GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1. Ordning for genanvendelige materialer. Forsyningsafdelingen

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1. Ordning for genanvendelige materialer NOTAT Dato: 25. september 2015 Anja Hoff Hansen & Malene-Mattison Hansen Introduktion I april 2013 indførte Gladsaxe Kommune en udvidet ordning for indsamling af genanvendelige materialer fra borgerne. Målet var at øge de indsamlede mængder, blandt andet ved at gøre det nemt for borgerne at komme af med det sorterede affald. I den nye genbrugsordning indsamles forskellige genanvendelige fraktioner. Hvilke fraktioner der indsamles, hvor ofte de indsamles, og i hvilket materiel de indsamles afhænger af boligtype. Parcel- og rækkehuse - har en obligatoriske 2-delt beholder til plast og metal. Beholderen tømmes hver 4. uge. Derudover kan alle haveboligerne tilmelde sig en frivillig beholder til glas og papir, ligeledes med tømning hver 4. uge. På nuværende tidspunkt har 60 % af parcel- og rækkehuse taget imod tilbuddet. Forvaltningen modtager fortsat løbende nye bestillinger på beholderen til glas og papir. Etageboliger, fælles løsninger og haveforeninger har alle obligatoriske beholdere til plast og metal. Derudover tilbydes de frivilligt materiel til fraktionerne pap og papir. Der er i dag tilmeldt henholdsvis 378 og 336 beholdere til pap og papir, hvilket er tre gange så meget materiel end før den nye genbrugsordning trådte i kraft. Ordningen er blevet taget godt imod af borgerne og fungerer generelt godt. Der er nogle boligselskaber, der har haft problemer med fejlsorteringer. I Værebro Park er der for eksempel siden ordningens start blevet i værksat forskellige tiltag for at fremme en bedre sortering. Blandt andet er der blevet igangsat et projekt finansieret af Miljøstyrelsen. En anden udfordring er Høje Gladsaxe, som endnu ikke er med i ordningen. Forvaltningen har etableret et samarbejde med forretningsudvalget i Høje Gladsaxe for at finde den helt rigtig løsning. Miljøudvalget vil blive orienteret om dette samarbejde på et senere Miljøudvalgsmøde. Mængder og indsamlingspotentialer Tabel 1 viser de mængder, der er indsamlet i kommunes genbrugsordning. Tallene fra 2011 og 2012 viser indsamlede mængder inden den ny genbrugsordning startede i april Tallene for 2014 viser et helt år, hvor vi har kørt med den nye ordning. Den nye ordning har ført til en stigning for alle de 5 genanvendelige fraktioner i genbrugsordningen. De største stigninger ses for de nye obligatoriske fraktioner plast og metal, men ordning har også ført til en stigning på de tre øvrige fraktioner. Tabel 2 viser Miljøstyrelsen tal for indsamlingseffektivitet for haveboliger og etageboliger, samt indsamlingspotentialet. Indsamlingspotentialemålet er beregnet i forhold til J. nr Ø22 1

2 indsamlingseffektiviteten og potentiale-tallene (de reelle mængder hos husstandene). Tallene for metal er udelukkende for metal-emballager. Stort metal er altså ikke indregnet. I tabel 2 ses også Vestforbrændings beregninger på indsamlingspotentialerne. Beregningerne er lavet ud fra de faktiske indsamlede mængder i Vestforbrændings opland. Vestforbrænding konkluderer i forhold til Miljøstyrelsen tal at: Potentialetallet for glas er meget individuelt fra kommune til kommune. Gentofte og Gladsaxe Kommune er to kommuner som lægger højt i forhold til de indsamlede mængder og potentialet i Gladsaxe Kommune vil derfor umiddelbart være højere end Miljøstyrelsens potentialetal. Potentialetallene for pap og metal er brugbare Potentialetallet eller indsamlingseffektiviteten for plast er sat for lavt Potentialetallet for papir er sat for højt Tabel 1 Genanvendelige materialer indsamlet i Gladsaxe Kommunes genbrugsordning År/tons Plast Metal * Papir * Pap Glas * *Samlet mængder - også mængder fra kubeordningen og/eller storskraldsordningen Tabel 2 Indsamlingseffektivitet i Gladsaxe Kommune beregnet ud fra Miljøstyrelsens potentialetal og tal for indsamlingseffektivitet, samt Vestforbrændningstal År/tons MSTindsamlings-effektivitet i haveboliger (%) MSTindsamlings-effektivitet i etageboliger (%) MST Indsamlingspotentiale mål i Gladsaxe (ton) VF Indsamlings potentialer mål i Gladsaxe (ton) Indsamlet mængder i 2014 (ton) Plast Metalemballage * 72 Papir Pap Glas *kun metal-emballage Indsamlet af VF indsamlingspotentialet (%) Af tabel 2 kan vi også se, at det går godt i Gladsaxe Kommune. Vi er med på alle fraktioner i forhold til indsamling af de genanvendelige materialer, omvendt er der fortsat flere mængder derude, som vi skal have fat på. Det er især pap, hvor der fortsat er et stort indsamlingspotentiale. Økonomi i ordningen Udgifterne i Gladsaxe Kommunes genbrugsordning finansieres solidarisk af Kommunens borgere. Det vil sige, at en husstand i parcel- og rækkehus betaler det samme som en husstand i en etagebolig. Ligeledes betaler alle til ordningen, uanset om man J. nr Ø22 2

3 benytter ordningen og om man har tilmeldt sig med ekstra frivilligt materiel til glas & papir, papir og pap. I 2015 koster genbrugsordning kr. 309,75 /husstand. I dette beløb indgår også Kommunes storskraldsordning. Vejen mod 58 % målet 2022 Genbrugsordningen er en af de kommunale ordninger der bidrager direkte til en højere genanvendelses og til at nå målet i affaldsplanen om 58 % genanvendelse på fraktionerne plast, metal, glas, papir, pap, træ og madaffald. For at nå målet vil Forvaltningen løbende optimere og forbedre ordningen i forhold til nye tendenser og udfordringer. Udfordringer og udviklingspotentialer i nuværende ordning Ud fra daglig drift af ordningen baseret på tilsyn, henvendelser fra borgere, boligselskaber og vognmand ser By- og Miljøforvaltningen følgende udfordringer/udviklingspotentialer i den nuværende ordning: 1. Indsamling af manglende potentialer. Der er fortsat en del genanvendelige affald i kommunen, der skal korrekt kildesortes og bortskaffes i ordningerne for det genanvendelige affald. I forhold til Gladsaxe Kommunes eget ambitiøse mål om 58 % er det vigtigt, at der gøres en ekstra indsats, så vi i Gladsaxe Kommune forbedrer indsamlingseffektiviteten. Det er især fraktionen pap, hvor der fortsat er et stort indsamlingspotentiale hos både etageboligerne og haveboligerne. På udvalgsmødet i oktober 2015 fremlagde By- og Miljøforvaltningen i sit oplæg at netop pap og papir i stor stil bliver bortskaffet i den brændbare fraktion i storskraldsordningen. Ligeledes har forvaltningen observeret, at især i etageboliger er det metalemballage, der oftest afleveres i beholderen dåser til sodavand og øl uden pant og ting af metal, mens fødevare-metalemballager afleveres i meget små mængder. 2. Efterspørgsel på en beholder til pap i haveboligerne. Forvaltningen får mange henvendelser fra haveboligerne, der ønsker en beholder til pap og småt karton. Mange borgere har i dag stigende mængder af pap og karton grundet den stigende nethandel. Nogle haveboliger vælger fejlagtigt at lægge det småt karton i deres papir/glas beholdere. Tilbuddet til haveboligerne er i dag, at de aflevere deres pap og karton til storskraldsordningen bundtet eller i klare sække eller de kan aflevere det på genbrugsstationen. Grunden til at Forvaltningen har valgt en løsning i storskraldsordningen skyldes, at det er er en enkelt, nem og billig løsning, og der har hidtil ikke været kutyme for, at haveboligerne kunne få opsat materiel til pap og karton, da erfaringerne viste at indholdet satte sig på tværs ved tømning på de små beholdere. 3. Manglende kapacitet til plast i haveboligerne. Forvaltningen får løbende henvendelser fra parcel- og rækkehuse, der ikke har kapacitet nok til plast. I foråret 2014 viste en undersøgelse, at ud af 220 beholdere var 2 % overfyldt, 31% fyldt og 20 % trefjerdel fyldt. 47 % var enten halvt eller mindre end halvt fyldt. Forvaltningen har i dag løst problemet ved, at parcel- og rækkehuse må sætte en ekstra sæk plast ved siden af beholderen, som vognmanden så tager med. Dette er en J. nr Ø22 3

4 nem løsning, som ikke giver kommunen ekstra udgifter. Udfordringen ved denne løsning er dog, at borgerne indtil tømning selv skal opbevare plasten og det kan give forskellige udfordringer. 4. Fejlsorteret pizzabakker og fødevarekartoner. Mange borgere, både i etageog i haveboligerne kan ikke forstå, at pizzabakker og fødevarekartoner (for eksempel mælke- og juicekartoner) ikke skal sorteres fra til genanvendelse. Mange borgere vælger derfor at lægge det i beholderen til pap (etageboliger) og i beholderen til papir (haveboligerne). 5. Nedgravede løsninger. By- og miljøforvaltningen får løbende henvendelser fra boligselskaber, der ønsker at etablere nedgravede løsninger til håndtering af alt deres affald. Nedgravede løsninger er en dyr løsning både hvad angår anlægsog materieludgifter. Trods de mange henvendelser har vi endnu ikke en eneste nedgravet beholder i Gladsaxe Kommune. Grunden hertil skyldes, at når boligselskaberne erfarer, at der er 100 % egenbetaling vælges denne løsning fra, i modsætning til i andre kommuner, hvor de nedgravede beholdere helt eller delvis finansieres af kommunen. Gladsaxe Kommune tilbyder kun materiel på hjul, og nogle enkelte store boligselskaber er også blevet tilbudt vippecontainere. Problemstillingen vil ikke blive taget op på dagens udvalgsmøde, men vil i stedet blive drøftet på Miljøudvalgets møde til januar, hvor Miljøudvalget skal drøfte ejerskab af materiel. 6. Ejerskab af materiel. Med indførelse af den nye ordning for genanvendelige fraktioner indkøbte Kommunen to-kammer beholdere til plast/metal og glas/papir, samt to- og firhjulede beholdere til plast, metal, pap og papir. Planen var oprindeligt, at borgerne selv skulle eje og vedligeholde dette materiel. Men i dag er det Gladsaxe Kommune, der fortsat leverer materiel og afholder udgifter til reparationer. Problemstillingen vil ikke blive taget op på dagens udvalgsmøde, men vil i stedet blive drøftet på Miljøudvalgets møde til januar, hvor Miljøudvalget skal drøfte ejerskab af materiel. Forslag til forbedringer 1. Mere information / flere informationskampagner. I forhold til at nå indsamlingspotentialerne og få indsamlet korrekt sorteret affald er det vigtigt, at Forvaltningen hele tiden informerer om ordningens tilbud og fortæller borgerne om, hvorfor affaldet skal kildesorteres, og hvordan affaldet sorteres korrekt. Herved opnås; at borgerne holdes til ilden og fortsætter med at sortere deres affald at affaldet sorteres korrekt at borgere, der i dag ikke sorterer affaldet begynder at sortere det at flere husstande tager mod tilbuddet om de frivillige beholdere. 2. Beholder til pap og karton i haveboliger som en option. Forvaltningen har løbende holdt sig opdateret i forhold til muligheden for at kunne sammenblande fraktionen papir og småt karton hvilket ville kunne være en god løsning for haveboligerne. Vestforbrænding, der afsætter de genanvendelige materialer for Gladsaxe Kommune, afviser en sådan sammenblanding. Grunden hertil er, at af- J. nr Ø22 4

5 sætningsprisen for en sådan blandet fraktion vil være væsentlig lavere, da efterspørgslen på den rene papirfraktion er stor og der er ikke et stort markedet for en blandet fraktion. Yderligere er papirfraktionen en kendt fraktion, der har været indsamlet i mange år og som har en meget høj renhed, hvilket man ikke ønsker at ændre på. Såfremt haveboligerne skulle have en beholder til pap og småt karton, skulle det altså være som en selvstændig fraktion. Københavns Kommune har trods tidligere erfaringer kastet sig ud i en sådan beholder til pap og karton hos haveboligerne. Haveboligerne kan derfor i dag tilmelde sig en frivillig 240 liter beholdere med en tømmeinterval på hvert 8. uge. Større papkasser skal i Københavns Kommune fortsat sættes frem til storskrald. Ordningen er startet op i efteråret 2015 og indtil videre har omkring 25 % af haveboligerne tilmeldt sig ordningen i København. Forvaltningen vil holde sig opdateret på, hvorledes det går med Københavnerordningen i forhold til driften, økonomien og indsamlingspotentialer. Forvaltningen foreslår, at der i Gladsaxes Kommunes udbudsmateriale indarbejdes en option om en frivillig papbeholder til haveboligerne, således at det i kommende udbudsperiode vil være muligt at starte en lignende ordning op i Gladsaxe Kommune, hvis Miljøudvalget måtte ønske det. En sådan ny ordning vil betyde en takststigning for borgerne, da der skal indkøbes og leveres materiel til de, der måtte ønske en sådan beholder, samt umiddelbart skal der indsættes en ekstra bil til indsamling. I forhold til den eksisterende ordning for pap for haveboligerne vil forvaltningen arbejde på, at mere pap afleveres korrekt og ikke i de brændbare fraktioner. Forvaltningen vil arbejde på, at pap afleveret i storskraldsordningen bliver gjort mere synligt og mere nem at bruge. 3. Manglende kapacitet til plast i haveboligerne. Forvaltningen vil følge udviklingen nøje. Forvaltningen vil ligeledes sikre, at flere borger bliver bekendt med muligheden for at kunne sætte ekstra plast frem på tømmedagen, samt bekendt med hvorledes borgerne kan komprimere deres plast, så det ikke fylder så meget. På sigt kunne en løsning være, at de borger der ønsker ekstra kapacitet til plast, udelukkende bruger den 2-delte beholder til plast (tager skillevæggen ud) og så får leveret en lille beholder til metal. 4. Mulighed for en papfraktion - indeholdende fødevarekartoner og pizzabakker. Det er i dag ikke muligt at afsætte en sådan blandet fraktion gennem Vestforbrænding. Men Vestforbrænding overvejer i øjeblikket, om der fremover skal være 2 papfraktioner (en med og en uden tetrapak), eller om den eksisterende papfraktion blot skal udvides til også at indeholde pizzapakker og fødevarekartoner. Det er nemlig i dag muligt, at afsætte en sådan blandet fraktion og producenten af fødevarekartonerne for eksempel Tetra Pak (og deres kunde Arla) viser stor interesse for at deres produkter efterfølgende genanvendes. Arla ønsker derfor at indgå partnerskaber, hvor der indgås aftale, om at der på kartonerne i bestemte salgsområder står, at kartonen skal til genanvendelse og derfor skal afleveres til en pap-ordning. Prisen for den blandede fraktion er ca. en tredjedel lavere end den rene pap-fraktion. Til gengæld vil vi kunne forvente at indsamle væsentlig større mængder. Mængder der i dag betales dyrt for at bortskaffe ved forbrænding. Alene Tetra J. nr Ø22 5

6 Pak sender tons kartoner ud på det danske marked årligt. Genanvendelsesprocenten for den blandede fraktion er 70 % på fibrene (pappet), mens plasten endnu ikke genanvendes. Modtageanlægget har dog et mål om, at 75 % af plasten skal genanvendes inden I en traditionel pap fraktionen genanvendes helt op til mellem % af fibrene. Københavns og Fredericia Kommune er to Kommuner som er begyndt at gå i denne retning. Københavns Kommune har i foråret 2014 på Østerbro kørt et forsøg med en blandet papfraktionen og de har planer om, at gøre det permanent i hele København. Fredericia Kommune har ligeledes kørt et forsøg på deres Genbrugsstation og i dag er der en permanent løsning, hvor borgerne sætter en blandet papfraktion ud til storskrald. Forvaltningen vil holde sig opdateret, herunder følge udvikling, økonomi, m.m. i forhold til hvad der rør sig på området. I udbudsmaterialet vil det således blive indarbejdet, at pap-fraktionen kan udvides til også at indeholde pizzabakker og fødevarekartoner, såfremt det viser sig, at retningen går den vej i forhold til marked, genanvendelse og økonomi. J. nr Ø22 6