Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
|
|
- Kim Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige kompetencer med inddragelse af relevante færdigheds- og vidensmål: Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation De fællesfaglige fokusområder Der opgives mindst 4 fællesfaglige fokusområder, som eleverne har arbejdet med i naturfagene i løbet af 8. og 9. klasse. Hvert fokusområde skal være et bredt område, der kan indeholde flere forskellige naturfaglige problemstillinger. Fokusområderne skal indeholde et anseeligt udvalg af teksttyper, som fx artikler og uddrag fra fagbøger, samt mindst 3 andre udtryksformer som fx illustrationer, simuleringer og film. Opgivelser indeholdt i de fællesfaglige fokusområder De samlede opgivelser skal være fordelt svarende til det vejledende timeantal for fagene; mest fra fysik/kemi, næstmest fra biologi og mindst fra geografi (ca. 45, 30 og 25 %). Fordelingen kan variere indenfor de enkelte fællesfaglige fokusområder. I opgivelserne skal det angives, hvilke tekster og andre udtryksformer der danner grundlag for prøven. Der er intet krav om antal normalsider.
2 Eksempel på opgivelse til et fællesfagligt fokusområde: Fælles fagligt fokusområde: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Eksempler på læringsmål for forløbet: Eleverne kan beskrive og forklare drikkevandets kredsløb Eleverne kan forklare, hvorfor drikkevand er en begrænset ressource Eleverne kan forklare om brug og udvinding af grundvand og overfladevand Eleverne kan fortælle om det gennemsnitlige årlige vandforbrug for en almindelig dansk familie og forklare årsagerne til forbrugets størrelse Eleverne kan forklare, hvilke trin der er i spildevandsrensning Eleverne kan ud fra modeller vurdere drikke- og spildevandsløsninger Eleverne kan fortælle, hvilke muligheder der er for udnyttelse af regnvand, herunder LAR og LUR Eleverne kan formidle løsninger på en naturfaglig problemstilling ved brug af egnede medier Eleverne kan perspektivere løsnings- og handlemuligheder til fremtidige scenarier. Eksempler på opgivelser: Fysik/kemi: Tekst om vandets kemiske egenskaber Film om tilstandsformer Illustration om spildevandsanlæg Biologi: Tekst om cellens opbygning og menneskets fysiologi Dokumentar om miljø og sundhedsmæssige problemstillinger i forhold til adgang til vand, lokalt og globalt Geografi: Film om menneskets påvirkning af vandets kredsløb Tekst om interessemodsætninger ved udnyttelse af vand som ressource Fællesfagligt Besøg på vandværk Tekst og model af vand i kredsløb Lodtrækning tidligst 1. april Tidligst den 1. april trækker eleverne lod om, hvilket fællesfagligt fokusområde de skal undersøge. Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper på 2-3 elever, og senest 5 dage før lodtrækningen skal eleverne have besluttet, om de vil gå til prøve individuelt eller i gruppe. Efter lodtrækningen bruges den resterende undervisning i naturfagene på forberedelse til prøven.
3 Problemstilling og arbejdsspørgsmål Eleverne vælger et delområde indenfor det lodtrukne fællesfaglige fokusområde, som de vil fordybe sig i. Delområdet godkendes af læreren. Herefter udarbejder eleverne en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål, der tager udgangspunkt i de 3 naturfag og samlet danner grundlag for at belyse problemstillingen. Eleverne har i undervisningen tidligere arbejdet med en problemstilling indenfor det fællesfaglige fokusområde, men eleverne skal udarbejde en ny problemstilling til fokusområdet og i arbejdet med denne udnytte deres faglige viden og erfaringer fra tidligere arbejdsprocesser. Ved hjælp af åbne spørgsmål vejledes eleverne af naturfagslærerne, så eleverne selv formulerer problemstilling og arbejdsspørgsmål til fokusområdet. En naturfaglig problemstilling kendetegnes ved at være et eller flere naturfaglige spørgsmål, der ikke findes et entydigt svar på. Problemstillingen skal være årsagssøgende og må ikke kunne besvares med et ja eller et nej. Desuden bør problemstillingen lægge op til overvejelser om løsninger med udgangspunkt i en eller flere hypoteser, som kan efterprøves. Eksempler på vejledende spørgsmål: Når eleverne forsøger at indkredse den endelige problemstilling og udarbejde tilhørende arbejdsspørgsmål, kan det være relevant at vejlede ud fra følgende spørgsmålstyper, som relateres til fysisk/kemiske, biologiske og geografiske forhold: - Videns- og dataspørgsmål (Hvad er? Hvem er? Hvor er? Hvilke?) - Forklarings-og forståelsesspørgsmål (Hvorfor? Hvordan kan det være, at?) - Holdnings- og vurderingsspørgsmål (Egne/andres holdninger og vurderinger? Forholder det sig sådan eller sådan?) - Handlingsspørgsmål (Hvad kan/skal/bør der gøres? Af hvem? Hvad betyder den tidligere situation for det, der kan gøres nu og i fremtiden? Hvordan sikres gode løsninger?) Spørgsmålene kan efterfølgende skrives sammen til en eller få sætninger og omformuleres til en problemstilling: - Hvordan kan det være, at, når? Og på hvilken måde påvirker det os? - Hvad er årsagen til, at sker, når? Hvilke løsningsforslag kan udvikles or at afhjælpe dette? - Hvordan hænger sammen med hvis? - Hvorfor sker der, når? Hvad kan årsagen være? Hvem skal gøre hvad? - Er det rigtigt, at? Hvordan kan det ændres, og hvem vil det have konsekvenser for?
4 Problemstilling og arbejdsspørgsmål godkendes af naturfagslæreren, som sikrer, at problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål giver eleverne mulighed for at vise de 4 naturfagskompetencer. Når problemstillingen er godkendt, kan den ikke ændres. Herefter arbejder eleverne med at belyse problemstillingen ud fra de valgte arbejdsspørgsmål, som giver anledning til at inddrage relevante modeller og til at arbejde undersøgende. Eleverne skal have adgang til faglokaler og udstyr, som er relevant for det praktiske arbejde i forbindelse med belysning af problemstillingen. Inden prøven Når problemstillingen for hver gruppe/elev er godkendt, udarbejder naturfagslærerne et antal uddybende spørgsmål, som kan stilles til eleverne i løbet af prøven. Spørgsmålene er indtil da ukendte for eleverne. Eleverne afleverer max en A4 side til læreren med problemstilling og arbejdsspørgsmål. Før prøven sender naturfagslæreren elevernes problemstilling, arbejdsspørgsmål samt de uddybende spørgsmål og samlede opgivelser til censor. Brug evt. skemaet herunder som skabelon. Censor skal have materialet i hænde, senest 14 dage før prøven afholdes. Eksempel på skema til censor (bilag 1) Navn(e): Problemstilling: Arbejdsspørgsmål biologi Arbejdsspørgsmål fysik/kemi Arbejdsspørgsmål geografi Uddybende spørgsmål udarbejdet af naturfagslærerne (ukendte for eleverne):
5 Prøven Eleverne kan gå op individuelt eller i grupper. Eleverne prøves i de naturfaglige kompetencer med inddragelse af relevante færdigheds- og vidensmål, alt efter det fokusområde eleverne har trukket samt den godkendte problemstilling. Prøven varer i alt 2 timer inklusiv votering, og der kan eksamineres op til 6 elever af gangen. De elever/grupper, der aflægger prøve samtidigt, skal have trukket forskellige fællesfaglige fokusområder. Ved prøvens start afleverer hver gruppe en kortfattet oversigt, som skal indeholde den overordnede problemstilling samt en oversigt over, hvordan problemstillingen belyses i løbet af prøven. Her skal eleverne angive, hvilke færdigheder de vil inddrage indenfor hvert af de naturfaglige kompetenceområder. De praktiske undersøgelser, der ikke kan udføres i prøvetiden, må dokumenteres på anden vis fx som film. Oversigten, problemstillingen og elevernes arbejdsspørgsmål danner udgangspunkt for prøven. Hjælpemidler Alle hjælpemidler er tilladt til prøven, så eleverne må gerne gå på nettet for fx at få adgang til animationer, filmklip, egne noter eller lign. Også alle fagmaterialer er tilladte. Eleverne må kun kommunikere med egne gruppemedlemmer under prøven, og må altså ikke gå på Facebook, Snapchat, Twitter eller lign. Vurdering Eleven prøves i hvor høj grad denne - udviser kompetence indenfor alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling - kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver - kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller - kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig teori med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling - kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi og geografi - kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling.
6 Eleverne bedømmes individuelt, og der gives én karakter. Det er skolelederens ansvar at sikre, at de 3 naturfag dækkes af lærer og censor, og har flere lærere været ansvarlige for naturfagsundervisningen, må der gerne være to eksaminatorer ved prøven. Ved karakterfastsættelse er vægtning af censor og lærers karaktergivning 1:1. Ved flere eksaminatorer og uenighed om karakterfastsættelse, skal gennemsnittet af eksaminatorernes vurdering vægtes lige med censors vurdering. Eksempel på skema til vurdering af elevens naturfaglige kompetence (bilag 2) Bredde Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Vurderingsgrad Dybde Færdighed og viden i Ca. 50 % forhold til kendt kontekst Færdighed og viden i Ca. 25 % forhold til ukendt kontekst Naturfaglig Ca. 25 % argumentation i forhold til mulige interessemodsætninger, løsnings- og handlemuligheder Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet I det følgende finder du en guide til, hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven.
7 Generel vejledning til Alineas fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang til fælles naturfaglig viden og arbejdsmetoder understøttes i forhold til klassetrin og faglig progression. Alle forløb er skrevet af et samlet forfatterteam med et fælles naturfagligt afsæt, så indholdet ikke er blot er parallel fagligt, men indeholder ægte fællesfaglige tilgange og læringsmål, der ligger til grund for de naturfaglige kompetencer. Oversigt over fællesfaglige forløb 7. klasse Lyn og torden Fotosyntese og respiration Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer 8. klasse Energi nok til alle Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Bæredygtig produktion 9. klasse Strålings indvirkning på organismers levevilkår Mad nok til alle
8 De fællesfaglige forløb i 7. klasse Lyn og torden og Fotosyntese og respiration gennemgår grundlæggende faglige perspektiver indenfor de 3 naturfag. Lyn og torden gennemgås med en fysik/kemi- og geografifaglig vinkel, mens Fotosyntese og respiration indeholder faglig viden og arbejdsmetoder fra fysik/kemi og biologi. I begge forløb fokuseres der på at opøve elevernes naturfaglige kompetencer og færdigheder, og eleverne præsenteres for emner og temaer med nedbrudte faggrænser, som forbereder dem til arbejdet med de følgende fællesfaglige forløb og den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Forløbet gennemgås i slutningen af 7. klasse og tager udgangspunkt i den naturfaglige viden og tilgang, som eleverne har opøvet igennem skoleåret i alle 3 naturfag. Forløbet inddrager fællesfaglige elementer, der omfatter både fysik/kemi, biologi og geografi. Forløbets første fagtekst Du bruger vand, giver eleverne en fællesfaglig grundviden om vand som indgangsvinkel til forløbet. Anden fagtekst Er der vand nok til alle? uddyber forløbets overordnede problemstilling: Hvordan kan man sikre, at der er drikkevand nok til alle i fremtiden? Problemstillingen er defineret, og eleverne skal nu arbejde problemorienteret med udgangspunkt i forløbets resterende tekster. Teksterne tager udgangspunkt i elevernes hverdag i Danmark, men i arbejdet med aktiviteter og opgaver perspektiveres elevernes viden om lokale forhold til globale udfordringer og løsninger.
9 De fællesfaglige forløb i 8. klasse Energi nok til alle. Det første fællesfaglige forløb i 8. klasse tydeliggør arbejdet med problemstilling og arbejdsspørgsmål. Eleverne arbejder fælles med en overordnet problemstilling i første fagtekst. Herefter deles eleverne i grupper, som hver arbejder ud fra et arbejdsspørgsmål med tilhørende fagtekst og aktiviteter. Tilslut samles resultater fra informationssøgning, undersøgelser og dataindsamling, og klassen kommer med et samlet svar på problemstillingen. Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer. I dette forløb vejledes eleverne i udarbejdelse og formulering af en problemstilling, som den de skal bruge ved den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse. Den indledende fagtekst er en introduktion til forløbet, som tydeligt forklarer og illustrerer de naturfaglige kompetenceområder én for én. Herved får eleverne et overblik over, hvilke kompetencer de vurderes på ved den fælles prøve i 9. klasse. Desuden får de et klart overblik over, hvordan en problemstilling formuleres, så eleverne i arbejdet med denne har mulighed for at vise deres naturfaglige kompetencer.
10 Eleverne skal udarbejde en række arbejdsspørgsmål til problemstillingen, og i forløbet guides eleverne til, hvilke spørgsmålstyper der er relevante at arbejde ud fra, og hvordan de sikrer at arbejde med både undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Hver af de følgende fagtekster tager udgangspunkt i det overordnede fokusområde, men ud fra hvert sit naturfaglige perspektiv. Eleverne kan derfor med fordel inddeles i grupper og udarbejde egen problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål. I slutningen af hver fagtekst findes der ét eksempel på en problemstilling samt links til andre fagtekster med tilhørende opgaver og aktiviteter, hvor eleverne kan finde yderligere resurser til at afdække arbejdsspørgsmål og problemstilling. Bæredygtig produktion. I det sidste fællesfaglige forløb i 8. klasse, skal eleverne på egen hånd udarbejde en problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål. Den første fagtekst forklarer begrebet bæredygtighed og opstiller til slut en række konsekvenser og dilemmaer omkring arbejdet med bæredygtighed. Med afsæt i denne inspiration udarbejder eleverne en problemstilling og bruger de resterende fagtekster med tilhørende resurser til at afdække problemstilling og arbejdsspørgsmål.
11 De fællesfaglige forløb i 9. klasse Mad nok til alle. Forløbet dækker det fællesfaglige fokusområde Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Eleverne skal fra forskellige perspektiver svare på problemstillingen: Er der mad nok til alle? Eleverne læser en fælles fagtekst, hvorefter de specialiserer sig indenfor hvert deres område. Herudfra udarbejder de arbejdsspørgsmål til problemstillingen, og disse danner grundlag for arbejdet undervejs i forløbet. Gruppearbejdet kan differentieres, da fagteksterne er arrangeret efter stigende sværhedsgrad. Den første aktivitet i forløbet, 'International konference i København', kan danne ramme for arbejdet og med fordel bruges som afslutning på forløbet, så eleverne via 'konferencen' får evalueret deres nyerhvervede viden, delt den og sat den i sammenhæng med andre perspektiver og vinkler på emnet. Strålings indvirkning på levende organismer. Det sidste fællesfaglige forløb i 9. klasse er et åbent forløb, uden arbejdsspørgsmål og problemstilling, hvor eleverne præsenteres for en række forhold omkring stråling og dennes indvirkning på levende organismer. Fagteksterne i forløbet dækker forskellige naturfaglige indgangsvinkler til området. Med udgangspunkt i disse opstiller eleverne en endelig problemstilling, og i arbejdet med denne skal de udnytte deres faglige viden og erfaringer fra tidligere arbejdsprocesser. Forløbet kan med fordel bruges som generalprøve til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Læs meget mere i vejledningen til de enkelte forløb, hvor du også finder flere eksempler på problemstillinger til hvert fællesfagligt fokusområde.
12 Bilag 1 Forberedende dokument til prøven Navn(e): Fokusområde: Problemstilling: Arbejdsspørgsmål fysik-kemi Arbejdsspørgsmål biologi Arbejdsspørgsmål geografi Uddybende spørgsmål udarbejdet af naturfagslærerne (ukendte for eleverne):
13 Bilag 2 Vurdering ved den fælles prøve Bredde Dybde Færdighed og viden i forhold til kendt kontekst Færdighed og viden i forhold til ukendt kontekst Naturfaglig argumentation i forhold til mulige interessemodsætnin ger, løsnings- og handlemuligheder Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Vurderingsgrad Ca. 50 % Ca. 25 % Ca. 25 %
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereVejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test December 2015 1 Indhold Indledning 3 Signalement 3 Prøveforløbet
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereFælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte
Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager
Læs mereTidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.
Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016 Aarhus den 10. marts 2016 Formål at få overblik over prøveforløbet og formalia vedr. den fælles prøve i fysik/ kemi, biologi
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Forår 2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til bekendgørelse og vejledning
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereFællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning
Fællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning Pæd. konsulent UCN Center for Undervisningsmidler Medlem af arbejdsgruppen for forenkling af Fælles Mål Formand af opgavekommissionen for
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereBesøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereVejledning til toårigt forsøg med. Fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse. i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017
Vejledning til toårigt forsøg med Fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs merePrøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014
Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin
Læs mereLokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Vurdér naturfaglig kompetence Det har vi lovet... Prøv kræfter med at vurdere elevernes naturfaglige kompetence, inden du skal bedømme eleverne til den fælles naturfagsprøve til sommer. Afprøv et vurderingsskema
Læs mereElevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU
: Formål med prøven Formålet er, at du får mulighed for at dokumentere i hvilken grad, du opfylder målene for prøven. Prøvegrundlag Forud for den mundtlige prøve skal du aflevere en individuel skriftlig
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereINFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
INFO OM EKSAMEN I 9.X 2016-2017 INDHOLD Side 1 Side 2 Side 3 Generelle informationer Formuler en problemstilling Kilde: naturfagsproeven.gyldendal Planlæg forsøg og undersøgelser Kilde: naturfagsproeven.gyldendal
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereVejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse
Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi - 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Ændringer i prøvevejledningen fysik/kemi FP10 Der er ingen ændringer i dette skoleårs prøvevejledning.
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Skolemessen den 13. april 2016 Mål med oplæg At få overblik over prøveforløbet og formalia vedr. den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. At få
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereEksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu
Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereUdkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin
Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Læs mere