Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktaark: Iværksættere og jobvækst"

Transkript

1 December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er skabt af iværksættere i perioden 2005 til 2011, og hvordan vejen til at blive vækstiværksætter ser ud. Ydermere ses der på, hvilke iværksættere der skaber jobs opdelt på uddannelse, alder, landsdel og branche. Faktaarket viser, at Ud af iværksættere, overlevede af firmaerne og ud af disse blev til vækstiværksættere. Disse skabte jobs, svarende til 2,6 jobs pr. iværksættervirksomhed, udover jobs til iværksætterne selv. Blandt vækstiværksætterne er det særligt personer med lang videregående uddannelse og personer i København, der skaber jobs. Spørgsmål kan rettes til: Angående metode: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på knp@djoef.dk/ Angående politisk indhold: Erhvervspolitisk chef i Djøf Rune Siglev på rus@djoef.dk/

2 Indhold Resumé... 3 Jobvækst blandt iværksættere... 4 Jobvækst og uddannelse... 6 Jobvækst blandt iværksættere med LVU, opdelt på hovedretninger Jobvækst i landsdele Jobvækst og alder Jobvækst i brancher Datagrundlag, definitioner og metode Datagrundlag Definitioner Metode

3 Resumé sprang ud som iværksættere i perioden 2005 til Hver virksomhed er fulgt over en periode på tre år, således at virksomheder, der startede i 2005, evalueres i 2008, virksomheder, der er startet i 2006, evalueres i 2009 etc. Når der evalueres, hvor mange jobs, iværksætterne har skabt, er det altid eksklusiv jobs til iværksætterne selv. Over halvdelen af disse overlevede som virksomheder, og ca. hver tredje af de virksomheder blev til vækst-iværksættere (defineret som at de ansatte mindst en fuldtidsperson i løbet af en treårig periode). I gennemsnit skaber en vækstiværksætter2,6 fuldtidsstillinger For hver personer, der er i arbejdsstyrken bliver i gennemsnit 645 iværksættere og af denne gruppe overlever 57 procent (368 virksomheder), og af de bliver 114 til vækstiværksættere og af disse vækstiværksættere vil der blive skabt 294 jobs. Ca. hver tredje iværksættervirksomhed, der blev startet i perioden fra 2005 til 2008, blev til en vækstvirksomhed. For hver 1000 iværksætter, der starter, skabes der 457 jobs. De virksomheder, der har jobvækst, skaber i gennemsnit 2,6 nye fuldtidsstillinger i virksomheden. Der er forskelle på antallet af både virksomheder, hvor mange iværksættere der overgår til at blive jobskabere, samt hvor mange jobs der skabes, når der opdeles på iværksætterens uddannelse, hvilken landsdel iværksætteren starter i, hvilken alder, iværksætteren har ved opstart samt hvilken branche, der startes indenfor. Opdelt på uddannelse er det særligt personer med kort videregående uddannelse og faglærte, der både overlever og bliver vækstvirksomheder, mens det særligt er personer med kort og lang videregående uddannelse, der vælger at blive iværksættere i første omgang. Når det kommer til jobskabelse, er det personer med lang videregående uddannelse, der skaber flest jobs pr. vækstvirksomhed. Når lang videregående uddannelse opdeles på hovedretninger, er det samfundsvidenskabelige kandidater, der oftest bliver iværksættere og oftest overlever, men det er ikke den gruppe, der oftest bliver vækstiværksættere. Kandidater fra det naturvidenskabelige og tekniske område, starter ikke nær så ofte virksomheder, men når de gør (og virksomheden overlever), bliver de oftere vækstiværksættere. Men ser man på, hvor mange jobs, den enkelte vækstiværksætter skaber, ligger samfundsvidenskabelige kandidater højestder er forholdsvis stor regional spredning: I København er der færre virksomheder, der overlever, men de vækstvirksomheder skaber flere jobs end vækstvirksomheder i resten af landet og selvom færre virksomheder overlever i København, er det også flere, der vælger at blive iværksætter. Og ser vi på jobskabelsen i den enkelte iværksættervirksomhed, er det alene Vestjylland, der sammen med København og omegn ligger over gennemsnittet. De 30 til 39 årige er den aldersgruppe, der har den højeste andel af iværksættere i forhold til arbejdsstyrken, mens det er de lidt ældre aldersgrupper, der har den højeste overlevelsesrate. Det er dog typisk de yngre grupper, der overgår til at blive vækstiværksættere. Der er meget lille variation i, hvor mange jobs, hver enkelt vækstiværksætter skaber variationen ligger i en kombination af iværksættertrang, overlevelse og overgangen til at blive vækstvirksomhed. Der er stor forskel på antallet af jobs, der skabes i de forskellige brancher, hvilket afspejler rammebetingelserne i branchen og hvor hårdt branchen er blevet ramt af krisen i perioden 2008 til

4 Jobvækst blandt iværksættere Der blev skabt iværksættervirksomheder i perioden 2005 til Ud af disse overlevede dvs. var en fungerende virksomhed tre år efter opstarten af virksomhederne (57 pct.). Ud af disse virksomheder blev virksomheder (svarende til 31% af de virksomheder) til vækstvirksomheder, der voksede med mindst et årsværk i perioden. I perioden blev der skabt nye jobs, svarende til at hver vækstvirksomhed ansatte 2,6 personer (udover iværksætteren). Figur 1. Iværksættervirksomheder - ophørte, og vækst-iværksættere Hvis der var startet 1000 virksomheder ville 430 ophøre som virksomheder og 570 overleve Blandt de 570 virksomheder ville 176 blive til vækstvirksomheder. De 176 vækstvirksomheder ville skabe 457 nye jobs (udover job til iværksætteren selv). Medtager man vejen til at blive iværksætter og sandsynligheden for at overleve som iværksætter, og tager udgangspunkt i arbejdsstyrken 1, kommer der for hver personer i arbejdsstyrken 294 nye jobs (udover eventuelt job til iværksætteren), idet der kun er 645 iværksættere for hver i befolkningen. 1 Der er taget udgangspunkt i arbejdsstyrken fra

5 Tabel 1 viser antal og andele Tabel 1. Overblik over vejen fra arbejdstager til jobskaber Andel af arbejdsstyrken, der bliver iværksættere iværksættere iværksætterfirmaer Andel iværksættervirksomheder iværksættere med jobvækst Andel af iværksættervirks., der har jobvækst jobs, der skabes job pr. vækstende iværksættervirksomhed Alle 0,645% % % ,6 Der er i løbet af 2005 til 2008 startet iværksættere. Ser man på sandsynligheden for at starte i et enkelt år (2005) var den 0,65 pct. Ud af de opstartede virksomheder overlever over halvdelen (57 pct.) i mere end tre år, og ud af disse bliver ca. hver tredje (31 pct.) til en vækstvirksomhed. Vækstvirksomhederne skaber i gennemsnit 2,6 jobs (udover job til iværksætteren selv). Figuren viser det antal jobs, iværksætteren skaber for henholdsvis i arbejdsstyrken, 1000 iværksættere og 100 iværksættere med jobvækst. Tallene er naturligvis ikke sammenlignelige, men kan vise forskelle mellem grupper. Figur 2. Mål for jobskabelse 5

6 Jobvækst og uddannelse Der er relativt store forskelle på tværs af uddannelsesgrupper, både i forhold til tilbøjelighed til at blive iværksætter, sandsynligheden for at virksomheden fortsætter, samt hvor mange virksomheder der ender med at skabe jobs. Personer med kort eller lang videregående uddannelse er de grupper, der har den største sandsynlighed for at vælge at blive iværksættere, mens det er faglærte, der ligger højest, når det kommer til virksomhedens overlevelse. Der er mindre variation, når det kommer til overgangen fra iværksætter til vækstvirksomhed, men også her ligger personer med kort videregående uddannelse højt. Ser man alene på vækstvirksomhederne, ligger personer med lang videregående højest, da de gennemsnitligt skaber 2,9 jobs, mens ufaglærte skaber 2,5 jobs. Tabel 2. Overblik over vejen fra arbejdstager til jobskaber, opdelt på uddannelse Andel af arbejdsstyrken, der bliver iværksættere iværksættere iværksættervirksomheder Andel iværksættervirksomheder iværksættere med jobvækst Andel af iværksættervirks., der har jobvækst jobs, der skabes job pr. vækstende iværksættervirksomhed Uoplyst 0,618% % % 470 2,29 Ufaglært 0,521% % % ,51 Faglært 0,743% % % ,50 KVU 0,879% % % ,61 MVU 0,526% % % ,63 LVU 0,875% % % ,91 Idet mange ophører som iværksættere, og mange vælger ikke at blive vækst-iværksættere, er det kun en mindre del af de startede virksomheder, der ender som vækstvirksomheder: Figur 3. Iværksættere ophørte, og vækstiværksætter. Opdelt på uddannelse. 6

7 Figuren viser forskellene mellem uddannelsesgrupperne. Det er tydeligt, at ufaglærte og personer med uoplyst uddannelse er dem, der i lavest grad både overlever med virksomheden og bliver vækstvirksomhed. Blandt de faglærte og personer med kort videregående uddannelse er det ca. hver tyvende iværksætter (og hhv. 32 og 34 procent af de virksomheder), der bliver vækstiværksættere. Iværksættere med mellem og lang videregående uddannelse ligger bemærkelsesværdigt ens, om end personer med lang videregående er dem, der skaber flest jobs, hvis de bliver vækst-iværksættere. Denne opgørelse er ikke renset for andre faktorer, dvs. at forskelle kan skyldes forskelle i fx alderssammensætning, ledighed, branchevalg mm. Hvor mange jobs skabes for hver i arbejdsstyrken med en given uddannelse? Hvis vi ser på, hvor mange jobs iværksætterne skaber for hver i arbejdsstyrken, er det personer med kort videregående uddannelse, der ligger i top, efterfulgt af personer med lang videregående uddannelse, mens personer med uoplyst uddannelse ligger i bunden, tæt efterfulgt af ufaglærte. Figur 4. Jobskabelse for hver i arbejdsstyrken, opdelt på uddannelse Tabellen nedenfor angiver antal og procentafvigelse fra gennemsnittet samt indekstal 2. Tabellen viser, at personer med kort videregående uddannelse (KVU) ligger næsten 60 pct. over gennemsnittet, efterfulgt af personer med lang videregående uddannelse (LVU), mens personer med uoplyst uddannelse og ufaglærte ligger betydeligt under gennemsnittet. 2 Procentafvigelser og indekstal viser grundlæggende det samme det er mest en smagssag, om man har nemmest ved at tolke indekstal eller procentafvigelser. 7

8 Tabel 3. jobs, der genereres af iværksættere for hver i arbejdsstyrken jobs for hver i arbejdsstyrken Procentafvigelse fra gennemsnit Indekstal, samlede gennemsnit=100 Uoplyst % 63 Ufaglært % 68 Faglært % 125 KVU % 159 MVU % 74 LVU % 146 Hvor mange jobs skabes for hver 1000 iværksætter med en given uddannelse? Opgøres i stedet hvor mange jobs, der kommer for hver 1000 iværksættere, er billedet i store træk det samme, bortset fra, at forskellen mellem faglærte og ufaglærte bliver større, og at faglærte kommer til at ligge som nummer to (sammen med lang videregående uddannelse). Forskellen mellem de to opgørelser viser, at når der ikke tages højde for, hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der bliver iværksættere, så skaber personer med faglært uddannelse og personer med lang videregående uddannelse nogenlunde lige mange jobs, mens personer med LVU skaber flere jobs, når der tages højde for hvor mange, der overhovedet bliver iværksættere. Figur 5. Jobskabelse for hver 1000 iværksætter, opdelt på uddannelse Tabellen angiver antal samt procentvis afvigelse fra det samlede gennemsnit. De procentvise afvigelser viser, at variationerne ikke er så kraftige som i de tidligere beregninger, men at personer med kort videregående uddannelse ligger højest med (15 procent over gennemsnittet), mens uoplyst ligger lavest med 34 procent under det samlede gennemsnit. Tabel 4. jobs for hver 1000 iværksættervirksomhed, opdelt på uddannelse jobs, der skabes for hver 1000 iværksættervirksomhed Procentafvigelse fra gennemsnittet Indekstal, samlede gennemsnit=100 Uoplyst % 66 Ufaglært % 85 Faglært 488 7% 107 8

9 KVU % 115 MVU % 90 LVU 486 6% 106 Hvor mange jobs skabes for hver 100 vækstende iværksættervirksomhed? Hvis iværksættere med lang videregående uddannelse kommer i vækst, så skaber de flere jobs end de andre uddannelsesgrupper og hele 12 procent mere end det samlede gennemsnit. I den anden ende af skalaen skiller personer med uoplyst uddannelse sig ud, idet de ligger 12 pct. under det samlede gennemsnit. De andre uddannelsesgrupper ligger bemærkelsesværdigt tæt på hinanden. Figur 6. skabte jobs for hver 100 vækstvirksomhed, opdelt på uddannelse Tabellen viser antal, procentafvigelser fra gennemsnittet og indekstal. Tabel 5. jobs for hver 100 vækstiværksætter antal procentafvigelse Indekstal, samlede gennemsnit=100 Uoplyst % 88 Ufaglært 251-3% 97 Faglært 250-4% 96 KVU 261 0% 100 MVU 263 1% 101 LVU % 112 Figuren nedenfor viser indeks for jobvækst i vækstende iværksættervirksomheder. 9

10 Figur 7. Indekseret: Jobvækst i vækstiværksættervirksomheder, opdelt på uddannelse (alle=100) 10

11 Jobvækst blandt iværksættere med LVU, opdelt på hovedretninger Også blandt personer med lang videregående uddannelse 3 er der en vis variation, når der opdeles på hovedretninger. Det er tydeligt, at samfundsvidenskabeligt uddannede har en noget højere tilbøjelighed til at blive iværksættere end andre faggrupper, mens personer med NATTEK baggrund har lavest. Hvis personer med en NATTEK baggrund bliver iværksættere, har de dog en højere sandsynlighed for at komme i jobvækst end andre grupper. Blandt de iværksættere, der er kommet i vækst, skabes der mellem 2,5 jobs (humanister) og 3,0 jobs (samfundsvidenskabelige). Tabel 6. Overblik over vejen fra arbejdstager til jobskaber, opdelt på uddannelsesretning Andel af arbejdsstyrken, der bliver iværksættere iværksættere iværksættervirksomheder Andel iværksættervirksomheder iværksættere med jobvækst Andel af iværksættervirksomheder, der har jobvækst jobs, der skabes job pr. vækstende iværksætter virksomhed HUM 1,08% % % 479 2,5 SAMF 1,21% % % ,0 NATTEK 0,68% % % ,9 Figuren viser, at det er iværksættere med naturvidenskabelig og teknisk uddannelse, der oftest bliver vækstiværksættere; ca. hver femte af iværksætterne bliver vækstiværksættere. Humanisterne ligger lavest, både med hensyn til virksomhedens overlevelse (hvor kun ca. halvdelen overlever) og i andelen, der fortsætter fra at være iværksætter til at blive vækstiværksætter. Figur 8. Iværksættere ophørte, og vækstiværksætter. Opdelt på uddannelsesretning. 3 Personer med sundhedsvidenskabelig uddannelse er ikke medtaget i opdelingen, da der er tale om meget små grupper. 11

12 Hvor mange jobs skabes for hver i arbejdsstyrken, opdelt på uddannelsesretning? Det er de samfundsvidenskabeligt uddannede, der når man tager udgangspunkt i arbejdsstyrken har den højeste jobvækst. Figur 9. Jobskabelse for hver i arbejdsstyrken, opdelt på uddannelsesretning Tabellen viser forskellen, hvor humanistisk uddannede ligger hele 24 procent under det generelle gennemsnit og samfundsvidenskabeligt uddannede ligger 44 procent over. Tabel 7. jobs, der genereres af iværksættere for hver i arbejdsstyrken (uddannelsesretning) jobs for hver i arbejdsstyrken Procentafvigelse fra gennemsnittet Indeks HUM % 76 SAMF % 144 TEKNAT 404-6% 94 12

13 Hvor mange jobs skabes for hver iværksættere, opdelt på uddannelsesretning? Når det kommer til de igangværende iværksættere, er det NATTEK, der står stærkest på jobskabelse, mens humanistisk uddannede kandidater står svagest. Figur 10. Jobskabelse for hver 1000 iværksætter, opdelt på uddannelsesretning Tabellen viser forskellene, hvor humanistiske kandidater ligger hele 30 procent under gennemsnittet, mens naturvidenskabelige og tekniske kandidater ligger 39 procent over. Samfundsvidenskabelige kandidater ligger noget over gennemsnittet Tabel 8. jobs for hver 1000 iværksættervirksomhed, opdelt på uddannelsesretning jobs for hver 1000 iværksætter Procentafvigelse fra gennemsnittet Indeks HUM % 61 SAMF 507 4% 104 TEKNAT %

14 Hvor mange jobs skabes for hver 100 vækstende iværksættervirksomhed? 100 vækstiværksættere, der har en samfundsvidenskabelig baggrund skaber 302 jobs, mens 100 humanister skaber 246 jobs. Figur 11. skabte jobs for hver 100 vækstvirksomhed, opdelt på uddannelsesretning Tabellen viser, at humanisterne ligger 16 procent under det samlede gennemsnit, mens samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige/tekniske ligger lidt over. Tabel 9. jobs for hver 100 vækstiværksætter, opdelt på uddannelse jobs for hver 100 vækstiværksætter Procentafvigelse fra gennemsnittet Indeks HUM % 84 SAMF 302 4% 104 TEKNAT 295 1% 101 Figuren viser forskellen i indekstal Figur 12 Jobs for hver 100 vækstvirksomhed, opdelt på uddannelsesretning (indekstal) 14

15 Jobvækst i landsdele Der er tydelige geografiske forskelle, både på iværksættertrangen, hvor København og Nordsjælland ligger højt og på, hvor mange af iværksætterne der overlever i København starter forholdsvis mange, men iværksætterne har landets laveste sandsynlighed for at overleve med virksomheden. Men hvis virksomheden overlever og bliver til en vækstvirksomhed, er det i København, at hver virksomhed skaber flest jobs. I Vestjylland har virksomhederne den højeste overlevelsessandsynlighed, men det er forholdsvis få, der bliver iværksættere. I det følgende er Bornholm udeladt, idet der er tale om meget små tal. Tabel 10. Overblik over vejen fra arbejdstager til jobskaber, opdelt på landsdel Andel af arbejdsstyrken, der bliver iværksættere iværksættere iværksættervirksomheder Andel iværksættervirksomheder iværksættere med jobvækst Andel af iværksættervirkomheder, der har jobvækst jobs, der skabes job pr. vækstende iværksætter virks København by 0,91% % % ,8 Københavns omegn 0,67% % % ,7 Nordsjælland 0,76% % % ,4 Bornholm 0,49% % 57 25% 131 2,3 Østsjælland 0,69% % % ,2 Vest- og Sydsjælland 0,66% % % ,3 Fyn 0,58% % % ,6 Sydjylland 0,53% % % ,5 Østjylland 0,62% % % ,6 Vestjylland 0,47% % % ,6 Nordjylland 0,55% % % ,5 15

16 Figuren viser, at København By er det sted, hvor færrest (i procent) kommer hele vejen fra iværksætter til vækstiværksætter. Dette skyldes, at der er færre iværksættere, der overlever i København. Det er i Jylland, at flest iværksættere når hele vejen fra iværksætter til vækstiværksætter, hvilket i højere grad skyldes en høj overlevelsesgrad end at flere går fra at være enmandsfirmaer til at blive vækstiværksættere. Figur 13. Iværksættere ophørte, og vækstiværksætter. Opdelt på landsdel Hvor mange jobs skabes for hver i arbejdsstyrken opdelt på landsdele? Når man opsummerer hele vejen fra at blive iværksætter til antal skabte jobs for hver i arbejdsstyrken, er det interessant at se en klar geografisk koncentration af jobskabere omkring de store byer særligt København og omegn, men også Østjylland. 16

17 Sjælland udenfor København ligger bemærkelsesværdigt lavt med indeks 84 for Vest- og Sydsjælland. Dette kan tænkes at være en oplandseffekt at dem, der bor på resten af Sjælland laver virksomheder i København. Figur 14. Jobskabelse for hver i arbejdsstyrken, opdelt på landsdele Tabellen viser antal jobs, procentvis afvigelse samt indekstal. I København By genereres 403 jobs for hver i arbejdsstyrken, mens der kun skabes 238 i Vestjylland. Tabel 11. jobs, der genereres af iværksættere for hver i arbejdsstyrken (landsdel) jobs for hver i arbejdsstyrken Procentafvigelse fra gennemsnittet Indeks København by % 139 Københavns omegn % 110 Nordsjælland 288-1% 99 Østsjælland % 88 Vest- og Sydsjælland % 84 Fyn 288-1% 99 Sydjylland % 90 Østjylland 300 3% 103 Vestjylland % 82 Nordjylland % 90 17

18 Hvor mange jobs skabes for hver 1000 iværksætter opdelt på landsdele? Ser man på dem, der har startet som iværksættere og hvor mange jobs, der så skabes, ser billedet noget anderledes ud: København ligger under middel med indeks 97 (hvilket afspejler den lave overlevelse for iværksættere i København), mens Vestjylland ligger meget højt på grund af den høje overlevelsessandsynlighed. Figur 15. Jobskabelse for hver 1000 iværksætter, opdelt på landsdele Tabellen viser de faktiske antal og viser, at hver iværksætter i Vestjylland i gennemsnit skaber godt en halv fuldtidsstilling, mens iværksætterne i Vest- og Sydsjælland i gennemsnit kun skaber godt en tredjedel fuldtidsstilling. Tabel 12. jobs for hver 1000 iværksættervirksomhed, opdelt på landsdel jobs for hver 1000 iværksætter Procentafvigelse fra gennemsnittet Indeks København by 441-3% 97 Københavns omegn 474 4% 104 Nordsjælland % 83 Østsjælland % 81 Vest- og Sydsjælland % 80 Fyn 496 9% 109 Sydjylland 487 7% 107 Østjylland 483 6% 106 Vestjylland % 111 Nordjylland 473 4%

19 Hvor mange jobs skabes for hver 100 vækst-iværksættervirksomhed opdelt på landsdele? Også i hvor mange jobs den enkelte vækstiværksætter skaber, er der betydelig variation mellem landsdelene, hvor Østsjælland ligger meget lavt og København ligger højest med hele 9 procent over gennemsnittet. Figur 16. skabte jobs for hver 100 vækstvirksomhed, opdelt på landsdele Tabellen viser antallene, procentafvigelsen fra gennemsnittet og indeks. Tabel 13. jobs for hver 100 vækstiværksætter, opdelt på landsdel jobs for hver 100 Procentafvigelse fra vækstiværksætter gennemsnittet Indeks København by 282 9% 109 Københavns omegn 273 5% 105 Nordsjælland 239-8% 92 Østsjælland % 84 Vest- og Sydsjælland % 90 Fyn 259 0% 100 Sydjylland 251-3% 97 Østjylland 255-2% 98 Vestjylland 264 1% 101 Nordjylland 251-4% 96 19

20 Jobvækst og alder Tabellen viser, at der er betydelig forskel på aldersgrupperne på næsten alle parametre. Det er især de yngre grupper, der vælger at blive iværksættere, og overlevelsen er højest blandt de 40 til 60-årige. Til gengæld falder andelen af virksomheder, der bliver vækst-iværksættere støt med alderen. Der er dog bemærkelsesværdig lille forskel på antallet af jobs, der skabes i de firmaer, der er blevet vækst-iværksættere. Tabel 14. Overblik over vejen fra arbejdstager til jobskaber, opdelt på alder Andel af Andel arbejdsstyrken, iværksættere med iværk- der bliver iværksættere iværksættervirksomhedesættervirksomheder jobvækst iværksættere Andel af iværksættervirks., der har jobvækst jobs, der skabes job pr. vækstende iværksættervirksomhed år 0,60% % % , år 1,01% % % , år 0,69% % % , år 0,37% % % , år 0,32% % % 610 2,52 Figuren viser, at mens den yngste gruppe er den gruppe, der har den dårligste overlevelsesrate og dermed ender med relativt få vækstiværksættere, er der i den ældste gruppe lidt flere med virksomhed, men meget færre, kun hver tiende (eller hver femte af de virksomheder) bliver vækstiværksætter. Samlet set er det gruppen mellem 30 og 39 år, der leverer flest vækstiværksættere. Figur 17. Iværksættere ophørte, og vækstiværksætter. Opdelt på alder 20

21 Hvor mange jobs skabes for hver i arbejdsstyrken opdelt på alder? Der er meget klare forskelle, når man ser på hele vejen fra arbejdstager til jobskaber det er de årige, der ligger højest med hele 71 procent over gennemsnittet. Lavest ligger de årige. Da det er alder ved opstart, kan det næppe undre, at der ikke skabes mange jobs her, da de kan gå på pension indenfor få år. De helt unge under 30 ligger lidt under gennemsnittet. Figur 18. Jobskabelse for hver i arbejdsstyrken, opdelt på aldersgrupper Tabellen viser antal, procentafvigelser fra gennemsnittet samt indeks tal Tabel 15. jobs, der genereres af iværksættere for hver i arbejdsstyrken (alder) jobs for hver i arbejdsstyrken Procentafvigelse fra gennemsnittet Indeks år % år % år 316 7% år % år 86-71% 29 21

22 Hvor mange jobs skabes for hver 1000 iværksætter opdelt på alder? Når man udelukkende se på eksisterende iværksættere, er billedet nogenlunde det samme som ovenfor, om end de årige ikke ligger så højt, som de gjorde, når man tager udgangspunkt i arbejdsstyrken. Det er naturligvis, fordi de udgør en stor del af iværksætterne. Figur 19. Jobskabelse for hver 1000 iværksætter, opdelt på alder Tabellen viser antal, procentafvigelse og indeks Tabel 16. jobs for hver 1000 iværksættervirksomhed, opdelt på alder jobs for hver 1000 iværksætter Procentafvigelse fra gennemsnittet Indeks år % år 500 9% år 457 0% år % år % 58 22

23 Hvor mange jobs skabes for hver 100 vækst-iværksættervirksomhed opdelt på alder? Der er meget lille aldersmæssig forskel på, hvor mange jobs vækst-iværksætterne skaber. Den store forskel ligger i iværksættertrangen og en kombination af overlevelsesraten og andelen, der bliver vækst-iværksættere. Bemærk, at skalaen går fra 98 til 102. Figur 20. skabte jobs for hver 100 vækstvirksomhed, opdelt på alder Tabellen viser antal, procentafvigelse og indeks Tabel 17. jobs for hver 100 vækstiværksætter, opdelt på alder jobs for hver 100 Procentafvigelse fra vækstiværksætter gennemsnittet Indeks år 253-1% år 257 1% år 254-1% år 259 1% år 252-2% 98 23

24 Jobvækst i brancher Når man ser på jobvækst indenfor forskellige brancher, kan det ses som et udtryk for rammebetingelserne i brancherne er branchen i det hele taget i frem- eller tilbagegang. Tabellen viser den generelle udvikling i antal arbejdspladser indenfor brancherne i perioden fra 2008 til Tabellen er medtaget for at give en fornemmelse for de generelle rammebetingelser i branchen. Visse brancher er udeladt, da de ikke er relevante i en iværksættersammenhæng 4. Det er tydeligt, at nogle brancher har været hårdere ramt af krisen end andre industrien har mistet 16 procent af arbejdspladserne, mens andre brancher har mærket langt mindre til krisen, information og kommunikation er kun gået 3,8 procent tilbage. Tabel 18. Beskæftigelse og jobtab i brancher Absolut vækst Relativ vækst 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,1 3 Bygge og anlæg ,7 4 Handel og transport mv ,9 5 Information og kommunikation ,8 6 Finansiering og forsikring ,8 7 Ejendomshandel og udlejning ,9 8 Erhvervsservice ,8 9 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,3 10 Kultur, fritid og anden service ,5 I alt ,4 For iværksætterne ser det anderledes ud. Nystartede virksomheder indenfor industrien har en pæn overlevelseschance på 62 pct. og relativt mange af de iværksættere bliver til vækstvirksomheder. Til gengæld er det meget få, der starter indenfor branchen på trods af branchens størrelse. 4 Landbrug er udeladt, idet iværksætterdatabasen alene ser på byerhverv. Også finansiering er udeladt, da der er meget få iværksættere i branchen. Se også notatet Iværksættere fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 24

25 Tabel 19. Overblik over vejen fra arbejdstager til jobskaber, opdelt på brancher Andel af arbejdsstyrken, der bliver iværksættere iværksæt tere iværksættervirksomheder Andel iværksættervirksomheder iværksættere med jobvækst Andel af iværksættervirksomheder, der har jobvækst jobs, der skabes job pr. vækstende iværksættervirks. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 0,33% % % ,15 Bygge og anlæg 1,75% % % ,51 Handel og transport mv. 0,81% % % ,48 Information og kommunikation 1,03% % % ,87 Ejendomshandel og udlejning 0,95% % 285 9% 627 2,20 Erhvervsservice 1,29% % % ,70 Offentlig administration, undervisning og sundhed 0,22% % 228 9% 476 2,09 Kultur, fritid og anden service 0,85% % % ,82 Figur 21 nedenfor de viser de store forskelle i vilkår, som iværksættere indenfor brancherne har haft i perioden. 25

26 Figur 21. Iværksættere ophørte, og vækstiværksætter. Opdelt på branche 26

27 Hvor mange jobs skabes for hver i arbejdsstyrken opdelt på brancher? Der er enorm forskel på, hvor mange jobs der bliver skabt af iværksættere på tværs af brancher, når man tager udgangspunkt i arbejdsstyrken. Figur 22. Jobskabelse for hver i arbejdsstyrken, opdelt på brancher Tabellen viser antal, procentafvigelse og indeks Tabel 20. jobs, der genereres af iværksættere for hver i arbejdsstyrken (branche) jobs for hver i arbejdsstyrken Procentafvigelse fra gennemsnittet Indeks Industri, råstof mm % 84 Bygge og anlæg % 305 Handel og transport mv % 155 Information og kommunikation % 187 Ejendomshandel mm % 49 Erhvervsservice % 175 Offentlig administration 23-92% 8 Kultur, fritid og anden service % 77 27

28 Hvor mange jobs skabes for hver 1000 iværksætter opdelt på brancher? Der er også forskel, når man ser på hvor mange jobs, der skabes af dem, der er blevet iværksættere. At tallet er så højt for industrien afspejler, at der er få, der starter indenfor branchen, men at der er høj overlevelsessandsynlighed og høj sandsynlighed for at blive en vækstvirksomhed, hvis man er startet. Figur 23. Jobskabelse for hver 1000 iværksætter, opdelt på brancher Tabellen viser antal, procentafvigelse og indeks Tabel 21. jobs for hver 1000 iværksættervirksomhed, opdelt på branche jobs for hver 1000 iværksætter Procentafvigelse fra gennemsnittet Indeks Industri, råstof og forsyning % 159 Bygge og anlæg % 110 Handel og transport mv % 122 Information og kommunikation % 114 Ejendomshandel mm % 32 Erhvervsservice % 86 Offentlig administration % 23 Kultur, fritid og anden service % 58 28

29 Hvor mange jobs skabes for hver 100 vækst-iværksættervirksomhed opdelt på brancher? Også for de iværksættere, der er blevet vækstvirksomheder, er der store forskelle, når der opdeles på branche. Vækstvirksomheder i industrien skaber langt flere arbejdspladser end vækstvirksomheder indenfor kultur, fritid og anden service. Dette afspejler, at der er stor forskel på brancherne. Figur 24. skabte jobs for hver 100 vækstvirksomhed, opdelt på brancher Tabellen viser antal, procentafvigelse og indeks Tabel 22. jobs for hver 100 vækstiværksætter, opdelt på branche jobs for hver 100 Procentafvigelse fra vækstiværksætter gennemsnittet Indeks Industri, råstof og forsyning % 121 Bygge og anlæg % 96 Handel og transport mv % 95 Information og kommunikation % 110 Ejendomshandel mm % 85 Erhvervsservice % 104 Offentlig administration % 80 Kultur, fritid og anden service % 70 29

30 Datagrundlag, definitioner og metode Datagrundlag Datagrundlaget er iværksætterdatabasen fra Danmarks Statistik. Iværksættere er defineret som reelt aktive firmaer. Det betyder, at der skal præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en indtjening af en vis størrelse. Indtjeningsgrænsen afhænger af branchen. Ydermere er iværksættere afgrænset til den private sektor og alene byerhverv. Data er renset for omregistreringer af firmaer mm. Der tages udgangspunkt i virksomheder, der startes i perioden 2005 til Tre år efter opstart ses der på om virksomheden har overlevet de første tre år, og om der er tale om en vækstvirksomhed (dvs. at der ansat mindst en fuldtidsstilling udover en eventuel stilling til iværksætteren). Blandt vækstvirksomheder ses der på antallet af fuldtidsstillinger. Virksomheder, der er startet i 2005 evalueres i 2008, virksomheder der er startet i 2006, evalueres i 2009, virksomheder, der er startet i 2007 evalueres i 2010 og virksomheder der er startet i 2008, evalueres i er det nyeste tilgængelige år i databasen. Definitioner Der er tre muligheder for en nystartet iværksættervirksomhed: Den kan ophøre, den kan fortsætte (overleve), men ikke skabe jobs og den kan overleve og skabe jobs. Overlevelse er defineret som at firmaet eksisterer tre år efter opstart og at der er omsætning i virksomheden. Det er virksomhedens overlevelse, der er således ikke taget højde for, om firmaet er overgået til ny ejer. Vækstvirksomheder defineres som virksomheder, der har en vækst på mindst en fuldtidsstilling (udover iværksætteren selv) i løbet af en treårig periode. Højvækstvirksomheder defineres som virksomheder, der har en vækst på mindst fem fuldtidsstillinger i løbet af en treårig periode. Metode Jobvæksten i iværksættervirksomheder kan opgøres på mange måder hvor mange firmaer, der kommer fra start, over overlevelse og til jobvækst, hvor mange jobs, der skabes i de vækstende firmaer, hvor mange jobs, der skabes for hvert firma etc. I dette faktaark er det gennemgående tre mål, der bliver fremhævet: Hvor mange arbejdspladser, der vil bliver genereret pr. hver i arbejdsstyrken Hvor mange arbejdspladser, 1000 nye iværksættere vil generere Hvor mange arbejdspladser hver virksomhed med jobvækst vil generere Det første mål opsummerer hele processen fra at blive iværksætter, til at overleve med sin virksomhed, at blive en vækstvirksomhed hvor mange jobs kommer der så ud af det. Fordelen ved dette mål er, at det tager højde for hele processen: Det er et samlemål for både iværksættertrang, firmaoverlevelse, andelen, der bliver vækstiværksættere og jobvækst i vækstvirksomheder. Idet der i analysen samles iværksættere fra , er arbejdsstyrken i 2005 brugt som basis for opgørelsen (beregning af andelen af arbejdsstyrken, der vælger at blive iværksættere). Det andet mål opsummerer processen fra at være iværksætter til fortsat overlevelse, til jobvækst og hvor mange jobs, der dannes i firmaer med jobvækst. Målet kan vise, hvilke af de grupper, der allerede har valgt at blive iværksættere, der genererer flest jobs. 30

31 Det tredje mål ser på den sidste del af processen givet at firmaet allerede har overlevet og er begyndt jobvækst, hvor mange jobs skabes der så (gennemsnitligt) i virksomheden. Dette omsættes til indekstal for at lette sammenligningen. 31

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever

Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever Den 10.6.2016 Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever Iværksættere udgør et vigtigt element i den danske økonomi, og undersøgelser viser, at iværksættere skaber nye job især

Læs mere

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Beskæftigelsesindikator

Beskæftigelsesindikator for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på September 2013 Faktaark: To trends på det private arbejdsmarked Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra analyse af udviklingen i beskæftigelsen på det private arbejdsmarked. Analysen er foretaget

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Iværksætteri i Danmark

Iværksætteri i Danmark 8. november 2018 2018:22 Iværksætteri i Danmark Af Christina Juul Egedesø, Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag... Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle årige

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle årige Gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på pensionsordninger for alle 25-64-årige (kr.) (kr.) Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 531.649 544.386 Privattegnede pensionsordninger 156.198 159.471

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse

Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere