Buske Nord etape II, Kirke Hvalsø sogn

Transkript

1 Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Buske Nord etape II, Kirke Hvalsø sogn ROM 2717 Stednr BUSKE NORD ETAPE II Gruber, stolpehul Udateret oldtid Matr.nr. 11-o, Nr. Hvalsø by, Kirke Hvalsø. Kirke Hvalsø sogn Volborg herred Københavns amt ROSKILDE MUSEUM Bo Jensen 1

2 1: Resumé Der er trukket 12 søgegrøfter i retning nord-syd, med en samlet længde på 907 meter. Der fremkom ét sandsynligt stolpehul og fire sandsynlige gruber, spredt over hele arealet. Der er intet daterende materiale, og anlæggene kan ikke tilknyttes konstruktioner. Det er Roskilde Museums opfattelse, at der ikke skal foretages yderligere undersøgelser på området. 2: Forundersøgelsens baggrund Den modtog museet en henvendelse fra landinspektør Svend Smedegaard fra firmaet Land & Plan A/S Bonefeld & Bystrup A/S. På vegne af bygherren (BDB ApS) udbad han sig en bindende udtalelse efter museumslovens 25 for et areal på m 2, hvor der er planlagt en byggemodning. Bygherren bad samtidigt om, at prøvegravning blev gennemført inden vinteren 2012 satte ind. Den godkendte Kulturstyrelsen budget for undersøgelsen, og den accepterede bygherren dette budget. Fredag den meddelte landsinspektør Jane Holmgaard Otte fra Bonefeldt & Bystrup A/S til museet, at arealet var afsat i terræn. Hermed var alt på plads, og undersøgelsen kunne begynde tirsdag den Området er del af et større område kaldet Buske Nord, beliggende nord for Bentsensvej i den nordøstlige udkant af Kirke Hvalsø (se kort). Området afgrænses mod øst af en planlagt vej, Kjærgårdsvej, som i 2012 endnu kun er delvist realiseret. I lokalplanen er hele Buske Nord udlagt til byggemodning i flere faser. I lokalplanen er området udlagt til planlagt 27 byggegrunde. Elve af disse er omfattet af etape I, ni af nærværende undersøgelse, og syv ligger på områder, der endnu ikke er undersøgt. Etape I blev undersøgt i 2010 af museumsinspektør ph.d. Jens Molter Ulrichsen, og flere af grundene er nu bebyggede. I 2010-forundersøgelsen fremkom enkelte kogegruber, usammenhængende stolpehuller og spredte fyldskifter i de søgegrøfter, der lå øverst i terrænet. Disse tolkedes som udaterbare spor af spredte aktiviteter i oldtiden. Den daværende forundersøgelse gav ikke anledning til yderligere udgravninger inden byggemodningen (se Ulrichsen 2010: Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Buske Nord, Roskilde Museum). Nord og øst for området kendes flere levn fra stenalder: mod nordøst en rundhøj, mod øst en sløjfet langdysse, og mod nord en opsamling af løsfund. På generalstabens kort fra cirka 1820 ses en gravhøj, som ikke kan genfindes i Fund og Fortidsminder. Denne er så vidt vides aldrig undersøgt, og ikke beskrevet i detaljer nogetsteds. Den kan derfor ikke dateres. Den er ikke længere synlig i terræn. Syd og vest for undersøgelsesområdet ligger vådområder, og hinsides disse ligger udkanten af Kirke Hvalsø. Der er ingen kendte levn i disse områder. Stenalderaktiviteterne er altså dokumenteret spredt i området nordøst for Kirke Hvalsø. På den baggrund vurderede vi, at der var øget sandsynlighed for levn fra stenalderen også i det område, der berøres af nærværende undersøgelse. 3: Administrative data Roskilde museum var ansvarlig for undersøgelsen, og originaldokumentationen opbevares på museet. Bygherre, BDB ApS ved Birgitte Boesen, Ved Fyret 7, 5500 Middelfart, har afholdt udgifterne. 2

3 Sagen er arkiveret hos kulturstyrelsen under journalnummer /ROM Maskinkraft, en 22 tons CAT 3230 gravemaskine, blev leveret af firmaet Gorm Hansen og Søn, A/S. 4: Topografi, terræn og undergrund Terrænet er uregelmæssigt kuperet. Midt i feltet løber en dal fra nordøst til sydvest, ned mod mosen. Landskabet stiger fra feltet mod nord og øst. Mod sydvest ligger et lille vandhul. Vandhullet ses ikke på lidt ældre luftfoto, og dets nuværende form, med ret stejle sider, er rimeligvis menneskeskabt inden for de seneste få år. Hele terrænet falder imidlertid i denne retning, og arealet ned til vandhullet er meget vådt (se nedenfor, grøft 1-4). Det er derfor sandsynligt, at dette hjørne af området altid har været fugtigt. Vest for hele området ligger en mose, hvor der tidligere har været gravet tørv. Lige nord for det undersøgte område ligger to små, lokale bakketoppe, og udgravningens nordøsthjørne ligger på skråningen af en af disse bakker. Før undersøgelsen havde området ligget som dyrket mark, bortset fra et lille område mod nord, hvor der har stået et levende hegn eller læbælte af træer. Denne bevoksning var fjernet før undersøgelsen begyndte, men der var endnu bevaret rødder i undergrunden (se nedenfor, grøft 5 og 6). Helt mod vest lå en mængde træ, som bygherre ikke havde mulighed for at fjerne inden undersøgelsen. Dette stammede tilsyneladende fra det fjernede læbælte. Eftersom træet ikke kunne fjernes, har bygherre erklæret sig indforstået med, at denne del af området ikke kunne prøvegraves. Der skal også være en vandledning i dette område, hvis placering ikke kendes præcis. 5: Udgravningens forløb Udgravningen påbegyndtes og afsluttedes den I dagene op til prøvegravningen havde det sneet og blæst kraftigt, med advarsler om snestorm og snefygning. Sneen var samlet i knædybe driver, især på de lavtliggende områder. Højt i terrænet var sneen derimod føget væk, og toppene af græs og urter var synlige over sneen. Landmålernes afsætning af arealet stak op over sneen, og var synlig, om ikke tydelig, i terrænet. Sneen skabte en del forvirring, men det lykkedes at genfinde alle afsætningspløkke. Under selve feltarbejdet var vejret tørt og vindretningen betød, at der ikke var megen snefygning ned i grøfterne. Sneen påvirkede derfor ikke observationsforholdene for undergrunden, selvom den forhindrede enhver observation af den nutidige flade. 6: Udgravningsmetode og dokumentation Søgegrøfterne blev udlagt i retning nord-syd, med en indbyrdes afstand på cirka 15 meter. Fyldskifter blev afrenset med skovl, indridset og markeret med bambuspinde. Opmåling blev foretaget med Trimble GPS i Euref89. Flere anlæg blev snittet, men ikke tegnet eller fotograferet. 7: Udgravningens resultater Der blev trukket i alt 12 grøfter. Grøfterne er nummereret fra vest mod øst, i den rækkefølge, de er trukket. Grøft 1 var 44 meter lang. Mulden var indtil 70 cm tyk, tykkest i syd, ned mod vandhullet. Undergrunden var brungult ler. I denne grøft fremkom en diffus, mørk plet 70 cm i diameter, først 3

4 tolket som en mulig kogestensgrube, men afvist efter snit: anlægget indeholdt kun to sten, der ikke var synligt ildskørnede, og intet trækul, og mørkfarvningen var ganske overfladisk og meget vagt afgrænset mod de underliggende, blågrå naturlige lerlag. Grøft 2 var 48 meter lang. Mulden var indtil 45 cm tyk, tykkest i syd. Undergrunden var brungult ler. Her var undergrunden så våd, at der piblede vand frem, så grøftens bund snart var oversvømmet. Det eneste anlæg i denne grøft var et moderne dræn. Grøft 3 var 55 meter lang. Mulden var indtil 40 cm tyk, tykkest i syd. Undergrunden var gulbrunt ler. Også her var undergrunden så våd, at der piblede vand frem, så grøftens bund snart var oversvømmet. Der var to anlæg i denne grøft: et moderne dræn, og et lille muligt stolpehul (A1). Dette var ovalt, 33 x 28 cm, 8 cm dybt, med fyld af mellemgråt ler og en opblandet, uregelmæssig bund. Det kan lige så godt være et stenspor, og det lå isoleret. Grøft 4 var 90 meter lang. Mulden var indtil 62 cm tyk. Undergrunden var lyst gråbrunt til gulbrunt ler. Der fremkom tre anlæg: et moderne dræn, et stort, uregelmæssigt fyldskifte, som kun er delvist afdækket (A2) og en lille uregelmæssig grube (A3). A2 lå meget lavt, og blev hurtigt oversvømmet. Anlægget kunne derfor ikke snittes, og jeg vurderede, at det ville være uproduktivt at blotlægge anlægget i hele dets udstrækning. Det er mit indtryk, at dette fyldskifte er opfyld i en naturlig lavning. Den blotlagte del af dette fyldskifte målte 330 cm NS og 70 cm ØV, men fyldskiftet er utvivlsomt større i begge retninger. A3 målte 90 x 40 cm, og var 15 cm dyb. Der var kun en fase fyld, mørt gråbrunt ler. Bunden var rund og regelmæssig. Der rimeligvis tale om en grube, men den ligger isoleret og kan ikke dateres. Grøft 5 var 87 meter lang. Mulden var indtil 50 cm tyk. Undergrunden var lyst brungråt ler. I nord forekom rødder af nåletræ, rimeligvis fra det tidligere læbælte. Cirka halvvejs forekom et bælte af flint og andet ral, en naturlig undergrundsvariation. Der var ingen anlæg i denne grøft Grøft 6 var 78 meter lang. Mulden var indtil 30 cm tyk. I nord forekom rødder af nåletræ, rimeligvis fra det tidligere læbælte. Undergrunden var lys gråbrunt ler. Det eneste anlæg i denne grøft var et moderne dræn. Grøft 7 var 76 meter lang. Mulden var 40 cm tyk. Undergrunden var lyst gråbrunt ler. Eneste anlæg i denne grøft var en lille grube (A4), der kun er delvist afdækket. Som afdækket målte denne 33 (+) x 44 cm, men den er utvivlsomt større øst-vest. Gruben er ikke yderligere undersøgt. Grøft 8 var 78 meter lang. Mulden var 40 cm tyk. Undergrunden var lyst gråbrunt ler. I denne grøft fremkom to moderne dræn og en grube (A5). Gruben målte 108 x 58 cm, og er ikke undersøgt yderligere. Den lå isoleret. Grøft 9 var 78 meter lang Mulden var 40 cm tyk. Undergrunden var lyst gråbrunt ler. Der var ingen anlæg i denne grøft. Grøft 10 var 84 meter lang Mulden var 40 cm tyk. Undergrunden var lyst gråbrunt ler. Der var ingen anlæg i denne grøft. Grøft 11 var 71 meter lang. Mulden var indtil 30 cm tyk, dog indtil 70 cm tyk helt oppe i nordenden, hvor terrænet falder brat ned mod en lokal sænkning. I denne grøft fremkom en moderne drængrøft og et enkelt anlæg (A6), som jeg først tolkede som en stolpe. Derfor blev grøften udvidet til et lille felt på 4 x 5 meter, men dette førte ikke til afdækning af yderligere anlæg. Ved snit viste A6 sig ganske lavbundet, med en kraftig rundet bund, og anlægget må derfor snarere tolkes som en lille grube. Fylden var mørkt gråbrunt ler, 12 cm dyb. 4

5 Grøft 12 var 40 meter lang. Mulden var 40 cm tyk. Undergrunden var lyst gråbrunt til gulbrunt ler. Det eneste anlæg var en moderne drængrøft i grøftens nordende. 8: Konklusion Der er ingen overbevisende spor af oldtidsaktiviteter på stedet. De i alt seks anlæg omfatter én sandsynligvis naturlig opfyldning, ét stolpehul og fire ganske små gruber. Dette tyder ikke på intens arealudnyttelse i oldtiden. Det er museets vurdering, at der derfor ikke er behov for yderligere arkæologiske undersøgelser på dette areal. Bo Jensen Roskilde Museum

6 Udgravningen markeret med rødt på kort. 6

7 Søgegrøfterne indsat på Danmarks højdemodel: midt i feltet løber en dal fra nordøst til sydvest, ned mod mosen. Landskabet stiger fra feltet mod nord og øst. Søgegrøfterne (med rødt) indsat på hybrid-luftfoto. Sydøst for undersøgelsen ses spor af den tidligere undersøgelse i

8 Søgegrøfterne på luftfoto, detalje. Læhegnet mod nord er fjernet efter billedet blev taget, og syd for de tre korte grøfter i vest (grøft 1, 2 og 3) er anlagt et vandhul. Plan over udgravningens resultater. 8

9 Terrænet falder mod vest (set fra sydøst) og stiger mod nordvest (set fra sydvest). Det nye vandhul (set fra nordøst) og fældet træ i området vestlige udkant (set fra øst). 9

10 Anlægsliste A1: Et lille muligt stolpehul, ovalt, 33 x 28 cm, 8 cm dybt, med fyld af mellemgråt ler og en opblandet, uregelmæssig bund. Det kan lige så godt være et stenspor, og det lå isoleret. A2: Natur. Et stort, uregelmæssigt fyldskifte, som kun er delvist afdækket lå meget lavt, og blev hurtigt oversvømmet. Anlægget kunne derfor ikke snittes, og jeg vurderede, at det ville være uproduktivt at blotlægge anlægget i hele dets udstrækning. Det er mit indtryk, at dette fyldskifte er opfyld i en naturlig lavning. Den blotlagte del af dette fyldskifte målte 330 cm NS og 70 cm ØV, men fyldskiftet er utvivlsomt større i begge retninger. A3: En lille uregelmæssig grube. A3 målte 90 x 40 cm, og var 15 cm dyb. Der var kun én fase fyld, mørt gråbrunt ler. Bunden var rund og regelmæssig. Der rimeligvis tale om en grube, men den ligger isoleret og kan ikke dateres. A4: En lille grube, der kun er delvist afdækket. Som afdækket målte denne 33 (+) x 44 cm, men den er utvivlsomt større øst-vest. Gruben er ikke yderligere undersøgt. A5: En grube. Gruben målte 108 x 58 cm, og er ikke undersøgt yderligere. Den lå isoleret. A6: En grube, som jeg først tolkede som en stolpe. Derfor blev grøften udvidet til et lille felt på 4 x 5 meter, men dette førte ikke til afdækning af yderligere anlæg. Ved snit viste A6 sig ganske lavbundet, med en kraftig rundet bund, og anlægget må derfor snarere tolkes som en lille grube. Fylden var mørkt gråbrunt ler, 12 cm dyb. Fotoliste 0256: Fra sydøst, den , arbejdsbillede og terræn. 0257: Fra syd, den , grøft : Fra sydøst, den , arbejdsbillede. 0259: Fra vest, den , træ på arealet. 0260: Fra sydvest, den , terræn. 0262: Fra nordøst, den , vandhullet. 0263: Fra sydvest, den , terræn. 10