ØFM 678 Den Hvide Jomfru og Kammen, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr. 129.

Transkript

1 ØFM 678 Den Hvide Jomfru og Kammen, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr KUAS nr. Østfyns Museer foretog i perioden til en mindre arkæologisk undersøgelse i Kammen/den Hvide Jomfru, der er en del af Nyborg Fæstning. Undersøgelsen blev foretaget af museumsinspektør og middelalderarkæolog Claus - Østfyns Museer.

2 Abstract Der blev anlagt et N/S gående udgravningsfelt med en længde på 7.5 m. og en bredde på 1.5 m. Der blev ialt registeret 1 konstruktion og 10 kontekster/anlæg. Der blev hjembragt et fund X1(mørtel). Det vigtigste anlæg/konstruktion var et fæstningsanlæg fra midten af det 17-århundrede (ca. 1665). Der er tale om en dæmning, der holder vandet inde i voldgraven rundt om slot og by. Undersøgelsens forhistorie Bjørnen og Den Hvide Jomfru blev opført omkring i forbindelse med omfattende fæstningsarbejder omkring Nyborg by og slot. Vandet i voldgravene blev opstemt til ca. 4 m. over havoverfladen og ved Kongens Bastionsvej lå en lang smal dæmning med kvadresten på ydersiderne. Dens formål var at sikre vandet i voldgravene mod at løbe direkte ud i fjorden. På toppen af bjørnen opførtes et saddeltag af tegl og midt herpå blev opført Den Hvide Jomfru. Jomfruen var/er en kegleformet konstruktion, der hindrede trafik over bjørnen. Opmåling af Kammen og Den Hvide Jomfru af S. Gedde (1750erne). Jomfruen står stadig bevaret på dens oprindelige plads og terrænfaldet fra bjørnen mod fjorden er stadig synligt i landskabet.

3 Kammen og Den Hvide Jomfru Bemærk den tydelige niveauforskel der stadig er tydelig i landskabet. Fonden for Nyborg Fæstning ønsker en vurdering af kammens tilstand, og om der stadig er bevaret de stensatte sider af konstruktionen med henblik på senere at restaurere kammen og jomfruen. Bjørnen og Den Hvide Jomfru fremstår i dag som en nærmest uforståelig konstruktion, hvor eneste formidlingstiltag er et ældre forklarende skilt ved siden af jomfruen. Konstruktionen vurderes dog som afgørende for helhedsforståelsen af den kongelige fæstning Nyborg og det kongelige Nyborg. En restaurering, der suppleres med ny formidling vil således markant styrke fortællingen om Nyborg som Strategisk fæstning/trafikalt knudepunkt i Danmark. Odense Bys Museer foretog i 2003 en arkæologisk undersøgelse i den vestlige del af kammen, der i dag er skjult under vej og således også stærkt forstyrret af vejen og senere anlægsarbejder (OBM 8329). Kammen stod her delvist bevaret i sin kerne men uden de stensatte sider. Det vurderes i midlertidigt fra Østfyns Museers side, at udgravningens resultater ikke er repræsentative for den del af kammen, der stadig er synlig i bybilledet. Den Hvide Jomfru står her stadig på sin oprindelige plads og med det oprindelige terrænfald mod syd (hvor der i dag er parkeringsplads). Området nord for kammen er for længst fyldt op med ler, og der er flere gange fyldt ekstra ler på ydersiden(sydsiden) af kammen. Denne side er i dag er beklædt med græs, og det vides ikke om den oprindelige stensætning og det teglsatte sadeltag er bevaret længere inde.

4 Placeringen af OBMs to udgravningsfelter (rød stiplet markering) i vejen vest for Den Hvide Jomfru. Østfyns Museer ansøgte derfor Kulturstyrelsen om tilladelse til en mindre arkæologisk undersøgelse i den sydlige side af kammen. Feltet vil være 1.5 m. bredt og 5 meter langt (se plan herunder). Udgravningen vil i dybden stoppe i det øjeblik, at der stødes på fast fortidsminde. Topografi, terræn og undergrund Nyborg blev oprindeligt anlagt på to naturlige holme/banke inderst i Nyborg Fjord. De oprindelige banker/undergrund består af skiftevis sandet/gruset gulbrunt ler og gulligt sand. Jo tættere på fjorden og havniveauet man kommer skifter undergrunden til blåler. Rundt om de to banker ses hævet strandegn som overskyllede sandlag/vækstlag. Området ved dæmningen/kammen ligger umiddelbart vest for de to banker (dvs. på fast grund) og på vestsiden af en gammel mindre smeltevandstunnel, der går fra Vindinge mod fjorden.

5 Målesystem Feltgrænser er opmålt med GPS af Malene Bech fra Østfyns Museer. Manuelt udførte tegninger/opmålinger af profiler og flade er opmålt i 1:20. Koter er sat med GPS og angivet i meter over DNN. Udgravningsmetode Udgravningskampagnen ØFM 678 Kammen og Den Hvide Jomfru består ialt af 1 N/S gående felt i skråningen af konstruktionen. Der blev brugt gravemaskine til det indledende gravearbejde for senere at blive gravet med håndkraft (skovl og graveske). Målepunkter til geografisk fiksering af feltgrænse samt opsætning af fixpunkt blev sat og opmålt med GPS af Malene Beck fra Østfyns Museer. Koter blev målt manuelt med nivelleringsapparat. Fund er henført til lag set i profil eller flade. Flade og profil blev håndtegnet i 1:20 og senere digitaliseret og geografisk refereret. Der blev brugt hulbor til boreundersøgelser for at bestemme undergrundsniveau samt søgning efter dybere anlæg. Resultater blev løbende sammenlignet med en tidligere udgravning i Kammen udført af Odense Bys Museer (OBM 8329)

6 Undersøgelsens resultater Feltets placering (rød markering) vest for Den Hvide Jomfru og i den sydlige del af Kammen. Formålet med den arkæologiske undersøgelser var som nævnt at undersøge, hvorvidt fortidsmindet evt. kunne fritlægges og restaureres. Det måtte dog hurtigt konstateres, at der intet står tilbage af Kammen/Bjørnens oprindelige facade eller saddeltag. Dog står kammens oprindelige indre skelet af etage-opbyggede kampesten (store og små) stadig tilbage. Store dele af den oprindelige konstruktion står således stadig står intakt men egner sig ikke til fritlæggelse. Der blev renset op indtil de store kampesten, der dannede en etage-opbygget indre konstruktion af kammen (K1) (nærmest pyramideformet). Stenene var sat i gult ler (A10) og ialt blev fritlagt 1.7 m. i højden af etage-opbygningen.

7 På billedet ses etageopbygningen af stenkonstruktionen. Direkte på stenene var klasket et lag af gulligt brungråt ler (A7,A8,A9). Lerlaget tolkes som et slags afretterlag, hvorpå/i facadestenene var sat. I A7 sad stadig resterne af mørtelen, der bandt facadestenene sammen (X1). Inden for den røde markering ses rester af den mørtel, der bandt facadestenene sammen og som var klasket på afretterlaget af ler

8 Da man fjernede facadestenene (vides ikke hvornår?) blev der klasket (sikkert i samme omgang) 2 tykke lag ler (A3 & A4) på ydersiden af kammen/bjørnen. Selvom facadestenene blev fjernet og sikkert genbrugt andetsteds fortsatte kammen sin funktion med at holde vandet inde i voldgraven, så vandet ikke fossede ud i fjorden. Det gråbrune Lerlag A7 (øverst i billedet, der er en del af kammens oprindelige konstruktion (afretterlag). Efter fjernelsen af facadestenene blev det grågule lerlag A4 påført (nederst i billedet).

9 På billedet ses hvordan A4 (grågult lerlag) tydeligt overlapper det gråbrune lerlag A7 (oprindelig del af konstruktionen) Grundet feltets dybde og af sikkerhedsmæssige årsager blev kammens kampestenssatte indre og sydligste del kun fritlagt til kote 205. Der blev dog foretaget en række boringer med hulbor ca. 50 cm syd herfor, der viste at etageopbygningen fortsatte i dybden med 1-2 niveauer. Ca. 90 cm. nede ramte hulboret således sten over hele feltets bredde.

10 På billedet ses den etageopbyggede stenkonstruktion, der blev fritlagt ned til kote 205. Stenkonstruktionen fortsatte længere ned og blev ikke undersøgt til bunds. 5 m. fra feltets nordlige kant og i kote 65 blev fundet undergrund (A5), Undergrunden bestod af fed og klæg blåler. Fundet af undergrund et godt stykke over havniveau overraskede lidt. Ældre kort viser nemlig, at fæstningens såkaldte kamgrav gik helt ind til kammen. Det må betyde, at store dele af kamgraven er manuelt gravet ud ved anlæggelsen og således et langt større entreprenørarbejde end først antaget. Dette stemmer godt overens med, at størrelsen på de strandarealer, der lå syd for byen og ud imod fjorden sandsynligvis er større og breddere end tidligere antaget. Kammen er hidtil regnet som gående på tværs af en ældre smeltevandstunnel med et mindre åløb/bæk, der oprindeligt har løbet ud i fjorden. Lokale beboere fortalte, at huset øst for Den Hvide Jomfru er gravet ind i kanten af kammen. I husets baghave og skrånende terræn ses samme etagestenopbygning, som i kammens kerne. Historiske opmålinger viser imidlertidig, at her lå Kongens Bastion. Kammen og bastioner er derved et samlet anlæg med samme stenopbygning. Husets beboere fortalte samtidig, at der ved husets opførelse blev gravet en større pude af silt væk for det var muligt at bygge på stedet. Dvs. at Kongens Bastion sandsynligvis er bygget på / og blokerer den gamle smeltevandstunnel og ikke kammen (grundet det høje undergrundsniveau syd for kammen). Det giver god mening at blokere de ustabile jordforhold/bundforhold i smeltevandstunnelen med den store bastion for samtidig at opføre kammen på stabil grund. Det må samtidig betyde at vandet er ført længere mod vest og uden for smeltevandstunnelen og at voldgaven mod SV er gravet igennem fast grund. I alt blev tegnet og registreret en N/S gående profil. Profilen viser tydeligt hvordan A3 & A4 går helt ind til K1 (den etage-opbyggede stenkonstruktion). Desværre blev de påklistrede lerlag A7,A8 & A9 gravet væk af maskinen op til den østlige profil, hvorved de ikke ses på profiltegningen (de er dog registeret i fladen). De to markante lerlag A3 & A4 ses på fig. Lerlagene stammer fra tiden efter at facadestenene blev fjernet. Over lerlagene ses to forskellige faser af væksthorisonter (A1 & A2).

11 På billedet ses den østlige profil. Bemærk de markante senere påførte lerlag A3 & A4 samt undergrundet af blåler A5 (Kote 65). Længst til højre ses den store forstyrrelse forudsaget af en sølvpoppel fældet Feltets østlige profil.

12 Fremtidigt arbejde på stedet Lokale beboere fortalte at der øst for den Hvide Jomfru er fundet betydelige mængder tegl fra Kammens saddeltag. Tilsvarende fremgår af udgravningsrapporten fra Odense Bys Museer, at der var bevaret og blev fundet rester af saddeltaget ved udgravningen (OBM 8329). Det er derved muligt, at der på dele af Kammen stadig kan være bevaret rester af saddeltagskonstruktionen. Med fjernelsen af kammens sydlige facade, må det dog forventes, at være sparsomme rester og ikke en fuldt bevaret konstruktion. Ved fremtige arbejder ville det være interessant at undersøge højden (eller dybden) på konstruktionen. Grundet sikkerkedsmæssige hensyn blev feltet ikke gravet i dybden og bunden af kammens stenkonstruktion blev ikke fundet. Den blev dog delvist erkendt ved boringer, hvor det kunne konstateres, at den gik mindst 90 cm videre ned. Østfyns Museer d

13 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af K1 Befæstning/spæ rring Befæstning Nyere tid Nyere tid ( ) Lagliste Lag Aflejringstype Indhold Datering Anlæg Fund Lag Tegninger A1 Sekundær Vækstlag, toplag, brungrå let leret sand Nutid-Nutid T1 A2 Sekundær Vækstlag, ældre, brungrå let leret sand Nyere tid Nutid A3 Sekundær Gult ler, påført Nyere tid Nutid A4 Sekundær Grågul ler, påført Nyere tid Nutid A5 Undergrund Blåler Udateret- Udateret T1 T1 T1, T2 T1 A6 Redeponeret Recent område efter stort træ Udateret- Udateret T1 A7 Primær Gråbrun/gult lys ler Nyere tid Nyere tid ( ) A8 Primær Gråbrun/gult ler Nyere tid Nyere tid ( ) K1 X1 T2 T2 A9 Primær Gråbrun/gult ler Nyere tid T2

14 Nyere tid ( ) A10 Primær Gult ler Nyere tid Nyere tid ( ) K1 T2 FundListe Fund Materiale Genstand Datering Anlæg Antal X1 Kalk Puds/mørtel Nyere tid Nyere tid ( ) K1 1 Fundbeskrivelse X1 Kalk, Puds/mørtel, Nyere tid Nyere tid ( ) Stykke af mørtel (der var flere men dette blev udtaget som fund) Var sat direkte på A7, der i området blev gravet bort for at nå ned til kammens stenopbygning. Mørtelen havde ikke kontakt med stenopbygningen men klasket direkte på det påklistrede lerlag. Tegninger: T2 Foto: 678/1, 678/3, 678/4, 678/5 Anlæg: K1 Fund: Lag A7

15 Tegningsliste Tegning Målest ok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner T1 1:20 Profiltegning Profiltegning af østlige profil T2 1:20 Plantegning X1 plantegning af nordlig del af felt med anlæg Claus Frederi k Sørense n Claus Frederi k Sørense n Fotoliste Billed Motiv Beskrivelse Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 678/1 Oversigtsbille de inden gravemaskine n starter, set fra syd 678/2 Oversigtsbille de inden gravemaskien starter, set fra syd 678/3 K1 indre opbygning af Kammen, set fra S/V 678/4 K1 indre opbygning af Kammen, set fra S/V K1 X1 digitalt foto Claus digitalt foto Claus K1 X1 digitalt foto Claus K1 X1 digitalt foto Claus

16 678/5 K1, set fra syd. Med etageopbygni ng 678/6 K1, set fra syd, med etageopbygni ng 678/7 K1, set fra syd, med etageopbygni ng 678/8 K1, set fra syd, med etageopbygni ng 678/9 K1, set fra syd, med etageopbygni ng 678/10 K1, set fra nord 678/11 K1, set fra syd med etageopbygni ng og påklistret lerlag 678/12 K1, Det påklistrede lerlag A7 direkte på K1, med det senere A4 påført efter nedrivning af facadesten 678/13 K1, A7 og A4 set fra syd. 678/14 K1, A7 og A4 set fra syd - K1 X1 digitalt foto Claus K1 digitalt foto Claus K1 digitalt foto Claus K1 digitalt foto Claus K1 digitalt foto Claus K1 digitalt foto Claus K1 digitalt foto Claus K1 digitalt foto Claus K1 digitalt foto Claus K1 digitalt foto Claus

17 markeret 678/15 K1, A7 lidt dybere nede i forhold til A4 678/16 K1, Det påklistrerede lerlag overlappes af A4 - set i profil og flade K1 digitalt foto Claus K1 digitalt foto Claus