen afdækker lærernes behov for efteruddannelse i DSA og udarbejder en plan for at gennemføre denne. Se mere på: tosprogstaskforce.dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx og i skabelonen i bilag 1. Skolen sikrer, at alle lærere, der underviser i supplerende undervisning i DSA, har de nødvendige DSA-kompetencer. Udfordring 3: Lærerne har svært ved at implementere dansk som andetsprog i fagundervisningen Mål DSA-lærere og faglærere samarbejder konkret om metoder, materiale og planlægning af undervisningen, der understøtter implementeringen af dansk som andetsprog i fagundervisningen. Indsatser DSA-lærere afholder afdelingsmøder og drøfter overordnede metoder for DSA-undervisning. Årgangsteam og DSA-lærere drøfter pædagogiske og didaktiske overvejelser på teammøder. Find link til inspiration på: lav en plan/linksamling til haandbog.aspx Konkrete undervisningsforløb præsenteres på årgangsteammøder, så andre kan bruge undervisningsforløbet som inspiration til at planlægge eget forløb. Find link til inspiration på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx

15 Håndbog for skoleplan 15 KAPITEL 5 Indsatsområde 2: Afdækning af elevens sprogstøttebehov ved sprogscreening og -vurdering Sprogscreening er en afdækning af elevens sprog, der foretages ved elevens ankomst til skolen, mens sprogvurdering henviser til den løbende vurdering af elevens sproglige udvikling. Sprogscreeningen hjælper kommunen og skolen til at finde den rette skole- og klasseplacering til den nyankomne tosprogede elev. Sprogscreeningen foretages på kommunen af en tosprogskonsulent, en tale-hørepædagog eller anden fagperson. Alternativt kan sprogscreeningen foretages på skolen af skolens DSA-lærere. Sprogscreeningen giver et her og nu-billede af elevens sprog. Skolens DSA-lærere skal derfor følge op med løbende sprogvurderinger. Løbende systematiske sprogvurderinger er helt afgørende for den enkelte elevs læring. Resultaterne er med til at afdække elevens behov for sprogstimuleringsaktiviteter eller andre aktiviteter, som kan være med til at udvikle elevens sprog. Ud fra resultaterne af sprogvurderingerne kan lærerne formulere individuelle udviklingsplaner for de enkelte tosprogede elever. I udviklingsplanerne opstilles konkrete sproglige læringsmål og lægges planer for, hvordan disse mål nås, f.eks. ved anvendelse af bestemte materialer og metoder i undervisningen. Der er forskel på, hvilke sprogvurderingsmaterialer skoler og kommuner anvender. Det er en god ide at tage fælles beslutning om, hvilke redskaber skolen og kommunen anvender. På den måde sikres fælles sprog, og der bliver mulighed for videndeling på tværs. Fælles materiale letter også en eventuel elevoverflytning fra én skole til en anden. Oversigten nedenfor viser de udfordringer, der kan være, og de mål og indsatser, der kan opstilles og iværksættes i relation til afdækning af sprogstøttebehov ved sprogscreening og -vurdering. I nogle tilfælde viser den sproglige vurdering, at der er yderligere behov for afdækning af eleven. Dette kan fx ske, hvis læreren oplever, at eleven sprogligt eller fagligt ikke udvikler sig som forventet. I disse situationer er det vigtigt, at skolen har etableret et godt samarbejde med kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), som har mulighed for at rådgive lærerne eller foretage yderligere afdækning af eleven. Sprogscreening Udfordring 1: Skolen/kommunen mangler kompetencer til at screene elevernes sprog Mål [I indsætter selv antal] personer på skolen/i kommunen er uddannede til at foretage sprogscreening. Indsatser Kommunen sikrer, at de fastansatte personer kommer på kursus i sprogscreening. Kurset giver deltagerne viden om og indsigt i at skelne mellem sprogstøttebehov i DSA og specialpædagogiske behov i PPR-regi. Det er vigtigt, at den sproglige vurdering bliver foretaget af en lærer, som har særlig viden om sprogvurderinger og dansk som andetsprog. Det er en fordel, hvis læreren samtidig kan få faglig sparring hos kommunens tosprogskonsulent og/ eller af øvrige kolleger på skolen og i kommunen. De daglige iagttagelser fra almenundervisningen bør også indgå i vurderingen. På denne måde skabes et mere komplet billede af eleven.

16 Håndbog for skoleplan 16 Udfordring 2: Skolen/kommunen mangler en fast procedure for screening af nye elevers sprog og efterfølgende placering på skolen Mål Skolen/kommunen har udviklet en fast procedure for screening af nye elevers sprog og placering på skolen. Indsatser Skolen/kommunen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder en procedure for sprogscreening. Proceduren fastlægger ansvarspersoner, og hvordan screeninger anvendes til henholdsvis klasseplacering og undervisningstilbud for nyankomne elever. Udfordring 5: Skolen mangler en fast procedure for vurdering af elevernes sprog og udarbejdelse af handleplaner Mål Der er udviklet en fast procedure på skolen for vurdering af elevernes sprog og udarbejdelse af elevhandleplaner. Indsatser Skolen nedsætter en arbejdsgruppe, der er ansvarlig for at udarbejde en procedure, der bl.a. fastlægger, hvordan sprogvurderinger anvendes til at lave mål og handleplaner for elever Udfordring 3: Skolen/kommunen mangler sprogscreeningsmaterialer Mål Skolen/kommunen har udvalgt og indkøbt relevante sprogscreeningsmaterialer. Indsatser Skolen /kommunen udvælger og indkøber materialer til sprogscreening. Find link til inspiration på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx Sprogvurdering Udfordring 6: DSA-lærere og PPR-medarbejdere samarbejder ikke om tosprogede elever med særlige behov Mål Der er etableret fast samarbejde mellem DSA-lærere og PPR-medarbejdere. Indsatser Tosprogskoordinatoren udarbejder i samarbejde med tale- og hørepædagog konkrete retningslinjer for samarbejde mellem DSA-lærere og PPRmedarbejdere. Find link til inspiration på: en plan/linksamling til haandbog.aspx Udfordring 4: Lærerne mangler kompetencer til at vurdere elevernes sproglige udvikling Mål Skolens DSA-lærere har relevant viden og efteruddannelse til løbende at vurdere elevernes sproglige udvikling. Indsatser De af skolens DSA-lærere, der ikke har relevant efteruddannelse, deltager i efteruddannelse, der giver deltagerne viden om og indsigt i at skelne mellem sprogstøttebehov i DSA og specialpædagogisk behov i PPR-regi og generelt giver kompetencer til løbende vurdering af elevernes sproglige udvikling. Udfordring 7: Skolen mangler sprogvurderingsmaterialer Mål Skolen/kommunen har udvalgt og indkøbt relevante sprogvurderingsmaterialer. Indsatser Skolen/kommunen udvælger og indkøber sprogvurderingsværktøjer. Find link til inspiration på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx

17 Håndbog for skoleplan 17 KAPITEL 6 Indsatsområde 3: Skoleledelse og organisering En god organisering af skolens DSA-ressourcer er afgørende for at sikre imødekommelse af den enkelte elevs behov for sprogstøtte. Tosprogede elever får i dag meget varierede tilbud om undervisning i dansk som andetsprog, og de store forskelle i organiseringen påvirker kvaliteten. Mange skoler oplever, at planlagte DSA-timer bliver aflyst, og at de afsatte ressourcer bruges til vikardækning og lignende. En velfunderet organisering og implementering af indsatsen er derfor nødvendig. Dette kræver en kompetent skoleledelse, som har viden om, hvordan undervisningen kan planlægges optimalt, og i øvrigt har den nødvendige viden til at varetage de ledelsesmæssige udfordringer, der er på en skole med tosprogede elever. Nedenfor listes udfordringer, mål og indsatser i forhold til skoleledelse og organisering. Når I har identificeret, om jeres skole har udfordringer på området, kan I bruge nedenstående som hjælp til udfyldning af jeres handleplan. Udfordring 1: Skolen mangler overordnede principper for skolens samlede undervisning af tosprogede elever i DSA Mål Skolen har udarbejdet og vedtaget overordnede principper for skolens samlede undervisning af tosprogede elever og har formuleret klare retningslinjer for, hvordan disse implementeres i skolens hverdag. Indsatser I ledelses-teamet udnævnes en person, som er overordnet ansvarlig for undervisningen af tosprogede elever. Skolen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder klare overordnede principper for skolens undervisning af tosprogede elever med fokus på en sprogfaglig og ressourceorienteret tilgang. Skolens ledelse udpeger et tosprogsteam, der består af uddannede DSA-lærere. Tosprogs-teamet skal varetage skolens supplerende undervisning i DSA og foretage den nødvendige rådgivning af kolleger og ledelse på skolen. Find link til inspiration på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx Skolens ledelse udpeger en tosprogskoordinator, der er teamkoordinator for skolens tosprogsteam, og som varetager den overordnede koordinering af skolens DSA-undervisning. Find link til inspiration på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx Skolens ledelse udarbejder i samarbejde med tosprogskoordinatoren en konkret organiseringsplan i forhold til undervisningen af tosprogede elever på skolen. Find link til inspiration på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx

18 Håndbog for skoleplan 18 Udfordring 2: Skolen mangler retningslinjer for samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-teamet Mål Skolen har udarbejdet konkrete retningslinjer for samarbejdet mellem faglærere og tosprogsteam. Indsatser Skolen nedsætter en arbejdsgruppe, som udarbejder konkrete retningslinjer for samarbejde mellem faglærere og tosprogsteam, der sikrer implementering af dansk som andetsprog i al undervisning. Udfordring 3: Skolens DSA-timer er ikke organiseret hensigtsmæssigt Mål Skolens DSA-timer er organiseret hensigtsmæssigt og tager udgangspunkt i en samlet vurdering af elevernes behov, DSA-undervisningens sammenhæng med den øvrige undervisning og skolens ressourcer. Indsatser Skolen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder procedurer for, hvordan sprogvurderinger og sprogscreeninger inddrages, når skolens ledelse, skolens tosprogskoordinator og skolens tosprogsteam planlægger og organiserer DSAundervisningen. Ved skemalægning sikres mulighed for samarbejde mellem tosprogsteam og faglærere. Skolen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder procedurer for, hvordan tosprogs-teamet løbende inddrages i fagunderviserens planlægning af undervisningen. Hele skolens undervisning i DSA organiseres fleksibelt, så ressourcerne udnyttes optimalt både hvad angår lærer- og timeressourcer. Skolen bruger Tosprogs-Taskforcens registreringsskema til løbende at registrere, om skolens DSA-timer bliver afholdt. Find link til inspiration på: en plan/linksamling til haandbog.aspx Udfordring 4: Der er ikke afsat (tilstrækkelige) ressourcer til DSA Mål Skolen/kommunen sikrer, at der er sammenhæng mellem ressourcer og målsætninger til varetagelse af undervisningen af tosprogede elever. Indsatser Skolen/kommunen afsætter de nødvendige ressourcer til DSA og sikrer, at ressourcen bruges til formålet. Find link til inspiration på: tosprogstaskforce.dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx Skolen tager beslutning om, at DSA-timer ikke anvendes til vikardækning m.v. Find link til inspiration på: en plan/linksamling til haandbog.aspx Udfordring 5: Skolens DSA-timer aflyses ofte eller bruges på anden undervisning/vikardækning Mål Skolen/kommunen sikrer, at der gives de nødvendige ressourcer til varetagelse af undervisningen af tosprogede elever i DSA. Indsatser Skolen/kommunen afsætter de nødvendige ressourcer til DSA og sikrer, at ressourcen bruges til formålet. Find link til inspiration på: tosprogstaskforce.dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx Skolen tager beslutning om, at DSA-timer ikke anvendes til vikardækning m.v. Find link til inspiration på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx

19 Håndbog for skoleplan 19 Udfordring 6: Skolens ledelse har ikke det nødvendige kendskab til DSA til at sikre optimal organisering af undervisningen. Mål Skolens ledelse har kompetence til at varetage de ledelsesmæssige udfordringer, der er på en skole med tosprogede elever. Indsatser Skoleledelsen har efteruddannelse inden for ledelse af skoler med tosprogede elever. Skoleledelsen deltager i relevante videndelingsnetværk lokalt, regionalt og nationalt. Udfordring 8: Skolen har ikke tilstrækkelig lektiehjælp Mål Skolen har etableret relevant lektiehjælp for indskoling, mellemtrin og udskoling. Indsatser Skolen formulerer og implementerer konkrete ideer til en lektiehjælpsordning og afsætter ressourcer til det. Find link til inspiration på: tosprogstaskforce.dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx Skolen kontakter Integrationsministeriets Brug for alle unge og/eller lokale frivillige organisationer med henblik på at etablere lektiehjælpsordning. Se mere på: Udfordring 7: Skolen deltager ikke i netværk eller lignende til løbende opdatering og videndeling i forhold til undervisning af tosprogede elever Mål Skolen deltager i netværk på tværs af kommune, skoler, institutioner, fagområder m.v. Indsatser Skolens ledelse har etableret netværk med relevante samarbejdspartnere i kommunen og i skolens nærområde. Find link til inspiration på: tosprogstaskforce.dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx Skolen deltager i regionale/nationale netværk og sikrer efterfølgende videndeling på egen skole. Find link til inspiration på: dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx

20 Håndbog for skoleplan 20 KAPITEL 7 Indsatsområde 4: Forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevs læring Alle forældre kan gøre en forskel for deres barns skolegang også selv om de ikke kan dansk. Derfor er det vigtigt, at skolens lærere ser og arbejder med alle forældre som en ressource. En del af dette arbejde er at hjælpe forældre til tosprogede elever med at involvere sig i barnets skoleliv og understøtte deres læring f.eks. ved at tale med dem om skoledagen, deltage i forældremøder m.v. Det kræves i flere tilfælde, at skole-hjem-samarbejdet gribes an på helt nye måder. Især er det væsentligt, at skolen fokuserer på klar kommunikation mellem skolen og hjemmene, og at skolen forventningsafstemmer med forældrene. En del forældre til tosprogede børn kommer fra andre skolekulturer, hvor det ikke er forældrenes opgave at samarbejde med skolen og forholde sig til sociale problemer i klassen. Skolen bør derfor fra første klassetrin informere forældrene om formålet med de enkelte fag på skolen, hvad de kan forvente af skolen, og hvad skolen forventer af dem. Udfordring 1: Skolen mangler fælles mål og retningslinjer for skole-hjem-samarbejdet (lærerne mangler fælles fokus og opbakning fra ledelsen) Mål Skolen har beskrevet sit mål med skole-hjemsamarbejdet, og hvordan det udmøntes i skolens praksis hen over året. Indsatser Skolen bruger skole-hjem-værktøjskassen skoleledelse til at udarbejde mål for skolehjem-samarbejdet og fastlægge, hvordan målene udmøntes i skolens praksis. Find link til værktøjskassen på: lav en plan/linksamling til haandbog.aspx Pædagogisk udvalg og skolebestyrelsen arbejder løbende med de opsatte mål for skole-hjemsamarbejdet på skolen. Pædagogisk råd evaluerer hvert år skole-hjemsamarbejdet på skolen. Nedenfor listes udfordringer, mål og indsatser i forhold til forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevs læring. Når I har fundet ud af, om jeres skole har udfordringer på området, kan I bruge nedenstående som hjælp til udfyldning af jeres plan for undervisningen af tosprogede elever.

21 Håndbog for skoleplan 21 Udfordring 2: Lærerne har ikke kompetencer/ redskaber til at inddrage og engagere forældre til tosprogede børn i deres børns læring Mål Alle lærere på skolen har viden og værktøjer til at inddrage forældrene i deres børns læring. Indsatser Skolen afholder pædagogiske dage med fokus på skole-hjem-samarbejde. Find link til inspiration på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx Lærerne bruger skole-hjem-værktøjskassen forældredidaktik, når de planlægger skole-hjemsamarbejdet. Find link til denne værktøjskasse på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx Skolen bruger skole-hjem-vejleder/ressourceperson, som har særlig viden om skole-hjem-samarbejde til at vejlede det pædagogiske personale. Find link til inspiration på: en plan/linksamling til haandbog.aspx Skolen bruger skole-hjem-værktøjskassen teamsamarbejde, som findes på: www. tosprogstaskforce.dk/lavenplan/haandbog/ linksamling Skolen gennemfører visuelle forældremøder, hvor forældrene vises rundt på skolen og ser f.eks. faglokaler. Find link til inspiration på: tosprogstaskforce.dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx Udfordring 3: Forældre til tosprogede børn har svært ved at støtte op om deres barns læring Mål Alle forældre ved, hvordan de kan støtte deres barns læring. Indsatser Skolen bruger Tosprogs-Taskforcens 10 gode råd til forældrene til at give forældrene konkrete ideer og redskaber til, hvordan de kan hjælpe deres børn. Find link til inspiration på: tosprogstaskforce.dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx Skolen udarbejder i samarbejde med forældrene fælles mål for elevens læring. Skolen inviterer forældrene til at deltage i undervisningen ved at holde åbent hus/gennemføre særlige forældredage/lade forældrene stå for undervisningen eller andet. Find link til inspiration på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx Skolen informerer forældre til tosprogede børn om sociale og faglige formål med eksempelvis lejrskole, børnefødselsdage, ekskursioner og lignende. Udfordring 4: Skolen og dens tosprogede forældre har forskellige forventninger til samarbejdet Mål Skolen udarbejder retningslinjer for løbende forventningsafstemning med forældrene. Indsatser Skolen indkalder forældrene til forventningsafstemningsmøder hen over skoleperioden, hvor forskellige emner tages op. Møderne afholdes [her indskriver I, hvor ofte møderne afholdes, f.eks. hvert år/ved faseskift]. Find link til inspiration på: dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx

22 Håndbog for skoleplan 22 Udfordring 5: For få forældre til tosprogede børn deltager i møder på skolen Mål Alle forældre deltager i forældremøder og skolehjem-samtaler. Indsatser Skolen sørger for, at indkaldelser m.v. formuleres enkelt og suppleres med illustrationer. Find link til inspiration på: en plan/linksamling til haandbog.aspx Skolen oversætter skriftlige indkaldelser. Skolen følger skriftlige indkaldelser op med opringning som påmindelse før mødet (eventuelt med tolk). Skolen følger skriftlig indkaldelse op med SMSbeskeder som påmindelse. Se mere herom på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx Skolen afdækker fremmøde ved forældrearrangementer med Tosprogs-Taskforcens registreringsskema. Find link til inspiration på: en plan/linksamling til haandbog.aspx og i bilag 6. Skolen kontakter forældre, der var tilmeldt et møde, men ikke mødte op. Skolen nedsætter forældrenetværk, så ressourcestærke forældre hjælper med at motivere andre forældre til at komme til møder på skolen, f.eks. ved påmindelser og aftaler om at følges til mødet. Skolen bruger tolk ved forældremøder. Find link til inspiration på: en plan/linksamling til haandbog.aspx Skolen bruger tolk ved skole-hjem-samtaler (hjemmebesøg). Find link til inspiration på: en plan/linksamling til haandbog.aspx Skolen bruger skole-hjem-værktøjskasserne forældremøde og skole-hjem-samtale. Find link til inspiration på: en plan/linksamling til haandbog.aspx Udfordring 6: Skolen har svært ved at kommunikere med tosprogede forældre Mål Skolen afholder forældremøder, hvor forældrene aktive. Indsatser Skolen bruger skole-hjem-værktøjskassen Forældremødet og fokuserer på indhold, der aktiverer forældrene. Find link til inspiration på: en plan/ linksamling til haandbog.aspx Skolen gennemfører visuelle forældremøder, hvor forældrene vises rundt på skolen og ser f.eks. faglokaler og deltager i konkret undervisning. Find link til inspiration på: dk/lav en plan/linksamling til haandbog.aspx Udfordring 7: Der er ingen/for få tosprogede forældre i skolebestyrelsen Mål Der er tosprogede forældre i skolebestyrelsen. Indsatser Skolen opfordrer udvalgte tosprogede forældre til at være med i skolebestyrelsen. Se mere på: skole-samfund.dk/sw3918.asp Skolen sørger for, at tosprogede forældre får viden om arbejdet i skolebestyrelsen ved at holde særlige introduktionsmøder/oversætte udvalgt materiale/ lade forældrene observere bestyrelsesmøder. Et tidligere skolebestyrelsesmedlem (forælder) er mentor for en tosproget forælder, som har brug for introduktion og hjælp til arbejdet som medlem af skolebestyrelsen.

23 Håndbog for skoleplan 23 KAPITEL 8 Styring og evaluering af indsatserne For hvert mål, I sætter jer i jeres plan for undervisning af tosprogede elever, skal I udfylde de fem kolonner: Mål, indsatser, tidsplan, evaluering og tovholder. Spørgeskemaundersøgelsen giver i kombination med håndbogens foregående kapitler input til udfyldelse af de to første kolonner. Her følger input til udfyldelse af de sidste tre kolonner. Tovholder Det er essentielt, at der udpeges en tovholder for hver indsats. Tovholderen kan være en gennemgående person, eller der kan udpeges forskellige tovholdere for de forskellige indsatser, så opgaven bliver mere overkommelig. Det er ikke nødvendigvis tovholderen selv, der skal stå for alle led i gennemførelsen, men det er tovholderens opgave at sikre, at målet opnås, og at der evalueres på indsatsen. Tidsplan På baggrund af skolens udfordringer med undervisning af tosprogede elever har arbejdsgruppen til opgave at udarbejde en tidsplan for hver enkelt indsats. Tidsplanen skal skitsere rammen for, hvornår skolen skal have løst udfordringen. I den forbindelse er det vigtigt, at skolen fastsætter en realistisk tidsramme for hver udfordring. En realistisk tidsramme er ikke for snæver, og den tager højde for, at arbejdet med de forskellige udfordringer tager lang tid. En god måde at få overblik over det nødvendige tidsforbrug for hver enkelt indsats er at udarbejde en milepælsplan. I kan finde et eksempel på en milepælsplan i bilag 7. Ved at udarbejde en milepælsplan får I skabt overblik og struktur på de forskellige indsatser, som I påtænker at gennemføre i løbet af skoleåret. Derfor kan I bruge milepælsplanen som en form for tjekliste til at sikre, at de forskellige indsatser bliver iværksat på de rette tidspunkter på året, som det er blevet besluttet på skolen. Milepælsplanen skitserer alle de mål og indsatsområder, som I ønsker at have fokus på i løbet af skoleåret. Mål og indsatsområderne kan være alt fra samarbejdsaftaler og temadage til konkrete møder på skolen i løbet af skoleåret. I forbindelse med møderne er det også vigtigt, at I udarbejder en god dagsorden, som sikrer, at I får drøftet de emner, som I har sat jer for forinden. I kan finde et eksempel på en god dagsorden i bilag 4 og benytte den blanke dagsordenskabelon i bilag 5 til jeres møder. Evaluering For at finde ud af, om I når jeres mål, skal I evaluere jeres indsatser. Med evalueringerne kan I også holde skolen ajour med den løbende udvikling, heriblandt forbedringer og potentielle nye udfordringer. Når målene er definerede efter SMART-parametrene, har I et godt værktøj til evaluering, da disse parametre tidligt i forløbet kræver en præcisering af, hvad I ønsker opnået, og hvordan det kan måles og evalueres. Det primære og oplagte evalueringsværktøj er spørgeskemaet. Spørgeskemaet giver skolelederen indsigt i, hvilke udfordringer der er væsentlige at have fokus på i skolens vej til højere faglighed hos tosprogede elever. Evalueringen eller vurderingen af skolens forbedringer/ nye udfordringer kan ske ud fra spørgeskemaets nøgletal. Spørgeskemaet genererer automatisk nøgletal, som bygger på gennemsnitsberegninger og procentfordelinger. Derfor kan I bruge nøgletallene til at skabe jer et overblik over, hvorvidt skolen har forbedret sig, eller om der er opstået nye udfordringer. Spørgeskemaet kan, ud over at levere kvantitative tal på forbedringer, også anvendes til at spore eventuelle holdningsændringer blandt lærerne og anskueliggøre, om bevidstheden på tosprogsområdet har rykket sig. Fornyede spørgeskemaundersøgelser kan suppleres af andre metoder til evaluering. Det kan f.eks. være tilfredshedsundersøgelser hos forældre og elever eller registreringsskemaer i forhold til fremmøde, aflyst undervisning m.v. En måde at følge op på et mål, der eksempelvis handler om at forbedre fremmødeprocenten blandt tosprogede forældre til forældremøder, kunne være gennem dokumentation af fremmødet. I kunne oprette et skema til registrering

24 Håndbog for skoleplan 24 af deltagende forældre ved forældremøder (bilag 6) og dermed målrettet følge op på de mål, I eventuelt måtte have formuleret. Et tilsvarende registreringsskema kan også benyttes til dokumentation af fremmødet blandt deltagere på netværksmøder og lignende. På den måde vil I få en anden type nøgletal end dem, spørgeskemaundersøgelsen kan bidrage med, som I kan orientere jer efter. Andre vigtige evalueringsparametre kunne være: Sprogvurderinger i forhold til opsatte trinmål lever elevens sproglige kompetencer op til trinmålene? Opsatte mål i elevplaner er DSA inddraget her? Årsplaner er DSA medtænkt heri? Ved at benytte nogle af de ovennævnte evalueringsmetoder kan I sikre en opfølgning på de initiativer, I har iværksat, og få føling med, hvorvidt de tiltag, I har indledt, har den ønskede effekt. Jeg har lært rigtig meget dansk i Føtex og ikke så meget i folkeskolen. Özlem Cekic, politiker

25 BILAG 1. Skabelon for plan for undervisning af tosprogede elever (Word version: en plan/linksamling til haandbog.aspx) Skolens navn og kommune Skoleleder Plan for undervisning af tosprogede elever 1. Generelle informationer Tovholder (titel og kontaktoplysninger) Arbejdsgruppe (navne og titler) Antal lærere på skolen Planens starttidspunkt Elevsammensætning Elever i alt: Elever i procent: Sproggrupper: Hvor mange tosprogede på de forskellige spor/klassetrin: 2. Skolens DSA-ressourcer og -behov Pædagoger/ skolepædagoger Bh.klasse-ledere Lærere i indskolingen Lærere på mellemtrinnet Antal uddannede Ønsket uddannet Antal uddannede Ønsket uddannet Antal uddannede Ønsket uddannet Antal uddannede Ønsket uddannet Lærere i udskolingen Antal uddannede Ønsket uddannet Skoleledelsen Antal uddannede Ønsket uddannet timers basiskursus i dansk som andetsprog timers kursus i dansk som andetsprog Linjefag i dansk som andetsprog eller svarende til 240 timers kursus PD-modul i dansk som andetsprogs-vejledning Interkultural vejledningskursus Diplomuddannelse i dansk som andetsprog Andet kursus i dansk som 1

26 BILAG 1. Skabelon for plan for undervisning af tosprogede elever (Word version: en plan/linksamling til haandbog.aspx) andetsprog. Skriv timetal og kursusnavn / el. kursusindhold Andet Andet Andet Andet Antal lærere uden kurser/ uddannelse i dansk som andetsprog 3. Indsatsområder Indsatsområde 1. Dansk som andetsprog som dimension i alle fag Mål Indsats Tidsplan Evaluering Tovholder Etc Etc Etc. Indsatsområde 2. Afdækning af elevens sprogstøttebehov ved sprogscreening og sprogvurdering Mål Indsats Tidsplan Evaluering Tovholder Etc Etc Etc. 2

27 BILAG 1. Skabelon for plan for undervisning af tosprogede elever (Word version: en plan/linksamling til haandbog.aspx) Indsatsområde 3. Skoleledelse og organisering Mål Indsats Tidsplan Evaluering Tovholder Etc Etc Etc. Indsatsområde 4. Forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevs læring Mål Indsats Tidsplan Evaluering Tovholder Etc Etc Etc. Øvrige indsatsområder Mål Indsats Tidsplan Evaluering Tovholder Etc Etc Etc. 3

28 BILAG 2. Eksempel på udfyldt skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever Plan for undervisning af tosprogede elever 1. Generelle informationer Skolens navn og kommune Lindeskovsskolen, Guldborgsund Kommune Skoleleder Espen Fossar Andersen Tovholder (titel og Espen Fossar Andersen (Skoleleder, Tlf , kontaktoplysninger) Arbejdsgruppe (navne og titler) Espen Fossar Andersen, skoleleder Charlotte Olsgaard, DSA-koordinator/vejleder/lærer Antal lærere på skolen 38 lærere og 2 bh.kl. ledere Planens starttidspunkt August 2009 Elevsammensætning Elever i alt: tosprogede elever: 135 Elever i procent: 40 % Sproggrupper: Iran, Serbisk, Tyrkisk, Tysk, Arabisk, Bosnisk, Rhæto-Romansk, Albansk, Norsk, Polsk, Kurdisk, Engelsk, Tamilsk, Farsi, Persisk, Nepalesisk Hvor mange tosprogede på de forskellige spor/klassetrin: 0.kl: 17, 1.kl: 14, 2.kl: 14, 3.kl: 9, 4.kl: 12, 5.kl: 8, 6.kl: 9, 7.kl: 15, 8.kl: 11, 9.kl: 19, 10.kl: 7 2. Skolens DSA-ressourcer og -behov Pædagoger/ Bh.klasse-ledere Lærere i Lærere på Lærere i Skoleledelsen skolepædagoger Antal Ønsket uddann uddann ede et Antal uddann ede Ønsket uddann et indskolingen Antal uddann ede Ønsket uddann et mellemtrinnet Antal uddann ede Ønsket uddann et udskolingen Antal uddann ede Ønsket uddann et Antal uddann ede Ønsket uddann et timers basiskursus i dansk som andetsprog timers kursus i dansk som andetsprog Linjefag i dansk som andetsprog eller svarende til 240 timers kursus PD-modul i dansk som andetsprogs-vejledning

29 BILAG 2. Eksempel på udfyldt skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever Interkultural vejledningskursus Diplomuddannelse i dansk 1 som andetsprog Andet kursus i DSAvejledning timer Andet PD-modul for leder 0 1 Andet Andet Andet Antal lærere uden kurser/ uddannelse i dansk som andetsprog 3. Indsatsområder Indsatsområde 1. Dansk som andetsprog som dimension i alle fag Mål: Indsats: Tidsplan: Evaluering: Tovholder: 1. DSA-lærere deltager i Skoleåret Skolen har senest ved Ledelsen og tosprogskoordinatoren.) klasseteammøder fra og udgangen af 2010 med skoleåret udarbejdet en procedure for, hvordan DSA-lærere deltager i klasseteammøder 1. DSA-lærere informerer, inspirerer, udfordrer øvrige medarbejdere i forhold til DSA 2. Der er udarbejdet principper/retningslinjer for, hvordan DSA-lærere kan hjælpe den enkelte lærer/pædagog/det enkelte team. Disse udarbejdes i samarbejde med tosprogs-teamet. Skolen har senest ved udgangen af skoleåret udarbejdet principper/retningslinjer/ide boks for, hvordan DSAlærere kan hjælpe den enkelte lærer/pædagog/det enkelte team. Ledelsen og tosprogskoordinatoren.) 3. Der er i skoleåret udarbejdet en ideboks for, hvordan Skoleåret Ledelsen og tosprogskoordinatoren.) 2

30 BILAG 2. Eksempel på udfyldt skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever DSA-lærere kan hjælpe den enkelte lærer/pædagog/det enkelte team. Dette udarbejdes i samarbejde med tosprogs-teamet 4. Der arrangeres en pædagogisk dag med fokus på at skabe fælles sprog for alle medarbejdere i forhold til DSA som dimension i fagene. Sker i løbet af DSA sættes på MEDudvalgsmøde/skolebest yrelsesmøde fra skoleåret Skoleledelsen inddrager spørgsmål i forbindelse med MUS/TUS i skoleåret og sidenhen afspejles DSA i kvalitetsrapporten. 7. Studietur til Højstrupskolens sprogcenter i Odense for DSA-lærerne for at se på deres måde at arbejde på og vejlede deres kolleger. Skoleår 2009/20010 Skoleår 2009/2010 DSA er fast dagsordenspunkt på MEDudvalgsmøde/skolebestyrels esmøde fra skoleåret DSA og tosprogsområdet indgår som en synlig del i kvalitetsrapporten fra Ledelsen og tosprogskoordinatoren.) Ledelsen og tosprogskoordinatoren.) Ledelsen og tosprogskoordinatoren.) Ledelsen og tosprogskoordinatoren.) 3

31 BILAG 2. Eksempel på udfyldt skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever 2. Alle DSA-lærere (seks-syv personer) er efteruddannede inden for vejledning. 3. Relevante faglærere er efteruddannede inden for DSA i fagene. 8. Tosprogs-Taskforcen rådgiver undervejs 1. Etablering af kursus i vejledning og formidling i foråret Fem dage fra kl fordelt over to måneder. Fokus på aktionslæring med skiftevis input og afprøvning. 2. En lærer får særligt PDmodul i tosprogsvejledning i efteråret 2010 med efterfølgende mulighed for en fuld PD i DSA. 1. Der etableres efteruddannelse/aktions læringsforløb for alle relevante faglærere i skoleårene og Forår 2010 Efterår 2010 Seks til syv lærere har ved udgangen af 2010 tosprogsvejlederkursus svarende til et ugekursus. Der evalueres i forbindelse med afholdelse af kurset. Skoleår 2010/2011 Skoleledelsen har senest 1. januar 2010 udarbejdet en uddannelsesplan vedrørende efteruddannelse af faglærere. Ledelsen og tosprogskoordinatoren.) TTF TTF TTF 4. Skolen har konkret viden om elevernes faglige standpunkt, så skolen kan målrette sin indsats i forhold til. Elevens uddannelsesvalg 2. Der udarbejdes inden 1. januar 2010 en uddannelsesplan ud fra skolens behov. 1. Skolen indsamler data vedrørende elevernes præstationer i efteråret januar 2010 Efterår 2009 Alle relevante faglærere har senest juni 2012 efteruddannelse i DSA i fagene Skolen har senest 1. januar 2010 indsamlet data vedrørende elevernes præstationer. SKoleledelsen Ledelsen 2. Skolen opretter egen Efterår 2009 Skolen har senest 1. januar Ledelsen 4

32 BILAG 2. Eksempel på udfyldt skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever og elevens problemfelter/udviklingspun kter. Herunder internt: Skolen ved, hvordan eleverne klarer sig fagligt, fx i matematik. Eksternt: Den indhentede dokumentation bruges til argumentation ud ad til. database i efteråret IT-konsulent Lars Jørgensen kontaktes med henblik på udarbejdelse af database. 4. Data analyseres af skoleledelsen, der tager stilling til, hvordan det videre skal behandles. 5. Tosprogs-Taskforcen undersøger muligheder vedrørende indhentning af data hos UNI-C. 6. Processen opstartes i efteråret De indsamlede data tages op på styregruppemøde og på skolemøder i efteråret/vinteren 2009 med henblik på at fastlægge videre proces Processen opstartes i efteråret 2009 Processen opstartes i efteråret 2009 Processen opstartes i efteråret 2009 Processen opstartes i efteråret oprettet egen database. Lars Jørgensen er kontaktet med henblik på ovenstående. Resultaterne er drøftet på styregruppemøde og på skolemøder inden 1. februar 2010 med henblik på at fastlægge videre proces og anvendelse. Ledelsen Ledelsen Ledelsen Ledelsen og anvendelse. Indsatsområde 2. Afdækning af elevens sprogstøttebehov ved sprogscreening og sprogvurdering Mål: Indsats: Tidsplan: Evaluering: Tovholder: Etc

33 BILAG 2. Eksempel på udfyldt skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever 2. Etc. Indsatsområde 3. Skoleledelse og organisering Mål: Indsats: Tidsplan: Evaluering: Tovholder: 1. Tosprogs-Taskforcen Skoleledelsen sender inspirationsmateriale til skolen. 1. Der er udarbejdet værdisæt på skolen på tosprogsområdet som integreret del af skolens øvrige værdisæt. 2. I skoleåret udarbejder skoleledelsen plan for udarbejdelse af værdisæt. Skoleledelsen 3. I skoleåret udarbejder skolen værdisæt. Senest 1. august 2011 har skolen et godkendt værdisæt på tosprogsområdet. Skoleledelsen 2. Der er etableret lektiehjælp specifikt for tosprogede elever. 4. Værdisæt sendes til høring og godkendelse i skolebestyrelsen i foråret Værdisæt implementeres i august Tosprogs-Taskforcen rådgiver undervejs. 1. Ressourcer til lektiehjælp afsættes for skoleåret 2009/10 Ressourcen er afsat og anvendt for skoleåret 2009/10. Skoleledelsen Skoleledelsen Skoleledelsen Skoleledelsen 2. Tosprogs-Taskforcen sender titler på bøger og Skoleledelsen 6

34 BILAG 2. Eksempel på udfyldt skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever Online-link + link til projektmidler fra Integrationsministeriet og undersøger muligheder for eventuelt samarbejde med Integrationsministeriet. 3. Der drøftes forskellige muligheder for etablering af lektiecafé for de tosprogede elever i efteråret Der er afsøgt muligheder for og eventuelt igangsat samarbejde med Integrationsministeriet senest den 1. januar 2010 Skoleledelsen Indsatsområde 4. Forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevs læring Mål: Indsats: Tidsplan: Evaluering: Tovholder: 1. Skolebestyrelsen har 1. Der udarbejdes forslag Forår 2010 Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for til principper i foråret udarbejdet forslag til skole-hjem-samarbejdet principper i foråret med tosprogede forældre. 2. Skoleledelsen og DSAlærerne er klædt på til at kommunikere med forældrene. 2. Principperne udmøntes fra august Der arrangeres pædagogisk dag i efteråret 2010 med afsæt i principperne. 1. Besøg på/kontakt til forskellige skoler for at se på og høre om, hvordan man kan samarbejde med August 2010 Principperne er udmøntet og synlige på skolen fra august Der er arrangeret pædagogisk dag i efteråret 2010 med afsæt i principperne for alle medarbejdere. Studiebesøg/kontakt til forskellige skoler, der tackler problemstillinger forskelligt, er afholdt/skabt ved udgangen af skoleåret

35 BILAG 2. Eksempel på udfyldt skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever forældrene på forskellige måder. Tosprogs-Taskforcen fremsender skole-hjemværktøjskasser til inspiration og anvendelse. 2. Tosprogs-Taskforcen giver feed-back til skoleleder og ressourcepersoner, eventuelt inddragelse af uc2. 3. Pædagogisk dag/eftermiddag med fokus på skole-hjemsamarbejde i efteråret Efterår Der er arrangeret en pædagogisk dag/eftermiddag med fokus på skole-hjem-samarbejde senest efteråret Øvrige indsatsområder Mål: Indsats: Tidsplan: Evaluering: Tovholder: 1. Når skoleåret Indsamling af Der er indsamlet Skoleledelsen starter er ti procent flere af dokumentationsmateriale i dokumentationsmateriale skoledistriktets børn startet efteråret 2009(se og afholdt møde med forvaltningen om den videre på skolen i uddybende beskrivelse proces senest 1. marts 2010 børnehaveklassen. under DSA, fjerde mål). Dokumentationsmaterialet anvendes til argumentation. 2. Dialog med Børn- og Skoleudvalget vedrørende fordelingspolitik. Punktet Skoleledelsen 8

36 BILAG 2. Eksempel på udfyldt skabelon til plan for undervisning af tosprogede elever sammenkøres med kommunens mål omkring udarbejdelse af fordelingspolitik. Teamleder for Pædagogik og Udvikling Hans Christiansen inddrages. 3. Studietur for skoleledelse, politikere, forvaltning, skolebestyrelse til profilskoler/fordelingsskoler. Forår (Tovholder: Tosprogs-Taskforcen) 4. Når ovenstående indsatser er indfriet, udarbejder skolen konkret handleplan Etc. Skoleledelsen Skoleledelsen 9

37 BILAG 3. Spørgeskema til lærerne på skolen Om spørgeskemaundersøgelsen Dette er en print-version af spørgeskemaet til lærerne på skolen. Spørgeskemaet tilgås via hjemmesiden Som tovholder skal du derfor sende dette link til alle skolens lærere og bede dem om at gå ind på siden og besvare spørgeskemaet. Alle besvarelser sendes automatisk til Capacent, som behandler dem og samler resultaterne i en rapport til skolen. Når Capacent modtager den første besvarelse, er undersøgelsen igangsat. Herefter har lærerne tre uger til at få besvaret spørgeskemaet. Efter to uger vil du som tovholder modtage en mail med det foreløbige antal besvarelser. Du kan så sende en reminder ud til lærerne, hvis der stadig er mange, der mangler at besvare undersøgelsen. Når de tre uger er udløbet, vil du modtage en rapport, hvor du kan se din skoles resultater. Du vil få både en fortolkning af resultaterne og besvarelserne i en mere ubehandlet form. Du kan læse mere om fortolkningen af spørgeskemaresultaterne i bilag 9. Fortolkningen er naturligvis kun ment som inspiration til jer som skole og hjælp til sammen med andre input at udvælge indsatsområder til jeres plan. Bemærk: For at kunne identificere hvilken skole den enkelte besvarelse hører til, bedes den enkelte lærer indtaste skolens 6-cifrede institutionskode. Denne kode bør gives lærerne sammen med invitationen/opfordringen til at udfylde skemaet. Lærerspørgeskema Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen! Undersøgelsen handler om tosprogede elever på din skole. I undersøgelsen bliver tosprogede elever opfattet som: børn, der har brug for mere end et sprog i deres hverdag. Du deltager anonymt i undersøgelsen. Undersøgelsen skal udelukkende betragtes som et konstruktivt input til skolen til at få overblik over skolens udfordringer med tosprogede elever. Det tager mellem minutter at besvare spørgeskemaet. Tryk på start for at begynde din besvarelse. Baggrundsoplysninger 0. Indtast skolens institutionskode (6-cifret) 1. (Single) Er du? Mand...

38 BILAG 3 Kvinde (Single) I hvilket år er du født? Noter venligst: Årstal Ønsker ikke at svare (Single) Hvor mange års anciennitet har du som folkeskolelærer? Noter venligst: Antal år Ønsker ikke at svare (Single) Underviser du i faget dansk som andetsprog? Ja... Nej... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret nej i spørgsmål 4> 5. (Single) Underviser du tosprogede elever? Ja... Nej... Dansk som andetsprog som dimension i alle fag Side 2 af 18

39 BILAG 3 6. (Single) I hvilken grad føler du, at du har de fornødne kompetencer til at undervise tosprogede elever? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant (Single) Oplever du vanskeligheder ved at inddrage dansk som andetsprog i din undervisning? Ja... Nej (Single) I hvor høj grad er det efter din vurdering dit ansvar at inddrage dansk som andetsprog i din undervisning? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant... Side 3 af 18

40 BILAG 3 <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 7> 9. (Multi svar) Hvad er årsagen til, at du har vanskeligt ved at inddrage dansk som andetsprog i din undervisning? Jeg har ikke den nødvendige erfaring... Jeg mangler uddannelse, kurser eller anden indsigt i dansk som andetsprog Jeg har ikke de nødvendige tidsmæssige ressourcer... Jeg har ikke de nødvendige materialer eller faciliteter... Andet (Åben svar kategori)... Ved ikke / ikke relevant (Single) Er du bekendt med trinmålene for faget dansk som andetsprog? Ja... Nej... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 10> 11. (Single) Orienterer du dig mod trinmålene for dansk som andetsprog i din undervisning? Ja... Nej... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 10> 12. (Single) Indskriver du trinmålene for dansk som andetsprog i elevplanerne? Ja... Nej... Side 4 af 18

41 BILAG 3 <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 10> 13. (Single) Indskriver du trinmålene for dansk som andetsprog i årsplanerne? Ja... Nej... Afdækning af elevens støttebehov ved sprogscreening og sprogvurdering I forbindelse med nedenstående spørgsmål vil du blive spurgt ind til Sprogscreening. Dette begreb bruges om den afdækning, der sker af elevens sprog ved ankomsten til kommunen/skolen 14. (Multiple) Hvem foretager sprogscreening af nye elever? (Sæt gerne flere kryds) Skolen... Kommunen... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret skolen i spørgsmål 14> 15. (Single) Har din skole en fast procedure for screening af nye elevers sprog og placering på skolen? Ja... Nej... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret skolen i spørgsmål 14> 16. (Single) Har din skole materialer til brug til sprogscreening? Ja... Nej... Side 5 af 18

42 BILAG 3 <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 16> 17. (Single) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med din skoles materiale til brug til sprogscreening? Meget tilfreds... Tilfreds... Hverken tilfreds eller utilfreds... Utilfreds... Meget utilfreds... Ved ikke / ikke relevant... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret skolen i spørgsmål 14> 18. (Single) I hvilken grad vurderer du, at din skole har de rette kompetencer til at screene elevernes sprog? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant... Afdækning af elevens støttebehov ved sprogscreening og sprogvurdering I forbindelse med nedenstående spørgsmål vil du blive spurgt ind til Sprogvurdering. Dette begreb bruges om den løbende vurdering, der sker af elevens sproglige udvikling. 19. (Single) I hvilken grad føler du, at du har kompetencer til at vurdere elevernes sproglige udvikling? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant... Side 6 af 18

43 BILAG (Single) Har din skole en fast procedure for at vurdere elevernes sprog? Ja... Nej (Single) Har din skole en fast procedure for, hvordan man bruger sprogvurderinger til at udarbejde individuelle handleplaner for tosprogede elever? Ja... Nej (Single) Foretager du formaliserede sprogvurderinger af tosprogede elever? Ja... Nej... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret nej i spørgsmål 22> 23. (Multiple) Hvad er årsagen til, at du ikke foretager formaliserede sprogvurderinger af tosprogede elever? Det er ikke min opgave at foretage sprogvurderinger... Jeg har ikke kompetencerne til at foretage sprogvurderinger... Jeg har ikke tid til at foretage sprogvurderinger... Andre årsager... Side 7 af 18

44 BILAG 3 <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 22> 24. (Single) I hvilken grad orienterer du dig mod trinmålene for dansk som andetsprog, når du foretager sprogvurderinger? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 22> 25. (Single) Har din skole sprogvurderingsmateriale? Ja... Nej... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 22 OG 25> 26. (Single) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med din skoles sprogvurderingsmateriale? Meget tilfreds... Tilfreds... Hverken tilfreds eller utilfreds... Utilfreds... Meget utilfreds... Ved ikke / ikke relevant (Single) Samarbejder skolens lærere, som underviser i dansk som andetsprog med kommunens PPR-medarbejdere omkring tosprogede elever med særlige behov? Ja... Nej... Side 8 af 18

45 BILAG (Single) Har din skole differentierede tilbud til elever med sprogstøtte behov og elever med specialpædagogiske behov? Ja... Nej (Single) Oplever du, at det er svært at skelne mellem elever med sprogstøtte behov og elever med specialpædagogiske behov? Ja... Nej (Single) Oplever du, at andre har svært ved at skelne mellem elever med sprogstøtte behov og elever med specialpædagogiske behov? Ja... Nej... Indsatsområde: Skoleledelse og organisering 31. (Single) Har din skole en tosprogs-koordinator? En tosprogs-koordinator er en, som har overblikket, samler trådene og sikrer en kompetent og helhedsorienteret indsats overfor tosprogede elever på skolen og deres forældre. Ja... Nej... Side 9 af 18

46 BILAG 3 <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 31> 32. (Single) I hvilken grad gør du brug af din skoles tosprogs-koordinator? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret nej i spørgsmål 31> 33. (Single) Mangler din skole efter din vurdering en tosprogs-koordinator? Ja... Nej (Single) Har din skole et lærer-team, der har særlig viden og rådgiver om undervisningen i dansk som andetsprog (et tosprogs-team)? Et tosprogs-team udgør en eller flere ressourcepersoner med fokus på tosprogede på hver årgang. Disse personer danner tilsammen et tosprogs-team, der har særlig viden om tosprogethed og interkulturalitet. Hele skolen kan bruge tosprogs-teamet som rådgivere og sparringspartnere. Ja... Nej... Side 10 af 18

47 BILAG 3 <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 34> 35. (Single) I hvilken grad gør du brug af din skoles tosprogs-team? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret nej i spørgsmål 34> 36. (Single) Mangler din skole efter din vurdering et tosprogs-team? Ja... Nej... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 34> 37. (Single) Har din skole retningslinjer for samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-teamet? Ja... Nej... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret nej i spørgsmål 37> 38. (Single) Er det efter din vurdering et problem, at din skole ikke har retningslinjer for samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-teamet? Ja... Nej... Side 11 af 18

48 BILAG 3 <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 37> 39. (Single) Hvordan fungerer retningslinjerne for samarbejdet mellem faglærerne og tosprogs-teamet efter din vurdering i praksis? Meget godt... Godt... Hverken/eller... Dårligt... Meget dårligt... Ved ikke / ikke relevant (Single) Organiseres timer med dansk som andetsprog hensigtsmæssigt efter din vurdering? Ja... Nej... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret nej i spørgsmål 40> 41. (Single) På hvilken måde er organiseringen af timer med dansk som andetsprog uhensigtsmæssig? Timer med dansk som andetsprog prioriteres forkert ift. elevernes behov... Timer med dansk som andetsprog aflyses ofte... Der er ikke sammenhæng mellem indholdet af dansk som andetsprog og fagundervisningen... Eleverne tages ud af fagundervisningen for at få timer med dansk som andetsprog... Timer med dansk som andetsprog er dårligt placeret i løbet af ugen... Holdsammensætningen i timer med dansk som andetsprog er ikke hensigtsmæssig... Andre årsager (Single) I hvilken grad oplever du, at skolen aflyser timer med dansk som andetsprog for at bruge tiden på anden undervisning eller vikardækning? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... Side 12 af 18

49 BILAG 3 I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant (Single) Deltager din skole i netværk eller lignende med det formål at få løbende opdatering og videndeling i forhold til undervisning af tosprogede elever? Ja... Nej (Single) Deltager skolens tosprogsteam på møder i fagteams eller lignende? Ja... Nej (Single) I hvilken grad har din skole efter din vurdering tilstrækkelige ressourcer til dansk som andetsprog? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant (Single) Vurderer du, at din skoles ledelse har det nødvendige kendskab til dansk som andetsprog til at sikre optimal organisering af undervisningen? Ja... Nej... Side 13 af 18

50 BILAG (Single) Tilbyder din skole tilstrækkelig lektiehjælp til tosprogede elever? Ja... Nej... Forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevs læring 48. (Single) I hvilken grad oplever du, at forældre til tosprogede elever har de nødvendige redskaber til at hjælpe deres børn med lektier/hjemmearbejde? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant (Single) I hvilken grad oplever du generelt, at forældre til tosprogede elever har de nødvendige redskaber til at understøtte deres børns læring (eksempelvis motivation, samfundsinteresse og fremmøde)? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant... Side 14 af 18

51 BILAG (Single) I hvilken grad synes du, at det er vigtigt, at forældre til tosprogede elever understøtter deres børns faglige udvikling? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant (Single) Har din skole overordnende mål og retningslinjer for skole-hjem-samarbejdet? Ja... Nej... <FILTER: Spørgsmålet præsenteres kun til respondenter, som har svaret ja i spørgsmål 51> 52. (Single) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med din skoles overordnende mål og retningslinjer for skole-hjem-samarbejdet? Meget tilfreds... Tilfreds... Hverken tilfreds eller utilfreds... Utilfreds... Meget utilfreds... Ved ikke / ikke relevant (Single) Føler du, at du får den nødvendige opbakning fra ledelsen på din skole omkring skole-hjemsamarbejdet? Ja... Nej... Side 15 af 18

52 BILAG (Single) Har ledelsen efter din vurdering tilstrækkeligt fokus på skole-hjem-samarbejdet? Ja... Nej (Single) I hvilken grad føler du, at du har de rette kompetencer/redskaber til at inddrage og engagere forældre til tosprogede elever i deres børns læring? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / ikke relevant (Single) I hvilken grad oplever du, at skolen og forældre til tosprogede elever har de samme forventninger til skole-hjem samarbejdet? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / Ikke relevant (Single) I hvilken grad oplever du, at forældre til tosprogede elever deltager i møder på din skole? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / Ikke relevant... Side 16 af 18

53 BILAG (Single) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med skolens generelle kommunikation med forældre til tosprogede elever? Ved kommunikation forstås møder, skriftlig såvel som telefonisk kommunikation. Meget tilfreds... Tilfreds... Hverken tilfreds eller utilfreds... Utilfreds... Meget utilfreds... Ved ikke / ikke relevant (Single) I hvilken grad overvejer du din kommunikationsform, når du indkalder til møder på skolen? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / Ikke relevant (Single) I hvilken grad tager din skole hensyn til forældre til tosprogede elever i tilrettelæggelsen af møder på skolen? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / Ikke relevant (Single) I hvilken grad bruger du tolke til forældremøder med forældre til tosprogede elever? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / Ikke relevant... Side 17 af 18

54 BILAG (Single) I hvilken grad bruger du tolke til skole-hjem-samtaler med forældre til tosprogede elever? I meget høj grad... I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke / Ikke relevant (Single) Er der forældre til tosprogede elever i skolebestyrelsen? Ja... Nej (Single) Er der efter din vurdering for få forældre til tosprogede elever i skolebestyrelsen? Ja... Nej... Web-survey Afrunding Så er der ikke flere spørgsmål. Hvis du har rettelser til dine svar, klik da på 'Forrige' og foretag rettelserne, ellers klik 'Næste' og afslut interview. Mange tak for hjælpen! Web-survey Interview afsluttet Side 18 af 18

55 BILAG 4. Eksempel på en god møde-dagsorden Gode dagsordener giver gode møder Det bedste udgangspunkt for et godt møde er en god dagsorden. En god dagsorden giver et klart billede af formålet med mødet ved at tydeliggøre, hvilke resultater der skal opnås for hvert af punkterne på mødet. En god dagsorden fortæller også, hvordan mødedeltagerne skal forberede sig til de forskellige punkter, og hvordan processen på mødet skal være. På den måde ved alle deltagere på forhånd, hvad der forventes af dem både før og under mødet. Hvis I bruger skabelonen til jeres dagsordener, har I et godt udgangspunkt for at nå rundt om det hele. Skabelonens sidste kolonne kan bruges til beslutningsreferat fra mødet. Skabelonen er inspireret af DPUs agenda-referat Her nedenfor vises et eksempel på en udfyldt dagsorden. I bilag 5 finder I en tom skabelon til jeres møde-dagsorden. Sidst men bestemt ikke mindst, udsendes både dagsorden og mødemateriale naturligvis i god tid, så alle kan nå at forberede sig. Mødetype: Første arbejdsgruppemøde for udarbejdelse af skolens plan for undervisning af tosprogede Facilitator og referent: Ulla Deltagere: Kommunens tosprogskonsulent Jens Bertelsen, Skoleleder Hans Jensen, Tosprogs-koordinator Ulla Hansen, DSA-lærer Esra Bulut, SFO-leder Ivan Grøndal, UU-vejleder Jakob Møller, sprogpædagogisk konsulent Yasmin Holmgaard. Sted: Skoleledelsens mødelokale Dato og tidspunkt: 23. maj 2010 kl. 10:00 12:30 Emne (og ansvarlig) Hvad skal vi opnå på mødet? (Er punktet til orientering/drøftelse/beslutning) Forberedelse til punktet Proces på mødet Afsat tid 1. Godkendelse af dagsorden (alle) Dagsordnen skal godkendes (beslutning). Dagsorden læses. Der gives kommentarer til dagsordenen, 5 min. herunder punkternes række- følge, indhold og eventuelle supplerende punkter. 2. Proces for udarbejdelse af plan Arbejdsgruppen orienteres om baggrunden for Læs DR og Tosprogs-Taskforcens Hans orienterer og svarer på 20 for undervisning af tosprogede kommunen og skoleledelsens beslutning om at E-magasin Lav en plan udsendt spørgsmål. min. (Hans) lave en plan for skolens undervisning af tosprogede ved mail af 15. april (orientering). 3. Spørgeskemaundersøgelse Der skabes klarhed over de vigtigste fokusom- Læs resultaterne fra spørgeske- Ulla fremlægger de vigtigste resulta- 30 Beslutning og hvem gør hvad?

56 BILAG 4. Eksempel på en god møde-dagsorden blandt skolens lærere (Ulla) råder fra spørgeskemaundersøgelsen hvilke maundersøgelsen udsendt med ter fra spørgeskemaundersøgelsen. min. områder bør vi inddrage i planen (beslutning). mail sammen med dagsordenen. Herefter samlet drøftelse af, hvilke indsatsområder vi bør fokusere på i vores plan ud fra spørgeskemaundersøgelsen. 4. Udfordringer i vores hverdag Der skabes klarhed over, hvilke udfordringer vi Tænk over, hvilke udfordringer I Alle fortæller kort (ca. 5 min.) om de 1 time (alle) hver især oplever i hverdagen, og vi beslutter, oplever i jeres hverdag ift. un- udfordringer, de oplever. hvilke indsatsområder og mål vi skal have med dervisningen af tosprogede, Herefter fælles drøftelse af, hvilke i vores plan ud fra disse udfordringer (beslut- forældresamarbejdet, overgan- indsatsområder og mål vi bør have ning). gene etc. med i vores plan. NB: Den endelige formulering af mål sker først Læs Håndbog til plan for under- på næste møde. visning af tosprogede (udsendt med mail den 20. april) og overvej, hvilke mål og indsatser, der kunne være relevante for os. Orienter jer eventuelt yderligere på 5. Den videre proces (alle) Vi beslutter, hvem der gør hvad frem til næste Tænk over, hvilke kollegaer mv. Fælles drøftelse af hvad vi kan have 20 arbejdsgruppemøde (beslutning). der bør inddrages ift. jeres bi- klart til næste arbejdsgruppemøde min. drag til/ønskede mål i planen. og hvem der er ansvarlig for hvad. 6. Eventuelt (alle) 10 min. 7. Evaluering af mødet og eventuelle punkter til næste møde (alle) Mødet evalueres og eventuelle læringspunkter drøftes. Eventuelle punkter til næste møde noteres (beslutning). Alle byder ind med relevante input ift. mødeledelsen og afviklingen af mødet generelt mhp. kvalificering af fremtidige møder. Punkter til næste møde fastlægges. 5min.

57 BILAG 5. Skabelon til møde-dagsorden (Word version: en plan/linksamling til haandbog.aspx) Dagsorden Mødetype: Facilitator og referent: Deltagere: Sted: Tid: Emne (og ansvarlig) Hvad skal vi udrette? Forberedelse til punktet Proces Afsat Beslutning og hvem (Er punktet til oriente- tid gør hvad? ring/drøftelse/beslutning)

58 BILAG 6 (Word version: en plan/linksamling til haandbog.aspx) Skema til registrering af deltagende forældre ved forældremøder Forslag til procedure ved forældremøder: Inden mødet 1. Indkaldelse for tosprogede forældre skal indkaldelsen være enkel, ikke for meget skrift og ord, begreber og sætninger skal være nemt forståelige. 2. Indhent tilmeldinger/afbud. 3. Ved manglende tilmelding/afbud ringes hjem, lad eventuelt tolken gøre det. Ved mødet 1. Registrer alle deltagende forældre 2. Registrer eventuelle forældre, der var tilmeldt, men ikke dukkede op. Brug de to skemaer nedenfor eller lav jeres eget. 1. Forældremøde i klasse: Dato: Antal tilmeldte Ansvarlig lærer: Antal fremmødte 2. Forældremøde i klasse: Dato: Ansvarlig lærer: Mødte ikke op Skriv navn og dato Begrundelse Aftale videre frem Efter mødet: Ring til samtlige forældre, der var tilmeldt, men som ikke mødte op. Brug skemaet ovenfor til at nedskrive begrundelse og lav i videst muligt omfang en ny, konkret og fremadrettet aftale med forældrene om procedure for fremtidige forældremøder. Det kan overvejes fra skolens side at lade skolelederen varetage udarbejdelsen af disse aftaler. Overvej også på skolen, hvad I kan gøre anderledes næste gang.

59 BILAG 7 (Word version: en plan/linksamling til haandbog.aspx) Milepælsplaner Hvad er en milepæl En milepæl er et værktøj til at måle fremgang i et projekt. Man kan betragte det som at tage nogle skridt, hvorpå man stopper op og ser, hvor langt man er kommet i forhold til den endelige destination. Det vil sige, man bruger det til at styre i mål med. En milepæl kan være en beslutning, en gennemført analyse, en godkendelse af en ny procedure, et gennemført forløb eller for eksempel en ny pjece, der er udarbejdet. En milepæl er altså et resultat eller en tilstand. Styring ved hjælp af milepæle De aktiviteter, der er i et projekt, evalueres i forhold til det overordnede mål. Ved hjælp af planlægningen af milepæle skabes der overblik over, hvor langt man er fra at komme i mål, og hvilke behov/muligheder der er for at foretage justeringer. En opdateret milepælsplan hjælper altså med at sikre, tidsplanen holder eller i god tid at vise, om der er brug for ændringer. Derfor er det vigtigt, at alle processkridt er indskrevet i milepælsplanen. De tre gode råd Når I laver en milepælsplan, er der særligt tre ting, I skal huske 1. Milepælen formuleres konkret og med navngiven tovholder (så ingen er i tvivl om, hvad milepælen omhandler, og hvem der er ansvarlig) 2. Milepælen tidsfastsættes til en bestemt dato og formuleres i datid. Milepælen beskriver altså, hvornår aktiviteten har fundet sted. Datoen er derfor den ultimative deadline og ikke dagen, hvor aktiviteten nødvendigvis sker. 3. Alle processkridt indskrives i milepælsplanen, dvs. alle de godkendelser, møder, udkast, fremsendelser, høringsperioder mv., der skal ske for at få produktet færdigt. Kun ved at indskrive alle skridt i milepælsplanen sikres, at tidsplanen holder.

60 BILAG 7 (Word version: en plan/linksamling til haandbog.aspx) Eksempel på milepælsplan Milepælsplan for X skole Indsatsstyring til implementering af skolens plan for undervisning af tosprogede elever Skoleåret Version: 23. marts 2010 Indsats/ produkt Afholdt og evalueret åbent hus arrangement Katrine 27/8 Katrine har nedsat planlægningsgruppe og indkaldt til tre møder 10/9 Første møde i planlægningsgruppen er afholdt 1/10 Planlægningsgruppen har givet deres bemærkninger til invitationen til Katrine 1/11 Endeligt program for dagen er på plads 15/11 Katrine har 1/12 Åbent hus arrangementet er afholdt 5/12 Arrangementet er evalueret på tredje Ansvarlig August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni 27/8 Katrine har booket 20/9 Katrine har ud- 5/10 Invitationer er informeret det pædago- møde i planlægnings- fælleslokalet til den 1. sendt udkast til invitati- udsendt til alle forældre giske personale om gruppen. dec. on til planlægningsgrup- 10/10 Andet møde i program for dagen 7/12 Katrine har sendt pen planlægningsgruppen er kort skriftlig evaluering 29/8 Katrine har afholdt til det pædagogiske udsendt dagsorden og personale evaluerin- mødemateriale til gen inddrages ved første møde planlægning af næste åbent hus arrangement Oversættelse Bent 1/9 Bent har udsendt 1/10 Bent udsender 15/11 Bent har fået de 1/12 Alle forældre har 10/1 Ingrid har beslut- af pjecen Sko- pjecen til lærergruppen revideret udkast til pjece oversatte pjecer fra modtaget pjecen på et tet, om der er behov le-hjem- og bedt om bemærknin- Tolkeservice og indhen- Tolkeservice sprog, de kan læse for yderligere kommu- samarbejdet ger til indhold. ter tilbud på oversættel- nikation til forældrene på vores skole 10/9 Ingrid har givet se til relevante sprog 20/11 Ingrid har uddelt 15/12 Ingrid har talt om pjecens indhold fx forventninger Bent oversigt over sprog pjecerne til klasselærer- med mindst 10 forældre et fællesmøde med og værdier på skolen 15/10 Bent har lavet ne. om, hvad de synes om tolke. 20/9 Bent har fået aftale med Tolkeservice pjecen. lærernes bemærkninger om oversættelse

61 BILAG 7 (Word version: en plan/linksamling til haandbog.aspx) Procedure for Tove 20/8 Tove har nedsat 1/9 Første arbejdsgrup- 10/10 Tove har indar- 10/11 Det endelige 1/12 Ledelsens be- 15/1 Ledelsen har skolens brug af en arbejdsgruppe og pemøde er afholdt bejdet arbejdsgruppens udkast til procedurer mærkninger er drøftet godkendt proceduren tolke indkaldt til tre møder udkast til procedurer kommentarer og ud- sendes til ledelsen. på tredje arbejdsgrup- drøftet. sendt revideret udkast pemøde 20/1 Tove nedsætter 25/8 Tove har indhen- og dagsorden til andet 20/11 Ledelsen har arbejdsgruppe til tet inspiration til 15/9 Tove har udsendt møde. sendt deres bemærknin- 10/12 Revideret udkast implementering af procedurer fra første udkast til proce- ger til proceduren til af proceduren er sendt proceduren og udsen- Tosprogs-Taskforcen og durer til arbejdsgruppen 20/10 Det reviderede arbejdsgruppen. til ledelsen der dagsorden og udsendt mødemateria- udkast er drøftet på indkaldelse til møde le og dagsorden til andet arbejdsgruppe- 21/11 Tove har udsendt første møde. møde. dagsorden til tredje 30/1 Milepælsplan for møde. implementering af proceduren er lavet

62 BILAG 8 Skab målbar succes brug SMART mål i jeres plan Konkrete målsætninger giver et klart fokus, når skolen eller kommunen sammen eller hver især lægger strategi og handleplaner. Jo mere specifikke succeskriterierne er, desto lettere er de at arbejde målrettet efter og at evaluere bagefter. At opstille SMART-mål er en god metode til at diskutere og definere klare mål for indsatser for tosprogede elever. SMART-metoden sikrer, at målsætningerne for enhver projekttype bliver grundigt kvalificeret og forankret, og at en række konkrete parametre inddrages i planlægningen: Specifikt: Er målet formuleret konkret? Målbart: Kan resultatet dokumenteres? Accepteret: Bakker styregruppe, projektgruppe og interessenter op om målet? Realistisk: Hænger ambitionerne sammen med virkeligheden? Tidsfastsat: Hvad er start- og sluttidspunkt? Hvis den overordnede målsætning for eksempel er at få engageret forældre til tosprogede elever mere i forældresamarbejdet, er det nødvendigt at konkretisere, hvordan engagementet skal komme til udtryk, for at målsætningen kan blive målbar. Vil det sige, at forældrene kommer til forældrearrangementer, følger barnet i skole, melder sig til planlægning af sommerfesten eller melder sig som kontaktforældre? Når målsætningen er formuleret, er det næste skridt at konkretisere, hvor mange forældre, der skal vise denne specifikke form for engagement, før målet er nået. Et konkret eksempel kan være en skole, som hidtil har arbejdet med målsætningen Et tilfredsstillende antal forældre til tosprogede børn skal møde op til størstedelen af forældremøderne på skolen. Men efter arbejdet med SMART-parametrene har skolen fået konkretiseret målsætningen, så den i stedet hedder Ved alle forældremøder i det kommende skoleår deltager mindst 80 procent af forældrene til tosprogede børn. Nu er målet blevet både specifikt (det er alle forældremøder i næste skoleår), målbart (klasselæreren kan registrere fremmødeprocenten ved hvert forældremøde), accepteret (ved at skolens ledelse har vedtaget målet), realistisk (ved at succeskriteriet kun er 80 procent) og tidsfastsat (målet gælder i det kommende skoleår). Når diskussionen af en målsætning tager udgangspunkt i SMART-parametrene, får I også afklaret formålet hvorfor I vil gøre en indsats på det udvalgte område. I får overvejet forskellige synsvinkler og input, så I kan afgrænse og prioritere projektet. 1

63 BILAG 8 Det giver en grundlæggende forventningsafstemning og et fælles fokus i arbejdet med at gennemføre projektet og nå målet. Afklaringen af mål betyder, at I kan planlægge indsatsen mere målrettet fra begyndelsen og dermed formentlig få en bedre proces med færre diskussioner undervejs og større effekt som resultat. 2

64 BILAG 9 Fortolkningen af spørgeskemaresultaterne Fortolkningen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen genereres automatisk i en rapport. Fortolkningerne er baseret på følgende principper: På spørgsmål som er faktuelle der besvares med ja/nej/ved ikke, vil det fremstå som en udfordring for skolen, hvis flere end 95% af lærerne har svaret nej eller ved ikke o Et eksempel på et faktuelt spørgsmål er spørgsmål 31. Har din skole en tosprogs-koordinator? På vurderingsspørgsmål der besvares med ja/nej/ved ikke, vil det fremstå som en udfordring for skolen, hvis flere end 30% har svaret nej eller ved ikke o Et eksempel på et vurderingsspørgsmål er spørgsmål 7. Oplever du vanskeligheder ved at inddrage dansk som andetsprog i din undervisning På vurderingsspørgsmål der besvares på en skala fra 1-5, hvor 1 er i meget høj grad og 5 er slet ikke vil det fremstå som en udfordring for skolen, hvis gennemsnittet af lærernes besvarelser er større end 3,1. o Et eksempel på et vurderingsspørgsmål besvaret på skala er spørgsmål 19. I hvilken grad føler du, at du har kompetencer til at vurdere elevernes sproglige udvikling? 1

65 BILAG 9 Nedenstående tabel giver et overblik over, hvilke spørgsmål der belyser de forskellige udfordringer Udfordring Spørgsmål Indsatsområde 1: Dansk som andet sprog som dimension i alle fag 1.1: Lærerne mangler bevidsthed om, at dansk som andetsprog 8. I hvor høj grad er det efter din vurdering dit ansvar at inddrage dansk skal være en dimension i alle fag, og at alle lærere har et ansvar som andetsprog i din undervisning? herfor 10. Er du bekendt med trinmålene for faget dansk som andetsprog? 11. Orienterer du dig mod trinmålene for dansk som andetsprog i din undervisning? 12. Indskriver du trinmålene for dansk som andetsprog i elevplanerne? 13. Indskriver du trinmålene for dansk som andetsprog i årsplanerne? 1.2: Lærerne mangler kompetencer til at undervise tosprogede elever. 1.3: Lærerne har svært ved at implementere dansk som andetsprog i fagundervisningen. 6. I hvilken grad føler du, at du har de fornødne kompetencer til at undervise tosprogede elever? 7. Oplever du vanskeligheder ved at inddrage dansk som andetsprog i din undervisning? Indsatsområde 2: Afdækning af elevens støttebehov ved sprogscreening og sprogvurdering 2.1 Skolen/kommunen mangler kompetencer til at screene 18. I hvilken grad vurderer du, at din skole har de rette kompetencer til elevernes sprog. at screene elevernes sprog? 2.2 Skolen/kommunen mangler en fast procedure for screening af nye elevers sprog og efterfølgende placering på skolen. 15. Har din skole en fast procedure for screening af nye elevers sprog og placering på skolen? 2.3 Skolen/kommunen mangler sprogscreeningsmaterialer. 16. Har din skole materialer til rådighed til brug til sprogscreening? 17. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med din skoles materiale til brug til sprogscreening? 2

66 BILAG 9 Udfordring 2.4 Lærerne mangler kompetencer til at vurdere elevernes sproglige udvikling 2.5 Skolen mangler en fast procedure for vurdering af elevernes sprog og udarbejdelse af handleplaner. Spørgsmål 19. I hvilken grad føler du, at du har kompetencer til at vurdere elevernes sproglige udvikling? 22. Foretager du formaliserede sprogvurderinger af tosprogede elever? 23. Hvad er årsagen til, at du ikke foretager formaliserede sprogvurderinger af tosprogede elever? 24. I hvilken grad orienterer du dig mod trinmålene for dansk som andetsprog, når du foretager sprogvurderinger? 20. Har din skole en fast procedure for at vurdere elevernes sprog? 21. Har din skole en fast procedure for, hvordan man bruger sprogvurderinger til at udarbejde individuelle handleplaner for tosprogede elever? 2.6 DSA-lærere og PPR-medarbejdere samarbejder ikke om tosprogede elever med særlige behov. 27. Samarbejder skolens lærere, som underviser i dansk som andetsprog med kommunens PPR- medarbejdere omkring tosprogede elever med særlige behov? 28. Har din skole differentierede tilbud til elever med sprogstøtte behov og elever med specialpædagogiske behov 29. Oplever du, at det er svært at skelne mellem elever med sprogstøtte behov og elever med specialpædagogiske behov? 30. Oplever du, at andre har svært ved at skelne mellem elever med sprogstøttebehov og elever med specialpædagogiske behov? 2.7 Skolen mangler sprogvurderingsmaterialer 25. Har din skole sprogvurderingsmateriale? 26. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med din skoles sprogvurderingsmateriale? Indsatsområde 3: Skoleledelse og organisering 3.1 Skolen mangler overordnede principper for skolens samlede undervisning af tosprogede elever i DSA. 31. Har din skole en tosprogs-koordinator? 32. I hvilken grad gør du brug af din skoles tosprogs-koordinator? 33. Mangler din skole efter din vurdering en tosprogs-koordinator? 34. Har din skole et lærer-team, der har særlig viden og rådgiver om undervisningen i dansk som andetsprog (et tosprogs-team)? 36. Mangler din skole efter din vurdering et tosprogs-team? 35. I hvilken grad gør du brug af din skoles tosprogs-team? 3

67 BILAG 9 Udfordring 3.2 Skolen mangler retningslinjer for samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-teamet. Spørgsmål 37. Har din skole retningslinjer for samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-teamet? 38. Er det efter din vurdering et problem, at skolen ikke har retningslinjer for samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-teamet? 39. Hvordan fungerer retningslinjerne for samarbejdet mellem faglærerne og tosprogs-teamet efter din vurdering i praksis? 3.3 Skolens DSA-timer er ikke organiseret hensigtsmæssigt. 40. Organiseres timer med dansk som andetsprog hensigtsmæssigt efter din vurdering? 3.4 Der er ikke afsat (tilstrækkelige) ressourcer til DSA. 45. I hvilken grad har din skole efter din vurdering tilstrækkelige ressourcer til dansk som andetsprog? 3.5 Skolens DSA-timer aflyses ofte eller bruges på anden 42. I hvilken grad oplever du, at skolen aflyser timer med dansk som undervisning/vikardækning. andetsprog for at bruge tiden på anden undervisning eller vikardækning? 3.6 Skolens ledelse har ikke det nødvendige kendskab til DSA til at sikre optimal organisering af undervisningen. 3.7 Skolen deltager ikke i netværk eller lignende til løbende opdatering og videndeling i forhold til undervisning af tosprogede elever 46. Vurderer du, at din skoles ledelse har det nødvendige kendskab til dansk som andetsprog til at sikre optimal organisering af undervisningen? 43. Deltager din skole i netværk eller lignende til løbende opdatering og videndeling i forhold til undervisning af tosprogede elever? 44. Deltager skolens tosprogsteam på møder i fagteams eller lignende? 3.8 Skolen har ikke tilstrækkelig lektiehjælp. 47. Tilbyder din skole tilstrækkelig lektiehjælp til tosprogede elever? Indsatsområde 4: Forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevs læring 4

68 BILAG 9 Udfordring 4.1 Skolen mangler fælles mål og retningslinjer for skole-hjemsamarbejdet (lærerne mangler fælles fokus og opbakning fra ledelsen) 4.2 Lærerne har ikke kompetencer/redskaber til at inddrage og engagere forældre til tosprogede elever i deres børns læring 4.3 Forældre til tosprogede børn har svært ved at støtte op om deres barns læring. 4.4 Skolen og dens tosprogede forældre har forskellige forventninger til samarbejdet. 4.5 For få forældre til tosprogede børn deltager i møder på skolen. Spørgsmål 51. Har din skole overordnede mål og retningslinjer for skole-hjemsamarbejdet? 54. Har ledelsen på din skole efter din vurdering tilstrækkeligt fokus på skole-hjem-samarbejdet? 52. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med din skoles overordnede mål og retningslinjer for skole-hjem-samarbejdet? 53. Føler du, at du får den nødvendige opbakning fra ledelsen på din skole omkring skole-hjem-samarbejdet? 50. I hvilken grad synes du, at det er vigtigt, at forældre til tosprogede elever understøtter deres børns faglige udvikling? 55. I hvilken grad føler du, at du har de rette kompetencer/redskaber til at inddrage og engagere forældre til tosprogede elever i deres børns læring? 48. I hvilken grad oplever du, at forældre til tosprogede elever har de nødvendige redskaber til at hjælpe deres børn med lektier/hjemmearbejde? 49. I hvilken grad oplever du generelt, at forældre til tosprogede elever har de nødvendige redskaber til at understøtte deres børns læring (eksempelvis motivation, samfundsinteresse og fremmøde)? 56. I hvilken grad oplever du, at skolen og forældre til tosprogede elever har de samme forventninger til skole-hjem samarbejdet? 57. I hvilken grad oplever du, at forældre til tosprogede elever deltager i møder på din skole? 5

69 BILAG 9 Udfordring 4.6 Skolen har svært ved at kommunikere med tosprogede forældre. Spørgsmål 58. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med skolens generelle kommunikation med forældre til tosprogede elever? 59. I hvilken grad overvejer du din kommunikationsform, når du indkalder til møder på skolen? 60. I hvilken grad tager din skole hensyn til forældre til tosprogede elever i tilrettelæggelsen af møder på skolen? 61. I hvilken grad bruger du tolke til forældremøder med forældre til tosprogede elever? 62. I hvilken grad bruger du tolke til skole-hjem-samtaler med forældre til tosprogede elever? 4.7 Der er ingen/for få tosprogede forældre i skolestyrelsen. 63. Er der forældre til tosprogede elever i skolebestyrelsen? 64. Er der efter din vurdering for få forældre til tosprogede elever i skolebestyrelsen? 6