Skrivelse af 16. oktober 2012 fra præsidiet i det spanske Deputeretkammer og det spanske Senat til formanden for Europa-Parlamentet

Transkript

1 Skrivelse af 16. oktober 2012 fra præsidiet i det spanske Deputeretkammer og det spanske Senat til formanden for Europa-Parlamentet Præsidiet i Deputeretkammeret og i Senatet har på deres respektive møder i dag behandlet den aftale, der blev vedtaget den 11. oktober 2012 af formandskabet og talsmændene for Det Blandede Udvalg for Den Europæiske Union, som i henhold til lov 8/1994 af 19. maj 1994 om Det Blandede Udvalg for Den Europæiske Union har til opgave at undersøge, om Den Europæiske Unions forslag til retsakter er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der vedlægges kopi af aftalen. Ifølge denne aftale mener præsidiet i begge kamre - i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, 6 og 7 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet til Lissabontraktaten, sammenholdt med artikel 289 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at forslaget til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser er underlagt de nationale parlamenters kontrol med nærhedsprincippet, jf. bestemmelserne i ovennævnte protokol. På grundlag af ovenstående anmodes Europa-Parlamentet om at fastsætte begyndelsestidspunktet for den frist for kontrol af nærhedsprincippet, som er omhandlet i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet til Lissabontraktaten. Deputeretkammeret, den 16. oktober LT\ doc

2 AFTALE AF 11. OKTOBER 2012 MELLEM FORMANDSKABET OG TALSMÆNDENE FOR DET BLANDEDE UDVALG FOR DEN EUROPÆISKE UNION OM FORSLAGET TIL EUROPA-PARLAMENTETS FORORDNING OM DE NÆRMERE VILKÅR FOR UDØVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS UNDERSØGELSESBEFØJELSER 1.- Den 12. september 2012 sendte Europa-Parlamentets vicegeneralsekretær på vegne af Europa-Parlamentets formand generalsekretærerne i det spanske parlaments to kamre et forslag til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser, som er vedlagt denne rapport. 2.- Retsgrundlaget for det nævnte forslag er artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det fastsættes: De nærmere vilkår for udøvelse af undersøgelsesbeføjelsen fastsættes af Europa- Parlamentet, der træffer afgørelse på eget initiativ ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure og efter Rådets og Kommissionens godkendelse. 3.- Europa-Parlamentets vicegeneralsekretær har ved fremsendelsen af forslaget til forordning kun henvist til artikel 2 i protokol nr. 1, der er tilknyttet Lissabontraktaten, om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union. Denne artikel omhandler generelt fremsendelse af forskellige former for dokumenter og initiativer fra Den Europæiske Union til orientering til de nationale parlamenter. Protokol nr. 2 i Lissabontraktaten om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet nævnes overhovedet ikke. 4.- Imidlertid mener formandskabet og talsmændene i Det Blandede Udvalg for Den Europæiske Union, at også ovennævnte protokol nr. 2 og især de nationale parlamenters kontrol af overensstemmelsen med nærhedsprincippet, jf. artikel 6 og 7 i denne protokol, finder anvendelse på dette forslag til forordning af nedenstående årsager. 5.- Artikel 3 i protokol nr. 2 afgrænser de forslag til lovgivningsmæssige retsakter, der skal gøres til genstand for de nationale parlamenters kontrol af overensstemmelsen med nærhedsprincippet på følgende måde: I denne protokol forstås ved udtrykket "udkast til lovgivningsmæssig retsakt" forslag fra Kommissionen, initiativer fra en gruppe medlemsstater, initiativer fra Europa- Parlamentet, anmodninger fra Domstolen, henstillinger fra Den Europæiske Centralbank og anmodninger fra Den Europæiske Investeringsbank, der tager sigte på vedtagelse af en lovgivningsmæssig retsakt. 2/6 LT\ doc

3 Desuden fremgår det af artikel 289, stk. 3, i TEUF: Retsakter vedtaget ved en lovgivningsprocedure er lovgivningsmæssige retsakter. Heraf fremgår, at Unionens lovgivningsmæssige retsakter i henhold til EU s gældende retsorden defineres ud fra et rent proceduremæssigt kriterium: det er retsakter, der vedtages ved hjælp af en lovgivningsprocedure, det være sig den almindelige lovgivningsprocedure, der er nævnt i artikel 289, stk. 1, i TEUF, og som beskrives nærmere i artikel 294 i TEUF, eller ved hjælp af en særlig lovgivningsprocedure, der i artikel 289, stk. 2, i TEUF defineres således: I de specifikke tilfælde, der er fastsat i traktaterne, vedtages forordningen, direktivet eller afgørelsen af Europa-Parlamentet med deltagelse af Rådet eller af Rådet med deltagelse af Europa-Parlamentet, og dette udgør en særlig lovgivningsprocedure. 6.- I det foreliggende tilfælde skal det omtalte forslag til forordning vedtages ved hjælp af en særlig lovgivningsprocedure, før det første fordi det udtrykkeligt fremgår således af begrundelsen til selve forordningen, men desuden fordi den særlige beslutningsproces, der er fastsat i artikel 226 i TEUF, passer fuldstændigt til det, der i den omtalte artikel 289, stk. 2, i TEUF betragtes som en særlig lovgivningsprocedure. Det drejer sig om en forordning, som skal vedtages af Europa-Parlamentet med deltagelse af Rådet og Kommissionen, hvilket i praksis betyder, at forordningen vedtages af de tre institutioner i fællesskab. I betragtning af kravet om Rådets - og også Kommissionens - godkendelse, ville det være urimeligt, at Rådet ikke skulle inddrages i en retsakt, der skal vedtages af Europa-Parlamentet. Behandlingen bør kort sagt ske ved hjælp af en særlig lovgivningsprocedure, og retsakter, der vedtages ved hjælp af denne type procedure, er underkastet de nationale parlamenters kontrol af nærhedsprincippet. 7.- Til støtte for dette kriterium kan også anføres bestemmelsen i artikel 7, stk. 3, i protokol nr. 2, om de særlige konsekvenser, der følger af afgivelse af en række begrundede udtalelser om manglende overholdelse af nærhedsprincippet (det såkaldte orange kort ). Denne bestemmelse begrænser de pågældende virkninger - som er kraftigere end dem i stk. 2 - til, at man befinder sig inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure. Som følge heraf gælder virkningerne af et eventuelt orange kort ikke for forslag til retsakt, der er underkastet en særlig lovgivningsprocedure (artikel 3, stk. 2). Protokollen fastsætter kun denne undtagelse under den forudsætning, at lovgivningsinitiativer, der behandles i en særlig lovgivningsprocedure, er underkastet de almindelige virkninger, der fremgår af artikel 7, stk. 2, i protokol nr. 2 (dvs. det såkaldte "gule kort"). 8.- Endelig findes der et formålsbestemt argument til støtte for dette kriterium. Kontrollen med anvendelsen af nærhedsprincippet har til formål at beskytte de statslige kompetencer mod risikoen for en eventuel ubegrænset udvidelse af EU s beføjelser, i betragtning af den åbne og fleksible måde, som disse kompetencer er LT\ doc 3/6

4 blevet givet på. Derfor omfatter nærhedsprincippets anvendelsesområde de områder, hvor EU har delt kompetence med medlemsstaterne, og finder derfor ikke anvendelse på initiativer, der hører under EU s enekompetence (art. 5 i traktaten om Den Europæiske Union). Det foreliggende forslag til forordning omfatter områder, som ganske klart fortsat hører under medlemsstaternes kompetence. Dette er tilfældet, når det i artikel 12, stk. 3, anføres, at hvis påståede overtrædelser eller fejl og forsømmelser i gennemførelsen af EU-retten involverer et muligt ansvar hos et organ eller en myndighed i en medlemsstat, kan Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg anmode den pågældende medlemsstats parlament om at samarbejde i undersøgelsesarbejdet, og Europa- Parlamentet kan med henblik herpå indgå interparlamentariske aftaler med medlemsstaternes parlamenter; eller hvis det fastsættes, at udvalget kan foretage undersøgelser på stedet, som gennemføres i samarbejde med de nationale myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i national lovgivning (art. 13); eller hvis undersøgelsesudvalget får beføjelser til at anmode enhver fysisk eller juridisk person om at stille sådanne dokumenter til rådighed, som den måtte anse for befordrende for undersøgelsen, og at disse personer efterkommer udvalgets anmodning, uden at det berører deres forpligtelser som følger af EU-retten og national ret (art. 14, stk. 3); eller undersøgelsesudvalgets kompetence til at anmode enhver person, der har bopæl i Unionen, om at give møde for udvalget, idet det påhviler den kompetente nationale myndighed at indkalde den pågældende person (art. 15, stk. 1); eller endeligt kravet om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at grundløs nægtelse af at forelægge dokumenter eller grundløs nægtelse af at afgive forklaring til undersøgelsesudvalget straffes med passende sanktioner i henhold til den nationale lovgivning, idet disse sanktioner skal svare til sanktionerne for tilsvarende overtrædelser i forbindelse med arbejdet i nationale parlamenters undersøgelsesudvalg (art. 19, stk. 2). Det fremgår således klart, at der findes forskellige bestemmelser i det foreliggende forslag til forordning, som vedrører nationale kompetencer og kræver samarbejdsforanstaltninger eller gennemførelsesforanstaltninger i medlemsstaterne. Det er desuden statslige kompetencer af særlig relevans, fordi de vedrører grundlæggende rettigheder såsom borgernes ret til frihed og sikkerhed. Der bør f.eks. gøres opmærksom på, at artikel 502, stk. 1, i den spanske straffelov definerer grundløs nægtelse af at møde for et undersøgelsesudvalg i det spanske parlament (Cortes Generales) eller for en lovgivende forsamling i de selvstyrende regioner som foragt ( desobediencia ) for det pågældende udvalg eller den pågældende forsamling. Derfor vil vedtagelse af forslaget til forordning i den foreliggende form gøre det nødvendigt at ændre den spanske straffelov for at udvide definitionen i artikel 502, stk. 1, til at omfatte Europa-Parlamentet undersøgelsesudvalg samt præsidiet og talsmændene for de parlamentariske grupper i Det Blandede Udvalg for Den Europæiske Union. Kort sagt er der visse bestemmelser i det foreliggende forslag til forordning, der vedrører væsentlige statslige kompetencer og kræver foranstaltninger fra medlemsstaternes side eller samarbejde med nationale myndigheder, herunder deres 4/6 LT\ doc

5 parlamenter. Opfattelsen af, at disse foranstaltninger ikke skulle være omfattet af den kontrol, som de nationale parlamenter kan udøve med anvendelsen af nærhedsprincippet, synes derfor ikke at være i overensstemmelse med EU-traktaternes udformning af nærhedsprincippet. 9.- De anførte argumenter fører til den konklusion, at Europa-Parlamentets forslag til forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser er underlagt de nationale parlamenters kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, jf. bestemmelserne i protokol nr. 2, der er knyttet til Lissabontraktaten Dette kunne imidlertid ikke konkluderes, da Europa-Parlamentet fremsendte forslaget, idet Parlamentet på tvetydig måde nøjedes med at angive, at det havde besluttet at udsætte afstemningen om den lovgivningsmæssige beslutning i forbindelse med dette forslag. Denne udtalelse synes ikke at kunne forstås som en udsættelse af den frist på otte uger, der er fastsat i protokol nr. 2 for de nationale parlamenters behandling af et sådant initiativ, bl.a. fordi det ikke fastsættes, fra hvilket tidspunkt fristen på de otte uger til denne behandling beregnes (art. 6 i protokol nr. 2). For at fjerne denne uklarhed har formandskabet og talsmændene for de parlamentariske grupper i Det Blandede Udvalg for Den Europæiske Union på deres møde i dag vedtaget følgende aftale: 1. At anlægge det synspunkt - i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, 6 og 7 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet til Lissabontraktaten, sammenholdt med artikel 289 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at forslaget til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa- Parlamentets undersøgelsesbeføjelser er underlagt de nationale parlamenters kontrol med nærhedsprincippet, jf. bestemmelserne i ovennævnte protokol. 2. At forelægge denne sag for præsidiet i Deputeretkammeret og i Senatet, således at disse, hvis de finder det hensigtsmæssigt, kan fremsende denne udtalelse til Europa-Parlamentet og anmode det om at fastsætte begyndelsestidspunktet for den periode på otte uger, hvor kontrollen af forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet skal finde sted, jf. bestemmelserne i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet til Lissabontraktaten. 3. Ligeledes at forlægge præsidiet i de to kamre spørgsmålet om, hvor vidt denne aftale bør fremsendes til de øvrige nationale parlamenter i EU s medlemsstater og de lovgivende forsamlinger i de selvstyrende regioner, for så vidt som de alle deltager i proceduren med kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet i EU's lovgivningsforslag. LT\ doc 5/6

6 Deputeretkammeret, den 11. oktober /6 LT\ doc