Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder kwh fjernvarme kwh fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 12 Adresse: Reginehøjvej 1 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: Energikonsulent: Bent Boye Albertsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,57 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Efterisolering af brugsvandsrør og ventiler 2 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 200 mm kwh kwh kr kr. 2,4 år kr kr. 11,5 år 3 Udskiftning af eksisterende ventilatorer 4 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh el kr kr. 6,0 år kwh el kr kr. 6,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.

2 SIDE 2 AF 12 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 12 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 5 Eftersolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder kwh kr. 6 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og døre kwh kr. 7 Udskiftning af yderdøre med 1 lag plexiglas kwh 8 Efterisolering af varemrør og ventiler i kælder kwh 9 Efterisolering af fladt tag med 200 mm kwh kr kr kr. 10 Udskiftning af vinduer i kælderbeboelse med 2 lags termoruder til nye med energiruder kwh kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bygningerne er opført i og består af 5 blokke med fuld kælder under det meste af bygningerne. I den ene ende af hver bygning forfindes en lille smule beboelse i kælderniveau. Dæk over indgangspartier er efterisolerede. Bygningernes facader er renoveret i , og i forbindelse hermed er eksisterende åbne altaner blevet lukkede, altanerne er dog stadig uopvarmede, og betragtes som et uderum. Vinduer i bygningernes nordøst facader er alle blevet udkiftet i 1997 til nye med alu rammer, og energiruder. Vandinstalaltioner er renoveret i Bygningernes hovedkonstruktion: Facader er udført i tunge betonelemnter der er efterisoleret og udvendigt beklædt med facadeplader. Bygningerne har flade tage, og lave loftsrum som er isoleret med granulat. Vinduer er aluvinduer med termoruder i sydvest og sydøst facader og hvidmalede aluvinduer med energiruder i nordøst facade. Adgangsdøre er træ med plexiglasruder. Installationer: Faldstammer er udført i rustfri stålrør og er tilsluttet afløbsinstallation ved gulv i kælder ligesom faldstammeudluftninger er ført op i tagrum og afsluttet over tag i udluftningshætte. I bygningernes kældre er der i hver kælder et mindre teknikrum med brugsvandsvekslere til vamrtvandsproduktion i den enkelte bygning. Fjernvarmestikket er ført ind i teknikrum i kælder under blok B, hvor der er monteret fælles måler. Fjernvarmestikket forsyner teknikrum i hver af de 5 blokke, samt teknikrum i bygning beligende overfor

4 SIDE 4 AF 12 blok B på Vorresgårds álle Teknikrum under hver blok er forsynet med varmeanlæg der er udført som direkte anlæg, og med brugsvandsvandsproduktion via brugsvandsvekslere. Forsyningsledninger til varme og brugsvand er fremført under loftet i kælderen, hvorfra stigstrenge til vand og varme er ført op til armaturer og radiatorer i boliger Boligerne ventileres med mekanisk grundudsugning fra bad og køkken gennem kanaler ført op installationsskakte til fælles udsugningsventilatorer placeret i tagrum med afkast over tag. Bygherren har ikke ønsket destruktive undersøgelser. Opbygning af de enkelte bygningsdele er derfor i vid udstrækning baseret på det lånte tegningsmateriale, en visuel registrering og skønnet ud fra beskrivelser i "Håndbog for energikonsulenter" Bygningen betragtes værende i en normal isoleringstilstand for den tids byggerier. Der kan udføres flere energiøkonomisk rentable forbedringer i bygningerne. Foreslagene beror på et skøn. Det er derfor en god ide at undersøge forholdene nærmere før forslagene til besparelser igangsættes. Det beregnede varmeforbrug er for ejendommen er lavere en det oplyste og klimakorrigerede varmeforbrug. Dette kan skyldes, at temperaturen og ventilationstabet i boligerne er højere end forudsat samt at der er forskel på de skønnede og de rent faktiske isoleringstykkelser i de bygningsdele, der ikke var tilgængelige ved besigtigelsen. En anden faktor der kan have stor betydning er er at næsten samtlige lejligheder har en lukket altan, som der kan være nogle der benytter som et opvarmet rum, ved eksempelvis at lade dør og vindue stå åben fra stue og køkken ud til altanen. Ved gennemgang blev der ikke registreret utilgængelige rum De oplyste forbrug stammer fra bygherrenr, der har dokumenteret oplysningerne på fremsendt forbrugsaflæsning for året og I rapporten er anvendt forbruget for Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 9: Det flade tag består af nederst af et betondæk herefter et lavt loftsrum som er isoleret med 200 mm mineraluldsgranulat, og øverst en bjælkelags opbygning afsluttet med tagpap. EfterIsolering af loftsrum med indblæsning af mineraluldsgranulat i et lag på ca 200 mm.

5 SIDE 5 AF 12 Ydervægge Forslag 2: Ydervæggen i kælder består af inderst betonsandwichelementer, med 60mm isolering. Lette brystninger bag radiatorer med 50 mm isolering. Det er ikke umiddelbart muligt at efterisolere brystningerne. Ydervægge imod nordvest- og sydøst facader består af inderst betonsandwichelementer, med 60mm isolering. Der er senere ved facaderenovering efterisoleret udvendigt med varienede isoleringstykkelser. Som gennemsnitsværdi er der anvendt 150 mm isolering. Imellem isoleringen er der vandrette lægter, og udenpå disse er der monteret gipsplader, og herefter lodrette forskallingsbrædder der skaber et ventileret hulrum. Yderst er der afsluttet med facadeplader. Overligger over facadevinduespartier imod sydvest består af betonbjælke isoleret bagpå med 60mm isolering og afsluttet med en pladebeklædning. Ydervæg nordøstfacade består af 17 cm massiv betonelement. Væggen er i forbindelse med facaderenovering efterisoleret udvendigt med 100 mm isolering. Imellem isoleringen er der træstolper og udenpå disse er der monteret gipsplader, og herefter lodrette forskallingsbrædder. Udenpå forskallingsbrædderne er der monteret profilerede stålplader. Væg fra kælderbeboelsesrum imod uopvarmet del af kælder består af 10 cm betonvæg. Isolering af uisoleret væg imod uopvarmet del af kælder med 200 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af betonvæg, evt. i træskelet og fastholdes med tråd. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 6: Forslag 7: Forslag 10: Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 2 rammer og sprosser. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Facadeparti med oplukkelige vinduer og faste rammer. Parti er monteret med 2 lags termorude. Rammerne er af aluminium. Indgangsdør med sideparti, med 2 ruder i både dør og sideparti. Dør og sideparti er monteret med 2 lags termorude. Kælderyderdør og 2 sidepartier, med 2 plexiglasruder samt en fyldning i dør og 1 plexiglasrude i hvert sideparti. Døren er ikke forsynet med gummilister. Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og døre Udskiftning af yderdøre med 1 lag plexiglas til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af vinduer i kælderbeboelse med 2 lags termoruder til nye med energiruder

6 SIDE 6 AF 12 Gulve og terrændæk Etagedæk mod krybekælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer skønnes isoleret med 50 mm mineraluld. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer skønnes isoleret med 50 mm mineraluld. Forslag 5: Efterisolering af loft i kælder på underside af etageadskillelse af baumadæk med mm mineraluld afsluttet med beklædningsplade. Det kan være nødvendigt at nedsætte eller helt undvære en efterisolering flere steder på grund af installationer under loft. Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der kan samtidigt opstå problemer med for lav loftshøjde. Ventilation Ventilation Forslag 3: Der er naturlig ventilation i bygningerne i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning i køkken og bad. Bygningerne er normal tætte, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer er rimelig intakte. Yderdøre er dog ikke forsynet med gummitætningslister. Bygningerne ventileres via 2 store ældre udsugningaggregater per bygning, hvilket vil sige 10 stk. ialt. Det ene af de to aggregater ventilerer 2 opgange med en samlet luftmængde på 3850 m3/h, og det andet aggregat betjener de resterende 3 opgange og har et luftskifte på 7150 m3/h. Ventilatorerne er styret med ur, og i drift fra kl 6.30 til Aggregaterne er placeret i et mindre tagrum. Der er naturlig ventilation i bygningerne i form af oplukkelige vinduer. Bygningerne ventileres udelukkende med naturlig ventilation om natten, hvor udsugningankæg ikke kører. Udskiftning af eksisterende ventilatorer til nye af typen Exhausto BESB FC og BESB FC Varme Forslag 8: Efterisolering af kælderledninger, med lille isoleringstykkelse, til radiatorstigstrenge samt uisolerede ventiler og rørstrækninger i teknikrum med mm mineraluldsmåtte afsluttet med isogenefolie.

7 SIDE 7 AF 12 Varmt vand Forslag 1: Forslag 4: Varmt brugsvand produceres via 2 stk. gennemstrømningsvandvarmere placeret i kælderteknikrum i hver af de 5 bygninger. Hovedfordelingsbrugsvandsrør og -cirkulationsledning er udført som 1" - 2" rustfrie stålrør med 30-50mm isolering. Der er i beregningen anvendt en gennemsnitslig isoleringstykkelse på 40 mm. Brugsvandsrør og cirkulationsledning afgreninger i kælder ført under kælderloft er udført som 1/2-1 1/2" rustfrie stålrør. Rørene er isoleret med en gennemsnitlig isoleringstykkelse på 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning stigstrenge ført fra kælder op gennem etageadskillelser. Rørerne er udført som 1/2-1 1/2" rustfrie stålrør. Rørene er isoleret med en gennemsnitlig isoleringstykkelse på 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning afgreninger i krybekælder ført er udført som 1/2-1 1/2" rustfrie stålrør. Rørene er isoleret med en gennemsnitlig isoleringstykkelse på 30 mm isolering. Uisolerede varmtvandsrør og ventiler i teknikrum. I beregningen er indregnet 10 m uisoleret varmtvandsrør samt 70 stk. uisiolerede ventiler, samlet for de 5 bygninger Tilslutningsrør til varmtvandsveksler er udført som 2" rustfrie stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en Grundfos UPS B 180 pumpe med manuel trinregulering. Pumpen har en effekt på 90 W på trin 3. Efterisolering af brugsvandsledninger i teknirum i kælder, med lille isoleringstykkelse, samt uisolerede ventiler og rørstrækninger i teknikrum med mm mineraluldsmåtte afsluttet med isogenefolie Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Fordelingssystem På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe af typen UPE fra Grundfoss, med en effekt på mellem W. Pumpen er automatisk modulerende. Hovedvarmefordelingsrør er udført som 2"-4 stålrør. Rørene er isoleret med mm isolering, og der er regnet med en gennemsnitstykkelse på 40 mm. Rørene er ført under loft i kælder. Varmefordelingsrør for afgreninger er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Afgreningsrørene er ført under loft i kælder. Varmefordelingsrør i krybekælder er udført som 3/8" - 1 1/2" stålrør. Der er regnet med en gennemsnitstykkelse på 1 1/2". Rørene skønnes isoleret med 30 mm isolering. Rørene er placeret i krybekælder, og der er derfor ikke medtaget besparelsesforslag for efterisolering, idet dette ville kræve dækket over krybekælderen brydes op.

8 SIDE 8 AF 12 Automatik Varmefordelingsrør stigstrenge er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Varmefordelingsrør i jord er udført som 125 mm præisolerede stålrør. Uisolerede ventiler og varmerør i teknikrum. I beregningen er indregnet 15 stk. uisolerede ventiler og 4 m uisolerede varmerør. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg med forsyningsledninger fremført under loftet i kælderen, hvorfra stigstrenge er ført op gennem etageadskillelser og radiatorer er tilsluttet. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. El Belysning Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med kompaktlysrør. Lyset styres med trappeautomat. Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med kompaktlysrør og højfrekvente forkoblinger. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat samt efter dagslyset i rummet. Andre elinstallationer I kælder under hver af de 5 bygninger forefindes vaskerier som er bestykket med følgende udstyr : Vaskemaskiner: 20 stk Miele Proffessional WS 5446, 6,5 kg, 4,8 kw 5 stk. Miele Proffessional W 6073, 7,5 kg, 8,5 kw Tørretumblere : 10 stk. Miele Proffessional T 6251, 10kg, 13,2-15,5 kw Centrifuge : 5 stk. 330 W Strygerulle : 5 stk. Miele Electronic HM21-140, 6,3-7,5 kw (antal er totalantal for alle 5 vaskerier) Vand Toiletter Nyere 2-skyls klosetter af fabrikat Ifö. Armaturer

9 SIDE 9 AF 12 Nyere termostatisk brusebastteri, som fabr. Oras eller Damixa TMC Nyere 1-grebs håndvaske batterier som Börma standard

10 SIDE 10 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1965 År for væsentlig renovering: 1985 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,40 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,49 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De oplyste forbrug stammer fra bygherren, der har dokumenteret oplysningerne på fremsendt forbrugsaflæsning for årene De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

11 SIDE 11 AF 12 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2 Værelses kr. 3 Værelses kr. 3 Værelses kr. 1 Værelses kr. 2 Værelses kr. 2 Værelses kr. 4 Værelses kr. 1 Værelses kr. 1 Værelses kr. 1 Værelses kr.

12 SIDE 12 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Firma: COWI A/S Adresse: Jens Chr. Skous Vej Århus Telefon: bbal@cowi.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.