Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Christa Trandum. Sendt pr.

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Christa Trandum Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i bioteknologi. Bacheloruddannelsen i bioteknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 1. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post [email protected] Sagsnr Dok nr Side 1/2 UBST har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 22. februar fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen) 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bioteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biotechnology) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: - Dansk A - Engelsk B - Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Fysik B og kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7933 AUDD 7933 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps (kemikorpset). Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus og Aalborg Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: [email protected] eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i bioteknologi Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan Øivind Moskaug, Avdeling for biokjemi, Universitet i Oslo Aftagerrepræsentant Senior manager Karin Nikolajsen, Novozymes Studerende Stud.polyt. i sundhedsteknologi Anders Schierup, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 29. september modtaget supplerende dokumentation angående: Overgangsfrekvensen for bachelorer i bioteknologi Sammenhængen mellem forskningsgrupper og undervisning i kurserne Ingeniørfagets videnskabsteori, Teknologi økonomi, ledelse og organisation, Virksomhedsopstart og GMP og kvalitet i farmaceutisk, biotek og fødevareindustri Forskningsområdernes samvirke med praksis Antal DVIP tilknyttet uddannelserne Antal VIP tilknyttet uddannelserne Opgørelse af forskningspublikationer efter principperne i Forsknings- og innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer Frafaldet på bacheloruddannelsens første år i 2009 Frafaldet på kandidatuddannelsen i perioden oktober 2010 modtaget supplerende dokumentation angående: Uddannelsesspecifikke ledighedstal. 6. oktober 2010 modtaget supplerende dokumentation angående: Procedurer studieadministration DTU Systembiologi Oplysningsskema til oprettelse af nye kurser Procedure for opfølgning på kursernes slutevaluering Fælles MUS-koncept for alle på DTU, gældende fra oktober modtaget supplerende dokumentation angående: Ressourceudløsende STÅ for

9 Kvalitetssikringssystemet. DTU har bekræftet telefonisk, at ACE Denmark kan genbruge den supplerende dokumentation og høringssvaret fra akkreditering af bacheloruddannelsen i bygningsdesign. 24. november modtaget supplerende dokumentation angående: Dimittendundersøgelsen 2008 Opgørelse af VIP årsværk 13. december 2010 modtaget supplerende dokumentation til høringssvar angående: Opgørelse af studieprogression Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 6. oktober Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december Høringssvar modtaget 10. januar Sagsbehandling afsluttet 19. januar 2011 Bemærkninger Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes universitetets sidetal og ikke de sidetal, som genereres automatisk af ACE Denmarks ansøgningsmodul. 6

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i bioteknologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i bioteknologi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behovet for uddannelsen (kriterium 1) Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi frafaldet på første år af bacheloruddannelsen i 2006 og 2008 lå mere end 33 % over landsgennemsnittet på det teknisk- videnskabelige hovedområde. Det vurderes ikke, at der er foretaget en systematisk analyse af det høje førsteårsfrafald, og det vurderes derfor uklart, om der er sammenhæng mellem årsagerne til frafaldet og de iværksatte tiltag for at nedbringe det. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi det kun i nogen grad vurderes, at DTU s kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. DTU s politik for kvalitetsarbejdet indeholder en række mål, som understøttes af konkrete procedurer i UdviklingsMål & Virkemidler (UMV) og andre procedurer på DTU Systembiologi, men det vurderes ikke, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til at sikre implementeringen og opfølgningen på de strategiske målsætninger i UMV. Endvidere vurderes det at være uklart på baggrund af hvilke informationer studieordningerne monitoreres, ligesom det vurderes at være uklart, om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som på uddannelsesniveau indsamler, analyserer og anvender data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i bioteknologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i bioteknologi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behovet for uddannelsen (kriterium 1) Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det vurderes, at ikke alle studerende vil kunne opnå den samlede kompetenceprofil, da en række af kompetencemålene kun kan opnås gennem valg af bestemte kurser. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi det kun i nogen grad vurderes, at DTU s kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. DTU s politik for kvalitetsarbejdet indeholder en række mål, som understøttes af konkrete procedurer i UdviklingsMål & Virkemidler (UMV) og andre procedurer på DTU Systembiologi, men det vurderes ikke, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til at sikre implementeringen og opfølgningen på de strategiske målsætninger i UMV. Endvidere vurderes det at være uklart, på baggrund af hvilke informationer, studieordningerne monitoreres, ligesom det vurderes at være uklart, om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som på uddannelsesniveau indsamler, analyserer og anvender data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv. 8

12 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 9

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Lyngby. Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk. Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde. Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden En bachelor fra DTU har en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, it og naturvidenskab har forståelse for et specifikt teknologisk fagområdes teoretiske grundlag, begreber og modeller har et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof og kan benytte dette til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng har kendskab til arbejdsmiljø med hensyn til generel laboratoriesikkerhed, stoffer og materialer og biologisk risiko i kemiske og biologiske laboratorier har et grundlæggende kendskab til matematiske begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af matematikkens aksiomatiske og deduktive karakter har grundlæggende kendskab til naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af naturvidenskabernes empiriske og induktive karakter har en basal forståelse af generel naturvidenskabelig metode forholdet mellem eksperiment og teoridannelse, deduktion og induktion, opbygget gennem eksempler har viden om basale programmeringsbegreber og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og kan identificere de teknologiske, økonomiske, sociale og etiske problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde. En bachelor i Bioteknologi kan redegøre for principperne for opbygning, reproduktion og funktion af en levende celle, både på DNA-, RNA- og proteinniveau, samt på det kemiske niveau. Herudover, hvordan cellen responderer målrettet på ændringer i omgivelserne og kan kommunikere med andre celler kan redegøre for struktur og funktion af de cellulære makromolekyler, DNA, RNA, protein, lipid, og polysaccharid kan redegøre for principperne for atomers valens og evne til at indgå i forbindelse med andre atomer, og hvorledes disse egenskaber afspejler sig i deres biologiske funktion kan beskrive typiske organisk kemiske reaktionsmekanismer og angive den relative stabilitet af de mest gængse bindinger i biologiske makromolekyler kan redegøre for principperne bag en fermenteringsreaktor og de matematiske beregninger for udbytte og fermenteringsbetingelser kan redegøre for hvordan bioinformatik kan anvendes til forudsigelser omkring struktur og funktion af ukendte genprodukter har stiftet bekendtskab med den systembiologiske idè kan redegøre for de indgående enhedsoperationer fra udgangsmateriale til produkt, samt opstille enkle masse- og energibalancer kan angive principperne for hvordan rekombinant bioteknologi kan anvendes til at modificere proteiner og synteseveje til et ønsket produkt eller en forøget produktmængde kan angive principperne for, hvordan et gen fra en given organisme skal modificeres, for at kunne udtrykkes korrekt i en fremmed vært, og det ønskede protein lokaliseres optimalt Færdigheder En bachelor fra DTU er i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder 11

15 kan arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger, samt anskue en kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler har indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på og kan anskue teknologiske løsninger i et bredt samfundsmæssigt perspektiv har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder, og kan udføre relevant og kritisk informationssøgning er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og dokumentation kan præsentere teorier og resultater både skriftligt og mundtligt, kan sammenfatte og tolke teknisk information og er i stand til at fremlægge dette for andre faggrupper behersker et teknisk fagsprog primært på dansk og i et vist omfang på engelsk En bachelor i Bioteknologi kan identificere hvilke discipliner og hvilke typer data der kan indgå i den systembiologiske beskrivelse af levende celler kan opstille en principskitse for en biokemisk produktionsproces er fortrolig med eksperimentelt arbejde med sterile kulturer af mikroorganismer, rekombinant DNA teknologi, enzymer og isolerede cellebestanddele Kompetencer En bachelor fra DTU kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af disse og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, samfunds-, og miljømæssige forhold er disciplineret og motiveret og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering kan tænke systemmæssigt og er i stand til at tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet i samarbejde med andre behersker teknisk problemløsning gennem projektarbejde tænker kreativt og kritisk og har forståelse for eksperimentet som en kilde til ny viden En bachelor i Bioteknologi kan deltage i et eksperimentelt forskningsprojekt indenfor bioteknologi eller bioinformatik og beskrive resultaterne og deres tolkning i et manuskript, der følger retningslinierne fra et internationalt forlag (Bilag 6: Kompetenceprofil mål for læringsudbyttet) 12

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden En kandidat fra DTU har en grundlæggende forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder forstår samspillet mellem de forskellige komponenter, der indgår i en teknologisk sammenhæng En kandidat i Bioteknologi kan redegøre for alle centrale biologiske funktioner i pro- og eukaryote celler, herunder specielt afkodningen af genetisk information og regulering af biologiske makromolekylers aktivitet, samt centrale biokemiske reaktioner kan illustrere diversiteten hos forskellige grupper af mikroorganismer kan redegøre for den industrielle brug af enzymer, herunder forklare mekanismer og karakteristika for forskellige enzymklasser kan forklare og illustrere de nødvendige procestrin i en produktion af biobrændsel, inklusive opskaleringsforhold kan redegøre for patogene mikroorganismers taksonomi, samt identificere deres virulensfaktorer og forklare virkningsmekanismerne kan redegøre for enzym- og proteinkemiske forhold i mikrobielle økosystemer kan forklare den molekylære og cellulære baggrund for immunologiske reaktioner, antigen-antistof reaktioner og allergi kan illustrere brugen af immunoteknologi og immunokemiske analysemetoder og evaluering af data herfra Færdigheder En kandidat fra DTU kan arbejde og kommunikere effektivt både på dansk og engelsk, og kan formidle faglige oplæg og opnåede faglige resultater skriftligt såvel som mundtligt kan beherske teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed kan anskue teknologiske løsninger i et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv har eksperimentel erfaring og er fortrolig med laboratoriekultur inden for fagområdet En kandidat i Bioteknologi kan forklare principperne bag de almindeligste molekylærbiologiske analyseteknikker og er i stand til at fortolke data herfra kan forklare forskellene mellem de vigtigste enzymklasser og er i stand til at klassificere enzymatiske reaktioner kan evaluere og fortolke komplekse biologiske og biokemiske analysedata kan anvende og tilpasse computerbaserede værktøjer til analyse og evaluering af data fra molekylærbiologiske og kemiske systemer kan anvende moderne forsknings- og analyseapparatur og kan redegøre for de bagvedliggende fysiske og kemiske principper, samt fortolke data herfra 13

17 kan udnytte biodiversiteten til at udvælge potentielle produktionsorganismer kan identificere en optimeringsstrategi for en mikrobiel cellefabrik, samt foreslå og benytte molekylære teknikker til at designe mikroorganismer til produktionsstammer med specifikke enzymatiske egenskaber til produktion af biobrændsel og biokemikalier kan identificere og forklare de komplekse støkiometriske forhold i en bio-reaktor, og kan beregne centrale fermenteringsteknologiske parametre, som udbyttekoefficienter og masse- og varmebalancer, og gennemføre metabolisk flux analyser kan analysere de reaktionskinetiske forhold samt modellere populationsudviklingen i forskellige reaktor typer kan designe bioteknologiske processer til forbedret produktion af biobrændsel, enzymer eller andre biokemikalier kan beregne og vurdere enzymatiske parametre, som reaktionshastigheder, substratforbrug, reaktionstid og dosering i industrielle processer kan analysere og beskrive mikrobiologiske økosystemer, herunder biofilm og cellulære interaktioner, med henblik på forebyggelse af mikrobielt betingede sygdomme kan anvende avancerede molekylærbiologiske og bioinformatiske teknikker til analyse og beskrivelse af bakteriel patogenese og derigennem pege på mulige bekæmpelsesstrategier og dermed udviklingen af ny medicin kan fortolke kemiske analyser for mikrobielle stoffer, og klassificere stofferne i overordnede biosyntetiske familier kan vurdere og sammenligne mikrobielle stoffers biologiske aktivitet på baggrund af tilgængelig information i litteraturen og databaser og herigennem forudse biomedicinske applikationer Kompetencer En kandidat fra DTU kan udnytte sin viden om naturvidenskab og teknologiske principper til innovativt at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge har en tydelig faglig profil, der indeholder elementer af aktuel forskning på internationalt niveau og har baggrund for at anvende denne viden til at udvikle nye ideer og løse nye problemer kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder kan kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde En kandidat i Bioteknologi kan selvstændigt formulere og gennemføre et eksperimentelt baseret forskningsprojekt inden for det bioteknologiske fagområde, samt fremlægge og perspektivere resultaterne skriftligt og mundtligt (Bilag 6: Kompetenceprofil mål for læringsudbyttet) 14

18 Bacheloruddannelsens struktur I fremstillingen af bacheloruddannelsens struktur nedenfor står N for naturvidenskabelige grundfag, T står Teknologiske linjefag, P står for Projekter og almene fag, herunder bachelorprojekt, og V står for Valgfag. 15

19 Kandidatuddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 27) Den studerende skal have bestået min. 30 point inden for blokken "generelle retningskompetencer": The Scientific Communication of Comparative Genomics, 10 ECTS Molekylær Cellebiologi, 10 ECTS Videregående Biokemi, 10 ECTS GMP og kvalitet i farmaceutisk, biotek og fødevareindustri, 10 ECTS Virksomhedsstart, 5 ECTS Teknologi, økonomi, ledelse og organisation, 10 ECTS Den studerende skal have bestået min. 30 point inden for blokken "teknologisk specialisering": Molekylær Medicinsk Mikrobiologi, 10 ECTS Experimentel Molekylær Medicinsk Mikrobiologi, 5 ECTS Molekylær bioteknologi, 5 ECTS Generel medicinsk mikrobiologi, 5 ECTS Immunologi, 5 ECTS Metabolic Engineering og Functional Genomics, 10 ECTS Mikrobiel kemi, 5 ECTS Fermenteringsprocesser (webbaseret kursus), 5 ECTS Enzyme Discovery, 5 ECTS Introduktion til bioinformatik - turbo version, 5 ECTS Bioteknologiske oprensningsprocesser, 5 ECTS Anvendt enzymteknologi og kinetik, 5 ECTS Videregående Enzymteknologi, 5 ECTS Bioindustriel reaktionsteknik, 5 ECTS Produktion af biobrændstoffer, 10 ECTS Valgfrie kurser I princippet er alle videregående kurser på DTU valgfrie. De mest relevante for kandidatuddannelsen i bioteknologi er: Analyse og Kromatografi, 10 ECTS Introduktion til systembiologi, 5 ECTS Molekylær biologiske øvelser i prokaryoter og eukaryoter, 5 ECTS Industrielle bakteriers molekylære genetik, 5 ECTS Videregående eksperimentel biokemi, 5 ECTS Medicinalindustri, 10 ECTS Industriel Mykologi, 5 ECTS Biologisk dataanalyse og kemometri, 5 ECTS Eksperimentel anvendt biodiversitet, 5 ECTS DNA Microarrayanalyse, 5 ECTS 16

20 Molekylær Evolution, 5 ECTS Proteinstruktur: Modeller, analyser og beregninger, 5 ECTS Kemoinformatik i lægemiddelforskning, 5 ECTS Perl og Unix for bioinformatikere, 10 ECTS Prokaryotic Gene Discovery, Metagenomics and Pangenomics, 10 ECTS Algorithms in Bioinformatics, 10 ECTS Immunologisk bioinformatik, 5 ECTS Videregående øvelser i kemisk og biokemisk procesteknik, 5 ECTS Procesdesign: Principper og metoder, 10 ECTS Industriel reaktionsteknik, 7.5 ECTS Transportprocesser, 10 ECTS Molekylær diagnostik, 5 ECTS Kandidatspeciale Specialet udgør den studerendes individuelle forskningsdel af kandidatuddannelsen. Specialet skal have en belastning på min. 30 ECTS, men må udvides op til 50 ECTS. (Bilag 10: Studieordning for kandidatuddannelsen) 17

21 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at bacheloruddannelsens relevans sikres ved en kontinuerlig personlig kontakt mellem studielederen for bioteknologi og studielederne for de kandidatuddannelser bachelorerne fortsætter på. Alle bachelorer, der blev færdige med en bacheloruddannelse i bioteknologi i , fortsatte på en kandidatuddannelse på DTU. (Dokumentationsrapport, s. 3) Gælder kun for kandidatuddannelsen Dialogen med aftagere sker dels gennem Advisory Board for DTU Systembiologi, hvor uddannelserne er forankret, og dels gennem DTU s fælles aftagerpanel for hele universitetet. Advisory Board for DTU Systembiologi består af følgende medlemmer: Lars Kongsbak, Chief Executive Officer, Exiqon Thomas Rasmussen, Executive Assistant (to Per Falholt, Executive Vice President, R & D), Novozymes A/S Ole Dragsbæk Madsen, Professor, Direktør, Beta Cell Biology, Hagedorn Research Institute Peter Olesen, Director, ActiFood ApS (tidl. forskningsdirektør, Corporate Research, Chr. Hansen A/S) Egon Bech Hansen, Forskningsdirektør, Danisco A/S Kirsten Drejer, Chief Executive Officer, Symphogen. (Dokumentationsrapport, s. 3) Medlemmerne af Advisory Board mødes 2-3 gange årligt. På et møde den 19. april 2010 drøftede Advisory Bordet akkrediteringsansøgningen og underskrev i den forbindelse en udtalelse til støtte for uddannelsen i bioteknologi (Bilag 2). På mødet med ledelsen fremgik det, at Advisory Bordet bl.a. har peget på vigtigheden af gruppearbejdskompetencer og bløde kompetencer, men at dette ikke skal indføres på bekostning af en stærk faglighed. Som følge heraf er gruppearbejde og bløde kompetencer blevet indarbejdet i flere kurser. Endvidere fremgik det af mødet med ledelsen, at aftagerne har lagt vægt på talentudvikling. Dette har instituttet bl.a. fulgt op ved at lade de studerende tilrettelægge dele af deres uddannelse gennem valgfri kurser. DTU s fælles aftagerpanel består af 1-2 medlemmer fra DTU-institutternes Advisory Boards. Aftagerpanelet har ifølge dokumentationsrapporten til formål at drøfte spørgsmål om uddannelserne, herunder målsætning for uddannelserne, uddannelsernes indhold og opbygning, rekruttering af studerende og relevanskriterier for nye uddannelser. Der har i løbet af 2010 været afholdt to møder i aftagerpanelet. På aftagerpanelets møde den 2. juni 2010 har aftagerpanelet fået forelagt akkrediteringsansøgningen til afsluttende diskussion. (Bilag 1) 18

22 Det fremgik desuden på besøget, at de fleste af VIP erne på uddannelsen har et bredt personligt netværk i industrien, som bliver brugt til at indhente viden om de nyeste tiltag og tendenser inden for deres fagområder. Endvidere fremgik det af besøget, at mange studerende laver projekter i samarbejde med virksomheder, som giver instituttet en viden om, hvilke kompetencer der efterspørges. Industrien har bl.a. efterspurgt, at de studerende i højere grad besidder praktiske færdigheder inden for fermentering. På den baggrund er der investeret midler i nyt fermenteringsudstyr, som kan være med til at give de studerende disse færdigheder. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er i løbende dialog med aftagere og at dialogen bringes i anvendelse for at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Det er panelets vurdering, at Advisory Boardet består af relevante repræsentanter fra erhvervslivet og industrien, hvor hovedparten af uddannelsens dimittender finder beskæftigelse. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet gennemførte i 2008 en undersøgelse blandt hele institutionens dimittender i perioden I dimittendundersøgelsen indgår en lang række relevante forhold vedrørende dimittendernes oplevelse af deres studieforløb og deres beskæftigelsessituation umiddelbart efter endt uddannelse. Instituttet har fået lavet et udtræk, der omfatter de bioteknologidimittender, som deltog i undersøgelsen. Dimittendundersøgelsen har efterfølgende været drøftet i det fælles aftagerpanel på DTU og uddannelsens Advisory Board. Det er planen, at der fremover skal gennemføres dimittendundersøgelser hvert 3. år. Universitetet har desuden et alumnenetværk med medlemmer, der omfatter studerende, nyuddannede, erfarne og pensionerede ingeniører fra alle tidligere og eksisterende uddannelser på stedet. Det fremgik endvidere af besøget, at der finder en uformel dialog sted mellem uddannelsen og dimittenderne, som følge af forsknings- og samarbejdsprojekter mellem de virksomheder, hvor dimittenderne får ansættelse og forskerne på uddannelsen. Samtidig fortsætter en stor andel af dimittenderne som ph.d.-studerende, hvilket giver en naturlig dialog med den del af uddannelsens dimittender. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er etableret en dialog med uddannelsernes dimittender, og at dialogen bringes i anvendelse i kvalitetssikringen og videreudviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi. Gælder kun for bacheloruddannelsen Alle bachelorer, der blev færdige med bacheloruddannelsen i bioteknologi i perioden , fortsatte på en kandidatuddannelse i bioteknologi, miljøbiologi eller systembiologi. (Supplerende dokumentation d. 29. september 2010) Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede opgørelse af ledigheden for civilingeniører viser, at ledigheden for civilingeniører fra DTU lå på 5-2 % i perioden I samme periode lå ledigheden på det tekniskvidenskabelige hovedområde også på 5-2 %. Af dimittendundersøgelsen fra 2008 fremgår det, at samtlige bioteknologidimittender, der deltog i undersøgelsen enten er i beskæftigelse (56 %) eller under uddannelsen (44 %), herunder er størstedelen fortsat som ph.d.-studerende. (Dokumentationsrapport, s. 5-7) På baggrund af de samlede beskæftigelsestal for civilingeniører og dimittendundersøgelsen fra 2008 vurderer akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på sammen niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Det fremgår af undersøgelsen, at hovedparten af de dimittender, der ikke fortsætter som ph.d.-studerende, får ansættelsen inden for traditionelle ingeniørområder, så som fremstillingsvirksomhed (56 %), herunder frem- 19

23 stilling inden for det kemiske- og bioteknologiske område. En mindre andel er beskæftiget med undervisning (10 %) eller inden for sundhedsvæsenet (10 %). (Bilag 3) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-7 Bilag 1: Aftagerpanelets udtalelse Bilag 2: Advisory Board udtalelse Bilag 3: Beskæftigelsestal fra DTU Dimittendundersøgelse Supplerende dokumentation modtaget den 29. september

24 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Sammenhængen mellem kurser (fagområder), forskere og forskningsområder er fremstillet i et skema på s i dokumentationsrapporten. Skemaet dækker hovedparten af de generelle retningsgivende kurser og den teknologiske specialisering på såvel bachelor som kandidatuddannelsen. Et udsnit af skemaet er vist nedenfor. (Dokumentationsrapport, s. 13) 21

25 Forskningsmiljøet på DTU Systembiologi består i alt af 182 VIP er, heraf 98 ph.d.-er. På mødet med de studerende fremgik det, at de i høj grad oplever, at deres undervisere er aktive forskere inden for de områder, de underviser i, bl.a. ved at underviserne inddrager egen forskning eller nye forskningsresultater i undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen og de kurser, der udbydes på såvel bachelor- som kandidatuddannelsen. Panelet bemærker, at uddannelsen er drejet i retning af et øget fokus på bioinformatik og systembiologi. Universitetet skriver i høringsvarer af 10. januar 2011: DTU ønsker at bemærke, at Novo Nordisk Fonden i december 2010 gav en donation på 700 mio. kr. til DTU til etablering af et bioteknologisk grundforskningscenter i international topklasse. Det nye grundforskningscenter får tæt tilknytning til DTU Systembiologi, hvorunder uddannelsen i Bioteknologi hører, og en række af de centrale VIP ere bag uddannelsen er også aktive i centeret, to endda som ledende forskningsdirektører. Ønsket bag donationen, som Novo Nordisk Fonden har udtalt, er at bringe Danmark helt i front inden for et forskningsområde af stor betydning for fremtidens samfund. Forudsætningerne herfor er gode, da de eksisterende forskningsmiljøer på instituttet, herunder miljøerne inden for bioinformatik og systembiologi, er højt anerkendt internationalt. Centerets opgave bliver bl.a. at skræddersy bakterier og svampe, der kan erstatte brugen af råolie i varefremstillingen. En klassisk bioteknologisk problemstilling. Derudover vil man ved centeret tilvejebringe viden om, hvordan man effektivt kan bruge overskudsbiomasse og andet affald i produktionen, så vi på sigt kan mindske afhængigheden af olie og forandre verdens olie-baserede industri til en bio-baseret industri. Fagområderne bioinformatik og systembiologi vil her spille en afgørende rolle for at bibringe nytænkende løsninger til disse problemstillinger og områderne er i dag integrerede bioteknologiske discipliner, der også fremadrettet forventes at spille en endnu større rolle. DTU anser det derfor snarere som en unik mulighed end et kritisk problem, at bioteknologistuderende på DTU også bibringes viden om bioinformatik og systembiologi. De kommende kandidater vil således kunne bringe nye metoder med sig ud på fremtidens arbejdsmarked. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forskningsområderne bag uddannelsen har en række forskningsprojekter og samarbejder med andre universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder (bilag 13: UMV, s. 8-9). Endvidere samarbejder underviserne på uddannelsen med gymnasierne f.eks. gennem gymnasielæredage, deltagelse i udvalgsarbejde på gymnasierne, deltagelse i gymnasieopgavekommissioner og gymnasiebesøg på DTU (dokumentationsrapport, s. 20). Akkrediteringspanelet vurderer således, at forskningsområderne bag uddannelsen i vid udstrækning samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har redegjort for 13 ledende VIP er, som ansvarlige for tilrettelæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi: Mogens Kilstrup, docent og bachelorstudieleder Søren Molin, professor Morten Kielland Brandt, professor Peter Ruhdal Jensen, professor Søren Brunak, professor Anders Gorm Pedersen, docent Ulf Thrane, lektor og kandidatstudieleder Susanne Jacobsen, lektor Jan Martinussen, lektor 22

26 Uffe Hasbro Mortensen, lektor Hanne Jarmer, lektor Christopher Workmann, lektor Michael Lynge Nielsen, adjunkt Universitetet anfører endvidere, at det formelle ansvar for kurserne ligger i studienævnet for DTU Systembiologi med lektor Lars I. Hellgren som nuværende formand. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. Vurderingen bygger på, at VIP erne er placeret centralt inden for relevante fagområder i tilknytning til uddannelserne og af deres CV er fremgår det, at de alle er forskningsmæssigt aktive inden for fagområderne. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har ikke opgjort en VIP/DVIP-ratio på uddannelsesniveau, men oplyser, at der ikke er tilknyttet DVIP ere til hverken bachelor- eller kandidatuddannelsen i bioteknologi. (Supplerende dokumentation, den 29. september 2010) Som det endvidere fremgår af den supplerende dokumentation så opgøres VIP årsværk på DTU ikke på de enkelte studieretninger og linjer. Den vigtigste baggrund for dette er, at en lang række kurser udbydes på flere uddannelsesretninger/linjer, og derfor ikke kan henføres til en enkelt studieretning eller et enkelt institut. Den enkelte underviser har desuden i mange tilfælde undervisning på flere uddannelsesretninger (både bachelor- og kandidatniveau) og sågar på tværs af institutter og bidrager dermed ikke entydigt kun til hjeminstituttets undervisning eller endnu mere snævert, undervisningen på en enkelt studieretning. Det er således ikke muligt at opgøre et eksakt tal for VIP-årsværk på en specifik uddannelse. (Supplerende dokumentation d. 24. november 2010) DTU bemærker i høringssvaret af 10. januar 2011: Der er for bachelor- og kandidatuddannelsen ikke angivet nogen VIP/DVIP-ratio. Årsagen er, at der slet ikke bruges DVIP systematisk på uddannelsen, men kun i enkeltstående tilfælde som gæsteforelæsere på udvalgte kurser, hvor fastansatte VIP-ere er kursusansvarlige. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for, at der i 2008 var 182 VIP er tilknyttet DTU Systembiologi, og at der var 156 ressourceudløsende studerende på bacheloruddannelsen og 144 ressourceudøsende studerende på kandidatuddannelsen i bioteknologi. Det resulterer i en VIP/studerende-ratio på 1,6 (dokumentationsrapport, s. 13). Det fremgår dog af den supplerende dokumentation, at Godt og vel 1/3 af instituttets ansatte er aktivt involveret i uddannelsen, men rigtig mange (næste alle) kan være/er potentielle med/vejledere på bachelor/kandidat specialer og individuelle specialkurser (supplerende dokumentation d. 29. september 2010). Beregnet på grundlag af at der er 60 VIP er tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi, giver det en VIP/studerende-ratio på 5. Af besøget fremgik det, at instituttet praktiserer den åbne dørs politik, og at de studerende oplever at have en tæt kontakt til deres undervisere. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at det er sandsynliggjort, at forholdet mellem antal VIP er og antal studerende gør det muligt for de studerende at have en tæt kontakt til det bagvedliggende forskningsmiljø. Det bemærkes kritisk, at forholdet mellem antal studenterårsværk (STÅ) og antal VIPårsværk ikke opgjort for de to uddannelser. 23

27 DTU bemærker i høringssvaret af 10. januar 2011: VIP-årsværk på DTU opgøres ikke på de enkelte studieretninger og linjer. Den vigtigste baggrund for dette er, at en lang række kurser udbydes på flere uddannelsesretninger/linjer, og derfor ikke kan henføres til en enkelt studieretning eller et enkelt institut. Den enkelte underviser har desuden i mange tilfælde undervisning på flere uddannelsesretninger (både bachelor- og kandidatniveau) og sågar på tværs af flere institutter. Underviserne bidrager dermed ikke entydigt kun til hjeminstituttets undervisning eller endnu mere snævert, undervisningen på en enkelt studieretning, men til det samlede undervisningsudbud på DTU. Det er således ikke muligt, at opgøre et eksakt tal for VIP-årsværk på en specifik uddannelse. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har redegjort for følgende indikatorer for forskningsproduktion og formidling på DTU Systembiologi for perioden : Artikler i tidskrifter med peer-review: 708 Bidrag til konferencer med peer-review: 8 Bidrag til konferencer uder review: 179 Bidrag til bøger: 24 Tekniske rapporter: 4 Ph.d.- afhandlinger: 52 Opgørelsen er ikke specifik for uddannelsen i bioteknologi, men gælder det samlede forskningsmiljø for DTU Systembiologi. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at det samlede forskningsmiljø bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 8-15, 20 Bilag 13: UdviklingsMål og Virkemidler, DTU Systembiologi Supplerende dokumentation d. 29. september 2010 Supplerende dokumentation d. 24. november 2010 Høringssvar d. 10. januar

28 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i bioteknologi ligger inden for det teknisk-videnskabelige område, hvilket giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bioteknologi). Bacheloruddannelsens kompetenceprofil og indhold er i overensstemmelse med de overordnede formål med bacheloruddannelser, jf. 2 i uddannelsesbekendtgørelsen. Bacheloruddannelsen i bioteknologi giver den studerende en grundig teoretisk og praktisk indføring i den moderne bioteknologi, samt dens anvendelsesmuligheder. Bacheloren opnår fortrolighed med moderne industrielle kemiske og biokemiske produktionsforhold samt en grundlæggende forståelse for den molekylære genetik og de moderne genombaserede metoder. (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil er i overensstemmelse med uddannelsens titel. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i bioteknologi ligger inden for det teknisk-videnskabelige område, hvilket giver ret til betegnelsen civilingeniør, cand.polyt. i bioteknologi, jf. bilag 1, 6.2 i uddannelsesbekendtgørelsen. Kandidatuddannelsens kompetenceprofil og indhold er i overensstemmelse med de overordnede formål med kandidatuddannelser, jf. 3 uddannelsesbekendtgørelsen. Kandidatuddannelsen i bioteknologi giver den studerende indsigt avancerede kemiske og fysiske målemetoder, it-baserede modelleringsredskaber, procesteknologi og molekylærbiologi til anvendelse i bioteknologiske processer og metoder. (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil er i overensstemmelse med uddannelsens titel. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår bl.a. af bacheloruddannelsens kompetenceprofil, at den studerende har viden om fagområdets teoretiske grundlag, begreber og modeller og færdigheder, der gør den studerende i stand til at præsentere teorier og resultater både skriftligt og mundtligt. Endvidere fremgår det, at den studerende har kompetencer til at tage ansvar for egen læring og faglige fokusering. (Bilag 6) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsen i bioteknologi lever op til den relevante typebeskrivelse for bachelorniveau i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår bl.a. af kandidatuddannelsens kompetenceprofil, at den studerende skal have kompetencer til via kreativ analyse og modellering at udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemstillinger samt selvstændigt at formulere og gennemføre et eksperimentelt baseret forsk- 25

29 ningsprojekt inden for det bioteknologiske fagområde, samt fremlægge og perspektivere resultaterne skriftligt og mundtligt. (Bilag 6) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsen i bioteknologi lever op til den relevante typebeskrivelse for kandidatniveau i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Kompetenceprofil mål for læringsudbytte 26

30 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen De uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav for at blive optaget på bacheloruddannelsen i bioteknologi er: Matematik på A-niveau Fysik på B-niveau Kemi på B-niveau Dansk på A-niveau Engelsk på B-niveau Det fremgik af besøget, at der er blandt ledelse og undervisere er en opfattelse af, at de basale færdigheder, som de studerende kommer med fra gymnasiet inden for uddannelsens kernefag varierer mere end tidligere. Nogle studerende har intet kendskab til biologi på forhånd og har vanskeligt ved at klare sig på de indledende kurser, mens andre har haft biologi på A-niveau og oplever de indledende kurser som for lette. Der er også problemer med Almen kemi på 1. semester, idet kemi på B-niveau ifølge underviserne og de studerende ikke opleves som tilstrækkeligt, hvilket kommer til udtryk ved, at mange ikke består kurset. Det er dog særligt matematikkurset på bacheloruddannelsens første år, der opleves som vanskeligt af de studerende og kædes sammen med et højt førsteårsfrafald. En anden årsag til frafaldet skyldes ifølge de studerende, at der førhen ikke var så meget bioteknologi på de første semestre af uddannelsen, hvilket gav dem oplevelsen af, at de ikke læste det, som interesserede dem. Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for en række tiltag, der skal sikre sammenhængen mellem tilrettelæggelsen af det faglige niveau og de uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav: Universitetet etablerede i 2003 et samarbejde med LMFK (Lærerstanden for Matematik-, Fysik- og Kemifagene). Formålet med samarbejdet er at få et godt kendskab til udviklingen i disse fag på gymnasierne, specielt med indførelsen af gymnasiereformen i Universitetet har en løbende dialog med gymnasierne gennem f.eks. gymnasielæredage, gymnasielærere, der deltager i undervisningen på DTU, deltagelse i udvalgsarbejde på gymnasierne, deltagelse i gymnasieopgavekomissioner og gymnasiebesøg på DTU. DTU Systembiologi afdækker i løbet af de to første semestre ved hjælp af forskellige metoder, om de studerende har de forventede faglige forudsætninger. Tutorer afklarer gennem samtaler med de studerende, om de oplever faglige problemer. Hvis det generelle indtryk er, at de nye studerendes reelle faglige niveau er utilstrækkeligt, vil de få særlige tilbud om undervisning i de nødvendige faglige forudsætninger. DTU Systembiologi har oprettet en studie-blog, hvor studerende i løbet af semestret kan komme med kommentarer til form og indhold i undervisningen, herunder stille spørgsmål og gøre opmærksom på vanskeligheder. Bloggen bliver overvåget af ledelsen, der hurtigt følger op, hvis den indbyggede afstemningsmåler viser store problemer med et kursus. Endelig giver de studerende tilbagemel- 27

31 dinger om kursernes faglige niveau i CampusNet-evalueringerne. Disse tilbagemeldinger indgår systematisk i den løbende udvikling af kurserne. (Dokumentationsrapport, s. 20) Desuden fremgik det af mødet med underviserne, at instituttet har taget initiativ til at oprette et selvstændigt matematikkursus for uddannelsen, hvor matematikkens anvendelse i forhold til bioteknologien vil blive tydeliggjort. Endvidere er de bioteknologiske kurser blevet placeret på uddannelsens første semestre, så de studerende har disse kurser fra begyndelsen. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet og DTU Systembiologi har iværksat en række tiltag, der skal sikre sammenhængen mellem adgangskravene og tilrettelæggelsen af det faglige niveau på bacheloruddannelsen, men panelet er samtidig opmærksomt på, at der er en række udfordringer forbundet med at sikre denne sammenhæng. Panelet bemærker positivt, at instituttet stiller udstyr til rådighed for undervisning i gymnasiet og efteruddanner gymnasielærere. Endvidere bemærker panelet positivt, at instituttet har oprettet et matematikkursus for bioteknologiuddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Følgende bacheloruddannelser fra DTU giver umiddelbart adgang til kandidatuddannelsen: Bioteknologi Kemi og Teknologi Sundhed og Produktion Desuden optages diplomingeniører fra linien Kemi- og Bioteknologi direkte. Universitetet angiver, at der med virkning fra efterårssemestret 2012 vil blive stillet krav om, at diplomingeniører, der søger optagelse på en kandidatuddannelse på DTU skal dokumentere engelskkundskaber på B-niveau. Generelt sikrer de anbefalede studieforløb i studieordningerne for de adgangsgivende bacheloruddannelser, at kandidatuddannelsens faglige niveau bygger oven på de adgangsgivende bacheloruddannelsers fagspecifikke discipliner og metoder. Dette blev også bekræftet af de studerende på besøget, som tilkendegav, at der var sammenhæng mellem deres adgangsgivende bacheloruddannelser og kandidatuddannelsen. Det gjaldt også for de studerende, der havde taget en bachelor i sundhed og produktion. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til det faglige niveau på kandidatuddannelsen. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i bioteknologi består af: 50 ECTS-point naturvidenskabelige grundfag (N-fag) 55 ECTS-point teknologiske linjefag (T-fag) 50 ECTS-point projekter og almene fag (P-fag) 25 ECTS-point valgfrie fag (V-fag) Universitetet har illustreret progressionen på det gennemgående anbefalede studieforløb på bacheloruddannelsen i bioteknologi med følgende figur: 28

32 (Dokumentationsrapport, s. 22) Som det fremgår af figuren opererer bacheloruddannelsen med tre typer progression: Matematisk/videnskabsteoretisk progression, der indeholder hovedparten af de naturvidenskabelige grundfag matematik, fysik, statistik og indledende programmering, der ligger på de første fire semestre, samt ingeniørfagets videnskabsteori på 5. semester. Disse kursers læringsmål understøtter bl.a. kompetenceprofilens målsætning om, at den studerende skal have grundlæggende kendskab til naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af naturvidenskabernes empiriske og induktive karakter. Kemisk progression, hvor de studerende opnår en grundlæggende viden inden for kemi via kurserne Almen kemi og Organisk kemi på 1. og 2. semester. På andet studieår introduceres de studerende til termodynamik gennem kurset Introduktion til fysisk kemi og på tredje studieår udbygges de studerendes kemiske kompetencer yderligere via faget Kemisk og biokemisk processteknik. Dette kursus læringsmål understøtter eksempelvis kompetenceprofilens målsætning om, at den studerende skal kunne redegøre for de indgående enhedsoperationer fra udgangsmateriale til produkt, samt opstille enkle masse- og energibalancer. Bioteknologisk progression, som rummer fire underprogressioner: a) Biokemi, b) Molekylærbiologi, c) Mikrobiologi, d) Bioinformatik. Progressionen inden for bioinformatik sikres eksempelvis ved, at de studerende i kurset Introduktion til bioinformatik lærer at bruge web-baseret forudsigelsesalgoritmer til analyse af DNA, RNA og proteinsekvenser, hvilket er tæt koblet til kompetencer i statistik. Dette tages et skridt videre i kurset Introduktion til systembiologi, hvor det fremgår af læringsmålene for kurset, at de studerende skal opnå kompetencer i at opstille matematiske modeller for biologiske systemer og forudsige modellers systemegenskaber, hvilket understøtter kompetenceprofilens målsætning om, at den studerende skal kunne identificere hvilke discipliner og hvilke typer data, der kan indgå i den systembiologiske beskrivelse af levende celler. (Dokumentationsrapport, s ) Valgfagene ligger på uddannelsens 5. og 6. semester. Ved at vælge bestemte valgfag kan de studerende følge et af tre anbefalede studieforløb inden for: 29

33 Medicinsk og molekylær bioteknologi Process bioteknologi og bioinformatik Kemisk og bioteknologisk processteknik (Bilag 11) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression på bacheloruddannelsen og sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil. Panelet vurderer endvidere, at de anbefalede studieforløb støtter op omkring progressionen i det gennemgående anbefalede studieforløb på bacheloruddannelsen. Samlet set vurderes det, at adgangskravene, den faglige progression og sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil sandsynliggør, at alle studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Frafaldet på første år af bacheloruddannelsen lå i 2006 på 27 % og i 2008 på 23 %, hvilket for begge år er mere end 33 % over landsgennemsnittet på det teknisk-videnskabelige hovedområde. Frafald bachelorer første år DTU Bioteknologi % % 18 % % 18 % % 16 % (Dokumentationsrapport, s. 32) Teknisk videnskab/ Naturvidenskab Det fremgår ikke af dokumentationsmaterialet, at DTU Systembiologi systematisk undersøger årsagerne til førsteårsfrafaldet. Dog fremgår det af UdviklingsMål og Virkemidler (UMV) , at: et mindsket frafald fra bacheloruddannelserne er et meget højt prioriteret område. Det vil ske ved klarere at synliggøre slutmålet med uddannelsen fra starten og sikre at uddannelsen lever op til de studerendes forventninger både med hensyn til undervisningskvalitet, faglige udfordringer og fagligt indhold. Der vil også være fokus på, at de studerende skal kunne se den faglige relevans med matematikundervisningen i de første semestre. (Bilag 13, s. 11) Samtidig har universitetet og DTU Systembiologi, som beskrevet ovenfor, generelt fokus på at sikre sammenhængen mellem tilrettelæggelsen af det faglige niveau og de faglige forudsætninger, de studerende kommer med fra gymnasiet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke er foretaget en systematisk analyse af det høje førsteårsfrafald på bacheloruddannelsen, og det vurderes derfor uklart, om der er sammenhæng mellem årsagerne til frafaldet og de iværksatte tiltag for at nedbringe det. Panelet bemærker dog positivt, at instituttet har fokus på at mindske frafaldet, og at der er iværksat en række tiltag for at nedbringe det. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i bioteknologi består af: 30 ECTS-point retningsgivende kompetencer 30 ECTS-point teknologiske specialiseringskurser 30 ECTS-point valgfrie kurser 30 ECTS-point kandidatspeciale De generelle retningsgivende kurser skal sikre, at den polytekniske helhedskompetence indgår i studiet, mens den teknologiske specialisering og kandidatspecialet udgør fundamentet for den faglige kompetence inden for bioteknologi. På kandidatuddannelsen har den studerende mulighed for at definere sin egen bioteknologiske profil ved at sammensætte kandidatuddannelsen ud fra rækken af kurser, som fremgår af kandidatuddan- 30

34 nelsens studieordning (bilag 10). Der er også mulighed for at vælge et af de to anbefalede studieforløb og specialisere sig inden for Biomedical Microbiology eller Biofuels and Biorefining (bilag 12). Det fremgik af mødet med ledelsen, at sammensætningen af specialiseringskurser altid vil rumme bioteknologiske aspekter, som sikrer den bioteknologiske fagprofil. I forhold til progressionen er der i dokumentationsrapporten givet eksempler på en række progressionskæder, der opbygger de studerendes kompetencer inden for kandidatuddannelsens tre hovedområder: mikrobiologi, biokemi og bioteknologi. Som eksempel kan næves en mikrobiologisk progressionskæde, der på 1. semester starter med kurset Molekylær cellebiologi, som giver den studerende en teoretisk viden om molekylære processer, som anbefales fulgt op af et af de to laboratoriekurser: Molekylær biologiske øvelser i prokaryoter og eukaryoter eller Industrielle bakteriers molekylære genetik. På 2. semester udvides kompetencerne i kurset Molekylær bioteknologi, idet der introduceres forskellige molekylære værktøjer af betydning for alle grene af den moderne bioteknologiske industri fra biomedicin, bioenergi, levnedsmiddel- og agroindustrien til den kemiske industri. Den mikrobiologiske progression øges yderligere på 3. semester gennem kurset Metabolic Engineering and functional genomics og The scientific communication of comparative genomics. (Dokumentationsrapport, s ) Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de studerende løbende indgår i dialog med studielederen og underviserne om at tilrettelægge det bedst mulige studieforløb. For så vidt angår den praktiske tilrettelæggelse gav de studerende udtryk for, at det kan være vanskeligt for dem at komme ind i den valgfri labyrint på kandidatuddannelsen, hvor den enkelte selv skal planlægge sit forløb samtidig med at udbuddet af kurser løbende ændrer sig. De studerende gav dog også udtryk for, at de så det som positivt med det store udbud af kurser, fordi bioteknologi er et bredt område, hvor den studerende kan have indflydelse på sin specialisering gennem valget af kurser. Generelt oplever de studerende, at der er faglig progression på kandidatuddannelsen, og at kurserne på kandidatuddannelsen bygger oven på bacheloruddannelsen. Nogle kurser kan imidlertid vælges på både bachelor- og kandidatniveau, og ifølge nogle studerende medfører dette, at det faglige niveau sænkes på kurserne. For at optimere kursusprogressionen har instituttet iværksat en række didaktiske projekter, herunder: Kortlægning af kompetenceprogressioner og læringsmål i alle kurser i de bioteknologiske kurser Løbende samordning af den mikrobiologiske undervisning mellem DTU s institutter Nedsættelse af en følgegruppe til bacheloruddannelsen, hvor uddannelsens struktur og progressionslinjer evalueres. Følgegruppen består af undervisere og studerende, som har taget initiativ til forbedringer af kurserne i matematik, videnskabsteori og design af Bio-og miljøteknologiske processer. Der er endvidere planlagt forbedringer af kurset i fysik. (Dokumentationsrapport, s. 41) Af kandidatuddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at alle kompetencemål er understøttet af kurser med tilhørende læringsmål (bilag 8). Det fremgik imidlertid af mødet med ledelsen, at de studerende ikke vil kunne opnå den samlede kompetenceprofil, idet en række af målene i kompetenceprofilen kun kan opnås gennem valg af bestemte kurser. Eksempelvis vil det ikke være alle studerende, der kan redegøre for patogene mikroorganismers taksonomi, samt identificere deres virulensfaktorer og forklare virkningsmekanismerne, men kun de studerende, der vælger kurset Generel medicinsk mikrobiologi. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at kandidatuddannelsens tilrettelæggelse ikke i tilstrækkelig grad understøtter uddannelsens kompetenceprofil, idet ikke alle studerende vurderes at opnå den samlede kompetenceprofil. Panelet vurderer dog, at uddannelsen generelt er tænkt sammenhængende og bemærker positivt, at der er gennemført didaktiske projekter, der kortlægger kompetenceprogressioner og læringsmål. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at den store valgfrihed ikke entydigt sikrer de bioteknologiske kompetencer, da det er muligt f.eks. at vælge rene mikrobiologiske kurser. 31

35 Frafaldet på kandidatuddannelsen lå i 2009 på 6 % mod 15 % på det teknisk-videnskabelige hovedområde. Prøveformer Gælder både for bachelor og kandidatuddannelsen På bachelor og kandidatuddannelsen i bioteknologi indgår følgende prøveformer: Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Obligatoriske opgaver Projektopgaver Posterfremstilling og præsentation Mundtlig fremstilling med PowerPoint præsentation Den primære prøveform på bacheloruddannelsen er skriftlig eksamen. I kurset bioteknologi og formidling er eksamensformen en bedømmelse af opgaver/rapporter, som bl.a. udprøver kompetenceprofilens målsætning om, at den studerende kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet i samarbejde med andre. Mundtlige eksamener indgår i højere grad på kandidatuddannelsen, bl.a. i kurset The scientific communication of comparative genomics. I kurset skal de studerende eksempelvis præsentere en podcast, en poster, en videnskabelig artikel og kritisk rapport af en videnskabelig artikel, hvilket bl.a. udprøver kompetenceprofilens målsætning om at den studerende selvstændigt kan formulere og gennemføre et eksperimentelt baseret forskningsprojekt inden for det bioteknologiske fagområde, samt fremlægge og perspektivere resultaterne skriftligt og mundtligt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Kursusskrivelserne indeholder målbeskrivelser, som ved sammenhold med uddannelsens kompetenceprofil viser, at kurserne sigter mod mål, der kan genfindes i uddannelsens samlede mål for viden, færdigheder og kompetencer. Panelet er opmærksomt på, at de studerende tilkendegav, at eksamenerne i nogle kurser kan variere i sværhedsgrad fra det ene år til det andet. Set fra de studerendes synspunkt har underviserne vanskeligt ved at fastlægge niveauet for eksamenerne på uddannelsen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har redegjort for følgende pædagogiske tiltag: Alle ansatte på DTU skal have deltaget i DTU s eget pædagogikumforløb, som udbydes af den pædagogiske udviklingsenhed LearningLab DTU. Uddannelsen tilbydes til alle nye undervisere (adjunkter, postdocs, sektorforskere m.fl.) og er skræddersyet til undervisning i tekniske uddannelser og har derfor et særligt fokus på problemstillinger inden for ingeniørfagsdidaktik. Uddannelsens omfang er 250 timer og indeholder ud over kursusmoduler og praktiske opgaver også kollegial supervision. Kortere kurser, som tilbydes til alle DTU s undervisere inden for afgrænsede pædagogiske problemstillinger. Forum for pædagogisk videndeling mellem undervisere, som skal sikre at best practice løbende bliver udviklet. Studieledere deltager regelmæssigt i seminarer og pædagogiske efteruddannelsesaktiviteter, som f.eks. dekanens undervisningsseminarer (2 gange årligt). Undervisere på kandidatuddannelsen tilbydes efteruddannelse i engelsk sprogfærdighed, som udbydes af DTU s personaleafdeling. LearningLab DTU har desuden udviklet et koncept, der forener sproglig træning med pædagogisk kompetenceudvikling. 32

36 Efteruddannelse af undervisere indgår som en integreret del af MUS samtalerne og er således noget, alle medarbejdere løbende kommer på. (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Panelet vurderer endvidere, at DTU Systembiologi løbende indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen herunder undervisernes sproglige formidlingsfærdigheder på engelsk. Dette sker gennem kursusevalueringer og på studiebloggen, hvor de studerende kan gøre opmærksom på problemer i forbindelse med undervisningen. Det fremgik af mødet med ledelsen, at instituttet i en række tilfælde har bedt underviserne om at rette op på problemer i undervisningen på baggrund af de studerendes vurderinger af undervisernes kvalifikationer. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer generelt, at institutionen sikrer de fysiske rammer på uddannelsen, i form af forskningsfaciliteter, undervisningslaboratorier, øvelseslokaler, gruppelokaler og bibliotek. DTU har et antal databarer, hvor terminaler er koblet op på centrale servere, som kører avancerede computersystemer, så som CAD/CAM, statistik og matematik-programmer, kemiske simuleringsprogrammer etc. Alle studerende har deres egen bærbare computer, og alle programmer kan nås via det trådløse netværk, som der er adgang til fra alle DTU s undervisningsbygninger. (Dokumentationsrapport, s. 36) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at de studerende gav udtryk for manglende plads i laboratorierne og for få midler til nyt udstyr. Studieophold i udlandet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen DTU har ca. 250 samarbejdsaftager med udenlandske universiteter og de studerende har mulighed for at tage en del af uddannelsen i udlandet og få meritoverført relevante kurser. Udlandsophold lægges bedst på 5. semester på bacheloruddannelsen eller på 2. og 3. semester på kandidatuddannelsen. Der gives normalt forhåndsmeritgodkendelse for teknologiske specialiseringskurser på kandidatniveau, således at de kan træde i stedet for det tilsvarende antal teknologiske specialiseringskurser. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi frafaldet på første år af bacheloruddannelsen i 2006 og 2008 lå mere end 33 % over landsgennemsnittet på det tekniskvidenskabelige hovedområde. Det vurderes ikke, at der er foretaget en systematisk analyse af det høje førsteårsfrafald, og det vurderes derfor uklart, om der er sammenhæng mellem årsagerne til frafaldet og de iværksatte tiltag for at nedbringe det. Den faglige progression og sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil vurderes tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen, og at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi det vurderes, at ikke alle studerende vil kunne opnå den samlede kompetenceprofil, da en række af kompetencemålene kun kan opnås gennem valg af bestemte kurser. Panelet vurderer dog, at uddannelsen er tænkt sammenhængende og at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Endvidere vurderes det, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. 33

37 Dokumentation Dokumentationsrapport, s , Bilag 6: Kompetenceprofil mål for læringsudbytte Bilag 9: Studieordning for bacheloruddannelsen i Bioteknologi Bilag 10: Studieordning for kandidatuddannelsen i Bioteknologi Bilag 11: Anbefalede studieforløb bacheloruddannelsen Bilag 12. Anbefalede studieforløb kandidatuddannelsen Bilag 13: UdviklingsMål og Virkemidler , DTU Systembiologi Supplerende dokumentation d. 29. september

38 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens politik for kvalitetssikring Universitetet beskriver i Politik for DTU s kvalitetsarbejde, at DTU s overordnede mål med kvalitetsarbejdet er at udvikle og fastholde det kvalitative niveau inden for uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjening, og således bidrage til DTU s mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. (bilag 1 til høringssvar) Politik for DTU s kvalitetsarbejde beskriver de overordnede rammer for kvalitetsarbejdet på institutionen, som er uddybet i fire delpolitikker: DTU s forskningspolitik, DTU s uddannelsespolitik, DTU s politik for myndighedsbetjening og DTU s innovationspolitik. Målsætningerne for de fire politikområder er beskrevet i DTU s strategi og i de fire delpolitikker. Af Politik for DTU s kvalitetsarbejde fremgår kvalitetssikringsprincipperne for de fire politikområder: Forskningens kvalitet vurderes internationalt, på universitetsniveau, på institutniveau og på forskergruppeniveau. Bedømmelsen sker ud fra bredt accepterede, valide og sammenlignelige indikatorer. Dette omfatter både publicering af forskningsresultater, bedømmelse af ansøgning om eksterne forskningsmidler i national og international konkurrence, samt evne til at tiltrække højt kvalificerede forskere fra såvel Danmark som udlandet. Uddannelsens og undervisningens kvalitet vurderes på en intern og en ekstern del. Den interne proces omfatter regelmæssig evaluering af undervisning, uddannelser og studiestartsforløb og løbende opfølgning af kvalitetsparametre som afholdelse af undervisning, gennemførselstider, beståelsesprocenter osv. Den eksterne proces handler blandt andet om akkreditering af uddannelser, dialog om uddannelsernes indhold med aftagere og samarbejder om udvikling af undervisningsformer med andre uddannelsesinstitutioner i Danmark og i udlandet. Myndighedsbetjeningens kvalitet vurderes ud fra uvildighed i form af en klar adskillelse mellem universitetets rådgivning/risikovurdering og myndighedernes håndtering/forvaltning. Rammerne og præmisserne for myndighedsbetjeningen skal fremgår af et klart aftalegrundlag og alle led i processen er fuldt dokumenterede. Samtidig skal der være balance mellem finansiering og ydelser og den understøttede forskning. Rådgivningen skal regelmæssigt gøres til genstand for international vurdering. Innovationens kvalitet vurderes på baggrund af antal aftaler om samarbejde med virksomheder, økonomisk omfang af kommerciel indtægtsdækket virksomhed, antal patenter, nye virksomheder, omfanget af efteruddannelsesaktiviteter. Kvalitetssikringen inddrager internationalt anerkendte rankings, bl.a. baseret på sampublikationer af videnskabelige artikler med erhvervslivet. (bilag 1 til høringssvar) Ifølge universitetet er kvalitetsarbejdet på det overordnede niveau forankret i direktionen og kvalitetsudviklingen planlægges og gennemføres på institutniveau på baggrund af de fireårlige planer UdviklingsMål og Virkemidler (UMV). Af UdviklingsMål og Virkemidler for DTU Systembiologi fremgår instituttets strategiske målsætninger inden for de fire politikområder. 35

39 På baggrund af ovenstående vurderes universitetet at have en politik for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. Ansvarsfordeling Ifølge DTU er Kvalitetsarbejdet på det overordnede niveau forankret i direktionen, der fastlægger rammer for udvikling og gennemførelse inden for et sammenhængende kvalitetssystem på tværs af organisationen. Planlægning af og opfølgning på kvalitetsstyringen sker som en integreret del af DTU s ledelsesprocesser og indgår i årshjulet (bilag 1 til høringssvar). Det vurderes dog, at universitetets årshjul er en tidsfastsættelse af en række forskelligartede aktiviteter mere end egentlig opfølgning på kvalitetssikringen af de enkelte uddannelser. Således indeholder årshjulet bl.a. UdviklingsMål og Virkemidler, samt økonomistyrings og kommunikationsaktiviteter i form af blandt andet budgetforhandlinger og - rammer, drifts- og satsningsplaner, regnskabsaflæggelse samt produktion af universitetets eget blad DYNAMO. (Bilag 14) På DTU Systembiologi baseres UdviklingsMål og Virkemidler (UMV) på en UMV fra hver forskergruppe med indspil fra ledelsesgruppen, professorudvalget, samarbejdsudvalg og institutstudienævn og udvalgte nøglepersoner samt på workshops, hvor alle instituttets medarbejdere har været indbudt til at diskutere alle UMVens områder. (Bilag 13) Det vurderes uklart, hvordan ansvarsfordelingen er i forhold til at sikre implementeringen og opfølgningen på de strategiske målsætninger i UMV. I dokumentationsrapporten er der eksempler på, hvordan ledelsen på forskellige niveauer indgår i kvalitetsarbejdet. Således bliver resultaterne fra studiestartevalueringen gennemgået i studienævnet samt i bachelordekanens tværgående uddannelsesudvalg for civilingeniøruddannelserne, og der følges op på resultaterne af institutstudienævnene. Et andet eksempel er interne evalueringer, hvor to uddannelser evaluerer hinanden, som involverer en række centrale aktører omkring den enkelte uddannelse: dekan, institutdirektør, studieledere, institutstudienævn, undervisere og studerende. Endelig fremgår det, at studienævnet for DTU Systembiologi gennemgår de enkelte kursers evalueringer og karakterprofiler og sammenholder dem med de kursusansvarliges afrapporteringer. Opfølgningen sker i studienævnet eller via MUS-samtaler. (Dokumentationsrapport, s ) For at sikre uddannelsens faglige progression har en række docenter, lektorer og studieledere på DTU Systembiologi fået ansvaret for at udføre en række projekter af relevans for uddannelsernes didaktik, jf. Kriterium 4, kandidatuddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil. (Dokumentationsrapport, s ) Det vurderes, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til de forskellige evaluerings- og fagdidaktiske initiativer på instituttet. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Universitetet anfører, at Den generelle studieordning gennemgås fra centralt hold inden udgivelsen og eventuelle rettelser forlægges dekanen til godkendelse inden offentliggørelse. De specifikke studieplaner udarbejdes og monitoreres af studielederen, efter en fast skabelon som er godkendt af dekanen. Studieplanerne gennemgås og kvalitetssikres centralt inden offentliggørelse. De enkelte kurser oprettes og opdateres af den kursusansvarlige underviser og der linkes fra den generelle studieordning og de specifikke studieplaner direkte til kursusbasen, hvorved det sikres, at alle nødvendige informationer er let tilgængelige. (Supplerende dokumentation d. 28. oktober 2010) Således dokumenterer universitetet at have formelle rammer for studieordningsudarbejdelse og monitorering. Det vurderes imidlertid at være uklart, på baggrund af hvilke informationer studieordningerne monitoreres. 36

40 Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Det vurderes, at de generelle studieordninger og DTU s Regelsamling, som bachelor og kandidatuddannelsen i bioteknologi er omfattet af, sikrer de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer, herunder procedurer for sygeeksamen og reeksamination (Bilag 7; Bilag 8). Læringsmål og eksamensformer for de enkelte kurser er beskrevet i DTU s online kursusbase. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Det er instituttets ansvar at sørge for, at undervisningen varetages af kvalificeret personale. Det fremgår blandt andet, at DTU stiller krav om dokumenteret pædagogisk kompetence for fastansatte medarbejdere i faculty-stillinger: Ansøgere fra DTU skal have deltaget i DTU s eget pædagogikumforløb, UDTU eller i tilsvarende forløb. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i UDTU, skal en dekan vurdere og godkende det alternative forløb. Hvis det ikke kan godkendes, kan den nye VIP ansættes betinget af, at vedkommende inden for en angivet periode gennemfører UDTU. (Dokumentationsrapport, s. 34) Videre anfører universitetet, at der er en særlig indsats i forhold til undervisere på 1. år, der på baggrund af tidligere undervisningserfaring og de studerendes kursusevalueringer skal godkendes af dekanen. I UdviklingsMål og Virkemidler for DTU Systembiologi indgår medarbejderudvikling som et centralt punkt. Det fremgår heraf, at den enkelte medarbejders behov for kompetenceudvikling planlægges via MUS, som er beskrevet i Fælles MUS-koncept for alle på DTU. (Supplerende dokumentation d. 6. oktober) Det vurderes, at universitetet har procedurer og ansvarsfordeling på institutniveau, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter De enkelte institutter på DTU har ansvaret for studiemiljøet i egne bygninger og de studerende er i den forbindelse repræsenteret i instituttets sikkerhedsudvalg, som tager sig af både arbejdsmiljø og studiemiljø. Nyoptagne studerende er alle tilknyttet en tutor (på DTU kaldet en vektor), som er en ældre studerende. Denne vektor samler sin gruppe af nyoptagne studerende med jævne mellemrum. DTU stiller ressourcer til rådighed for ordningen. DTU stiller desuden efter faste procedurer ressourcer til rådighed for alle bacheloruddannelser til at ansætte hjælpelærere/undervisningsassistenter. For DTU Systembiologi er der desuden en række strategiske målsætninger for it, laboratorieudstyr/infrastruktur, herunder: Modernisering og forøgelse af studenterfaciliteterne i alle bygninger, så de anvendes af de studerende og understøtter instituttets kodeks for god undervisning. Opbygning af separate faciliteter til fermenteringsplatform for mammale celler. Udvidelse af laboratoriefaciliteter. (Bilag 13, s. 12) Det vurderes på den baggrund, at DTU har procedurer, der sikrer ressourcer udover underviserne. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Universitetet har beskrevet 5 selvstændige kvalitetsmonitoreringsinitiativer i dokumentationsrapporten: Løbende evalueringer af studiestarten Førsteårsevaluering af bacheloruddannelserne efter et turnusprincip Et centralt overvågningssystem der skal identificere potentielle forsinkede studerende Intern evaluering, hvor DTU lader et panel fra to uddannelser evaluerer hinanden. Kursusevalueringer af samtlige kurser på uddannelserne. 37

41 (Dokumentationsrapport, s ) Universitetet uddyber i den supplerende dokumentation ovenstående tiltag og skriver blandt andet, at Parallelt med den eksterne uddannelsesakkreditering gennemføres på DTU en intern evalueringsproces, der tager udgangspunkt i selvevalueringsrapporter udarbejdet af de enkelte uddannelser og som har studieplan, kompetenceprofil og de fysiske rammer om uddannelsen som centrale emner. Endvidere fremgår det, at De studerendes mulighed for at opfylde kompetenceprofilens mål for læringsudbytte udgør således til stadighed et mål for uddannelsens kvalitet. (Supplerende dokumentation d. 28. oktober 2010, s. 6) Af universitetets supplerende dokumentation fremgår det desuden: Herudover indsamler DTU centralt i Afdelingen for Uddannelse og Studerende statistisk materiale, som belyser de studerendes studieforløb og resultater. For at sikre åbenhed og gennemsigtighed er alle kursusevalueringer, nøgletal mm. lagt frem på DTU s hjemmeside Nøgletal og evalueringer. Materialet videregives til studienævn og studieledere og anvendes til at få et overordnet billede af, i hvilken udstrækning de studerende når de opstillede mål. Karakterfordeling, studenteroptag, gennemførelse, frafald og overgang til beskæftigelse er eksempler på dette materiale. Alle undervisere har adgang til data derigennem. Derudover er der løbende temadrøftelser i alle studierelevante fora, som studieudvalg, institutstudienævn og på centralt afholdte studieledermøder. Endvidere fremgår det: Ved den centralt administrerede gennemgang af frafaldssanalyserne har det vist sig, at frafald ofte skyldes personlige forhold (som eksempler fremføres ofte familiære problemer, forkert valg af studie eller økonomiske problemer). Frafaldsanalyserne peger således kun i ringe grad på, at frafald kan relateres direkte til en dårligt tilrettelagt uddannelse. (Supplerende dokumentation d. 28. oktober 2010, s. 6) Det vurderes, at universitets nøgletal kan belyse forhold på makro og individniveau, men ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes på uddannelsesniveau. De centralt administrerede frafaldsanalyser vurderes ikke at kunne identificere årsagerne til frafald på de enkelte uddannelser. Det vurderes således, at man med det nævnte datagrundlag ikke på forhånd kan udelukke årsager til frafald og langsom studieprogression. Det vurderes dog, at de interne evalueringer på uddannelsesniveau vil kunne bidrage til opbygningen af et system, der indsamler, analyserer og anvender relevant information, som kan understøtte ledelsens muligheder for at styre uddannelserne. Det bemærkes positivt, at DTU Systembiologi har fastsat en række strategiske mål i UdviklingsMål og Virkemidler , herunder at: Frafaldsprocenten på bacheloruddannelsen skal være under gennemsnittet på DTU senest i 2011 Arbejdsløsheden for kandidaterne skal være under landsgennemsnittet for civilingeniører i perioden % af kandidaterne har haft en del af studiet i udlandet senest i % af kandidaterne har haft projektsamarbejde med industrien under deres studium senest i (Bilag 13, s. 12) Dog bemærkes det kritisk, at det er uklart i hvilket omfang universitetet har defineret og anvender klare standarder for kvalitet, som sikrer opfølgningen på kvalitetsmålene. Af høringssvaret d. 10. januar 2011 fremgår det at: DTU kan bekræfte, at den dimittendundersøgelse, der sættes i værk i 2011 vil indeholde uddannelsesspecifikke beskæftigelsesoplysninger. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitetet anfører, at DTU offentliggør alle informationer i relation til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne på en særlig side under DTU s samlede hjemmeside. Oplysningerne findes på (Supplerende dokumentation d. 28. oktober 2010) På siden kan man bl.a. finde kursusevalueringer og karakterfordelinger for de kurser, der udbydes på bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi. 38

42 Det vurderes, at universitetet regelmæssigt offentliggør relevant information. Institutionens system for kvalitetssikring Det vurderes, at DTU s kvalitetssikringssystem samlet set i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. Politik for DTU s kvalitetsarbejde indeholder en række mål, som understøttes af konkrete procedurer i UdviklingsMål & Virkemidler (UMV) og andre procedurer på DTU Systembiologi, men det vurderes ikke, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til at sikre implementeringen og opfølgningen på de strategiske målsætninger i UMV. Det vurderes med hensyn til procedurer i forhold til ESG erne at være uklart på baggrund af hvilke informationer studieordningerne monitoreres, ligesom det vurderes at være uklart om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som på uddannelsesniveau indsamler, analyserer og anvender data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv. Desuden vurderes det at være uklart, om kvalitetssikringssystemets evne til at indsamle relevant information løbende evalueres. Dog vurderes det, at universitetet lever op til kravene i de europæiske standarder om procedurer, der sikrer de studerendes eksamen, undervisernes kompetencer og kvalifikationer, ressourcer ud over underviserne og offentliggørelse af relevant data. Det bemærkes positivt, at DTU Systembiologi har en samlet liste over administrative procedurer på institutniveau herunder bl.a. procedurer for kursusoprettelse og opfølgning på kursusevalueringer. (Supplerende dokumentation d. 6. oktober 2010) Af høringssvaret d. 10. januar 2011 fremgår det: Helt overordnet indsamles på DTU data om de studerende via det studieadministrative system STADS. Her registreres al information om de studerende inkl. karakterer, og information om progression og frafald kan udtrækkes herfra. Profiler for kandidatuddannelsen i bioteknologi er vedlagt som bilag 2. Frafalds- og studieprogressionsanalyserne opgjort uddannelsesspecifikt for alle DTU s uddannelser er tilgængelige i Datavarehuset på DTU s interne sider, Portalen. Alle undervisere har adgang til data derigennem. Studieforløbsbeskrivelserne viser de studerendes studieforløb for hver optagelsesårgang. Profilerne opdateres hvert halve år og viser således ret præcist, hvornår de studerende falder fra eller bliver færdige. Opfølgning på analyserne sker ved løbende temadrøftelser om frafaldsprofilerne i alle studierelevante fora, som studieudvalg, institutstudienævn og på centralt afholdte studieledermøder. DTU bemærker i den supplerende dokumentation til høringssvaret af 13. januar 2011: på DTU laver vi ikke opgørelser hvor vi måler antal STÅ i forhold til antal ressourceudløsende studerende, idet vi ikke har haft redskaber til at undersøge det, og studieforløbsprofilerne giver os et tilsvarende overblik over de studerendes progression. En opgørelse over STÅ pr ressourceudløsende studerende vil ikke fortælle hvornår de studerende falder fra og bliver færdige, og det synes vi er det mest interessante. Det er det vi forstår ved studieprogression. Vores konklusion er derfor, at man kan lave en STÅ/studerende-opørelse, men at vi opnår et mere fyldestgørende billede via studieforløbsprofilerne. ACE Denmark er opmærksom på de oplyste forhold, som fremgår af høringssvaret og den supplerende dokumentation, men fastholder at det er uklart om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som på uddannelsesniveau indsamler, analyserer og anvender data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv. 39

43 Kvalitetssikring af uddannelsen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsen er omfattet af UdviklingsMål & Virkemidler (UMV) for DTU Systembiologi. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi indgår i institutionens procedurer for kvalitetssikring vedrørende: Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Sikring af undervisernes kompetencer og kvalifikationer Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over undervisere, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at det er uklart, hvilke procedurer, der skal sikre overensstemmelsen mellem læringsmål og karaktergivning, jf. karakterbekendtgørelsen. Det blev fremført af de studerende på mødet, at eksamenerne i bl.a. molekylær cellebiologi varierer i sværhedsgrad fra det ene år til det andet. Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelor og kandidatuddannelsen i bioteknologi er omfattet af de fem monitoreringsinitiativer, som indgår i universitetets kvalitetssikringssystem, der er beskrevet ovenfor: Den løbende evaluering af studiestarten sker ved at alle nye studerende på bachelorstuderende i bioteknologi modtager et spørgeskema, der fokuserer på faglige og sociale aspekter vedrørende deres første 6 ugers studier. Der følges op på resultaterne i studienævnet for DTU Systembiologi og studiestarten udvikles løbende på baggrund af evalueringerne. Førsteårsevalueringen af bacheloruddannelsen i bioteknologi er planlagt til Resultaterne skal drøftes med studielederen samt de undervisere, der er involveret i førsteårskurserne. På baggrund heraf udarbejdes en rapport, som drøftes i det tværgående uddannelsesudvalg samt i institutstudienævnene. Tilbagemeldingerne fra det centrale overvågningssystem, der skal identificere potentielle forsinkede studerende, bliver modtaget af studievejledere tilknyttet uddannelsen i bioteknologi, som så tager kontakt til de forsinkede studerende. I forbindelse med den interne evaluering, hvor to uddannelser evaluerer hinanden var det planlagt, at bioteknologi og kemisk og biokemisk teknologi skulle evaluere hinanden forud for akkrediteringen. Denne evaluering havde dog ikke fundet sted forud for akkrediteringsbesøgene på de to uddannelser. Det er imidlertid hensigten at evalueringen bl.a. skal analysere den faglige sammenhæng, progression og profilering i uddannelsen, undervisningsmetoder og læring, videreudvikling af undervisningskompetencer, uddannelses- og undervisningsevaluering samt forskningsbaseret uddannelse og videnskabelig metode. Alle kurserne på bachelor- og kandidatuddannelsen evalueres. De studerende bliver via CapusNet opfordret til at udfylde kursusevalueringer når de logger sig ind. Det fremgik af møderne med ledelsen og underviserne, at kurser var blevet justeret på baggrund af kritiske evalueringer. Endvidere blev det bekræftet, at der blev fulgt op på evalueringerne i forbindelse med MUS-samtalerne. På DTU Systembiologi er der desuden oprettet en studieblog, der giver de studerende mulighed for at komme med kommentarer til form og indhold i undervisningen samt gøre opmærksom på problemer. Studiebloggen har en indbygget afstemningsmåler, hvor de studerende kan tilkende give deres enighed eller uenighed med de kommentarer, som andre har skrevet. Bloggen bliver overvåget af ledelsen, der hurtigt følger op, hvis den indbyggede afstemningsmåler viser store problemer med et kursus (Dokumentationsrapport, s. 20). Det fremgik af møderne med undervisere og studerende, at begge grupper var glade for og flittigt brugte denne blog, der bliver opfattet som et bedre redskab end kursusevalueringerne. Studiebloggen gør det muligt for underviserne at ændre på kurserne undervejs på baggrund af kommentarer fra de studerende. 40

44 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at uddannelsesledelsen og underviserne i nogen grad tager løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i form af monitoreringsinitiativer. Der foretages ikke systematiske undersøgelser af årsagerne til førsteårsfrafaldet på bacheloruddannelsen, ligesom uddannelsesledelsen ikke modtager uddannelsesspecifikke nøgletal, der understøtter ledelsens mulighed for at styre uddannelserne. Panelet vurderer samlet, at der arbejdes aktivt med kvalitetssikring, men at arbejdet kun delvist er beskrevet i formelle procedurer og i væsentligt omfang er kulturdrevet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der mangler procedurer, der sikrer overensstemmelsen mellem kompetenceprofilen og de kurser, der udbydes på bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi i forbindelse med udarbejdelse og monitorering af studieordningerne. Akkrediteringspanelet bemærker positivt indførelsen af studiebloggen og instituttets fokus på udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. I forhold til kvalitetssikring af uddannelsernes planlægning og forløb har instituttet, jf. kriterium 4, iværksat en række didaktiske projekter. Panelet bemærker i den forbindelse positivt, at der er nedsat en følgegruppe til bacheloruddannelsen, hvor uddannelsens struktur og progressionslinjer evalueres. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi det kun i nogen grad vurderes, at DTU s kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. DTU s politik for kvalitetsarbejde indeholder en række mål, som understøttes af konkrete procedurer i UdviklingsMål & Virkemidler (UMV) og andre procedurer på DTU Systembiologi, men det vurderes ikke, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til at sikre implementeringen og opfølgningen på de strategiske målsætninger i UMV. Endvidere vurderes det at være uklart på baggrund af hvilke informationer studieordningerne monitoreres, ligesom det vurderes at være uklart, om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som på uddannelsesniveau indsamler, analyserer og anvender data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at bacheloruddannelsen er integreret i uddannelsens kvalitetssikringssystem og i nogen grad opfylder de europæiske standarder for kvalitetssikring af universitetsuddannelser. Endvidere vurderes det i nogen grad, at uddannelsesledelsen og underviserne tager løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i form af monitoreringsinitiativer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at der aktivt arbejdes med kvalitetssikring, men at arbejdet kun delvist er beskrevet i formelle procedurer og i væsentligt omfang er kulturdrevet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi det kun i nogen grad vurderes, at DTU s kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. DTU s politik for kvalitetsarbejde indeholder en række mål, som understøttes af konkrete procedurer i UdviklingsMål & Virkemidler (UMV) og andre procedurer på DTU Systembiologi, men det vurderes ikke, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til at sikre implementeringen og opfølgningen på de strategiske målsætninger i UMV. Endvidere vurderes det at være uklart på baggrund af hvilke informationer studieordningerne monitoreres, ligesom det vurderes at være uklart, om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som på uddannelsesniveau indsamler, analyserer og anvender data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at kandidatuddannelsen er integreret i uddannelsens kvalitetssikringssystem og i nogen grad opfylder de europæiske standarder for kvalitetssikring af universitetsuddannelser. Endvidere vurderes det i nogen grad, at uddannelsesledelsen og underviserne tager løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i form af monitoreringsinitiativer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at der aktivt arbejdes med kvalitetssikring, men at arbejdet kun delvist er beskrevet i formelle procedurer og i væsentligt omfang er kulturdrevet. 41

45 Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 34, Bilag 4: DTU s strategi Bilag 5: DTU s uddannelsespolitik Bilag 7: Generel studieordning for bacheloruddannelsen Bilag 8: Generel studieordning for kandidatuddannelsen Bilag 13: UdviklingsMål og Virkemidler , DTU Systembiologi Bilag 14: DTU s Årshjul Supplerende dokumentation modtaget på besøget d. 6. oktober 2010: Procedurer studieadministration DTU Systembiologi Oplysningsskema til oprettelse af nye kurser Procedure for opfølgning på kursernes slutevaluering Fælles MUS-koncept for alle på DTU, gældende fra 2010 Høringssvar d. 10. januar 2011 Bilag 1 til høringssvar: Politik for DTU s kvalitetsarbejde Bilag 2 til høringssvar: Studieforløbsbeskrivelser Supplerende dokumentation til høringssvar d. 13. januar

46 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Bachelor- og kandidatuddannelsen er pt. godkendt til 3 Universitetet indstiller 3 ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Titel Bacheloruddannelsens danske titel er pt. godkendt til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bioteknologi) Universitetet indstiller Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bioteknologi) Bacheloruddannelsens engelske titel er pt. godkendt til Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biotechnology) Universitetet indstiller Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biotechnology) Kandidatuddannelsens danske titel er pt. godkendt til Civilingeniør, cand.polyt. i bioteknologi Universitetet indstiller Civilingeniør, cand.polyt. i bioteknologi Kandidatuddannelsens engelske titel er pt. godkendt til Master of Science (MSc) in Engineering (Biotechnology) Universitetet indstiller Master of Science (MSc) in Engineering (Biotechnology) ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Adgangskrav for bacheloruddannelser Uddannelsen er pt. godkendt til Områdespecifikke adgangskrav: Dansk A Engelsk B Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A 43

47 Universitetet indstiller Områdespecifikke adgangskrav: Dansk A Engelsk B Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Den normerede studietid Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til 180 ECTS-point Universitetet indstiller 180 ECTS-point Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til 120 ECTS-point Universitetet indstiller 120 ECTS-point ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har bachelor- og kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej. Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Bacheloruddannelsen Bekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Kandidatuddannelsen Bekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Hovedområde 44

48 Teknisk videnskab Universitetets begrundelse Ingeniøruddannelse. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Censorkorps Bachelor- og kandidatuddannelsen Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps (kemikorpset). ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Sprog Bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Adgang Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til? Kandidatuddannelsen i bioteknologi Kandidatuddannelsen i kemisk og biokemisk teknologi Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Bioteknologi (retskravsbachelor) Kemi og Teknologi Sundhed og Produktion Kemi- og Bioteknologi (diplomingeniør) Kandidatuddannelsens adgangskrav Bachelorer i teknisk videnskab og diplomingeniører fra DTU eller andre uddannelsesinstitutioner kan optages efter individuel bedømmelse. Med virkning fra E 2012 vil der blive stillet krav om, at diplomingeniører, der søger optagelse på en kandidatuddannelse på DTU, skal dokumentere engelskkundskaber på B-niveau. Dokumentation i form af studentereksamensbevis eller andet skal vedlægges ansøgningen om optagelse. Information om dette supplerende krav vil inden for kort tid komme til at fremgå af universitetets hjemmeside. (Dokumentationsrapport, s. 44) ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? 60 45

49 ACE Denmarks vurdering: Ingen bemærkninger. Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan bachelor- og kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er bachelor- og kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej. Parallelforløb og fællesuddannelser Er bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? Nej. Andre forhold Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? Nej. 46