8. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

Transkript

1 8. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

2 Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst og Bæredygtighed Borger og Erhverv Kanalstræde Holbæk Udarbejdet af: Agrohydrolog Robert Nøddebo Poulsen Agrohydrologerne Aps CVR nr Markstien 2, 4640 Faxe Tlf: info@agrohydrologerne.dk Web: Status: Åben Dato: 8. juli 2019 Version 1.1 (vers /2) 1

3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indholdsfortegnelse Baggrund Regulativ Opmåling Opmålingstidspunkt Feltarbejde Udstyr Kotesystem Feltmæssige observationer og beskrivelse Resultater Beregninger og kontrol st Oprensningstabel Regulativmæssig sammenfatning

4 2 BAGGRUND Agrohydrologerne har for Holbæk Kommune gennemført kontrolopmåling og regulativkontrol af vandløbet Tuse Å amt. Opgaven er gennemført i overensstemmelse med Agrohydrologernes tilbud af 29. januar 2019, samt Holbæk Kommunes accept af samme. Regulativet omfatter i alt 6825 m, nærværende regulativkontrol omfatter strækningen fra st Figur 1 Oversigtskort over forløbet af Tuse Å Amt med udløb i Holbæk Fjord inkl. stationering. 3 REGULATIV Regulativet for Tuse Å Amt er på den opstrøms del et vandføringsevne regulativ og på den nedstrøms del et teoretisk skikkelsesregulativ defineret ved arealkoter. For strækningen til st er angivet at vedligeholdelsen af vandløbet skal ske på baggrund af vandføringsevnen angivet som kravkurver i to stationer. Kravkurverne angiver den vandføringsevne, som mindst skal være tilstede. Fra st har Tuse Å et teoretisk skikkelseregulativ defineret ved arealkoter. Det betyder, at tværsnitsarealet i vandløbet skal opfylde fastsatte minimumsværdier jf. regulativet. Tabel 1 giver et komprimeret overblik af i hvilke stationer hvilke krav gælder. Tabel 1 Oversigt over Tuse Å-Amts regulativ. (Stationer nedstrøms for st er opdaterede i overensstemmelse med udført restaureringsprojekt). Skalapæl nr. Station Bemærkninger 1 9 H-måling H-måling Q/H-måling H-måling H-måling H-måling Q/H-måling H-måling

5 A/H-måling A/H-måling A/H-måling A/H-måling A/H-måling A/H-måling A/H-måling 4 OPMÅLING 4.1 OPMÅLINGSTIDSPUNKT Opmåling af vandløbet er gennemført d. 18. februar (Q/H+H). 4.2 FELTARBEJDE Udstyr Til opmåling er anvendt LEICA GPS (Global Positionerings System) GS16 med CS G Disto Field Controller. GPS måleusikkerheden er på indtil +/- 2-3 cm i x, y akserne og minimum 95% af punkterne overholder standarden i z-aksen. Til måling af vandføring er anvendt en elektromagnetisk vandføringsmåler af OTT MFPro. I alle vandføringsstationer er minimum målt 7 vertikaler. Antallet af målepunkter i vertikalet varierer med vanddybden fra 1-3 målepunkter. Der er målt minimum 20 sekunder i hvert målepunkt eller til målingen er stabil. Der anvendes instrumentets egen beregning af vandføringen. I målestationerne er fjernet grøde 5 meter opstrøms og 2 meter nedstrøms Kotesystem Alle koter er målt i Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR90). Alle regulativets koteangivelser er omregnet til DVR90 jf. nedenstående H beregning. DNN kote + (korrektion m. fortegn) = DVR90 kote Tabel 2 Kotekorrektion imellem DNN og DVR90 højdesystemerne angivet I meter, baseret på gamle kommunegrænser 1. Kommune Forskel mellem DNN og DVR90 [m] Holbæk -0,071 5 FELTMÆSSIGE OBSERVATIONER OG BESKRIVELSE I nedenstående fremlægges feltmæssige observationer tilvejebragt i forbindelse med opmålingerne. Informationerne har til formål at dokumentere og støtte tekniske bemærkninger. 1 Vejledning i højdesystemet (2005) Miljøministeriet. 4

6 Billede 1: Væltet træ, st.2435, medstrøms 6 RESULTATER 6.1 BEREGNINGER OG KONTROL ST I vandstandsstationerne på strækningen fra st (skalapæl 1-8) er vandspejlskoten målt og vist i Figur 2. Der ses et forholdsvist jævnt faldende vandspejl uden stuvning. Figur 2 Vandspejlskoten som funktion af vandløbsstationeringen. Der ses et jævnt faldende vandspejl på strækningen fra st. 9 til st

7 De gennemførte kontroller af vandføringsevnen fremgår af nedenstående skema jf. Tabel 3. Q Målt Vsp. Krav Vsp. Opland Spec. Afs. Dato Station [L/sek] kote [m] kote [m] Kontrol [m] [km2] [L/S/Km2] 18/02/ /02/ /02/ /02/ /02/ /02/ /02/ /02/ Tabel 3 Oversigt over vandførings- og vandstandsmålinger i Tuse Å - Amt. Vandføringsmålingerne i st. 875 til 2425 viser, at regulativet er ikke overholdt i st. 875 og st Da overskridelsen i st muligvis er påvirket af det væltede træ umiddelbart nedstrøms ved st og overskridelsen samtidig er forholdsvis lille, udløses kun et oprensningsbehov ved regulativoverskridelsen i st. 875 jf. oprensningstabellen. 6.2 OPRENSNINGSTABEL Baseret på opmålingen, beregninger og vandløbets regulativmæssige overskridelser er givet forslag til vandløbsmyndigheden om vandløbets oprensningsbehov sammenfattet i nedenstående tabel. Tabel 4: Oversigt over forslag til vandløbets oprensning. 2 Station Strækning Fra Til Længde [m] Oprens [cm] I alt Det er Holbæk Kommune s vurdering, at ændring af vandløbets skråningsanlæg betragtes som regulering, og at dette kræver særskilt godkendelse efter vandløbsloven. Ændring af skråningsanlæg udføres således ikke i forbindelse med oprensning som en del af den sædvanlige vedligeholdelse. 6

8 7 REGULATIVMÆSSIG SAMMENFATNING Der konstateres overskridelse af kravkurven særligt på den opstrøms QH station (st. 875) i Tuse Å i kombination med en mindre overskridelse nedstrøms i st Formelt set er således et oprensningsbehov på Tuse Å amt, fra st. 875 til st. 2435, stigende fra nedstrøms til opstrøms. Et væltet træ i st.2435 kan dog imidlertid være årsag til der er målt en reduceret vandføring i st og herudover er overskridelsen af mindre størrelse, hvorfor oprensningsbehovet vurderes at bortfalde. Vandløbsmyndigheden kan genoverveje et muligt oprensningsbehov på den nedstrøms del efter at have fjernet det væltede træ. Oprensningen bør generelt have fokus på spærringer, sand- slamaflejringer, samt brinkudskridninger i det omfang det måtte findes. 7