Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune Befolkningsprognosen er udarbejdet af Boelskifte Planlægning for Syddjurs Kommune, maj 27. Til udarbejdelsen er anvendt programmet ProPlan GIS. Kontaktpersoner: Allan Gyldendal Frederiksen, Syddjurs Kommune, tlf: Søren Boelskifte, Boelskifte Planlægning, tlf:

2 INDHOLD 1 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune Udviklingen generelt Udviklingen i forskellige aldersgrupper Baggrundsanalyser De enkelte skoledistrikter og befolkningsudviklingen Forudsætninger Nybyggeri Fertiliteten Metoden i ProPlan GIS Princip Fraflytning og tilflytning Boligbehov årige...24 Bilag Befolkningsudviklingen for hele kommunen Befolkningsudviklingen for de enkelte skoledistrikter

3 1 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune 1.1 Udviklingen generelt Syddjurs Kommune blev en realitet 1. januar 27. Kommunen er dannet ved en sammenlægning af de fire tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde. Kommunes samlede folketal pr. 1. januar 27 var Dette tal ventes at stige til i 22 med en jævn stigning over alle årene. Stigningen er betinget af, at det planlagte boligbyggeri i perioden med i alt boliger bliver realiseret. Den samlede befolkning er steget med ca. 5% siden 21 og med 2% siden Der forventes således en stigning i nogenlunde samme takt, dvs. lidt under 1 % om året. Antallet af fødsler vil falde lidt det første år til et forholdsvis konstant niveau omkring 42. Antallet af børn og unge (-24 år) vil være nogenlunde konstant i perioden. Antallet i den erhvervsaktive alder (25-64 år) vil stige med godt 1. personer. Antallet af pensionister ventes at stige med knapt 3. personer, langt de fleste i aldersgruppen år. Prognosen fra 26 forudsagde et befolkningstal 1. januar på Det officielle folketal var 41.3, en forskel på 174 personer, svarende til en forskel på,5%. I forhold til prognosen fra 26 forventer den nye prognose en større stigning i befolkningstallet på længere sigt. Udviklingen for udvalgte aldersgrupper er nærmere beskrevet i det følgende for kommunen som helhed. Prognosen er beregnet på basis af skoledistrikter og brugt også som grundlag for en egentlig skoleprognose. En beskrivelse af de enkelte skoledistrikter med hensyn til demografien er givet i det følgende. I forhold til landsprognosen fra Danmarks Statistik forventes der en større stigning generelt i det samlede befolkningstal. Når udviklingen adskiller sig fra det generelle billede for Danmark som helhed, skyldes det dels, at aldersfordelingen i udgangspunktet er en anden, dels at Syddjurs Kommune må betegnes som et vækstområde med mulighed for tilflyttere i den erhvervsaktive alder. Hele området omkring Århus er et vækstområde, og Syddjurs Kommune er geografisk placeret således, at det er et attraktivt område at bo i, også hvis en eller flere fra husstanden har daglig transport til Århus Kommune. Åbning af den nye Søften-Skødstrup motorvej i 28 vil formentlig gøre det attraktivt for endnu flere at bosætte sig i Syddjurs Kommune. Det er helt afgørende for, hvordan udviklingen rent faktisk bliver, i hvor høj grad det er muligt at realisere, dvs. skaffe indflyttere til, det planlagte boligbyggeri. 3

4 Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Årstal Figur 1: Befolkningsudviklingen for hele kommunen Figuren og tabellen viser den samlede befolkningsudvikling for Syddjurs Kommune. Tabel 1: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, Syddjurs Kommune Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,2 1,1,9-6 år ,8 8,3 7, år ,9 13,9 11, år ,5 7,1 7, år ,7 2,5 18, år ,1 25,4 25, år ,9 7,8 7, år ,4 12,7 17, år , 4,3 4,2 Total ,3 1, 1, Til sammenligning vises nedenfor den forventede udvikling for hele landet. Tabel 2: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, hele landet Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,4 1,2 1,1-6 år ,4 8,4 7, år ,2 12,7 11, år ,3 1, 11, år , 23,7 19, år ,2 23,2 23, år ,4 6,7 6, år ,9 11,2 15, år ,9 4,1 5,1 Total ,5 1, 1, 4

5 Der forventes en noget større procentvis stigning i befolkningstallet for Syddjurs Kommune end for landet som helhed. I 22 vil Syddjurs Kommune have relativt flere pensionister i gruppen år end landsgennemsnittet, men til gengæld relativt færre i gruppen 8-99 år. Alderssammensætningen 1. januar 27 er vist på figuren. Aldersfordelingen 1. januar 27 8 Antal personer Alder Figur 2: Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 27 For 22 forventes aldersfordelingen at være som angivet i figuren. Aldersfordelingen 1. januar 22 8 Antal personer Alder Figur 3: Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 22 Udviklingen i forskellige aldersgrupper er vist i de næste figurer: 5

6 1.2 Udviklingen i forskellige aldersgrupper Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal -6 årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 7-16 årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 6-64 årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 8-99 årige Årstal Figur 4: Befolkningsudviklingen for udvalgte aldersklasser, Syddjurs Kommune 6

7 Den mest markante udvikling ses i aldersgruppen år, hvor der forventes en kraftig stigning. For gruppen -6 år har der været et fald. Dette fald er nu stoppet. Den tidligere stigning i antal 6-64 årige ser ud til at være toppet. Nedenfor er udviklingen i nogle af aldersgrupperne vist samlet. Udviklingen i 3 aldersgrupper Årstal -24 år år år Figur 5: Udviklingen i tre aldersgrupper Der vil være en forholdsmæssig stor stigning i gruppen af pensionister, de årige. Også gruppen af erhvervsaktive vil stige, men ikke nær så hurtigt. For børn og unge forventes et nogenlunde konstant niveau gennem hele perioden. Udviklingen for de tre yngste aldersgrupper er vist sammen nedenfor. Udviklingen i antal unge op til 25 år Årstal -6 år 7-16 år år Figur 6: Udviklingen i tre aldersgrupper for børn og unge 7

8 Antallet af skolebørn vil falde i løbet af perioden. Antallet af mindre børn vil være nogenlunde konstant. Det forventes, at antallet af de unge vil være stigende i perioden. For de erhvervsaktive forventes udviklingen at blive som vist nedenfor. Udviklingen i antal i den erhvervsaktive alder Årstal år år 6-64 år Figur 7: Udviklingen i tre aldersgrupper for erhvervsaktive I den erhvervsaktive alder forventes et nogenlunde konstant niveau både for gruppen år og for gruppen 6-64 år. De stiger langsomt igennem hele perioden. Samlet set vil gruppen i den erhvervsaktive alder udvikle sig med en stigning på ca. 1. personer. Udviklingen i antal pensionister Årstal år 8-99 år Figur 8: Udviklingen i to aldersgrupper for pensionister 8

9 Det ses af figuren, at antallet af de unge pensionister, år vil stige kraftigt, mens antallet af pensionister ældre end 79 år viser en lille stigning. Samlet set vil gruppen af pensionister stige forholdsmæssigt meget, også i forhold til stigningen for de erhvervsaktive. Vurdering Generelt er mobiliteten lav for personer over 5 år. I øjeblikket har Syddjurs Kommune mange personer i aldersgruppen 5 6 år. De fleste af disse personer vil også være at finde i kommunen om 12 år. Det er baggrunden for udviklingen i antallet af pensionister. Samtidig har kommunen mulighed for at tiltrække unge børnefamilier fra Århus, og der planlægges med et nybyggeri på i gennemsnit omkring 2 nye boliger om året. Det betyder en konstant og rolig stigning i antallet af erhvervsaktive. Selv om også Århus Kommune planlægger et omfattende boligbyggeri med sigte på børnefamilier, forventes Syddjurs Kommune at kunne tiltrække de unge. Man skal huske på, at en prognose er en begrundet forventning om den fremtidige udvikling. Forudsætningerne kan ændre sig, og der er en vis usikkerhed på forudsigelserne, som i sagens natur vokser, jo længere man ser fremad. Der har været udført forskellige følsomhedsanalyser for at vurdere, hvor meget det vil betyde, hvis forudsætningerne ændres. Analyserne viser, at det generelle billede, der her er tegnet af den forventede befolkningsudvikling, er forholdsvis robust i forhold til ændringer i forudsætningerne. Ændringer i boligbyggeprogrammet kan ændre specielt på antallet af børn og yngre erhvervsaktive. 1.3 Baggrundsanalyser Flyttemønstret til og fra Syddjurs Kommune. Nedenstående figur viser de historiske forblivelsesrater for Syddjurs Kommune, dvs. om der har været fraflytning eller tilflytning. Princippet i figuren er, at gule og røde farver betyder fraflytning, og blå farver betyder tilflytning. Gennem hele perioden fra 1979 til 27 har der været fraflytning af unge mellem 16 og 22 år (rød og gul farve). Fraflytningen er størst for de omkring 2-årige (gul farve). Det er blevet mere markant de senere år. Der har i hele perioden været netto tilflytning af børn, både førskolebørn og børn i skolealderen. Tilsvarende har der været tilflytning af unge fra midt i tyverne og også personer helt op til 6 år. Efter 6-65 års alderen begynder død at spille ind som faktor på nettofraflytningen. Det er lidt usædvanligt i forhold til andre kommuner, at der har været netto tilflytning i aldersgruppen 4 til 6 år, for det er en gruppe, der som nævnt typisk ikke er særligt mobil. Kommunen har formået at tiltrække personer i denne aldersgruppe. De seneste år kan man se en forøget nettotilflytning af unge 25-3 år. Det ses ved at farven går fra lys blå til mere mørk blå. Det skal nævnes, at der er tale om relative tal, dvs. tilflytning i forhold til eksisterende årgangsstørrelser. Det er ikke nødvendigvis det samme som at tilflytningen i absolutte tal er blevet større. 9

10 Forblivelsesrater Syddjurs Alder ,7-,75,75-,8,8-,85,85-,9,9-,95, ,5 1,5-1,1 1,1-1,15 1,15-1,2 1,2-1,25 1,25-1,3 Figur 9: Historiske forblivelsesrater (nettotilflytning) for Syddjurs Kommune Hvis man ser på det tidligere Århus Amt på samme måde, er det karakteristisk, at amtet har haft tilflytning af de unge omkring 18-2 års alderen. Her er det forholdene i Århus Kommune, der er helt afgørende for, hvordan befolkningsudviklingen samlet set foregår. Forblivelsesrater Århus Amt Alder,7-,75,75-,8,8-,85,85-,9,9-,95, ,5 1,5-1,1 1,1-1,15 1,15-1,2 1,2-1,25 1,25-1,3 Figur 1: Historiske forblivelsesrater (nettotilflytning) for Århus Amt 1

11 Århus Kommune har som uddannelsesby stor tilflytning af unge årige. Der er også tilflytning af de helt unge, de årige. For alle andre aldersklasser er der fraflytning. Den relative fraflytning af de 25-3 årige er øget de seneste år. Det er formentlig derfor, at der ses en øget tilflytning i den samme aldersgruppe i Syddjurs Kommune. Om den tendens holder, vil formentlig afhænge meget af, hvor meget Århus Kommune gør for børnefamilierne, specielt i forhold til at sørge for børneegnede boliger i stort antal. Forblivelsesrater Århus Kommune Alder,7-,75,75-,8,8-,85,85-,9,9-,95, ,5 1,5-1,1 1,1-1,15 1,15-1,2 1,2-1,25 1,25-1,3 1,3-1,35 1,35-1,4 Figur 11: Historiske forblivelsesrater (nettotilflytning) for Århus Kommune Hjemmefødninger Det er blevet analyseret, i hvor høj grad voksne mennesker bor i samme kommune som deres forældre, altså hvor højt det prioriteres at komme tilbage til sin barndomskommune og at være tæt på børnenes bedsteforældre. For Syddjurs Kommune er der 42% af de 3- årige, hvor moderen også bor i kommunen. For de 4-årige er andelen 38%, og for de 5- årige er andelen 21%. Andelen er forholdsvis høj og viser, at der er en klar tendens til, at de unge efter endt uddannelse vender tilbage til det kendte område og bosætter sig tæt på (kommende) bedsteforældre. Det hører med til vurderingen af tallene, at medmindre begge personer i et parforhold kommer fra samme kommune, vil det kun være den ene part, der kan bo i samme kommune som sine forældre, altså et maksimum på 5%. Når andelen falder med alderen, er det primært, fordi bedsteforældrene naturligt begynder at falde væk. Analysen viser også, at det oftere er manden end kvinden, der flytter tilbage til kommunen. For Syddjurs Kommune betyder det samlet set, at der er et stort potentiale af tilflyttere i populationen af tidligere, unge borgere. 11

12 2 De enkelte skoledistrikter og befolkningsudviklingen Marienhoffskolen Bauneskolen Ådalsskolen Thorsager Skole Mørke Skole Kolind Centralskole Hornslet Skole Ugelbølle SkoleRønde Skole Feldballe Skole Rosmus Skole Skelhøjeskolen Molsskolen Toftevangsskolen Figur 12: Oversigt over de 14 skoledistrikter i Syddjurs Kommune Kortet viser skoledistrikterne i Syddjurs Kommune. Det er i det følgende beskrevet, hvordan de enkelte skoledistrikter er forskellige både med hensyn til udgangspunktet for prognosen og også med hensyn til den forventede udvikling. Skoledistrikterne danner således baggrund ikke alene for selve skoleprognosen, men også for en generel beskrivelse af de geografiske forskelle i kommunen. 12

13 Syddjurs Kommune med skoledistrikter 38,5 39,6 37,9 39,1 38,3 39,7 38,8 37,4 42,6 36,4 41,9 44,2 44,6 45,2 Fordelingen af lille, mellem og stor bolig Gennemsnitsalderen for hvert skoledistrikt lille mellem stor < >43 21,6 25,3 26,5 22,6 24,5 23,2 24,6 31,4 25,7 22,6 27,5 31,5 3,3 26,7 Sølvbryllupsfrekvens (andelen af boliger med to personer over 5 år) < >29 Fordelingen af unge, erhvervsaktive og pensionister _99 25_64 Figur 13: Forskelle mellem skoledistrikterne 13

14 Som det er beskrevet i metodeafsnittet indgår boligstørrelsen som parameter for til- og fraflytningerne i det enkelte distrikt. En lille bolig er en bolig på 1-2 værelser. Det er typisk enlige, unge mennesker, der bor i de små boliger. Det kan dog også være enlige pensionister. Når husstandsstørrelsen øges, vil man naturligt søge at finde en anden, lidt større bolig, en mellem bolig, 3-4 værelser. Når husstanden er blevet større endnu, kan det være en stor bolig på mere end 4 værelser, der efterspørges. Det første kort viser, hvordan fordelingen på lille, mellem og stor bolig er for de 14 skoledistrikter. Uggelbølle skoledistrikt er distriktet med færrest små boliger, og Toftevangsskolens distrikt i Ebeltoft by har det største antal. Det har stor betydning for alderssammensætningen i distrikter, hvorledes boligfordelingen er, herunder om de små boliger er attraktive for unge mennesker eller for pensionister. Det næste kort viser gennemsnitsalderen i de forskellige skoledistrikter. Den er højest i Ebeltoft området og på Mols, lavest i Feldballe skoledistrikt. Kortet med sølvbryllupsfrekvensen angiver, hvor stor en del af boligerne der bebos af to personer af forskelligt køn, som begge er over 5 år. En sådan bolig kaldes en sølvbryllupsbolig, og den vil typisk være karakteriseret ved stor stabilitet, specielt hvis beboerne ikke er pensionister endnu. Der er ikke den store tradition for at flytte i den alder. Mols skoledistrikt har den højeste frekvens af sølvbryllupsboliger. Marienhoffskolen er et eksempel fra den anden ende af skalaen. Her er sølvbryllupper mere sjældne, gennemsnitsalderen er lavere, og distriktet mere præget af unge mennesker. Det fjerde kort viser andelen af børn og unge, erhvervsaktive og pensionister. Det, der falder mest i øjnene, er, at andelen af pensionister er ret forskellig mellem distrikterne. Det bliver ekstra tydeligt, hvis man ser på antal erhvervsaktive i forhold til antallet af pensionister. Dette er gjort i en senere figur. Samlet set viser de fire kort, at skoledistrikterne tydeligvis er forskellige, både med hensyn til boligfordelingen og aldersfordelingen. Det vil afspejle sig i den forventede befolkningsudvikling. 14

15 Befolkningsudviklingen i forskellige aldersgrupper fra 27 til 22 Se tabeller i bilag for absolutte tal Udviklingen i totalbefolkningen Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal -6 årige Udviklingen i antal 7-16 årige Figur 14: Udviklingen i skoledistrikterne for udvalgte aldersgrupper 15

16 Befolkningsudviklingen i forskellige aldersgrupper fra 27 til 22 Se tabeller i bilag for absolutte tal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal 6-64 årige Figur 15: Udviklingen i skoledistrikterne for udvalgte aldersgrupper 16

17 Befolkningsudviklingen i forskellige aldersgrupper fra 27 til 22 Se tabeller i bilag for absolutte tal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal 8-99 årige 4 5,2 3,3 3,6 4,1 4,4 3,6 3,2 5,6 2,2 5,7 2,7 2,6 1,9 Udviklingen i antal erhvervsaktive for hver pensionist Tallet angiver antallet i 27 Figur 16: Udviklingen i skoledistrikterne for pensionister og antal erhvervsaktive pr pensionist 17

18 Kommentarer til kortene Som ventet er distrikterne forskellige hvad angår den forventede befolkningsudvikling. Nogle distrikter har et markant fald i antallet af -årige mellem 27 og 28. Det skyldes formentlig, at distrikterne er så små, at fødselstallet kan variere betragteligt fra år til år. I visse tilfælde kan antallet af -årige i 27 derfor være højere end forventet. Der er stor forskel på, hvor mange erhvervsaktive der er for hver pensionist i distrikterne. Dette tal falder for alle distrikterne, i nogle distrikter mere markant end i andre. 18

19 3 Forudsætninger 3.1 Nybyggeri Figur 17: Oversigtskort med angivelse af nybyggeri Den vigtigste forudsætning for prognosen er boligbyggeprogrammet. På kortet er det vist, hvor der forventes nybyggeri. Nogle planer kendes på en konkret adresse, andre planer går mere på generelle forventninger til nybyggeri i et landområde. 19

20 Det aktuelle boligbyggeprogram er vist i nedenstående tabel. Område Balle by Balle land Dråby Land Ebeltoft by Ebeltoft Land Eskerod Landsby Feldballe - Samlet Hornslet by - samlet Knebel by Kolind by og land Lime by - Samlet Mols Land Mørke by - samlet Nimtofte by og land Ommestrup landsby Pindstrup by og land Rodskov by - samlet Ryomgaard by og land Rønde by - Samlet Skørring Søby Thorsager by - Samlet Tirstrup by Tirstrup land Ugelbølle by - samlet Syddjurs total Figur 18: Antal planlagte nye boliger Der forventes en blanding af mellem og store boliger. Husstandsstørrelserne forventes at være 3,1 for de store boliger og 1,7 for mellem boligerne. For de store boliger vil der typisk være tale om indflyttere i alderen 24-4 år med børn. For mellemboligerne vil det typisk være den samme gruppe voksne med overvægt på de lidt yngre og generelt med færre børn. Aldersprofilen for indflytning i nye boliger er i øvrigt et område, som det kan betale sig at analysere hvert år for at se, om parametrene skal justeres. 2

21 3.2 Fertiliteten Den statistiske fertilitet afhænger af boligstørrelsen. Det er mest enlige, der bor i de små boliger. Alt andet lige ser man derfor en mindre fertilitet for denne boligstørrelse. Det betyder igen, at distriktsforskelle med hensyn til fertiliteten kan genereres forsvarligt og direkte ud fra fordelingen af boligernes størrelse. Fertilitet,25,2,15,1, Alder Lille bolig Mellem bolig Stor bolig Figur 19: Fertiliteten i Syddjurs Kommune opgjort på forskellige boligstørrelser Forskellen mellem specielt lille bolig og de to øvrige boligstørrelser er markant. Det er dette forhold, der er indarbejdet i modellen og som gør, at distriktsforskellene også på antal fødsler træder tydeligt frem. Hvad angår flyttemønstrene er de beskrevet i afsnittet om metoden for befolkningsprognosen. 21

22 4 Metoden i ProPlan GIS 4.1 Princip Vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Det er antagelsen, modellen bygger på. Det er specielt størrelsen af boligen, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter vi. Husstandsstørrelsen afhænger meget af alderen, som det fremgår af nedenstående figur. Den viser, hvor stor en andel af personer på en given alder, der har en husstandsstørrelse på 1, 2, 3, 4 eller 5 og derover. Fordeling af personer i forhold til husstandsstørrelsen 1% 8% Andel 6% 4% 2% % Alder Figur 2: Fordelingen af personer på forskellige husstandsstørrelser som funktion af alderen Som det ses, er husstandsstørrelsen meget afhængig af personens alder. Den er udtryk for den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. En persons familiemæssige livscyklus har ofte følgende forløb: Personen fødes som barn i en familie med typisk en far og mor og eventuelt søskende. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med en eller flere i alderen 18-3 år. Husstandsstørrelse på 1 eller mere. Personen danner par med en anden i alderen 25-3 år. Husstandsstørrelse på 2 eller mere. Parret får i alderen 25-4 år et eller flere børn. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Børnene flytter hjemmefra, når parret (forældrene) er fra omkring 45 år. Husstandsstørrelse på 2. Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelse på 1. 22

23 For at generere så pålidelig en prognose som muligt tager modellen udgangspunkt i bl.a. dette livsforløb. Det gøres ved at inddrage boligstørrelsen i modellen. Boliger opdeles efter følgende størrelser: Lille 1-2 værelser typisk lille husstand uden børn, beboet af enten yngre eller ældre beboere Mellem 3-4 værelser typisk mindre husstand på 2 personer, evt. med barn, Stor 5 eller flere værelser beboet af beboer på 25-3 år op opefter typisk større husstand med et eller flere børn, beboet af beboer på 3 år og op til 7 år Tabellen viser, at der er helt forskellig dynamik i de tre størrelser boliger. Det er den forskel i dynamikken, der er indregnet i modellen. Ud over opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen: Tilflytning af personer kræver frigivelse af boliger. Dette sker ved fraflytning og død. Der er således et naturligt loft over tilflytningen. Der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at man kan flytte til kommunen. Boligtype indgår også som bestemmende faktor for fertilitet. De unge mellem flytter hjemmefra, ofte ud af kommunen. De tilflytter på lige fod med andre. Da skoledistrikterne vil være forskellige med hensyn til fordeling af boligtyperne, vil der umiddelbart kunne genereres distriktsprognoser, således at distriktsforskelle træder tydeligt frem. 4.2 Fraflytning og tilflytning Bortset fra aldersgruppen 18-24, der behandles specielt, benyttes nettofraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. For alle aldersgrupper opdelt på køn og boligstørrelse benyttes historiske data for de seneste 5 år. Her kan man se, om nettotilflytningen i gennemsnit har været positiv eller negativ. Overordnet afhænger flyttemønstrene af, om kommunen er en uddannelseskommune, altså om de unge (16-22 år) flytter til kommunen for at uddanne sig, eller de flytter fra kommunen for at uddanne sig. For Syddjurs kommune er nettotilflytningen typisk positiv fra -5 år. Fra 6 til 18 år er den typisk omkring. Fra er den negativ, hvorefter der sker en tilflytning for aldersgrupperne 25-4 (afhænger til dels af boligstørrelsen som omtalt tidligere). For aldersgruppen over 4 er nettotilflytningen igen typisk negativ. Dette er den meget overordnede beskrivelse. Der er mange variationer, både inden for aldersgrupperne, der er forskel mellem kønnene, og billedet varierer noget fra år til år, hvis man ser på enkelte årgange. 23

24 Ideen i modellen er, at hvis der er en negativ nettotilflytning, dvs. at folk rent faktisk flytter fra kommunen, så gør de det også i fremskrivningerne. Der bliver med andre ord flyttet nogle personer ud af kommunen. Disse fraflytninger inklusiv død betyder, at der blive frigjort nogle boliger, og kun ved at der bliver nogle boliger ledige, kan der flytte nye personer til kommunen. Tilflytterne er personer i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig beregnes det, hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal boliger, der er blevet ledigt. Hvis det samlede boligbehov for tilflytterne er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne. Udgangspunktet, den overordnede ide, for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde, at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen. 4.3 Boligbehov For at beregne, hvor mange boliger, der bliver ledige ved fraflytninger, benyttes boligbehovet. Denne størrelse er fundet som en middelværdi over fem år og beskriver, hvor stor en del af en bolig, en person på en given alder i gennemsnit forbruger. Boligbehovet er lig den reciprokke husstandsstørrelse for given køn og alder, hvor husstandsstørrelsen er beregnet uden børn. Boligbehovet angiver, hvor ofte man bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne, givet alder og boligstørrelse. Hvis man bor som eneste voksen i en husstand, er boligbehovet 1. Hvis man bor med en anden voksen, er boligbehovet,5. Det har vist sig, at boligbehovet er meget konstant mellem forskellige kommuner. Er man fx omkring 5 år og bor i stor bolig, vil boligbehovet typisk være,6. De fleste 5-årige i stor bolig bor sammen med en anden voksen, men der er nogle, som bor alene. I en lille bolig vil boligbehovet for en 5-årig være omkring,9. De fleste 5-årige i lille bolig bor alene, men der er nogle, som bor sammen med en anden voksen. Det er disse aldersmæssige afhængigheder, som er meget ens, uafhængigt af om der er tale om en landkommune, en provinsby, en omegnskommune i hovedstadsområdet eller en bykommune tæt på København årige Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at denne aldersgruppe har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. Vi skelner for aldersgruppen mellem 2 boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. 2% (?) om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende (for den aldersgruppe vil det sige lille) bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig. 24

25 Analyserne har her med al ønskelig tydelighed vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive denne gruppe på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes ikke rimelig. Kollegier og plejehjem er lidt specielle i forhold til andre typer af boliger. De fremskrives med en konstant aldersfordeling. Det er nemlig en rimelig antagelse, at den aldersfordeling, der er i dag, vil svare til den fremtidige aldersfordeling. Der beregnes et glidende gennemsnit over aldersgrupper. Til at beregne værdierne nettotilflytning, fertilitet og boligbehov for fx de 37-årige kvinder midles over aldrene 36, 37 og 38 med faktorerne.25,.5 og.25. For de ældre borgere over 95 år er datagrundlaget for lille til at foretage beregninger på enkeltårgange. Derfor ses alle disse borgere under ét med ens forblivelsesrater. 25

26 Bilag 1 Befolkningsudviklingen for hele kommunen Tabellen viser den fremtidige udvikling for hele Syddjurs Kommune Folketal pr. 1. januar Syddjurs Kommune total Alder

27 2 Befolkningsudviklingen for de enkelte skoledistrikter De følgende tabeller viser befolkningsudviklingen for hvert af de 14 skoledistrikter. Folketal pr. 1. januar Bauneskolens distrikt Alder Folketal pr. 1. januar Feldballe skoledistrikt Alder

28 Folketal pr. 1. januar Hornslet skoledistrikt Alder Folketal pr. 1. januar Kolind Centralskole distrikt Alder

29 Folketal pr. 1. januar Marienhoffskolen distrikt Alder Folketal pr. 1. januar Molsskolen distrikt Alder

30 Folketal pr. 1. januar Mørke Skole distrikt Alder Folketal pr. 1. januar Rosmus Skole distrikt Alder

31 Folketal pr. 1. januar Rønde Skole distrikt Alder Folketal pr. 1. januar Skelhøjeskolen distrikt Alder

32 Folketal pr. 1. januar Thorsager Skole distrikt Alder Folketal pr. 1. januar Toftevangsskolen distrikt Alder

33 Folketal pr. 1. januar Ugelbølle Skole distrikt Alder Folketal pr. 1. januar Ådalsskolen distrikt Alder