BREF og BAT-konklusioner

Transkript

1 BREF og BAT-konklusioner - Basistilstandsrapporter - Substitution af kemikalier - Tilskudsordninger Dialogmøde marts 2014

2 Program for dialogmøde Velkomst og nyt om Miljøstyrelsen Den lokale kontorchef Nye bindende BAT-konklusioner - hvad betyder det for danske virksomheder Miljøstyrelsen Erhverv Igangværende BREF-processer - hvad er vores erfaringer Miljøstyrelsen Virksomheder Basistilstandsrapporter - erfaringer frem til nu Miljøstyrelsen Virksomheder Substitution af uønskede kemikalier Miljøstyrelsen Virksomheder Nye muligheder for tilskud til grøn teknologi Miljøstyrelsen v/ Sekretariatet for miljøteknologi Sandwich og networking DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 2

3 Velkomst og nyt om MST Kemikalier BREF Basistilstandsrapporter Offentliggørelse af tilsynsrapporter - foreløbig på MST.dk Ændringer i MST Virksomheder - kontoret i Odense lukker Digital post - afgørelser (godkendelser, påbud, påbudsvarsler, afslag mv) DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 3

4 Enklere og hurtigere miljøgodkendelser Fra produktionslofter til emissionsgrænser Rummelige miljøgodkendelser Samtænkning af VVM og miljøgodkendelser - én integreret tilladelse. Digital understøttelse af virksomhedssamarbejdet -indberetninger, tilsyn, ansøgninger, afgørelser, dialog mv Generelle standarder fremfor individuelle krav - flere branchebekendtgørelser (Biogas og korn/foderstoffer) Anmeldeordninger for bilag 2-virksomheder DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 4

5 Nye bindende BATkonklusioner hvad betyder det for danske virksomheder? Miljøstyrelsen Erhverv

6 I kan nu høre om. Baggrund Hvad er det nye Hvad betyder det for virksomhederne (og deres myndigheder) DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 6

7 Forkortelser og begreber IED: Industrial Emissions Directive BAT: Best Available Techniques (bedste tilgængelige teknikker) BREF: BAT-Reference document BAT-AEL: BAT Associated Emission Level (emissions-nivauer forbundet med BAT) DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 7

8 IED Forurening skal begrænses, så det svarer til hvad man kan opnå med BAT. Tidligere vejledende Nu bindende Skal være indført på virskomhederne senest 4 år efter BAT-konklusioner for branchen er offentliggjort DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 8

9 Styrkelse af BREF-arbejdet anbefalet af VU II 1. Bidrager til Regeringens ønske om Grøn omstilling 2. BAT-konklusioner bliver bindende Sevillaprocessen bliver mere interessant 3. Hvordan sætter vi kraftigere danske fingeraftryk? DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 9

10 Hvordan kan BREF bidrage til grøn omstilling? Væsentlig forurening fra industri begrænses Tilgængelig teknik (økonomisk, driftsmæssigt) Ens miljøvilkår i Europa bedre konkurrenceevne arbejdspladser og vækst DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 10

11 Udfordring Ca. 30 industrisektorer med hver sit BREFdokument. 2½ til 3 år tager BREF-processen nu Revideres hvert 8. år Løbende 10 revisioner i gang Mest miljø for indsatsen hvordan? - Fokusere, prioritere, kommunikere? DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 11

12 Sevilla processen fortsætter men med nye udfordringer Fastlæggelse af hvad der er BAT. Løbende revisioner. Nye listepunkter -> nye BREFer fx WBP og WPC. Tidspres. Informationsudveksling Samarbejde Medlemsstaterne Industriens organisationer De grønne organisationer m.fl. Det europæiske IPPC kontor i Sevilla DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 12

13 BAT konklusioner En BAT-konklusion er et dokument med de dele af en BREF, der fastsætter Konklusionerne vedr. BAT Beskrivelsen af teknikken Informationer til vurdering af dens anvendelighed Miljøvilkår såsom emissionsniveauer, forbundet med denne BAT mm Vedtages af Kommissionen efter høring af Art. 13 Forum og afstemning i Art. 75 udvalg Oversættes til de officielle sprog og offentliggøres i EU Tidende DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 13

14 BAT-Konklusioner DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 14

15 BAT-konklusion, eksempel DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 15

16 BAT-Cheklister DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 16

17 Hvordan sætter vi kraftigere dansk aftryk? En styregruppe og et internt BREFnetværk i Miljøstyrelsen En national følgegruppe Baggrundsgrupper / partnerskaber omkring udvalgte BREFer Kommunikations- og formidlingsindsats DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 17

18 Den danske indsats baseres på Kortlægning af danske interesser og etablering af samarbejde: Virksomheder med god miljøperformance, lever op til BAT får konkurrencefordel, når andre skal øge miljøbeskyttelsen Virksomheder med dårlig miljøperformance, hvor BATkonklusionerne vil øge miljøbeskyttelsen Virksomheder, der leverer miljøteknologiske løsninger eksportfremme Vidensindsamling DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 18

19 Den danske indsats skal sikre Fornuftige BAT-konklusioner Fokus på det for Danmark væsentligste At danske data og erfaringer spilles ind og påvirker At alle relevante processer er medtaget og størrelser At BAT-kandidaterne er vurderet i forhold til cross-media, ressourceeffektivitet, anvendelighed og økonomisk tilgængelighed Vi vil gerne have jer med! DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 19

20 Opsummering betydning for virksomheder (og deres myndigheder) Krav bindende 4 år efter offentliggørelse Ens miljøvilkår via BAT-konklusioner i EU mere fair konkurrence konkurrencefordele og eksportmuligheder Involvering i processen om nye BAT-konklusioner Proces hurtigere nu være klar kender fremtid bedre Lettere at læse krav BAT-konklusioner i særskilt (kortere) dokument og på dansk (og øvrige EU sprog) Cheklister DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 20

21 Tak for opmærksomheden Spørgsmål nu eller senere: Birgitte Holm Christensen, DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 21

22 Igangværende BREFprocesser -hvad er vores erfaringer Miljøstyrelsen Virksomheder

23 Status for BREF-arbejdet TWG (re)activation TWG kick-off meeting Draft 1 (D1) Final TWG meeting Final draft Fødevarer, foder, drikkevarer, mælk (FDM) Affaldsbehandling (WT) Store Fyringsanlæg (LCP) Træfinerplader (WBP) Husdyrbrug (IRPP) Org. kemikalier i storskala (LVOC) Ikke jernholdige metaller (NFM) Kemisk tværgående spildevand og røggas(cww) Raffinaderier (REF) Pulp og Papir (PP) BREF Forum opinion on BREF Adopt. of BAT conclusions through Article 75 committee BAT conclusions BAT conclusions DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 23

24 Fokus og prioritering Altid Ingen virksomheder i DK Dokumenter læses og generelle aspekter kommenteres Basis Virksomheder i DK Dialog med virksomheder Høj Mange virksomheder i DK Partnerskab eller baggrundsgruppe, kampagneaktiviteter, artikel i fagblad, case på hjemmeside, kommunikation via netværk DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 24

25 Hvordan kan du få indflydelse? Input skal ske til medlemmer af TWG Indflydelse kræver aktiv involvering Partnerskab Direkte kontakt til medlem af TWG Dokumentation og argumentation altafgørende Vigtigt med netværk DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 25

26 Hvor kan TWG medlemmer komme med input i processen? TWG (re)activation Call for wishes ønskeliste ) Background paper TWG kick-off meeting Draft 1 (D1) Forberedelse kick-off meeting, f.eks. scope Spørgeskema; definitioner; data emissioner; emerging techniques; subgroups; Other than normal operations, osv. Kommentering Final TWG meeting Final draft Kommentering BREF Forum opinion on BREF Adopt. of BAT conclusions through Article 75 committee BAT conclusions BAT conclusions DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 26

27 BREF med partnerskaber Branche, KL og NGO repræsenteret - en slags mini-twg Klæder Miljøstyrelsen på til diskussioner i TWG Identificerer virksomheder + teknologier Afprøver holdninger og input til TWG og Sevilla Teknologileverandører og kommuner repræsenteret i mindre grad end industrien Ikke (nødvendigvis) konsensus. Det er Miljøstyrelsen, der giver input til Sevilla. DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 27

28 BREF med partnerskaber Sekretariatets opgaver: Facilitering Rådgivning af Miljøstyrelsen Præanalyse Indsamle information om teknikker der er i anvendelse og nye teknikker Bidrage med kommentering af mødemateriale, Udkast til Bref mv DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 28

29 Erfaringer: BREF FDM Igangsat februar 2014, første partnerskabsmøde i december 2013 Generel introduktion til BREF-arbejdet Forventningsafstemning i work-shops Mange gode input til MST og partnerskabet Hvor er vi nu? Venter på anmodning om ønskeliste fra Sevilla Sekretariat udarbejder præanalyse Indsamle viden - flere møder i og uden for partnerskabet DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 29

30 Erfaringer: BREF WT Tidsforløb: Oktober 2012: MST opstart Februar 2013: Partnerskab opstartsmøde Juni 2013: Sevilla opstart og anmodning om ønskeliste November 2013: Kick off møde Hvor er vi nu? Bidrager med at beskrive definitioner Deltager i undergrupper om hhv. udarbejdelse af dataindsamlingsskema og beskrivelser af biologisk behandling af affald DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 30

31 BREF uden partnerskaber BREF CWW Kemisk industri: 8 BREF, heraf 1 horisontal og 7 vertikale. Status: Der har været final meeting (dec. 2013) Startet i 2008 (dvs. før IED og før styrket BREF) Andet forløb længere og uden partnerskaber Berørte virksomheder og andre interessenter involveret ved direkte henvendelse fra danske TWG medlemmer Ca. 45 berørte virksomheder i DK DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 31

32 Involvering af interessenter BREF CWW Dataindsamling spildevand (2 runder i hhv og 2012) Første runde: Udvalgte virksomheder Ingen data modtaget Anden runde: Alle berørte virksomheder Opfordring til at levere data og tilbud om vejledning hvis ønsket Resultat: Data fra 5 virksomheder sendt (1 sæt data afvist af Sevilla / uden for scope) Kommentering af forslag til BAT-konklusioner og scope forud for final meeting Fik tilbagemelding fra virksomheder, DI, DN, NST m.fl. DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 32

33 Final meeting, december BREF CWW DK sendte bemærkninger forud for mødet Selve mødet: Intense og lange dage Scope og alle BAT-konklusioner gennemgået Mange ændringsforslag under mødet Hurtig reaktion: enig/uenig Splitviews tilkendegivet Efter mødet: Splitviews sendt og vurderet DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 33

34 Hvad sker nu mht. BREF CWW April 2014: Opdateret Draft Kort kommentering af TWG (IKKE nye synspunkter) Juni 2014: Artikel 13 møde November 2014: Artikel 75 møde Primo 2015: Vedtagelse og offentliggørelse Herefter implementeres på berørte virksomheder senest 4 år efter Revurdering, både miljøgodkendelse og tilslutningstilladelse DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 34

35 Erfaringer: BREF CLM BAT konklusioner offentliggjort marts 2013 Energiforbrug også omfattet af BAT konklusioner Cement produceres ved følgende processer (afhænger af råvarer): Våd: Højt energiforbrug pr. produceret ton Semitør: Lavere energiforbrug pr. produceret ton Tør: Laveste energiforbrug pr. produceret ton Lavt energiforbrug giver mindre miljøbelastning (der skal bruges mindre brændsel) DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 35

36 Erfaringer: BREF CLM Oprindelig BAT anbefaling: For nye anlæg og væsentlig opgradering af eksisterende anlæg er det BAT at anvende tør proces ( ). Forslag til BAT konklusion: For at reducere energiforbruget er det BAT at anvende en tør proces ( ). Anvendelsesområde: Anvendes for nye anlæg og væsentlig opgradering af eksisterende anlæg. Endelig BAT konklusion: For at reducere energiforbruget er det BAT at anvende en tør proces ( ). Anvendelsesområde: Anvendes for nye anlæg og væsentlig opgradering af eksisterende anlæg, under hensyntagen til råvarernes vandindhold. Lære: Det er lettere at modificere end fjerne en BAT konklusion DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 36

37 Hvad er læren? Svært at involvere berørte virksomheder, teknologileverandører og kommuner Information om betydningen af BAT konklusioner er vigtig Indflydelse kræver engagement Netværk er vigtigt Vigtigt at levere data og kommentere på rette tid Vi kan ikke komme med nye synspunkter efter final meeting DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 37

38 Basistilstandsrapporter -erfaringer frem til nu Miljøstyrelsen Virksomheder

39 1. Hvad er en basistilstandsrapport (BTR)? 2.Hvornår skal der laves BTR? 3. Case 4.Hvad skal en BTR indeholde? 5.Erfaringer mht. BTR -marts 2014 DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 39

40 Hvad er en basistilstandsrapport? BTR en skal dokumentere niveauet af jord- og grundvandsforurening på det tidspunkt hvor den udarbejdes. BTR anvendes til sammenligning med status ved virksomhedens ophør. Endvidere danner BTR-rapporten basis for de overvågningsvilkår som skal indarbejdes i godkendelsen/revurdering. DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 40

41 1. Hvad er en basistilstandsrapport (BTR)? 2.Hvornår skal der laves BTR? 3. Case 4.Hvad skal en BTR indeholde? 5.Erfaringer mht. BTR -marts 2014 DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 41

42 Hvornår skal der laves BTR? Huskelisten a. Virksomheden er omfattet af bilag 1 i godk.bek. b. Brugen af stoffet/blandingen skal hidhøre fra aktiviteten omfattet af bilag 1 c. Stoffet/blandingen af stoffer der skal anvendes, fremstilles eller frigives er klassificeret som farligt jf. EU forordning 1272/2008 d. Stoffet er relevant i forhold til jord- og/eller grundvandsforurening 1. Karakteren 2. Mængden e. De fysiske forhold og produktionsgangen gør at stoffet kan komme i kontakt med jord og/eller grundvand. Er disse betingelser opfyldt, skal der udarbejdes basistilstandsrapport jf. godkendelsesbekendtgørelsens 14 DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 42

43 c. d.1 d.2 e. Ansøgning/revurdering Aktiviteten der skal godkendes er omfattet af bilag 1 i Godk. Bek.: Hvilke informationer skal ansøgningen indeholde? Klassifikation (fx kemikalieliste med angivelse af klassifikation og tilhørende sikkerhedsdatablade) Vurdering af relevans i forhold til jord og/eller grundvand a. Karakteren b. Mængden Beskrivelse af fysiske forhold og produktionsgangen hvorunder stoffet skal håndteres. Bemærk: stoffet skal hidrøre fra en aktivitet, der er omfattet af bilag 1 i godk.bek. Håndteres der stoffer/produkter der er klassificeret som farlige (anvendes, fremstilles eller frigives)? Er stoffet relevant i forhold til jord- og/eller grundvandsforurening => neg. påvirkning af længerevarende karakter? Er stoffet tilstede i en mængde der ikke er negligeabel i forhold til jord/grundvand? Håndteres stoffet på en sådan måde, at det ikke kan udelukkes, at det kan komme i kontakt med jord og/eller grundvand? DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 43

44 1. Hvad er en basistilstandsrapport (BTR)? 2.Hvornår skal der laves BTR? 3. Case 4.Hvad skal en BTR indeholde? 5.Erfaringer mht. BTR -marts 2014 DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 44

45 Case En ny virksomhed med listepunkt 4.1b fremsender ansøgning om miljøgodkendelse. Herunder følgende stofliste: Stof Ethanol Benzin NaOH Gær/enzym Oplag 140 t 50 t 20 t 5 t Klass. farligt? Karakteren Mængde ir + ir ir Skal der udarbejdes BTR? Er listepunktet omfattet af bilag 1? Hidhører stofferne/blandinger fra aktiviteter omfattet af bilag 1? DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 45

46 1. Hvad er en basistilstandsrapport (BTR)? 2.Hvornår skal der laves BTR? 3. Case 4.Hvad skal en BTR indeholde? 5.Erfaringer mht. BTR -marts 2014 DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 46

47 Basistilstandsrapporten Indhold og omfang af BTR Hvilke informationer skal BTR indeholde? 1. Historisk redegørelse Tidligere og nuværende anvendelse af arealet Beskrivelse Kortlægningen skal indeholde beskrivelse af: Aktiviteterne Hvilke relevante farlige stoffer der har været anvendt Driftsperiode Hvilket areal aktiviteterne har dækket, og som kan tænkes forurenet Oplysninger kan stamme fra fx: gl. miljøgodk., kommunens byggesagsarkiv, tankarkiv, luftfoto og oplysninger fra evt. kortlægning på vidensniveau 1 2. Teknisk undersøgelse Viser den historiske redegørelse, at der tidligere har været anvendt samme relevante, farlige stoffer som virksomheden nu ansøger om, skal der udføres jord- og grundvandmålinger de steder. Ved de potentielle, tidligere forureningskilder skal der udføres et passende antal boringer hvorfra der skal udtages repræsentative prøver fra jord og/eller grundvand. Allerede foreliggende oplysninger (fx fra en kortlægning på vidensniveau 2) kan indgå i BTR hvis oplysningerne skønnes tidssvarende. DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 47

48 1. Hvad er en basistilstandsrapport (BTR)? 2.Hvornår skal der laves BTR? 3. Case 4.Hvad skal en BTR indeholde? 5.Erfaringer mht. BTR -marts 2014 DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 48

49 Spørgsmål 1 Hvilken type afgørelse kan udløse krav om BTR? Svar BTR er udelukkende knyttet til godkendelse og revurdering. Dvs. miljøgodkendelse (MBL 33) og påbud om revurdering ( 41a el 41b). Der skal ikke skelnes mellem væsentlig og ikke-væsentlig udvidelse og ændring inden for det godkendelsespligtige område. 2 Betyder beliggenhed noget mht. krav om BTR? Fx hvis der ikke er grundvandsinteresser?. Andre påbud end påbud om revurdering udløser IKKE krav om BTR. Nej. BTR handler om at beskrive status mht. jord- og grundvandsforurening mhp. at muliggøre en sammenligning med tilstanden ved aktivitetens ophør 3 4 Skal der laves BTR for en biaktivitet, som ikke er på bilag 1? Hvilke stoffer/blandinger skal vurderes ifm udarbejdelse af BTR? Ja, hvis biaktiviteten er teknisk forbundet med hovedaktiviteten. Alle stoffer og blandinger som er klassificeret som farlige jf. CLP-forordningen skal indgå i vurderingen/rapporten. (lige fra råvarer, mellemprodukter, færdigvarer og affald). DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 49

50 5 6 Spørgsmål Hvordan vurderes stoffets karakter i forhold til jord- og grundvandforurening? Udløser en ansøgning om miljøgodkendelse (udvidelse/ændring) altid krav om en fuld BTR for hele virksomheden? Svar Vurdering af stoffernes egenskaber i forhold til jord- og grundvand er væsentlig i forhold til hvorvidt der skal udarbejdes BTR. Herunder om forureningen i givet fald vil være at betragte som længerevarende. Stoffets fysisk/kemiske egenskaber skal vurderes. f.eks: Organiske stoffer: Vandopløselighed, fordelingskoefficient Kd og nedbrydning i jord. Uorganiske stoffer: Fordelingskoefficient Kd, og kemiske reaktioner styret af ph og redoxforhold. Som udgangspunkt udløser en ansøgning om udvidelse/ændring altid krav om en fuld BTR, hvis de generelle forudsætninger for BTR er til stede og der ikke tidligere er udarbejdet en fuld BTR. Hvis der tidligere er udarbejdet en fuld BTR, laves der en supplerende BTR. MEN hvis virksomheden ønsker det og BTR en kan afgrænses til det område som udvidelsen/ændringen dækker, kan kravet fraviges. Det afhænger derfor af den konkrete situation, om der skal overvejes basistilstandsrapport for hele virksomheden, eller om den kan afgrænses til det område, udvidelsen/ændringen dækker. DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 50

51 Spørgsmål Svar Vilkårsfastsættelse 7 Vurdering af den endelige BTR Moniteringsvilkår (jord/grundvand hvert 10./5. år), Konstateret forurening: Hvis der opdages forurening i forbindelse med udarbejdelse af BTR, skal dette håndteres efter de gældende regler i jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven, herunder reglerne om påbud til forurenere, kortlægning og den offentlige indsats. 8 Hvordan skal nedbrydningsprodukter håndteres? Visse stoffer vil over tid omdannes til andre stoffer, såkaldte nedbrydningsprodukter. Der skal ved vilkårsfastsættelse af moniteringskrav og ved ophør af drift tages højde for kendte nedbrydningsprodukter. Nedbrydningsprodukter hvis relevant kan indgå i fastsættelse af moniteringsvilkår. 9 Kan der gives bygge-/anlægstilladelse før der er lavet BTR? Kommer an på en konkret vurdering (nej, hvis tilladelse vil gøre dataindsamling og udarbejdelse af BTR illusorisk). Muligheden for dispensation til bygge- og anlægsarbejder er desuden i forvejen begrænset af andre regelsæt (fx risiko-, VVM- og habitatregler) DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 51

52 10 Spørgsmål Kan der træffes afgørelse om miljøgodkendelse/revurdering før der er lavet BTR? 11 På godkendelsestidspunktet er placeringen af anlægget ikke endeligt fastlagt. Kan der træffes afgørelse? Svar Ansøgning om udvidelse/ændring: Nej! Revurdering: jf. 39, stk 2, så kan der træffes afgørelse inden basistilstandsrapporten foreligger, hvis det er nødvendigt for at beskytte miljø eller sundhed. Ja, hvis den historiske redegørelse viser at det konkrete stof IKKE har været anvendt i området. Nej, hvis det er nødvendigt at supplere den historiske redegørelse med tekniske undersøgelser. (med mindre virksomheden vil lave en helgardering ) DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 52

53 Spørgsmål 12 Hvad skal vurderes ved ophør? Svar Der skal foretages en vurdering af hvorvidt der er sket en signifikant forurening i forhold til basisniveauet. Hvorvidt der er tale om signifikant forurening, skal baseres på en konkret vurdering. Tilsvarende de vurderinger der også i dag finder sted i jordforureningssager. 13 Kan en fuld BTR laves om? F.eks. hvis vi har overset noget væsentligt? Hvis der er udført en BTR, og der findes forurening, som ikke er konstateret i BTR, antages det som udgangspunkt, at forureningen stammer fra de omfattede aktiviteter. Nej! Skal dog suppleres ved nye ansøgninger om udvidelse/ændring 14 Frivillig BTR Hvis en virksomhed ønsker at udarbejde en frivillig BTR, dvs. den udarbejdes ikke i forbindelse med en revurdering eller konkret ansøgning, så er der ikke krav om eller pligt til administrativ sagsbehandling! Derfor er der KUN vejledningspligt efter forvaltningsloven. DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 53

54 Status mht. BTR marts 2014 Hvor er der forsat forhold der skal afklares? Vurdering af de fysiske forhold hvorunder stofferne opbevares og transporteres Er deponier omfattet af kravet om udarbejdelse af BTR? Hvor findes der yderligere information om BTR? Lovbemærkningerne Kommende vejledning fra EU Link til udkast: Kommissionen_udkast/ DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 54

55 Substitution af kemikalier Dialogmøde marts 2014

56 Regeringen beskrev i regeringsgrundlaget: Øget fokus på problematiske stoffer for miljø og sundhed Udvikling af renere teknologier til fremme for substitution Gennemgang af LOUS strategi for anvendelse Dialogmøde - Substitution af kemikalier SIDE 56

57 Hvad er MBL-regelgrundlaget? Godkendelsesbekendtgørelsen Oplysningskrav [ 7, bilag 3&4] om art og forbrug af råvarer om valg af BAT Anvendes stoffer på LOUS listen: krav om redegørelse for muligheden for substitution og undersøgte alternativer. Generelle principper: Før godkendelse [ 19-20]: Muligheden for substitution af problematiske stoffer med mindre problematiske stoffer skal være udnyttet i mulig omfang. Generel BAT-tilgang [ 25 & 31, bilag 5]: Anvendelse af mindre farlige stoffer Dialogmøde - Substitution af kemikalier SIDE 57

58 Målet er at få virksomheder til at erstatte mere problematiske stoffer med mindre problematiske stoffer - eller helt undgå anvendelsen af problematiske stoffer ved at bruge andre teknologier Dialogmøde - Substitution af kemikalier SIDE 58

59 MST Virksomheder anser følgende mærkninger som problematiske stoffer Sundhed: Akut giftige stoffer Kræftfremkaldende Mutagene Reproduktionstoksiske Miljø: Akut giftige i vandmiljø Kronisk giftige i vandmiljø

60 MST-virksomheders vurdering af kemikalier Dialogmøde - Substitution af kemikalier SIDE 60

61 Hvad betyder det for jer? Ansøgning skal indeholde oplysning om: Mængder, stofnavn ved CAS-nr., klassificering, SDS Er stofferne problematiske (med på LOUS-listen / Kandidatlisten eller har de efter miljømyndighedens opfattelse andre problematiske egenskaber)? For stoffer på LOUS-listen redegøres for, hvorfor de ikke kan substitueres. Resúme af de væsentligste af de evt. alternativer, som er undersøgt (kun bilag 1-virk.) Mulighederne for at anvende BAT til at begrænse / forebygge forurening (BREF/bilag 5) Husk substitutionsovervejelser jf. 20

62 Lang tid før. Visse brancher vælger kemikalietyper flere år før der søges miljøgodkendelse Kemikaliestyring: ved produktudvikling ved indkøb m.v. Kemikalievurdering Dialogmøde - Substitution af kemikalier SIDE 62

63 Eksempel- En papirfabrik Revurdering Cellulase Kemiguiden Kemikalie liste Listen over farlige stoffer Kandidatlisten Substitutions -overvejelser jf. 20 godk.bek. Vilkår om substitutions redegørelse Udfasning af cellulase Initiering Vurdering Afgørelse Vilkår: Virksomheden skal undersøge mulighederne for at substituere anvendelsen af cellulase.

64 Kampagnetilsyn Håndtering af kemikalier Fokus på håndtering og oplag Miljømæssig forsvarlig opbevaring Muligheder for opsamling af spild Belægninger ved kemikalieoplag Spild til kloak, recipient eller jord Oplag af stoffer der bliver ustabile med tiden... Dialogmøde - Substitution af kemikalier SIDE 64

65 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi 2014 Miljøministeriets Sekretariat for MUDP Information marts 2014 i Aarhus, Odense og København

66 Grøn produktion i Danmark Hver femte danske virksomhed producerer grønt Knapt var i 2010 beskæftiget med grøn produktion. Det svarer til, at 8,5 pct. af beskæftigelsen i danske virksomheder med mindst én ansat er relateret til grøn produktion. Grønne omsætning i Danmark var på over 250 mia. kr. i 2010, svarende til 9,2 pct. af danske virksomheders samlede omsætning

67 Grøn erhvervsstatistik Den grønne produktion findes i næsten alle brancher Fra solcelleanlæg, partikelfiltre og spildevandshåndtering til rådgivning inden for miljø og klima. Største grønne eksportmarkeder for danske virksomheder er Storbritannien, Tyskland og USA, der tilsammen aftager 45 pct. af den grønne eksport. Storbritannien, Polen og Kina er de markeder, hvor der siden 2006 har været den største stigning i den grønne eksport.

68 Grøn erhvervsstatistik Eksport Danmarks grønne eksport til vækstmarkederne BRIK og NEXT11 er steget væsentligt mere end den totale vareeksport. I 2010 blev der eksporteret grønne produkter for over 80 mia. kr. svarende til 10,4 pct. af den samlede danske eksport. Danmark har den højeste andel af grøn eksport blandt EU15- landene.

69 Tilskud fra MUDP i 2014 Programmets overordnede målsætning er: at bidrage til grøn omstilling ved at give virksomhederne gode muligheder for at udvikle nye grønne teknologier og løsninger, som de kan sælge hjemme & ude og samtidigt øge antallet af grønne jobs. Miljøstyrelsens rammer og prioritering for grønne teknologimidler i 2014 ses MUDP: Miljøteknologisk Udviklings-, test og Demonstrationsprogram

70 Tilskudsordningens formål: er at hjælpe virksomheder med at udvikle, teste og demonstrere nye og mere effektive miljøløsninger. Der er krav om egenfinansiering! Projektansøgninger vurderes bl.a. efter: Miljømæssigt potentiale og teknologisk nyhedsværdi Eksport- og beskæftigelsespotentiale Markedspotentiale på sigt God projektansøgning, velvalgte samarbejdspartnere

71 Miljøtemaer for 2014 Vand og klimatilpasning Cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcer i affald Renere luft og mindre støj Færre problematiske kemikalier Modernisering af industriens miljøindsats økologisk byggeri Partnerskaber: miljøregulering & innovation i virksomheder Eksport af grønne løsninger til lovende markeder

72 Fakta for 2013 I 2013 blev der givet 106 mio. kr. til 80 projekter udvikling, test, demonstration og fyrtårnsprojekter. Det samlede budget var ca. 281 mio. kr. Virksomheder bidrog gennemsnitligt selv med 175 mio. kr. (62 %), mens staten bidrog med 38%.

73 Udvalgte partnerskaber Partnerskaber med fokus på samspil til regulering store fyringsanlæg (2011 -) affaldsforbrændingsanlæg (2012 -) vand i industrivirksomheder (2012 -) regler om tilslutningspligt af spildevand (2012 -) Andre typer partnerskaber tekstil og kemikalier (2014-) jordforureningsområdet (2013 ) eksportpartnerskaber læs om partnerskaber på

74 Geografisk fordeling af projekter

75 Virksomheder, der har modtaget tilskud fra MUDP Genan, Viborg, Genbrug af dæk Danisco, Alternativer til ftalater Gypsum, Genanvendelse af gipsaffald Partnerskab om vandmiljø og dambrug i Vietnam Gabriel, Aalborg: samme miljøstandard i Litauen og Kina Grundfos NoNOx, Renere luft fra dieselbiler

76 Eksempler på Fyrtårnsprojekter State of the art Fremtidens renseanlæg Billund Vand A/S: Billund Bio Refinery Egenfinansiering 47 mio. - tilskud 12 mio. Fremtidens vandforsyning VandCenter Syd, Aarhus Vand, HOFOR, samt Lambæk Vandværk i Ringkjøbing-Skjern Egenfinansiering samlet 17 mio. samlet tilskud 3 mio. Mindre luftforurening busser ved normaldrift Trafikselskabet Movia Egenfinansiering 5.6 mio. tilskud 6.2 mio.

77 Budget Tilskudsberettigede udgiftstyper - i projektets løbetid Personaleudgifter, kontraktforskning/teknisk know-how, formidling inkl. slutrapport Instrumenter og udstyr, bygninger (mens det bruges til projektet) Møder, rejser, transport af udstyr, revision Timeomkostninger Max. 600 kr. pr. time inkl. overhead, eller Opgjort i ABR-rater gange en overheadsats (skal opgives) Medfinansiering Tilskudsprocent afhænger af projekts karakter/type, max. 50 % Tilskudsprocent til små- og mellemstore virksomheder kan hæves med op til 20% Få inspiration fra vejledningen bag i ansøgningsskemaet Se

78 Variation i størrelse og tidsforløb Samlet antal projekter: 205 Samlet tilskud: 156,5 mio. kr. Gennemsnitligt tilskudsbeløb pr. projekt: kr. Mindste tilskudsbeløb: kr. Højeste tilskudsbeløb: i 2013 var højeste tilskud 5 mio. kr. Projektperiode: De korteste projekter: omkring 3 måneder De længste projekter: omkring 3 år Den typiske projektperiode: mellem 1-2 år

79 Fordeling på indsatsområder samt 2013 Industri 1% Ressourcer og affald 11% Støj 2% Samlet fordeling Luft 23% International 3% Offentlig efterspørgsel 1% Vand og klima 51% Kemi 8% Samlet fordeling for 2013

80 Andre finansieringsordninger Vandteknologifonden, VTU GUDP NaturErhvervsstyrelsen EUDP Markedsmodningsfonden (EVM) Grøn Omstillingsfond (EVM) EU Life+ og EU COSME (tidl. CIP) Grøn Industrisymbiose Erhvervsstyrelsen (i ) TEST - Din bæredygtige løsning til byggeriet RealDania DANETV - Dansk Center for Verifikation af Klima- og Miljøteknologier Læs mere på fx under Finansiering og tilskud Læs mere på Vækstguiden

81 Sandwich og networking DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 81

82 Strandgade København K Tlf: [email protected] DIALOGMØDER I KØBENHAVN, ODENSE OG ÅRHUS, Marts 2014 SIDE 82