Orienteringsmøde d. 19. marts 2014 i DGI-HUSET i Nordkraft, Aalborg

Transkript

1 Information: Orienteringsmøde d. 19. marts 2014 i DGI-HUSET i Nordkraft, Aalborg Mødets formål Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og Aalborg Forsyning, Kloak A/S havde på vegne af en række virksomheder og forsyninger pr. brev og annonce i Nordjyske indkaldt beboere, erhvervsdrivende og andre interesserede i kvarteret omkring Kjellerupsgade, Kayerødsgade og Danmarksgade til orientering om anlægsarbejderne i kvarteret. Orienteringsmødet havde særlig fokus på etape 2 af de planlagte anlægsarbejder: Kayerødsgade, Priorgade, Sankt Mortens Gade og Frederiksgade. Mødets dagsorden: 1. Velkomst og oversigt over det berørte område 2. Hvorfor separatkloakerer vi Aalborg? 3. Anlægsarbejder Aalborg Historiske Museum 5. Ledningsarbejderne 6. Trafikafvikling mv. 7. Erfaringer fra Midtby projekterne 8. Information om projektet 9. Spørgsmål til projektet 1

2 8 borgere fra området deltog i mødet. Desuden var ledningsejerne og vejmyndigheden repræsenteret af: Olav Bennike, Aalborg Forsyning, Kloak A/S Brian Aagaard, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Trafik & Veje Johnny Kristensen, Grontmij A/S (overordnet projektkoordinator) 1. Velkomst og oversigt over det berørte område v/ Brian Aagaard Brian Aagaard bød velkommen og præsenterede et overblik over det planlagte projekt, som vil blive gennemført i perioden Projektet er opdelt i tre etaper: Etape 1: Status pr. 19. marts 2014: Denne etape er under udførelse. Etape 2: Priorgade, Sankt Mortens Gade, Frederiksgade og den vestlige del af Kayerødsgade. Status pr. 19. marts 2014: Arbejdet med denne etape er netop blevet indledt. Etape 3: Den østlige del af Danmarksgade, den sydlige del af Løkkegade og dele af Niels Ebbesens Gade syd for Danmarksgade. Status pr. 19 marts 2014: Dato for gennemførelse ikke endeligt fastlagt. Brian Aagaard fortalte desuden om, hvordan Trafik & Veje og forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune samarbejder omkring planlægning og gennemførelse af anlægsprojekter efter den såkaldte Aalborg model. Dette tætte samarbejde mellem parterne har en række fordele, herunder bl.a. Færre gener i form af færre opgravninger på samme strækninger Økonomiske gevinster Færre opgravninger af en vej er godt for vejens holdbarhed på sigt 2. Hvorfor separatkloakerer vi i Aalborg? v/olav Bennike Olav Bennike fortalte om, hvorfor man i Aalborg Kommune har valgt at separatkloakere. Olav Bennike orienterede kort om Vision 2100, som Aalborg Forsyning, Kloak A/S har udarbejdet for kloaksystemet i Aalborg Kommune. En visionsbrochure og andre informationsmaterialer kan hentes på virksomhedens hjemmeside. Deltagerne på mødet havde desuden mulighed for at tage et trykt eksemplar med hjem sammen med folder om separatkloakering. Separatkloakering handler i korthed om, at spildevand og regnvand løber i separate kloakledninger. 2

3 En af grundene til, at Aalborg Forsyning, Kloak A/S separatkloakerer, er, at man i vid udstrækning mindsker energiforbruget, da regnvand ved separatkloakering ledes decentralt tilbage til naturen; eksempelvis til fjorde og åer. Det betyder, at der ikke skal bruges energi på at lede regnvand til et renseanlæg, og der skal heller ikke bruges energi på at rense det - og dermed opnås en stor en miljøgevinst, Spildevand samles ved separatkloakering centralt på to store renseanlæg i Aalborg Kommune med effekt fra Når hele kloaksystemet er separatkloakeret, reduceres vandmængden, der skal pumpes og renses. Dette reducerer de årlige driftsudgifter for Aalborg Forsyning, Kloak A/S med ca. 35 mio. kr. (i 2007 priser) svarende til en reduktion på ca. 35 %. En anden grund til separatkloakering er, at man i Aalborg Kommune på den måde arbejder målrettet på at tage højde for de klimamæssige udfordringer i fremtiden. Separatkloakering betyder, at kraftige regnskyl i fremtiden ikke vil medføre oversvømmelser af kældre, da regnvandet løbet i sit eget system i forhold til vandet fra kældrene, som er tilsluttet spildevandssystemet. Aalborg Forsyning, Kloak A/S arbejder ud fra, at et kloakanlæg skal kunne holde i op til 100 år. Miljø- og servicegevinster ved decentralisering af regnvand: Intet spildevand til åer, søer, havområder og Limfjorden Intet spildevand i kældere, huse og grønne områder Ingen oversvømmelser ved kraftige regnbyger Der er betydelige miljømæssige gevinster ved centralisering af spildevand. Der er således væsentlige reduktioner af de samlede udledninger af bl.a. kvælstof, fosfor og organisk stof. Hertil kommer store reduktioner i både energiforbrug og CO 2 -udledning. Hvis kloakeringsprincippet ændres fra fælleskloak til separatkloak på det tidspunkt, hvor kloakken alligevel skal renoveres bliver merudgiften i anlægsfasen kun på ca. 10 %. Derfor udføres der separatkloakering i eksempelvis området, som er omfattet af de planlagte anlægsarbejder. Ca. 65 % af Aalborg Kommune er i dag separatkloakeret. Før man begyndte at separatkloakere, var det mindre udfordrende at renovere kloaksystemer. Man gravede de gamle ledninger op lagde nye ned. I dag skal der være plads til to nye ledninger. En til regnvand og en til spildevand. I området omkring Kayerødsgade, Danmarksgade og Kjellerupsgade skal grundejere separatkloakere på egne grunde ved lejlighed. Det betyder, at der endnu ikke er udmeldt en endelig dato i spildevandsplanen for, hvornår de enkelte ejendomme skal være separatkloakeret. Det er byrådet, der beslutter hvornår et område skal separatkloakeres. Det er sandsynligt, at byrådet på et tidspunkt vil udmelde en frist for, hvornår ejendommene i 3

4 området skal være separatkloakeret. Nye ejedomme, som opføres i området i fremtiden skal separatkloakeres på egen matrikel. 3. Anlægsarbejder v/johnny Kristensen Johnny Kristensen orienterede om de mange delopgaver, som skal gennemføres i forbindelse med projektet. Projektet omfatter en stor del af området omkring Kayerødsgade, Kjellerupsgade og Danmarksgade. I en stor del af det berørte område er det hovedsageligt kloakledningerne, der fokus på, men andre ledningsejere deltager også i projektet. I forhold til Etape 2 deltager følgende ledningsejere: Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Gasforsyningen, Aalborg Forsyning, Vand A/S og Fjernvarmeforsyningen. Når projektet er gennemført, vil vejene have samme udformning, som de har i dag dog vil der blive anvendt nye materialer til retablering efter ledningsarbejdet. De trafikale forhold, herunder parkeringsforhold, vil ligeledes være, som de er i dag. 4. Aalborg Historiske Museum v/johnny Kristensen Aalborg Historiske Museum følger arbejdet ved en arkæologisk overvågning i håb om at lære nyt om Aalborgs historie. Johnny Kristensen er i tæt kontakt med museet, som ikke forventer store fund, da det berørte område ligger lidt uden for det arkæologisk mest interessante område i midtbyen. 5. Ledningsarbejderne v/johnny Kristensen De forskellige ledningsejere løser i forbindelse med projektet en række opgaver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S udskifter alle hoved- og stikledninger og forbereder området til separatkloakering. Det er i denne forbindelse vigtigt, at grundejere overvejer, om de ønsker at separatkloakere på egen grund, nu hvor der i forvejen graves. Johnny Kristensen vil gerne i dialog med alle grundejere i området vedrørende evt. separatkloakering på egen grund. Aalborg Forsyning, Vand A/S udskifter gamle hovedledninger, stikledninger samt stophaner. Vi udskifter stikledninger til og med stophane i fortovet. Gasforsyningen skifter stikledninger til og med hovedhaner, som er placeret inde i bygningerne. Fjernvarmeforsyningen skifter hovedledning og stikledninger i Kayerødsgade. 4

5 Johnny Kristensen fortalte, at borgere og erhvervsdrivende vil opleve, at der bliver gravet flere gange på samme sted. Dette er nødvendigt på grund af, at der blandt andet er meget lidt plads at arbejde på, hvilket betyder, at det ofte ikke er muligt at arbejde med flere ledningstyper på én gang. Vand- og gasledninger laves først for at få plads til kloak- og fjernvarmeledninger. I forbindelse med arbejdet med de nye kloakledninger anvendes gravekasser for at sikre veje og huse. En del af arbejdet vil foregå i stor dybde med store rør, hvilket nødvendiggør anvendelsen af store gravemaskiner. På en del af projektet skal der graves under grundvandet og derfor sænkes grundvandet, hvilket kræver anvendelse af mange rør og pumper. En del af den opgravede jord er så våd eller blød, at den vil blive skiftet ud med sand eller lignende. Der vil blive en del transport af jord også fordi der ikke er oplagte steder i de berørte gader, hvor jorden kan placeres efter opgravning. Johnny Kristensen understregede, at borgere og erhvervsdrivende må forvente væsentlige indgreb i dagligdagen i kvarteret. Der er desuden med stor sandsynlighed mange gamle huse i området, som nok ikke er funderet efter gældende regler. Grundejere som har spørgsmål om dette skal henvende sig til Johnny Kristensen. 6. Trafikafvikling v/brian Aagaard Projektet vil have store konsekvenser for trafikafviklingen i området, blandt andet i form af afspærrede gader og manglende adgang til p-pladser. Aalborg Kommune har i den forbindelse ikke mulighed for at stille alternative p-pladser til rådighed. Brian Aagaard orienterede de forskellige muligheder for offentlig parkering i midtbyen. Handicap-parkering flyttes til tilstødende gader. Kayerødsgade: Kantstensparkering sløjfes i det meste af perioden. Sankt Mortens Gade og Priorgade: Parkeringspladser og kantstensparkering sløjfes, mens arbejdet pågår. Regler: P-licens giver ret til at parkere uden tidsbegrænsning på offentlige p-pladser inden for områderne, hvor der ellers er tidsbegrænset parkering (se kort nedenfor) P-licens giver ingen garanti for, at der kan findes en ledig plads. Der er ikke lovhjemmel til at erstatte p-pladser ved vejarbejder, jf. vejloven. Derfor vil det være forskelsbehandling at forfordele offentligt tilgængelige p-pladser til borgere som berøres af vejarbejde. Alternative muligheder: 5

6 Parkering i øvrige gader i området Offentlig P-plads ved Sundhedens Hus 6

7 Projektledelsen koordinerer projektet med blandt andet Beredskabscenter Aalborg, Post Danmark og Aalborg City. Ejere af invalide- og handicapbiler skal kontakte Johnny Kristensen. Det samme skal borgere og erhvervsdrivende med særlige behov eksempelvis i forhold til komme frem og tilbage i kvarteret i anlægsperioden. 7. Erfaringer fra Midtby-projekterne v/johnny Kristensen Johnny Kristensen fortalte om erfaringer fra tidligere projekter i midtbyen. Der er gennemført interviewundersøgelser i forbindelse med Søndergade-projektet i 2011 og i forbindelse med projektet omkring Niels Ebbesens Gade og Peder Barkes Gade. Målet med undersøgelserne er at få afdækket, hvad beboere og erhvervsdrivende oplever og samtidig identificere muligheder for forbedringer. Johnny Kristensen fortalte, at ejendommene i kvarteret bliver fotoregistreret. Dette gøres af to årsager. For det første kan billederne fortælle geoteknikere om forhold ved husene, som man skal være særligt opmærksomme på. For det andet er fotoregistrering et krav fra Aalborg Forsyning A/S forsikringsselskab. Johnny Kristensen fortalte, at der vil blive sat vibrationsmålere op på udvalgte bygninger. Der vil desuden blive sat klistermærker på en række facader som et led i at holde øje med sætningsskader. Renovation udgør en særlig udfordring ved anlægsprojekter i midtbyen. Typisk vil der blive opstillet containere i området. Det Aalborg Forsyning, Renovation, som har ansvaret på området. Ved problemer er det en god idé at kontakte Johnny Kristensen. Det er ligeledes en god idé at kontakte Johnny Kristensen, hvis man som erhvervsdrivende i området har særlige behov for eksempelvis vand og varme. 8. Information om projektet v/johnny Kristensen Johnny Kristensen fortalte, at der i forbindelse med det forestående projekt vil blive gjort en stor indsats for at orientere alle i området. Der vil blive etableret en følgegruppe i forbindelse med projektet hvis der er interesse fra beboere, erhvervsdrivende, boligforeninger etc. Er man interesseret i at være med i følgegruppen skal man kontakte Johnny Kristensen. En følgegruppe er et godt redskab til at skabe en bedre dialog mellem de berørte og de udførende parter. På følgegruppemøder diskuteres udfordringer og problemer, hvilket bidrager til en forståelse generelt og til løsning af konkrete problemer. 7

8 Andre kommunikationstiltag: Der vil blive opsat infoskabe i området Folder med blandt andet relevante kontaktdata omdeles i kvarteret Man vil kunne følge med på hjemmesiden under Anlægsarbejder, hvor man også kan tilmelde sig service, som betyder, at man modtager besked, når der er nyt på hjemmesiden. Der vil blive udsendt statusbreve Johnny Kristensen vil have fast kontortid i skuret i området, når arbejdet indledes Aalborg City deltager i informationsarbejdet over for de handlende. 9. Spørgsmål til projektet De fremmødte borgere havde en lang række spørgsmål vedrørende egne ejendomme. Svarene på disse specifikke spørgsmål er ikke medtaget i det følgende: Hvad gør man, hvis man kommer ned til fyldte affaldscontainere? Stiller man så bare sin sæk? Hvis det er en af de godkendte papirsække, så er det ok. Hvad gør ældre mennesker, der har svært ved at komme frem til affaldscontainerne? I første omgang skal de kontakte Johnny Kristensen. Hvad med de omkringliggende gader, får de også ny belægning, fortove etc. Nej, disse gader retableres ikke i samme omfang som de berørte gade. Der retableres typisk i det omfang, at belægninger bliver fjernet. Skal I ind i baggårde med kloakarbejdet? Nej, kun til skel. Ejendommene i kvarteret kobles på spildevandsledningen. Vi har to regnvandsnedløb. Kobler I dem på regnvandsledningen? Vi kommer rundt og taler med ejerne og vil tage spørgsmålet op i den forbindelse. 8

9 Hvad koster det ejerne at separatkloakere? Når kravet om separatkloakering på egen grund kommer, skal man selv betale på egen grund. Vi kan ikke melde en pris ud, da der er store forskelle fra ejendom til ejendom. Vil man kunne købe abonnementskort til parkering på fx Sauers Plads året ud? Ja. Abonnementskort kan købes som måneds-, kvartals- og årskort. Abonnementskort er skrabekort, der gælder fra den dato, som skrabes. Abonnementskort kan bl.a. købes hos Borgerservice i Rantzausgade. Hvad gør vi med kørestolsbrugere, som skal ind i baggårde? Vi forsøger at bevare fortovene så længe som muligt og vi lægger også køreplader ud. Men vi ved, at mange vil få besværliggjort dagligdagen i perioder. I forbindelse med helt konkrete udfordringer, så kontakt Johnny Kristensen. Vi vil meget gerne høre fra personer med særlige behov. Der vil altid være gående adgang til ejendommene. Hvad nu hvis der sker en sætningsskade? I forhold til forsikringsselskaberne, så er der faste procedurer. Du skal kontakte Johnny Kristensen, hvis der opstår en skade. Er det helt uvist, hvornår vi skal separatkloakere? Ja, det er en beslutning, der tages af byrådet. Er det en fordel, at vi selv separatkloakerer nu? Ja, det kan være en fordel at gøre det nu, hvor vi graver op alligevel. Husk, ved separatkloakering på egen grund skal man inddrage en autoriseret kloakmester. Kan Kloak A/S eller kommunen komme og kigge på forholdene på min grund? Du bør kontakte en autoriseret kloakmester. 9

10 Får vi kun et regnvandsstik pr. ejendom? Ja, princippet. Vi ønsker bl.a. at mindske antallet af stik, vi skal tilkoble ledningerne i vejen. Jo færre stik, jo færre fejlkilder fremadrettet. Hvornår er I færdige med denne etape? Vi forventer at være færdige i oktober 2014, men der er fortsat mange ubekendte faktorer, som kan påvirke vores tidsplaner. Hvad med de træer, der fjernes? Der bliver plantet nye. Ved yderligere spørgsmål: ring til eller skriv en mail til Johnny Kristensen, Grontmij A/S, på: eller johnny.kristensen@grontmij.dk. Referent: John Hird 10