ELMODEL-bolig. Nye husholdningsapparaters elforbrug ELMODEL-bolig Datagrundlag 2006

Transkript

1 ELMODEL-bolig Nye husholdningsapparaters elforbrug ELMODEL-bolig Datagrundlag 2006

2 Resumé Rapporten er udarbejdet af IT Energy: Ali Rahbar Hans Skyum Larsen Troels Fjordbak Larsen IT Energy IT Energy IT Energy Projektansvarlig: Troels Fjordbak Larsen IT Energy IT Energy rapport: EB 2008/1 Sidst ændret: 26. juni 2008 Sag: Nye husholdningsapparaters elforbrug Projektet er finansieret af Dansk Energi, Energinet.DK, Elsparefonden og Energistyrelsen. Postadresse Kontoradresse Telefon IT Energy IT Energy Postboks 78 Hørkær 14A Fax DK-2730 Herlev DK-2730 Herlev

3 Resumé Resumé Rapporten indeholder en opgørelse af elforbruget for nye husholdningsapparater i perioden Opgørelsen omfatter i alt 31 større apparater samt en diversegruppe, opsplittet på et antal småapparater. For hvert apparat er der foruden det årlige elforbrug og evt. standbyforbrug, anført beregningsforudsætninger i form af brugshyppigheder, størrelsesfordelinger, opdeling på husstandsstørrelser og lign. samt kildehenvisninger. Rapporten henvender sig til husholdningskonsulenter, energirådgivere, ingeniører samt øvrige med interesse for boligsektorens elforbrug. Arbejdet er udført som et led i opdateringen af ELMODEL-bolig, de danske elselskabers analyse- og prognosemodel for boligsektorens elforbrug, af IT Energy. Projektet er finansieret af Dansk Energi, Energinet.DK, Elsparefonden og Energistyrelsen. 3

4 4 Resumé

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Fremgangsmåde Resultater Samlede forbrug Fordeling på boligkategorier Vaskeapparater Opvaskemaskine Resultater Baggrundsdata Tørretumbler Resultater Baggrundsdata Vaskemaskine Resultater Baggrundsdata Køle/fryseapparater Kombiskab Resultater Baggrundsdata Kummefryser Resultater Baggrundsdata Køleskab med indvendig fryser Resultater Baggrundsdata Køleskab uden indvendig boks Resultater Baggrundsdata Skabsfryser Resultater Baggrundsdata Apparater til madlavning El-bageovn/miniovn Resultater Baggrundsdata El-kogeplader Resultater Baggrundsdata Mikrobølgeovn Resultater Baggrundsdata Belysning Resultater Fremgangsmåde og baggrundsdata Lavenergipærer Lys-glødelamper

6 Indholdsfortegnelse Lysstofrør Apparater til opvarmning Cirkulationspumpe Resultater Baggrundsdata El-vandvarmer Resultater Baggrundsdata Elvarme Resultater Baggrundsdata Gulvvarme Naturgaskedel Resultater Baggrundsdata Oliefyr Resultater Baggrundsdata Vandseng og elevationsseng Resultater Baggrundsdata Multimediaudstyr Pc udstyr Resultater for en hjemmearbejdsplads Delresultater for pc med skærm Baggrundsdata pc'er og skærme Baggrundsdata for øvrigt pc-udstyr TV-apparater Resultater Baggrundsdata Video Resultater Baggrundsdata TV-tilbehør Resultater Diverse el-apparater Resultater Baggrundsdata Apparater til madlavning Belysning Apparater til opvarmning Multimediaudstyr Hobby og fritid Diverse Standbyforbrug Baggrund Fremgangsmåde og resultater Vaskeapparater Køle/fryseapparater Apparater til madlavning Halogenbelysning Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget

7 Indholdsfortegnelse 13.1 Baggrund Fremgangsmåde og resultater Referenceliste

8 1. Indledning Indledning Denne rapport indeholder en opgørelse af elforbruget til nye husholdningsapparater i perioden , dvs. gennemsnitsforbrug for nye apparater fra hver af årgangene i perioden. Rapporten er en opdatering af Nye husholdningsapparaters elforbrug , IT Energy rapport TR 2005/2. De seneste opdateringer er sket i 2002, hvor hele rapporten er opdateret, og i 2004, hvor kapitel 8 Apparater til opvarmning er opdateret. Nærværende opdatering omfatter med få undtagelser alle apparater dog afventer specifikt området belysning nye data vedr. brændtider. De væsentligste ændringer ved de seneste opdateringer er, at der er nu medtaget endnu flere baggrundsdata i rapporten, således at det i høj grad er muligt, dels at gennemskue hvilke forudsætninger der ligger til grund for resultaterne, dels at beregne alternative resultater med egne forudsætninger. Apparatlisten blev udvidet i 2004, og denne udvidelse er fastholdt i den nye version. Mht. standby-forbrug, er der i denne rapport anvendt termen ikke-drift om alt elforbrug der går til andet end apparaternes driftssituation. Dvs. fx sleep, soft-off, standby osv. Den anvendte fremgangsmåde er beskrevet generelt i kap. 2, og yderligere under behandlingen af det enkelte apparat, i tilfælde hvor specielle forhold gør sig gældende. I kap. 3 er anført oversigtstabeller for de opnåede resultater. Herefter følger gennemgangen af apparaterne, grupperet efter slutanvendelse. Således behandler kap. 4 vaskeapparater, kap. 5 køle/fryseapparater, og kap. 6 apparater til madlavning. Kap. 7 omhandler belysning, kap. 8 apparater til opvarmning, kap. 9 det specielle apparat vandseng og elevationsseng, kap. 10 multimedia, kap. 11 diversegruppen opdelt på småapparater, kap. 12 er elforbrug til standby. Elforbruget til standby er steget væsentligt i forhold til tidligere udgaver af rapporten og er derfor prioriteret højere. Størrelser på standbyforbrug er dels nævnt i de enkelte kapitler og dels behandlet i et nyt selvstændigt kap. 12. I kap. 13 findes en analyse af husstandsstørrelsens indflydelse på elforbruget for relevante apparater. Denne er ikke opdateret, og er altså baseret på 2002 data. Af pladshensyn vises for samtlige tabeller der illustrerer tidsudviklinger, kun udvalgte år. For fuldt detaljerede data henvises til ELMODEL-bolig s database, der tillige indeholder prognoser for alle apparatdata frem til år

9 Fremgangsmåde 2. Fremgangsmåde Opgørelsen af elforbruget er i videst mulige omfang baseret på målinger, dels fra undersøgelser offentliggjort i Tænk + Test, Publikationer udgiver af NESA, Bedre Elvaner og Gode Elvaner, dels fra fabrikantoplysninger registreret i elselskabernes database ELDA (efterfølgende kaldet ELDA), eller opgivet ved direkte henvendelse eller i deres produktbrochurer, på internettet osv. Oplysninger for forbrugselektronik stammer primært fra brancheforeningen BFE. I de tilfælde hvor elforbruget er beregnet ud fra tidligere opgørelser eller skønnede værdier, er dette anført. De opgjorte elforbrug, der som oftest er målinger af enhedsforbrug - dvs. elforbrug pr. anvendelse - kombineres med oplysninger om brugshyppighed og størrelsesfordeling, således at elforbruget pr. år for et gennemsnitsapparat kan beregnes. Oplysningerne om brugshyppighed og størrelsesfordeling fås fra omnibusundersøgelserne, der gennemføres hvert andet år. Udformningen af spørgeskemaet sker i et tæt samarbejde mellem det udførende markedsbureau, IT Energy og repræsentanter for ejerkredsen, således at der opnås et så detaljeret og præcist billede af boligsektorens elforbrug, som undersøgelsens økonomiske rammer tillader. Respondenterne inddeles efter geografisk placering (øst/vest for Storebælt) og boligtype (landhusholdninger, lejligheder og parcelhuse). Det er således muligt at få beregnet et gennemsnitsapparat for hver af boligtyperne. Ofte vil tallene for landhusholdninger og parcelhuse dog være meget lig hinanden, og disse kategorier er derfor tit slået sammen i resultattabellerne. For fremgangsmåden ved vurderingen af indflydelsen af husstandsstørrelsen på gennemsnitsapparatets elforbrug, henvises til kap. 13. Afvigende fremgangsmåder for specielle apparater er anført i de respektive kapitler. 9

10 Resultater 3. Resultater I det følgende gives en samlet oversigt over nye apparaters elforbrug Der anføres og kommenteres dels en sammenligning mellem elforbrugene fra 1995 og op til 2006 dels elforbruget for hvert apparat i fordelt på boligtyper. Den detaljerede apparatgennemgang er anført i de efterfølgende kapitler. 3.1 Samlede forbrug Af 3.1 fremgår nye apparaters elforbrug i 1980,1995 og i det seneste opdateringsår. 10 Tabel 3.1 Nye apparaters elforbrug i kwh/år, 1980, 1995 og seneste opdatering. Apparat Forbrug senest Senest opdatering Cirkulationspumpe Diverse småapp El-bageovn Bordovn/miniovn El-kogeplader Lavenergipære El-vandvarmer El-varme Farve TV Farve TV Gaskedel Glødelampe Halogenpære Kombiskab Kummefryser Køleskab m. boks Køleskab u. boks Lysstofrør Mikrobølgeovn Oliefyr Opvaskemaskine Pc'er stationær Pc'er bærbar S/h TV Skabsfryser Tørretumbler Vandseng Vaskemaskine Video Der er skrevet uddybende kommentarer i de enkelte delafsnit.

11 Resultater 3.2 Fordeling på boligkategorier I tabel 3.2 er husholdningsapparaternes årlige elforbrug opdelt på boligtyper vist for det seneste opdaterings år. For en del apparaters vedkommende, er forbruget i landhusholdninger og parcelhuse ens, svarende til at den gennemsnitlige husstandsstørrelse er omtrent den samme for disse to boligtyper. Af samme grund er apparaternes elforbrug i lejligheder ofte lavere, idet den gennemsnitlige husstandsstørrelse her er ca. 1.7 personer, mod 2.6 i parcelhuse, 2.8 landbrug, og 2.2 samlet. En del af apparatforbrugene er dog vurderet ens for alle boligtyper. Det gælder f.eks. hele multimedia-gruppen. Tabel 3.2 Elforbrug i kwh/år som funktion af boligtype. Apparat Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Senest opdat. år Cirkulationspumpe Diverse småapp El-bageovn Bordovn/minovn El-kogeplader Lavenergipære El-vandvarmer El-varme Farve TV Farve TV Gaskedel Glødelampe Halogenpære Kombiskab Kummefryser Køleskab m. boks Køleskab u. boks Lysstofrør Mikrobølgeovn Oliefyr Opvaskemaskine Pc ere stationære Pc ere - bærbare Skabsfryser Tørretumbler Vandseng Vaskemaskine Video

12 Vaskeapparater Opvaskemaskine 4. Vaskeapparater I det følgende gennemgås gruppen af vaskerelaterede husholdningsapparater; opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Data er hovedsageligt hentet fra ELDA. Apparatgruppen repræsenterer et elforbrug svarende til ca. 14 % af det samlede elforbrug i husholdningen, jf. [ref. 36]. For lejligheder er det dog kun ca. 9 %, mens andelen for parcelhuse er 15 % og landhusholdninger udgør ca. 16 % [ref. 36], Der er i beregningerne taget højde for dækningsprocenten. Idet brugshyppigheden er påvirket af husstandsstørrelsen, er der under resultatafsnittene medtaget tabeller over elforbrug som funktion af antal personer i husstanden. 4.1 Opvaskemaskine Resultater Ved beregningen af de resulterende elforbrug antages at 65 % af alle anvendelser er på normalprogrammer (65/70 C), resten på økonomiprogrammer (50/55 C). Da denne forudsætning er forbundet med stor usikkerhed, er det samlede elforbrug tillige beregnet under antagelse af, at der udelukkende anvendes normalprogram (altså uden økonomiprogram). Herved fås følgende resultater: 12 Tabel 4.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye opvaskemaskiner , inddelt efter boligtyper, med og uden programvalg. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog Tabellen er beregnet for en gennemsnitshusstand. Se kap. 13 for en analyse af brugshyppighedens afhængighed af husstandsstørrelsen

13 Opvaskemaskine Vaskeapparater Standby-forbrug For opvaskemaskiner med displays blev standby-forbrug opgjort til gennemsnitlig 20 kwh pr. år i 1995 [ref. 7]. For 2002 er der målt et supplerende forbrug på en maskine med 4 lysdioder. Forbruget er målt til 0,0017 kwh på en time, eller et årsforbrug på 15 kwh, hvis lysdioderne er tændt alle årets 8760 timer [ref. 25] Baggrundsdata I tabel 4.2 er vist elforbrugets udvikling for forskellige vasketemperaturer. Opvaskeprogrammerne er defineret som i ELDA. Dvs. et økonomiprogram har vasketemperaturen 50/55 C, og en vasketid omtrent som et normalprogram. Der opereres ikke med et egentligt spareprogram, dvs. et program med nedsat vasketid, da dette program indeholder en risiko for at der ikke vaskes helt rent. Der er i tabellen regnet med 12-kuvertsmaskiner. Tabel 4.2 Opvaskemaskinens elforbrug i kwh/opvask, opdelt på normal- og økonomiprogram. Tallene i parentes angiver antallet af undersøgte apparater. Programdefinition Normalprg. 65/70 C Økonomiprg. 50/55 C ,70 (20) 2,16 (-) ,20 (9) 1,76 (-) ,84 (12) 1,44 (8) ,58 (64) 1,34 (37) ,50 (172) 2 1,28 (117) ,32 (20) 3 1,06 (212) 3 Tabel 4.3 Opvaskemaskinens elforbrug i kwh/opvask, opdelt på normal- og økonomiprogram. Tallene i parentes angiver antallet af undersøgte apparater. Programdefinition Høj temp. prg. Standardprogram Øko.program ,37 (31) 1,04 (397) 1,06 (45) ,22 (8) 1,03 (274) 0,98 (22) Den procentvise forskel mellem forbruget til normal- og økonomiprogrammer er i dag meget forskellig fra fabrikat til fabrikat. Beregninger på apparater i ELDA viser, at økonomiprogrammets elforbrug udgør mellem 63 % og 96 % af normalprogrammets, med en middelværdi på ca. 89 %. 1 Elforbruget til et økonomiprogram er ikke målt, men er, som tidligere, skønnet til 80% af elforbruget til et normalprogram. De 80% er fastholdt, da middelværdien på 89% er forbundet med stor usikkerhed. 2 Data fra ELDA, juni Data fra ELDA, september

14 Vaskeapparater Opvaskemaskine Angivelser af økonomiprogrammets elforbrug baseret på selvstændige målinger, ikke vurderinger af forbruget i forhold til normalprogrammet, jævnfør [ref. 1]. I tabel 4.3 er elforbruget beregnet for lavest-, gennemsnits- og højestforbrugende nye opvaskemaskiner, 1995 og Tabel 4.4 Nøgletal i kwh/opvask. Programtemp. Laveste forbrug Middel forbrug Højeste forbrug Normal (65/70 C) Normal (65/70 C) Standardprogram (50/55 C) * * Er en 6-kuvertersmaskine. Tabel 4.4 viser brugshyppigheden som et gennemsnit af årene fordelt på boligtyper samt 2002 fordelt på boligtyper: Tabel 4.5 Brugshyppighed fordelt på boligtyper. Boligtype Brugshyppighed 1995 Brugshyppighed 2002 Lejligheder 196 gange/år 174 gange/år Parcelhuse 215 gange/år 215 gange/år Landbrug 272 gange/år 253 gange/år Alle 220 gange/år 210 gange/år Tabel 4.6 Brugshyppighed fordelt på boligtyper, Pr. uge gr gr gr gr Sum Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle Ved beregning af de samlede elforbrug antages frem til 2002 at 65 % af alle anvendelser er på normalprogram, de resterende 35 % på økonomiprogrammer, jf. [ref. 4]. For 2004 antages fordelingen 60/40, jf. [ref. 10]. For 2006 haves den viste fordeling. Da der tidligere har været stor usikkerhed forbundet med fordelingsantagelsen, beregnes det samlede forbrug dels med hensyntagen til programvalg, og dels hvor det antages, at der kun bliver anvendt normalprogrammer. Resultatet fremgår af tabel 4.5. Tabel 4.7 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye opvaskemaskiner Med og uden programvalg. 14

15 Opvaskemaskine Vaskeapparater Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg uden økon. prog. med prog. valg Uden økon. prog Tabel 4.6 viser den gennemsnitlige brugshyppighed for opvaskemaskiner som funktion af husstandsstørrelsen [ref. 5]. I denne beregning er der ikke taget højde for programvalg. Tabel 4.8 Gennemsnitlig brugshyppighed som funktion af husstandsstørrelse, 1995 og Antal personer Middel brugshyppighed person personer personer personer personer personer personer Af tabellen ses, at den gennemsnitlige brugshyppighed øges med antallet af personer i husstanden. For husstande over 5 personer er beregningerne af den gennemsnitlige brugshyppighed forbundet med stor usikkerhed, da relativt få husstande indgår i beregningerne. Tabel 4.7 viser elforbrugets størrelse afhængig af husstandsstørrelsen. Resultaterne fremkommer ved at kombinere nøgletallene for nye apparaters elforbrug i tabel 4.3 med brugshyppighederne i tabel 4.6. Tabel 4.9 Elforbrug i kwh/år som funktion af husstandsstørrelse, opdelt på maskinforbrugskategorier, Antal personer Lavest forbrugende maskine Middel forbrugende maskine Højest forbrugende maskine 1 person personer personer personer

16 Vaskeapparater Opvaskemaskine 5 personer personer personer Små opvaskemaskiners el-økonomi er herunder vurderet på basis af ELDA: Tabel 4.10 Elforbrug til små opvaskemaskiner i kwh/opvask og kwh/kuvert samt jævnføring med standardmaskine (12 kuverter), 2002 og Maskinstørrelse Elforbrug v. standardprg. Elforbrug pr. kuvert kuverter kuverter kuverter kuverter Sammenlignes de små opvaskemaskiner med standardstørrelsen (12 kuverter) fremgår det, at jo flere kuverter jo bedre energieffektivitet. En 12-kuvertsmaskine bruger under 0,1 kwh/opvasket kuvert, jf. tabel 4.3. Yderligere ses at der er sket en klar effektivitetsforbedring af de mindre maskiner fra 2002 til

17 Tørretumbler Vaskeapparater 4.2 Tørretumbler Resultater Der findes to typer tørretumblere, nemlig aftrækstumblere og kondenstumblere. Elforbruget er stort set det samme for de to typer tørretumblere, hvis de optimale betingelser er til stede. Den vigtigste betingelse for begge typer er en god centrifugering. Desuden er det vigtigt for aftrækstumblere, at aftrækket er monteret efter anvisningen - og for kondenstumblere, at der er adgang til den anbefalede luftmængde. Der er i dag 2 kondenstumblere på det danske marked og som er i energiklasse A. Øvrige tumblere ligge i klasse C eller D. De to energivenlige tumblere er forsynet med en varmepumpe og bruger ikke strøm til et varmelegeme. Det betyder de i kwh kun bruger omkring det halve af, hvad andre tumblere på det danske marked bruger. Udviklingen følges nøje mht. flere varmepumpetumblere. Der er fundet følgende årlige elforbrug for nye tørretumblere: Tabel 4.11 Elforbrug i kwh/år for tørretumblere, som funktion af boligtype. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Standby-forbrug For tørretumblere med displays blev der i 1995 målt et standbyforbrug på 20 kwh pr. år, [ref. 7]. I 2003 er der gennemført en supplerende måling på en tumbler med 6 lysdioder og forbruget er målt til 0,0031 kwh eller 27 kwh pr. år hvis den står tændt alle årets 8760 timer [ref. 25]. Der er målt et forbrug på 0,010 kwh for en tumbler som har halogenbelysning, når lugen bliver 17

18 Vaskeapparater Tørretumbler Baggrundsdata åbnet. Hvis vi antager lugen står åben 1 time efter hver tumbling, som fastsættes til 141 gange pr. år, giver det et forbrug på ca. 1.4 kwh pr. år [ref. 25]. Vigtigst for elforbruget er tøjets restfugtighed efter endt centrifugering. Herunder ses sammenhængen mellem centrifugeringshastighed, restfugtighed og elforbrug: Tabel 4.12 Centrifugeringshastighed, restfugt, elforbrug pr. gang, [ref. 9]. Omdr. pr. minut Restfugtighed Elforbrug, kwh 500 ca. 85 % ca ca. 70 % ca ca. 60 % ca ca. 55 % ca ca. 50 % ca. 2.5 Restfugtigheden afhænger af vaskemaskinens evne til at centrifugere tøjet. Siden 1980 er der sket en stadig udvikling af centrifugeringshastigheden i retning af højere og højere omdrejningstal, som det fremgår af tabel 4.11: Tabel 4.13 Gennemsnitsomdrejningshastighed , [ref.3, 41]. Tal i parentes er antal observationer. Maks. o./min. Min. o./min. Gennemsnit ( 21 ) ( 119 ) ( 112 ) ( 142 ) ( 181 ) ( 241 ) M.h.t. vaskemaskiners centrifugeringshastigheder og restfugtighed, er der for en del maskiner forskelle på den opgivne og den målte værdi, se tabel 4.12 [ref. 38]. Tabel 4.14 Omdrejningshastighed samt målt og opgivet restfugtighed Omdr. hastighed Restfugtighed, % Forskel i Apparat Opgivet værdi Målt værdi Opgivet værdi Målt værdi % - afrundet AEG ,0 Ariston AL109X ,9 60,7 3,5 Asko ,7 1,6 BEKO 2312 C

19 Tørretumbler Vaskeapparater Omdr. hastighed Restfugtighed, % Forskel i Apparat Opgivet værdi Målt værdi Opgivet værdi Målt værdi % - afrundet Blomberg ,3 Brandt WFH 1681 N ,9 2,0 Candy C 836 XT ,6 Haka ,9 Miele W ,4 1,2 Philco WMN 1262C ,6 Siemens ,0 Vølund jubi ,6 Fra et EU-kommissionsdirektiv pr. 23. maj 1995, [ref. 17], er hentet et anslået årligt forbrug for en husstand på fire personer, hvor der normalt benyttes tørretumbler. Tøjmængden antages at omfatte; 150 kg skabstørt bomuld, 280 kg strygetørt bomuld, 150 kg polyester / bomuld blandinger. På basis af den vedtagne standard på i alt 580 kg tumblet tøj pr. år, er udviklingen i elforbruget beregnet i tabel Tabel 4.15 Elforbrug for 580 kg tøj kwh/kg kg/år kwh/år , , , , , , Fra [ref. 4, 5] er anvendelseshyppigheden , opdelt på boligtyper, hentet data er taget fra [ref. 36]. Tabel 4.16 Brugshyppighed , fordelt på boligtyper. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger

20 Vaskeapparater Tørretumbler Samlet og for de enkelte boligtyper ses store udsving. I de videre beregninger er det derfor valgt at anvende en gennemsnitbrugshyppighed. Den adfærdsbetingede udvikling af elforbruget fås i stedet ved at anvende sammenhængen mellem husstandsstørrelse og brugshyppighed (tabel 4.17), idet udviklingen i husstandsstørrelsen haves fra tabel Tabel 4.17 Vægtet gennemsnitsbrugshyppighed (gange/uge) for tørretumbler som funktion af husstandsstørrelse (antal personer) på basis af familievægt og Antal personer 1995 Mid. brugshypp Mid. brugshypp. 1 person personer personer personer personer personer personer Som det fremgår, er hyppigheden jævnt stigende med antallet af personer i husstanden. Herunder er opgjort nøgletal for elforbruget pr. tumbling, som funktion af omdrejningshastigheden i den foregående centrifugering. Tabel 4.18 Nøgletal i kwh pr. gang, ved 2.6 kg tøj, hele ELDA. Omdr. min. Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit Brugshyppighedens afhængighed af husstandsstørrelsen er for tørretumbleren opgjort i tabel På basis af denne og tabel 4.18 kan elforbrugets variation med husstandsstørrelsen beregnes: Tabel 4.19 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse. 500 omdr./min., Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 20

21 Tørretumbler Vaskeapparater 1 pers pers pers pers pers pers pers Tabel 4.20 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse. 910 omdr./min., Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 1 pers pers pers pers pers pers pers Tabel 4.21 Elforbrug i kwh/år, som funktion af husstandsstørrelse omdr./min., Antal personer Laveste forbrug Højeste forbrug Gennemsnit 1 pers pers pers pers pers pers pers Elforbrug Via brugshyppighedens sammenhæng med husstandsstørrelsen, kan beregnes en sammenhæng mellem tøjmængde og husstandsstørrelse. Som tidligere nævnt antages en familie på 4 personer at repræsentere en tøjmængde på 580 kg/år. Fra kap. 13 haves Brugshyppighed = 0.665*antal personer [gange/uge] For 4 personer fås altså en brugshyppighed på gange/uge = 224 gange/år. Svarer dette til 580 kg tøj, tumbles der ca. 2.6 kg tøj pr. gang. Bruges denne omregningsfaktor, og ganges med 52 uger, fås: Tøjmængde = 111.2*antal personer [kg/år] 21

22 Vaskeapparater Tørretumbler Ud fra husstandsstørrelserne i tabel 13.1 og de specifikke forbrug i kwh/kg tøj, kan nu opstilles en tabel for det årlige elforbrug , fordelt på boligtyper: Tabel 4.22 Elforbrug i kwh/år , som funktion af boligtype. Elforbrug i kwh/kg Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger

23 Vaskemaskine Vaskeapparater 4.3 Vaskemaskine Resultater Der er p.t. en tendens med, at vaskemaskinerne får et større tromlevolumen dvs. går fra 5 kg til 6, 7 og 8 kg. August 2003 har 20 vaskemaskiner en kapacitet på 6 kg, 6 maskiner 7 kg og 1 maskine 8 kg der er i alt 231 maskiner på marked [ref. 26]. I tabel 4.23 er vist afrundede værdier af elforbrug i vaskemaskine for perioden Tabel 4.23 Elforbrug (kwh/år) for vaskemaskine Lejligheder Parcelhuse Alle boliger Standby-forbrug I 1995 havde vaskemaskiner med displays i gennemsnitlig et standbyforbrug på 20 kwh pr. år [ref. 7]. I 2003 er der udført en supplerende måling på en maskine med 3 dioder og tekster. Forbruget er målt til 0,006 kwh. Ved en antagelse om at den er tændt alle årets 8760 timer giver det er årligt forbrug på 53 kwh [ref. 25]. Der er målt et forbrug på 0,010 kwh for en vaskemaskine som har halogenbelysning, når lugen bliver åbnet. Hvis vi antager lugen står åben 1 time efter hver vask, som fastsættes til 267 gange pr. år, giver det et forbrug på ca. 2.7 kwh pr. år [ref. 25] Baggrundsdata 23

24 Vaskeapparater Vaskemaskine Siden 1973 har de fleste producenter systematisk målt elforbruget for deres produkter. Efter 1996 er der anvendt data direkte fra ELDA. Tabel 4.23 viser det gennemsnitlige elforbrug pr. vask. Det ses at elforbruget generelt er reduceret i perioden Tabel 4.24 Gennemsnitligt elforbrug (kwh/gang) 40 C 60 C 90 C ΣΣ 1.7 ΣΣ ΣΣ 1.2 ΣΣ For haves disse anvendelsesfrekvenser: Tabel 4.25 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2002, [ref. 36]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder Landbrug Parcelhuse Alle boliger Tabel 4.26 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2004, [ref. 55]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder Landbrug Parcelhuse Alle boliger Tabel 4.27 Gennemsnitlig anvendelseshyppighed 2006, [ref. 55]. Boligtype 40 C 60 C 90 C Lejligheder Landbrug Parcelhuse Alle boliger sforbruget som funktion af anskaffelsestidspunkt og boligtype er beregnet ved at kombinere anvendelsesfrekvenserne med måleresultaterne. Resultaterne fremgår af tabel 4.24 ΣΣ Beregnet ud fra elforbruget til kogevask. Forbruget til varmvask og finvask er sat til henholdsvis 45% og 30% af forbruget til kogevask. 24

25 Vaskemaskine Vaskeapparater Tabel 4.28 Elforbrug (kwh/år) vaskemaskine, som funktion af anskaffelsestidspunkt og boligtype. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger For gennemsnitlige brugshyppigheder af finvask, varmvask og kogevask som funktion af husstandsstørrelse, se kap. 13. Herunder er vist andelen af vaske der foregår med brug af forvask: Forvaske sker i dag i overvejende grad med koldt vand, og påvirker derfor ikke det samlede elforbrug i lige så høj grad som tidligere. Forbruget til ekstra sæbe og vand er dog påvirket og forøget. 25

26 Køle/fryseapparater Kombiskab 5. Køle/fryseapparater I det følgende gennemgås gruppen af køle- og fryseapparater, dvs. køleskabe m/u boks, kombiskabe samt skabs- og kummefrysere. Fælles for denne apparatgruppe er elforbrugets afhængighed af apparatstørrelsen frem for brugshyppigheden, idet apparaterne konstant er sluttet til nettet og termostatregulerede. Husstandsstørrelsen har praktisk talt ingen indvirkning på elforbruget. Elforbruget i denne gruppe af husholdningsapparater udgør i 2002, ca. 19 % af det samlede elforbrug i boligsektoren. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 30 % for lejligheder, ca. 17 % for parcelhuse og ca. 17 % for landhusholdninger [ref. 36]. Mange nye køle-/fryseapparater er i dag med elektronisk display, som viser den aktuelle temperatur i apparater. Der er udført en effektmåling på et display og det er målt til 0,57 W eller 5 kwh pr. år. En mindre del af køleskabene er lanceret med dynamisk køling, så luften fordeles og der er ens temperatur overalt i skabet. Det har i denne rapport ikke været muligt at kortlægge elforbruget til denne funktion. 5.1 Kombiskab Resultater 26 Tabel 5.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye kombiskabe , alle boligtyper under ét. Alle boliger Udviklingen går som det fremgår mod stadigt mere effektive kombiskabe. Generelt bliver der stadigt flere A-mærkede apparater i bestanden:

27 Kombiskab Køle/fryseapparater Figur 5.1. Udvikling i køleskabsbestandens sammensætning Her ses en jævn udvikling med større effektivitet men også at der stadig er stor spredning på apparaterne. Således er det bedste skab mere end dobbelt så effektivt som markedsgennemsnittet Baggrundsdata Elforbruget i nye kombiskabe er af fabrikanterne opgjort i 1980, 1991 og 1996 i [ref ]. Derefter er det fulgt løbende gennem statistik fra ELDA. For perioden er der følgende statistik for kombiskabe, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.2. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for kombiskabe, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 3, 41]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år

28 Køle/fryseapparater Kombiskab Tabel 5.3 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og \kategori A+ A (172) 198 (16) (187) 198 (15) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.4 Salgsfordeling for kombiskabe, [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* *) Er et estimat. Kombineres kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.5 Elforbrug i kwh/år for kombiskabe, som funktion af anskaffelsestidspunktet Alle boliger

29 Kummefryser Køle/fryseapparater 5.2 Kummefryser Resultater I tabel 5.5 er vist de fundne værdier for elforbrug i nye kummefrysere for perioden Tabel 5.6 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye kummefrysere , for alle boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle boliger Baggrundsdata Elforbruget i nye kummefrysere er før 1997 opgjort af fabrikanterne, jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Herefter er det løbende registreret i ELDA. For perioden er der følgende statistik for kummefrysere, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.7. Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for kummefrysere, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref ]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år

30 Køle/fryseapparater Kummefryser Tabel 5.8 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og \kategori A+ A (71) 160 (42) (60) 160 (34) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i 2001 og 2002 opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.9 Salgsfordeling for kummefrysere, [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.10 Elforbrug i kwh/år for kummefrysere, som funktion af anskaffelsestidspunktet Alle boliger Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: 30

31 Kummefryser Køle/fryseapparater Tabel Størrelsesfordelinger for kummefrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet <100 l 25,2 28,9 7,6 4,4 1,9 3,2 9,0 8, l 35,0 25,8 18,8 19,4 16,8 15,4 20,4 20, l 25,1 24,7 34,0 34,7 26,0 38,6 32,3 33, l 4,5 11,9 28,9 31,5 43,8 29,3 27,5 28,3 >350 l 7,3 3,9 7,1 7,7 10,9 12,6 7,4 7,6 Ved ikke 3,0 4,8 3,7 2,2,5 0,9 3,3 2,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnit Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel Størrelses- og forbrugsfordelinger for kummefrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet Middelstørr Elforbrug

32 Køle/fryseapparater Køleskab med indvendig fryser 5.3 Køleskab med indvendig fryser Resultater Tabel 5.11 viser afrundede værdier af elforbruget i nye køleskabe med indvendig fryser , fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioderne hvor der ikke findes data, er baseret på skøn. Det ses af tabellerne at elforbruget er reduceret i perioden mens det er relativ uforandret i de seneste år. Tabel 5.13 Elforbrug (kwh/år) for køleskabe med indvendig fryser , fordelt på boligtype. Lejligheder Parcelhuse Alle boliger Baggrundsdata Elforbruget i nye køleskabe med indvendig fryser er før 1997 opgjort af fabrikanterne, jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Herefter er der løbende foretaget opgørelser vha. ELDA. For perioden er der følgende statistik for køleskabe med indvendig frostboks, idet der anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: 32

33 Køleskab med indvendig fryser Køle/fryseapparater Tabel Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for køleskabe med indvendig frostboks, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år Tabel 5.15 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og \kategori A+ A (42) 136 (14) (41) 139 (15) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.16 Salgsfordeling i procent for køleskabe med indvendig frostboks, [ref. 40]. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: 33

34 Køle/fryseapparater Køleskab med indvendig fryser Tabel 5.17 Elforbrug i kwh/år for køleskabe med indvendig frostboks, som funktion af anskaffelsestidspunktet Alle boliger Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: Tabel Størrelsesfordelinger for køleskabe med indvendig fryser 2002 og 2006, [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet <100 l 20,7 20,5 17,6 16,1 30,0 5,9 19,6 18, l 33,0 40,7 30,9 32,0 32,3 32,2 31,9 36, l 21,9 20,8 27,8 31,4 21,7 34,6 24,8 26,1 >250 l 4,7 8,1 8,1 10,7 13,6 16,5 6,8 9,6 Ved ikke 19,7 9,9 15,7 9,9 2,5 10,7 17,0 9,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnit Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel Størrelsesfordelinger for køleskabe med indvendig frostboks 2002 og 2006, [ref.54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet Middelstørr Elforbrug

35 Køleskab uden indvendig boks Køle/fryseapparater 5.4 Køleskab uden indvendig boks Resultater I tabel 5.17 er vist afrundede værdier af elforbruget i nye køleskabe fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioden , hvor der ikke findes nogen data, er baseret på et skøn. Fra 1980 til 1995 er elforbruget oplyst af fabrikanter. Og efter 1995 stammer data fra ELDA. Den markante forbedring af køleskabenes energieffektivitet de seneste år, skyldes formentlig indførelse af energimærkningen pr. 1. januar Tabel 5.20 Elforbrug(kWh/år) for nye køleskabe uden indvendig fryser Lejligheder Parcelhuse Alle boliger Til sammenligning bruger det mest energieffektive køleskab 95 kwh/år i Baggrundsdata For perioden er der følgende statistik for køleskabe med uden indvendig frostboks, idet der nu anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: 35

36 Køle/fryseapparater Køleskab uden indvendig boks Tabel Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for køleskabe uden indvendig frostboks, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år Tabel 5.22 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og \kategori A+ A (93) 107 (7) (101) 107 (7) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.23 Salgsfordeling for køleskabe uden indvendig frostboks, [ref. 40]. NB: samme fordeling som for køleskab med indvendig frostboks. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: 36

37 Køleskab uden indvendig boks Køle/fryseapparater Tabel 5.24 Elforbrug i kwh/år for køleskabe uden indvendig frostboks, som funktion af anskaffelsestidspunktet Alle boliger Fordeling på boligtyper fås af størrelsesfordelingsoplysninger fra ELMODEL-bolig: Tabel Størrelsesfordelinger for køleskabe med uden fryser 2002 og 2006 [ref. 54]. Literinddelinger er ikke sammenfaldende for de to år, hvorfor der blot er angivet det samlede litergennemsnit. Størrelse i Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet liter Gennemsnit Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel Størrelsesfordelinger for køleskabe uden indvendig frostboks 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet Middelstørr Elforbrug

38 Køle/fryseapparater Skabsfryser 5.5 Skabsfryser Resultater I tabel 5.23 er vist afrundede værdier af elforbruget i nye skabsfrysere og fordelt på boligtyper. Udviklingen for perioderne hvor der ikke findes nogen data, er baseret på et skøn. Tabel 5.27 Elforbrug (kwh/år) for skabsfryser Lejligheder Parcelhuse Alle boliger Baggrundsdata Elforbruget i nye husholdningsapparater er før 1996 opgjort af fabrikanterne., jf. [ref. 6, 9, 10 og 11]. Derefter er forbruget fulgt løbende gennem ELDA. For perioden er der følgende statistik for skabsfrysere, idet der nu anvendes opdeling på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel Middel, max. og min. forbrug i kwh/år for skabsfrysere, opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen [ref. 26]. 38 A B C-G Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. Mid. Max. Min. N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år N kwh/år kwh/år kwh/år

39 Skabsfryser Køle/fryseapparater Tabel 5.29 Middelforbrug i kwh/år for A++ og A+ for 2005 og \kategori A+ A (72) 178 (14) (74) 196 (21) Fra FEHA haves omtrentlige fordelinger af salget i opdelt på kategorier fra energimærkningsordningen: Tabel 5.30 Salgsfordeling for skabsfrysere, [ref. 40]. NB: samme fordeling som for kummefrysere. \kategori A++ A+ A B C-G Samlet 1997* *) Er et estimat. Kombineres tabellerne kan der opstilles følgende for det årlige elforbrug: Tabel 5.31 Elforbrug i kwh/år for skabsfrysere, som funktion af anskaffelsestidspunktet Alle boliger Fordeling på boligtyper fås af oplysninger om størrelsesfordeling fra ELMODEL-bolig: Tabel Størrelsesfordelinger for skabsfrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Liter-inddelinger er ikke sammenfaldende for de to år, hvorfor der blot er angivet det samlede litergennemsnit. Størrelse i liter Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet

40 Køle/fryseapparater Skabsfryser Gennemsnit Idet der foretages en tilnærmet, lineær skalering ud fra størrelsesfordelingerne, fås følgende årsforbrug fordelt på boligtyper: Tabel Størrelsesfordelinger for skabsfrysere 2002 og 2006 [ref. 54]. Størrelse Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet Middelstørr Elforbrug

41 El-bageovn/miniovn Apparater til madlavning 6. Apparater til madlavning 6.1 El-bageovn/miniovn Resultater I det følgende gennemgås madfremstillingsrelaterede husholdningsapparater, dvs. El-bageovn/miniovn, El-kogeplader, mikrobølgeovn med og uden grill, kaffemaskine og el-kedel. Selvom gruppen kun omfatter 5 apparatergrupper, udgør elforbruget til madfremstilling ca. 8 % af det samlede elforbrug i husstanden. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 11 % for lejligheder, ca. 7 % for parcelhuse og ca. 6 % for landhusholdninger [ref. 36]. Som for vaskeapparatgruppen er elforbruget i denne gruppe af apparater påvirket af husstandsstørrelsen. Dette gælder dog ikke for mikrobølgeovnen, hvor brugshyppigheden stort set er uafhængig deraf, se senere. Tabel 6.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye El-bageovne/miniovne , inddelt på boligtyper. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger * * * * gælder miniovn/bordovn. Standby-forbrug I 1995 blev elforbruget for El-bageovne med ur-funktion opgjort til ca. 20 kwh/år. Vi har i forbindelse med denne rapport målt 3 forbrug i 2003, på hhv. 21 kwh/år [ref. 27], 41 kwh/år [ref. 25], og 135 kwh/år [ref. 28]. Indikatorer for restvarme (lysdioder) for pladebrug er forsvindende. 41

42 Apparater til madlavning El-bageovn/miniovn Rensefunktion Der er en udvikling mod flere ovne med pyrolytisk selvrens. August 2003 har 7 ud af 148 komfurer pyrolytisk selvrens og 14 ud af 254 indbygningsovne pyrolytisk selvrens [ref. 26]. El-forbruget til pyrolytisk selvrens er fra 3,4 kwh til 5,4 kwh pr. gang [ref. 26]. Den elbesparelse der er opnået ved bedre isolering og 3-lag glas i ovnlågen opvejes i en vis grad af forbruget til pyrolytisk selvrens og urfunktion, hvis udviklingen fortsætter. Arbejdslettelser og nye features er måske dermed vigtigere end elforbrug Baggrundsdata Ny målemetode Der er fra 1. juli 2003 indført energimærkning af elovne for alle ovne produceret efter 1. januar Energimærkningen ligner energimærkningen for de andre hårde hvidevarer. Ovnene afprøves efter standard EN Hvis ovnen både har traditionel opvarmning og varmluftopvarmning skal energiforbruget oplyses for begge opvarmningsfunktioner. Energiforbruget oplyser kwhforbruget for opvarmning af en sten Hipor fra 5 C til 55 C. Tidligere har energiforbruget været oplyst for hhv. opvarmning og vedligeholdelse af 200 C i en time. Den nye energimærkning udtrykker som beskrevet energiforbruget efter en helt anden metodik og det er derfor ikke rimeligt at sammenligne forbrugene i 2003 med tidligere år. Dog forsøger begge metoder at simulere et brug af en ovn. For at kunne skabe kontinuitet i tidsserierne er det derfor forsøgt at skabe en simpel sammenhæng mellem gammel og ny opgørelsesmetode. Dette er gjort ud fra 51 apparater hvor oplysninger fra begge opgørelsesmetoder er til stede. Herunder ses et uddrag af data: Tabel 6.2. Elforbrug ved brug af El-bageovn opgjort efter ny og gammel metode [ref. 26]. Ny metode (kwh) Gammel metode (kwh) Producent Model Traditionel Varmluft Opvarmn. til En time Ny: Gl.: ovn ovn 200 C ved 200 C Mid Sum Blomberg BO 6020 XN 0,91 1 0,6 0,7 0,955 1,3 Blomberg BO 6130 XN 0,91 0,93 0,6 0,7 0,92 1,3 Bosch HBN 6872 SK 0,91 1,27 0,4 0,75 1,09 1,15 Bosch HEN 3452 SK 0,79 0,9 0,35 0,68 0,845 1,03 Gorenje B 50 PP 0,97 0,98 0,4 0,6 0,975 1 Gorenje B 50 EP 0,97 0,98 0,4 0,6 0,

43 El-bageovn/miniovn Apparater til madlavning Siemens HB SK 1,17 1,17 0,35 0,75 1,17 1,1 Siemens HB SK 0,91 1,27 0,4 0,75 1,09 1,15 Her er Trad. kwh forbrug ved traditionel ovnfunktion, ny metode, Varmluft kwh den tilsvarende varmluftfunktion, begge ved. Mid er middelværdien af de to nye, idet det vurderes at de to funktioner bruges ligeligt, og Sum er summen af de to bidrag i den gamle opgørelsesmetode. Første antagelse i forsøget på sammenkobling af de to opgørelsesmetoder var at MidN og SumGl ville være tæt på hinanden. Dette viste data imidlertid ikke, jf. tabellen. Det blev derefter forsøgt at indføre en simpel korrektionsfaktor, estimeret ud fra mindste kvadraters metode. Dette resulterede i en formel der lød at 1) Sum = 1.103*Mid dvs. at korrektionsfaktoren var 1.1 Dette gav en samlet standardafvigelse på 0,12 kwh. I stedet blev det besluttet at forsøge at estimere en faktor der ganges på forbruget for 1 time ved 200 grader, idet den del af det samlede forbrug synes at være mest oplagt at justere. Herved opnåedes følgende udtryk: 2) Mid = Opv200Gr + 1time200Gr*0.845 og en standardafvigelse på ca. 0,11 kwh altså lidt bedre. Begge korrektionsmetoder peger dog på samme forhold, nemlig at den gamle metode estimerede et lidt højere forbrug end den nye, udtrykt ud fra 1) som at den samlet blot var ca. 10% for høj, og ud fra 2) at der kun bages i 85% af den tidligere antagne tid, altså ca. 50 minutter i gennemsnit. Hvilket enhedsforbrug der bedst rammer virkeligheden er dog ikke hermed afgjort. Det er imidlertid besluttet at beholde den nye opgørelsesmetode dvs. middelværdi af de to ovnfunktioner om tilstede som et udtryk for et enhedsforbrug, og korrigere nedad, bagud i tid ved brug af 2). Dette fordi den nye opgørelsesmetode antageligt ikke udskiftes foreløbigt. Gennemgang af ovnkategorier Ovne opdeles ifølge standarden for energimærkning (EN 50304) i 3 størrelser: Lille: liter Mellem: liter Stor: 65 liter og større. Ovnens størrelse er en vigtig oplysning, fordi man kun kan sammenligne energiklasser for ovne af samme størrelse. 43

44 Apparater til madlavning El-bageovn/miniovn Ovne fra liter Ser man i ELDA på nye ind - og underbygningsovne, er volumenen fra liter. Nye komfurovne ligger typisk fra liter. Elforbrug til opvarmning til 200 C og vedligehold 200 C i 1 time: Tabel 6.3 Elforbrug til opvarmning + vedligehold i Wh, for Antal observationer i parentes. Opvarmning til 200 C Vedligehold 200 C i 1 time. I alt gl. metode I alt ny metode ( 14 ) 701 ( 14 ) ( 12 ) 716 ( 12 ) ( 180 ) 653 ( 180 ) ( 232 ) 613 ( 232 ) Energiforbruget, kwh for traditionel- og varmluft funktion baseret på standardbelastning fastlagt i henhold til prøvningsmetoder i de harmoniserede standarder EN Ses på den tidligere opgørelsesmetode, haves dette for 2003: Tabel 6.4 Elforbrug til opvarmning + vedligehold i Wh, for Antal observationer i parentes. Der er korrigeret ud fra 2). Opvarmning til 200 C Vedligehold 200 C i 1 time. Samlet Samlet, korrigeret (75) 689 (75) Tabel 6.5 Elforbrug til traditionel- og varmluftopvarmning i Wh, for 2003 og Antal observationer i parentes. Traditionel Varmluft Samlet opvarmning opvarmning (78) 975 (78) (278) 873 (278) 915 Sammenlignes de to ovenstående tabeller ses en vældig god overensstemmelse mellem ny metode og korrigeret gammel, for det samlede elforbrug. Tidligere er der regnet med at elforbruget til opvarmning og vedligeholdelse var mindre med varmluft, dog med den tilføjelse, at hvis bagepladen udnyttes optimalt var der ikke den store forskel. Energimærkningens afprøvningsmetodik, som forsøger at give et mere virkeligheds tro billede af en brugssituation og dermed elforbruget, viser derimod et højere forbrug ved anvendelse af varmluftfunktion end ved traditionel opvarmning, jf. tabel

45 El-bageovn/miniovn Apparater til madlavning Tabel 6.6 Anvendelseshyppighed for El-bageovn opdelt på boligtype, gange pr. år. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Middelværdi Middelværdi Tabel 6.7 Elforbrug i kwh/år som funktion af brugshyppighed. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Tabel 6.8 Elforbrug mest økonomiske El-bageovn, kwh/opvarmning Volumen, liter opv. til 200 C Elforbrug vedligehold opv. af hiporsten*. 200 C i 1 time trad. ovn opv. af hiporsten* varmluft ,500 0, ,470 0, ,790 0, ,72 0,83 * Hipor-sten opvarmes fra 5 C til 55 C. Tabel 6.9 Elforbrug mest økonomiske El-bageovn, kwh/år. 45

46 Apparater til madlavning El-bageovn/miniovn Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Bord - og miniovne (ovne fra liter) Der findes ikke ret mange forskellige miniovne på markedet. Gennemsnitsvolumen for ovnene er vist i tabel Forskellen på ca. 3 liter fra 1990 til 1995 skyldes, at der i 1990 var en del meget små ovne med under 10 liter. Udviklingen er minimal på området, der ændres lidt på design, men ikke på isoleringen - eller manglen på samme. Tabel 6.10 Gennemsnitsvolumen, i liter, for bord- og miniovne 1990, 1995, 2002 og Volumen, liter , , , ,1 Tabel 6.10 Elforbruget 1990, 2002 og 2006, Wh. Samlet for størrelserne liter. Opvarmning til Vedligehold ved I alt I alt* 200 C 200 C (15) 480 (15) (9) 511 (9) (30) 503 (30) (6) 617 (6) 850 Det er vedtaget at opdele ovnene efter størrelse, under og over 15 liter. Herunder følger delresultaterne. * efter I alt markerer at der er anvendt den nye korrektionsmetode 2) eller slet og ret den nye opgørelsesmetode. Ovne under 15 l Tabel 6.9 Elforbrug til opvarmning til 200 C og vedligehold ved 200 C i 1 time, Wh. Opvarmning til 200 C Vedligehold ved 200 C I alt I alt* 46

47 El-bageovn/miniovn Apparater til madlavning (5) 480 (5) (20) 440 (20) (1) 400 (1) 500 * der er anvendt den nye korrektionsmetode 2) eller slet og ret den nye opgørelsesmetode. Ovne over 15 l Tabel 6.12 Elforbrug til opvarmning til 200 C og vedligehold ved 200 C i 1 time, Wh. Opvarmning til Vedligehold ved 200 I alt I alt* 200 C C (4) 625 (4) (10) 640 (10) (5) 660 (5) 920 * der er anvendt den nye korrektionsmetode 2) eller slet og ret den nye opgørelsesmetode. Alm. El-bageovn kontra mini/bordovn over 15 l Tabel 6.13 Elforbrug til opvarmning til 200 C og vedligehold ved 200 C i 1 time, Wh. Ovnkategori Opvarmning til 200 C Vedligehold 200 C I alt I alt* Bedste El-bageovn, Gns. El-bageovn, Bedste El-bageovn, Gns. El-bageovn, Gns. Mini/ bordovn, Gns. Mini/ bordovn, * der er anvendt den nye korrektionsmetode 2) eller slet og ret den nye opgørelsesmetode. Mini/bordovnen forbruger mindst el til opvarmningen, mens vedligehold koster mest i den lille ovn, sandsynligvis p.g.a. ringe isolering. Ud fra den beregnede gennemsnitlige brugshyppighed samt de opgivne enhedsforbrug i tabel 6.2, er næstfølgende tabel for det resulterende elforbrug opstillet. På basis af år med observationer for enhedsforbrug (kwh/gang), er der beregnet en regressionslinje, angivet som Best fit, således at værdier for alle år er til rådighed. Herunder ses resultaterne af dette, for både den tidligere og nye behandling af data. Tabel 6.14 Elforbrug for El-bageovn i kwh, beregnet ud fra brugshyp. og lineær regression på kendte enhedsforbrug. 47

48 Apparater til madlavning El-bageovn/miniovn kwh/ gang Best fit Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Brugshyp , ,16 1, ,16 1, , , ,04 1, , , , ,03 1, * 0, Brugshyp , , , ,95 0, * 0, , , * 0, * gælder for miniovn/bordovn. Brugshyppigheder efter 1995 som angivet nederst i tabel

49 El-kogeplader Apparater til madlavning 6.2 El-kogeplader Resultater Tabel 6.10 Afrundede elforbrug til El-kogeplader i kwh/år , fordelt på boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Landbrug Samlet Standby-forbrug For induktionskogeplader er der et standby-forbrug. Standby-effekten er dels oplyst og dels målt og ligger mellem 1,5-2,1 W eller mellem 13 kwh/år og 18 kwh/år [ref. 42, 44]. I 1995 var variationen mellem W, med en middelværdi på ca. 6,5 W. Dette svarer til en forbrugsvariation på mellem 27 og 65 kwh/år, med en middelværdi på ca. 55 kwh/år, [ref. 24]. Standbyforbruget er således faldet siden Almindelige glaskeramiske kogeplader til indbygning med elektronisk styring kan have et standby forbrug. Vi har målt forbrug mellem kwh pr. år med et gennemsnit på 15 kwh/år [ref. 42, 44]. Komfurer med elektronisk display er målt til kwh/år [ref. 42, 43] Baggrundsdata Der er i perioden 1. januar december 1999 målt elforbrug til madlavning i danske husholdninger hos 100 familier beliggende geografisk spredt i landet [ref. 30]. 49

50 Apparater til madlavning El-kogeplader Projektet er det hidtidige største på området og danner derfor baggrund sammen med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen oktober 2002 for elforbrugsresultater. Projektet viste et forbrug på ca. 180 kwh pr. år til el-kogeplader, hvor vi i 2003 finder et forbrug på ca. 208 kwh for almindelige kogeplader og 177 kwh for induktionskogeplader. Projektet viste også at el-kogepladernes el-forbrug ikke påvirkes af husstandsstørrelse, dog havde husstande med 1 person et lavere forbrug end resten af gruppen. Aldersfordelingen viser, at husstande med personer under 30 år har et lavere forbrug end de øvrige grupper, og husstande med personer der er mellem år har et markant højere forbrug end de yngre husstande. I husholdninger med mikrobølgeovn er der ikke et mindre el-forbrug til El-kogeplader. Projektet viser modsat en tendens til et øget forbrug til kogeplader. På baggrund af ovenstående resultater er der opstillet nedenstående tabel. Der foreligger ikke nyere data siden 2002, hvorfor der ikke er antaget nogen udvikling frem til Tabel 6.16 Elforbrug til El-kogeplader i kwh/år , fordelt på boligtyper. Parcelhuse Lejligheder Landbrug Samlet * 152* 216* *) estimerede ud fra omgivende data og det samlede forbrug for

51 Mikrobølgeovn Apparater til madlavning 6.3 Mikrobølgeovn Resultater Baggrundsdata Tabel 6.17 Elforbrug i kwh/år for mikrobølgeovn, inkl. standbyforbrug. Den tidslige udvikling fra er forsvindende. Type Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Drift Standby Samlet Drift Standby Samlet Drift Standby Samlet Drift Standby Samlet For 1996 til 2002 er der regnet med et nyere gennemsnit for brugshyppighederne, idet der fra brugshyppigheder ses en nedadgående tendens. Herefter er de oplyste frekvenser fra omnibusundersøgelsen anvendt. Samlet er der tale om et pænt forbrugsfald, idet standbyforbruget er faldende fra ca. 3 W til 2 W i middel, for helt nye apparater. Der er tale om almindelige mikrobølgeovne uden grill. Datagrundlaget fremgår af tabel 6.19: Tabel 6.18 Historiske og aktuelle data fra ELDA [ref. 7, 41] Max eff. i watt Optagn. eff. watt Rumfang l 1990 (112) ( 32 ) (65) (59) (59) (64) (57) (54) (55) (54)

52 Apparater til madlavning Mikrobølgeovn Antallet af almindelige mikrobølgeovne er stærkt reduceret i løbet af de sidste 13 år, da udviklingen går i retning af mikrobølgeovne med grill. Mikrobølgeovnene er blevet mere effektive, idet forskellen på den optagne og den omsatte effekt er blevet mindre. I 1990 var der tale om 47 % tab, i ,5 % tab og i %, hvilket altså er en effektivitetsforbedring på ca. 7 %. Hvorvidt dette har haft afsmittende virkning på brugstiden, haves endnu ingen data for. Anvendelseshyppighed opdelt efter boligtype dækkende hele landet: Tabel 6.19 Anvendelseshyppighed for mikrobølgeovn i gange/år, fordelt på boligtyper. Lejlighed Parcelhus Landbrug Alle boliger Mid Mid Det antages, at mikrobølgeovnen ved hver anvendelse bruges 5 min. ved 100 % effekt. Gennemsnitsmikrobølgeovnen optager 1360 watt. Som følge heraf forbruges 0,113 kwh/gang. For mikrobølge med grill antages at halvdelene af anvendelserne er 5 minutter ved 100 % effekt mens den anden halvdel er ved brug af automatik programmer med grill (hhv. tilberedning af brød og kartofler) som er blevet meget udbredt. På næste side ses en sammenligning af de tilgængelige mikrobølgeovne i 1990,1995 og 2002 [ref. 3, 12, 41]: Tabel 6.20 Mikrobølgeovne i 1990, 1995, 2002 og Antal stk. Rumfang l Watt max. Watt mikro Watt grill 1990 uden grill , med grill 13 30,

53 Mikrobølgeovn Apparater til madlavning uden grill 32 20, med grill 11 22, uden grill med grill uden grill med grill Erfaringer fra kundehenvendelser til NESAs rådgivning og kurser hos FOF, AOF o.a., hvor NESA varetager undervisningen viser, at mikro/kombiovne ikke bliver anvendt som mikro/kombiovne, men primært som almindelig mikrobølgeovn eller som almindelig ovn. Dette forhold skyldes at ovnene er komplicerede at bruge når flere ovnfunktioner skal anvendes samtidig. Mikro/kombiovne er derfor ikke behandlet specifikt. Der vil blive spurgt mere uddybende om dette forhold i næste spørgeskema. Standby-forbrug Standby-effekten på mikrobølgeovne med ur er i 2002 målt til 1,6-2,3 W mod 2-7 watt med et gennemsnit på 3 watt i 1995 [ref. 18]. Elforbruget kan variere med et årsforbrug mellem kwh. [ref. 25]. 53

54 Belysning Resultater 7. Belysning I dette afsnit gennemgås elforbruget i husholdningen til glødelamper og Lavenergipærer. Forbruget til belysning udgør knapt 15 % af boligsektorens elforbrug. Fordelingen varierer lidt med boligtypen, idet andelen i parcelhuse er ca. 16 %, i lejligheder ca. 16 % og i landhusholdninger 13 % [ref. 36]. Idet fremgangsmåden ved beregningen af elforbruget til Lavenergipærer forudsætter information om glødelamper, lysstofrør og halogenpærer, med de samme afhængigheder set fra disse pæretyper, er afsnittet ikke opdelt på lampetyper. Resultaterne kan dog ses for alle pæretyper. 7.1 Resultater Tabel 7.1 Elforbrug i kwh pr. glødelampe pr. år, Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle Tabel 7.2 Elforbrug i kwh pr. Lavenergipære pr. år, Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle Elforbruget pr. pære er efter 1995 valgt at sammenlægges for alle tre boligkategorier, da opdelingen er usikker, og der generelt haves ringe adgang til information om udbredelse og anvendelse af belysning i husholdningerne. Herved haves disse resultater for : 54

55 Fremgangsmåde og baggrundsdata Belysning Tabel 7.3. Elforbrug pr. pære i kwh/år for lyskildeteknologier Lavenergipærer Glødelamper Lysstofrør Halogenpærer ,7 32,9 24,3 12, ,7 32,9 24,3 12, ,7 32,9 24,3 12, ,7 32,9 24,3 12, ,7 32,9 24,3 12, ,5 33,0 24,3 13, ,4 32,6 24,3 13, ,3 32,0 24,3 14, ,2 31,6 24,3 15, ,1 31,1 24,3 16, ,8 29,4 24,3 18, ,6 26,0 24,3 20,7 7.2 Fremgangsmåde og baggrundsdata Efter 1995 er den bedste kilde til informationer om danske husholdningers lyskilder [ref. 37]. Her er der foretaget målinger og opgjort lampeantal, watttager mv. i 100 eksisterende huse. Herved er der indhentet et billede af en bestand af lyskilder, ikke hvad der er solgt et bestemt år. Alligevel kan flere af informationerne anvendes i denne sammenhæng, da flere parametres (f.eks. watttagefordelingen) tidskonstanter i denne sammenhæng er store, dvs. større end den typiske pærelevetid på 1 år. Således er der indhentet information om lyskilders fordeling på wattageniveauer: 55

56 Belysning Fremgangsmåde og baggrundsdata Tabel 7.4 Watttagefordeling for lyskilder i ca. 100 huse, år 2000, [ref. 37]. Glødepærer Halogenpærer Lysstofrør Lavenergipærer Watt Pct. Watt Pct. Watt Pct. Watt Pct Div 2 Div 2 Div 2 Div 2 Vgt: Vgt: Vgt: Vgt: 39, , , ,1 100 Fordelingen af pæretyper var således: Tabel 7.5 Pæretyper og procentiske andele. 2000, [ref. 36]. Pæretype Procent Antal Glødepærer 56 14,8 Halogenpærer 20 5,3 Lysstofrør 9 2,4 Lavenergipærer 15 4,0 Samlet ,4 [Ref. 37] har desværre ikke opgjort brændtider, om end disse må findes i det bagvedliggende datamateriale. Hermed er vi nødsaget til at vurdere disse selv. Dette gøres med udgangspunkt i den tidligere anvendte formel, idet vi dog her også inkluderer de to øvrige pæretyper: (D G *B G ) + (D A *B A ) + (D L *B L ) + (D H *B H ) = Konstant 2) hvor D G = Dækningsprocent for glødelampe B G = Brændtid for glødelampe D A = Dækningsprocent for Lavenergipærer B A = Brændtid for Lavenergipærer D L = Dækningsprocent for lysstofrør B L = Brændtid for lysstofrør D L = Dækningsprocent for halogenpærer B L = Brændtid for halogenpærer 56 Konstanten fastlægges ud fra 1995, hvor der anvendes konstanten fra den tidligere udgave tillagt bidrag fra de to ekstra lyskildetyper.

57 Fremgangsmåde og baggrundsdata Belysning Brændtiderne for disse i 1995 fastsættes til standardskønnet på 1000 timer/år. For at fastlægge udviklingen i brændtider for pæretyperne, må der gøres antagelser for nogle af dem. F.eks. kan tabel 7.12 med rimelighed fortsættes idet der dog foretages en opbremsning af den faldende tendens. Tabel 7.6 Skønnet brændtid for Lavenergipærer, Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle Yderligere antages det at lysstofrør har en ret konstant opførsel mht. brug og udbredelse. Der sidder som det fremgår typisk 2 i hvert hjem, formentlig placeret i køkken/baderum (nyere køkkener har imidlertid halogenpærer i stedet). Det antages at brændtiden for lysstofrør er fast ca timer/år. Herved mangler blot en fastlæggelse af den indbyrdes udveksling mellem glødepærer og halogenpærer. Nyere undersøgelser hos ELFOR af især køkken/alrum viser at det navnlig er i dette rum udbytningen sker, når der investeres i nyt køkken. Den tendens peger dog også i retning af at lysstofrør udskiftes, hvorved billedet bliver yderligere grumset. Også belysning i badeværelser og teenageværelser tenderer mod mere halogenbelysning og mindre glødepære/lavenergipærerbelysning. Hvorledes disse forskydninger influerer på de gennemsnitlige brændtider for lysteknologierne er således meget vanskeligt at fastslå. Dog kan det med rimelig sikkerhed siges at halogenbelysning i dag er mere en blot hyggebelysning. Den voksende udbredelse af halogenbelysning har indflydelse på elforbruget til standby, når vi taler lavvolthalogen. Standbyforbruget ligger i transformeren, hvis der ikke bliver slukket på stikkontakten før transformeren. Det gennemsnitlige forbrugtal pr. transformer fremgår af tabel 7.7 [ref. 36]. Tabel 7.7 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug for halogenbelysning

58 Belysning Fremgangsmåde og baggrundsdata Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år , , En stigning i den gennemsnitlige brændtid for halogenbelysning er således den mest rimelige antagelse p.t. Herunder er vist den skønnede udvikling i brændtid fra 1995 til 2002: Tabel 7.7 Skønnet brændtid for halogenpærer, solgt Alle boligtyper Der er skønnet en udvikling fra mere hyggepræget belysning i 1995 (600 timer/år) frem til en mere almindelig brugssituation (1000 timer/år) i dag. Denne udvikling er gået hurtigt på det sidste, hvorfor forløbet ikke er lineært. Mht. dækningsprocenter kan følgende tidsserier etableres fra ELMODEL-bolig: Tabel 7.8. Dækningsprocenter for lyskilder , lejligheder. Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer Tabel 7.9. Dækningsprocenter for lyskilder , parcelhuse. Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer

59 Lysstofrør Belysning Tabel Dækningsprocenter for lyskilder , landhusholdninger. Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer Tabel Dækningsprocenter for lyskilder , alle boligtyper. Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer For 1995 haves således en samlet dækning på ca. 22 pærer. For år 2000 var der 26,4 pærer i gennemsnit [ref. 37]. Dette dækker dog over at hovedvægten af medvirkende boliger var parcelhuse. Ses på ovenstående data haves fortsat ca. 22 pærer i gennemsnit for alle boligtyper under et i år Anvendes 2) med de angivne dækningsprocenter, fås for alle boligtyper: Tabel Dækninger og brændtider for lysteknologier i alle boligtyper Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer Konstant Dækn. Brændtid Dækn. Brændtid Dækn. Brændtid Dækn. Brændtid [timer/år] 59

60 Belysning Lysstofrør , , , , , , , ,9 Fremhævne tal er beregnet ud fra 2). Der ses således ikke overraskende et fald i brændtiden for glødepærer. Anvendes brændtiderne for de 4 lyskildetyper sammen med de gennemsnitlige watttager i tabel 7.18 kan der opstilles følgende tabel for elforbrug pr. pære: Tabel Elforbrug pr. pære for de 4 velkendte lysteknologier, Lavenergipærer Lys-glødelamper Lysstofrør Halogenpærer ,7 32,9 24,3 12, ,5 33,0 24,3 13, ,4 32,6 24,3 13, ,3 32,0 24,3 14, ,2 31,6 24,3 15, ,1 31,1 24,3 16, ,8 29,4 24,3 18, ,6 26,0 24,3 20,7 60

61 Lysstofrør Apparater til opvarmning 8. Apparater til opvarmning Afsnittet omhandler husholdningsapparater relateret til opvarmning, dvs. cirkulationspumpe, el-vandvarmer, el-varme, naturgas- og oliefyr. Apparaterne udgør omkring 21 % af boligens elforbrug. Dette varierer kraftigt med boligtypen, idet op mod 29 % af landhusholdningers elforbrug går til varme, mens under ca. 6 % af lejligheders elforbrug hidrører herfra. Dette bunder navnlig i store forskelle i udbredelsen af elvandvarmere og elvarme.. Der er sket en opdeling i flere apparatfunktioner end tidligere. F.eks er brugshyppigheder for cirkulationspumper blevet opdelt i, om det er cirkulation af varmt brugsvand, til opvarmning, til tappested eller cirkulation af varmt vand til en radiator. I forbindelse med Elsparefondens pilotprojekt hos 3000 husstande på Fyn med start i 2006, vil vi få en yderligere viden om forbrug til apparater til opvarmning. Pilotprojektets resultater vil danne ramme for en mere grundig opdatering af afsnittet. 61

62 Apparater til opvarmning Cirkulationspumpe 8.1 Cirkulationspumpe Resultater 62 Tabel 8.1 Afrundede elforbrug i kwh/år for nye cirkulationspumper , alle boligtyper under ét. Alle boliger Baggrundsdata Elforbrugene er ved opdatering af afsnittet i 2004 blevet opdelt efter funktion dvs. cirkulationspumper til hhv. opvarmning af varmt brugsvand, cirkulation af varmt vand til radiator og cirkulation af varmt vand til tappested. Der er forskellige el-forbrug til pumpning og forskellige brugshyppigheder for de forskellige funktioner. Der findes to slags cirkulationspumper: trinregulerede og selvregulerede. De trinregulerede pumper bruger ca. dobbelt så meget el, hvis de står på højeste effektniveau, som de selvregulerede og bliver i dag ikke installeret i nye anlæg. Dog leveres vægmonterede gaskedler normalt med en indbygget specialpumpe, som er trinreguleret, og den indgår dermed i hele kedelgodkendelsen. Man foretager således konstruktive ændringer, hvis man skifter pumpen. Kedlens varmeflade bliver for varm man risikerer, at den koger tør og brænde igennem, hvis der ikke er tilstrækkeligt flow hele tiden. Den mest udbredte, trinregulerede cirkulationspumpe til varmeanlæg er Grundfos PS 25/40, med effekterne 30, 45 og 60 watt. Hvis pumpen

63 Cirkulationspumpe Apparater til opvarmning er indstillet på trin 3 året rundt giver det et årligt elforbrug på 525 kwh [ref. 45]. De selvregulerede pumper er modulerende, dvs. de kører op og ned i effekt efter behov. Det årlige elforbrug oplyses til ca. 263 kwh [ref. 45]. I dag er langt de fleste cirkulationspumper der sælges til varmeanlæg modulerende og ref. 45 forventer de vil overtage markedsandelen i løbet af 1-2 år. Cirkulationspumper til gulvvarmeanlæg har et højere elforbrug end pumperne til rumopvarmning. Vandet til gulvvarme er ikke så varmt som i almindelige radiatorer, for så ville gulvarealerne blive for varme. Den lavere temperatur betyder, at der skal sendes mere vand rundt i kredsløbet for at holde en bestemt, konstant temperatur. Den mest udbredt pumpe til gulvvarme er Grundfos Alpha , som er en modulende pumpe med en effekt mellem watt. Det totale årlige elforbrug er beregnet ud fra en belastningsprofilen til 408 kwh. Den mest udbredt pumpe til varmt brugsvand er Grundfos UP-1514 komfort pumpe med ur- og termostatstyring. Denne pumpe er ikke selvregulerende og har en effekt på 25 Watt. Hvis den manuelle styring ikke anvendes vil det årlig elforbrug være 219 kwh. Tabel 8.2: Elforbrug i kwh/år for cirkulationspumper, [ref. 46] Anvendelse Type Brugshyppighed, timer/år Effekt, watt ligt elforbrug, kwh Varmeanlæg Grundfos ,45 og (trin 3) UPS 25-40, trinregl. Varmeanlæg Grundfos Alpha , selvregl. Gulvvarme Grundfos Alpha , trinregl. Brugsvand Grundfos UP but 80, selvregl. *Der er anvendt elforbrug for Grundfos pumper, da de har en markedsandel indenfor små cirkulationspumper til en- og tofamiliehuse på % [ref. 46]. I 1995 havde man følgende baggrundsmateriale til vurderingen af cirkulationspumpers elforbrug: Tabel 8.3 Effektniveau, brugshyppighed og elforbrug i kwh/år for nye cirkulationspumper, fordelt på baggrundskilder. 63

64 Apparater til opvarmning Cirkulationspumpe Effekt, Brugshyppighed, Elforbrug, W timer/år kwh/år Kilde Ref Ref Ref Ref Ref Ref Ref Ref. 18 Udviklingen i brugshyppigheden for er skønnet på baggrund af den stigende energibevidsthed og øgede kendskab til muligheden for at slukke for cirkulationspumpen i sommerperioden. Det er kun pumpen til cirkulation af varmt vand til opvarmning der kan slukkes for i sommerhalvåret. I de seneste år har der været indikationer af, at forbrugsniveauet tidligere har været sat for højt. F.eks. fremgår dette af [ref. 12], der vurderer elforbruget til pumpedrift for gaskedel med lukket forbrænding og balanceret aftræk til knapt 100 kwh/år. Samtidig fastslår [ref. 12], at pumpeforbruget til gaskedler med blæsebrænder er mindre. Ifølge [ref. 33] er det kun % af gaskedlerne som er med blæserbrændere dvs. størsteparten af bestanden i dag, er af førstnævnte type. Ifølge [ref. 13] er pumpeforbrugene til oliefyr og gaskedler identiske, medens øvrige anvendelser af cirkulationspumpen, f.eks. under såkaldt separat varmvandsproduktion, angiveligt ligger på et effektoptag mellem 20 og 80 W, og et lavere brugshyppighedsniveau vha. temperatur- og tidsstyring. Ifølge [ref. 31] er vandmængden i en gaskedel normalt mindre end i en oliekedel. Det kræver derfor en større vandgennemstrømning, ellers vil vandet begynde at koge og elforbruget til pumpen i et gasfyr bliver derfor højere end i et oliefyr. Dette forhold afklares i et kommende projekt med forbrugsmålinger i 3000 husstande på Fyn. På baggrund af disse oplysninger er tidsforløbet for elforbruget til cirkulationspumpe vurderet til følgende: Tabel 8.4 Effektniveau, brugshyppighed og elforbrug i kwh/år for nye cirkulationspumper, Effekt, W Brugshyppighed, timer/år Elforbrug, kwh/år Skønnet elforbrug til pumpedrift for gaskedel med lukket forbrænding og balanceret aftræk. 64

65 Cirkulationspumpe Apparater til opvarmning *261 kwh er det vægtede tal fra tabellen med forbrug for funktionsopdelte pumper regnet med en gennemsnitlig drifttid på 5800 timer/år. En nyere opgørelse af forbrugsudviklingen foretaget af IT Energy for Elsparefonden opererer med de samme pumper, men med en udvikling i brugstiden (grundet bedre regulering) samt salget: Tabel 8.5 Effektniveau, brugshyppighed og elforbrug i kwh/år for cirkulationspumpegrupper, Pumpegruppe Brugstid timer/år Effekt W Elforbrug kwh/år Traditionel pumpe Sparepumpe A-pumpe Tabel 8.6 Effektniveau, brugshyppighed og elforbrug i kwh/år for nye cirkulationspumper, Trad. pumpe Spare pumpe A pumpe Trad. pumpe Spare pumpe A pumpe Vægtet forbrug kwh/år kwh/år kwh/år Salg Salg Salg kwh/år % 5% 0% % 9% 0% % 12% 0% % 14% 0% % 16% 0% % 18% 0% % 20% 0% % 30% 0% % 45% 5% % 70% 20%

66 Apparater til opvarmning El-vandvarmer 8.2 El-vandvarmer Resultater Baggrundsdata Tabel 8.7 Elforbrug for nye el-vandvarmere i kwh/år , opdelt på boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Alle boligtyper ca. 850 kwh/år pr. person 2004 ca. 850 kwh/år pr. person 2006 ca. 850 kwh/år pr. person Det kortlægges i et kommende projekt om forbruget reelt er faldet. Der har ikke været den store teknologiske udvikling for elvandvarmere og der kræves samme mængde energi som altid til at hæve temp. 1 C. Fra [ref. 4] haves kun målinger for parcelhuse tilbage fra 1982, for elvandvarmere på i gennemsnit 160 liter, indikerende et årligt forbrug på ca kwh. Heraf var ca kwh til opvarmning af vandet, og 900 kwh til tomgangsforbrug, idet der skønnedes et tomgangstab på ca. 15 Wh/liter/døgn. Målinger gav gennemsnitlige tomgangstab på ca. 13 Wh/liter/døgn, med et minimum på 8.5 Wh/liter/døgn [ref.19]. På basis af dette skønnedes følgende forløb for el-vandvarmerens elforbrug: Tabel 8.8 Tomgangs- og elforbrug for nye el-vandvarmere, , [ref. 4]. 66 Tomgangsforbrug, Wh/liter/døgn Elforbrug, kwh/år

67 El-vandvarmer Apparater til opvarmning Fra Metro [ref. 15] haves i 1995 følgende nye tal for tomgangsforbrug ved stuetemperatur på 20 C, og en gennemsnitsvandtemperatur i hele beholderen på 55 C: Tabel 8.9 Tomgangs- og elforbrug for nye el-vandvarmere, 1995, [ref. 15] samt skønnet salgsfordeling på størrelser 1995, [ref. 34]. Størrelse Varmetab Wh/liter/døgn Varmetab kwh/år Skønnet salgsfordeling 15 liter % 30 liter % 60 liter % 110 liter % 160 liter % 200 liter % 300 liter % På basis af den skønnede procentfordeling for salget af nye elvandvarmere på de forskellige størrelser, er det gennemsnitlige varmetab beregnet til ca. 12 Wh/liter/døgn, og den gennemsnitlige størrelse til ca. 100 liter, for Dette svarer til et elforbrug på 440 kwh/år. Metro [ref. 35] oplyser i 2003, at de har en markedsandels på 95 % i Danmark, men salget af el-vandvarmere falder hvert år. I 2003 oplyser de følgende nye tal for tomgangsforbrug ved stuetemperatur på 20 C, og en gennemsnitsvandtemperatur i hele beholderen på 55 C: Tabel 8.10 Tomgangs- og elforbrug for nye el-vandvarmere, 2003, [ref. 35]. Størrelse Varmetab Wh/liter/døgn Varmetab kwh/år 15 liter liter liter liter liter liter liter Metro ønsker ikke længere at oplyse salgsfordeling og det er derfor ikke muligt i 2002 og 2004 at beregne det gennemsnitlige varmetab. Metro oplyser dog, at den mest solgte størrelse er 30 liter, som hovedsalig bliver anvendt i sommerhuse. Som nævnt tidligere er de anførte målinger for 1995 kun udført for parcelhuse. Det samlede elforbrug er afhængigt af husstandsstørrelsen, men der ikke foreligger relevante data i omnibusundersøgelserne, eller 67

68 Apparater til opvarmning El-vandvarmer andre steder. Til belysning af dette område, beregnes forbrugende for lejligheder og parcelhuse derfor ud fra en antagelse om lineær sammenhæng mellem husstandsstørrelse og elforbrug. Nyt i 2006 omnibussen er en størrelsesfordeling for den eksisterende bestand: Tabel 8.11 Størrelsesfordeling for eksisterende el-vandvarmere, 2006, [ref. 54]. Størrelse Andel i % 15 liter 3,5 30 liter 15,6 60 liter 18,9 110 liter 20,6 160 liter 7,4 200 liter 4,7 300 liter 1,4 Ved ikke 27,4 Fordelingen ses at stemme godt overens med den skønnede salgsfordeling. Husstandsstørrelserne er hentet fra tabel Tabel 8.12 Elforbrug for nye el-vandvarmere i kwh/år , opdelt på boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Alle boligtyper

69 Elvarme Apparater til opvarmning 8.3 Elvarme Resultater Baggrundsdata Tabel 8.13 Elforbrug (kwh/år) til el-varme , opdelt på boligtyper. Lejligheder Parcelhuse Alle boligtyper Tallene for alle boliger er fået ved sammenvægtning af elforbrugene for lejligheder og parcelhuse, med boligtallene de pågældende år som vægte. Forbrugstallene for 2002 og 2004 er oplyst af [ref. 32]. Tallet for alle boligtyper er igen en sammenvægtning af tallene for lejligheder og parcelhuse. Det er teknisk set lidt upræcist, da der findes ca. 5,8% landhusholdninger, hvilket dog ikke påvirker slutresultatet nævneværdigt. Fra [ref. 4] haves i 1991 følgende optegnelser for elforbrug til opvarmning pr. m 2 i elopvarmede boliger, inkl. forbrug til elvandvarmer. Tabel 8.14 Elforbrug i kwh/m 2 til el-varme, inkl. el-vandvarmere. Kilde Elforbrug Bemærkninger Forsyningskataloget Inkl. brændeovn, alle elopvarmede boliger. Forsyningskataloget Inkl. brændeovn, boliger opført DEFU Ekskl. brændeovn, alle elopvarmede boliger. El & Energi jan Ekskl. brændeovn SBI rapport Ekskl. brændeovn, alle elopvarmede boliger. Tekn. Inst.: BR77 boliger. 84 Inkl. brændeovn, BR77 bolig. 69

70 Apparater til opvarmning Tekn. Inst.: BR77 boliger. 72 Elvarme Ekskl. brændeovn, BR77 bolig. Det ses af tabel 8.11, at varmetilskuddet fra brændeovne udgør ca kwh/m 2 for elopvarmede boliger med brændeovn. Endvidere peger tabellen på, at nyere elopvarmede boliger som ventet har et mindre elforbrug til opvarmning end ældre. På baggrund af de foreliggende oplysninger er der i nedenstående tabel 8.12 anført skønnede værdier for elforbruget pr. m 2 til el-varme ekskl. el-vandvarmer, for perioden Der er, frem til 1995, regnet med et varmetilskud på ca. 10 kwh/m 2 fra brændeovne, svarende til at ca. hver anden bolig med el-varme har brændeovn. For 2002 viser beregninger på data fra ref. 47 at der kan opnås en reduktion på ca. 4 kwh/m 2 /år pr. forbrugt m 3 brænde og for uspecificeret mængder ca. 22 kwh/m 2 /år. Som det fremgår af tabellen er der ikke nogen nedgang i forbruget, da elvarme udelukkende bliver anvendt i eksisterende boliger og ikke i nybyggeri, hvor klimaskærmen er langt bedre isoleret. Tabel 8.15 Elforbrug til el-varme fordelt på boligtyper. For lejligheder og parcelhuse er ca.-procentandelen af den samlede boligmasse anført. Specifikt Lejligheder Parcelhuse Alle forbrug (kwh/m 2 ) Areal m 2 % af alle b. Forb. kwh Areal m 2 % af alle b. Forb. kwh Areal m 2 Forb. kwh Gulvvarme For kvadratmetertallene er der tale om skøn fra [ref. 4], medens tallet fra 1995, 2002 og 2004 er hentet fra Danmarks Statistik [ref. 8]. For landhusholdninger er det gennemsnitlige areal i 2004 ca. 169 m 2, svarende til et elvarmeforbrug på ca kwh/år. Der findes grundlæggende to former for gulvvarme; vandbaseret og elbaseret. Vandbåren gulvvarme er altid billigere i energiforbrug end elbaseret gulvvarme. Men selvom der bruges vand under gulvet i stedet for el, har gulvvarmeinstallationen alligevel indflydelse på elforbruget på grund af cirkulationen af det varme vand - se afsnittet om cirkulationspumper. 70

71 Elvarme Apparater til opvarmning En stor forskel mellem gulvvarme og varme fra en radiator er, at gulvvarmen er træg, når den bliver reguleret. Det skyldes at det er hele gulvet, som rørene ligger i, der skal ændre temperatur. Selvom termostaten reagerer med det samme, tager det tid, før gulvets temperatur er ændret - op til et halvt døgn. Den langsomme regulering betyder, at gulvvarme er mest velegnet i rum, hvor varmebehovet er konstant og ikke i rum, med f.eks. stor solindfald. Elektrisk opvarmet gulvvarme er enten udført med varmekabler eller varmemåtter. Kablerne er primært indstøbt i betongulve mens varmemåtter lægges ovenpå eksisterende gulv. Hvis varmemåtterne lægges ovenpå et eksisterende gulv af f.eks. stenmateriale vil der være et stort varmetab og et stort elforbrug. I et gulvvarmeanlæg uden termostat vil forbruget være bestemt af den installerede effekt, som typisk er 80 W/m 2 eller et forbrug på 1,92 kwh/m 2 /døgn [ref. 48]. Forbruget til gulvvarme er meget afhængig af udførslen og brugen af anlægget og elforbrug er derfor meget individuelt. Undersøgelser viser, at nybyggede parcelhuse, hvor gulvvarmen er den primære varmekilde, bruger op til 34 % mere energi end ældre huse med almindelige radiatorinstallationer [ref. 49]. Tabel 8.16: Gulvvarmeforbrug i nyere huse med gulvvarme Varmesystem for installation sforbrug, gennemsnit kwh/m2 sforbrug, relativt Antal huse Gulvvarme % 13 Gulvvarme og % 3 radiatorer Gulvvarme kun % 8 i bad ellers radiatorer Radiatorer % 5 [ref. 49] og [ref. 50]. Niels Radisch, TI. Det øgede forbrug hænger ifølge ref. 49 sammen med at gulvene i de nye huse er for dårligt isolerede, samt at beboerne skruer mere op for gulvvarmen for at øge komforten. Varmebehovet er også steget fordi byggeriet er blevet mere luksuriøst med store vinduespartier, flere og større badeværelser og sammenlagte rum. Det er derfor at anbefale at supplere gulvvarmen med radiatorer, som reagerer hurtigere på f.eks. solskin samt varme fra andre apparater og personer i rummet. 71

72 Apparater til opvarmning Naturgaskedel 8.4 Naturgaskedel Resultater Elforbruget til gaskedel omfatter dels forbrug til cirkulationspumpning, dels forbrug til kedel og styring. Det øvrige forbrug afhænger af, om der er tale om en model med lukket forbrænding og balanceret aftræk, eller en model med åben forbrænding og blæsebrænder. Modeller med åben forbrænding og blæserbrænder er på vej ud at marked og ifølge [ref. 33] er det i 2004 kun ca % af gaskedlerne der er med åben forbrænding og blæsebrænder. Da forbruget til pumpning er medtaget i afsnittet om cirkulationspumper, er det kun det øvrige forbrug der er opregnet i det følgende Baggrundsdata Tabel 8.17 Afrundede elforbrug for gaskedler Elforbrug, kwh/år > Ifølge HNG [ref. 33] er 90 % af alle gaskedler væghængte og kun ca. 10 % gulvplacerede kedler. Ca % af gaskedlerne er med åben forbrænding og blæsebrænder. I 1995 anførte [ref. 4], at der for 1990 var en lige fordeling af installationer af de to gaskedeltyper. Elforbruget skulle angiveligt svinge mellem 10 kwh/år for type 2 og 200 kwh for type 1, med et resulterende elforbrug for en naturgaskedel på ca. 100 kwh/år. De anførte kwh/år i 1992 er gennemsnit af henholdsvis mindste og største forbrug, hvor største er ved kontinuerlig drift af pumpe, mens mindste er ved pumpedrift kun når brænderen er tændt. Begge tal indeholder altså bidrag fra pumpning. Fra [ref. 17, 18, 53] haves følgende data: 72 Tabel 8.18 Effekter, brugstider og elforbrug for gaskedler Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år

73 Naturgaskedel Apparater til opvarmning * / / ** *elforbrug for en væghængt kedel ** fordelt på 8 W for elektronik og 30 W for blæser Det fundne gennemsnitlige elforbrug for cirkulationspumpe i 1992 skal derfor modregnes, idet der skal tages hensyn til forskellige brugstider. Ved 5900 timer fås 210 kwh/år, jf. tabel 8.1, således at 2200 timer giver 80 kwh/år og 8760 giver 310 kwh. Det resulterende interval er dermed kwh/år, med 155 gældende for 2200 driftstimer: Tabel 8.19 Effekter, brugstider og elforbrug for gaskedler Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år tallet, fra [ref. 12] er således noget lavere end der kan vurderes ud fra [ref. 13]. På den baggrund er det valgt at nedjustere 1995 tallet til et passende kompromis mellem kilderne. Herved er følgende tidsserie opnået, idet der lineært er forlænget bagud til 1985: 2002 betragtes datamæssigt som for ringe, og er en decideret outlier i forhold til den udvikling der kan konstateres i øvrigt. Det er derfor valgt at beregne værdien som en kvadratisk interpolation mellem de øvrige observationer. Herved fremkommer tallet X. Tabel 8.20 Effekter, brugstider og elforbrug for gaskedler Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år * / / ** *elforbrug for en væghængt kedel ** fordelt på 8 W for elektronik og 30 W for blæser 1 Beregnet ud fra årligt elforbrug og brugstiden. 73

74 Apparater til opvarmning Oliefyr 8.5 Oliefyr Resultater Som for gaskedler består elforbruget til oliefyr dels af et forbrug til pumpning, dels af et øvrigt forbrug, her dækkende brænderen (ventilator- og oliepumpemotor, forvarmer, magnetventil, tænding og kontrolkasse) og reguleringsautomatikken. Kun det øvrige forbrug er opgjort herunder, idet elforbruget til pumpning er medtaget under cirkulationspumper. Tabel 8.21 Elforbrug for oliefyr i kwh/år , alle boligtyper. Elforbrug * * Består af forbruget til brænder og automatisk, dvs. uden cirkulationspumpe Baggrundsdata [Ref. 4] har v.h.a. Forsyningskataloget 1988 vurderet det årlige elforbrug til 200 kwh. Med en årlig brugstid på 2200 timer [ref. 13], svarer dette til et effektniveau på ca. 90 W. [ref. 13] har for 1990 og 1995 og [ref. 31] for 2002 vurderet følgende; Tabel 8.22 Effekter, brugstider og elforbrug for oliefyr 1990,1995 og Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år Herudover anfører [ref. 13] et typeeksempel, hvor det årlige elforbrug udgør ca. 150 kwh, svarende til et effektniveau på ca. 70 W, med en fastholdt brugstid. På basis af disse informationer, er følgende tidsserie konstrueret, idet brugstiden er fastholdt, og effektniveauet er forlænget lineært bagud i tid: 74

75 Oliefyr Apparater til opvarmning Tabel 8.23 Effekter, brugstider og elforbrug for oliefyr Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år Elforbruget på nye oliebrændere er i 2004 blevet kortlagt af TI. Her er man kommet frem til følgende forbrugsintervaller: Tabel 8.24 Elforbrug i oliebrændere 2004, [ref. 52] Enhed Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år Brænder Cirkulationspumpe Automatik Samlet Jf. [ref. 52] kan udgiften til elforbruget således andrage % af den samlede energiudgift til opvarmning. 75

76 Vandseng og elevationsseng Resultater 9. Vandseng og elevationsseng 9.1 Resultater Idet vandseng ikke naturligt har kunnet lade sig indplacere under nogen af de hidtil gennemgåede apparatgrupper, er det valgt at lade apparatet få sit eget kapitel. Apparatets forbrugsandel udgør kun ca. 6 % af det samlede husholdningsforbrug, fordelt på 4 %, 6 % og 6 % for henholdsvis lejligheder, parcelhuse og landhusholdninger [ref. 19], Efter 1995 er udbredelsen faldet yderligere, og udgør i 2002 under 1 % af sektorens elforbrug. Der er således heller ikke sket den store udvikling i vandsenge teknologien, hvorfor der ikke er foretaget nævneværdige opdateringer af vandsenges elforbrug. I de seneste år elevationssenge haft sit indtog på det danske marked. Elevationssengene har typisk 2 motorer, hvor den ene styrer ryg og nakke, mens den anden uafhængigt løfter sengens benende. Der findes også luksusudgaver, hvor løftet styres af fire motorer, så nakke, ryg, lår og ben frit kan justeres efter behov. Der er målt elforbrug på motorer og de er målt til 3,7 W pr. motor. [ref. 39]. Tabel 9.1 ligt elforbrug i kwh for vandsenge , gældende for alle boligtyper. Elforbrug Tabel 9.2 ligt elforbrug i kwh for elevationssenge 2002, gældende for alle boligtyper. Seng med 2 motorer Seng med 4 motorer Baggrundsdata 76 Efterspørgslen på vandsenge er faldet meget og det materiale, der findes på området, er begrænset. Det nyeste materiale der her anvendes er fra DEFUs rapport om vandsenges elforbrug [ref. 20]. I rapporten

77 Baggrundsdata Vandseng og elevationsseng er der undersøgt 147 vandsenge gennem ca. 1 år. Blandt de testede vandsenge fordeler det sig således, at størstedelen af undersøgte senge er den konventionelle vandseng med træsider ("hardside"), og kun få lavenergisenge indgik i projektet. Tabel 9.3 Udvikling i elforbrug/kwh/år, [ref. 19]. Elforbrug Spredningen i elforbrug til vandsenge er stor. Mindste forbrug er på et par hundrede kwh om året, mens der er registreret forbrug på op til 1800 kwh årligt. Forklaringen på denne store spredning er dels type af seng - konventionel vandseng ("hardside") contra lavenergivandseng ("softside") - dels manglende information om, hvilke faktorer der influerer på elforbrug. Resultater viser [ref. 20] at en lavenergivandseng har ned til det halve energiforbrug, i forhold til de traditionelle vandsenge med træsider. I tabel 9.3 ses elforbrugsnøgletal for nyere vandsenge målt ved en madrastemperatur på C og en rumtemperatur ved 18 C. Tabellen er inddelt efter vandsengstype, [ref. 20]. Tabel 9.4 Nøgletal for nyere vandsenge, kwh/døgn. Vandsengstype Døgnforbrug Konventionel 2 kwh Lavenergi 1 kwh Ved en temperatursænkning, isolering af soklen under sengen, isolering af siderne samt foretage konsekvente adfærdsændringer som bl.a. sengeredning, kan der opnås en sænkning af elforbruget på ca. 25 % for konventionelle vandsenge og ca. 17 % for lavenergivandsenge i forhold til tabel

78 Multimediaudstyr Pc udstyr 10. Multimediaudstyr 10.1 Pc udstyr Dette afsnit rummer en gennemgang af multimediaapparater, dvs. primært pc ere, skærme og printere, men også scannere og faxmaskiner, bredbåndforbindelse mv. Desuden gennemgås apparaterne vedr. fjernsyn, dvs. farve-tv, videomaskiner, DVD og spillekonsol. Denne gruppe af apparater vokser kraftigt, dels ved større udbredelse af kendte teknologier, dels ved at der løbende kommer nye teknologier til. Desværre er apparatgruppen kendetegnet ved et stort standbyforbrug, hvilket således også vokser, trods mange gode sparekampagner. Elforbruget i denne gruppe udgør i 2002, ca. 17 % af det samlede elforbrug i boligsektoren. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 25 % for lejligheder, ca. 16 % for parcelhuse og ca. 16 % for landhusholdninger [ref. 36] Resultater for en hjemmearbejdsplads Ud fra resultaterne i det følgende kan der opstilles følgende liste over apparater der tilsammen udgør en typisk hjemmearbejdsplads: Tabel Elforbrug til hjemmearbejdspladsen, Apparattype Elforbrug til andet end driftssituation, kwh/år Samlet elforbrug, kwh/år Stationær pc Skærm 17" Ink jet printer Router ADSL Scanner I alt Tabel Elforbrug til hjemmearbejdspladsen, Apparattype Elforbrug til andet end driftssituation, kwh/år Samlet elforbrug, kwh/år Stationær pc Skærm 17" fladskærm Ink jet printer 8 20 Router ADSL Scanner 19 20

79 Pc udstyr Multimediaudstyr I alt Delresultater for pc med skærm Pc ere opfattes i det følgende som en centralenhed (CPU), og en skærm. For bærbare er dette naturligvis slået sammen, og der skelnes for stationære mellem brug af traditionel skærmtype og fladskærm. Tabel 10.3 Afrundede, årligt elforbrug i kwh for pc'er inkl. skærm , alle boligtyper. Driftsforbrug, kwh ikke driftsforbrug, kwh Samlet forbrug, kwh (185) (0) 135 (185) (275) 10 (10) 150 (285) (295) 25 (45) 160 (340) (300) 45 (90) 165 (390) (285) 55 (135) 175 (420) (255) 65 (170) 180 (425) (220) 75 (195) 185 (415) * * * * *) Ny definition af standby. Som det fremgår er der en betydeligt diskontinuitet fra 1995 til 1996, hvis der sammenlignes med tallene i parentes (gl. tal). Dette kan forklares alene med den tidligere fejl i databehandlingen af omnibus 1996 data, hvor brugstiden for pc var beregnet til 8 timer dagligt. I 2002 hvortil man må antage brugstiden endda er steget yderligere er brugstiden fundet til ca. 2,8 timer dagligt. Korrigeres brugstiden til at være konstant 2 timer pr. dag i perioden (1,5 timer/dag for 1985), fås de viste tal uden parentes. Af omnibus 2006 fremgår det at brugstiden er 4,4 timer dagligt og tiden til andet end driftssituationen er fundet til 12,2 timer dagligt Baggrundsdata pc'er og skærme 79

80 Multimediaudstyr Pc udstyr Elforbrugsberegninger for pc ere er særdeles omfattende. Forbruget er bl.a. afhængig af skærmens størrelse og type. Derudover er elforbruget bestemt af maskinens evne til at anvende forskellige typer af standbyfunktioner. Med hensyn til standbyfunktioner skelnedes tidligere mellem screensaver, sleep-mode og slukket skærm, se senere. Dette er ændret for data efter Her anses alt forbrug der ikke går til apparatets primære formål for at være standby. Nyere tal for pc'er viser en stigning i driftseffekten. Således haves målinger der indikerer fra watt til CPU-enheden, med et gennemsnit på ca. 35 W for 2002 (helt nye maskiner fra 2003 viser markant højere driftseffekter). For skærme og bærbare computere haves en række data fra Tænk + Test samt målinger på NESA. For forbruget til andet end driftssituationen er det vedtaget at operere med en simplere definition: det forbrug der går til andet end apparatets primære funktion. Hermed er både sleepmode og offmode indregnet i denne definition. Screensavermode svarer reelt til drift, og er dermed overgået hertil. Traditionelle skærme Tabel Elforbrugsparametre for traditionelle pc-skærme Størrelse Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år ligt forbrug i kwh , , , Tabel Elforbrugsparametre for traditionelle pc-skærme Størrelse Ikke driftstid, timer/år Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år Ikke driftstid, timer/år ligt forbrug i kwh , , Fladskærme 80

81 Pc udstyr Multimediaudstyr Tabel Elforbrugsparametre for fladskærme Størrelse Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år ligt forbrug i kwh , , Tabel Elforbrugsparametre for fladskærme Størrelse Ikke driftstid, timer/år Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år ligt forbrug i kwh , ,3 2, Bærbare og stationære computere Tabel Elforbrugsparametre for stationære og bærbare pc ere Størrelse Ikke driftstid, timer/år Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år ligt forbrug i kwh Bærbar 22 1, Stationær Tabel Elforbrugsparametre for stationære og bærbare pc ere Størrelse Ikke driftstid, timer/år Driftseffekt, W Standbyeffekt, W Drifttid, timer/år Ikke driftstid, timer/år ligt forbrug i kwh Bærbar 38 1, Stationær 70 5, Brugstid Brugshyppigheden for en pc til privatforbrug er væsentlig lavere end til erhvervsbrug. Omnibusundersøgelsen 1996 viser, at der er en dækningsprocent for pc på 44 % og en gennemsnitlig brugstid på 8 timer dagligt. Dette tal har siden vist sig at være fejlbehæftet. Således vis Omnibusundersøgelsen 2002 en gennemsnitlig brugstid på 2,4 timer 81

82 Multimediaudstyr Pc udstyr på hverdage og 4 timer i weekender, hvilket giver en gennemsnitlig daglig brugstid på 2,8 timer, jf. tabel Efter 1995 er det valgt at se bort fra screen-saver mode, idet dette i praksis ikke adskiller sig fra en driftssituation. Resten henhører til standby. For udviklingen efter 1995 er der opstillet følgende tabel, idet der til en pc er valgt en flad 17 skærm: Tabel Udviklingen i elforbrug for pc'er med skærm, Driftstid, timer/år Ikke driftstid, timer Udover den daglige brugstid viser omnibusundersøgelsen, at pc'en står standby i 14 timer pr. døgn. Dette høje timetal viser at folk vil have adgang til deres pc døgnet rundt og ikke først vil tænde på stikkontakten. Driftseffekt, W Ikke driftseffekt, W Ikke driftsforbrug, kwh/år Samlet forbrug, kwh/år , , Baggrundsdata for øvrigt pc-udstyr Printere og faxmaskiner Den typiske printer i private hjem er en mindre laserprinter eller inkjet, ofte med farver. Tabel viser afrundede effektoptag ved drift samt standby for forskellige printertyper. 82 Tabel Effektniveau i watt for forskellige printertyper, 1995, 2002 og Apparattype Driftseffekt, Variation i Ikke driftseffekt, watt watt driftseffekt, watt Laser-printer Inkjet-printer Fax (plainp.) Laser-printer Inkjet-printer Fax (plainp.) Laser-printer ,6 Inkjet-printer , ,1 Fax (plainp.)

83 Pc udstyr Multimediaudstyr Kildematerialet er primært [ref. 25, 34]. Brugstid Brugstiden er sat til en halv time om dagen for alle printertyper. Ikke driftstiden er jævnfør omnibus 2002 ca timer/år. Dette er lidt højere end for pc, hvilket kan skyldes at folk glemmer at slukke printeren når de forlader hjemmekontoret. Efter omnibus 2006 er brugstiden nedjusteret til 180 og ikke driftstiden opjusteret til ca timer. Elforbrug Tabel viser elforbruget ved brug og standby ved at antage ovenstående brugstider. Tabel Elforbrug i kwh/år for forskellige printertyper, Apparattype Brugstid, drift, timer/år Elforbrug ved drift, kwh/år Brugstid, ikke drift, timer/år Elforbrug ved ikke drift, kwh/år Samlet elforbrug, kwh/år Laser-printer Inkjet-printer Fax (plainp) Tabel Elforbrug i kwh/år for forskellige printertyper, Apparattype Brugstid, drift, timer/år Elforbrug ved drift, kwh/år Brugstid, ikke drift, timer/år Elforbrug ved ikke drift, kwh/år Samlet elforbrug, kwh/år Laser-printer , ,5 Inkjet-printer 183 3, , Fax (plainp) Tabel Elforbrug i kwh/år for forskellige printertyper, Apparattype Brugstid, drift, timer/år Elforbrug ved drift, kwh/år Brugstid, Ikke drift, timer/år Elforbrug ved ikke drift, kwh/år Samlet elforbrug, kwh/år Laser-printer Inkjet-printer 180 2, ,6 10 Fax (plainp) Som det fremgår hidrører det store elforbrug fra apparatets tid på standby. 83

84 Multimediaudstyr Pc udstyr Routere, ADSL, scannere og højttalere Flere og flere danskere arbejder mere eller mindre hjemmefra og hjemmearbejdspladsen med tilhørende el-forbrugende udstyr har vundet indpas. Ud fra svarene fra omnibusundersøgelsen 2002 samt målinger på NESA haves følgende brugstider og elforbrug pr. år: Tabel Elforbrugsparametre for routere, scannere og ADSLforbindelser, Apparattype Timer i brug, år Elforbrug i brug, kwh Timer ikke drift, år Elforbrug til ikke drift, kwh Samlet elforbrug kwh/år Router , ,8 41,2 ADSL , ,0 67,3 Pc-højttaler , ,1 17,2 Scanner 52,1 1, ,3 44,6 Tiderne er efter omnibus 2006 justeret til nedenstående. Tabel Elforbrugsparametre for routere, scannere og ADSLforbindelser, Apparattype Timer i brug, år Elforbrug i brug, kwh Timer ikke drift, år Elforbrug til ikke drift, kwh Samlet elforbrug kwh/år Router , ,6 82,5 ADSL , ,2 64,3 Pc-højttaler , ,5 17,2 Scanner 52 0, ,5 20,2 84

85 TV-apparater Multimediaudstyr 10.2 TV-apparater Resultater TV 1 og 2 har samme størrelse men forskellige brugstider Tabel Elforbrug i kwh/år til farve-tv 1, 2 samt s/h-tv Farve TV 1 Farve TV 2 S/h TV Baggrundsdata Brugstid Fra ELMODEL-bolig haves denne udvikling i brugstiden for TVapparater. Ikke driftstiden er udregnet som 8760 timer minus tiden apparater er tændt, og justeret for den andel der anfører de altid slukker på væggen. Tabel Brugstider i timer pr. år for Tv, % Farve TV 1 Farve TV 2 Sluk Tændt ikke I alt Tændt Ikke drift I alt drift ,

86 Multimediaudstyr TV-apparater Forbrug Fra [Ref. 26] haves disse data for 2002, idet der er regnet med ovenstående brugstider. Tabel Elforbrug for registrerede TV-apparater på markedet i 2002, opdelt på størrelse, [ref. 26]. Størrelse Antal apparater Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år * *) Er af plasmatypen. Forbrugerinformation har i flere omgange lavet tests af TV-apparater. Det har givet disse data: Tabel Elforbrug for udvalgte TV-apparater på markedet i 2001, opdelt på størrelse, [ref. 41]. Størrelse Antal apparater Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år Tabel Elforbrug for udvalgte TV-apparater på markedet i 2002, opdelt på størrelse, [ref. 41]. Størrelse Antal apparater Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år LBL i USA har lavet en undersøgelse i 2001: 86

87 TV-apparater Multimediaudstyr Tabel Elforbrug for udvalgte TV-apparater på markedet i USA 2001, opdelt på størrelse, [ref. 42]. Størrelse Antal apparater Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år Vedr. standbyforbrug kan det endvidere oplyses at salgsvægtede data fra BFE for 3. kvartal 2002 opgjorde standbyeffekter til 2,3 watt for 16:9 apparater, og 1,2 watt for 4:3 apparater. Totalt gennemsnit var 1,9 watt i standby. Disse data er ikke størrelsesopdelt yderligere. Vedr. plasmaskærme foreligger der ikke nogen officielle tests endnu, men der er indhentet følgende fra internettet om enkelte modeller: Tabel Driftseffekter for plasma-tv fundet på salgsportaler i Internettet. Størrelse i og effekter i watt. Fabrikant Størrelse Driftseffekt Panasonic Panasonic Panasonic SONY SONY Pioneer Hitachi Fastholdes opdelingen på grupperne større og mindre kan der opstilles følgende vægtede middelværdier: Tabel Vægtede middelværdier for årligt elforbrug til TV inddelt i to størrelsesgrupper, Størrelse Antal app. Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år mindre ,2 17,9 større ,9 15,8 Tabel Vægtede middelværdier for årligt elforbrug til TV inddelt i to størrelsesgrupper, Størrelse Antal app. Mid. forbrug i kwh/år Mid. standby kwh/år CRT LCD Plasma

88 Multimediaudstyr TV-apparater For 2006 vurderes TV 1 og TV 2 kun at adskille sig fra hinanden på brugstiden. Salget af fladskærms-tv er steget meget markant siden For 2005 og 2005 haves følgende tal fra BFE: Tabel Salgstal for TV, BFE CRT Plasma/LCD I alt For fladskærms-tv gælder, at den mest typiske størrelse er 32 jf. omnibus Salgsfordelingen mellem LCD og plasma vurderes at være 80/20. Der ses ingen reel forskel på standbyniveauerne for små og store TV. Det er således valgt at regne med samme niveau 17 kwh/år for begge grupper, gældende for 2002-brugshyppigheden for standby. Ved at skalere med brugshyppighederne for de øvrige år i tabel kan følgende beregnes: Tabel Elforbrug i kwh pr. år for TV 1 og 2, Farve TV 1 Farve TV 2 Tændt Standby I alt Tændt Standby I alt For farve TV 2 er regnet med andelen 25 % større og 75 % mindre, for For 1996 er TV 2 justeret op i driftsforbrug af hensyn til kontinuitet, da de nye tal reelt er fra senere end For 2006 er tallene i ovenstående tabeller samt salgsfordelingen anvendt. 88

89 Video Multimediaudstyr 10.3 Video Resultater Tabel Afrundede elforbrug i kwh pr. år, for videobåndoptagere, Driftsforbrug, Standby-forbrug, Samlet elforbrug, kwh/år kwh/år kwh/år Baggrundsdata Der findes ikke så mange datakilder til information om videomaskiners elforbrug mere, da markedet er orienteret over imod DVD. Fra BFE haves dog salgsvægtede standbyeffekter. Herudover er der fundet enkelte tal på Internettet. Det bekræfter at der ikke udvikles meget videre på denne maskintype, idet driftseffekten er uændret if. til Tabel Effektniveauer i watt, for videobåndoptagere, Tallet i parentes er antal observationer. Middel-driftseffekt, W Standby-effekt, W (4) 3,5 (23222) ,4 Fra er standbyeffekten altså faldet fra gennemsnitlige 8 watt til 3,5 watt. Dette fald indregnes som et lineært forløb. 89

90 Multimediaudstyr Video Mht. brugstiden er der fra omnibusundersøgelserne disse data for : Tabel Brugstid for videobåndoptagere, Driftstid, timer/år Standbytid, timer/år Herved kan følgende tabel for det samlede elforbrug opstilles: Tabel Elforbrug i kwh pr. år, for videobåndoptagere, Driftsforbrug, Standby-forbrug, Samlet elforbrug, kwh/år kwh/år kwh/år

91 TV-tilbehør Multimediaudstyr 10.4 TV-tilbehør Resultater I tilknytning til TV-apparatet haves efterhånden en række apparater. Dette gælder f.eks. DVD-afspilleren der langsomt overtager videoens plads, dekoderen/settopboksen/satellitmodtageren der afkoder og vælger satellitkanal, selve parabolantennen samt ikke mindst underholdningsapparatur a la Playstation. Ved indhentning af data fra Internettet samt ELMODEL-bolig mht. anvendelsestider, er følgende tabel opstillet: Tabel Elforbrugsparametre for apparater med tilknytning til TV Tal i parentes angives observationsantal. Apparat Ikke driftseff., W Ikke driftstid, timer/år Driftseff., W Driftstid, timer/år Elforbrug, kwh/år DVD 1,4 (22447) (4) Settopboks (12241) (12241) 14,8 14, Parabol 5,2 (1) ,2 (1) Spillekonsol 0,9 (2) (2) Tabel Elforbrugsparametre for apparater med tilknytning til TV Apparat Ikke driftseff., W Ikke driftstid, timer/år Driftseff., W Driftstid, timer/år Elforbrug, kwh/år DVD 4, Settopboks , ,6 Parabol 4, , ,2 Spillekonsol 11, , For settopboks/satellitmodtager og parabol er driftstiden sat til TVbrugshyppigheden, resten til standby. Effektniveauet er imidlertid uforandret. 91

92 Diverse el-apparater Resultater 11. Diverse el-apparater I dette afsnit opgøres elforbruget til diverse el-apparater, dvs. alle de øvrige apparater man kender fra husholdningen, som ikke er nævnt tidligere i denne rapport. Forbruget har tidligere været slået sammen i en diverse-gruppe idet datagrundlag til en opsplitning på enkeltapparater ikke har været til stede. Dette søges der nu rådet bod på, idet der, med udgangspunkt i elselskabernes småapparatliste, er udarbejdet en foreløbig opsplitning med tilhørende tidsserier tilbage til Da dette i altovervejende grad baserer sig på skøn, er tallene naturligvis behæftet med stor usikkerhed, hvilket man bør notere sig ved anvendelse andetsteds. Der er i denne udgave udført en række målinger og alle oplysninger om elforbrug er baseret på målinger. Brugshyppigheder er dels baseret på erfaringer i NESAs kunderådgivning og dels skønnet, hvor det ikke har været muligt at skaffe bedre viden. Gennem de senere år har der været en stigning i elforbruget for gruppen af småapparater. Stigningen angår såvel udvalget af forskellige apparater i husstanden som dækningen af de enkelte apparater. Elforbruget i denne gruppe af husholdningsapparater udgør i 2002, ca. 7 % af det samlede elforbrug i boligsektoren. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 4 % for lejligheder, ca. 8 % for parcelhuse og ca. 6 % for landhusholdninger [ref. 36] Resultater Udviklingen i elforbruget er vist i tabel I tallene er dækningsprocenten indregnet. Fordelingen på lejligheder og parcelhuse er beregnet via husstandsstørrelserne i tabel Tabel 11.1 Elforbrugsudvikling for småapparater i kwh pr. år , fordelt på boligtype, v.h.a. husstandsstørrelserne i tabel Lejligheder Parcelhuse Landbrug Alle boliger

93 Baggrundsdata Diverse el-apparater 11.2 Baggrundsdata En apparatspecifik liste over elforbrugets udvikling for de enkelte apparater er gengivet herunder. For 2002 er dækningsprocenterne hentet fra omnibusundersøgelsen, [ref. 43], og for 1996 fra [ref. 22]. Øvrige data er baseret på konkrete el-forbrugsmålinger, oplysninger fra fabrikanter og importører samt diverse kunderettet materialer fra NESA. Tabel 11.2 Dækningsprocenter, effektniveauer i watt, brugstider i timer pr. år og elforbrug i kwh pr. år, for diverse småapparater, Apparater til madlavning Apparat Brødrister/ Toastmaskine Dækn. Effekt Brugstid % watt timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/ m.dækn% Brødrister ,5 25, ,5 25,6 Apparat Brødrister/ Toastmaskine Toastmaskine *termostatstyret Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% , * , Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt gange/år u. dækn%/m. dækn% El-kedel , , Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Emhætte

94 Diverse el-apparater Baggrundsdata Apparat Foodprocessor Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% , , Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Håndmikser ,2 1, ,2 1,5 - Apparat Kaffe/ cappuccino/ espressomask. 2 liter/dag Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Brugstid gange/år , , Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Vaffeljern * *termostatstyret Apparat Vaffeljern/ raclette/ bordgrill/ varmeplade Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Apparat Æbleskivepande Dækn. Effekt % watt * * Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn%

95 Baggrundsdata Diverse el-apparater *termostatstyret Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Æggekoger Belysning Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Solarium , Apparat Udendørs lysføler Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% , ,4 1, , ,4 1, Apparater til opvarmning Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% 95

96 Diverse el-apparater , Baggrundsdata Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Hårtørrer/ krøllejern/ crepejern Hårtørrer , , Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Sauna Apparat Håndklædetørrer Strygejern/rulle Dampstrygejern *termostatstyret Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% * Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år

97 Baggrundsdata Diverse el-apparater Apparat Varmeovn med blæser *termostatstyret Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% * Apparat Varmepude/ tæppe Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% , Multimediaudstyr Apparat % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Strålevarme Terrassevarmer , Varmeblæser Elvarmetæppe Antenneforstærker Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% , , Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år 97

98 Diverse el-apparater Baggrundsdata Dekoder (samme som satellit modtager) % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Parabol , ,8 5, Apparat Playstation 1, brug + standby Playstation 2, brug + standby Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% , Apparat Stereoanlæg, brug + standby Apparat Telefax (injekt) brug + standby Apparat Telefonsvarer Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn%

99 Baggrundsdata Diverse el-apparater , Hobby og fritid Apparat Akvarium 100 l Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% * * * * * 21.4 Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% Akvarium l** Lampe Pumpe Varmelegeme El-forbrug i alt pr. år * 10.6 Akvarium l Lampe Pumpe Varmelegeme El-forbrug i alt pr. år * 13.8 Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Akvarium l Lampe Pumpe Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% 99

100 Diverse el-apparater * 11.1 Baggrundsdata Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% Apparat Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% Varmelegeme El-forbrug i alt pr. år Akvarium l Lampe Pumpe Varmelegeme El-forbrug i alt pr. år * 14.5 Akvarium l Lampe Pumpe 4, Varmelegeme El-forbrug i alt pr. år * 18.7 Akvarium l** Lampe Pumpe Varmelegeme El-forbrug i alt pr. år * 6.9 Apparat Akvarium 60 l 2006 Dækn. % Effekt watt Brugstid timer/år Elforbrug, kwh/år u. dækn%/m. dækn% 100

101 Baggrundsdata Diverse el-apparater *Nedgangen i elforbruget ift. tidligere skyldes at der i de tidligere beregninger ikke var skelnet mellem de forskellige elforbrugende elementer i akvariet, hvad angår brugstiden. **Ifølge to dyrehandlere er 54 liter den meste solgte akvariumstørelse i Danmark. Apparat Lampe Pumpe Varmelegeme El-forbrug i alt pr. år * 10.7 Boremaskine, brug + standby Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Apparat Apparat El-plæneklipper/ hækkeklipper El-plæneklipper Hækkeklipper Græstrimmer Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% , , Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Diverse 101

102 Diverse el-apparater Baggrundsdata Apparat Batterioplader Apparat Apparat Elur/ clockradio Apparat Bil, motorvarmer Håndstøvsuger, brug + standby Apparat Oplader digital kamera, brug + standby Apparat Oplader mobil tlf., brug + standby Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% , ,4 1.3 Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% , Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% ,

103 Baggrundsdata Diverse el-apparater Apparat Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Støvsuger Apparat Tandbørste brug + standby Apparat Samlet Gælder for alle boligtyper Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug. kwh/år % Watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Dækn. Effekt Brugstid Elforbrug, kwh/år % watt timer/år u. dækn%/m. dækn% Som det fremgår af ovenstående, resulterer vurderingerne omtrent i en fordobling af elforbruget i småapparater fra 1980 til i dag. Størst udvikling i elforbruget ses i årene 1985 til Udviklingen skyldes generelt en stigende udbredelse af småapparater - specielt stereoanlæg stiger med ca. 10 % for hver 5 år der går, og har i 2002 en dækningsprocent på 130 %. I årene 1985 til 1990 er der endvidere kommet nye apparater til, f.eks. telefax, dekoder og håndklædetørrer. ene omkring 1990 er også påvirket af, at f.eks.. stereoanlæg har fået standbyforbrug. Siden 1996 har kaffemaskine, elkedel, emhætte og telefonsvarer fået en langt større udbredelse end tidligere. Data for effekter og brugshyppigheder har baggrund i elselskabernes lister over småapparatdata, [ref. 23] samt erfaringer fra NESAs kunderådgivning. Visse apparaters har en termostat eller trinomskifter. Dette gælder f.eks. akvarium, kaffemaskine og dampstrygejern og deres elforbrug er ikke lig med effekt gange forbrugstid, men er målte elforbrug. Som nævnt er dækningsprocenter for 2002 hentet fra [ref. 43]. For visse af disse apparater er der foretaget skønsmæssige korrektioner, idet omnibusundersøgelsen kun afdækker hvorvidt et apparat haves eller ej, ikke hvor mange der eventuelt haves. 103

104 Diverse el-apparater Baggrundsdata 104

105 Baggrund Standbyforbrug 12. Standbyforbrug 12.1 Baggrund Elforbruget til apparater, der står standby har været i hastig udvikling siden den sidst opdatering af rapporten og udgår i dag ca. 8 % af husholdningernes elforbrug. Opdelt på boligtyper er de tilsvarende procenter ca. 10 % for lejligheder, ca. 8 % for parcelhuse og ca. 6 % for landhusholdninger [ref. 36]. Der er derfor i denne udgave indsat et nyt kapitel omhandlende standbyforbrug. Kapitlet er en opstart og er planlagt til at blive mere uddybende om omfattende i kommende udgaver. I de enkelte apparatspecifikke afsnit er standbyforbrugene også behandlet. Det stærkt stigende elforbrug til standby har bevirket at Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i starten af 2004 har udsendt en ny handlingsplan, der skal begrænse det overflødige standby elforbrug. Handlingsplanen er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Elsparefonden og ELFOR. Det langsigtede mål med handlingsplanen er at bringe standby forbruget for alle relevante nye apparater ned på 1 watt eller derunder Fremgangsmåde og resultater Nedenstående er listet elforbruget til standby indenfor vaske-, køle/fryse-, madlavning- og belysningssafsnittene. For multimediaudstyret er standbyforbrugene behandlet i kap. 10, da det udgør den største del af det samlede elforbrug i gruppen Vaskeapparater Tabel 12.3 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug opvaskemaskiner Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år , Tabel 12.2 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug tørretumblere Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år ,

106 Standbyforbrug Fremgangsmåde og resultater Køle/fryseapparater Tabel 12.3 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug vaskemaskiner Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år , Tabel 12.4 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug køle/fryseapparater Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år , Apparater til madlavning Tabel 12.5 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug Elbageovn Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år , , , Tabel 12.6 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug glaskeramiske kogeplader Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år , , Tabel 12.7 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug induktionskogeplader Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år , , , Tabel 12.8 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug induktionskomfurer Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år

107 Fremgangsmåde og resultater Standbyforbrug , , Tabel 12.9 Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrug mikrobølgeovne Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år , , Halogenbelysning Tabel Effekter, brugstider og elforbrug til standbyforbrughalogenbelysning Effekt, W Brugshyp., timer/år Elforbrug, kwh/år , ,

108 Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget Baggrund 13. Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget 13.1 Baggrund I forbindelse med opgørelsen af det gennemsnitlige, årlige elforbrug for forskellige husholdningsapparater, antages ofte stiltiende at det er gældende for en gennemsnitshusstand. I visse tilfælde giver dette anledning til misforståelser, idet en gennemsnitshusstand i dag består af 2.21 personer, ikke af f.eks. en far, en mor og to børn, og de resulterende elforbrug vil i de to tilfælde være ret forskellige. Desuden varierer husstandsstørrelsen med boligtypen, idet gennemsnitshusstandsstørrelsen for lejligheder er væsentlig lavere end for parcelhuse og landbrug. Herunder er vist hvorledes husstandsstørrelsen har udviklet sig gennem de seneste 25 år: Tabel 13.1 Udvikling i gennemsnitlig husstandsstørrelse (antal personer) 1. januar , fordelt på boligtyper, [ref. 8]. Parcelhuse Lejligheder Landbrug Samlet Som det fremgår af tabel 13.1 er der fra sket en kraftig forandring af husstandsstørrelsen, idet der generelt bor færre i hver bolig, og der specielt for landbrugs vedkommende er tale om et markant fald. Det skal dog her understreges, at de udregnede husstandsstørrelser er antal beboere pr. bolig, ikke nødvendigvis personer i familie med hinanden. Dette kan netop forklare det ekstra fald under landbrug, idet det før i tiden var mere normalt at landbrugsmedhjælpere fik (kost og) logi. For de seneste 5 år antager udviklingen en mere stagnerende karakter, med en samlet husstandsstørrelse på ca. 2.2 personer. Hvorledes elforbruget påvirkes af husstandsstørrelsen, er ikke altid indlysende. Dog vil visse apparaters brugshyppighed, isoleret set, være større, jo flere brugere, gældende for f.eks. vaskemaskine og tørre- 1 Værdien er skønnet ud fra værdierne i 1970 og

109 Fremgangsmåde og resultater Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget tumbler. I andre tilfælde vil alderssammensætningen af husstanden formentlig være mere afgørende. I det følgende er der ikke gjort forsøg på at vurdere disse bagvedliggende faktorer, men blot at opstille nogle relationer mellem brugshyppighed og husstandsstørrelse. Det skal her understreges, at tidligere rapporter har taget hensyn til husstandsstørrelsens variation med boligtypen, idet dette har ligget, og fortsat ligger, implicit gemt i den pr. boligtype opgjorte brugshyppighed. El-vandvarmeres elforbrugsmæssige afhængighed af husstandsstørrelsen er også åbenbar, men er ikke medtaget her, idet der ikke forligger data omkring dette i omnibusundersøgelserne Fremgangsmåde og resultater For at afdække om der er en sammenhæng mellem brug af forskellige husholdningsapparater og husstandsstørrelsen (antal beboere) er gennemsnitsbrugshyppighed for apparaterne pr. husstandsstørrelse beregnet. Gennemsnitsbrugshyppighederne er vist i tabel Tabellerne viser også antal husstande som er med i hver gruppe. Brugshyppighederne er opgjort på basis af spørgeskemaundersøgelse udført af PLS Rambøll oktober 2002 og de viser anvendelse af husholdningsapparatet pr. uge. Der er i alt 2325 husstande med i databasen. Gennemsnitsbrugshyppighederne i tabel er vægtet på basis af familievægte fra Danmarks Statistik. Herved opnås, at resultaterne fra stikprøven tilnærmelsesvist bliver repræsentative for hele Danmark. Tabellerne viser at gennemsnitsbrugshyppighed af husholdningsapparater øges med antallet af beboere i husstanden, gældende for husstande med 1 person til og med husstande med 6 personer. Resultater for husstande med flere beboere er medtaget for fuldstændighedens skyld, men er ikke valide. I tabellerne er også medtaget standardafvigelserne på de beregnede middelværdier samt det opskalerede antal husstande gruppen repræsenterer for det pågældende apparat (N). Dette tal skal ved fuld svardækning for apparatet summe op til husstande. 109

110 Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget Fremgangsmåde og resultater Tabel Vægtet gennemsnitsbrugshyppighed for El-bageovn. Antal personer i husstanden Mid. Std.afv. N 1 1,42 1, ,19 1, ,73 1, ,03 1, ,31 1, ,88 1, ,74 1, ,00 0, ,19 1, Total 2,20 1, Tabel Vægtede brugshyppigheder for El-kogeplader Antal personer i husstanden Mid. Std.afv. N 1 1,58 1, ,97 1, ,08 1, ,08 1, ,25 1, ,38 1, ,50 0, ,17 2, ,85 0, Total 1,89 1, Tabel Vægtede brugshyppigheder for mikro-kombiovn Antal personer i husstanden Mid. Std.afv. N 1 3,51 2, ,75 2, ,43 2, ,23 2, ,62 2, ,00 0, Total 3,95 2,

111 Fremgangsmåde og resultater Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget Tabel Vægtede brugshyppigheder for vaskemaskine, opdelt på temperaturgrupper. Antal personer i husstanden Total Finvask under 50 C? Varmvask ved C? Koge/hvidvask over 75 C? Mid. 1,37 0,82 0,46 N Std.afv. 1,30 0,95 0,79 Mid. 2,18 1,42 0,61 N Std.afv. 1,53 1,41 0,85 Mid. 3,76 1,97 0,75 N Std.afv. 1,93 1,60 1,19 Mid. 4,11 2,43 0,71 N Std.afv. 2,16 1,97 1,11 Mid. 4,97 3,09 1,04 N Std.afv. 2,35 2,15 1,36 Mid. 5,24 3,26 1,87 N Std.afv. 2,70 2,38 2,23 Mid. 6,49 5,27 0,50 N Std.afv. 1,50 2,75 0 Mid. 2,50 0,50 5,00 N Std.afv. 0,00 0,00 0,00 Mid. 0,50 0,50 0,00 N Std.afv Mid. 2,75 1,66 0,65 N Std.afv. 2,10 1,67 1,02 Tabel Vægtede brugshyppigheder for tørretumbler. Antal personer i husstanden Mid. N Std.afv. 1 1, ,42 2 2, ,91 3 3, ,09 4 3, ,27 5 4, ,28 6 4, , Total 2, ,20 111

112 Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget Fremgangsmåde og resultater Tabel Vægtede brugshyppigheder for opvaskemaskine. Antal personer i husstanden Mid. N Std.afv. 1 2, ,57 2 3, ,77 3 4, ,99 4 5, ,17 5 6, ,05 6 7, ,37 7 6, , , ,40 Total 4, ,25 Tabel Vægtede brugshyppigheder for multimedia-apparater. Antal personer i husstanden Sprg. 15.2* Sprg. 15.3* Sprg. 16.2* Sprg. 17.2* Sprg. 18.2* Sprg. 19.2* Sprg. 19.3* Sprg. 20.2* Mid. 3,50 4,33 2,61 2,40 2,91 2,17 4,65 2,57 1 N Std.afv. 1,97 2,41 2,77 2,21 2,54 3,52 7,79 4,67 Mid. 3,71 4,81 2,14 2,28 2,61 2,28 3,66 1,71 2 N Std.afv. 1,87 2,72 1,99 2,11 2,05 4,17 6,68 2,62 Mid. 4,47 6,25 2,49 1,84 2,77 2,32 3,60 1,56 3 N Std.afv. 2,25 3,58 2,01 1,95 2 3,39 5,65 2,08 Mid. 5,02 7,15 3,25 2,28 2,87 2,46 4,12 2,40 4 N Std.afv. 2,51 4 2,51 2,09 2,26 3,42 5,96 3,49 Mid. 5,15 7,68 3,63 2,73 3,25 2,93 4,27 1,25 5 N Std.afv. 2,61 4,19 2,75 2,24 2,53 3,88 5,56 1,13 Mid. 5,03 6,87 3,24 3,39 3,93 3,57 5,22 2,55 6 N Std.afv. 1,83 2,57 1,92 0,79 3,52 3,76 6,07 0,69 Mid. 7,46 12,44 5,98 5, N Std.afv. 4,50 7, Mid. 9 13,72 2,46 3 4, N Std.afv. 0 0,96 0,72 0 3, Mid. 0,50 0,50 1,50 1,50 8,75 5,75 12 N Std.afv ,75 5,75 Mid. 4,01 5,33 2,59 2,28 2,81 2,35 4,01 2,01 Total N Std.afv. 2,19 3,26 2,40 2,12 2,28 3,76 6,63 3,27 *Spørgsmålene, der henvises til i tabel 13.10, er gengivet nedenfor. 112

113 Fremgangsmåde og resultater Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget 15.2 Hvor mange timer om dagen på hverdage er fjernsynet (fjernsynene) tilsammen tændt i gennemsnit? 15.3 Hvor mange timer om dagen på weekenddage er fjernsynet (fjernsynene) tilsammen tændt i gennemsnit? 16.2 Hvor mange timer om ugen er video-optageren (optagerne) tilsammen normalt i brug (vise, optage)? 17.2 Hvor mange timer om ugen er DVD en (DVD erne) tilsammen normalt i brug (vise, optage)? 18.2 Hvor mange timer om dagen er stereoanlægget (anlæggene) tilsammen normalt tændt? 19.2 Hvor mange timer om dagen på hverdage er den/de stationære Pc ere tilsammen tændt i gennemsnit? 19.3 Hvor mange timer om dagen på weekenddage er den/de stationære Pc ere tilsammen tændt i gennemsnit? 20.2 Hvor mange timer om dagen er den/de bærbare tilsammen tændt i gennemsnit? På baggrund af den beregnede brugshyppighed i tabel er det antaget, at der er en lineær relation mellem brugshyppighed for husholdningsapparater og antal beboere i husstandene. Ud fra denne antagelsen er der udført en regressionsanalyse for at finde brugshyppigheden som funktion af antal beboere. Tabel 13.9 viser de beregnede konstanter fra regressionsanalysen. Der er anvendt den samme familievægt for brugshyppigheden som tidligere. Tabel Lineære formler for vægtet gennemsnitsbrugshyppighed, beregnet som a* antal personer + b. Husholdningsapparat a b a b El-bageovn El-kogeplader Mikrobølgeovn Mikrokombiovn Opvaskemaskine Tørretumbler Vaskemaskine(Kogevask) Vaskemaskine(Varmvask) Vaskemaskine(Finvask) Fjernsyn, hverdage Fjernsyn, weekenddage Video DVD Stereoanlæg Pc, hverdage Pc, weekenddage

114 Husstandsstørrelsens betydning for elforbruget Fremgangsmåde og resultater Husholdningsapparat a b a b Bærbar For TV, pc, bærbar og stereoanlæg er enheden timer pr. dag. For video og DVD timer om ugen. For resten af apparaterne er der tale om antal brug pr. uge. I tabellen er de gamle beregninger foretaget i 1997 også medtaget. Sammenlignes hvor der er data for begge år ses god overensstemmelse. Dog synes der at være en tendens til faldende personafhængighed, kun brudt af opvaskemaskine. En overordnet forklaring på dette er svær at give. Det kan være et udtryk for en komfortstigning således at der f.eks. vaskes uanset om maskinen er helt fyldt, hvis der er udtrykt ønske om at få vasket en bestemt tøjgenstand. Tilsvarende tilberedes flere måske alene/mellemmåltider i husstande med få beboere. Dette understreges yderligere af at brugshyppigheden for multimediaapparater for flere af apparaterne er uafhængige af beboerantallet. 114

115 Fremgangsmåde og resultater Referenceliste 14. Referenceliste 1. Telefoniske samtaler med Bosch/Siemens og AEG, maj ELDA, Elselskabernes husholdningsdatabase, juni Larsen, Troels Fjordbak; Rahbar, Ali: Udbredelse og anvendelse af husholdningsapparater i boligsektoren. Datagrundlag TR 358, DEFU, Møller, Jan: Husholdningsapparaters elforbrug TR 297, DEFU, Beregninger foretaget af Jan Møller, DEFU, juli ELDA, Elselskabernes husholdningsdatabase, april Måling gennemført af NESA, Statistisk bog 1996, Danmarks Statistik, august 1996 og Diverse salgsbrochurer fra hvidevarefabrikanter, ELDA, december Vejen til et lavere elforbrug. Danmarks Naturfredningsforening, Fysisk Laboratorium III, DTH, ARKE, BHHH, EASV, HEF og KOH. December Råd & Resultater, 1/ Teknologikatalog - energibesparelser i boligsektoren. Energistyrelsen, Råd & Resultater, 2 og 7/ Varmetab i varmtvandsbeholdere. Metro, Bedre Elvaner, Kommisiondirektiver 1995/13/ef, 23. maj (Commission Directive of implementing Council Directive 92/75/EEC with regards to energy labelling of household electric tumbler driers). 18. Måling udført af KB og NESA, ELMODEL-bolig, DEFU, 1994 datagrundlag. 20. Vandsenges elforbrug. Slutrapport. DEFU ISBN

116 Referenceliste Fremgangsmåde og resultater 21. Telefonsamtale med Jette Foged, Metro Therm A/S, 29. november Omnibusundersøgelse oktober Danmarks Statistik, NESA-informerer: Apparatlister 1981,1982,1986,1991,1996, Råd & Resultater 1996/ Målinger udført af NESA ELDA, Elforsyningens database over el-apparater, Oplyst af Electrolux Home Products Denmark A/S 28. Målinger udført af Sydvest Energi, Målinger udført af Energi Vest, Elforbrug til madlavning i danske husholdninger. rapport 441, juni DEFU 31. Energirådgiver, Aksel Nilsson, NESA Lisbeth Petterson, Dansk Energi Branchestatestik Energirådgiver Per Lindblad, HNG, Gladsaxe, Spar el på kontoret, NESA Varmetab i varmtvandsbeholdere. Metro, ELMODEL-bolig 2002, IT Energy, datagrundlag Kofod, Casper: End-use analysis on domestic lighting. Right Light 5, Maj 2002, Nice. Energy Piano Energistyrelsens hjemmeside: Hårde Hvidevarer og lys, energimærkning/kontrolresultater, Målinger udført på Dunlopillosenge med elektrisk elevationsbund hos Olsson Møbler, Birkerød, FEHA, Forbruger Information, LBL, USA, Omnibusundersøgelse, PLS Rambøll, oktober

117 Fremgangsmåde og resultater Referenceliste 44. Forbrugerrådet 45. Brian Sørensen, Grundfos 46. Jan Tofthøj Warrer, Salgs- og marketingchef, Grundfos 47. Data fra EFFLOCOM-projektet, jf. Casper Kofod. 48. Noget om Boligopvarmning, Aksel Nilsson, NESA, februar Den populære gulvvarme øger energiforbruget med 34 %. Ingeniøren 16. februar Varmeforbrug i enfamiliehuse afhænger af byggeskik og brugervaner. VVS & El. Nr. 5, DGC, Teknologisk Institut, Christian Holm Christiansen 53. DGC, Karsten V. Frederiksen 54. ELMODEL-bolig 2006, IT Energy, datagrundlag